73

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

2.1 De tiltaltes baggrund og position:
Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at hun blev student i 1970 fra Odense
Katedralskole. Tiltaltes far var præst i Odense ved blandt andet domkirken, og tiltalte
blev umiddelbart efter sin studentereksamen tilknyttet Den rejsende Højskole. Hun havde
allerede, medens hun gik i 3 g, deltaget i et møde og tilmeldt sig dette kursus. Tiltalte
Ruth Sejerøe-Olsen var også deltager, og tiltalte Mogens Amdi Petersen og tiltalte Poul
Jørgensen var der ligeledes. De mødtes den 1. juli blot en uge efter, at tiltalte var blevet
student, og der var 40 deltagere og 6 lærere, der deltog i en rejse, hvorunder de ville lære
forholdene at kende for folk i den tredje verden. De gennemrejste et antal lande i Asien,
og det skete på et tidspunkt, hvor det jo ikke var almindeligt at rejse disse steder, og det
var en stor oplevelse for dem. Efter denne rejse, der varede i 4 måneder, var der et 2 måneders bearbejdningskursus, og de var nok omkring ca. 12 af deltagerne, der herefter bestemte sig for, at de ville medvirke til at få denne højskole til at blive til noget. Gruppen,
der startede, søgte om statsstøtte, og det fik de i slutningen af december 1970. Tiltalte
blev lærer på skolens martshold, der startede i marts 1971. Der var også andre tanker om
skoler i den gruppe, der tog initiativet, men det var denne rejsende skole, man samledes
om, og det var denne skole, som tiltalte tilsluttede sig. Selv betalte hun 4.700 kr. for at
deltage i dette første kursus, medens hun var elev. Eleverne betaler stadig for deltagelsen, og beløbet er nok efterhånden sat noget op. Den første skole, der blev købt, blev anskaffet for private midler, men da de blev statstøttet, fik de at vide af undervisningsministeriet, at dem, der drev skolen, ikke selv skulle eje den, og de fik derfor lavet selskabet
Estate, der skulle eje skolebygningerne. De var 6 - 8 stykker, der startede skolen, hvortil
kom de 10 - 12 stykker, der tilsluttede sig efter det første hold, hvorved de fik denne rullende højskole til at fungere. Herefter kom yderligere Det nødvendige Seminarium i 1972
og efterskolen i Bustrup i 1976, der var den første skole, der ikke lå i Tvind. Det var på
dette tidspunkt selskabet Estate, der ejede bygningerne. Herefter kom der to efterskoler
til i hvert af de følgende år, og samtidig kom arbejdet med møllen i gang igennem 1975
til 1978. Tiltalte var i 1971 til 1974 højskolelærer, og i et tidsrum mellem 1975 og 1977
var hun efterskolelærer, men blev herefter igen højskolelærer, og hun var fra 1977 forstander på Den rejsende Højskole, der var blevet etableret i Juelsminde.
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltaltes arbejde inden for Lærergruppen opstod
på baggrund af et mangeårigt bekendtskab med Mogens Amdi Petersen, hvilket
bekendtskab begyndte i 1963, hvor de var en kreds af mennesker, der var med i et slags
kulturcenter, der kaldtes "Huset" i Odense, hvor de boede. De afholdt forskellige
arrangementer, og i 1966 rejste de rundt om jorden. Udover tiltalte deltog Mogens Amdi
Petersen, og der deltog også flere andre mennesker, der dog ikke er mellem dem, der er
omfattet af nærværende sag. Tiltalte var herefter i 1968 lærer i Ribe, og Mogens Amdi
Petersen og Ruth Sejerøe-Olsen blev lærere på en ungdomsskole. Da Mogens Amdi
Petersen arbejdede lige nord for grænsen, mødtes de en del og arbejdede med planerne
om at stifte Den Rejsende Højskole. I 1970 var man først på en rejse, hvorefter arbejdet i
denne skole begyndte. Man havde købt Fanø Strandhotel, og Mogens Amdi Petersen
blev forstander for Den rejsende Højskole. Senere blev han forstander for Det nødvendige Seminarium, der begyndte i 1972, hvorefter tiltalte blev forstander for Den rejsende
Højskole. I arbejdsfordelingen har tiltalte navnlig taget sig af de administrative opgaver i

73

 74

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

Danmark, idet tiltalte har en søn, der er døv, og tiltalte har igennem mange år levet sammen med Dorthe Svendsen. Denne arbejdsfordeling, hvorefter tiltalte tager sig af de administrative forhold i Danmark, har været aftalt allerede i begyndelsen af halvfjerdserne,
og Mogens Amdi Petersen deltog naturligvis i forståelsen heraf, men også Ruth, Bodil
og de andre, som man i øvrigt var sammen med dengang, var indforstået med denne ordning. I 1979 blev tiltalte seminarieforstander for Det nødvendige Seminarium, da Mogens
Amdi Petersen trak sig tilbage fra denne post. Mogens Amdi Petersen lagde efter sin tilbagetrækning fra posten som forstander mest sit arbejde i skolerne og i den del af aktiviteterne, der lå i udlandet.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen en liste, der omtaler noget, der
kaldes "funktioner i LG". Anklagemyndigheden har bedt denne tiltalte om at redegøre for
de funktioner, der omtales på listen.
Tiltalte har forklaret, at listen først omtaler Agitationsgruppen, og denne fandtes også
dengang, da fonden blev stiftet. Man skal tænke på skolerne, hvor det var vigtigt, at de
elever, der kom som elever eller kursusdeltagere, var ordentligt vejledt, således at de ikke kom og troede, at det var noget andet end det, det var. Denne gruppe har gået under
forskellige navne, og personerne i gruppen har haft en ansættelse på en skole, undertiden
som deltidsansættelse, idet man var ansat på stederne, og de har uden for selve ansættelsesforholdet haft en faglig klub, og dette var agitationsgruppen, der talte med eleverne
og vejledte dem. Tiltalte har ikke deltaget i denne. Listen omtaler endvidere Fællesejes
kontor, der stod for administrationen af 3 erhvervsdrivende fonde. Dette kontor blev i
mange år drevet af Birgitte Leerbeck Larsen, og fra 1998 overtog Dorthe Svendsen og
tiltalte administrationen af dette kontor. Indtil da deltog tiltalte kun perifert på tilkaldebasis i dette kontors administration. Listen omtaler ligeledes det, der kaldes Jurakontoret.
Dette kontor har været der på forskellige måder på forskellige tidspunkter. I en periode
var de nogle mennesker, der på tilkaldebasis bestræbte sig på at løse forskellige opgaver,
som man blev stillet over for. Det kunne for eksempel dreje sig om forsikringsspørgsmål
eller andet, og hvem det var, kunne være afhængigt af, hvilke juridiske problemstillinger,
man blev udsat for. Det var ikke noget, de fik løn for. I en anden periode har tiltalte og
Eva Vestergaard på abonnementsbasis drevet et kontor, og der findes i sagen regninger
på nogle ydelser, som de gav, medens de i andre perioder hjalp uden at få honorar for
det. Kirsten Fuglsbjerg har også deltaget, men hendes deltagelse var afhængig af, om hun
var i Danmark eller ej. Tiltalte husker ikke specifikt, om Henrik D. Sørensen har deltaget. Endvidere omtaler listen LG´s kasse, og dette er noget, som Mogens Amdi Petersen
i retten har forklaret nærmere om. Der er her tale om en overvågning af det, der var defineret som et nødvendigt kapitalberedskab, og det var noget, der var kendt allerede i
1987. Tiltalte kan ikke sige, hvad man egentlig på listen forstår ved Hovedkontoret i
Grindsted, eller hvad man forstår ved de andre kontorer, der kaldes hovedkontorer.
I en skrivelse af 7. september 1995, der er afsluttet midt i en sætning, hedder det blandt
andet:
"Om bortskaffelse af de elementer af det påståede habilitetsproblem, der kan knytte
sig til mine "stillinger" og min person

74

 75

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

Kombinationen af det at være talsmand eller oplysningskontor og det at være
bestyrelsesformand for, hvad der kan opfattes som "de centrale fonde", skaber hos
nogle overfladiske iagttagere af journalist- og politikertype en helt gal opfattelse af
en magtkoncentration hos mig. Selvom ingen siger det, er dette enten selve kernen
i eller en væsentlig del af det påståede habilitetsproblem. At jeg også er
bestyrelsesformand for flere skoler bidrager måske til den gale opfattelse - men
grundlaget er den førstnævnte kombination.
1
Det mest radikale skridt omfatter derfor
-

at stoppe med at være talsmand eller oplysningskontor,

-

at udtræde af bestyrelserne for følgende fonde og foreninger
Fælleseje
Estate
Thomas Brocklebank
Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til
beskyttelse af naturmiljøet
Foreningen til Almene Formål af 22. august 1989 (arveforeningen)
Fuldmagtsforeningen
Kontoforeningen
Spareforeningerne (som er under nedlæggelse)
P 13 A/S
Isterødgård ApS
-

at udtræde af bestyrelsen for følgende skoler og småskoler
Det Nødvendige Seminarium
Samid Skole
Samid Skole på Nørrebro
Småskolen på Løvdal Naturcenter
Småskolen for Natur og Sport, Håsum
Småskolen på Den zoologiske Have Christianshede
Småskolen Fremtidens Danmark/Naturfolkene
Småskolen på Lindknud Kro
Småskolen Fremtidens Danmark/De uddannelsessøgende
Småskolen på Carene Star
Småskolen Fremtidens Danmark/Søfolkene

................."
Tiltalte Poul Jørgensen har på baggrund af denne skrivelse gennemgået sin forskellige
funktioner og forklaret, at Kontoforeningen er skabt, fordi banken stiller krav om, at der
skal stå en bestemt person med cpr. nummer eller tilsvarende juridisk person for at have
en konto. Man har løst dette problem ved at lave en forening, der står for den konto,

75

 76

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

hvor de fælles midler findes, når de ikke står i selskaber eller lignende. Småskolerne
begyndte i 1979 for unge med særlige vanskeligheder, og tiltalte har i en lang periode fra
1986 været i bestyrelsen for disse foretagender, der alle skulle godkendes af amter, og
tiltalte påtog sig de opgaver, der var forbundet hermed. Talsmandsfunktionen begyndte
som en opfattelse af, at når der i offentligheden var interesse for det, de lavede, var det
godt, at man fra offentlighedens side kunne ringe til tiltalte, der ligesom blev indgangen
til, at de fik noget at vide om det, der blev lavet, idet tiltalte så i fornøden fald også ville
kunne henvise til andre. Grunden til, at det blev tiltalte, har nok været, at tiltalte gerne
ville, og at ingen andre ville. Tiltalte tror nok, at Mogens Amdi Petersen i begyndelsen
mest var den, der over for offentligheden talte på Lærergruppens vegne, men tiltalte vil
betragte det, der skete fra mediernes side over for ham, og som fik ham til at ophøre med
denne funktion, som et misbrug, idet intet af det, der blev skrevet, var til at kende igen i
forhold til det, han havde sagt. Alle kunne se dette, i hvert fald tiltalte. Tiltalte havde jo
også et grundlæggende kendskab til mange af de ting, de lavede, i hvert fald når det drejede sig om de økonomiske forhold, og når ellers disse forhold var noget, der havde tilknytning til Danmark. I alle de gennemgåede stillinger, som tiltalte indtog, vil det dog ikke være rigtigt at beskrive det på den måde, at tiltalte var centralt placeret, idet et sådant
ordvalg antyder, at der findes en en hierarkisk opbygning, hvilket ikke er tilfældet. Tiltalte vil derfor nok i stedet sige, at man kan kalde tiltalte for et gennemgående element i
henseende til de mange funktioner, idet det er bestyrelserne i de forskellige funktioner,
der træffer beslutninger.
Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har forevist tiltalte Poul Jørgensen en telefax til tiltalte
Sten Byrner fra "Poul Junior", og forespurgt, hvem denne Poul var.
Tiltalte har hertil erklæret, at dette brev ikke er fra tiltalte. Tiltalte har en navnebror, som
de også kalder Poul Junior for ikke at forveksle ham med tiltalte. Den pågældende har et
mellemnavn, idet han også hedder Laurids.
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at tiltalte efter et ophold på Den rejsende Højskole
kom ind i Lærergruppen i 1979, og baggrunden fra dette var, at tiltalte efter sin gymnasieuddannelse var interesseret i at gøre noget for mennesker ude i verden. Det var for
tiltalte oplagt, at Lærergruppen var et godt mødested for mennesker, der havde ideelle
hensigter, og samtidig lå administrative og økonomiske opgaver godt for tiltalte, hvorfor
det var naturligt, at tiltalte efter en periode i Zimbabwe som lærer og med deltagelse i
byggeri af kostskole for forældreløse flygtningebørn kom til at beskæftige sig en periode
med administrativt og økonomisk arbejde i Harare. Tiltalte har ikke anden uddannelse i
økonomi end den matematiske studentereksamen, og alt andet er selvlært. Der kom
herefter en periode i begyndelsen af firserne, hvor tiltalte dels stod for projektledelse og
var koordinator for restaurering af nogle skibe, og hvor tiltalte herefter kom til at stå for
hoteldrift på Lakolk på Fællesejes vegne, idet man her nogle måneder igennem sommeren
drev hotel for turister. Endvidere havde tiltalte arbejde med fragt- og mæglervirksomhed
i en afdeling af Thomas Brocklebank, hvor tiltalte også tog sig af administrative opgaver.
I den følgende tid udførte tiltalte de opgaver, der vil blive omtalt i det følgende, men af
grunde, som tiltalte vil komme nærmere ind på, fratrådte tiltalte den 4. december 1992
fra alle sine stillinger og funktioner.

76

 77

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

Tiltalte Sten Byrners forsvarer har spurgt tiltalte Sten Byrner, om der har været nogen
berøringspunkter mellem tiltalte og Lærergruppen i de små 9 år, hvor tiltalte har været
borte fra Lærergruppen.
Tiltalte har hertil erklæret, at den eneste berøring mellem tiltalte og Lærergruppen i
denne periode var, at tiltalte fortsatte med de betalinger af bidrag til fonden, som tiltalte
havde pligt til, og denne forpligtelse endte i 1997. Der var lidt skriveri herom mellem tiltalte og Poul Jørgensen, og dette var den ene kontakt, der var af meget begrænset
karakter. Den anden kontakt vedrørte en skattesag, der blev afviklet. Dette var de eneste
kontakter mellem tiltalte og Lærergruppen i denne periode. Det forhold, at tiltalte forlod
Lærergruppen, havde intet at gøre med, at tiltalte havde fået en anden holdning til Lærergruppen end tidligere, og tiltalte vil senere komme nærmere ind på baggrunden for, at tiltalte forlod Lærergruppen. Tiltalte havde i den efterfølgende periode andet arbejde, herunder ansættelse i et medicinalt grossistfirma og senere egen konsulentvirksomhed og
bogforlagsvirksomhed. Da der blev foretaget ransagning hos tiltalte på tiltaltes adresse i
2001 i forbindelse med denne sags opståen, var det en stærk oplevelse for tiltalte, og tiltalte fik en henvendelse fra Lærergruppen, der spurgte tiltalte, om der også var ransaget
hos ham, og man var bekymret for, om han ville klare belastningen. Ved denne kontakt
kom tiltalte igen ind i Lærergruppen, og tiltalte arbejder igen i dag med administrative og
økonomiske opgaver for skolesamvirket Tvind.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at tiltalte er født og opvokset i Viborg,
hvor hun var færdig med sin skolegang i 1967. Hun blev herefter uddannet som lærer på
seminarium, og i 1974 kom hun på Tvind Efterskole, og hun kom samtidig ind i
Lærergruppen. Hun boede da i København, og hun havde læst en annonce om, at man
søgte lærere, og hun mødte op og talte med Ruth Sejerøe-Olsen, Poul Jørgensen og
Mogens Amdi Petersen. Hun kom til et møde, hvor der deltog flere, og de fik en lang
introduktion om Lærergruppen. Tiltalte tog tilbage til sit arbejde, og hun tænkte sig om
og meddelte herefter, at hun godt kunne tænke sig at være med. Hun trådte ind som
lærer på Tvind Efterskole, der i øvrigt startede samme år. De var 12 - 15 lærere, og
skolen startede i august måned. Ingen af de andre tiltalte deltog i denne skole, såvidt
tiltalte husker det. Tiltalte var på denne efterskole i 2 år som lærer, og i 1976 blev hun
ansat ved Den rejsende Højskole på et hold, hvor busserne kørte til Asien. Hun var her
sammen med 10 - 12 andre, og hun kan huske, at Kirsten Fuglsbjerg var med. Derefter
deltog tiltalte i et hold til Sydøstasien, hvor ingen af de andre tiltalte deltog. I 1978 var
der et ophold, før det næste hold startede, og i løbet af sommerferien var tiltalte med til
nybyggeri og ombyggeri af skoler i henholdsvis Frederikshavn og Bogense. Det var alle
lærere med sommerferie, der deltog heri. Tiltalte kom imidlertid herefter ind i det
tværgående arbejde. Der havde siden begyndelsen af halvfjerdserne eksisteret en
koordineringsgruppe, der bestod af Ruth Sejerøe-Olsen, Poul Jørgensen og Mogens
Amdi Petersen. Opgaven i denne gruppe var, at disse personer samtidig med, at de
varetog deres øvrige opgaver, prøvede at stå til rådighed for alle og samtidig at have
kontakten til myndighederne, herunder navnlig undervisningsministeriet, men de var nu
nået til det punkt, hvor disse få mennesker ikke "kunne komme hele vejen rundt". Derfor
blev koordineringsgruppen nu nedlagt, og man oprettede KLAPs kontor. Opgaven i ko-

77

 78

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

ordineringsgruppen var at være et tjenesteydende serviceorgan for alle i Lærergruppen,
og tiltalte kan sige det på den måde, at hvis man for eksempel er på Tvind Efterskole, har
meget af det, man foretager sig, relation til blot denne skole, og det vil ofte være almindelige spørgsmål, som man selv har godt kendskab til løsningen af. Der kunne imidlertid
opstå noget, der lå ud over det daglige, og tiltalte kan som eksempel nævne, at der var
nogen, der et sted havde stjålet af kirkekassen, og hvis man ikke i den pågældende gruppe kunne finde ud af dette problem, kunne det være praktisk at spørge nogen, der var
helt uden for situationen. Et andet eksempel kunne være, at man skulle have en ny skolebygning, idet det ikke var sikkert, at personerne i skolen selv kunne finde ud af alt, hvad
der hørte med til dette, herunder at finde de rigtige bygninger og at sikre sig, at ejerskabet blev korrekt. Det var således i sin tid koordineringsgruppen, der fik fat i bygningerne
i Juelsminde. Økonomien var ret ukompliceret dengang, men selve forhandlingerne om
køb af skole kunne koordineringsgruppen komme ind i, hvorimod spørgsmålet om
økonomien ikke behøvede bistand fra andre.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har forklaret, at tiltalte er født på Sjælland, og tiltalte er
opvokset på en gård uden for Ringsted. Hun tog realeksamen i 1963, og derefter var hun
ikke rigtig klar over, hvad hun ville, og hun foretog sig forskelligt. Hun kom imidlertid i
1965 på Holbæk Seminarium, og hun afsluttede sin læreruddannelse i 1969. Alle de
andre andre tog lærerstillinger i nærheden, men tiltalte fik i stedet job på Rens Ungdomsskole helt nede i nærheden af grænsen. Her var Mogens Amdi Petersen lærer, og Poul
Jørgensen befandt sig et sted i omegnen, således at der også var en kontakt til ham. Her
mødte tiltalte også Bodil Ross Sørensen. De var lærere i et år på dette sted, og Den rejsende Højskole startede i 1970 med tiltalte som deltagende på det første hold. Da man
efterfølgende gik ind i et lokale for at planlægge det videre forløb, maste tiltalte sig blot
med, og da man spurgte, hvad tiltalte ville, skyndte hun sig at sige, at hun var i
Lærergruppen, og det var den måde, tiltalte kom ind i Lærergruppen. Tiltalte var herefter
lærer i et år på Den rejsende Højskole. Der var planer om også at lave seminarium, og
man startede Det nødvendige Seminarium ud fra en ide om, at det var nødvendigt at uddanne lærere på en helt anden vedkommende måde, end den man gjorde. Tiltalte syntes,
at selv om hun havde gennemgået en læreruddannelse, var hun simpelt hen ikke forberedt
på den opgave, det i virkeligheden var at være lærer. Dette seminarium startede i 1972,
og tiltalte var meget med i dette arbejde. Mange var også ved at forberede det, der lå uden for selve seminariet, og allerede herved startede det tværgående arbejde. Man var startet på Fanø, og af de personer, der er tiltalt under denne sag, var det Poul Jørgensen,
Mogens Amdi Petersen og Bodil Ross Sørensen, der var meget aktive med dette, og cirka på dette tidspunkt kom også Kirsten Fuglsbjerg med ind i dette. I 1972 var de nok 20
- 30 stykker, og de havde indlogeret sig i nogle sommerhuse på Fanø, hvor de ikke kunne være længere. De forsøgte her at købe et hotel, hvilket ikke lykkedes, og de syntes, at
det var bedst at være et sted i nærheden af Vestkysten. Derfor henvendte de sig til kommuner oppe langs vestkysten. De blev hurtigt forelsket i Ulfborg-Vemb Kommune, idet
man her gerne ville høre om principperne, som de gik ind for, og man var her meget åbne
over for det, de gerne ville. De fandt en lille bondegård på stedet, der blev til Tvind, og
den hed således, fordi vejen det sted "slår et lille tvind". Det var meget spændende at
sætte i gang, og mange praktiske ting skulle foretages, ligesom mange forhandlinger i undervisningsministeriet skulle gennemføres, og det var en koordineringsgruppe, der bestod

78

 79

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

at tiltalte, Mogens Amdi Petersen og Poul Jørgensen, der stod for dette. Her blev der seminarium og senere højskole, og i 1976 kom Tvind Efterskole til, således som Kirsten
Larsen har fortalt om. Der var et fint forhold til kommunen, og dengang var der også et
fint forhold til ministerierne, hvor man også så på indholdet for skolen. Det var en særlig
tilladelse, der var givet til at drive seminarievirksomhed, og den gjaldt for 4 år med 100
elever. Man havde gjort dette for at se, hvad der kunne bruges af det, og efter de 4 år fik
man igen 4 år med 100 deltagende. Således gik det frem til 1978, men herefter blev det
ikke godkendt igen. Tiltalte var lærer på seminariet, og hun var praktikleder, således at
hun skulle forhandle med skoler, hvor de læreruddannede skulle ud i praktik, og hertil
kom byggeri, som de selv stod for, og tiltalte har på denne baggrund også helt frem til i
dag haft meget med byggerier at gøre, herunder både det planlægningsmæssige og selve
byggeøkonomien, og hun tog ligeledes meget ud og holdt foredrag, ligesom der kom
mange grupper af gæster for at se, hvad de lavede, og hun viste disse rundt og forklarede
herom.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har forespurgt tiltalte, hvorledes hun oplevede, at
Sten Byrner fratrådte sine hverv i Lærergruppen.
Tiltalte har forklaret at i december måned 1992 var Sten Byrner i Malaysia, og der var
flere, der skulle have fat i ham, i hvert fald Poul, idet der var flere ting, der skulle
bestemmes. Poul ringede til tiltalte og sagde, at der var noget, som det hastede med at få
afleveret i en bank, inden de lukkede. Sten Byrner havde så sagt, at han skulle ned i bilen
for at hente noget papir der. Tiltalte sagde til Poul, at det lød underligt, for han var fløjet
dertil, og han havde næppe en bil, men de tænkte, at sådan måtte det jo være. Senere ringede Poul og sagde, at Sten ikke var kommet tilbage. De blev nervøse for, om der var
sket ham noget, og de sagde til Poul, at han skulle forsøge at spørge Jonas. Det viste sig
imidlertid, at Jonas også havde også brug for ham og ikke vidste, hvor han var. Herefter
hørte de simpelt hen ikke mere til ham, og de var i flere uger efter dette meget nervøse
for, om han "helt var forsvundet fra jordens overflade". Desuden var han inde i mange
sager, og han havde aktuelt nogle ting i gang, og man var bekymret for, om man kunne
komme videre med disse ting, når man ikke kunne få fat på ham og bruge de oplysninger,
som han havde. Derimod havde man ingen anelse om, at han kunne have lavet nogle ukorrekte dispositioner.
Tiltalte Marlene Gunst har forklaret, at tiltalte kom med i Lærergruppen i 1980, og hun
havde forinden været på Den rejsende Højskole i Juelsminde på et 17 måneders kursus.
Tiltalte havde fået kendskab til højskolen igennem sin søster, der havde gået på Det
nødvendige Seminarium, og tiltalte var først på en tur til Asien i bus, hvorefter der fulgte
undervisning i Juelsminde, og hun deltog også i noget af arbejdet under Ulandshjælp fra
Folk til Folk, hvorefter hun tilsluttede sig Lærergruppen og arbejdede i 2 ½ år med småskolerne, hvor hun var lærer og sejlede rundt på en skonnert med unge adfærdsvanskelige
mennesker, idet de rejste rundt i Caribien og Stillehavet, medens de havde undervisning
ombord. I sommeren 1983 var der efterhånden mange skoler, og der var da en række
forstandere, der drøftede, om der ikke kunne oprettes en forvaltning, hvor man et bestemt sted kunne hjælpe skolerne med regnskaber, jura, administration, undervisningsprogrammer, kulturprogrammer og lignende. Man startede da denne servicefunktion i

79

 80

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

august måned 1983, og tiltalte fordelte sig selv til at blive forvaltningschef på denne forvaltning, der fik til huse på adressen på Odinsvej i Grindsted. Som følge af dette kaldes
bygningen i daglig tale for "Forvaltningen". Den måde, hvorpå tiltalte blev fordelt til denne opgave, var, at tiltalte sad i et rum alene med Kirsten Larsen og Mogens Amdi Petersen, der var Fordelingsgruppen, og de talte sammen om det. Det skal dog siges, at tiltalte
i forvejen havde sat sig grundigt ind i, hvad arbejdet gik ud på, og at hun havde talt med
mange mennesker, herunder initiativtagerne, herom forinden, og at hun vidste derfra, at
hun ville have mulighed for at få stillingen. Under den anførte samtale fulgte selve fordelingsproceduren, der gik ud på, at Kirsten Larsen og Mogens Amdi Petersen spurgte
hende, hvad hun gerne ville fordeles til, og hun svarede, at hun gerne ville fordeles til stillingen som forvaltningschef. Herefter spurgte de hende, om hun var sikker på, at det var
dette, hun gerne ville, og hun svarede ja hertil, hvorefter hun var fordelt til denne stilling.
Der var 30 skoler, der havde meldt sig til at få løst opgaver for sig af Forvaltningen, og
Forvaltningen blev etableret som en selvejende institution, der lavede sit arbejde mod
egentlig timebetaling, som skolerne betalte, og disse penge var indtægter i Forvaltningens
regnskab, som alle 15 ansatte i Forvaltningen blev aflønnet af, ligesom der heraf blev betalt husleje og afholdt andre udgifter, der løb på for Forvaltningen. Tiltalte var lønnet i
stillingen, og hun har haft denne stilling i 13 år, således at hun havde den indtil 1996, og i
de første 6 - 8 år var det en fuldtidsstilling for hende, hvorimod hun senere også arbejdede med andre ting. Hun var forvaltningschef frem til 1996 bortset fra et år, hvor hun havde orlov fra stillingen, og Forvaltningen blev nedlagt 1996, idet myndighederne efter særlovens vedtagelse tog denne funktion for skolerne som udtryk for, at skolerne ikke arbejdede selvstændigt. Tiltalte sad i bestyrelsen for de 3 store fonde Estate, Fælleseje og
Thomas Brocklebank fra 1986, og nogle år fik hun løn for dette, medens hun andre år ikke fik løn for dette hverv. Det var i de mange år frem opsparingen fra personerne i Lærergruppen, der var givet til disse erhvervsdrivende fonde, og af disse midler har de købt
skoler, skibe, landbrugsvirksomheder, skibsværfter og andet. Fra 1990 blev tiltalte ansat i
Federationen Humana People to People, der tager sig af ulandshjælp, og fra 1996 sad
hun i bestyrelsen i Federationen, hvor hun i dag er ansat på deltidsbasis som konsulent.
Federationen er en paraplyorganisation for et stort antal UFF organisationer rundt
omkring, og man hjælper herunder med at skaffe midler til ulandshjælp af forskellig slags.
Endvidere har tiltalte siden midt i firserne arbejdet med tværgående ting i Lærergruppen,
mest med økonomi og administration, men også med andre ting, herunder konfliktløsning
og opstart af nye projekter.
Anklagemyndigheden har i et senere retsmøde kort rekapituleret dele fra tiltalte Marlene
Gunsts tidligere forklaring.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kan vedstå sig det gengivne, idet tiltalte dog vil tilføje, at
tiltalte var i bestyrelserne for Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank frem til december måned 2003. Den tilknytning, tiltalte har haft til de kommercielle selskaber, har været
igennem tiltaltes egenskab af bestyrelsesmedlem i Tropical Farming. Det er rigtigt, at tiltalte i 1991 blev ansat i Federationen Humana People to People, og fra 1996 var tiltalte i
bestyrelsen for Federationen, hvilket har optaget meget af tiltaltes tid.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltaltes navn i skrivelser jævnligt står sam-

80

 81

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

men med Ruth Sejerøe-Olsens navn, og har spurgt tiltalte, om tiltalte havde et særligt
samarbejde med Ruth Sejerøe-Olsen.
Tiltalte har forklaret, at det havde hun. Dette samarbejde startede i 1991 med, at de
begge blev ansat ved Federationens hovedkontor i Vejle. De begyndte da et samarbejde,
der ikke blot omfattede Federationen, men også Lærergruppens forhold bredt, idet de
begge interesserede sig for Lærergruppens forhold i bred forstand. Ruth kunne mange
ting, som tiltalte ikke kunne, idet Ruth havde været med helt fra begyndelsen. Ruth
havde været med til at starte arbejdet op i Afrika, hvor hun havde forhandlet med ledere,
og hertil kom, at Ruth havde været aktiv i Fællesejes bestyrelse, hvor hun havde været
længere tid end tiltalte, og hun havde her blandt andet haft meget med køb af ejendomme
til skoler at gøre. Selv havde tiltalte kendskab til administration og økonomi. De fandt
hurtigt sammen og begyndte et samarbejde, og de havde indtil da kun arbejdet sammen
om enkeltstående opgaver. De har ikke nødvendigvis igennem tiden haft et fælles kontor
i fysisk forstand, men de har haft et tæt samarbejde, og samarbejdets styrke har været, at
de har haft forskellige stærke sider, hvorfor der var opgaver, Ruth tog sig af, medens der
var andre opgaver, tiltalte tog sig af. Dette var ikke noget, de blev fordelt til. Tiltalte er
kun blevet fordelt en gang, nemlig til posten som forvaltningschef, og en sådan fordeling
må forstås som en aktiv handling fra en selv. Dette skete i sommeren 1983, og tiltalte er
ikke blevet fordelt til noget bortset fra denne ene gang.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte og Ruth Sejerøe-Olsen gik aktivt ud
og blandede sig i andres forretninger.
Tiltalte har hertil erklæret, at for at forstå dette nærmere, må tiltalte forklare, hvordan det
går til i Lærergruppen. Man har aktivt valgt at leve sit liv i et sådant fællesskab, og så synes man ikke, at det er ubehageligt, at andre ligesindede kommer og hjælper. Man har da
intet imod, at andre spørger, om man har husket det ene eller det andet, og man har da i
det hele taget intet imod, at de andre blander sig i det, man laver. Det er kun udtryk for
fælles interesser, og det er således, deres "life style" er. Man bliver derfor ikke sur over,
at andre viser interesse. Det grundlæggende er, at man har valgt at leve i et fællesskab,
og var der ikke denne åbenhed i et sådant fællesskab, ville man aldrig have udrettet det,
man har. Man er tværtimod glad for, at man har dette fællesskab, hvori man kan støtte
hinanden.
Tiltalte Christie Pipps har forklaret, at navnet Christie Pipps er tiltaltes rigtige navn ifølge
navnebevis, idet hun har taget navneændring hertil fra tidligere Kirsten Fuglsbjerg, men
tiltalte er mest kendt herhjemme under sit gamle navn Kirsten Fuglsbjerg, og bruger dette. Tiltalte kom i 1972 ind i det, der dengang hed U-gruppen, der senere udviklede sig til
at blive kaldt Lærergruppen. Tiltalte havde da været på et højskoleophold i 1971, og hun
kom i gruppen, da dette højskoleophold sluttede. Tiltalte blev holdlærer på Det nødvendige Seminarium igennem 2 år, hvorunder hun medvirkede til busture til Indien. Hun boede med en gruppe personer i Nakskov, idet man også lagde vægt på at arbejde i
erhvervslivet, og fra 1974 arbejdede tiltalte som lærer på Den rejsende Højskole på
bushold, der kørte i bus til blandt andet Indien i de følgende år. I 1977 havde de købt et
skib, som de sejlede med til Dar el Salam, hvorefter de tog på tommelfingeren til

81

 82

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

Johannesburg, og de var herefter flere andre steder. I 1978 blev tiltalte lærer på Den
rejsende Højskole i Norge. Der var nogle nordmænd, der havde deltaget i Danmark, og
som gerne ville starte noget tilsvarende i Norge, og de havde fået en godkendelse til at
drive højskole og ville gerne have et samarbejde i stand med dem, der her i landet havde
drevet højskole i flere år, og som derfor havde en del erfaringer hermed. Tiltalte deltog i
dette som lærer, hvorunder de kørte i bus ned igennem Sahara, Togo og Benin. De
startede også med at lave ulandsarbejde, idet de indtil da havde taget ud og holdt foredrag om det, de havde set under rejserne, og idet de mente, at de også burde gøre noget
ved det, da de havde kræfter og overskud til at gøre noget sådant i stedet for blot at
holde foredrag om forholdene. De begyndte derfor at lave solidaritetsarbejde, hvorunder
de byggede latriner, reparerede skolebygninger og lignende. Et hold rejste til Zimbabwe i
1980 efter krigens afslutning og byggede skole. Landsbyer var da jævnet med jorden, og
mange forældreløse flygtningebørn, hvis familie var døde under krigen, vendte hjem. Der
kom 2.000 børn ind i en sådan lejr, og de tog nu fat på sammen med eleverne og bønderne at bygge en kostskole for disse børn. Tiltalte var i denne periode 4 måneder i udlandet
hvert år. I 1984 var tiltalte lærer på en busrejse til Asien, og dette varede et år. I hele
denne periode arbejdede tiltalte med undervisning og ulandsbistand, men i 1985 kom tiltalte med i det, der hed den jyske agitationsgruppe, og som lavede meget, men ikke fik
resultater. Man skulle herunder holde foredrag og sørge for tilmelding af elever. Dette
skete i Silkeborg, og efter et år ville tiltalte gerne i gang med at lave noget helt andet.
Tiltalte fordelte nu sig selv til noget, der indebar, at tiltalte gik i gang med at studere jura, og hun blev ansat at Fælleseje og Forvaltningen. Tiltalte husker ikke, hvornår hun var
hver af disse steder, men hendes arbejde gik ud på, at hun beskæftigede sig med juridiske
opgaver, og medens hun læste under det første års jurastudium i København, boede hun i
Kagerup ved Helsinge i samme hus som Poul Jørgensen. Hun arbejdede samtidig med
sine studier på Pouls kontor, og hun assisterede med for eksempel skattesager, herunder
også som bistand for lærerne personligt, idet hun herunder påtog sig at rådgive dem, ligesom hun på deres vegne og efter fuldmagt fra dem kontaktede skattemyndighederne
om sådanne forhold. Derimod var tiltalte på ingen måde involveret i administrationen af
privatøkonomien. Tiltalte har været med i bestyrelsen i "Foreningen til varetagelse af
overenskomst om håndtering af visse personers personlige økonomi", og hun har været
med i bestyrelsen for Kontoforeningen, men hun havde ikke med administrationen af lærernes løn at gøre. Man var da nået frem til slutningen af firserne, og indtil omkring 1990
var det navnlig skattesager, tiltalte havde at gøre med. Tiltalte var færdig med at læse jura efter 2 ½ år. Tiltalte kom i bestyrelserne for Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank
i august 1991, og hun husker ikke, hvordan hun kom i disse bestyrelser, men det har ikke
været poster, som hun fordelte sig til. Tiltalte rejste fra Danmark i begyndelsen af 1993,
og omkring dette tidspunkt trådte hun efterhånden ud af de forskellige bestyrelsesposter,
der er nævnt. Tiltalte har egentlig ikke fordelt sig til noget, efter at hun begyndte at lave
juridisk arbejde, men da tiltalte kom i de nævnte bestyrelser, må hun af nogen være blevet spurgt, om hun ville. Tiltalte var ikke involveret i stiftelsen af den humanitære fond.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der gik forud for, at tiltalte blev sekretær i
fonden i november måned 1991.
Tiltalte har forklaret, at det, der gik forud for dette, var, at Sten Byrner var rejst til

82

 83

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.1 De tiltaltes baggrund og position

Ecuador, og tiltalte blev da spurgt, om tiltalte ville overtage posten som sekretær i
fonden. Tiltalte husker ikke, hvem der spurgte tiltalte om dette, men det må have være
nogen fra bestyrelsen, der gjorde dette.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte havde arbejdet med noget for fonden,
inden tiltalte blev sekretær for denne.
Tiltalte har forklaret, at fra det tidspunkt, hvor tiltalte begyndte at arbejde med juridiske
spørgsmål, havde tiltalte i skiftende perioder arbejdet sammen med Poul Jørgensen og i
skiftende perioder sammen med Sten Byrner, og dette har været i tiltaltes praktiske
læreperiode. Det var disse personer, der havde med de praktiske ting at gøre, og tiltalte
fungerede blot som en slags assistent for dem på deres kontorer. Dette var arbejde, der
vedrørte de tre erhvervsdrivende danske fonde, idet Poul Jørgensen var formand for
bestyrelsen, medens Sten Byrner var direktør i disse fonde. I efteråret 1991 har tiltalte arbejdet på Stens kontor på Vejlevej i Tarm, og dette fortsatte tiltalte med at gøre, efter at
Sten Byrner rejste til Ecuador.
2.2 De tre store erhvervsdrivende fonde:
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at man stiftede Estate som et aktieselskab, der
havde 5 aktionærer, der ikke var nogen af de tiltalte eller i det hele taget nogen fra
Lærergruppen, og dette selskab ejede herefter bygningerne og udlejede dem til
skolearbejdet. Thomas Brocklebank var en adlet herre i England, der grundlagde
selskabet Color Line, og da man fandt et skib med dette navn i Liverpool og købte det,
stiftede man selskabet som et andelsselskab med begrænset ansvar, og formålet med dette amba var at eje skibet. Henning Bjørnlund var vist også med, og også Ruth og
Mogens Amdi Petersen havde vist med dette at gøre. I 1977 stiftede man Fælleseje som
en erhvervsdrivende fond med 131 stiftere, der skrev under på stiftelsesdokumentet.
Andelsbeviserne fra Thomas Brocklebank blev ført over til denne selvejende fond, der
også kom til at eje de faste ejendomme. Baggrunden for dette var, at man kom til at
tænke på, at med de 5 aktionærer i Estate A/S, hvoraf ingen var i Lærergruppen, kunne
der ske alt muligt med disse aktiver, hvorfor man måtte sikre sig. I hvert fald blev tiltalte
selv nervøs og udbredte sin nervøsitet til til alle dem, der gad høre på det. Det var her en
fond, som de stiftede med det formål, at den skulle eje aktierne, og fordelen herved er, at
en fond hverken bliver skilt eller dør. Det var ejendomsretten, der her skulle sikres, idet
selve skoledriften lå inde i forskellige organisationer, hvortil bygningerne til skoledrift
blev lejet. Man havde oprettet en spareforening i 1972, der overførte opsparede penge til
Fælleseje, men denne forening holdt op i 1986, idet man efter ændringer i skattereglerne
fra den 1. januar 1987 ikke længere kunne forære sådanne midler til Fælleseje, uden at
der skulle betales skat af gavens værdi. Tanken var, at de herefter ikke havde brug for, at
et stort antal mennesker var ejere af disse penge, og inden den 1. januar 1987 foretog
man en foræring til Fælleseje af midlerne og opløste spareforeningen. Der blev herefter
stiftet et par andre spareforeninger, men disse blev aldrig til noget, idet pengene blev
brugt til andet. Hen til nutiden har der så været nogle mellemformer, hvor der efter
betaling af skat blev ført nogle penge til udlandet, men dette er ikke noget, som tiltalte
har det helt store kendskab til. Det har dog generelt været således, at pengene igennem

83

 84

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.2 De tre store erhvervsdrivende fonde

sådanne kanaler var penge, der var optjent her i landet, og som der først var betalt skat af
for så vidt angår personen, hvorefter der har været afholdt omkostninger til personens
forbrug, således at det herefter var en resterende opsparing, der blev sendt til udlandet til
de forskellige formål.
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at tiltalte i 1984 blev økonomidirektør i Fælleseje, og
det er rigtigt, at det var en stor virksomhed, som tiltalte herved blev direktør for, men
arbejdet igennem 1½ år i Zimbabwe og arbejdet med restaureringen af skibene havde
givet tiltalte gode erfaringer i administrativt arbejde, der foregik i udlandet, og tiltalte
havde også fået erfaringer ved at drive hotelvirksomheden i Lakolk og ved den omtalte
virksomhed i en fragtskibsafdeling. Desuden var stillingen i Fælleseje og de samtidige opgaver som bogholder i Estate og Thomas Brocklebank ret junioragtige de første år. De
omfattede mange administrative funktioner, og det var Fællesejes bestyrelse, og herunder
navnlig Poul Jørgensen, som tiltalte havde meget kontakt til, idet Poul Jørgensen instruerede tiltalte i de forskellige opgaver. Tiltalte havde også kontakt med Henning Bjørnlund
i denne periode. Det var som sagt bestyrelsen, der udpegede tiltalte til opgaven, og tiltalte mener, at tiltalte dengang boede på Skorkærvej 8 i Ulfborg, hvorefter han i 1987 flyttede til Vamdrup. Henning Bjørnlund havde en stilling som direktør for de 3 store fonde
på daværende tidspunkt, og han begyndte at tage sig mere af nogle udenlandske aktiviteter, hvilket pegede på at tiltalte kunne "lægge sig i slipstrømmen efter ham" og komme
ind i opgaverne. Mogens Amdi Petersen havde ikke nogen indflydelse på, at tiltalte på
dette tidspunkt fik disse opgaver af bestyrelsen. Da tiltalte kom med i Lærergruppen i
1979, havde denne eksisteret i små 10 år, og der var mange personer, der var ældre end
tiltalte. Mogens Amdi Petersen var som mange andre af de ældre en slags nestor, som
det havde betydning for tiltalte at kende, men tiltalte mener ikke, at Mogens Amdi Petersen var med i nogen af disse bestyrelser i fondene. Tiltalte var i 1986 blevet direktør i de
tre store erhvervsdrivende fonde Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank, og han blev i
1987 sekretær i den humanitære fond. Tiltalte vil beskrive den måde, hvorpå tiltalte opnåede sådanne stillinger, på samme måde som Poul Jørgensen, nemlig at det drejede sig
om at "rage stillingerne til sig", når man var villig til at gøre en indsats på et område. Det
var et naturligt valg blandt flere, at man valgte tiltalte. Udover stillingen som sekretær
ved fonden, var tiltalte igennem 3 - 4 måneder også sekretær i IFAS i den første periode.
Tiltalte blev i 1986 ligeledes bestyrelsesmedlem i selskabet B&B Shipping, der var et datterselskab af Thomas Brocklebank, men på daværende tidspunkt medførte denne bestyrelsespost i B&B Shipping ikke meget egentligt arbejde, og da tiltaltes aktiviteter i de tre
store erhvervsdrivende fonde mest foregik her i landet, var det naturligt, at tiltalte i 1987
blev sekretær i den nye fond, og at han i en kortere periode også blev sekretær i IFAS. I
efteråret 1989 tog tiltalte på en rejse til Malaysia, og der blev stiftet et selskab South
China Sea Farming, og i dette år fik tiltalte både en direktørpost i South China Sea Farming, der vedrørte aktiviteter i Malaysia, og en stilling som sekretær i selskabet Tropical
Farming Ltd., der vedrørte tropisk landbrug i latinamerika. Begge disse poster blev en
slags udvidelse af tiltaltes aktiviteter, der havde forbindelse med en start, som foregik i
udlandet af sådanne aktiviteter på kommerciel basis. Baggrunden for skabelsen af Tropical Farming Ltd. som et selskab under Estate var store ønsker om at starte kommercielle
landbrug i troperne for herved at sætte en udvikling i gang disse steder, og det var i høj
grad tiltalte selv, der havde ønsker om at få med dette arbejde at gøre. Det var noget, der

84

 85

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.2 De tre store erhvervsdrivende fonde

skete efter drøftelser med mange af de personer, der arbejdede der med disse opgaver.
Der var meget tit møder blandt de farmere, der var knyttet til tropiske landbrugsvirksomheder i de latinamerikanske lande, og det var noget, der endnu befandt sig på et tidligt
plan, hvorfor de ikke så mange, men der blev nok efterhånden tale om 15 - 20 personer. I
1990 blev tiltalte assistant secretary i Kirchheiner Brothers Ltd., Argyll Smith & Co.
Ltd., Cedex Pac Ltd. og Westpac Hamlin Ltd., der havde hjemsted på henholdsvis Jersey
og Guernsey, og disse virksomheder var ikke nogen, der først var startet i 1990, idet det
her drejede sig om aktiviteter, der var startet tidligere. Tiltalte havde som juniormedarbejder i de erhvervsdrivende fonde Estate, Fælleseje og Thomas Brocklebank igennem
1986 til 1989 arbejdet meget sammen med Henning Bjørnlund, og dels blev tiltalte dygtigere, og dels besluttede tiltalte sig til, at han ville koncentrere sig om de udenlandske aktiviteter. Tiltalte havde i perioden frem til 1990 sin hovedvirksomhed i de tre erhvervsdrivende fonde Estate, Fælleseje og Thomas Brocklebank, der alle var hjemmehørende i
Danmark. I 1986 lavede Estate som forklaret investeringer i udlandet, herunder etableringen af selskabet Tropical Farming Ltd., der var hjemmehørende på Cayman Islands,
og efterfølgende blev der herigennem foretaget investeringer i tropisk landbrug i Belize,
hvor der slet ikke forud herfor var nogen udvikling eller arbejdspladser. Der er herefter
sket en stor udvikling i hele denne egn igennem de følgende 15 - 16 år, og herved har
disse projekter været særdeles nyttige for dette område. Sammenfattende har man herved
igennem Tropical Farming Ltd. skabt rammer for at etablere 1.500 arbejdspladser i et ellers meget tilbagestående område.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har forklaret, at tiltalte også var meget involveret i
skabelserne af Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank, og hun har igennem mange år
været i bestyrelserne for disse selskaber. De lavede oprindeligt Estate til det formål, at
selskabet skulle eje bygningerne, og i de første år var det forældre, der sad i bestyrelsen.
Det foregik på den måde, at Estate måtte ud og kikke efter bygninger, når et hold på
højskolen nåede frem til, at de gerne ville lave en efterskole, og man deltog herefter i
arbejdet med at sætte bygningerne i stand, hvorved de også lærte det egentlige
håndværk. Det var mange aktiviteter, og hver skole holdt naturligt orden på sine egne
forhold ved lærerråd, bestyrelser m.v., og de tre store fonde havde sine bestyrelser, hvor
tiltalte selv har været igennem 23 år. Poul Jørgensen havde meget med dette at gøre fra
begyndelsen, og det havde tiltalte sådan set også. Mogens Amdi Petersen var ikke i
bestyrelserne, og for at forstå dette er man er nødt til at forstå, at man ikke var særlig
optaget af juraen, økonomien og forhandlingerne, men mere af at lave skoler. De andre
ting betragtede man nogle gange blot som et nødvendigt onde, idet man syntes, at dette
stort set var noget unyttigt i forhold til de mange andre ting, man beskæftigede sig med.
Da det omvendt var noget, der nu engang skulle gøres, kom tiltalte til at beskæftige sig
en del med økonomien. I 1980 erne kom også USS delen til, og den byggede på meget
spændende tanker om, at man også burde være på disse stedet og sætte en kommerciel
udvikling igang. Baggrunden var, at der var nogen, der fremfor blot at være optaget af at
være lærere på skoler hellere ville bygge virksomheder op, men således, at denne
opbygning skete ud fra en humanistisk indstilling, idet det drejede sig om at skabe
arbejdspladser og sætte en udvikling i gang på stedet. Tiltalte havde ikke så meget med
denne del at gøre, men hun syntes, at det var spændende. Tiltalte kan ikke nøjere sige,
hvornår de offentlige myndigheders holdning til det, de foretog sig, ændrede sig, men til-

85

 86

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.2 De tre store erhvervsdrivende fonde

talte er i hvert fald ikke begejstret for den holdning, som det offentlige i dag udviser over
for Tvind.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Christie Pipps, hvorledes tiltaltes dagligdag
forløb under tiltaltes arbejde med de juridiske opgaver for de erhvervsdrivende danske
fonde.
Tiltalte har forklaret, at disse fonde hovedsageligt beskæftigede sig med det, at de ejede
skolebygninger og skibe i Danmark, og at de udlejede dem til skoler. Tiltalte løste under
sit arbejde med dette forsikringsopgaver, og hvis der var tale om køb, salg eller pantsætning, gjorde tiltalte det papirarbejde, der vedrørte dette, færdigt. Dette er de to hovedgrupper af opgaver, som tiltalte husker.
2.3 Lærergruppen:
På anklagemyndighedens opfordring om at beskrive, hvad man forstå ved "den gule
spand", har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at den gule spand oprindelig var en
spand, som stod på Højskolehotellet på Fanø, hvor den befandt sig på et kontor i de
lokaler, de benyttede. I denne spand lagde man alt, hvad man tjente, og man tog det op
af den, som man skulle leve for. Sådan var det i 1970. Den fælles økonomi går ud på, at
alle indtægter indgår til fællesskabet, og tiltalte er ikke klar over, hvilke konti pengene
faktisk indsættes på. Lærergruppen drejer sig i virkeligheden om ca. 700 mennesker, der
lever rundt omkring i verden, og det vigtigste for denne gruppe er, at den er åben for
alle. Et andet vigtigt forhold ved den er, at man ikke kan blive vist ud af den. Det tredje
er, at man vil etablere en alternativ samlivsform, der dog har den almindelige
overliggende stræben i forholdet til andre menneskers størst mulige lykke. Strukturen er
en flad struktur, og det er ikke en struktur, der går ud på, at for eksempel tiltalte skal
kunne træffe bestemmelser. Der er simpelt hen ingen egentlig leder.
Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at tiltalte som andre fik en almindelig lærerløn, der svarede til lønnen for andre lærere i samfundet, og den blev beskattet som andre
menneskers løn. De begyndte imidlertid allerede på dette tidspunkt, efterhånden som den
fælles økonomi blev slået fast, at sørge for at bruge pengene fornuftigt, idet de købte
skolebygninger af deres overskydende løn ved at låne penge ud til Estate, og idet de
sørgede for selv kun at bruge penge til det mest nødvendige, og det skete ofte igennem
spareforeningen. Der var allerede fra begyndelsen af halvfjerdserne en fælles kasse til disse beskattede penge. Den almene Fond blev nu stiftet, fordi de kunne se, at de kunne
bruge mange penge til de gode formål, og de ville gerne have flere penge, hvorfor de
undersøgte de indretninger, der fandtes i skattelovgivningen, og som gav muligheder for
at bruge pengene til gode formål i stedet for at betale dem i skat. Mange andre kan
foretage fradrag for fast ejendom, hvilket de ikke kunne, men de kunne her bruge 80 procent af deres løn skattefrit til sådanne formål. Lærerne fik ikke herved mindre at råde
over til deres private forbrug, hvorfor betalingen at den store del af deres løn til fonden
ikke var noget problem for dem, idet de i forvejen brugte meget lidt til eget forbrug ved
at leve billigt, og deres private økonomi ville i det hele taget have været det samme, selv
om man ikke havde opnået disse skattefordele. De levede nemlig meget spartansk, og det

86

 87

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.3 Lærergruppen

skete, at de købte gammelt brød i supermarkeder og bagerforretninger, og at de på spotmarkedet købte tøj, som der var fejl ved, og som ellers ville være røget ud. Herved købte
de undertiden samlet et stort lager op, således at alle til tider gik i ens tøj. Både lærere og
elever boede på de fælles arealer. Fra 1970 og frem er de er efterhånden blevet bedre til
at få mere ud af deres penge, og de stiller i dag større krav, men grundlæggende er princippet det samme, at de ved fælles indkøb opnår fordele.
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tankerne om den fælles økonomi i Lærergruppen
opstod tidligt, for de var nødt til at anskaffe nogle bygninger, der kunne undervises i, og
de havde ikke selv mange midler, ligesom sådanne bygninger skal fremkomme fra andre
midler end fra statens midler. Man løste dette problem ved den fælles opsparing og ved
at spare meget, men ministeriet fandt, at det var "en slags blodskamsforhold", at man selv
ejede bygningerne. Mogens Amdi Petersen havde selv betalt udbetalingen for hotellet,
men man stiftede nu Estate som et aktieselskab, der havde 5 aktionærer, der ikke var nogen af de tiltalte eller i det hele taget nogen fra Lærergruppen, og dette selskab ejede herefter bygningerne og udlejede dem til skolearbejdet. Man kommer typisk ind i Lærergruppen på en toårig aftale, og tiltalte husker det således, at baggrunden var, at man, da
man i foråret 1971 planlagde starten af Det nødvendige Seminarium, gjorde sig klart, at
et højskoleforløb jo tog kortere tid end end læreruddannelsen, der tog 4 år. Derfor var
det ikke praktisk, hvis lærerne rejste igen kort tid efter, at de var uddannet på Det nødvendige Seminarium.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der var tiltaltes opgaver i Lærergruppen i
1987.
Tiltalte har forklaret, at spørgsmålet indeholder den fiktion, at Lærergruppen er som et
firma eller organisation. Dette er Lærergruppen ikke, og tiltalte havde derfor ingen
opgaver i Lærergruppen. Tiltalte kan sige generelt om tiltaltes funktioner, at tiltalte var
forstander for Den rejsende Højskole, ligesom tiltalte arbejdede med ulandshjælpen,
deltog i bestyrelserne for nogle erhvervsdrivende fonde og for en række skoler, og tiltalte
har i det hele taget haft en række opgaver til forskellige tider og med forskellige ting, der
fremgår af de forskellige bilag, som anklagemyndigheden allerede kender, men når dette
siges, må det ikke bygge på den fiktion, at tiltalte "fik nogen opgaver for et firma, der
kunne kaldes Lærergruppen".
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte et dokument, der omtaler såkaldte "LG-projekter", og som ligeledes omtaler "forskelligt andet".
Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke har set denne oversigt før, og anklagemyndighedens
oplysninger om kosternummer synes at vise, at dokumentet må stamme fra en computer,
som Else Jensen havde. Tiltalte ved ikke, i hvilken funktion hun eventuelt kan have
udarbejdet dette dokument. Mange personer i Lærergruppen taler om "vi", når de taler
om projekter, som de er glade for, og det adskiller sig ikke fra, at når det danske
fodboldlandshold har slået det svenske, taler folk om, at "vi" har slået svenskerne, selv
om de ikke har deltaget i det. Ofte har personer, der hører til i Lærergruppen, på samme
måde talt om "vi", når det drejer sig om projekter, men dette implicerer ikke en retlig

87

 88

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.3 Lærergruppen

analyse af, at Lærergruppen ejer noget som helst. Man må simpelt hen ikke få en sådan
fiktion ud af dette. Lærergruppen kan betegnes som en samlivsform, og den er ikke en
juridisk person. Den kan ikke eje noget, og den kan ikke indgå forpligtelser. Tiltalte tror
ikke, at forholdet udover dette kan beskrives med noget, som anklagemyndigheden kan
nikke genkendende til. Lærergruppen opsparer ikke noget, men pengene ligger i en truststruktur, hvor der foreligger en toleddet beslutningsfunktion. Det må fastholdes, at et selskabs bestyrelse i første omgang selv træffer afgørelse om, hvad selskabet vil bruge penge til, og dette bestemmer de personer, der sidder i bestyrelsen, selv.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at man i midten af halvfjerdserne fortsat
havde den gule spand, der fysisk stod i en administrationsbygning i Tvind, som de kaldte
banegården. Her tog man blot de penge, man skulle bruge. Det har ikke været koordineringsgruppen, der tog sig af de private økonomiske forhold for personerne i Lærergruppen, og tiltalte husker ikke, hvem der gjorde dette. Alt var dog meget enkelt, og hun
husker, at hun det andet år på skolen kun havde 7 kr. Lønnen gik ind i en fælles pulje, og
der blev heraf taget det fornødne til forbrug, medens resten var til opsparing. Alt det
praktiske blev imidlertid ordnet for dem, hvilket var en af fordelene ved at være i Lærergruppen, og tiltalte har ikke selv lavet sine selvangivelser og gør fortsat ikke dette.
I en skrivelse, som tiltalte Bodil Ross Sørensen har oplæst under sagen, hedder det
blandt andet:
"Tale,
Vi er kommet sammen til dette møde, fordi du siger, du gerne vil være med i lg.
Og det er en helt fast procedure, at alle, der gerne vil være med i LG, skal have forelagt de fælles betingelser af lg. Dette gør lg. ved hjælp af en repræsentant, som
jeg er i dette tilfælde.
De fælles betingelser, det drejer sig om, er ialt 4: fælles tid, fælles økonomi, fælles
fordeling og at du ikke som enkeltperson kan stille betingelser til lg.
Det er disse 4 betingelser, det drejer sig om. For det er netop de 4, som vi alle er
enige om på forhånd. Der er f.eks. ikke et 5. punkt, der handler om, hvad du er for
een - om du er klog eller dum eller uddannet til noget bestemt. Det har nemlig slet
ikke lg.s interesse.
I det hele taget har vi ikke alle mulige lg. meninger om f.eks. hvad god opførsel er,
nogle bestemte bøger, man bør have læst, eller hvad man skal mene om Kinas
udenrigspolitik o.s.v. Det vi er enige om i lg. på forhånd er de 4 fælles betingelser og ikke andet. Det er derfor dem, du skal høre om for at tage stilling til at være
med i lg.
Dette møde er således ikke et diskussionsmøde. For det går ikke ud på, at vi skal
blive enige. Jeg forelægger dig de fælles betingelser, så du kan tage stilling til, om
du vil være med på dem i lg.
..............
Dette var en lille indledning. Nu begynder jeg med den første af de fælles

88

 89

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.3 Lærergruppen

betingelser.
FÆLLES TID
Det første, jeg vil gøre klart, er hvor lang tid, vi taler om. Og det er jo 2 år, det
drejer sig om. Det er en regel, vi har haft siden 1977, at alle skal være med i hvert
fald i 2 år. En regel, som vi lige siden har været meget glade for........
........
Hvad betyder egentlig fælles tid?
Jo, det betyder, at vi er sammen om at bestemme, hvad vi bruger vores tid til.
............
Dertil har vi endnu 2 ting at sige til dig: Dels et krav, vi vil stille til dig, dels en rettighed, du får, som vi andre også har.
Først kravet: Kravet er at du lader din næse vokse til den dobbelte størrelse. D.v.s.
du skal stikke din næse ind i alt, hvad der foregår i lg., blande dig og bruge dine erfaringer lige fra begyndelsen.
Kravet hænger sammen med karakteren af arbejdet i lg. Lg.s arbejde er et stykke
udviklingsarbejde. Det er i sin karakter vanskeligt. Der findes ikke noget let job i
lg., man kan ordne fra 8 - 16.00. I alt, hvad vi laver, er der uløste spørgsmål,
vanskeligheder, der skal overvindes, nyt, der skal findes på, undersøges, udvikles
o.s.v. Og den egentlige resource, vi har til dette er os selv i lg. Vi skal ikke bilde os
ind, at vi kan ansætte en professor i vindmølleteknik og så forlade os på, at han i
kraft af sin ekspertice kan forestå byggeriet af f. eks. Tvindkraft. For det kan han
ikke. Han kan give råd, men det er til syvende og sidst os, der må bestemme, om
rådene er gode eller dårlige.
..............
En anden god grund til, at du skal blande dig i alt i lg, hænger sammen med den
måde, vi træffer beslutninger på.
I begyndelsen og de første mange år i lg.s historie kom vi sammen allesammen, når
vi skulle beslutte noget nyt.
På et tidspunkt i slutningen af 70-erne var lg. vokset sig så stor - og vores arbejde
fandt sted så mange steder over hele jorden - at det blev for besværligt, at vi alle
skulle sammen allesammen for at vedtage nye tiltag. Derfor vedtog vi en ny
beslutningsprocedure, der i korthed betyder at:
Til beslutning af mindre spørgsmål samles et lille møde, der afgør spørgsmålet og
udfører beslutningen.
Til beslutning af større spørgsmål samles et større møde, der afgør spørgsmålet og
udfører beslutningen.
Og til beslutning af de allerstørste spørgsmål - f.eks. vedr. vores fælles økonomi,

89

 90

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.3 Lærergruppen

store nye udviklinger m.v. er vi alle med til at træffe afgørelsen - ikke ved at
komme sammen, men ved at vi alle drøfter spørgsmålet der, hvor vi arbejder: i
hvert lærerråd, i hver by osv.
Dertil har vi en beslutning om, at hvis vi - når vi drøfter et spørgsmål - forestiller
os, at nogen i lg. vil være uenige i det, vi vedtager, så inviterer vi dem med til
diskussionen, således at vi altid får den bedste beslutning ud af det.
Dette betyder, at der i lg. hele tiden træffes og udføres beslutninger, og hvis man
ikke selv holder øjne og ører åbne for, hvad der sker, så får man ikke indflydelse på
det. Det var det krav, vi vil stille til dig.
Så er der en rettighed, du får, som vi andre også har. Retten til ikke at miste den
fælles tid. Det betyder, at du kan ikke blive smidt ud af lg.
.............
Fælles økonomi
Under dette punkt vil jeg sige noget om lg.s økonomi generelt og om, hvordan det
bliver med din økonomi i lg.
Først om lg.s økonomi generelt:
I lg. har vi altid haft fælles økonomi. Ikke af ideologiske grunde, eller fordi lg. måske ligner et kollektiv, men fordi vi lever i hjertet af et kapitalistisk samfund, og hvis
vi vil bygge et arbejde op som det, vi har, koster det penge - mange penge, og fælles økonomi er den bedste måde at skaffe pengene på. Derfor har vi fælles økonomi
og vil fortsætte med at have det i fremtiden.
..............
Nu kunne man spørge, om vi så har fastsat et beløb, vi får hver især til vores
privatforbrug, så vi er sikre på, at der ikke er nogen, der bruger for meget?
Men et sådan beløb har vi ikke. Det er den enkelte kammerats ansvarlighed overfor
den fælles økonomi, der afgør, hvor mange penge, vi bruger hver især. Og det er
en politisk ansvarlighed, der hersker, fordi vi er sammen om at bestemme, hvad vi
bruger vores fælles penge til. Derfor er det også en politisk sparsommelighed, der
hersker, når vi bestemmer, hvad vi skal bruge hver især. Og på den baggrund er det
ikke vanskeligt at være sparsommelig.
...........
Man kan udtrykke fælles økonomi således: Fælles økonomi betyder, at du frasiger
dig din personlige ejendomsret, og til gengæld modtager du den fælles ejendomsret
over det, vi ejer.
............
Fælles fordeling

90

 91

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.3 Lærergruppen

Fælles fordeling betyder, at vi er sammen om at tage ansvar for alt det, vi vælger at
bygge op. At vi dels stiller os til rådighed for de fælles nødvendigheder, dels
arbejder på, at vi alle kommer godt på plads med vores arbejde, så vi udvikler os
og arbejdet bedst muligt.
.................
Vi har et grundlæggende princip i lg. for fordeling, som har været der lige fra
starten, og som vi formentlig altid vil beholde, der lyder: Vi laver det, der er
nødvendigt.
Til lg. nødvendigheder hører så alt det, vi har bygget op.
.................
I de første år i lg. virkede princippet om, at vi laver det, der er nødvendigt - fint. Vi
lavede ikke stort andet end Den rejsende Højskole, så vi kunne vælge imellem at
være højskolelærer eller højskolelærer - og så gjalt det ellers om at fordele os på de
forskellige kurser i årets løb.
Nu er arbejdet udviklet til at omfatte mange forskellige slags - mange forskellige
slags skoleformer - UFF - Humana - Afrika - forretninger osv. Og princippet om,
at vi laver det, der er nødvendigt, er nu ikke nok til at udgøre nogen egentlig
retningslinie for, hvilket arbejde, man skal have. Hver af de nævnte afdelinger i lg.
vil med rette kunne hævde, at det er meget nødvendigt, at der kommer flere til
deres del.
Derfor har vi nu lavet et nyt princip, som vi praktiserer fælles fordeling efter. Det
hedder:
Du kan komme til det, du allerhelst vil! Vi synes selv, det er et flot princip. Lidt af
et luksusprincip, men lg. har ikke noget imod luksus, når vi har råd til det. Med
det princip tager vi hensyn til, at vi er forskellige, og vi kan fremme den enkeltes
interesser. Det fremmer den samlede udvikling, at vi holder af vores arbejde. Et
princip, som vi gerne vil beholde, men som vi ikke kan garantere, at vi kan beholde
altid.
............
Du kan ikke som enkeltperson stille betingelser til lg.
Spørgsmål og problemer, som har med din person at gøre, mener vi også er lg.s
problemer, og dem løser vi indenfor kammeratskabets rammer inde i lg. og ikke på
forhånd. .........
..........
Så med dette vil jeg slutte med at sige: Du kan ikke stille betingelser til lg.
Det var det, jeg ville sige om det punkt.
............
Nu er mødet lige ved sin afslutning. Og jeg vil lige repetere fra indledningen. Nu

91

 92

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.3 Lærergruppen

har du hørt og forstået de 4 fælles betingelser, og du kan beslutte dig for at gå ind i
lg. Det gør du ved at sige til mig: Jeg vil gerne med i lg. Den beslutning kan du
tage straks eller du kan vente lige så længe du bestemmer. Så fra nu af er mødet
færdigt, og det er op til dig, hvad der videre skal ske."
Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at dette er en tale, tiltalte har holdt til dem,
der ville ind i Lærergruppen. Talen var fra en periode en gang i 70 erne, hvor der
begyndte at komme flere nye i Lærergruppen, og den havde været holdt igennem 10 år,
før den blev nedskrevet. Det var på et tidspunkt, hvor de allerede havde overvejet, om de
ville at indtræde, og derfor indeholdt den ikke noget, som de ikke vidste i forvejen, men
den skulle være medlemmernes sikkerhed for helt at vide, hvad de gik ind til, før de traf
den endelige beslutning. Tiltalte kan se af stavefejlene, at det er andre end tiltalte, der har
nedskrevet den. De 2 år, der er anført i talen, er senere blevet til 5 år. Tiltalte, kan
endvidere se, at det er Hanne Vesterborg, der senere har holdt talen, der har tilføjet det,
der findes tilføjet med håndskrift. Henvisningen til DNS, der står for Det nødvendige Seminarium, viser, at formuleringen må være fra omkring 1988.
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark:
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at arbejdsgiveren, der her typisk er skolen, betaler
den pågældendes løn til en eller flere lønkonti, og således er det foregået igennem hele
perioden. Der fandtes tidligere en spareforening, der stod for de videre betalinger til den
samlede opsparing, men denne forening blev opløst i 1986, og fra dette tidspunkt fandtes
der ganske vist to andre spareforeninger, men det må siges klart, at der ikke fra nogen af
disse er gået penge ind i fonden, og de fik i det hele taget aldrig nogen betydning, hvilket
også fremgår af en skrivelse i sagen. Det skal også siges, at efter vedtagelsen af særloven, der medførte bortfald af statstilskud, blev der kun tale om meget begrænsede midler,
hvorfor der ikke herefter var meget at tage de aftalte 15 % af til fonden. Det skal præciseres, at der for så vidt angår opsparingen udelukkende er tale om nettoløn efter betaling
af skat, idet alle arbejdsgivere har indbetalt A-skat på grundlag af skattekort på helt normal vis. For så vidt angår spørgsmålet om, hvem der var holder af denne eller disse bankkonti, som lønnen gik ind på, er der igennem tiden fra 1987 sket en udvikling. Det var fra
dette tidspunkt Sten Byrner eller en anden passende person, hvis navn denne eller de
konti, der blev benyttet, stod i. Det kunne for eksempel være Ellen Møller eller for nogle
års vedkommende en forsamlingsleder, der var en sådan anden passende person. Det skal
dog tilføjes, at det altid fremgik klart af kontienes angivelser, at det ikke drejede sig om
disse personers egen konto til eget privat forbrug, idet kontiene fremtrådte som en slags
konto for flere i forening, hvor den pågældende blot kunne disponere for de pågældende
lønmodtagere. Sten Byrner, eller hvem det måtte være, kunne således ikke disponere
over kontiene til hvad som helst.
Det fremgår af et referat, at der den 1. juli 1987 blev afholdt bestyrelsesmøde i Spareforeningen af 1. januar 1987, og at de fremmødte var Anne Hansen, Helle Aaboe, Bodil
Ross Sørensen, Lotte Sørensen, Bolette Gunst, Else Kragholm og Birthe Jensen, medens
Hanne Vesterborg havde meldt afbud. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Bodil
Ross Sørensen, at denne forening tilsyneladende også skulle forvalte medlemmernes

92

 93

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

private økonomi.
Tiltalte Bodil Ross Sørensen har hertil forklaret, at hun vil ikke kalde dette for en
funktion i Lærergruppen. Der står i § 1 i vedtægterne, at det er dem, der med hinanden
deler liv, ære og velfærd under betegnelsen fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling,
der kunne optages som medlemmer, men det er ikke det samme som en funktion i Lærergruppen. Derimod er det her kun personerne fra Lærergruppen, der bruger denne forening til at tilgodese nogle formål, men ikke alle medlemmer i Lærergruppen var medlem
af denne forening. Tiltalte vil tro, at der i 1987 var 300 - 400 medlemmer i denne forening, medens et antal andre var medlemmer af Foreningen for Småsparere. Foreningen
har modtaget sparebidrag fra et antal personer i 1987, og den modtog i den efterfølgende
tid stort set ikke meget andet, indtil den blev likvideret. Det ses derfor, at indeståendet år
fra år var det samme, hvorfor arbejdet med denne forening ikke var en opgave, der gav
tiltalte stort arbejde. Tiltalte vil tro at Birgitte Leerbeck Larsen, også kaldet Didde, stod
som den, der bestyrede kontoen. Foreningen administrerede ikke medlemmernes private
økonomi, og den opfyldte således ikke formål nr. 3 i vedtægterne, hvorefter den skulle
påtage sig administration af medlemmernes private økonomi. Tiltalte husker ikke nøjagtigt, hvorledes denne dengang blev administreret. Det skete nok som en slags kombination, men hun vil helst ikke indlade sig i en forklaring herom, når hun ikke husker noget
sikkert om det.
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at indtil den 1. oktober 1991 var problemet med, at
der ikke i sig selv var ret for Sten Byrner til at hæve på kontoen, løst ved, at der var givet
Sten Byrner fuldmagt til at disponere over kontiene i ganske bestemte henseender, og en
sådan fuldmagt var givet fra hver eneste lærer, hvis løn gik ind på kontoen. Tiltalte har
forgæves forsøgt at finde et eksempel på en sådan fuldmagt, og han vil fortsætte hermed,
således at man eventuelt kan vise, hvorledes ordningen var. Denne ordning kørte som
sagt indtil den 1. oktober 1991, og man fik herefter Foreningen til varetagelse af
overenskomst om visse personers private økonomi. Det var nu denne forening, der havde
fuldmagt, og det ses af bilagene i sagen, hvorledes denne bemyndigelse var. Foreningen
havde vedtægter, der viste, hvad man kunne gøre, men det var fortsat de pågældendes
egne penge, der her blev administreret. Man kan således tale om fuldmagter til foreningen, idet ordet overenskomst her blot er et andet ord herfor.
I vedtægterne i "Foreningen til varetagelse af overenskomst om håndtering af visse
personers personlige økonomi" hedder det blandt andet:
"Navn, formål og hjemsted
1.
Foreningens navn er Foreningen til varetagelse af overenskomst om håndtering af
visse personers personlige økonomi. Foreningen er en privat forening. Ingen har et
retskrav på medlemsskab af foreningen.
2.

93

 94

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Foreningens formål er mod betaling at varetage overenskomst(er) og at modtage
fuldmagter om håndtering af visse personers personlige økonomiske og juridiske
forhold.
........
Medlemmerne
6.
Som medlem af foreningen kan optages mennesker, der aktivt støtter foreningens
virksomhed med deres arbejdskraft og på andre måder. Ingen har et retskrav på
medlemsskab af foreningen. Optagelse skal godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsens
beslutning herom kan indbringes for generalforsamlingen.
Medlemmerne af foreningen har adgang til at afgive stemme ved behørigt
fremmøde på generalforsamlingen. Ingen kan afgive mere end een stemme. Der kan
ikke stemmes ved fuldmagt.
Medlemmerne har ikke ret til nogen del af foreningens formue eller eller til udbytte
af nogen art, men har ret til at afgive stemme ved fremmøde på
generalforsamlingen.
Medlemmerne har intet personligt ansvar for foreningens forpligtelser.
......."
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Bodil Ross Sørensen disse punkter i
vedtægterne, og tiltalte har hertil forklaret, at tiltalte Poul Jørgensen var formand for
denne forening, og tiltalte selv var måske næstformand. Man ville lave en slags interessekontor for dem, der havde fælles økonomi, ved, at nogen bestyrede de forskelliges privatøkonomi, således at regninger blev betalt, ligesom der blev betalt skat og andre udgifter
for dem, således at de enkelte, når de ønskede dette, kunne koncentrere sig om noget andet ved at give nogen, de havde tillid til, fuldmagt til at foretage disse ting.
I en fortrykt fuldmagt, der er udfyldt, således at den vedrører Annicken Grønvold, og
som er underskrevet den 14. januar 1992, hedder det blandt andet:
"Undertegnede
Navn: Annicken Grønvold
Adresse:

Cpr. nr. 050164-2228
Plagborgvej 13
7200 Grindsted

giver hermed fuldmagt til:
Foreningen til varetagelse af overenskomst om håndtering af visse personers
personlige økonomi
Skorkærvej 8
6990 Ulfborg

94

 95

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

repræsenteret ved de personer, som til enhver tid er registreret i foreningsregisteret
som værende tegningsberettede for foreningen.
Fuldmagten omfatter:
- Varetagelse af mine personlige økonomiske forhold, herunder at foretage mine
faste og løbende betalinger og til på mine vegne at modtage min månedlige
lønindtægt samt evt. andre indtægter til brug ved betaling af mine faste og
løbende udgifter og til placering på fælles lønkonto eller - konti eftersom
fuldmagtshaveren skønner det rigtigst.
- Indløsning af checks, postgiroanvisninger eller andre anvisninger af penge.
- Oprettelse og lukning af bank- eller girokonti.
- Varetagelse af mine personlige skatteforhold.
- Varetagelse af mine personlige økonomiske og juridiske forhold i øvrigt."
Forevist denne fuldmagt har tiltalte Bodil Ross Sørensen erklæret, at hun helst ikke vil
gætte på, hvorledes en sådan fuldmagt fungerer, såfremt den pågældende fuldmagtsgiver
også er bidragsgiver til fonden. Den pågældende person har en løn, og foreningen
administerer det, som personen gerne vil have den til at administrere, og hvis personen
også er bidragsyder til fonden, vil tiltalte nok være tilbøjelig til at tro, at foreningen også
sender pengene hen til fonden, men hun må fastholde, at hun ikke kan sige noget herom,
for hun ved faktisk ikke, hvorledes det foregik i praksis. Tiltalte kan ikke svare på,
hvorledes de konkrete systemer blev udøvet, for hun har ikke ordnet disse forhold. I denne forening var det Poul Jørgensen og den, han satte til det, der tog sig af disse forhold.
Det har tiltalte ikke haft med at gøre. Sten Byrner var sekretær, og regnskabsfører var
Birgitte Larsen. Det afgørende er derimod, at tiltalte kan sige, at pengene kom fra
bidragsyderne, for de kunne jo ikke komme andre steder fra.
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at det i den første tid under denne ordning fortsat
var Sten Byrner, der stod som kontohaver på samme måde som tidligere, men fra den 15.
juli 1992 fik man Kontoforeningen, der stod som kontohaver.
Anklagemyndigheden foreholdt tiltalte Bodil Ross Sørensen, at det blandt andet hedder
følgende i vedtægter for "Foreningen konto 424-04-08347 i Bikuben i Fredericia":
"§ 1.
Foreningens navn er "Konto 424-04-08347 i Bikuben i Fredericia". Foreningen er
en privat forening. Ingen har et retskrav på medlemskab af foreningen.
§ 2.

95

 96

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Foreningens formål er at blive noteret som kontohaver til konto nr. 424-04-08347 i
Sparekassen Bikuben, Vendersgade 20, 7000 Fredericia og herefter at disponere
over kontoen i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer i fællesskabet
mellem lærere med tilknytning til Skolesamvirket Tvind. Kontoen er oprindeligt
oprettet som en fælles lønkonto for lærere med ansættelse ved skolerne i
skolesamvirket og kontoen har i tidens løb været noteret på navnet af skiftende
personer, der har administreret denne fælles lønkonto.
........."
Endvidere har anklagemyndigheden foreholdt tiltalte Bodil Ross Sørensen en skrivelse af
22. marts 1991 fra tiltalte Poul Jørgensen, hvori det blandt andet hedder:
"Modtager

Bikuben
Hr. direktør Bent Holm
Vendersgade 20
7000 Fredericia

............
Afsender

Poul Jørgensen
Skorkærvej 8
6990 Ulfborg

.........
Vedrørende

Konto nr. 424-04-08347
Kontoen, der nu er noteret på navnet Sten Byrner, bedes
ændret til nyt navn:
"Foreningen til varetagelse af overenskomst om håndtering
af visse personers private økonomi". Bikuben vil modtage
stiftelsespapirer for foreningen på mandag.

........."
Endvidere har anklagemyndigheden foreholdt tiltalte Bodil Ross Sørensen en fremsendelsesskrivelse om udkast til vedtægter og et referat af 26. marts 1991 i "Foreningen
konto 424-04-08347 i Bikuben i Fredericia", hvori det blev besluttet at meddele Poul
Jørgensen prokura til alle slags dispositioner over konto 424-04-08347.
Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at tiltalte ikke ved, om det er rigtigt, at denne
konto fandtes, eller om alle betalinger til fonden kom fra denne konto. Tiltalte kender ikke til, om denne forening blev stiftet eller ej, og det var i det hele taget ikke noget, som
hun var bekendt med. Tiltalte kan heller ikke se, hvilken betydning dette kan have, for
hvis pengene virkelig kom fra denne konto, var det jo ikke en modsætning til, at de for
eksempel i tilfældet vedrørende Annicken kom fra Annickens løn.
Foreholdt de anførte vedtægter har tiltalte Poul Jørgensen forklaret, at tiltalte har lavet
vedtægterne til denne forening, og tiltalte blev valgt ind i denne forenings bestyrelse,

96

 97

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

således som det fremgår. Bestyrelsen i denne forening bestod herudover af Ellen Møller
og Kirsten Fuglsbjerg, og foreningens formål var at eje kontoen, således at man fik denne
kontos forhold bragt i orden. Baggrunden var, at der var et problem med kontoen på
grund af tre kommuner, der ikke i sin tid havde villet godkende skattefradrag til Den almene fond, og man ville da danne en forening for at holde øje med disse problemer. Tiltalte har ikke nogetsteds kunnet finde protokoller eller andet fra denne forening, og det
er muligt, at skrivelserne blot været udkast, men det er sandsynligt, at foreningen, der
blot skulle tage sig af denne konto, er lavet, hvorefter denne opgave i juli 1992 er blevet
overtaget af en forening, der skulle tage sig af ikke blot denne konto, men af flere konti.
Under ordningen, hvor denne forening stod som kontohaver, var det fortsat Foreningen
til varetagelse af overenskomst om visse personers private økonomi, der havde fuldmagten til at disponere over kontoen. Den 1. april 1995 kom det til at hedde Fuldmagtsforeningen i stedet for Foreningen til varetagelse af overenskomst om visse personers private
økonomi, men systemet var herved ikke afgørende ændret, idet det fortsat var Kontoforeningen, der stod som holder af konti på lønmodtagernes vegne, medens Fuldmagtsforeningen disponerede på lønmodtagernes vegne.
I en skrivelse af 3. januar 1994, hvori nogle dele er overstreget, hedder det:
"Vi opfandt spareforeningen i 1972 til det ordensmæssige formål at være den
juridiske ramme om vores indskud, således at pengene var vores egne/vores
allesammens - undergivet fælles beslutning og ejendomsretmæssigt/
formueskattemæssigt alligevel individualiseret på hver enkelts navn. Med årlig indberetning på selvangivelsen under rubrikken formue af, hvad hver enkelt havde af
indestående i spareforeningen,
l 1986 havde vi flere anledninger til at ændre dette:
1)

Med en ny skattereform fra 1. januar 1987 kunne Fælleseje ikke efter denne
dato modtage det indestående i Spareforeningen som gave uden at skulle
betale skat af gaven. Men indtil den 1. januar 1987 kunne Fælleseje som en
gave modtage hele indeståendet i Spareforeningen uden at skulle svare skat
af gavens værdi.

2)

Vi havde ved slutningen af 1986 netop afsluttet nogle sager med nogle
indskydere (Bingo & Co) i den gamle Fonden til almene formål af 30.
december 1982, som krævede at blive løst fra deres bidragsforpligtelse. Og vi
kom til at tænke på, at det ville være godt at lukke Spareforeningen, sådan at
ingen kunne komme nogen vegne med at rejse sag mod Spareforeningen for
at få indskuddet tilbage.

Af disse grunde - måske også af andre - lukkede vi den gamle spareforening og
førte pengene over i Fælleseje som gave.
En af de sidste dage i 1986 stiftede vi så to spareforeninger, Spareforeningen af 1.
januar 1987 (for mennesker på ubestemt tid) og Foreningen for småsparere (for an-

97

 98

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

dre).
Disse 2 ny spareforeninger fik kun en kort virksomhedsperiode - de gik af brug.
Muligvis er det sådan, at Spareforeningen af 1. januar 1987 aldrig kom i brug.
De almindelige og sædvanlige ordensmæssige grunde (se nedenfor) taler fortsat
for, at håndteringen af opsparede midler sker indenfor en regnskabsstruktur, så
længe pengene findes på dansk område og indtil afsættet fra dansk område og ud i
verden.
Regnskabet skal ikke være offentligt, men skal tjene som forsvar overfor
skattevæsenet, hvis skattevæsenet kommer på forkerte tanker.
De forkerte tanker, skattevæsenet kan komme på, er, at de opsparede penge
kommer til rådighed for en person eller en juridisk person med skattepligt til
Danmark.
I forlængelse af en sådan forkert tankegang kunne skattevæsenet så pålægge den
person eller juridiske person, man kunne udse sig, skattepligt af den samlede
opsparing - i det værst tænkelige tilfælde for 5 år - efter reglen om at genoptage
skatteansættelsen 5 år tilbage.
Modsætningen til denne ordens- og forsvars tankerække på vores side er, at vi har
set i hvert fald et eksempel på et vist misbrug af vores ordensmæssige organisation,
nemlig der, hvor Vestre landsret i Jens Phillipsens Brørup-skattesag brugte det,
a)

at lærerne opsamlede den personlige opsparing i Spareforeningen, hvor flere
bestyrelsesmedlemmer også var i Fællesejes bestyrelse,

b)

at bestyrelserne i Fælleseje, Brocklebank og Spareforeningen til dels var sammenfaldende,

c)

at en besparelse for Småskolerne på lønnen og et heraf følgende mindre
indskud i Spareforeningen (ifølge landsrettens tankegang, som ikke kom klart
frem) reelt kunne kompenseres ved en højere skibsleje eller en højere husleje.

Uden en spareforening som en iøjnefaldende struktur ville landsretten måske ikke
være kommet på denne tankegang, hvor spareforeningen ikke er hovedsagen, men
et af elementerne i landsrettens tankegang på vej frem imod at frifinde
skatteministeriet.
Hvad skal vi så:
1)

indrette os med en struktur med "regnskab-til-landegrænsen", der i givet fald
kan fremlægges til forsvar mod et skattevæsensangreb,

98

 99

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

eller
2)

fortsætte uden en sådan struktur som nu. Det vi har nu er (uden at jeg kender
detaljerne), at de opsparede penge går fra de lønkonti, som findes i
forbindelse med forsamlingernes organisation og via en eller flere konti i
Danmark (flest i Bikuben, tror jeg) til en (eller flere) konti i England. Selvom
denne pengehåndtering afsætter visse spor, er disse spor måske ikke tilstrækkelige til et forsvar mod et skattevæsensangreb som ovenfor.

Jeg synes, at vi skal indrette os med en struktur med "regnskab-til-landegrænsen",
hvor det med regnskabsbilag kan eftervises, at de opsparede penge af hver enkelt
lærer (alternativt, men svagere af hver enkelt forsamling) gives som en gave til et
svejtsisk selskab/en svejtsisk fond/en svejtsisk forening (eller et selskab/en fond/en
forening med hjemsted i et andet land end Svejts) med konto i en svejtsisk bank.
Denne juridiske person skal have en personkreds i sin ledelse, som ikke er
skattepligtige til Danmark.
Den "struktur med regnskab-til-landegrænsen" kan indrettes på flere forskellige
måder:
1)
2)

inde under fuldmagtsforeningen,
i en anden dansk forening eller juridisk person, der efter vedtægterne har til
formål at være privat interessekontor og ekspeditionskontor for
medlemmerne og andre,

Et rent gennemgangsled altså."
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte ikke er sikker på, hvem der har skrevet
dette brev, men både sprogbrugen og problemstillingen tyder på, at det er noget, som
tiltalte har skrevet til sig selv. Overvejelserne har gået i den anførte retning, men tiltalte
tvivler på, at det har fået konsekvenser for den måde, som tingene foregik på, og som de
i øvrigt kom til at foregå på, uden at tiltalte dog i detaljer kan sige noget herom. Tiltalte
kan i anledning af brevet sige, at de penge, der ved månedens udgang blev til overs, som
gave blev givet til selskabet Kirchheiner Brothers Ltd. eller til et selskab, der var
forbundet med dette selskab, men tiltalte ved ikke, om dette selskab havde sine konti i
udlandet. Det fremgår også af skrivelsen, at han heller ikke dengang kendte detaljerne.
I en skrivelse med overskriften "privatøkonomien" hedder det:
"Dette handler om pengenes gang og spareforeningen
hovedspørgsmålene er handler om lærerne og projektlederne, som tjener flere
penge end de selv bruger og omkring det Fælles, som samlet set, når pengene til
udvikling tælles med, bruger flere penge end de tjener.

99

 100

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

HVORDAN ER DET NU:
Spareforeningen
Alle er medlem
Citat fra Spareforeningens formål
"Foreningens navn er Foreningen af småsparere. Foreningen er en privat
forening, der kun optager medlemmer, der opfylder nedenanførte betingelser for
medlemsskab. Ingen har et retskrav på medlemsskab af foreningen.
Med oprettelsen af denne forening er der givet mennesker, der med hinanden
deler liv, ære og velfærd under betegnelsen fælles tid, fælles økonomi og fælles
fordeling lejlighed til i denne samdrægtigheds navn at kunne spare midler op
under en af det danske samfund anerkendt form. Denne samdrægtighedens ånd
skal hvile som et for alle paragraffer i dette vedtægtssæt forudsat fællestræk"
Lidt senere i vedtægterne står der:
"For hvert medlem føres en kapitalkonto udvisende de værdier, som medlemmer
har indskudt i foreningen"
Hver enkelt underskriver en uigenkaldelig fuldmagt, som siger, at man har
fraskrevet sig retten til at kunne disponere over indeståendet
Spareforeningen udtrykker noget om den fælles ekonomi
Dels at den er for mennesker, som deler "liv, ære og velfærd under betegnelsen
fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling".
Og dels at man fraskriver sig retten til frit al kunne disponere over sit indestående.
Men der bliver ikke betalt noget ind til Spareforeningen
Faktisk er dette lidt misvisende. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg umiddelbart gå
ud fra at den fjerdedel, som går til L.Gs opsparing blev indbetalt til
Spareforeningen.
Fuldmagtsforeningen:
Alle indgår overenskomst med fuldmagtsforeningen og giver fuldmagt til
foreningen.
Citat fra overenskomsten
1.

2.

Overenskomsten tager udgangspunkt i, at jeg indenfor Lærergruppen med
andre mennesker deler liv, ære og velfærd under betegnelsen fælles tid,
fælles økonomi og fælles fordeling.
Med dette udgangspunkt skal foreningen håndtere min personlige økonomi
og foretage mine betalinger sådan, at jeg til mit personlige forbrug har ,
hvad jeg måtte ønske mig, og at jeg ud fra mine øvrige økonomiske forhold

100

 101

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

kan bidrag bedst og mest muligt til den fælles økonomi
5)

Jeg har ikke ved nærværende overenskomst om håndteringen af min
økonomi givet afkald på ejendomsretten til mine økonomiske midler, idet
aftalen alene gælder håndteringen af min private økonomi.

Fuldmagten omfatter:
-

-

Varetagelse af mine personlige økonomiske forhold, herunder at foretage mine
faste løbende betalinger og til på mine vegne at modtage min månedlige
lønindtægt samt evt. andre indtægter til brug ved betaling af mine faste og
løbende udgifter og til placering på fælles lønkonto eller -konti eftersom
fuldmagtshaveren skønner det rigtigst
Indløsning af checks, postgiroanvisninger eller andre anvisninger af penge
Oprettelse og lukning af bank- eller girokonti
Varetagelse af mine personlige skatteforhold
Varetagelse af mine personlige økonomiske og juridiske forhold i øvrigt

Fuldmagtsforeningen administrerer den enkeltes privatøkonomi, således at alt
bliver betalt og således at den enkelte kan bidrage mest muligt til den fælles
økonomi. Fuldmagtsforeningen kan anbringe pengene på fælles lønkonto eller konti.
Fuldmagtsforeningen er ren administrativ. Den kan ikke handle på egen hånd og
f.eks. forære penge væk.
Pengenes gang:
Skolerne Skolerne indbetaler lønnen til de fælles lønkonti
Heraf bruges de 2 fjerdedele til de enkelte kammeraters private udgifter
Herfra betales den ene fjerdedel hen på en konto som tilhører det fælles
Herfra overføres den sidste fjerdedel til udlandet.
Projektlederne Federationen indbetaler lønnen til Nairn Overseas konto i Holland
Privatudgifterne i Danmark dækkes af konto -15595
Hver enkelt projektleder har givet Federationen en instruks om at
indbetale pengene til Nairns konto
Svage punkter i forhold til skattevæsen:
Her taler vi om det danske skattevæsen og dermed hovedsagelig om lærerne
Der kan gøres rede for brugen af de 2 fjerdedele for hver enkelt.
Men brugen af de 2 andre fjerdedele er det vanskeligere at gøre rede for. Vi er ikke
interesserede i at henvise til Det Fælles's konto, selv med henvisning til udviklingsarbejde. Vi er heller ikke interesserede i at henvise til at pengene betales til en
udenlandsk konto, for hvem er så modtager. Nu skal skattevæsenet ikke interessere

101

 102

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

sig for modtager, og vi kunne godt gøre rede for at pengene er ført ud af landet.
Men det er ikke så nemt, fordi de er ført ud i store klumper.
I forhold til projektlederne er der ikke noget problem med skattevæsenet.
Pengene er skattefrie og de føres til en konto i udlandet. Det danske skattevæsen
har ikke på noget tidspunkt noget med de penge at gøre.
Skattevæsenet kunne give sig til at undersøge brugen af pengene på Det Fælles
konto. Måske med baggrund i at een eller anden siger til skattevæsenet hvilke
personer Det Fælles er og at en fjerdedel betales derhen. Vi kunne sagtens påvise,
at en lang række udgifter er til udvikling af det fælles arbejde og at en lang række
udgifter er til betaling for omrejsende personer. Dette kunne vi utvivlsomt også
vinde en skattesag på. Men der kunne blive problemer med privatforbrug som er
højere end den faktiske løn for nogen af dem som er bosat i DK. Det hele kunne vi
nu sikkert nok klare os ud af. Men dette er ikke godt nok. Og vi vil slet ikke
udsætte os for en sådan sag.
Svage punkter i forhold til evt. retssager anlagt af nogen der er ude efter vores
penge:
Det svage er de penge, som er gået til opsparing.
En person kunne sige. at han regnede med, at alle pengene var gået til
Spareforeningen. Og han kunne sige at betaling til udlandet til en brug, han ikke
kan få at vide, er ikke omfattet af fuldmagtsforeningens ret til at placere pengene
på fælles konti. Og dermed at fuldmagtsforeningen uretmæssig har delt ud af hans
penge. Dette gælder lærere såvel som projektledere idet Nairns konto er her
ligestillet med de fælles konti.
Til en sådan anklage kunne fuldmagtsforeningen med rette sige, at de konti, som
pengene er flyttet hen til, også er fælleskonti. Men en sådan sag vil vi ikke have,
fordi vi kommer hen til at skulle redegøre for, at kontiene i udlandet også er fælles.
HVORDAN SKAL. DET VÆRE
Regnskab-til-landegrænsen:
Regnskab-til-landegrænsen vil afskaffe de svage punkter
Det danske skattevæsen har kun interesse til landegrænsen
Vi skal lave det private system sådan, at vi overskærer al oplysningspligt over for
nogen som helst ved landegrænsen.
Den nuværende spareforening - en ny "spareforning":
Vi skal ikke bruge den nuværende spareforening. Dens formål er godt, men vi kan
ikke bruge dens regler om administrationen af pengene. Der skal føres regnskab
med hver enkelts indskud.
Hver enkelt beholder ejendomsretten (som dog fortabes, hvis man forlader LG).

102

 103

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Jeg foreslår, at vi opretter en udenlandsk "spareforening", nærmere bestemt en
"trust" efter det engelske trustsystem. Trusten skal ligge på et skattefrit sted, hvor
man ikke har pligt til noget som helst form for regnskab. En trust er en slags
selvejende fond. Reglerne for anvendelsen af trustens midler og udpegning af,
hvem der skal styre dette, står nedskrevet i trustens vedtægter.
Men pengene skal ikke indskydes i trusten på samme måde som i spareforeningen,
hvor ejendomsretten forblev hos indskyderne.
Pengene skal foræres til trusten. Herved skifter pengene navn og ejer. Giveren
fragiver sig ved gavens givelse ethvert ejendomsretsforhold og ethvert krav på at få
noget at vide om pengenes anvendelse.
Hermed er pengene overgivet til trusten og til de "trustees" som i
overensstemmelse med trustens vedtægter er udpeget til at varetage pengenes
anvendelse i overensstemmelse med trustens vedtægter.
Hermed er pengene ude af alle systemerIngen har et krav på noget som helst.
Det danske skattevæsen kan ikke komme efter noget. De penge som er givet er der
betalt behørigt skat af. Trusten er ikke dansk. Der skal ikke betales dansk
gaveafgift. Trusten er skattefri
Alle i LG skriver under på en erklæring til trusten om, at alt hvad man måtte
indbetale, er at betragte som en gave og at man uigenkaldelig giver afkald på alle
rettigheder.
I "hovedet" på denne erklæring står der, at trusten modtager gaver fra dem som
deler "liv, ære og velfærd under betegnelsen fælles tid, fælles økonomi og fælles
fordeling". Der slår ikke noget om anvendelsen af gaverne.
Der laves een trust for Skolesamvirket. Der laves een trust for Federationens
projektledere i Afrika, såvel som i Europa.....................
De tre truster har bankkonti uden for Danmark
Fuldmagtsforeningen:
Fortsætter uændret.
.............
Alle underskriver en instruks til den pågældende fuldmagtsforening om, at alt det
som ikke anvendes til ens privatforbrug skal indbetales til den pågældende trust
Kontoforeningen:

103

 104

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Er holder af alle de fælles konti i Danmark. Der er ingen ændringer i dette.
Pengenes gang:
Lærerne.
Lærernes løn indbetales til den pågældende fælles lønkonto
Lærerne kvitterer for modtagelsen af lønnen
Kontoforeningen er holder af disse lønkonti.
Derfra bruger fuldmagtsforeningen pengene efter lærerrådenes instruks til de to
fjerdedele.
Og betaler derefter de to fjerdedele hen til trusten.
Federationens projektledere.
Projektlederne underskriver instruks til Federationen om, at al deres løn skal
indbetales til trusten................
Privatudgifter i Danmark eller privatudgifter i Afrika, som skal afholdes ud af
lønningerne, betales fra trustens konto. Dvs. der tilbageføres penge til Danmark til
en konto under Kontoforeningen
Det Fælles:
Den ene Fjerdedel til Det Fælles betales fra lærernes trust og fra de lønindtægter,
som Det Fælles har
Lønindtægterne indsættes på en konto under kontoforeningen.
Det Fælle's regnskab deles i to
1. Det Fælles' private regnskab med lønindtægter og diverse private udgifter
2 Det Fælles' udviklingsregnskab med indtægterne fra fjerdedelen, som kommer fra
een af trusterne
Hvis muligt oprettes der en konto uden for Danmark, som kan hæves i Danmark.
..............
Regnskabssystem:
Regnskabssystemet organiseres således, at det for hver enkelt kan aflæses, hvad
der er gået til ens egne privatudgifter og til trusten.
Hermed er der regnskab-til-landegrænsen, som kan fremlægges for enhver om så
skal være.
Dette gælder for såvel lærere som projektledere.
INDFØRELSE AF DETTE:
Dette skal være indført den 1. 4. 1995.
Dvs. oprettelse af de tre truster, udmeldelser af Spareforeningerne, underskrivelse
af erklæringerne til trusten, ................
............

104

 105

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Samtidig med dette, skal alle procedurer i privatøkonomien gennemgås.
Dels ud fra det generelle: Ind i LG, ud af LG, ansættelse, opsigelse, fond,
forsikring, pension, testamente osv.
Og dels skal hver enkelt forsamling og hver enkelt kammerat gennemgås. Denne
gennemgang foretages af Ellen og Kirsten i een weekend. Hvis der skal laves nye
dokumenter, laves disse klar i den ovennævnte weekend.
Kontoforeningens og fuldmagtsforeningens liv og drift i forhold til aktiviteter, vedtægter, regnskab og økonomi genmemgås og bestemmes også.
COMPANY LTD. BY GUARANTEE:
Kravene til dette er:
- Ingen ejere
- Formål: Alt hvad en person kan gøre
- Bestyrelsen bestemmer, hvem der skal tilgodeses
- Bestyrelsen er selvsupplerende,
Navn: SPARESELSKABET AF 1/2 1995 eller THE SAVING COMPANY OF
1/2 1995
(Vi skal have to det anden kunne så være af 2/2 1995).
Den slags selskaber findes. Vi skal finde en jurisdiktion, hvor vi ikke er i forvejen,
hvor den slags selskaber findes og som passer til os. Helst europæisk. F.eks.
Gibraltar.
Selskabet skal kunne anerkendes i Danmark som en juridisk person, man kan give
gave til. Jeg kan ikke forestille mig, at der kan være problemer. Men hvis der er
tvivl, skal vi give pengene til et alm. selskab, som er ejet af dette "company ltd. by
guarantee".
PJ skal godkende vedtægterne.
...........
GAVEBREV:
Alle skal underskrive et gavebrev, hvor de skriver, at alt hvad de måtte overgive i
spareselskabets varetægt er at betragte som en gave, som gavegiveren
uigenkaldeligt har frasagt sig ejendomsretten til. Dette gælder alle former for
aktiver, penge såvel som fast ejendom, materielt som immaterielt.
Således at når aktivet først er overgivet i spareselskabets varetægt, så har man ikke
længere nogen ejendomsret.
Man kan sige, at dette passer ikke til, at vi har fællesøkonomi. For da har vi jo
sammen bestemmelsesretten. Men juraen passer.
Men hvis vi i sprogbrugen kun anvender ordet "ejendomsret" passer dette måske.

105

 106

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Dette vil jeg gerne diskutere. Ordet "ejendomsret" beskytter os tilstrækkeligt i
forhold til skattevæsen, kreditorer, arvinger og andre. Men ordet "ejendomsret"
udelukker ikke "bestemmelsesret". Og det er jo faktisk sådan det er. Ingen har i
virkeligheden ejendomsret til LGs værdier, men alle har i bestemmelsesret - hver på
deres niveau.
Jeg mener, at gavebrevet skal være ret enkelt:
Et afsnit med nogle af de gode sætninger fra Spareforeningen.
Og så afsnitten om, at man afgiver sin ejendomsret.
GAVEAFGIFT:
Jeg har undersøgt, at der ikke er tale om nogen gaveafgift.
Men hvor?
PJ skal sige god for dette."
Foreholdt denne skrivelse har tiltalte Poul Jørgensen forklaret, at han ikke husker at have
set brevet før, men den omstændighed, at skrivelsen er fundet på tiltaltes computer, taler
for, at tiltalte har fået skrivelsen. Afslutningen i skrivelsen taler for, at det ikke er tiltalte,
der har skrevet det.
Anklagemyndigheden har over for tiltalte Poul Jørgensen henvist til, at skrivelsen har
anført noget, der kaldes "svage punkter over for skattevæsenet". Anklagemyndigheden
har henvist til, at der således var visse ting, man ikke ville oplyse over for skattemyndighederne.
Tiltalte har over for dette henvist til en skrivelse af 7. august 2000 fra Told og Skat, hvori det blandt andet hedder:
"·

Disponeringen:

Det er oplyst, at hver enkelt lærer har egen lønkonto, hvor løn efter kildeskat
indsættes. Efter betaling af forskellige private udgifter overføres restbeløbet hver
måned til fælles konti oprettet af kontoforeningen. Herfra administreres betalinger
af Kontoforeningen i henhold til betalingsinstruksen, eksempelvis til sammenkomster, rejseudgifter mv., både for læreren selv og til fælles udgifter, dvs. for andre.
Restbeløbet disponeres 12 gange årligt på bestyrelsesmøde i henhold til gavebrev
til Sparefællesskabet United Savings / Acorn Worldwide Ltd., Brittish Virgin
Island.
Ordningen har efter det oplyste til formål at hindre (dobbelt)beskatning af de
midler, som foreningen disponerer på vegne af lærerne, idet den enkelte lærer
allerede er beskattet af lønnen ved udbetaling. Det er således foreningens
opfattelse, at foreningen ikke er skattepligtig af de midler der disponeres i henhold
til betalingsinstruks og gavebrev.

106

 107

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Der foretages ikke løbende opgørelse af den enkelte lærers saldo i løbet af
perioden, men ifølge Poul Jørgensen kan opgørelsen foretages.
Det er Poul Jørgensens opfattelse at renter, der tilskrives de fælles bankkonti
oprettet af Kontoforeningen, tilfalder Kontoforeningen. Midlerne gives efter det
oplyste som gave til Sparefællesskabet.
............"
Tiltalte Poul Jørgensen har erklæret, at herved kvitterer Told og Skat faktisk for de
omfattende oplysninger, som de fik. I februar 1997 tænkte undervisningsministeriet, at
denne ordning var udtryk for, at personerne i Lærergruppen ikke havde nogen personlig
identitet. Dette kom meget på tværs for skolerne, da man nu var ved at søge om
godkendelse efter særloven. Man skyndte sig da at ophæve Fuldmagtsforeningen den 17.
februar 1997, og herefter blev systemet således, at Kontoforeningen nu måtte bære den
del, som gik ud på, at foreningen bistod de enkelte lærere med at forestå visse betalinger
ved hjælp af betalingsinstruktioner. De nævnte ordninger har dog på intet tidspunkt medført, at lærerne ikke selv kunne disponere over deres løn, for man kan jo til enhver tid sige til sin arbejdsgiver, at man nu ønsker sin løn udbetalt til en anden konto. Fra april
1997 gik man over til, at hver person fik sin egen lønkonto, og systemet har herefter været således, at hver person selv som udgangspunkt ordnede betalingerne til eget forbrug,
men med bistand af Kontoforeningen, der som nævnt nu havde skiftet karakter. Ved hele
dette system er der dog kun skildret de danske forhold, idet tingene nødvendigvis må gribes anderledes an i udlandet. I hele perioden frem til 1995 var det Kirchheiner Bros. Ltd.
og andre private kommercielle selskaber, der var endemodtagere af de opsparede midler.
Det har ved disse overførsler været afgørende, at det kun var resten, der blev overført,
idet der inden denne overførsel både var betalt skat og udgifter til privat forbrug, og det
har ligeledes været afgørende, at det var den enkelte, der ved sine fuldmagter til de
nævnte foreninger, sidst Kontoforeningen, gav disse midler som gave til Kirchheiner
Bros Ltd. og andre private kommercielle selskaber, der var forbundet med dette selskab,
og fra 1995 og i tiden frem skete dette til trusten under United Savings. I 1996 opstod
der en interesse hos skattemyndighederne for disse forhold, og der blev svaret på nogle
spørgsmål, der blev stillet i denne anledning. Tiltalte har i hele perioden været bestyrelsesformand i Kontoforeningen, og det var tiltaltes opfattelse, at der ikke var pligt til at
afgive oplysninger til myndighederne om disse personers private formue. Dette synspunkt blev i et møde i december måned 1998 hos Told og Skat diskuteret, og Told og
Skat gik herefter hjem og overvejede sin stilling. Told og Skat forelagde herefter det
spørgsmål for Finanstilsynet, om Kontoforeningen kunne kaldes en bank, hvilket ville give oplysningspligt. Ved den gennemgang, som Told og Skat havde foretaget i 1995 og
1996, gav tiltalte skattemyndighederne et fuldstændigt indblik i, hvad der foregik i både
Kontoforeningen og Fuldmagtsforeningen, som han begge var formand for.
I en skrivelse af 31. oktober 1996 fra Told & Skat til Skatteministeriet hedder det blandt
andet:
"Vedr. kontrollen af Tvind

107

 108

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Styrelsen og regionen har tidligere aftalt, at kontrollen af Tvind skal være afsluttet
primo december 1996.
Da kontrollen af Tvind nu i store træk er afsluttet, har regionen til styrelsens
orientering udarbejdet vedlagte rapport af 31. oktober 1996. Det bemærkes, at der
endnu ikke er afsendt agterskrivelser mv., ligesom der endnu resterer enkelte
uafklarede spørgsmål.
Regionen har endvidere udarbejdet forslag til styrelsens orientering af
Rigsrevisionen. Det bemærkes i den forbindelse, at regionen ikke specielt har
kontrolleret overtrædelse af stempelloven, jf. punkt 3 i Rigsrevisionens brev af 6.
februar 1996, da regionen ikke umiddelbart har kontrolbeføjelser hertil.
........"
I den vedlagte rapport hedder det blandt andet:
"Denne rapport er opfølgningen på den tidligere fremsendte Midtvejsrapport af 10/
7 1996 om kontrolaktionen vedrørende Tvind. Som det er Told- og Skattestyrelsen
bekendt, har Told- og Skatteregion Holstebro forestået en omfattende kontrol af
"Tvind-Imperiet". Kontrollen er foretaget i samarbejde med Ulfborg-Vemb kommune, Told- og Skatteregionerne Vejle, Horsens, Esbjerg og Ballerup. Det har været aftalt med Told- og Skattestyrelsen, at kontrollen skal være afsluttet primo december 1996.
Kontrollen har som udgangspunkt omfattet 1993 og 1994, men i det omfang
regionen er blevet opmærksom på forhold, der har betydning for såvel tidligere
(moms) som senere indkomstår, er der naturligvis også blevet fulgt op herpå.
For god ordens skyld bemærkes, at nærværende rapport beskriver forholdene,
således som de var i 1993 og 1994, dvs. i de 2 år, som kontrollen omfatter. De omorganiseringer, som Tvind efterfølgende måtte have gennemført er derfor kun i
yderst begrænset omfang beskrevet.
I. Skoler, fonde, foreninger og selskaber omfattet af kontrollen
"Tvind-Imperiet" består dels af en lang række institutioner under Skolesamvirket
Tvind og dels af indenlandske og udenlandske institutioner, selskaber og
foreninger, der har økonomisk og/eller faglig forbindelse med skoler, lærere eller
elever indenfor Skolesamvirket Tvind.
............
Kontoforeningen af 15. juni 1992
Denne forening har tilknytning til Tvind-lærerne.
Kontoforeningens indestående tilhører de enkelte Tvind-lærere. Dette betyder, at
det også er disse lærere, der er skattepligtige af opnåede renteudgifter.
Lærerne er dog ikke blevet beskattet af disse renteindtægter.

108

 109

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Det påtænkes at beskatte den enkelte lærer af hans/hendes del af de årlige
renteindtægter. Der vil dog blive indlagt et væsentligheds-/lønsomhedskriterium,
således at den enkelte lærer ikke vil blive beskattet af helt ubetydelige
renteindtægter.
..........."
Det fremgår af en liste over enheder, der er omfattet af kontrollens omfang, at Kontoforeningen af 15. juli 1992 var omfattet af kontrollen.
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte fik kendskab til, at der forelå en rapport,
og han mener, at det var i 1997, at han så den, og at det er sket i forbindelse med, at en
afdelingschef eller en anden orienterede ham om den i forbindelse med, at man nu ville
have oplysninger til brug i Folketinget. Det var klart tiltaltes indtryk, at man herved
havde gennemgået alle de områder, der var angivet i rapporten. Tiltalte var i slutningen
af 1996 blevet orienteret af vistnok Poul Rasmussen om, at man ville foretage
undersøgelsen, og der blev da givet det indtryk, at hvis Told og Skat ikke foretog
undersøgelsen, ville Rigsrevisionen gøre det. Det var herefter for tiltalte at se klart en politisk foranledning, der havde sat undersøgelsen i gang. Efter fremkomsten af rapporten
opfattede tiltalte det således, at herefter var problematikken vedrørende Kontoforeningen
afsluttet, men det viste sig, at dette ikke var tilfældet.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Poul Jørgensen, at Told og Skat ved en
skrivelse af 28. november 1997 anmodede Charlotte Danckert og et yderligere antal
personer om oplysninger om deres indeståender i Kontoforeningen for 31. december
1993, 1994, 1995 og 1996, tilskrevne renter og kontoudtog, og anklagemyndigheden har
foreholdt denne tiltalte, at der således er 11 personer, der har fået en sådan henvendelse.
Tiltalte har forklaret, at de pågældende herved blev anmodet om at oplyse disse indeståender på kontoen samt rente, og man forlangte oven i købet at få kontoudtogene.
Tiltalte fik besked herom, idet det fremgår af en anden skrivelse fra Told og Skat, at
Told og Skat sendte oplysning om dette brev til tiltalte samme dag. Tiltalte husker ikke,
at tiltalte har reageret herpå overhovedet. Der ligger imidlertid i det følgende en række
breve fra dem, der har været anmodet om at give de pågældende oplysninger.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen en skrivelse af 11. februar 1998
fra Jørgen Thomassen, Skorkærvej 8, Ulfborg, til Told- og Skatteregion Holstebro, og et
antal lignende skrivelser fra andre og forespurgt tiltalte, om det generelt har været de pågældende selv, der formulerede disse skrivelser.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte har ikke haft med dette at gøre, eller også husker
tiltalte det i hvert fald ikke. Tiltalte ved derfor ikke, om disse 11 personer selv har
skrevet disse breve, men har kan se, at de er formuleret forskelligt. Tiltalte kan derimod
sige, at man i bestyrelsen for Kontoforeningen forstod det således, at man også pålagde
foreningen regnskabspligt fra skattemyndighedernes side, og dette var man som bestyrere
af private midler ikke interesseret i, idet man herved kunne komme i den situation, at

109

 110

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

man skulle oplyse om medlemmernes personlige og private økonomiske forhold. Fra det
øjeblik, de anførte besvarelser var givet, kom der imidlertid ikke flere henvendelser, og i
år 2000 opløste man Kontoforeningen, idet den elektroniske udvikling havde medført, at
man kunne ordne den private økonomi ved elektroniske betalinger, hvilket overflødiggjorde Kontoforeningen både som holder af konti og som den, der bestyrede indeståenderne på disse.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om ikke det uanset de ændringer, der skete
igennem tiden, hele tiden var Lærergruppen, der bestyrede de pågældendes økonomi, og
om det ikke også var Lærergruppen, der bestemte, hvad de pågældende skulle svare på
henvendelsen.
Tiltalte har hertil erklæret, at anklagen bygger på en konspirationsteori, hvorefter der
skulle have bestået en sådan konspiration i Lærergruppen igennem 12 år. Tiltalte har
flere gange gjort opmærksom på, at hvis man bruger ordet Lærergruppen som omstændighed eller grundled, indbygger man en forudsætning, der i sig selv er forkert.
Tiltalte mener, at anklagemyndigheden i en straffesag med en alvorlig strafferamme bør
undlade at stille spørgsmål på denne måde, idet man herved blot ved hjælp af sit eget
ordvalg vedvarende forsøger at underbygge sin egen konspirationsteori. Tiltalte ønsker
simpelt hen ikke at svare på spørgsmål, der er formuleret således.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte nogle skrivelser af 17. september 1998 fra Told
og Skat til tiltalte, hvori Kontoforeningen blev pålagt at fremsende nogle nærmere anførte oplysninger, idet man pålagde foreningen indberetningspligt.
Tiltalte har forklaret, at skattemyndighedernes gennemgående synspunkt i den anførte
korrespondance var, at Kontoforeningen kunne sidestilles med et pengeinstitut, således
at Kontoforeningen skulle give de krævede oplysninger, og over for dette var det Kontoforeningens synspunkt, at man ikke modtog pengene for at trække renter, hvorfor man
ikke kunne sammenlignes med et pengeinstitut. Man bestyrede blot nogle personers
private økonomi efter disse personers ønske, og efter denne bestyrelse, der tjente de
pågældende personers helt private formål, gav man i henhold til bemyndigelsen resten af
pengene bort som gaver. Det var Kontoforeningens og tiltaltes klare opfattelse, at dette
ikke kunne medføre nogen oplysningspligt over for det offentlige. Der var leveret vedtægter og lignende til Told og Skat, og hvis man ser den redegørelse, der kom fra Told
og Skat, var de ikke i mangel på oplysninger bortset fra det, der drejer sig om personernes private forbrug. De personer, der repræsenterede Told og Skat, var synligt ikke selv
tilpas med situationen, idet de her stillede krav, som ikke andre private blev stillet over
for. De gjorde det imidlertid klart, at Rigsrevisionen "åndede dem i nakken". Det, der
manglede, var kontoudtog fra BG bank og bilag for, hvor man eksempelvis havde købt
sine sko, og hvad man havde givet for dem, og tiltalte og de andre fra Kontoforeningen
fandt, at det ville være helt urimeligt, at man skulle give sådanne private oplysninger. Det
var deres indtryk af mødet med Told og Skat, at repræsentanterne fra Told og Skat var
tilfredse med informationsniveauet, og at de ikke følte sig dårligt oplyst. Told og Skat
ønskede dog redegørelsen for privat forbrug dokumenteret. Det fremgår af de
dokumenter, der er gennemgået under sagen, at alle dokumenter er leveret til Told og

110

 111

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Skat bortset fra dokumentation for det helt private forbrug, der vedrørte de enkelte
mennesker i Lærergruppen. Repræsentanterne for Told og Skat kunne godt selv se, at
kravet her lå uden for de krav, man almindeligvis møder i forholdet til den almindelige
dansker. Tiltalte mener, at man kan konkludere, at Told og Skat fik alt det materiale, de
ønskede, bortset fra kontoudtog og bilag fra BG Bank, der viste privatforbruget for
lærerne fra Lærergruppen. Tiltalte mener, at Kontoforeningen herved havde opfyldt de
krav, som man lovligt kunne stille til dem, og at Told og Skat efter at have hørt Finanstilsynet og andre herom faktisk var enige i, at der ikke kunne stilles yderligere krav. Dette
var også det, Vestre Landsret senere lagde til grund, da den tog stilling til byrettens kendelse om ransagning, idet den lod Kontoforeningens konto udgå af kendelsen om ransagning m.v., hvilket også har været ud fra den betragtning, at man ikke skulle kunne se,
hvor den enkelte deltager i den fælles økonomi købte sine sko. Told og Skat har anerkendt, at man efter at have afholdt udgifterne kunne føre pengene ud af landet som gave
til et selskab i et lavskatland efter de regler, der gælder herom. Tiltaltes opgave som bestyrelsesformand for Kontoforeningen var, at foreningen skulle opfylde de lovlige krav,
som de offentlige myndigheder kunne stille til foreningen, og Told og Skat syntes sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at være enige med dem i, at de ikke skulle redegøre for foreningsmedlemmernes privatforbrug. Kontoforeningen havde den opfattelse,
at man som almindelig indbygger ikke har pligt til at føre regnskab over sit private forbrug. Det er dette, der er reflekteret over i forholdet mellem tiltalte og Told og Skat. Bidragyderne til fonden bestemmer selv, om de vil være bidragydere til denne, og indbetalinger til fonden kommer fra løn, som disse mennesker tjener og får udbetalt fra deres arbejdsgiver.
I en skrivelse af 16. februar 2000 fra Told og Skat til tiltalte Poul Jørgensen hedder det:
"Kontoforeningen af 15. juli 1992.
I medfør af skattekontrollovens § 6, skal man anmode foreningen om at indsende
følgende materiale for perioden 1.3.1997 til dags dato:
- alt regnskabsmateriale med bilag
- dokumenter der kan have betydning for skatteligningen
Kopi af skattekontrollovens § 6 er vedlagt."
I en skrivelse af 23. marts 2000 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Kontoforeningen af
15. juli 1992 hedder det:
"Kontoforeningen af 15. juni 1992
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget Deres brev bilagt foreningens
vedtægter. De oplyser, at foreningen ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift og foreningen derfor ikke er omfattet af
lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Styrelsen har nu overvejet sagen og er nået frem til følgende:

111

 112

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Af lov om erhvervsdrivende virksomheder § 1, fremgår, at en virksomhed er
omfattet af loven, hvis den har til formål at fremme deltagernes økonomiske
interesser gennem erhvervsdrift og har begrænset ansvar, dvs. at alle
virksomhedens deltagere hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser.
Det fremgår af vedtægternes § 2, at "foreningens formål er at blive noteret som
kontohaver til konti i Sparekassen Bikuben, Vendersgade 26, 7000 Fredericia, til
konti i andre banker og til girokonti og herefter at disponere over disse konti i
overensstemmelse med de almindelige retningslinier i fællesskabet mellem lærere
med tilknytning til Skolesamvirket Tvind. Indestående på disse konti tilhører ikke
foreningen. Kontiene tjener som fælles konti for personer med tilknytning til
Skolesamvirket Tvind."
For denne ydelse i form af betalingsservice betaler medlemmerne ved indmeldelsen
et engangskontingent på kr. 100 jf. vedtægternes § 4. Det fremgår endvidere af
vedtægternes § 6, at foreningen har begrænset ansvar.
Af lovens forarbejder fremgår det endvidere, at hvis en forenings ideelle formål opfyldes gennem erhvervsdrift, vil foreningen ikke være omfattet af loven, hvis udøvelsen af erhvervsdriften ikke samtidig har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser. Deltagernes økonomiske interesser kan fremmes ved økonomiske
fordele som overskudsdeling, udlodning ved opløsning m.v. Som eksempler på ideelle foreninger nævnes foreninger med socialt, politisk, kulturelt eller humanitært
formål.
Da det ikke fremgår af det indsendte materiale, at Kontoforeningen af 15. juli 1992
har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser, jf. ovenfor, lægges det
til grund, at Kontoforeningens faktiske virksomhed er af ideel karakter.
På det foreliggende grundlag finder styrelsen, at Kontoforeningen af 15. juli 1992
må anses for at være en ideel forening, og derfor ikke omfattet af lov om
erhvervsdrivende virksomheder.
Såfremt ovenstående giver anledning til bemærkninger, er De velkommen til at
kontakte undertegnede."
I en skrivelse af 30. april 2000 fra Kontoforeningen af 15. juli 1992 til Told- og
Skatteregion Holstebro hedder det:
"Kontoforeningen af 15. juli 1992 går ud fra, at Deres henvendelse af 16. februar
2000, j.nr. 98-575-1/7 er bortfaldet efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af
23. marts 2000, som jeg vedlægger i kopi til Deres orientering."
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte ikke havde bedt om et responsum, men
skattemyndighederne havde bedt om oplysninger, og man forstod det i Kontoforeningen
således, at skattemyndighederne ved at pålægge skattepligt også kunne pålægge

112

 113

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

regnskabspligt, idet det i virkeligheden var oplysningerne af personlig karakter, man
ønskede, og disse var man i Kontoforeningen bestemt ikke interesseret i at give. Man ville i Kontoforeningen i og for sig gerne efterkomme krav om oplysninger, men man ville
ikke give myndighederne indsigt i de pågældendes fuldstændig private økonomi, og man
mente ikke, at myndighederne kunne have krav på sådanne oplysninger. Det viste sig
imidlertid, at man fra myndighedernes side vendte tilbage til spørgsmålet.
I en skrivelse af 7. august 2000 fra Told og Skat til Kontoforeningen af 15. juli 1992
hedder det:
"Afgørelse om skattepligt for Kontoforeningen af 15. juli 1992
Foreningen har hidtil været registreret uden skattepligt.
Det er imidlertid Told- og Skatteregion Holstebros opfattelse, at foreningens
virksomhed, som omfatter administration af midler mv. mod betaling, skal anses
som erhvervsmæssig virksomhed, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4,
jfr. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6. Skattepligten pålægges med virkning fra
den 1. januar 1997 (indkomståret 1997).
Regionens afgørelse er truffet i medfør af skattestyrelseslovens § 14 stk. 4.
Der henvises iøvrigt til vedlagte sagsfremstilling.
Kontoforeningen anmodes om at selvangive for 1997, 1998 og 1999. Til brug
herfor vedlægges selvangivelsesblanketter. Foreningen kan kontakte undertegnede
for nærmere aftale om tidspunkt for indgivelsen.
Afgørelsen om foreningens skattepligt kan indbringes for Landsskatteretten
(vejledning vedlagt)."
I en anden skrivelse af 7. august 2000 fra Told og Skat til Kontoforeningen af 15. juli
1992 hedder det:
"I forbindelse med en undersøgelse af foreningens skattepligtsforhold har regionen
med henvisning til skattekontrollovens § 6 indkaldt regnskaber, vedtægter af 23/4
1995, eksempel på betalingsinstrukser og gavebrev, ligesom der er anmodet om
kontoudtog mv. for foreningen. Der er i tilknytning hertil afholdt møder med
foreningens formand, hr. Poul Jørgensen.
Det er oplyst, at foreningen modtager midler fra lærere med tilknytning til
Skolesamvirket Tvind, og at disse midler disponeres ifølge en betalingsinstruks og
et gavebrev, der er indgået med hver af de enkelte lærere. Der er i medfør af
Skattekontrollovens § 8H, stk. 1 anmodet om indberetning af renter og
indestående.
Foreningen har ifølge de modtagne regnskaber indtægter fra kontingenter mv. fra

113

 114

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

lærerne.
Indtægterne er ifølge regnskaberne anvendt til dækning af udgifter i forbindelse
med administrationen.
Vedtægterne:
Det fremgår af vedtægternes § 1, at foreningens formål er at blive noteret som
kontohaver til (angivne konti ..) og herefter at disponere over disse konti i
overensstemmelse med de almindelige retningslinier i fællesskabet mellem lærere
med tilknytning til Skolesamvirket Tvind.
Videre fremgår det af vedtægternes § 2, at indestående på disse konti ikke tilhører
foreningen. Kontiene tjener som fælles konti for personer med tilknytning til
Skolesamvirket Tvind.
Efter § 4 betaler foreningens medlemmer ved indmeldelsen et engangskontigent på
100 kr.
Efter § 6 har foreningens medlemmer ikke ret til nogen del af foreningens formue,
og efter § 10 tilfalder eventuelle værdier den selvejende institution Fælleseje,
Ulfborg.
Indtægter og udgifter:
Til brug ved fastsættelse af foreningens indkomst, skal der foretages en opdeling af
overskud for hhv. medlemmer og ikke medlemmer jf. selskabsskattelovens § 1, stk
5.
Disponeringen:
Det er oplyst, at hver enkelt lærer har egen lønkonto, hvor løn efter kildeskat
indsættes. Efter betaling af forskellige private udgifter overføres restbeløbet hver
måned til fælles konti oprettet af kontoforeningen. Herfra administreres betalinger
af Kontoforeningen i henhold til betalingsinstruksen, eksempelvis til sammenkomster, rejseudgifter mv., både for læreren selv og til fælles udgifter, dvs. for andre.
Restbeløbet disponeres 12 gange årligt på bestyrelsesmøde i henhold til gavebrev
til Sparefællesskabet United Savings / Acorn Worldwide Ltd., Brittish Virgin
Island.
Ordningen har efter det oplyste til formål at hindre (dobbelt)beskatning af de
midler, som foreningen disponerer på vegne af lærerne, idet den enkelte lærer
allerede er beskattet af lønnen ved udbetaling. Det er således foreningens
opfattelse, at foreningen ikke er skattepligtig af de midler der disponeres i henhold
til betalingsinstruks og gavebrev.

114

 115

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

Der foretages ikke løbende opgørelse af den enkelte lærers saldo i løbet af
perioden, men ifølge Poul Jørgensen kan opgørelsen foretages.
Det er Poul Jørgensens opfattelse at renter, der tilskrives de fælles bankkonti
oprettet af Kontoforeningen, tilfalder Kontoforeningen. Midlerne gives efter det
oplyste som gave til Sparefællesskabet..
Kontoforeningens nuværende regnskab og bogføring:
Poul Jørgensen har oplyst, at der ikke føres regnskab eller opbevares bilag for
disponeringen i henhold til betalingsinstruks og gavebreve, idet midlerne anvendes
endeligt på bestyrelsesmøderne og bilag smides ud herefter. Der opbevares heller
ikke kontoudtog for bankkontiene.
Det er oplyst, at den enkelte lærers konto eventuelt kan opgøres, og foreningen har
tilbudt at opgøre eksempler herpå for et antal udvalgte lærere, dog uden samtidig
adgang til hele regnskabsmaterialet.
Det er hertil oplyst, at da det ikke vil være muligt for regionen at efterprøve
opgørelsen for eksemplerne uden sammenhæng til det samlede regnskab, vil
eksemplerne ikke være egnet til at danne grundlag for nogen nærmere vurdering.
Renter og indestående på konti vedrørende lærerne:
Det er Poul Jørgensens opfattelse, at lærerne forlods har givet afkald på de renter,
der opnås på indestående på bankkonti i løbet af perioden og renterne anvendes af
foreningen. Det er derfor foreningens opfattelse, at der ikke skal ske indberetning
efter skattekontrollovens § 8H, stk. l.
De enkelte lærere, for hvem der disponeres, får ikke oplysning om saldo og gøres
ikke bekendt med nogen renteandel eller nogen rentetilskrivning.
Det er fortsat regionens opfattelse, at lærerne er skattepligtige af de renter, der kan
henføres til forrentning af midlerne, som disponeres på vegne af lærerne, idet der
også disponeres over renterne i henhold til betalingsinstruksen. Kontoforeningen
skal derfor foretage en indberetning i overensstemmelse med skattekontrollovens §
8 H, stk. 1.
Regionen vil afvente Kontoforeningens selvangivelse.
Bogførings- og regnskabspligt i henhold til lovgivning:
Efter aftale har Told- og Skattestyrelsen rettet henvendelse til Finanstilsynet og til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til nærmere afklaring af i hvilket omfang foreningen
er omfattet af bogførings- og regnskabsregler der, idet vedtægter og eksempel på

115

 116

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.4 Administrationen af lønmidler i Danmark

betalingsinstruks og gavebrev er vedlagt.
Finanstilsynet har ikke på det foreliggende grundlag anset Kontoforeningen for
omfattet af bank- og sparekasseloven.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag anset
Kontoforeningen for omfattet af bogføringslovens § 1, stk. l . Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen henviser dog til bogføringslovens § 1, stk. 2, hvorefter
bogføringspligt gælder, hvis virksomheden er fuldt eller begrænset skattepligtig her
til landet, og vil gerne tage stilling hertil, hvis der fremkommer yderligere
oplysninger.
Kontoforeningen har videre henvist til afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at Kontoforeningen ikke på det foreliggende
grundlag anses som omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nærmere afgørelse om bogføringspligt og
omfanget heraf afhænger således af afgørelsen om Kontoforeningens skattepligt.
Afgørelse om Kontoforeningens skattepligt:
Det er Told- og Skatteregion Holstebros opfattelse, at foreningens virksomhed,
som omfatter administration af midler mv. mod betaling, skal anses som
erhvervsmæssig virksomhed, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, jfr.
selskabsskattelovens § 1, stk 1, nr. 6.
Skattepligten pålægges med virkning fra den 1. januar 1997 (indkomståret 1997).
Regionens afgørelse er truffet i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4."
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at her gik skattemyndighederne over til at kræve
oplysninger på grundlag af regler om administration af midler mod betaling, således at
man var omfattet af statsskattelovens regler om skattepligt. Man lavede herefter de
selvangivelser, man var blevet bedt om, men efterfølgende har man slet ikke hørt mere
fra skattemyndighederne om dette spørgsmål. Desuden opløste man den 20. december
2000 Kontoforeningen, idet der ikke længere var brug for denne i og med, at man
efterhånden kunne ordne den private økonomi elektronisk. De pågældende havde fra
1997 hver haft deres egen lønkonto, og herfra kunne hver person selv lægge ind, hvad
der skulle betales derfra til personligt forbrug, hvorefter der skete automatiske overførsler, herunder stadig således, at pengene som gave endte i United Savings. Kontoforeningen blev herved overflødig, og ophævelsen af denne forening er bekendtgjort i
Statstidende senere.
2.5 Betalinger fra lønmidler i Danmark:
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte Poul Jørgensen, om det forklarede skal
forstås således, at en bestemt lønkonto kan dække lønnen for flere lærere.

116

 117

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.5 Betalinger fra lønmidler i Danmark

Tiltalte har erklæret, at dette er rigtigt. Sten Byrner og flere kunne som noteret kontohaver hæve på kontiene. Der var flere end ham, der havde adgang til at hæve, og som
udgangspunkt kunne den enkelte indbetaler ikke hæve. Hvis læreren kom ud for, at der
på kontoen foregik noget, som vedkommende ikke ønskede, kunne han derimod oprette
sin egen konto. De enkelte lærere havde derimod ikke egne lønkonti. Deres betalinger
blev klaret ved en henvendelse til Sten eller en, som Sten havde sat til at hjælpe sig med
dette arbejde. Hele dette system ligner faktisk noget, som Sømændenes Interessekontor
har haft igennem mange år. Om husleje blev trukket, kan tiltalte ikke sige noget om
generelt, for der har været skiftende systemer. Såfremt man boede på skolen, var lejen allerede trukket fra i lønnen, fordi der gjaldt her nogle faste satser og regler herom i
reglerne for embedsboliger. I øvrigt oplyste man, hvilke faste udgifter man havde, for eksempel når man indtrådte eller en gang om året. Denne meddelelse blev givet til Sten eller hans medarbejdere. Størrelsen af lommepenge til eget forbrug ville typisk komme
frem som et spørgsmål, men tiltalte kender ikke den praktiske ordning hermed. Det
almindelige var, at man kunne få betalt de udgifter, man havde, men der var naturligvis et
fælles ønske om at holde sit private forbrug nede, og der har i det hele taget været en flydende og fleksibel situation, hvor det hele skulle foregå så nemt som muligt. Princippet
har herunder været, at udgifter, som mennesker kommer med, vil blive betalt. Nogle har
større udgifter end andre, og der kan være gammel gæld, men der var dækning herfor til
alle. Økonomien var i det hele taget privat tilrettelagt således, at det simpelt hen gik ud
på at tjene den enkeltes behov.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, hvorledes et rimeligt forbrug blev fastsat, og
om man for eksempel kunne få udbetalt lommepenge efter eget forgodtbefindende til
værtshusregninger og andet, som man selv bestemte.
Tiltalte har erklæret, at der nok ville blive problemer med værtshusregninger, men
sådanne forhold må man spørge Sten Byrner nærmere om. Tiltalte kan dog sige klart, at
privatforbruget nødvendigvis måtte ansættes meget forskelligt. Nogen havde børn, og
nogen havde gæld, og den slags skulle der tages hensyn til. Spørger man imidlertid
tiltalte, om der har været noget, man kunne kalde "grønthøsterøkonomi", er tiltaltes svar,
at det var der ikke.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes gaven til Kirchheiner Bros Ltd. blev
fastsat.
Tiltalte har erklæret, at dette var nemt, for gavebeløbet var det, der var tilbage den sidste
dag, før den næste løn kom ind, minus et beløb til uforudsete udgifter. Dette blev givet
som gave. Fuldmagtsforeningen fik henvendelse fra Kontoforeningen om, hvad der kunne gives, og der blev skrevet under på dette.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, hvem der lavede lærernes selvangivelser.
Tiltalte har forklaret, at selvangivelserne blev lavet af dem, der havde at gøre med den
fælles økonomi. Dette var skiftende personer, og det var naturligt, at man også gjorde

117

 118

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.5 Betalinger fra lønmidler i Danmark

dette for de personer, hvis økonomi man herved bestyrede, og dette skete efter deres
eget ønske. Sten Byrner og de andre har haft med overførslerne at gøre, og disse skete
somme tider fra måned til måned og somme tider sidst på året. Sten Byrner har også haft
med overførslerne til fonden at gøre i den tid, hvor han havde fuldmagt, og der har været
perioder, hvor der især blev indbetalt penge til fonden i december måned. Der var jo ikke
i gavebrevet anført noget bestemt om, hvornår gaven til fonden skulle gives. Forløbet
kan imidlertid helt nøjagtigt følges i fondens bankkonto, og anklagemyndigheden kan her
se, at pengene kunne komme "i klumper", men det var i forbindelse hermed altid således,
at navnene på giverne var angivet med beløb vedrørende de enkelte betalere. Der har i
princippet været "betalt i bund" år for år i overensstemmelse med gavebrevet, men der er
også kommet nogle "små klumper" fra nogle bidragydere i udlandet, fordi det kunne være dyrt at sende dem derfra som enkeltvise betalinger.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der også er sket betalinger tilbage fra
Kirchheiner Bros. Ltd.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte kan svare klart nej til dette. Betalinger er aldrig sket
således, at penge er kommet tilbage fra Kirchheiner Brothers Ltd. til lønmodtagere. Man
havde tværtimod givet pengene bort som gave. Tiltalte kan ikke sige generelt, hvem der
udarbejdede selvangivelserne for bidragyderne, og han kan ikke sige, hvem der gjorde
dette i 1987.
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at baggrunden for, at tiltalte i en periode var holder af
lønkonti for personer i Lærergruppen herhjemme, var, at tiltalte i en række år havde
bidraget til, at selvangivelser blev tilbudt udfærdiget, og at faste betalinger blev tilbudt
gennemført hver måned for disse personer i Lærergruppen, såfremt de ønskede dette.
Tiltalte forstod dette som en rigtig smart serviceydelse fra et tværgående kontor, hvor tiltalte i denne periode som junior var meget aktiv med at lave sådanne ydelser for
personerne, og kontoen har sandsynligvis tidligere stået i Henning Bjørnlunds navn, før
den kom til at stå i tiltaltes navn. Lønkontoen var nok oprettet i begyndelsen af firserne,
og den var i banken registreret på samme måde som en foreningskonto, hvor der er
anført en persons navn, uden at kontoen fremtræder som personens egen private konto.
Dette var en del af den servicevirksomhed, som denne funktion udtrykte. Det er normalt
således, at personer fra Lærergruppen har mange ideelle hensigter, som de gerne vil gøre
noget for, og her var der den fordel, at mange personer kunne beskæftige sig med det, de
gerne ville, og at så nogle mennesker påtog sig at gøre det her omtalte mere rutinemæssige private arbejde for dem. Det var kun de personer, der gerne ville deltage i dette
system, som fik disse funktioner udført for sig, og da tiltalte kom ind i det, var det et
system, der forlængst var etableret. Omvendt kunne de, hvis de ville, ordne dette selv.
Tiltalte tror ikke at der var noget egentligt navn på det kontor, der havde denne funktion.
Indbetalingerne til den humanitære fond kom grundlæggende fra de enkelte bidragydere,
og faktisk skete det under den gamle fond således, at beløbet blev overført fra den
enkeltes bankkonto til fonden. I den nye fond blev det dog overvejende således, at
indbetalingerne skete fra lønkonto 347, som tiltalte stod for, idet der dog for forskellige
enkeltpersoners vedkommende kunne være tale om, at de hver havde sin konto, hvorfra
betalingen skete. Dette var for eksempel tilfældet for så vidt angik tiltalte selv, og der var

118

 119

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.5 Betalinger fra lønmidler i Danmark

også andre, der gjorde det således. Skattevæsenet anså den fælles konto som en fælles
servicekonto, således at man i så henseende anerkendte dette system. Der kan have været
nogle sager herom, men i Ulfborg-Vemb Kommune var det i hvert fald hos skattemyndigheden anerkendt, at det var således.
Det fremgår af et mødereferat, at det vedrører et møde den 2. marts 1989 mellem
"Tvind" Amtsskatteinspektoratet og skatteforvaltningen, og at der i mødet deltog tiltalte
Poul Jørgensen, tiltalte Kirsten Fuglsbjerg, tiltalte Sten Byrner samt N. O. Troelsen fra
Amtsskatteinspektoratet og Ole Pøhl og Tove Pedersen fra skatteforvaltningen. Det
fremgår af referatet, at mødet vedrørte skatteansættelser for Mikael Norling, Poul
Jørgensen og Sten Byrner. I referatet hedder det blandt andet:
"Vedr. konto 10068 - Bikuben i Fredericia.
Denne konto er en fælles ekspeditionskonto som Byrner administrerer. Alle
lærernes lønninger går ind på denne konto. Straks efter indsættelsen sker der
forskellige udbetalinger til forskellige klumpekonti som skal dække den enkelte ansattes private udgifter - f.eks. renter og afdrag på studielån.
Når man bliver ansat på Tvind kan man vælge at underskrive en befuldmægtigelse
som simpelthen giver Sten Byrner bemyndigelse til at foretage alle mulige
pengetransaktioner på den ansattes vegne. Man kan også vælge at styre sin
økonomi selv, men det er meget få som vælger at gøre det.
Når pengelønnen er indsat på den fælles konto, bliver den pågældendes private
udgifter betalt og der overføres et beløb til lommepenge til den enkelte (kontant).
Der hæves endvidere et beløb til kost og logi. Den kontante udbetaling er afhængig
af om den pågældende er enlig, eller der er børn (betaling af skolepenge).
Restbeløbet bliver overført til Spareforeningen.
........."
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at tiltalte husker det således, at konto nr. 10068 var en
checkkonto, der var knyttet til den faste lønkonto, hvorfra man foretog de daglige
udbetalinger, men således, at checks blev udskrevet fra den her omtalte konto. Der kan
også have været flere andre konti, som man benyttede således, men tiltalte mener, at indbetalingerne til sådanne konti under alle omstændigheder kom fra lønkontoen 347 eller
en lignende konto, og at konti af denne slags så blot blev brugt til udbetalinger, her udbetalinger med checks. Referatet viser, at der allerede dengang var gjort rede for de her
omtalte fremgangsmåder over for skattemyndighederne. Hovedtrækkene i benyttelsen af
servicefunktionen var, at hver person havde en lønkonto det sted, hvor han boede, og
hertil blev beløb til den pågældendes eget forbrug overført, og at det var meget
individuelt, hvad hver person selv skulle bruge, således at der var et stort arbejde med løbende at lave størrelsen af overførselsbeløbet om. Der var nogle personer, der skulle have lavet det om ret tit, hvilket kunne give meget arbejde. Når penge var overført til
sådanne konti til folks eget private forbrug, skete det til folks egne private konti hos
deres eget pengeinstitut, og så kunne folk helt benytte pengene på egen hånd, og ingen
andre kunne hæve pengene derfra.

119

 120

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.5 Betalinger fra lønmidler i Danmark

Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af referatet, at når
"pengelønnen er indsat på den fælles konto, bliver den pågældendes udgifter betalt og der
overføres et beløb til lommepenge til den enkelte (kontant). Der hæves endvidere et beløb til kost og logi. Den kontante udbetaling er afhængig af om den pågældende er enlig,
eller om der er børn (betaling af skolepenge)".
Tiltalte har hertil erklæret, at det er skattevæsenet, der har lavet referatet fra mødet, og
tiltalte husker ikke, om betalinger af lommepenge skete fra 347 kontoen, eller om de skete fra den konto, der er nævnt i referatet. Det var fuldstændig forskelligt, hvad de enkelte
selv fik udbetalt. De fik udbetalt det, der var nødvendigt for at dække deres egne behov,
og det var de regelmæssigt forfaldne ydelser, som for eksempel børnepenge, ydelser på
lån m.v., der blev betalt for de pågældende som led i serviceordningen. Der var slet ikke
faste regler for, hvad man fik til eget forbrug, og der gjaldt således for eksempel ikke faste regler for, hvad man fik udbetalt, når man havde børn, og hvad man fik, når man ikke
havde børn, og der gjaldt i det hele taget slet ikke nogen som helst taktsmæssigt fastsatte
principper for forskellige situationer. Det er således ikke muligt at sige noget generelt
om, hvad man fik til lommepenge, idet det var noget, man var nået frem til helt individuelt med den pågældende. Når man her i referatet har lagt vægt på at omtale penge til kost
og logi, har grunden muligvis været, at der var en særlig ordning for skolelærere, og at
skattevæsenet interesserede sig herfor. Det er forkert formuleret, at man fik lommepengene kontant. Det var beløb, der blev overført til egen konto, og tiltalte kender slet ikke
tilfælde, hvor man fik lommepenge kontant. Det beløb, der herved blev overført til folks
egen konto, kunne være lommepenge, og for nogle personers vedkommende kunne dette
beløb også indeholde beløb til kost og logi, idet disse ting ikke var holdt adskilt.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har forespurgt anklagemyndigheden, om det er anklagemyndighedens opfattelse, at dette system har været holdt skjult for skattevæsenet
efter dette møde i 1989.
Anklagemyndigheden har hertil erklæret, at de to konti naturligvis har været oplyst,
således som det fremgår af referatet, og man har naturligvis givet de oplysninger, der
fremgår af dette referat, men anklagemyndigheden gør gældende, at hele pengestrømmen
fra disse konti og gennem fonden og videre ikke har været oplyst.
2.6 Sikring af faste ejendomme:
I en skrivelse af 4. juli 1997, der er underskrevet "KK Anne", hedder det blandt andet:
"Kaere Ruth og Marlene
Ang. sikring af ejendomretten til private huse og lignende
Model:
Ejerformen:
Husene skal vaere privatejede.

120

 121

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.6 Sikring af faste ejendomme

Hermed faar vi stoerst muligt laan og vi faar rentefordelen i forhold til skat.
Vi foreslaar som en regel, at der er mindst 3 ejere sammen. Vi siger 3 sammen
fordi ejerne i det faktiske faar raaderetten over vaerdierne og saa er det godt at
vaere flere om det. Den juridiske form for ejerskabet hedder f.eks. i Danmark og i
Sverige "sameje", i England "joint tenancy", i Holland noget tilsvarende. Der
indbygges i ejerdokumentet, at den ene ikke kan saelge sin andel uden samtykke fra
de to andre.
Sikring af LG's ejendomsret:
Vi kan ikke med klar juridisk gyldighed aftale, at ejendomsretten bortfalder, hvis en
person forlader LG, holder op med at arbejde i UFF, ell. lign. Vi kan godt aftale
det, men det er meget tvivlsomt at det vil gaelde i en retssag.
I stedet foreslaar vi uigenkaldelige salgsfuldmagter.
Saadanne gaelder i Sverige, Holland og England. Paa mandag undersoeger vi, om
det ogsaa gaelder i USA, men det regner vi med, at det goer.
Den enkelte giver fuldmagt til de oevrige ejere (+evt. en anden kammerat) om, at
de kan saelge vedkommendes andel. Fuldmagten angiver en bankkonto hvortil indtaegterne fra salget skal indsaettes.
Hermed har LG kontrol over ejendomsretten og pengene.
Vi har valgt, at fuldmagten gives til de oevrige ejere fremfor til et selskab eller forening, for ikke at faa nogen problemer a la skattesagen i Danmark, hvor det paastaas at den enkelte slet ikke er ejer og slet ikke har raadighed over ejendommen.
Ved at give fuldmagten til de oevrige ejere, saa fremtraeder dette forhold som en
helt privat aftale mellem ejerne.
........................."
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte ikke har set dette brev før, men et godt
gæt kunne være, at den Anne, der har underskrevet, er Anne Fritsen. Det, som papiret
går ud på, er, at ingen har ejendomsret i egentlig forstand til de private huse, der er tale
om, og derfor drejer det sig om at sikre, at "ingen kan gå med det", eftersom det nu en
gang af myndighederne kræves, at nogen skal være anført som ejere. Det vil da være
naturligt at lade ejendommen fremstå som privatejet, således at for eksempel tre personer
står anført som samejere, idet der har været visse vanskeligheder efter de regler, der gælder herhjemme, såfremt man for eksempel benytter interessentskabsformer. På den anden
side skal man da sikre sig, at ikke nogen bestemt person eller vedkommendes arvinger
ville kunne tilegne sig ejendommen. Man kan ikke bede mennesker om at gå ind i en fælles økonomi, hvis der samtidig er adgang for andre til at gå med tingene, hvis de går ud
af Lærergruppen. Det, som hun herved har tænkt på, var, at hver af de tre kunne give en
uigenkaldelig fuldmagt, således at de andre blot kunne overdrage andelen af ejendommen, hvilket ville kunne være aktuelt, såfremt en af dem en dag gik ud af Lærergruppen.
Det anførte illustrerer blot det, som tiltalte vil forklare, idet det viser, at Lærergruppen
ikke kan stå som ejer, hvorfor man må vælge en eller anden konstruktion. Igen er der
valgt en uheldig sprogbrug, idet Lærergruppen ikke kan være ejer, men det afgørende er,
at man skulle sikre sig imod, at noget kunne forsvinde ud i lommerne på nogen, og det
har derfor været nødvendigt med generelle overvejelser om at opstille en juridisk figur, så
ikke nogen kunne tage noget med sig. Her var så denne form valgt, men tiltalte ved ikke,

121

 122

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.6 Sikring af faste ejendomme

om den er gennemført. Det, som man herved sikrer, er ikke Lærergruppens ejendomsret,
for Lærergruppen har ingen ejendomsret, men man sikrer noget, der kunne kaldes "det
fælles område", idet der er en fælles interesse i, at tingene bliver der til fælles anvendelse
til det, som man gerne vil, og at tingene ikke forsvinder på tilfældig vis. I andre tilfælde
har det været en trust, der har været anvendt, og i andre tilfælde har det været noget andet.
2.7 Administrationen af midler i udlandet:
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at i 1989 var Henning Bjørnlund ophørt i sine
stillinger, og han trådte desuden ud af Lærergruppen. Derfor blev der et behov for, at
nogen trådte ind i disse stillinger. Der havde løbende været drøftelser om de juridiske
strukturer, der skulle bakke op om Lærergruppens fælles økonomi, der jo ikke passede
ind i kendte juridiske strukturer. I denne forbindelse blev Farmers Trust og Hobbhouse
Trust udtænkt som et led i systemet i den fælles økonomi i vistnok 1988, og det var
herved trustformen, der kom til at blive det fælles økonomiske udtryk, hvorved man
skulle sikre sig beskyttelsen af de fælles midler og nyttiggørelsen af dem til fælles
interesser. Henning Bjørnlund har været en drivende kraft i udviklingen med at udtænke
dette system, og tiltalte havde også været deltager heri, men selve systemet blev oprettet
ved advokater. Mange havde været involveret i disse drøftelser, herunder Henning Bjørnlunds kone Vibeke Bjørnlund, men også andre, heriblandt Kirsten Fuglsbjerg. Poul Jørgensen har ikke i egentlig forstand været involveret i oprettelsen af den anførte struktur,
men han har været spurgt om nogle ting i forbindelse hermed, og han kan have rådgivet
om disse ting, og også farmerne selv på de anførte steder har været aktive i disse drøftelser, men der fandt i det hele taget også helt generelle drøftelser sted herom, og også
Marlene Gunst, Ruth Sejerøe-Olsen, Kirsten Larsen og Mogens Amdi Petersen har i en
vis grad deltaget i disse, idet det drejede sig om spørgsmål, der lå alle meget på sinde.
Tiltalte vil dog sige, at Henning Bjørnlund har været den udfarende kraft vedrørende disse ting, og at også tiltalte var rodet meget ind i dette. Rammerne for aktiviteterne igennem de store erhvervsdrivende fonde i udlandet blev nogle selskaber, der var skabt under
Tropical Farming Ltd., hvoraf Tropical Produce Co., John F. Parsons Inc., Cowpen
Farms Ltd. og Farm I Ltd. blev etableret i Belize, medens Furtherland Farming Ltd. blev
etableret på Cayman Island, der var en klippeø helt uden landbrug, hvorfor det var noget
helt særligt at etablere landbrug der. Ved siden af disse aktiviteter under Estate fandtes
der nogle aktiviteter under Fælleseje i andre områder, nemlig River Dorée Holding Ltd.
med landbrug på St. Lucia. Ved den efterfølgende struktur var denne virksomhed overført til selskabet Mt. Lezard Ltd., der hørte ind under Farmers Trust. Endvidere havde
Fælleseje Orange Hill Estate, der driver landbrug på St. Vincent, og Batawia Downs med
kødproduktion i Australien. Under selskabet Thomas Brocklebank fandtes selskabet
B&B Shipping, der udlejede skibe i Danmark, og man kan således sige, at formålet for
alle disse tre store danske fonde var at stille ejendomme og skibe til rådighed for virksomhed, men af flere grunde måtte man overføre visse aktiviteter vedrørende skibene til
udlandet, og dette blev her til Cayman Islands. Man havde under Farmers Trust selskabet
Argyll Smith & Co. Ltd., der var etableret på et ret sent tidspunkt, og som ejede et par
ejendomme i England, hvor der blev drevet skoledrift fra. I perioden fra 1990 blev B&B
Shipping til et selskab under Argyll Smith & Co., og tiltalte fratrådte i bestyrelsen for

122

 123

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

B&B Shipping i forbindelse med salget i 1990 af dette selskab fra Thomas Brocklebank
til Argyll Smith & Co. Ltd. Der fandtes nu en række selskaber under Tropical Farming
Ltd., der var solgt fra Estate til Farmers Trust, og tiltalte blev herunder i 1990 direktør i
Tropical Produce Co. Ltd. i Belize. Tiltalte havde en fratrædelsesperiode i Fælleseje,
Estate og Thomas Brocklebank i perioden fra 3. august 1991 til 30. april 1992, og tiltalte
beskæftigede sig med virksomheden Tropical Farming Produce Co. i Belize, ligesom tiltalte her blev direktør i John F. Parsons Inc. Det samme gjaldt selskabet Cowpen Farms
Ltd. og Farm I. Dette var virksomheder i Belize, men tiltalte blev også direktør i selskabet Sediamas Ltd., der under selskabet South China Sea Farming S.B. drev landbrug i
Malaysia. Under denne struktur fandtes også Pacific Produce Ltd., der drev landbrug på
Fiji, og Banan Tropic SA, der dyrkede bananer i El Salvador, hvortil kom nogle lokale
selskaber der drev tropisk landbrug i Ecuador. Alle disse virksomheder kom til at henhøre under Farmers Trust, og det samme gjaldt Mt. Lezard Estate, der drev landbrugsvirksomhed på St. Lucia, og hvor tiltalte blev sekretær og direktør. Al dette var et forsøg på
at danne en god juridisk struktur til håndtering af de kommercielle aktiviteter i de forskellige lande, samt samtidig til håndtering af den fælles økonomi. Argyll Smith & Co. er
allerede omtalt, og hertil kom Westpac Hamlin Ltd., der igennem selskabet Tratexte SA
har drevet handel med vistnok brugt tøj i Marokko, Cedex Pac Ltd., der havde produktion og udlejning af containere, og CCTT Sarl i Frankrig, der drev handel med tekstiler.
Desuden fandtes der under Farmers Trust nogle passive selskaber, der slet ikke drev
nogen virksomhed. Ved siden af dette system fandtes Fælleseje, Estate og Thomas
Brocklebank, hvor tiltalte var helt fratrådte den 30. april 1992, medens tiltalte allerede
den 24. november 1991 var fratrådt fra stillingen som sekretær i den humanitære fond.
Selskabet Kirchheiner Brothers Ltd. virkede som en slags bank i den sidste del af
perioden, hvorimod dette selskab nok i begyndelsen mest modtog beløb fra dem, der
virkede i udlandet. Senere kom selskabet til at virke således, at et selskab kunne overføre
frie midler dertil, så de blev nyttiggjort i et andet selskab efter en mellemregning mellem
disse. Selskabet Kirchheiner Brothers Ltd. hed oprindelig Jacaranda Ltd, og det var i fasen mellem 1987 til 1990 tydeligt, at pengene blev brugt til at etablere landbrug i udlandet til skabelse af nye arbejdspladser og produktion. Der var i de selskaber, der drev sådanne landbrugsvirksomheder, en driftsbestyrelse, der kunne søge ejerne af de andre private selskaber om lån. Tiltalte ved ikke, hvordan Jacaranda Ltd. blev stiftet, men dette
skete muligvis i 1988, og systemet var således, at såfremt der i et selskab var et overskud, var man ikke underlagt restriktioner vedrørende anvendelsen heraf til opsparing eller til andet. Såfremt eksempelvis et selskab, der drev landbrug i Belize, havde behov for
midler til drift eller udvidelse, kunne et overskud fra et andet selskab overføres hertil,
idet det blev placeret hos det, der blev til Kirchheiner Brothers Ltd., hvorfra det blev udlånt. Disse investeringer skete i høj grad til tropisk landbrug i denne periode. Tiltalte mener, at Svend Sørensen og Joep Nagel sad i de afgørende positioner i selskabet, men ansøgninger herom kom ofte hen til tiltalte, der forhandlede med parterne om en sådan
overførsel. Det var noget, som parterne selv kunne træffe aftaler om, men hertil kom begrebet Lærergruppens Kasse, der var et tværgående organ, hvorunder Mogens Amdi Petersen og Kirsten Larsen skulle påse, om det samlede kapitalberedskab var således, at der
kunne gives et "go ahead" for transaktioner, der medførte forbrug af midler, idet der
samlet skulle være så mange penge i beredskabet, at man var sikret i tilfælde af, at der
skete noget uforudset. Dette var dog det eneste, som Lærergruppens Kasse skulle påse,

123

 124

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

og selve forhandlingerne skete mellem de parter, der var direkte involveret heri.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man ikke selv i Kirchheiner Brothers Ltd.
ved det omtalte system havde mulighed for at overskue kapitalberedskabet.
Tiltalte har forklaret, at en sådan mulighed for at overskue kapitalberedskabet i Lærergruppens Kasse ikke ved det anførte fandtes hos Kirchheiner Brothers Ltd. Tiltalte
mener ikke engang, at der fandtes en egentlig definition af, hvad man kunne kalde for
kassebeholdningen i en sådan kasse, og der fandtes i hvert fald mange andre dele af den
samlede økonomi, som man ikke kunne kende i selskabet. Derimod havde man i dette
selskab en oversigt over pengestrømmene mellem selskaberne, der hørte ind under
Farmers Trust, hvilket var gennemført efter råd fra deres revisor, og tiltalte mener, at det
i dag i det økonomiske liv også i øvrigt er blevet almindeligt at gennemføre et sådan samlet overførselssystem, der skaber det fornødne overblik over pengenes bevægelser, når
det drejer sig om sådanne holdingsstrukturer.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem der i 1988 var henholdsvis formand og
næstformand i Hobbhouse Trust og Farmers Trust.
Tiltalte har hertil svaret, at tiltalte ikke ved, hvem der i 1988 ved etableringen af den omtalte struktur var formand og næstformand i disse truster, for tiltalte har ikke kunnet finde papirer om det. Tiltalte blev i 1990 trustee i Farmers Trust, og tiltalte erindrer ikke de
nærmere detaljer herom, men "trustee" kan siges at være den registrerede ejer og
administrator af midlerne i trusten. Tiltalte opfattede i hvert fald sin opgave således, at
han skulle passe på værdierne i trusten og sikre, at overdragelseserklæringerne var i
orden samt eventuelt forøge værdien bedst muligt. Tiltalte husker ikke nærmere, hvorledes udpegningen til opgaven er sket, men det er navnlig sket i fora for de personer, de
specielt havde opgaver med i udlandet, og typisk ville sådanne drøftelser om økonomien
være spredt ud på en bredere kreds af personer fra Lærergruppen. Da tiltalte sammen
med Henning Bjørnlund og flere andre havde været meget involveret i udviklingen af systemet, er det nok kommet ud af dette, og tiltalte har nok også selv bedt om at få disse
poster. Det har nok også have været bredt ud fra farmergruppen til bredere dele af
Lærergruppen, idet det her vedrørte starten til en større opsparing generelt for personerne i Lærergruppen, uden at tiltalte dog ved, om det blev afgjort på egentlige fællesmøder.
Midlerne i trusterne vedrørte nemlig ikke blot indtjeningen fra de kommercielle selskaber, men også opsparingen fra lønningerne til personerne i Lærergruppen, efter at andre
udgifter var betalt.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte en oversigt over selskaber under Fairbank Ltd.
og Cooper Investments Ltd., og anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at oversigten
omtaler "LG bankkonti", og at det synes være samme personkreds, der går igen som
formænd og bestyrelsesmedlemmer i disse selskaber, idet der omtales Kirsten Larsen, Else Jensen, Birgitte Krohn og Anne Hansen.
Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at der her synes omtalt en personkreds, der går
igen i de enkelte selskaber, men tiltalte kan ikke forholde sig til denne oversigt, fordi den

124

 125

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

er udarbejdet efter tiltaltes udtræden, og det var Kirchheiner Brothers Ltd., der havde almindelig bankkonto til sin virksomhed, og hvor hovedhensigten var at modtage resten efter betaling af skat og andre udgifter fra personerne i Lærergruppen, og dette selskab lå
under Farmers Trust. Midlerne indgik til konti, som Kirchheiner Brothers Ltd. havde, og
dette selskab blev også anvendt som det sted, hvor udlån til investeringer til og mellem
de forskellige kommercielle projekter blev bogført. Dette var i hvert fald tilfældet i den
senere periode, hvor tiltalte havde med disse ting at gøre. Tiltalte husker det således, at
der var bankkonto i Barclays Bank i London, men der var sikkert også bankkonti andre
steder. Der var som udgangspunkt ikke regnskabspligt, når det drejede sig om et selskab,
der var hjemmehørende på Jersey, men der blev uanset dette lavet et system, der indebar,
at bevægelser i selskabet blev registreret i årligt reviderede regnskaber, der var ført og
revideret efter de regler, der gjaldt i England. Systemet var således, at hvis et selskab
havde frie midler, som det ikke selv ønskede at bruge, kunne disse overføres som investering til et selskab, der havde brug for midlerne, og så vidt tiltalte husker, blev alle de
forskellige bogføringer i anledning heraf efter revisorens forslag af praktiske hensyn registreret i regnskabet for Kirchheiner Brothers Ltd. for at skabe overblik, idet mellemregningerne herved blev mere overskuelige, og det skete ofte således, at beløbene faktisk
blev ført igennem dette selskab, men de blev i hvert fald registreret i selskabet.
Tiltaltes Sten Byrners forsvarer har anmodet tiltalte Sten Byrner om at gøre rede for,
hvor tiltaltes funktioner navnlig lå i perioden fra 1990 til 1992.
Tiltalte har forklaret, at tiltaltes funktioner i denne periode var skiftet meget fra, at tiltalte, der indtil da havde arbejdet meget i Danmark, nu arbejdede mest vedrørende de
udenlandske forhold. Her befandt tiltalte sig i en aftrædelsesperiode i forhold til de store
danske erhvervsdrivende fonde, og tiltalte brugte megen tid i udlandet for at få de udenlandske virksomheder til at fungere godt. Denne fratrædelsesperiode foregik i perioden
fra den 3. august 1991 til den 30. april 1992. Selskabet Tropical Farming blev solgt fra
Estate til Farmers Trust, og aktiviteterne i Belize var nu lagt ind under Farmers Trust
som aktiviteter under Tropical Farming (Carribean) Ltd., medens lignende aktiviteter andre steder fandtes under Tropical Farming (Atlantic) Ltd. og Tropical Farming (Pacific)
Ltd., hvilke selskaber havde et antal selskaber under sig, medens der også under selskabet South China Sea Farming S.B. fandtes et antal selskaber. Der fandtes sikkert flere
end dem, tiltalte har opstillet i en oversigt, men af oversigten ses de selskaber, som tiltalte husker, og tiltalte har optegnet de selskaber med kraftig omrids, hvori tiltalte havde
poster. Der var indrettet et holdingselskab for hvert område med sådanne selskaber under sig, og der fandtes også en gruppe af ecuadorianske selskaber, der udelukkede dyrkede bananer. Mt. Lezard Estate Ltd. drev landbrugsvirksomhed, og Argyll Smith & Co.
Ltd. udlejede skibe og fast ejendom. Westpac Hamlin Ltd. handlede igennem et selskab
med tøj fra Marokko, og der fandtes Kirchheiner Brothers Ltd., der modtog lønninger efter fradrag af udgifter, og som foretog overførelser at midler til investeringer imellem
selskaberne. Endvidere fandtes der Cedex Pac Ltd., der havde med produktion og udlejning af containere at gøre, og CCTT Sarl, der vist også handlede med tekstiler fra fabrikken i Marokko. Endelig fandtes der nogle mere passive selskaber, hvor tiltalte var i bestyrelsen, men hvor der ikke var nogen produktion.

125

 126

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

På anklagemyndighedens forespørgsel har tiltalte Sten Byrner erklæret, at tiltalte er enig
i, at den del af lærernes løn, der efter fradrag af de tidligere nævnte udgifter kan kaldes
"resten", som altovervejende hovedregel gik til Kirchheiner Brothers Ltd. Tiltalte har
endvidere på anklagemyndighedens spørgsmål bekræftet, at det er rigtigt, at
overskydende likviditet fra et af de nævnte selskaber kunne overføres til et sted, hvor der
var behov for likviditet, og at dette også kunne ske således, at selve beløbet gik direkte
fra det ene selskab til det andet, medens det blev bogført i Kirchheiner Brothers Ltd.
Tiltalte Marlene Gunst har forklaret, at selskabet Tropical Farming Ltd. var et selskab,
der var startet af Estate i 1986 eller 1987, og tiltalte har været i bestyrelsen af Estate.
Estate ejede Tropical Farming Ltd., og Tropical Farming Ltd. ejede som holdingselskab
et antal selskaber, navnlig farmene på Belize og nogle farme på Cayman Island. Endvidere ejede Estate bygninger. Henning Bjørnlund var vist først ansat som økonomidirektør eller lignende, og Sten Byrner havde herefter en del med det at gøre, idet han
udførte nogle opgaver, men tiltalte ved ikke, hvilken stilling han havde.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af en kontrakt af 1. maj 1986
om ansættelse af Sten Byrner, at tiltalte har underskrevet denne på vegne Tropical
Farming Ltd., og at kontrakten vedrørte en ansættelse af Sten Byrner "financial director".
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte må have set dette dokument, da hun skrev under,
men hun husker det ikke. Det støtter imidlertid ikke hendes hukommelse om, hvorvidt
aftalen fik nogen effekt eller ej. Farmene i Belize var tabsgivende for Estate, idet de medførte et samlet tab, da Estate solgte dem, men tiltalte husker naturligvis ikke selve regnskabstallene.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Christie Pipps, om tiltalte Sten Byrner også
havde nogle opgaver på de internationale områder.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte gerne vil anholde udtrykket "områder", da dette er
upræcist. Sten var begyndt at arbejde for de selskaber, han selv har redegjort for, og som
drev landbrugsvirksomhed og handel ude i verden, og tiltalte begyndte også at arbejde
for disse selskaber i begyndelsen af halvfemserne, medens hun var på Stens kontor. Tiltalte kan dog ikke angive et præcist skæringspunkt for, hvornår dette begyndte.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte i tiden op til 1991 også var involveret
i Lærergruppens Økonomi.
Tiltalte har forklaret, at man herved nødvendigvis må komme nærmere ind på, hvad dette
faktisk er. Tiltalte tror slet ikke, at hun dengang havde med dette begreb at gøre, og måske var der ikke engang noget, der hed således på dette tidspunkt.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte har forklaret, at tiltalte arbejdede
med Sten Byrner, og at denne også arbejde med selskabsstrukturer i udlandet.
Tiltalte har forklaret, at det, tiltalte husker, at tiltalte gjorde for Sten Byrner, var, at til-

126

 127

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

talte havde nogle arkiver med dokumenterne vedrørende de udenlandske selskabers
registreringer og lignende. Tiltalte deltog derimod ikke i arbejdet med at opbygge strukturen af disse forskellige selskaber, og tiltalte deltog heller ikke i arbejdet med disse selskabers registrering. Det, som tiltalte dengang lavede, var et arkiv, som Sten Byrner bad
tiltalte om at lave. Tiltalte havde ingen opgaver i denne forbindelse.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte Sten Byrner har forklaret, at
"Henning Bjørnlund har været en drivende kraft i udviklingen med at udtænke dette
system, og tiltalte havde også været deltager heri, men selve systemet blev oprettet ved
advokater. Mange havde været involveret i disse drøftelser, herunder Henning Bjørnlunds kone Vibeke Bjørnlund, men også andre, heriblandt Kirsten Fuglsbjerg".
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke husker, at Sten Byrner har forklaret således i
retten, og havde tiltalte lagt mærke til, at Sten Byrner nævnte tiltaltes navn i denne
forbindelse, ville tiltalte have hoppet i stolen over dette. Tiltalte kan sige klart, at tiltalte
ikke havde noget med trusterne at gøre, før Sten forlod Lærergruppen. Tiltalte var ikke
med i drøftelserne om oprettelse af Farmers Trust eller om oprettelsen af de forskellige
selskaber, der hørte herunder. Tiltalte vidste blot, at de var der. Da Sten Byrner forlod
Lærergruppen, overtog tiltalte nogle opgaver vedrørende Farmers Trust, uden at tiltalte i
egentlig forstand overtog Sten Byrners opgaver, idet han også var trustee.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at "opbygningen af selskaberne vil være sket som en "sund krydsning af Poul
Jørgensen, Kirsten Fuglsbjerg, Lærergruppen og lokale sagførere".
Tiltalte har hertil erklæret, at i den tid, Sten Byrner var der, husker tiltalte kun oprettelsen af arkivet som noget, tiltalte havde at gøre med i denne forbindelse. Tiltalte var
dansk jurist, hvilket ikke giver grundlag for at befatte sig med disse ting, og det tog tid at
samle papirerne sammen og forstå de udenlandske regler herom. Tiltalte havde ikke på
anden vis end ved førelsen af dette arkiv med papirerne at gøre, men da Sten forlod Lærergruppen, måtte tiltalte overtage den juridiske pasning af trusterne og en del af de underliggende selskaber, hvilke selskaber farmerne dog i betydeligt omfang drev selv.
Tiltalte havde fra dette tidspunkt kontakt med de forskellige sagførere, idet hun nu måtte
lære noget international selskabsret, idet der nu ikke var andre til dette end hende. Tiltalte opdagede, at reglerne var ret ens i den vestlige verden med en vis forskel mellem
engelsk ret og kontinental ret, men at man generelt kunne bruge sin sunde fornuft for at
slutte sig frem til, hvorledes man kunne gå frem. Hertil kom dog lokale detailregler, der
varierede fra land til land, om bestyrelsers sammensætninger og lignende, og tiltalte havde derfor altid kontakt med en lokal advokat, der kunne rådgive herom. Det var dog
først fra slutningen af 1992 eller begyndelsen af 1993, at tiltalte fik med disse ting at
gøre.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvornår tiltalte påtog tiltalte sig opgaver vedrørende Lærergruppens Økonomi.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke husker, hvornår tiltalte først hørte dette udtryk

127

 128

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

anvendt, men det er vigtigt at gøre sig klart, at Lærergruppen ikke er en gruppe, der har
nogen juridisk betydning. Det, der kan kaldes Lærergruppens Økonomi, kan bedst
betegnes som en slags faglig klub, der består af personer, der har en fælles faglig
interesse vedrørende økonomien, og som ved at danne en gruppe lærer hinandens
kapaciteter at kende, således at de kan være til hjælp for hinanden. Tiltalte kan egentlig
ikke tidsfæste, hvornår tiltalte kom i denne gruppe, for der opstår forskellige grupper fra
tid til anden. For eksempel fandtes der en gruppe, der kaldte sig "vi andre 4", hvilket var
en underlig betegnelse, idet de kun var 3 personer. Poul Jørgensen var af en eller anden
grund aldrig i Lærergruppens Økonomi, hvilket kan undre, idet han foretog sig meget
vedrørende økonomi og jura, men det vigtige er, at de personer, der danner en gruppe,
har en fælles faglig interesse, og de får i gruppen en bedre forståelse for, hvad de andre
egentlig mener, når de spørger om noget, ligesom de bedre ved, hvad de kan bruge et
svar til, når de får det, fordi de ved mere om, hvor grundig vedkommende har været i besvarelsen. Det er vanskeligt at tidsfæste, hvornår en sådan gruppe opstår, idet det er noget, der er opstået igennem tiden.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, om tiltalte havde poster i
bestyrelsen i Farmers Trust eller i selskaber, der hørte herunder.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke havde dette. Tiltalte har været en lille smule med helt
oppe i trustsystemet, idet tiltalte har været protector i Hobbhouse Trust, der så igen var
protector i Farmers Trust, men tiltalte må sige, at det var en ret passiv post at være protector i Hobbhouse Trust.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvordan tiltalte blev protector i Hobbhouse
Trust.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke husker dette, og hun husker ikke, hvem hun talte med
herom, da hun blev det, men tiltalte har vel virket troværdig, og tiltalte havde jo været
med helt fra starten.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes det generelt foregik i Lærergruppen,
når man fandt en person til sådan en post.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke tror, at der kan siges at være en bestemt måde, som
noget sådant foregår på. Normalt vil det være dem, der køber en farm, der snakker om,
hvem de kunne tænke sig at have med til dette bestyrelsesarbejde, og man kan vel således
sige, at de, der starter et eller andet, også finder personer til de poster, der skal besættes i
forbindelse med dette.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der ikke er nogen bestemte personer, der
tager initiativet til at oprette en sådan truststruktur.
Tiltalte har hertil erklæret, at engang imellem lyder spørgsmålene fra anklagemyndigheden, som om man gør disse ting af obskure årsager. Der findes imidlertid helt naturlige
årsager til, at man har oprettet sådanne strukturer i det fællesskab, der her er opbygget.

128

 129

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

Såfremt man vil være sammen om nogle ting, og man er flere end en familie herom, støder man hele tiden på spørgsmålet om, hvordan man så beskytter sig. Samfundets
almindelige strukturer er bygget op omkring familien, og det har for det fællesskab, der
her er tale om, været en nødvendighed, at man tog højde for dette. Tiltalte har nogle gange, hvor tiltalte ikke fik løn, egentlig blot kunnet tage fra den fælles kasse, men så kom
skattevæsenet og ville kræve afgift af beløbet som gave. Man har da måttet gøre det på
en anden måde, og så måtte man gøre det som lån, hvorved der ikke opstod
skattemæssige problemer, og man har således hele tiden måttet gøre tingene på en måde,
der tog hensyn til de strukturer, der fandtes i samfundet. Man måtte endvidere hele tiden
sikre sig, at ingen pludselig kunne løbe med kassen. Man havde fra starten bygget noget
op i fællesskab, og man ser rundt i verden i sådanne tilfælde nogen løbe med pengene eller forskellige fraktioner sætte sig på midlerne. Man har været nødsaget til at sikre sig herimod, og man har løbende drøftet, hvorledes man kunne gøre dette. Det viste sig til
sidst, at en truststruktur var den rigtige, idet man herved sikrede sig, at midlerne kunne
forblive der til det, man gerne ville. Det var et system, der i sin tid var lavet i England til
brug for et aristokratisk samfundssystem, men som man her kunne bruge til det specielle
formål, man havde.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i så fald må have været nogen, der har
taget initiativet til at etablere trustsystemet.
Tiltalte har erklæret, at det har der været, og Kirsten Fuglsbjerg har været involveret
heri, men mange har drøftet det, og tiltalte kan derfor ikke pege på nogen bestemt, der
for eksempel har stået for etableringen af Hobbhouse Trust, og tiltalte ved ikke, hvem
der har spurgt tiltalte, om tiltalte ville deltage som protector i denne trust, for tiltalte har
sikkert været et oplagt emne til dette.
I en håndskrevet skrivelse, der i nogle passager er ulæselig, og som fremtræder som
sendt på telefax den 25. februar 1991 for de første 3 siders vedkommende, og den 24.
februar 1991 for de sidste 2 siders vedkommende, og som ikke er underskrevet, hedder
det blandt andet:
"Kære Poul
Hele det der agurk med en trust til LGs private penge.
1) Det gælder om at sikre den fælles ejendomsret til midlerne, det er sådan vort
kontor ønsker at forstå formen for vores fælles økonomi.
2) Der, hvor denne af årsager i f.eks forskellige nationers lovgivning ikke kan
excerseres på den privatejende indhegne således med rem og seler, at selv ikke den
ivrigste arving eller den allermest svindelagtige "kammerat" har muligheder for at
stjæle vores private, fælles ejendom.
3) Dine udtalelser om, hvad den trust er - i sit væsen - læste vi videre på og har
kun fundet bekræftelse på trusten som andre folks .......

129

 130

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

4) En trust kan således ikke anvendes umiddelbart til vort forehavende.
5) En ganske almindelig forening kan derimod. En med selvsupplerende bestyrelse
og med et alt omfattende aktivitetsformål som kun englænderne kan skrive det.
En sådan forekommer os ukompliceret, den sikrer den fælles ejendomsret til
pengene, idet "bidragyderne" giver dens midler væk fra sig og til foreningen
(arvinger ingen adgang) og den kan til enhver tid anvende pengene til sine formål,
sine alt omfattende formål.
6) Foreningen anlægges offshore så den sikrer mod dobbeltbeskatning. Om dens
bestyrelse offentliggøres spiller for os ikke den store rolle - det er ikke
"hemmelighedskræmmeri", der ligger os på sinde, det er derimod
pengenes fællesstatus
pengenes usigtighed for uvedkommende
pengenes private status - LG private
pengenes parathed til vore formål
pengenes fritagelse for dobbeltbeskatning, også renterne af dem
pengenes fri bevægelighed
ikke-informationspligten omkring deres omfang
7) Foreningens bestyrelse skal være os - og vi skal bestemme
erstatningsmedlemmer.
8) 75 medlemmer af LG - ligeledes en selvsupplerende klump skal hvert ½ år høre
om LGs arbejde og om pengenes anbringelse - og kommentere dette. Så er
baglandet sikret.
Vi kammerater i Lærergruppen på ubestemt tid med hinanden og med fælles tid,
fælles økonomi og fælles fordeling i arbejdet er enig om, at
Vores fælles formue, opstået som en opsparing fra vores puljen overskydende
midler fra vores lønninger fra samlen overskud sammen fra virksomheder, vi
ejer - eller fra arv og andre kilder således som det er eftervist i eftersiddende dokument, skal anbringes således, at den til enhver tid er til vores rådighed, aldrig
til andres rådighed og på enhver måde sikret mod tyveri, forsøg på
dobbeltbeskatning, friholdt for skandalemageres ragen og snagen og netop så
privat, som ........
Derfor denne erklæring, så ingen herefter kan være i tvivl om hensigten med disse
hensættelser af dele af vores fælles formue.
Det er vores ønske at de kammerater, der tager sig af dette spørgsmål på vores
fælles vegne stifter de nødvendige juridiske organer i hvilken form det måtte være
for at opnå lige netop eller ...., hvad herom er bestemt."

130

 131

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at det er tiltaltes håndskrift, og tiltalte har
skrevet brevet. Tiltalte husker ikke sammenhængen, men det synes at være på et
tidspunkt, hvor der var så mange penge, at man måtte finde nogle måder til at undgå
dobbeltbeskatning, og man skulle organisere det på en måde, så det hele ikke pludselig
var væk. Det undrer tiltalte, at tiltalte i det hele taget blandede sig i dette, idet det ikke
var noget, tiltalte havde forstand på, men tiltalte må have talt med Poul om det, og der
blev lagt vægt på, at det var private midler, som der var tydelig adgang til, men som samtidig skulle være sikret dem, der ejede dem. Tiltalte ved ikke, hvorfor tiltalte tilsyneladende foreslår dannelsen af en forening, men det er nok noget, Poul Jørgensen har foreslået ham.
Foreholdt skrivelsen har tiltalte Sten Byrner erklæret, at tiltalte ikke kender denne
skrivelse, selv om den tilsyneladende skulle være fundet hos tiltalte. Tiltalte husker
simpelt hen ikke at have set denne skrivelse.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Sten Byrner, at det ser ud til at være en
telefax, der er sendt den 25. februar 1991.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kender datoen for skrivelsen, og uanset afstemplingen
med en dato i 1991 ændrer dette ikke ved det forhold, at det allerede var i 1988, at Farmers Trust blev stiftet.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at tiltalte godt kan have kendt brevet
dengang, da det blev lavet. De drøftelser, der her er tale om, og som vedrører sikring af
den fælles ejendomsret, var en emnekreds, som tiltalte godt kan have drøftet med
Mogens Amdi Petersen. Det var nemlig et emne, der altid var værd at drøfte, idet
lovgivningen ofte ikke var indrettet på den fælles måde at eje tingene på, som de
praktiserede. Brevet tager tydeligt afstand fra at være meget inde i det, men tiltalte
kender Farmers Trust, og der kan godt have været drøftelser herom. Tiltalte husker dog
ikke engang, om hun har læst brevet, for tiltalte og Mogens Amdi Petersen har ikke
opdelt deres opgaver på nogen bestemt måde. Er der mange opgaver, kan der være nogle
opgaver, som tiltalte tager, og andre, som han tager, og undertiden er der behov for, at
begge er med. Tiltalte kan ikke sige, om hun dengang så brevet.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der til slut i brevet tales om, at "det er
vores ønske at de kammerater, der tager sig af dette spørgsmål på vores fælles vegne
stifter de nødvendige juridiske organer".
Tiltalte har hertil forklaret, at tiltalte tror, at ordet "vores" her relaterer sig til vort
kontor, medens udtrykket andre steder nærmere relaterer sig til "vi kammerater på hel tid
i Lærergruppen". Tiltalte kan se, at brevet er sendt til Poul Jørgensen, og for tiltalte at se
har tankegangen om, hvad der så skulle ske, været, at hermed havde de givet deres bidrag, og det kunne tages til efterretning, og andre kunne mene noget andet, og at de pågældende i så fald ikke var forpligtet til at følge deres ønske. De elementer, der er
opstillet, tror tiltalte ikke, at Mogens Amdi Petersen havde drøftet med tiltalte, og han
kunne sagtens skrive, hvad han mente, og lægge en kopi heraf på hendes skrivebord.

131

 132

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

Hun kunne så læse det eller lade være. Såfremt hun så erklærede, at hun ikke var enig,
ville han formentlig ikke sende det. De sender stort set ikke noget ud af kontoret, uden at
den anden har set det, men da tiltalte er langsom læser, kan hun sagtens overse noget.
Der er også mange ting, man ikke behøver at drøfte nærgående, når man så længe har
været sammen. De principper, der står her, er tiltalte enig i, og der er næppe nogen i
Lærergruppen, der ikke er dette. Derimod kan der være mange meninger om, hvorledes
det praktisk skal gennemføres. Ofte ved tiltalte og Mogens Amdi Petersen godt, hvad bestemte andre fra Lærergruppen vil mene om bestemte ting. Når Lærergruppen havde
bedt dem om at holde øje med kapitalberedskabet, må det således netop have været
udtryk for, at de gik ind for disse principper om at sikre den fælles ejendomsret. Der var i
skrivelsen også et ønske om at sikre baglandet, men intet af det, der står der, mener hun
blev til noget. Det var ikke således, at der blev nogen forsamling, der skulle tage stilling
til disse ting, for det var blevet svært at samle så mange mennesker, men tiltalte havde en
fornemmelse af, hvad man kunne tage som givet, at andre mennesker mente, og hvilke
andre ting, man snarere burde tale med dem om, således at der blot blev tale om et indlæg i drøftelserne.
I en skrivelse af 10. oktober 1992 hedder det:
"OM ANBRINGELSE AF LGs FORMUE:
Hensigten med oprettelsen af et system for anbringelse af LGs formue var og er, at
midlerne er anbragt saaledes,
·at de til enhver tid er til vores raadighed.
·at de aldrig er til andres raadighed.
·at de holdes sikret mod tyveri, beskatning og snagen fra uvedkommende etc.
·at den faelles ejendomsret er sikret.
Til at opnaa denne situation er foelgende juridiske struktur oprettet:
36 selskaber er oprettet saaledes fordelt:
9 paa Jersey, Channel Islands
6 paa Guernsey, Channel Islands
9 i Hong Kong
3 paa British Virgin Islands
3 paa St. Maarten
6 paa Bermuda
Det er ens for hjemstederne for disse selskaber, at der ikke er hverken skattepligt,
regnskabspligt eller anden substantiel loebende registreringspligt af selskabernes
aktiviteter.
Alle selskaberne er oprettet som almindelige aktieselskaber med 3 aktionaerer i en
kombination af foelgende personer:

132

 133

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

* Else Jensen
* Birgit Ring
* Flemming Gustaffson
* Joep Nagel
* Birgitte Krohn
* Anne Hansen
* Marlene Gunst
* Kim Bonde Andersen
* Thomas Vaeth
* Ruth Sejeroe Olsen
* Hans Joergen Lausten
* Kirsten Larsen
* Sten Byrner
Selskaberne er ordnet i 3 kolonner med 12 selskaber i hver kolonne. I en linie med
3 selskaber - eet fra hver af de 3 kolonner - har selskaberne hjemsted i 3 forskellige
jurisdiktioner.
Sammensaetningen af de 3 aktionaerer er ligeledes forskellig i en linie.
Kolonne 1

Kolonne 2

Kolonne 3

Selskab 1
Selskab 4
Selskab 7
Selskab 10
Selskab 13
Selskab 16
Selskab 19
Selskab 22
Selskab 25
Selskab 28
Selskab 31
Selskab 34

Selskab 2
Selskab 5
Selskab 8
Selskab 11
Selskab 14
Selskab 17
Selskab 20
Selskab 23
Selskab 26
Selskab 29
Selskab 32
Selskab 35

Selskab 3
Selskab 6
Selskab 9
Selskab 12
Selskab 15
Selskab 18
Selskab 21
Selskab 24
Selskab 27
Selskab 30
Selskab 33
Selskab 36

Af de 36 selskaber har de 24 hver en bankkonto placeret i 24 forskellige
vesteuropaiske banker - bankerne udvalgt blandt de stoerste 50 banker i verden.
Det er selskab 1 - 24, der har bankkonti. Prokura-bestemmelsen er, at de 3
aktionaerer i hvert af selskaberne tilsammen har haeveret til hvert enkelt selskabs
bankkonto.
De 36 selskaber er under faelles effektiv kontrol gennem Hobbhouse Investment
Co. Ltd./Farmers Trust, idet alle aktionaererne har underskrevet
overdragelseserklaeringer vedr. deres aktie-poster til fordel for Hobbhouse
Investment Co. Ltd./Farmers Trust.
Til yderligere forstaerkning af denne faelles kontrol vil foelgende dokumenter blive

133

 134

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

lavet for hver aktionaer:
a. Declaration of Trust
b. Share-certificate-overdragelse deponeret ved bestyrelsen i Hobbhouse
Investment Co. Ltd./Farmers Trust.
c. Management Agreement mellem de enkelte aktionaerer og Hobbhouse
Investment Co. Ltd.
Vores eget oprindelige forslag til etablering af det her beskrevne system var, at der
for hvert enkelt af de 36 selskaber skulle laves en Trust, som saerligt skulle holde
sit eget selskab - begrundet med at opsplitningen ud i de 36 enkelt-enheder ville
opfylde vores hensigt bedst.
Imidlertid blev vi anbefalet meget kraftigt af vores advokat paa Jersey, som har
deltaget i etableringen af Hobbhouse Investment Co. Ltd./Farmers Trust, til ikke at
etablere nye Trusts til placering af "Assets" fordi det ville kunne faa den stik
modsatte virkning af det vi var ude efter. Det begrundede han med, at efter Trustlovgivningen paa Jersey og saadan som den begyndende international Trustforstaaelse udvikler sig, saa kan der vaere problemer i at flytte/donere/overdrage
vaerdier fra eet Trustsystem ind i et andet system fordi det kan give evt. utilfredse
Trustdeltagere lejlighed til at stille retstvivl ved, at en saadan flytning/gave/
overdragelse fra een Trust til en anden er i overensstemmelse med Trusterklaeringen.
Og eftersom midlerne til opsparingssystemet hovedsaligt kommer fra aktiviteter,
der er omfattet af vores foerste Trust-system saa ville vi kunne komme i en saadan
situation.
Hvis midlerne holdes indenfor den samme Trust saa kan sadanne spoergsmaal/tvivl
ikke stilles.
Og efter advokatens opfattelse vil kontrollen med de 36 selskaber og deres aktiver
vaere ligesaa godt sikret og adskilt i den gamle Trust.
Vi har fulgt advokatens anbefaling og de 36 selskaber er herefter under kontrol af
Hobbhouse Investment Co. Ltd./Farmers Trust bestyrelse.
........
Ved afslutningen af 1992 vurderer jeg, at vaerdi af fast ejendom, udstyr og
kontante midler omfattet af den nuvaerende Trust vil vaere paa. ca. 90 mio USD.
Der vil desuden vaere for knap 20 mio USD gaeld hovedsaligt i form af
prioritetsgaeld i farme og ejendomme.
I praksis placeres LGs midler paa den maade, at de sendes ind paa konto
tilhoerende selskaberne i kolonne 1. Ved denne transaktion overgaar
ejendomsretten fra det driftsselskab, holding-selskab eller andet selskab, som har
enten optjent eller indsamlet midlerne, til selskabet i kolonne 1. Kolonne 1
selskabet sender pengene videre til kolonne 2 selskabet hvorved ejendomsretten
overgaar fra det foerste til det andet selskab. Endeligt overfoeres pengene fra
kolonne 2 til kolonne 3. Slutbeloebet i kolonne 3 selskabet er fastsat til 1,25 mio
USD.
Dernaest fyldes kolonne 2 selskaberne op igen gennem kolonne 1-selskaberne med

134

 135

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

500.000 USD.
Endeligt placeres der 250.000 USD i kolonne 1 selskaberne.
Dvs. ialt 2 mio USD i een raekke."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte ikke har skrevet dokumentet, og
han har ikke set det før. Tiltalte kender ikke det system, der er skitseret på papiret, og
han kender ikke noget til disse skitserede pengeydelser. Tiltalte ved heller ikke, om det er
blevet til noget. Tiltalte kan se af håndskrevne påtegninger, at det synes at være Sten
Byrner, der har skrevet papiret, og det kan have været overvejelser fra Sten Byrners side.
Det vil typisk være et papir, som tiltalte aldrig ville få at se.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at efter det, anklagemyndigheden ved, er de
pågældende selskaber faktisk oprettet.
Tiltalte har hertil erklæret, at Lærergruppens Kasse holder sig til de opgaver, tiltalte har
omtalt. Poul Jørgensen var den, der dengang beskæftigede sig med jura. Hvem der har
snakket med hvem, har tiltalte intet kendskab til.
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at det er tiltalte, der har lavet denne skrivelse, men
dokumentet har ikke forbindelse med det foran nævnte dokument fra KLAP, og
skrivelsen er i øvrigt lavet, kort tid før tiltalte forlod Lærergruppen. Det system, der her
er beskrevet, er ikke ført ud i livet i den forstand, at de penge, som tiltalte forudsatte
tilstedeværelsen af, ikke var der. Derimod blev de selskaber, som tiltalte har omtalt i skrivelsen, lavet i denne forbindelse, men der var ikke de penge i form af indtjening, som dette system forudsatte for at få nogen funktion, og derfor findes der under Farmers Trust
som allerede forklaret et antal passive selskaber uden nogen funktion. Aktionærerne i de
selskaber, der driver tropisk landbrug, har dog gjort det, der står i skrivelsen. De personer, der er nævnt i skrivelsen som personer, der i forskellige kombinationer skulle kunne
være aktionærer, er personer, som tiltalte blot har siddet og skrevet som forslag, og tiltalte tror ikke, at angivelserne af dem kommer fra andet. De personer, der har været indsat som styrende i Farmers Trust, er vist i øvrigt skiftet igennem tiden. Et selskab, der
har lånt penge af den fælles økonomi, skulle som udgangspunkt betale pengene tilbage,
men der kunne i visse tilfælde blive tale om at eftergive pengene, eller lånet kunne placeres om. Der kunne der let blive forhandlinger herom, når sådanne problemer opstod.
Anklagemyndigheden har spurgte tiltalte, hvad Ruth Sejerøe-Olsens og Marlene Gunsts
rolle i den fælles økonomi var i perioden 1987 til 1992.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker nogen speciel opgave, som Ruth og Marlene i
denne periode havde haft for Lærergruppen. Tiltalte tror således ikke, at de har siddet og
lavet selvangivelser for personerne i Lærergruppen, men de har været dygtige økonomer,
som tiltalte har henvendt sig til om mange spørgsmål. De havde ikke i denne periode noget generelt ansvar over den fælles økonomi.
Tiltalte Sten Byrners forsvarer har foreholdt tiltalte, at der i begyndelsen af skrivelsen af
10. oktober 1992 er omtalt en række hensigter med den ordning, der omtales i skrivel-

135

 136

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

sen. Forsvareren har spurgt tiltalte, om disse punkter kan siges at være den generelle
hensigt med det system, der var lavet.
Tiltalte har erklæret, at dette var nogle gode formålsparagraffer, når det drejer sig om
nogens private penge. Den fælles ejendomsret vedrører jo de personer i Lærergruppen,
der har fælles økonomi med hinanden, og en juridisk struktur herfor fandtes ikke bare sådan "som en hyldevare, som man kunne tage ned og bruge". Med formuleringen om, at
formuen skal være til "vores rådighed", menes der, at formuen skal være til rådighed for
personerne i Lærergruppen, og formuleringen findes nok en del steder. De fire punkter,
der er opstillet i skrivelsen, vil nok også være nogle punkter, som andre private personer
ville skrive, såfremt de skulle overveje, hvorledes de ville tilrettelægge deres private økonomi.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om tiltalte selv har forfattet de fire punkter
om, hvorledes formuen skal anbringes.
Tiltalte har hertil forklaret, at tiltalte ikke husker, om tiltalte selv forfattede dem, men det
var som forklaret noget, der havde bred dækning, idet mange ville gå ind for disse principper.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte den håndskrevne skrivelse, der er nævnt foran, og som synes at være sendt med telefax den 25. februar 1991 for de første 3 siders
vedkommende, og den 24. februar 1991 for de sidste 2 siders vedkommende.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kan ikke svare på, om det håndskrevne brev i virkeligheden er to forskellige breve, eller om det er samme brev, hvoraf dele blot er sendt ad 2
gange på telefax. Tiltalte kan se, at der ved angivelsen af forsendelsen på telefax står SB,
og tiltalte kan bekræfte, at dette er en angivelse for tiltalte. Det er ikke til at vide, hvornår brevet er skrevet, og tiltalte husker ikke de nærmere omstændigheder vedrørende
brevet,
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i denne skrivelse synes at være anvendt
et lignende ordvalg som i de punkter, tiltalte har opstillet i den her nævnte skrivelse, der
synes at stamme fra tiltalte.
Tiltalte har hertil bemærket, at tiltalte forstår dette som et indlæg i sagen, men tiltalte må
fastholde, at tiltalte ikke husker, om det var i skrivelsen fra tiltalte, at der for første gang
blev opstillet de 4 punkter, men når man spekulerer på, hvad man vil, er det faktisk ikke
vanskeligt at komme frem til disse punkter som de afgørende, og folk talte jo også
sammen herom. Hvem som helst i Lærergruppen kan anmode om, at man kommer i gang
med at få disse ting ordnet, og det var jo ikke et brev til tiltalte. Tiltalte mener, at det er
mest sandsynligt at antage, at en kopi af brevet på et tidspunkt blot er blevet sendt til tiltalte. Man må samtidig også forstå, at der findes en vis måde at tale sammen på i Lærergruppen, hvorunder man taler om "vi", selv om man mener 700 mennesker.
Tiltalte Sten Byrners forsvarer har spurgt tiltalte, om der nogensinde blev lavet en for-

136

 137

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

ening, der fulgte de retningslinier, der er anført i den håndskrevne skrivelse.
Tiltalte har erklæret, at en forening efter disse retningslinier ikke blev lavet, og såfremt
man måtte anse det, der står i skrivelsen som anvisninger, hvilket tiltalte ikke gør, har tiltalte jo ikke fulgt sådanne anvisninger. Hertil kommer, at brevet har lagt op til en helt anden linie vedrørende indviklethed, oprettelse af trusts og synlighed i bestyrelsen, hvor der
tydeligt ikke har været lagt op til den linie, som tiltalte har lagt vedrørende det, der faktisk kom ud af det. Det er helt naturligt, at man hører forskellige indlæg fra personer i
Lærergruppen, når der skal laves noget, der interesserer mange mennesker, men dermed
bliver det ikke til anvisninger, der skal følges.
I en skrivelse hedder det:
"ANGÅENDE ANBRINGELSE AF LGs PENGEFORMUE
-------------------------------------1.
I perioden frem til 15.3.1991 fastlægges den juridiske form for ejerskabet og
kontrollen og etablering foregår i denne periode. Det er sandsynligt at en
Transcontinental Trust kan anvendes - eller flere - indrettet særligt til formålet. Det
foregår ved forespørgsel samtidig til advokater på Jersey, Cayman og Vanautu. Jeg
laver selv forespørgslerne og Poul er helt med i både forespørgsler og i konklusioner osv.
2.
Fraflytningsproceduren fra B.B. London foregår således:
A.
18. februar til 3. marts 1991 oprettes konti i Bank 1 i Kircheiner Bros. Ltds. navn.
Det drejer sig om ialt 12 konti i 12 forskellige banker.
Følgende banker anvendes som Bank 1:
1. BNP, Paris
2. Credit Lyonnais, Paris
3. Paribas, Paris
4. Societe Generale, Paris
5. Credit National, Paris
6. Deutsche Bank, Frankfurt
7. Dresdner Bank, Frankfurt
8. Commerzbank, Frankfurt
9. Sumitomo, London
10. Saitama, Frankfurt
11. Bank of Credit & Commerce International, Luxemburg
12. Bank in Lichtenstein.
B.

137

 138

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

Fraflytningen sker derefter således:
4. marts til 10. marts 1991:
11. marts til 17. marts 1991:
18. marts til 24. marts 1991:
25. marts til 31. marts 1991:

3 x 5 mio dkk flyttes.
3 x 5 mio dkk flyttes.
3 x 5 mio dkk flyttes.
3 x 5 mio dkk flyttes.

Disse fraflytninger sker til banker i den ovenstående rækkefølge.
3.
Tilflytningsproceduren til Bank 1 foregår således:
Etableringen af bankkonti foregår som under pkt. 1.
Der er tale om en meget midlertidig placering og derfor er der ingen grund til at
søge et egentligt bankforhold etableret ved personlige møder mv. med bankerne.
Men der går 14 dage med at modtage de originale kontoetablerings-dokumenter og
returnere dem med samt diverse dokumentationsmateriale og før dette er foretaget
er disse konti ikke operationsbare.
4.
Fraflytningsprocedure fra Bank 1.
Når den juridiske struktur for placeringen af midlerne er færdig forventet d. 15.3.
1991 skal midlerne fraflyttes fra Bank 1 til Bank 2.
I Bank 2 kommer modtageren til at være helejede aktieselskaber af vor
grundlæggende juridiske form (TT).
For hver 5 mio. dkk laves eet firma direkte ejet af TT. Hver TT ejer 5
datterselskaber, som hver holder et depot på 5 mio dkk i hver sin bank.
Følgende 12 banker udpeges til at være disse endelige opbevaringssteder for
midlerne:
1. Union Bank of Switzerland, Zurich
2. Swiss Bank Corp, Zurich
3. Credit Suisse, Zurich
4. Swiss Volksbank, Zurich
5. Zurcher Kantonalbank, Zurich
6. Deutsche Bank, Zurich
7. Dresdner Bank, Zurich
8. BNP. Zurich
9. Paribas, Zurich
10 .Sumitomo, Zurich
11. Saitama, Zurich
12. ABN, Zurich

138

 139

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

Desuden mener jeg vi skal lave konti følgende steder hvortil vi skal overføre konti
når det passer ind i vort rejseprogram i den kommende fremtid.
13. Bank i Singapore
14. Bank i Tokyo
15. Bank i Miami
16. Bank i Hong Kong
Disse banker bliver de endelige og varige kontakter. I forbindelse med åbningen af
disse konti og indflytningen af midlerne skal hver enkelt bank besøges. Det har betydning for hvor god rente og rådgivning vi får fremover og det har betydning for
den service vi får og så har det stor betydning for bankerne, at de kan knytte personer til deres konti.
Åbningen af disse konti skal foregå mellem d. 18.3. og d. 22.3.1991.
Fraflytningen til disse nye konti foregår i ugen 25.3. til 29.3.1991 umiddelbart efter
de er åbnede.
5
Tilfyltningsproceduren til Bank 2.
Som ovenfor.
6.
Hermed skulle proceduren for den del af midlerne som nu er i BB London være afsluttet.
7.
Tilbage er den del af midlerne, som p.t. befinder sig i Danmark. Fælleseje modtog
ved Spareforeningens opløsning ialt 52.2 mio dkk og det svarer altså helt til den
kontante beholdning, hvoraf 32,5 mio dkk. er deponeret som sikkerhedsstillelser.
Dvs. ca. 20 mio dkk kunne udbetales og overgå umiddelbart i det øvrige system."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at det ikke er tiltalte, der har skrevet dette,
og tiltalte har heller ikke nogensinde set det før. Tiltalte har heller ikke set oplægget til
denne struktur. Der synes ikke at være nogen umiddelbar sammenhæng herfra og det foran nævnte brev til Poul, for der synes tiltalte blot at skrive til Poul, at det hele ikke skulle
gøres for indviklet. Tiltalte ved, at pengemængden voksede, og tiltaltes brev var et ønske
om noget ideelt. Den her foreviste skrivelse med omtale af de enkelte banker og med fraflytningsprocedurer ligger derimod helt uden for det, tiltalte nogensinde har beskæftiget
sig med.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at brevet er fundet hos Sten Byrner.
Tiltalte har hertil erklæret, at den håndskrift, der ses sidst i brevet, er Sten Byrners håndskrift. Om det fra Sten Byrners side er oplæg til noget, ved tiltalte ikke. Lærergruppens

139

 140

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.7 Administrationen af midler i udlandet

Kasse får sine opgørelser med tal og ikke med angivelse af, hvor pengene står.
Foreholdt skrivelsen har tiltalte Sten Byrner forklaret, at dette er et brev, som tiltalte har
skrevet, og her var det nogle meget private overvejelser om anbringelsen af pengene i
1990, det drejede sig om, men tiltalte husker ikke den nærmere anledning til skrivelsen.
Farmers Trust havde længe været en realitet, og skrivelsen drejer sig derfor ikke om
oprettelsen af selskabsstrukturen. Kirchheiner Brothers Ltd. blev skabt som den struktur
under Farmers Trust, der blev modtager af den del af lønninger m.v., der kan kaldes
"resten" efter afholdelsen af de pågældendes private udgifter, og tiltalte blev assistant
secretary i Kirchheiner Brothers Ltd. I denne skrivelse gjorde tiltalte sig nogle tanker om
at oprette konti i dette selskabs navn forskellige steder, og den Poul, som omtales, er
tiltalte Poul Jørgensen, der ikke var direkte involveret i oprettelsen af disse konti, men
tiltalte kan under sit arbejde have fundet lejlighed til at spørge Poul om noget, således
som det fremgår af skrivelsen, idet han var jurist. Således som tiltalte husker det, blev
skrivelsen ikke sendt til nogen, og tiltalte mener heller ikke, at tiltalte har vist den til
nogen. Den må efter indholdet i en anden skrivelse, der må være lavet forud, være blevet
lavet på et tidspunkt efter den 10. oktober 1990, og efter indholdet af skrivelsen må den
være lavet inden den 18. februar 1991. Tiltalte mener, at man overordnet kan sige, at
Farmers Trust var det sted, hvortil overdragelseserklæringerne blev lavet, medens
Hobbhouse Trust som ejer af The Hobbhouse Investment Company havde en struktur,
der blev lavet specielt som en investeringsstruktur inden for denne samlede struktur, således at der blev lavet aftaler om anvendelsen af midlerne med dette selskab. Tiltalte har
dog ikke fuldstændigt fået genopfrisket sin hukommelse vedrørende den præcise indretning af alle dele i disse strukturer, men begge truster havde til opgave at eje underliggende selskaber, der skulle sikre bevarelsen og anvendelsen af Lærergruppens private
formue.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Sten Byrner, hvad det var, der på baggrund af
skrivelsen her skulle reorganiseres.
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at tiltalte tror ikke, at noget skulle reorganiseres, men
der var etableret en række kommercielle virksomheder, og tiltalte har i denne anledning
gjort sig nogle overvejelser om, at der i den næste tid nok ville blive tjent mange penge,
hvilket har vist sig at have været noget urealistisk. Tiltalte har gjort sig nogle overvejelser om, hvorledes disse penge skulle forvaltes, men det blev ikke til noget, og det
var helt urealistisk, idet disse penge slet ikke var der. Eftersom tiltalte havde at gøre med
både den private kommercielle indtjening uden for Danmark og med anbringelsen af det,
der efter fradrag af private udgifter kan kaldes "resten", var det naturligt, at tiltalte gjorde sig sådanne overvejelser. Tiltalte tror ikke, at skrivelsen blev afleveret til nogen, og
der ligger i det hele taget i sagen flere af den slags private overvejelsespapirer.
2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne:
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen indholdet af en
oversigt over forskellige farme og lignende.

140

 141

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne

Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke kender noget nærmere til denne oversigt.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte nogle oversigter over forskellige projekter og
juridiske organisationer..
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte kender de forskellige personer, der sidder som
"protectors", og det er mennesker, der er i Lærergruppen. Tiltalte har ingen anelse om,
hvem der har bestemt, at disse personer skal sidde som "protectors". Kirsten Larsen
arbejder tiltalte sammen med, og i 1995 var Birgitte Krohn og Else Jensen vist i en gruppe, om hvilken man antog, at de ved at følge tiltaltes og andres arbejde efterhånden ville
kunne lære at gøre det samme. Der er ingen af disse personer, der deltager i arbejdet på
"vort kontor".
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte indholdet af en liste over institutioner.
Tiltalte har forklaret, at når tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke ved, hvorledes det er fastsat, hvem der skulle lede de enkelte enheder, er det rigtigt. Tiltaltes virke har ikke været
inden for opbygningen af de juridiske enheder. Tiltalte har simpelt hen ikke "sat sine ben
inden for dette". Der findes et drøftelsesforum, der er Lærergruppen, og mennesker i
Lærergruppen kan stifte et lærergruppeselskab, der kan være kommercielt eller vedrøre
skoler. Det kontor, som tiltalte er aktiv på, er det kontor, der beskæftiger sig med mere
kammeratlige drøftelser vedrørende almindelige forhold. Tiltalte vil ikke sige, at tiltalte
ikke på et tidspunkt kan have været med til at drøfte, hvem der skal være i hvilken
bestyrelse, men tiltalte kender intet konkret herom. Styringen af farme foregår for
eksempel i et forum, hvor farmerne deltager, og tiltalte har naturligvis deltaget i sådanne
møder, men tiltalte har ikke haft indflydelse på de forskellige ledelsesstrukturer.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Poul Jørgensen, at tiltalte Mogens Amdi
Petersen har afgivet en forklaring, der vist sammenlignede beslutningsprocessen med et
hvidt stykke papir, som man folder, og hvor man på den ene side har selskabsstrukturen
og på den anden side de mennesker, som påvirker hinanden i de afgørelser, som de
træffer.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte forstår Mogens Amdi Petersens forklaring således, at en
bestyrelse i sig selv vil træffe sine beslutninger, og undertiden vil bestyrelsens medlemmer
herunder være influeret af samtaler, som medlemmerne har haft med andre, og dette er
noget, der altid vil gælde generelt, og som ikke er noget specielt for personer fra Lærergruppen. Man kan derfor trække en streg som på et papir og sige, at på den ene side af
stregen findes de juridiske strukturer med generalforsamling m.v., og det er disse strukturer, der træffer beslutningerne. På den anden side er ingen i bestyrelsen "en ø i forhold
til omverden", og der findes en interaktion med denne omverden, men herved kommer
man ikke blot i nærheden af noget, der kan dreje sig om, at de pågældende modtager instruktioner fra andre om, hvad de skal foretage sig. Tiltalte forstår Mogens Amdi Petersens forklaring således. Man taler naturligvis med andre i Lærergruppen, og herved bliver
man influeret, men man bestemmer ikke over hinandens beslutninger i de organer, der
træffer beslutningerne.

141

 142

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne

Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om ikke den opsparing, der fandt sted, var en
opsparing af den indtjening, der hidrørte fra det arbejde, som medlemmerne af Lærergruppen havde udført.
Tiltalte har hertil erklæret, at såfremt det drejer sig om lærerne, kan deres opsparing let
ende i de opsparingsstrukturer, der her er tale om. Er der derimod tale om selskabsmæssige strukturer, vil personer med tilknytning hertil ganske vist også ofte være med i
Lærergruppen, men spørgsmålet om omfanget af en opsparing vil da ofte være afhængig
af de beslutninger, der træffes indenfor det pågældende selskab eller lignende.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, hvorledes det da vil kunne styres, såfremt de
juridiske personer blot uden videre på egen hånd begynder selv at opbruge det, som man
forventede skulle være opsparingen.
Tiltalte har hertil erklæret, at det er svært at svare på dette, idet man ikke har været udsat
for noget sådant, men man kan sige, at der ikke findes nogen form for repressaliestruktur
i systemet.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der overhovedet ikke er nogen snor i, hvad
de forskellige juridiske personer kan bruge pengene til.
Tiltalte har forklaret, at der er ingen snor, og der er heller ingen kontrol, og det ville
faktisk efter de gældende regler ikke være ret let at komme af med en bestyrelse i en
fond. Når der i oversigten, der er omtalt et sted, tales om "Lærergruppens ejendomsselskaber og hvad de ejer", er der efter tiltaltes opfattelse derfor blot tale om en jargon
fra de personer, der er påvirket af, at de er optaget af det, de arbejder med, og vedkommende, der har skrevet det, er i hvert fald ikke jurist, for der er i så henseende slet
ikke tale om noget, der kan kaldes juridisk sprogbrug. Vedkommende har blot været
interesseret i at se, hvad der er for nogle ting, man arbejder med, og som kan siges at
have en eller anden tilknytning til Lærergruppen.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen et diagram, hvorefter
tiltalte i 1995 både skulle stå som flertalsaktionær og formand for bestyrelsen i Fairbank
Ltd.
Tiltalte har hertil erklæret, at det er beklageligt, at anklagemyndigheden tilsyneladende
kun har denne oversigt, for tiltalte har set nærmere på dette materiale for at forberede
sig, idet tiltalte selv har haft visse vanskeligheder ved at vide, hvilke bestyrelser hun sad i.
Tiltalte har dog af Kirsten Fuglsbjerg fået at vide, at det her var et arbejdspapir med forslag til en reform, og at mere end halvdelen af de oplysninger, der findes heri, er forkerte.
Tiltalte kan dog sige efter at have undersøgt det nærmere, at tiltalte sad i Fairbanks bestyrelse indtil foråret 1995. Tiltalte var derimod ikke i denne bestyrelse i 1992, og
spørgsmålet om, hvilke bestyrelser tiltalte sad i, har ingen sammenhæng med tiltaltes arbejde i det tværgående og serviceydende tjenesteorgan, som KLAP udgjorde, og det var
for eksemplel ikke som medlem af en sådan bestyrelse, at tiltalte var i Malaysia for at se

142

 143

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne

på savværker.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte ifølge denne oversigt skulle have
været formand i The Hobbhouse Trust, i The Hobbhouse Investment Company Ltd. samt
i The Farmers Trust.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke kan sige noget nærmere herom udover, at der burde
fremskaffes nogle bedre oplysninger end disse oversigter, og tiltalte var som nævnt formand i Fairbanks bestyrelse, men tiltalte kan sige, at det ikke er et ret aktivt forhold at
være protector i en trust.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af oversigter, at Fairbank Ltd.,
Cooper Investments Ltd. og Lyle Enterprise Ltd. ejede Bahia Farming Ltd., der igen var
ejer af Floresta (Brasil) Ltda., der igen var ejer af Floryl Florestadora, der var ejer af
ejendommen Jatoba, og at Bahia Farming Ltd. ligeledes var ejer af Floresta Jatoba Ltda.,
der er angivet at have haft noget af driften på Jatoba.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte i opstartfasen og på forskellige isoleret afgrænsede
tidspunkter været aktiv medhjælper ved erhvervelse af farmen og i forbindelse med, at
den ekspanderede. Udover dette kan tiltalte ikke i dag sige meget om ejerstrukturen, og
hun mener i hvert fald ikke, at man bør løbe an på opstillingen i denne oversigt.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af samme oversigt, at tiltalte ligeledes skulle have været trustee i en trust, der hedder Isle of Man Trust, og at hun sad i
bestyrelsen i et selskab, der hørte under denne.
Tiltalte har hertil erklæret, at denne struktur vist ikke er blevet til noget. I hvert fald ikke
med tiltalte i. Det er dog noget, man bør spørge Kirsten Fuglsbjerg nærmere om.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af samme oversigt, at tiltalte
skulle have været i bestyrelsen af Chilton Intervest Corp., der i oversigten er angivet som
vedrørende noget, der hedder "Toppen".
Tiltalte har forklaret, at "Toppen" drejede sig om en ejerlejlighed i Miami. Også denne
har tiltalte på et tidspunkt bistået med, men tiltalte kan ikke sige noget om oversigten, og
i det hele taget kan et sådant bilag opfattes som en fælde, når der vitterlig er noget af det,
der ikke er blevet til noget. Tiltalte mener, at den ejerstruktur, der er anført i oversigten
vedrørende Argyll Smith & Co. Ltd., ser rigtig nok ud, men i modsætning til, hvad der
fremgår af oversigten, ejer dette selskab skibe og ikke huse.
Tiltalte Christie Pipps forsvarer har over for anklagemyndigheden påpeget, at der yderst
til højre i dette bilag står:
"Nuværende ejere af Chilton er Fairbank med 50 %, Svend Sørensen med 25 % og
Joep med 25 %.

143

 144

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne

Nuværende ejer af Return of Marco Polo er B&B Shipping Ltd. B&B Shipping
skal lukkes og ejerskabet overgå til Argyll Smith."
Tiltalte Christie Pipps forsvarer har anført, at disse bemærkninger tydeligt viser, at der
ikke er tale om noget, der viste aktuelle forhold.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, at det fremgår af
samme oversigt, at tiltalte var formand i Kirchheiner Bros. Ltd. og i nogle andre
selskaber, der var ejet af Fairbank Ltd. og Cooper Investments Ltd.
Tiltalte har forklaret, at man skal gøre sig klart, at meget af det her er kladde, og at det
ikke er rigtigt. Tiltalte mener, at tiltalte var i bestyrelsen for Kirchheiner Bros. Ltd., men
ikke i de andre af disse selskaber.
Tiltalte Christie Pipps forsvarer har henvist til, at der til højre i denne oversigt findes følgende bemærkninger:
"På nuværende tidspunkt har Cardigan, Dornoch og Nairn bearer shares og Joep er
ene-bestyrelsesmedlem"
Tiltalte Christie Pipps forsvarer har anført, at ligeledes dette viser, at der ikke i oversigten blev vist nogen aktuelle forhold.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har på anklagemyndighedens spørgsmål forklaret, at
Mogens Amdi Petersen ikke deltog i bestyrelsesarbejde, og tiltalte tror simpelt hen ikke,
at det var noget, han var interesseret i at gøre. Tiltalte kan egentlig heller ikke svare på,
hvorfor hun gjorde det.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har i et senere retsmøde erklæret, at tiltalte stort set
ikke sad i nogen bestyrelser før 1993. Tiltalte var dog med i bestyrelsen i Tropical
Farming.
Anklagemyndigheden har i dette retsmøde foreholdt tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, at
hun tidligere har forklaret således i retten:
"I de enkelte selskaber, hvor hun var i bestyrelsen, så hun derimod i sin egenskab af
bestyrelsesmedlem regnskabet for selskabet, og ved årlige budgetmøder i USS kan
man meget vel have orienteret om den samlede økonomi i USS, men det var ikke
en egentlig opgave for hende at have et samlet overblik over økonomien."
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte ifølge denne forklaring sad i flere
bestyrelser. Anklagemyndigheden har endvidere foreholdt tiltalte, at tiltalte i et tidligere
retsmøde blev forevist et diagram over selskaber, og at hun forklarede følgende:
"Tiltalte forklarede, at man skal gøre sig klart, at meget af det her er kladde, og at
det ikke er rigtigt. Hun mener, at hun var i bestyrelsen for Kirchheiner Bros. Ltd.,

144

 145

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne

men ikke i de andre af disse selskaber."
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte efterfølgende har undersøgt det nærmere
derhjemme, og tiltalte kan derfor nu sige, at tiltalte først i perioden fra maj 1993 til april
1995 var i Kirchheiners bestyrelse, og at hun ikke var dette inden da.
Anklagemyndigheden har i et senere retsmøde forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen
en skrivelse af 2. juli 1995 og på den følgende side af bilaget en opgavelistes punkt 14,
idet anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det under dette punkt blandt andet hedder:
"14. SELSKABSFORANDRINGER I DE 12
1. KL ud af Kirchheiner
2. KL ud af Argyll
.........."
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har hertil erklæret, at tiltalte ikke aner, hvorfor tiltalte
skulle ud af Kirchheiner og Argyll. Tiltalte kender ikke listen. Det er dog rigtigt, at
tiltalte ophørte med at sidde i bestyrelsen for Kirchheiner Bros. Ltd. i 1997. Tiltalte sad i
en del bestyrelser i perioden mellem 1993 og 1996, men tiltalte ved ikke, hvorfor tiltalte i
1997 kom ud af bestyrelsen i Kirchheiner Bros. Ltd.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der da var årsagen til, at tiltalte ophørte
med at sidde i bestyrelsen for Kirchheiner Bros. Ltd.
Tiltalte har erklæret, at det ved tiltalte ikke. Tiltalte ved, hvorfor hun holdt op i de andre
selskaber, hvor tiltalte ophørte i april 1996, men hun ved ikke, hvorfor tiltalte holdt op i
Kirchheiner. Hun husker det simpelt hen ikke.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Christie Pipps, om det indgik i tiltaltes opgaver,
at tiltalte kunne disponere på tværs af selskabsstrukturerne.
Tiltalte har spurgt anklagemyndigheden, hvad anklagemyndigheden mener med udtrykket
"disponere".
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte kunne indgå aftaler og oprette gæld i
selskabernes indbyrdes forhold.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kun kunne gøre noget sådant, hvis tiltalte havde specifikke
fuldmagter hertil. Tiltalte kan huske, at hun engang havde en sådan, da hun stod alene
ude et sted i USA, men ellers har hun det ikke. Tiltalte havde ingen generelle fuldmagter
hertil, hverken formelt eller uformelt.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, om Lærergruppens "gule
spand" fortsat fandtes som et princip.

145

 146

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne

Tiltalte har forklaret, at systemet med det, der lå i begrebet "den gule spand" ikke holdt
så lang tid, for det kunne ikke fortsat gøres så simpelt, som det skete dengang, da man
alle var lærere på nogle få skoler. Når man spørger, om de samme principper som
princippet med "den gule spand" endnu findes, ved tiltalte imidlertid ikke rigtig, hvad
man nærmere mener med dette.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte en skrivelse, der er underskrevet "K+K KLAP
for ONE WORLD ENTREPRISE", idet anklagemyndigheden herfra har oplæst følgende:
"LGs faellesoekonomi har mange organisatoriske ansigter uden derved at drive
gaek med sig selv og sit grundlag.
Vel har LG ikke laengere sin gule spand, men dens ide og praksis omkring den
lever saftigt videre. Alle penge, der tjenes, tilhoerer den gule spand, alle penge, der
skal bruges, kommer fra den gule spand. Sagt paa anden vis gaelder det nu som det
gjaldt dengang, at faelles tid er hele tiden og faelles oekonomi er altomfattende.
Mange aar og mange organisatoriske ansigter er passeret forbi spandens plastik.
Idag administrerer spandens holdere overordentlig mange systemer, separataftaler
og enkeltforhold. Alle forskellige og visse endda fantasifulde, nogle stramme men
ingen paa tvaers af faellesoekonomiens grundlag."
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, om tiltalte kan genkende
dette som grundlaget for den fælles økonomi.
Tiltalte har erklæret, at dette kommer an på, hvilket niveau man drøfter dette på. Man
har jo i dag ikke blot 2 - 3 skoler, og man er ikke længere blot et overskueligt antal lærere, idet man nu driver mange forskellig virksomheder i mange lande, men ideen, der
ligger i det her anførte, holder tiltalte stadig i hævd. På den anden side er der nu tale om
helt anderledes omfattende forhold, men tiltalte kan ikke gå ind i en tolkning af, hvad
den, der har skrevet dette, nærmere har ment. Tiltalte kan blot sige, at den gule spand
ikke findes som egentligt fysisk fænomen.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte dog ikke uanset dette kan gøre rede
for, om det som anført i skrivelsen er således, at ingen af de anførte systemer går "paa
tvaers af faellesoekonomiens grundlag".
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte naturligvis ville komme med indsigelser, såfremt nogen gav sig til at "gå på tværs" af det, der har været fælles drøftelser om. Man må imidlertid gøre sig klart, at man i "den gule spand" altid kun har kunnet lade det indgå, der
hørte til de pågældendes private økonomi. Roskilde Efterskoles økonomi har eksempelvis aldrig kunne indgå i denne fælles økonomi, og fondens økonomi kan heller ikke indgå
i denne fælles økonomi. Fællesejes økonomi kan heller ikke indgå i denne fælles økonomi. Der er nemlig vedtægter for disse forskellige enheder, og deres midler indgår i den
sammenhæng, som disse vedtægter opstiller. I denne forstand kan deres midler derfor ikke indgå i den fælles økonomi, og deres midler indgår derfor heller ikke i kapitalbereds-

146

 147

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser

147

2.8 Beslutningsprocessen i trust- og selskabsstrukturerne

kabet.
2.9 Dispositioner over bankkonti:
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen en oversigt, der angiver
sig som oversigt over "LG Bankkonti". Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det
fremgår heraf, at kontiene henhører under 4 selskaber, der alle henhører under Fairbank
Ltd. og Cooper Investment Ltd., og at disse 4 selskaber alle har en bestyrelse med Kirsten Larsen som formand, og de ledes ud over dette tilsyneladende yderligere af Else Jensen, Birgitte Krohn, og Anne Hansen.
De tiltaltes forsvarere har over for dette påpeget, at det fremgår af en kommentar til
oversigten, at "på nuværende tidspunkt har Cardigan, Dornoch og Nairn bearer shares og
Joep er ene-bestyrelsesmedlem".
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har erklæret, at tiltalte må sige, at dette er forhold, som
tiltalte ikke har beskæftiget sig med. Tiltalte kender ikke noget til dette.
I en oversigt hedder det:
"LGS KONTANTE FORMUE
01.03.1992
I 1000 DKK
------------------------------------------------------------------------------------------------BANK
SELSKAB/TRUST
BELOEB
PROKURA
------------------------------------------------------------------------------------------------SK:
---BIKUBEN
FAELLESEJE
10000
KL, RSO, MG, SB
BI KUBEN
FAELLESEJE
9000
KL, RSO, MG, SB
BI KUBEN
FAELLESEJE
1500
KL, RSO, MG, SB
BIKUBEN
FAELLESEJE
10000
KL, RSO, MG, SB
BIKUBEN
FAELLESEJE
5000
KL, RSO, MG, SB
SOEROE
FAELLESEJE
15000 50500 FRIVAERDI EJENDOM
R&D:
-----BARCLAYS LONDON

1989:
-------

HOBBHOUSE/
FARMERS TRUST
24330

KL, RSO, MG, SB

 148

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.9 Dispositioner over bankkonti

BARCLAYS LONDON

1990:
-----BARCLAYS LONDON
1991:
------VARDE BANK
BB AMSTERDAM

BB MIAMI

FLEET BANK, MA.

HOBBHOUSE/
FARMERS TRUST 13800

KL, RSO, MG, SB

HOBBHOUSE/
FARMERS TRUST 19200

KL, RSO, MG, SB

SPAREFORENINGEN
300
MG, SB
ARGYLL/AND
FARMERS TRUST
400
MG, SB
TROPICAL FARMING/
FARMERS TR 2800
KBA, SB

ARGYLL/
FARMERS TRUST 650 MG, SB
BB PARIS
TS/CCTT/
FARMERS TRUST 2275 MG, SB
BB LONDON/GOEDNING TROPICAL FARMING/
FARMERS TR 1000 KL, RSO, MG, SB
BB LONDON/ IV. COAST TROPICAL FARMING/
FARMERS TR 575 KL. RSO, MG, SB
BB LONDON DRIFT
FARMERS TRUST
2000 MG, SB & KL, RSO
BB CAYMAN
TROPICAL FARMING/
FARMERS TR 650 MG, SB & KL, RSO
NAT. WEST, UK
ARGYLL SMITH/
FARMERS TRUST
624 MG, SB
TRUST-SYSTEMET
FARMERS TRUST
11026 22300 BESTYRELSERNE
1992:
-----TRUST-SYSTEMET
FARMERS TRUST
3500 3500 BESTYRELSERNE
b):
BARNETT BANK
K.LARSEN
640 KL & KBA
BARNETT BANK
B.KROHN
320 BK
PACIFIC NATIONAL
K.LARSEN
640
1600 KL & KBA
e)
BIKUBEN
FORENINGSKONTO
825 MG, RSO
BIKUBEN
FAELLESEJE

148

 149

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.9 Dispositioner over bankkonti

230 1055
MG, RSO
------------------------------------------------------------------------------------------------TOTAL
136285
------------------------------------------------------------------------------------------------Under prokura betyder f.eks. KL, RUTH, MG, SB at alle 4 skal underskrive. Mens
f.eks. MG, SB & KL, RSO betyder at 2 og 2 kan tegne sammen."
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen denne opstilling og har
foreholdt tiltalte, at det også fremgår heraf, hvem der havde prokura.
De tiltaltes forsvarere har over for dette påpeget, at dokumentet synes at vedrøre flere
år, således at papiret næppe kan være en talmæssig opgørelse.
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har erklæret, at tiltalte aldrig har set dette papir. Det vil
typisk ikke være et sådant papir, som Lærergruppens Kasse får hver måned. I brevet til
Poul havde tiltalte foreslået at "holde op med det trusteri og blot lave en forening".
Tiltalte ved ikke, hvorfor det lige netop er de 4 personer, hvis initialer er angivet, der
havde hæveadgang, hvis de havde dette. Udover at Kirsten Larsen og tiltalte gør mange
ting sammen, er der mange ting, hun gør uden tiltalte. Derfor undrer det ikke tiltalte, at
hendes initialer findes vedrørende prokura. Tiltalte har hele tiden ment, at det lå uden for
Lærergruppens Kasse at få detaljeret viden, hvorimod Kirsten Larsen godt kunne have
ønsket at få detaljeret viden for at kunne udføre andre funktioner.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Sten Byrner opstillingen og anført, at det er
fundet hos tiltalte, og at det bærer overskriften ""LGs kontante formue".
Tiltalte har forklaret, at tiltalte har skrevet papiret, og tiltalte husker ikke, hvad udtrykket
SK, der findes oven over angivelser vedrørende Bikuben og Fælleseje med angivelserne
af nogle beløb, står for. Angivelserne af de enkelte prokuraer kan have været udtryk for,
hvorledes det faktisk var, men tiltalte husker ikke dette. Opstillingen ligner imidlertid en
"blanding af æbler og pærer", idet der er angivet nogle beløb samtidig med, at der er lavet en opstilling vedrørende hvert år, og dette tyder på, at meningen med opstillingen
mest har været, at tiltalte har villet have et overblik over, hvem der havde prokura. Disse
personer er med udtrykket KL Kirsten Larsen, med RSO Ruth Sejerøe-Olsen, MG Marlene Gunst, og SB er tiltalte selv. Der var ikke nogen særlig grund til at Kirsten Larsen
var anført, idet hun vistnok ikke havde funktioner i Lærergruppen, men hun var et erfarent menneske, hvilket kunne begrunde det. Ruth har muligvis været i bestyrelsen af
Hobbhouse Trust eller Farmers Trust, men tiltalte husker faktisk ikke, om dette var tilfældet. Tiltalte husker ikke, hvad det var for en konto i Varde Bank, der omtales et sted,
og tiltalte ved ikke, hvorfor også Marlene Gunst havde prokura. Betegnelsen KBA står
for Kim Bonde Andersen, og han var en væsentlig person i Tropical Farming for så vidt
angik dennes virksomhed i Ecuador. Derfor er det naturligt, at også han nogle enkelte
steder er anført som en person med prokura. Tiltalte og Kim havde i øvrigt et kortvarigt

149

 150

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.9 Dispositioner over bankkonti

samarbejde herom på et tidspunkt. Tiltalte kan ikke stå inde for de enkelte angivelser,
men det vil ligne systemet bedst, at der som angivet i oversigten var flere, der skulle underskrive sammen, således at ingen kunne gøre det alene. Tiltalte forstår ikke, hvorfor
der er opstillet tal for forskellige årstal, således at man tilsyneladende skal lægge tal for
flere år sammen, og opstillingen ser i det hele taget noget rodet ud.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at tiltalte kun har set dette dokument i
relation til sagen. Tiltalte ved ikke, hvad betegnelsen SK dækker over, og hun husker
ikke, om hun havde prokura til de konti, hvor hendes initialer er angivet, i denne periode.
Dokumentet er efter det, der er oplyst under sagen, lavet af Sten Byrner, og tiltalte kan
ikke sige, om angivelserne er korrekte. Tiltalte har fra omkring 1980 til omkring 1990
været i bestyrelsen i Fælleseje, men dokumentet er tilsyneladende fra 1992, og tiltalte vil
gerne sætte spørgsmålstegn ved, om hun har haft de prokuraer, der er nævnt i oversigten.
Tiltalte har ikke været rodet ind i de spørgsmål om økonomi, som Sten beskæftigede sig
med, og hun har ikke sat sig ind i, om det er korrekt eller ikke korrekt, hvad der står i
oversigten, for det mener hun ikke, er hendes opgave. Tiltalte har en vis erindring om, at
hun en gang imellem har været med til at skrive under på noget vedrørende hævninger i
Bikuben, men ikke ret meget. Når tiltalte havde opgave i en bestyrelse, satte hun sig
noget ind i den daglige drift, men en del af de bestyrelser, hun var med i, var bestyrelser i
holdingselskaber, hvor der ikke var meget at sætte sig ind i. Hun var dog næstformand i
Fælleseje, og hun deltog her i bestyrelsesmøderne. Det var ikke en del af tiltaltes opgaver
at have samlet overblik over selskabernes budgetter og regnskaber, og dette var ikke noget, man så i Lærergruppens Kasse. I de enkelte selskaber, hvor hun var i bestyrelsen, så
hun derimod i sin egenskab af bestyrelsesmedlem regnskabet for selskabet, og ved årlige
budgetmøder i USS kan man meget vel have orienteret om den samlede økonomi i USS,
men det var ikke en egentlig opgave for hende at have et samlet overblik over økonomien.
Anklagemyndigheden har i et senere retsmøde spurgt tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen,
om der fandtes samlede budgetter for USS.
Tiltalte har i dette retsmøde erklæret, at det fandtes der ikke. Dette var simpelt hen ikke
muligt. Hvert selskab havde sine egne budgetter, og de personer, der sad som farmere i
et bestemt land, sad i hinandens bestyrelser, således at de her talte sammen om tingene.
Disse personer kendte derfor en del til hinandens økonomi, men der findes ingen samlet
økonomi for Lærergruppen. Det kan der ikke være, og det er der ingen ønsker om at få.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte tidligere har forklaret således:
"Tiltalte forklarede, at det ikke var en del af tiltaltes opgaver at have samlet
overblik over selskabernes budgetter og regnskaber, og dette var ikke noget, man
så i Lærergruppens Kasse. I de enkelte selskaber, hvor hun var i bestyrelsen, så hun
derimod i sin egenskab af bestyrelsesmedlem regnskabet for selskabet, og ved årlige budgetmøder i USS kan man meget vel have orienteret om den samlede økonomi i USS, men det var ikke en egentlig opgave for hende at have et samlet overblik
over økonomien.

150

 151

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.9 Dispositioner over bankkonti

Tiltalte har erklæret, at selv om tiltalte har sagt således, kan tiltalte ikke se, at der findes
en samlet økonomi for USS. Tiltalte har her udtrykt sig forkert, da tiltalte afgav denne
forklaring. Derimod kan man sige, at hvert USS selskab har en interesse i at kunne
komme til at bidrage mest muligt til Lærergruppens samlede økonomi, således at virksomheden havde et overskud, der kunne opspares til denne fælles økonomi.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, om tiltalte kunne disponere
over centrale konti i perioden.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke kan svare på, om de konti, som tiltalte kunne
disponere over, kunne kaldes centrale, men tiltalte har haft prokura til de tre erhvervsdrivende fondes konti i perioder, uden at hun dog har brugt det meget, og hun kunne
undertiden have prokura til andre konti, hvor det kunne være praktisk, at nogen kunne
skrive under, hvis de personer fra bestyrelsen, der ellers tog sig af det, ikke var der. I det
store og hele kan hun sige, at hun næsten aldrig brugte dem.
Forevist oversigten har tiltalte Marlene Gunst forklaret, at tiltalte ikke har set dette notat
før sagen. Man skal i øvrigt bemærke sig, at det her ikke er spørgsmålet om selskabernes
bestyrelser, og oversigten viser jo ikke noget om, hvorvidt der var personsammenfald i
ledelsesorganerne, hvorimod den synes at vise noget om adgang til at hæve på de enkelte
konti. Tiltalte kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt det var et sådant sammenfald af
personer i ledelserne. Tiltalte kan her nævne som eksempel, at tiltalte var i Fællesejes bestyrelsen sammen med Ruth Sejerøe-Olsen og flere, og tiltalte har da haft prokura og ansvar for nogle betalinger. En adgang til at hæve på kontoen, typisk sammen med andre,
giver imidlertid ikke i sig selv en ledelse. Federationen Humanas bestyrelse bestemmer
for eksempel selv over sine penge.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Christie Pipps den anførte oversigt over "LGs
kontante formue" og har spurgt tiltalte, om tiltalte havde prokura til konti.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kender dette papir. Tiltalte ved ikke, hvem der har lavet det, og tallene siger hende ingenting. Tiltalte husker ikke, hvilke forskellige konti, tiltalte havde dispositionsret over, men tiltaltes forsvarer har notater, der kan hjælpe tiltalte
med at oplyse dette, såfremt man ønsker dette.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes systemet med hæveadgang var
struktureret, og om tiltalte var med til at lave dette.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke ved, hvad anklagemyndigheden mener med et
"system". Tiltalte kan sige generelt, at bestyrelserne bestemmer, hvem der har tegningsret
over de konti, som deres selskab har. Tiltalte kan simpelt hen ikke forholde sig til den
oversigt, der her er vist hende, og hun ved ikke, om den er rigtig eller forkert.
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen:
I en skrivelse af 30. oktober 1990 hedder det:

151

 152

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

"FORUDSÆTNINGER FOR EN 9 ÅRS OVERSIGT OVER KONTI'ENES
UDVIKLING. ****************************************************
1. DOLLARKONTOEN:
Jeg regner med, at Dollarkontoen fortsætter sin gode tilværelse hvert år på samme
niveau som den har været de seneste 2 - 3 år.
2. GOK:
Jeg regner med GOK på samme niveau som 1989-1990.
3. SUPERGOK:
Jeg regner med Supergok på budgetteret niveau med 1990, men dog ikke opnået i
1990, men med et betydeligt mere sansynligt fundament i 1991.
4. MEGAGOK:
Her kommer alt det, der går ud over budgetterne på de 3 ovenstående konti.
Jeg har regnet med en årlig tilgang på 500.000 USD.
Det svarer til f.eks.
·yderligere salg af 1.000 ton tøj.
·ansættelse af 10-12 personer mere pr. år i eet af systemerne
LG's Afrikanere, Småskolerne i England, Humana
·Humana (some sunny day) - flere nødhjælpspakker 1.200 stk.
·IFAS
·UFF
5. TROPICAL FRUIT GROUP:
Jeg skriver her op hvilken korresponderende omsætning de årlige overskud kræver
og hvor mange banankasser det svarer til, hvis vi kun sælger bananer.
1991:
Net. 3,0 mio dkr = 75 mio dkr i omsætning = 1,25 mio kasser
1992:
Net. 3,6 mio dkr = 90 mio dkr i omsætning = 1,50 mio kasser
1993:
Net. 4,2 mio dkr = 105 mio dkr iomsætning = 1,75 mio kasser
1994:
Net. 4,8 mio dkr = 120 mio dkr i omsætning = 2,00 mio kasser
1995:
Net. 5,4 mio dkr = 135 mio dkr i omsætning = 2,25 mio kasser
1996:
Net. 6,0 mio dkr = 150 mio dkr i omsætning = 2,50 mio kasser
7. 0,20 USD-ORDNINGEN I ECUADOR:
Jeg har regnet med 3 mio kasser SF-bananer hvert år.
Payo
1.2 mio
Culebra 1,2 mio
Italia
0,6 mio

152

 153

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

I 1991 har jeg regnet med 0,30 USD/kasse det første 1/2 år.
Og fra 1.7.91 til 1.1.92 har jeg regnet med 0,35 USD/kasse.
Fra 1.1.1992 og resten af perioden har jeg regnet med 0,40 USD/kasse.
8. NY DANSK KONTO:
Opsparing af 1/4 af netto-lønnen. Ca. 400.000 dkr/mdr. I hele perioden.
9. RENTER:
Der er her regnet med 10% i rente af vore opsparede midler, idet der årligt er
tillagt en ny årskonto på 5 mio. USD, som tæller med i rentebeløbet fra året efter
den er opsparet - dvs. den er ikke medtalt delvis i det år den opspares.
Een mangokasse kan cirka erstatte een banankasse. En bumber-harvest på MRE
svarer til ca. 500.000 kasser mango. Disse kunne så gå istedet for et tilsvarende antal kasser bananer. OSV
6. GUCHI:
1991: Salg af 1.2 mio kasser a 2 USD/stk = 1,6 mio kasser a 1,5 USD/stk
1992: Salg af 2.4 mio kasser a 2 USD/stk = 3,2 mio kasser a 1,5 USD/stk
1993: Salg af 4,8 mio kasser a 2 USD/stk = 6,4 mio kasser a 1,5 USD/stk
1994: Salg af 9,6 mio kasser a 2 USD/stk = 12,8 mio kasser a 1,5 USD/stk
1995 - 1999: Som 1994.
Årlig leverance på 9.6 mio kasser bananer svarer til bananproduktion fra ca. 12.800
acres bananer. Vi har i 1995 med den nuværende plan ca. 10.000 acres under bananer til vort eget salgssystem.
9.6 mio kasser på et år svarer til ugentlig mængde på 185.000 kasser eller 370.000
kasser pr. 14. dag.
10. LØNNINGER USS:
Der er regnet med løn fra 20 kammerater i 1991 og derefter fra 30 kammerater
hvert år fra 1992 og til 1999.
11. ST. MAARTEN:
Vi investerer i 1990 ialt ca. 300.000 usd i cafe/bageri.
Efter vore beregninger skulle:
Cafe Coco Cabana komme ud med et nettooverskud til os på min. 75.000 USD i
91.
Bageriet skulle komme ud med et nettooverskud til os på min. 150.000 USD i 91.
Muligvis burde 1991 budgetteres til 100-150.000 USD og så forhøjes til 200.000

153

 154

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

USD i 1992. Men nu må vi se hvad denne forretning kan bære.
12. FARMENE
IVORY COAST, ANANAS:
Pr. 1.5.1991 har vi tilplantet 360 acres.
De yder eet år efter tilplantning.
Fuld ydelse på farmen vil give 5.400 ton på årsbasis i eksportafgrøde. Derudover
frugter til et sekundært marked muligvis canning.
Jeg regner et gennemsnitligt netto-beløb på 0,25 DEM/kilo eller 1.35 mio DEM =
ca. 900.000 USD på årsbasis for eksportfrugten.
Jeg har regnet med 25% af dette beløb i 1991. Og 50% i 1992 og endeligt fast
75% af ydelsen. Der er mulighed for bevægelser i forskellige forhold i denne
forbindelse - dels er vort budget for eksport-frugten på 7.200 ton på årsbasis i fuldt
ydende stand.
Dels kan netto-beløbet på årsbasis bevæge sig op og ned i forhold til
0,25 DEM/kilo.
IVORY COAST, BANANER:
Tilplantes 375 acres i 1991 ligeligt i løbet af året. Samt 375 ligeligt fordelt over
1992.
750 acres i Ivory Coast til et nettobeløb på 1.000 USD/acre i fuldt ydende stand - 2
år efter tilplantningen. Sikkerhedsmargin på 30%.
CAYMAN ISLANDS, CITRUS:
1991 og 1992 er begge etableringsår. Det betyder, at etableringsudgifterne er at
finde som udgift på Dollarkontoen. Og det betyder, at hele INDTÆGTER ved salg
er at finde på denne post.
Fra 1993 og fremad er etablering ikke længere på dollarkontoen. Der er alle
udgifter betalt af indtægterne fra salg af produkterne. Dvs. nettobeløbet er et reelt
netto-beløb i 1993 og årene frem til 1999.
CAYMAN ISLANDS, BANANER:
Tilplantning af 40 acres med 5 acres i hver måned januar 91 til august 91. Ved fuld
ydelse laver bananerne 500.000 USD i netto-beløb.
Jeg regner med 30% i året efter tilplantning = 1992 og 75% i 1993 og 100% i
1994-99.
ECUADOR:
1991
Culebra;
Bananer, 2000 ac 0
Sukker, 2500 ac 0
Ris, 1500 ac
0
Payo;
Bananer, 1600 ac 0

1992

1993

1994

1995

0
250
100

1000
500
250

1000
500
250

1000
500
250

1000

1000

1000

1000

1996 osv.

154

 155

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

Italia, 750 ac

400

400

400

400

Bola del Oro, 5000 ac

450

1350

2250

3225

Cacao, 3000 ac 0

250

250

250

250

Ris, 2000 ac

0

0

0

0

100

Ialt
1000 USD

0

2450

4750

5650

6725

FIJI:
1991:
1992:
1993:
1994:
1995:
1999:

0

3750

7250

0
100.000 USD - frugt fra 65 acres til hoteller
200.000 USD - frugt fra 130 acres til hoteller
250.000 USD - frugt fra 160acres
Hvert år endnu 30 acres med i produktion til salg til
hoteller.
IALT CA. 325 ACRES MED FRUGT/GRØNTSAGER TIL
HOTELLER.

MALAYSIA:
10-20-30-SYSTEMET får ialt 5 år til at betale renter/afdrag på de 30 farme
erhvervet i 90/91/92. Derefter en umådelig forsigtig udvikling i overskuddet.
Det er sansynligt, at vi får ialt 30.000 acres jord ud af de 30 farme. 1.000 acres er
en realistisk gennemsnitsstørrelse på farmene.
Heraf 1/2 tilplantet. Dvs. 15.000 acres med cacao og oliepalmer.
Giver disse bare 100 USD i netto-beløb pr. år er det 1.5 mio USD.
Det er mere realistisk at regne med 300 USD pr. acre eller 4,5 mio USD pr. år.
Når jeg ender 1999 med 2,5 mio USD i netto-beløb har der rigeligt været råd til at
betale både arbejderne og staten hver deres 15%.
Skovningsprojektet:
Her er principielt fastsat 50% af budgetmålet i 1991 og derefter budgetmålet i de
resterende år.
BELIZE:
Stabilisering omkring 100% farme og betaling af renter/afdrag.
I 1993 er vi faktisk helt færdig med alle renter/afdrag.
Herefter må et minimumsforløb beskrives således:
Årstal 1993 1994 1995 1996 1997 1998
MRE
Bananer 330 440 550 550 550 550
Citrus 225 450 775 1100 1100 1100
Mango 250 250 250 250 250 250

1999
550
1100
250

155

 156

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

SRE
Bananer 250
Citrus

250

250
25

250
25

250
25

250
25

250
25

200

200

200

200

200

200

RIVERSDALE
Bananer 175 250

300

350

350

500

500

PEARL
Bananer 200

SALT CREEK
0
0
100 200 200 200
Ialt
1430 1840 2450 2925 2925 3075

200
3075

ST. LUCIA:
1991: Stabilisering - renter/afdrag - tilplantning.
1992. 100.000 USD
1993: 150.000 USD
1994-1997: Stigning med 50.000 USD svarende til at ca 50 acres tilplantet land
kommer ind med produktion.
I 1997 er ejendommen gældfri. det betyder ekstra netto på 250.000 USD pr år.
EL SALVADOR:
Bananer, acres
Netto, 1000/a
Papaya, acres
Netto, 500/a
Ananas, acres
Netto, 1000/a
Ialt

1992
1250
250
0
125
0
0

1993
1250
300
250
65
125
50
415

1994
1250
1200
125
185
125
175
1560

1995 1996 1997 1998 1999
2450 3400 3750 3750 3750
250
125
300
3000

315 315 315 315
125
425 550 625 625
4140 4615 4690 4690"

Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen denne skrivelse, idet
man har oplyst, at den er fundet hos Sten Byrner.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke kan huske, hvad udtrykket "GOK" betyder. Tiltalte
har ikke skrevet dokumentet, og tiltalte har ikke set det før. Tiltalte mindes ikke at have
hørt de udtryk om "GOK, SUPERGOK og MEGAGOK", der anvendes deri.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af skrivelsen, at der kommer
penge fra IFAS til "MEGAGOK".
Tiltalte har forklaret, at dette har tiltalte intet kendskab til, og dette har man i det hele
taget ikke kendskab til i Lærergruppens Kasse efter det, der kan kaldes dennes
"jurisdiktion". De personer, der kan vide noget herom, er Lærergruppens økonomer i det
omfang, hvori de er specialiseret på det pågældende område
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at det er tiltalte, der har skrevet dette. Tiltalte husker

156

 157

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

ikke nærmere, hvad der menes med udtrykket "dollarkontoen". Derimod betyder ordet
"GOK" måske "generel overskudskonto", hvilket ikke drejede som om nogen bestemt
konto. Dokumentet er i lighed med andre et arbejdspapir, som tiltalte har lavet "på tværs
af det hele". Ved at henvise til et udtryk uden nogen bestemt betydning i relation til nogle
konti har det drejet sig om en måde at tænke på, som tiltalte lavede selv, og der er tale en
slags drømmeri, hvor han starter med noget, der er mest sikkert. Herfra tænker tiltalte sig
frem til en økonomi, der "ligger helt på tværs", og hvor man efterhånden i papiret når
frem til noget, der bliver mere og mere usikkert. Det er noget, der blot skal skabe ham et
vist overblik, og det er ikke bestemte konti, der tales om.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at ordet "dollarkonto" bedst kan forstås således, at det refererer til en konto, der står i dollars.
Tiltalte har hertil erklæret, at denne konklusion skal man ikke drage. Det bedste, tiltalte i
dag kan komme i nærheden af, er, at det drejer sig om overskud ved de privat drevne
virksomheder, som tiltalte har kaldt således, og tiltalte kan ikke i dag svare på, hvorfra
indtægterne kommer til "GOK", "SUPERGOK" og "MEGAGOK", idet tiltalte faktisk
ikke ved, hvad tiltalte nærmere tænkte på dengang. Det kunne være nogle særlige forudsætninger, som han indlagde ved hvert af begreberne, således at han lagde nogle bestemte rammer ind, og således, at man ved opfyldelsen heraf kom ind på noget, der kaldes
"GOK", og hvis nogle yderligere forudsætninger kom ind i beregningerne, kunne det
komme ind under begreberne "SUPERGOK" og "MEGAGOK", uden at tiltalte kan sige,
hvad der nærmere tænktes herved. Det var rent private tanker, der ikke ville kunne bruges i nogen bestyrelse eller andre steder.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte i skrivelsen tilsyneladende har medregnet IFAS under det, der skulle kunne føre frem til indtægter under begrebet
"MEGAGOK".
Tiltalte har forklaret, at her har tiltalte "helt ude på overdrevet" spekuleret over, at hvis
der blev flere projekter ved IFAS, og hvis flere personer herved kunne aflevere en del af
deres løn til selskabet Kirchheiner Brothers Ltd., kunne man nå et eller andet niveau. Det
er hverken bankkonti eller bogholderikonti, der har haft disse navne, efter hvad tiltalte
mener, og man har ikke kunnet finde sådanne udtryk i tiltaltes kontoplan.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor der da anvendes dette navn i forbindelse
med udtrykket "konto".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kan svare på dette, men man skal have for øje, at der
blot er tale om en inddeling på et arbejdspapir, hvor tiltalte arbejder med nogle helt
private forudsætninger vedrørende indtægter fra nogle forskellige kilder. Det er her en
oversigt på tværs af de juridiske enheder, men der er tale om selskaber, som tiltalte har
arbejdet med. Tiltalte har "lidt ovenfra" villet se på, hvordan indtægterne så ud, og tiltalte
tror, at dette er en meget almindelig fremgangsmåde, hvorved man "blander æbler og
pærer sammen for at få overblik". Der er en forfatter, der for nylig har gjort det samme
vedrørende selskabet AP Møller, og det kan faktisk være en udbytterig fremgangsmåde,
idet man herved løsriver sig fra sædvanlig tænkemåde. Man tænker her blot helt generelt

157

 158

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

på, at hvis der kan ske det og det, vil konsekvenserne kunne blive det og det. Tiltalte kan
godt have vist papiret til nogen, for eksempel det farmerforum, der har med netop den
slags indtægter at gøre. De skal ikke have noget egentligt at gøre med dette, men de forudsætninger, der er lagt ind, kan de have haft at gøre med. Et af punkterne i dokumentet
vedrører lønnen, og det er blot en forudsigelse. Tiltalte har her tænkt på, at hvis det gik
virkelig gik godt, kunne der komme flere ansatte, og så kunne der indgå flere lønninger.
Tiltalte kan have skrevet disse ting ned som håndskrevne notater i f.eks. en flyvemaskine,
hvorefter han senere kan have renskrevet det. Det var naturligt, at tiltalte foretog sig sådanne overvejelser, idet tiltalte havde poster i en række selskaber, og her lagde han blot
nogle forudsætninger ind, som man ikke kendte, og mange forudsætninger omtales ikke,
for eksempel forudsætninger som vejr og vind. Der er således blot tale om en tankerække, og denne skal også ses i sammenhæng med, at tiltalte på daværende tid var ved at lave noget mere arbejde i udlandet. Endvidere kom også de privatøkonomiske forhold vedrørende lønninger til at indgå i tiltaltes tanker, da tiltalte stadig havde fuldmagter vedrørende disse, men tiltalte må fastholde, at der blot var tale om tanker, og at forudsigelserne i øvrigt slet ikke kom til at holde stik.
I en skrivelse hedder det:
"Fra et møde torsdag den 20. juli 1995
Grupper i LG
Federationen omsætter 700 mio. kr.
Her er fællesøkonomien OK.
Skolesamvirket omsætter
Fælleseje omsætter
Cirka

250 mio. kr.
70 mio. kr.
300 mio. kr.

Her er fællesøkonomien OK
Handelshuset omsætter for
Pengeindtjenende OK

130 mio. kr.

USS
Friværdi
130 mio. kr.
Fællesøkonomien er en opsamlet friværdi.
Ejerforholdet i forhold til friværdierne er interessant.
Andre LG økonomier:
CCTT Sarl
TW Forest
Ect
Lønindtægter
100 mio kr.

158

 159

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

+ 300 mio. kr.
- gæld til Bikuben på 20 mio. kr."
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at tiltalte aldrig har set et sådant stykke
papir. Det er ikke underskrevet af nogen, og man springer pludselig fra at omtale
omsætning til at tale om friværdi. Tiltalte kan ikke gætte, hvem der har skrevet dette, og
hun kan ikke relatere det til noget.
I et dokument hedder det:
"INDTAEGTSKILDER TIL LGs KASSE:
1. Penge i kassen
2. Renter af pengene
3. Loenindtaegter, i Danmark mv
4 Loenindtaegter, i "udlandet"
5. Containerleje-indtaegter
6. Skibslejeindtaegter, i Danmark
7. Skibslejeindtaegter, i "udlandet"
8. Indtaegter fra toejsalg under Handelshuset
9. Indtaegter fra drift af fabrikker i Marokko
10. Indtaegter fra handel med frugt
11. Indtaegter fra projekter financieret af Fonden, herunder IFAS og La Societe
Verte
12. Indtaegter fra arvesager
13. Indtaegter fra kammerater, der kommer paa Ubestemt Tid.
14. Indtaegter fra udlejning af ejendomme, i "Danmark"
15 Indtaegter fra udlejning af ejendomme, i "udlandet"
16. Indtaegter fra salg af LGs ejendom.
17. Indtaegter fra 0,30 USD/banankasse - Standard Fruit
18. Indtaegter fra virksomheder i USS
19 Tilbagebetaling af "fugle-princip-laan".
20. Indtaegter fra drift af Groot Deunk.
21. Indtaegter fra produktion og handel med containere."
Forevist denne oversigt har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at tiltalte godt kan
se af punkt 11, at man omtaler indtægter fra projekter, der er financieret af fonden, og
man har forevist tiltalte dette dokument flere gange under sagen. Tiltalte har ikke skrevet
det, og han vedkender sig ikke dokumentet. Fonden tager stilling til ansøgninger, og noget sættes derpå i gang. Det er kun fonden, der kan bestemme over midlerne, og de går
ikke i Lærergruppens Kasse.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte i forbindelse med omtalen af den
skrivelse, der vedrører "forudsætningerne for en 9 års oversigt af kontienes udvikling",
der er fundet hos tiltalte Sten Byrner, har forklaret, at tiltalte ikke har kendskab til dette i
Lærergruppens Kasse efter det, der kan kaldes dennes "jurisdiktion".

159

 160

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

Tiltalte har hertil erklæret, at man må gøre sig det klart, som tiltalte allerede har forklaret, at Lærergruppens Kasse ikke er en kasse, men at den er en funktion, der vedrører
kapitalberedskabet. Der er således ikke en kasse, som der kan går penge ind i. Tiltalte får
hver måned besked om kapitalberedskabet, og han kan ikke vide, hvor pengene er eller
kommer fra.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, hvorledes man kan kende kapitalberedskabet, hvis man ikke kender mellemregningerne.
Tiltalte har hertil erklæret, at når det bliver praktisk at gøre noget, henvender man sig til
Lærergruppens økonomer, der foretager det videre. Det ligger imidlertid fast, at det, man
bevilger til "Voice of the Third World" fra fonden, ikke vil kunne gå ind i Lærergruppens
Kasse.
Forevist den samme oversigt har tiltalte Bodil Ross Sørensen forklaret, at tiltalte ikke har
set dette dokument i tiltaltes formandstid, men meningen med punkt 11 kan være på linie
med punkt 3 i dokumentet, idet man der omtaler lønindtægter. Sådanne lønindtægter, der
tilkommer nogen i Lærergruppen, vil naturligt blive til en indtægt for Lærergruppen som
sådan, og derfor kan de naturligt stå der. Dette vil også være tilfældet, når der opstår en
lønindtægt i forbindelse med projekter, der er financieret af fonden. Tiltalte ved dog ikke,
hvem der har lavet dokumentet, og tiltalte har som forklaret først set det under sagen.
Tiltalte har på anklagemyndighedens forespørgel erklæret, at når tøj fra projektet
Distributors International sælges i andre landre, går pengene til en virksomhed, der har
stillet sig til rådighed. Det er rigtigt, at det for eksempel godt kan være selskabet Textile
Bourgainville. Tiltalte ved på den anden side ikke, om hun dengang kendte dette selskab.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte et diagram og har foreholdt tiltalte, at selskabet
Textile Bourgainville her er nævnt, og at der ved selskabet er anført navnene Svend Hougaard og Allan Foighel. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at selskabet efter diagrammet synes at høre ind under noget, der kaldes "Handelshuset".
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke kan svare på, om dette selskab indgår i det, der
kaldes Handelshuset. Der er vist mange fejl i dette diagram. Tiltalte kan ikke huske, om
tiltalte dengang gjorde sig tanker om, hvorvidt selskabet indgik under Handelshuset, og
hun ved i øvrigt ikke, hvor indtægter fra tøjsalg i Handelshuset går hen.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af punkt 8 i den forannævnte
oversigt over indtægtskilder til Lærergruppens kasse, at indtægterne fra tøjsalg under
Handelshuset er indtægtskilde til Lærergruppens kasse.
Tiltalte har hertil erklæret, at bortset fra, at der slet ikke er noget, der i den anførte
forstand kan kaldes Lærergruppens kasse, var det måske i det hele taget dumt af tiltalte
at forsøge at gætte på, hvad der menes med opstillingen i dokumentet vedrørende de
såkaldte indtægter til Lærergruppens kasse, for det er simpelt hen noget, tiltalte ikke ved.
Tiltalte ved ikke, hvor indtægter fra salg af tøj til igennem selskabet Textile Bourgainville
gik hen, og hun kan heller ikke se, hvorfor det kunne have nogen betydning for fonden.

160

 161

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

Tiltalte vidste på den anden side, at der var mennesker fra Lærergruppen, der handlede,
og at det skete inden for rammerne af noget, der kaldtes Handelshuset, men hun kendte
ikke de nærmere rammer for herfor, og hun ved faktisk ikke, om virksomheden i Casablanca havde med handelshuset at gøre.
Tiltalte Sten Byrner har vedrørende oversigten forklaret, at den er et af tiltaltes
arbejdspapirer, som tiltalte har skrevet, og tiltalte kan ikke tidsbestemme det. Tiltalte har
på et tidspunkt, sandsynligvis omkring 1990, gjort sig nogle overvejelser helt på tværs af
det hele og uden sammenhæng med noget. Tiltalte vil nærmest kaldet det for et
"sludrepapir", idet penge i en kasse selvfølgelig ikke kan være indtægtskilde, således som
det hedder under punkt 1. Tiltalte har sandsynligvis villet skaffe sig et overblik over, hvor
likviditetsbevægelser på tværs af virksomhederne fandtes, idet tiltalte har villet danne sig
et overblik over, hvor der i det hele taget fandtes likviditet, idet det i kraft af tiltaltes
funktioner var naturligt, at han beskæftigede sig med dette spørgsmål. Denne likviditet
har været i alle de strukturer, der omfattede midler, der hørte under de grupper, som tiltalte opstillede, og når tiltalte i punkt 3 og 4 taler om lønindtægter, har tiltalte tænkt på
den rest, der var tilbage, når alle de pågældendes egne udgifter var afholdt. Han har i
punkt 5 omtalt containerleje, hvorved han tænkte på containerindtægter i forbindelse
med indsamling af brugt tøj. Punkterne under 6 og 7 vedrørende skibslejeindtægter skulle
egentlig slet ikke have været med, da det her var indtægter, der blot gik over fra andre
grupper til den erhvervsdrivende fond Thomas Brocklebank og efter 1990 til Argyll
Smith & Co. Herudover har tiltalte omtalt indtægter fra tøjsalg, hvilket skete igennem et
selskab, samt indtægter fra en fabrik i Marokko, og også denne vedrørte tøj. Handel med
frugt kan have været fra plantagerne, men det kan også have drejet sig om handel generelt med frugt. Det er rigtigt, at tiltalte i punkt 11 har anført indtægter fra projekter, der
var finansieret af fonden, herunder IFAS og La Societé Verte, og dette skyldtes formentlig, at i "de øjne, tiltalte da havde på", kunne han se, at visse mennesker, der arbejdede i
projekter fra fonden, kunne være i Lærergruppen, hvorved deres løn efter skat og deres
egne private udgifter gik ind i den samlede fælles formue, men tiltaltes mening med at
opstille dette som et punkt, var naturligvis ikke, at fondens midler som sådan var Lærergruppens indtægt. I realiteten henhørte sådanne midler under de punkter, der allerede var
opstillet vedrørende indtægter fra løn, men de var blot udtryk for, at der var nogle lønindtægter her, som man kunne regne med. Opstillingen omtaler ligeledes indtægter fra
arvesager, hvilket har sammenhæng med, at personer, der hører til Lærergruppen på ubestemt tid, overdrager arv til den fælles formue. Endvidere overdrager sådanne personer
eventuel formue til denne fælles formue, hvorfor tiltalte har opstillet et punkt herom. Når
tiltalte omtaler indtægter vedrørende ejendomme i Danmark, har tiltalte formentlig ikke
tænkt på Fællesejes ejendomme, idet disse lejeindtægter samtidig var udgifter andre steder, men der var ejendomme, som personer ejede, og som kunne give indtægter. Omtalen
at salg af ejendomme må have vedrørt både ejendomme, der var ejet af personer som
omtalt og Fællesejes ejendomme, idet det jo tilsyneladende drejede sig om en forståelse
af, hvor der kunne komme likvide midler. Det har i øvrigt ikke været ret realistisk, når
tiltalte allerede dengang under punkt 18 anførte, at han forventede indtægter fra USS
virksomheder. Tiltalte brugte udtrykket "indtægtskilder til LGs kasse" med "de øjne,
tiltalte dengang havde på", og det fremgår af flere papirer, at også andre har brugt
sådanne udtryk. Hermed har de blot brugt sådanne udtryk som kaldenavne, der var uden
reel juridisk betydning. Opstillingen er ikke særlig systematisk, og den er blot udtryk for

161

 162

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

en tankeudvikling. Når tiltalte har omtalt virksomheden Standard Fruit, drejede det sig
om et stort firma, der dengang købte alle bananerne fra Ecuador, og som gav ekstra stor
betaling ved god kvalitet, hvilket må være årsagen til, at betaling herfra er kommet ind
som sin egen linie i opstillingen. Omtalen af tilbagebetaling af "fugle-princip-lån" er et
underligt eksempel på noget, der egentlig handler om andet end indtægter. Tiltalte
husker ikke, hvilke bankkonti, sådanne betalinger kunne komme fra, og han tror ikke, at
de kunne komme fra Kirchheiner Brothers. Tiltalte tror ikke, at papiret er sendt til
nogen, og han husker det kun som et privat overvejelsespapir for tiltalte selv. Der har
heller ikke på noget tidspunkt været nogen samlet opgørelse, der tager udgangspunkt i
dette papir eller i noget, som dette papir er udtryk for.
Foreholdt oversigten over "indtægtskilder til LGs kasse" har tiltalte Marlene Gunst
erklæret, at tiltalte har ikke set dokumentet før sagen, og hun kan da godt genkende
nogen af de anførte punkter som en slags indtægter, men flere af dem kan hun ikke rigtig
forholde sig til. Der er punkter, som hun kan se, ikke er rigtige, men hun synes, at hun
bør redegøre for det uden et stykke papir, hvor hun skal "lægge noget til og trække noget fra". Hun vil gerne generelt forberede sig på at svare på, hvad Lærergruppens
indtægter kommer fra, og redegøre for dette.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om punkt 11 i oversigten er en sådan indtægtskilde.
Tiltalte Marlene Gunst har erklæret, at det er det ikke.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen den anførte oversigt over
"indtaegtskilder til LGs Kasse", og tiltalte har erklæret, at tiltalte kun har set dette bilag
under sagen, og hun har ikke tidligere kendt til denne oversigt.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af punkt 11, at listen omfatter
"indtaegter financieret af Fonden, herunder IFAS og La SociétéVerte".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kan se nogen sammenhæng i denne opstilling. Listen
omfatter som første punkt "penge i kassen", og dette kan da ikke være nogen indtægtskilde. Det er for tiltalte at se noget vrøvl, at alle disse forskellige penge, der her tales om,
skulle indgå i Lærergruppens Kasse, og for tiltalte virker hele denne opstilling som noget
rod..
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen den anførte skrivelse
om "indtægtskilder til LGs kasse" og har spurgt tiltalte, om tiltalte har set dokumentet
før sagen.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte aldrig har set dette papir før sagen, og tiltalte ved ikke,
hvem der har lavet det. Tiltalte har ikke andre kommentarer, end at tiltalte er uenig med
indholdet af denne skrivelse, idet der ikke er noget, der hedder "indtægtskilder til Lærergruppens kasse".
Anklagemyndigheden har spurgte tiltalte, hvordan økonomien har været i USS.

162

 163

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

Tiltalte har forklaret, at økonomien somme tider har været forrygende, og til andre tider
har den været katastrofal, uden at tiltalte kan adskille de enkelte perioder, hvor den har
været det ene eller det andet, fra hinanden. Der var for eksempel et godt salg af bananer
fra Ecuador, indtil man pludselig i nogle lande lukkede for importen fra andre lande end
landenes egne tidligere kolonier. Sådan noget kunne naturligvis blive fuldstændig katastrofalt for en sådan virksomhed. Indtil da var det gået forrygende, men inden for et par
måneder kunne der ske noget sådant, der pludselig vendte udviklingen.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der fandtes samlede budgetter for USS.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har erklæret, at det fandtes der ikke. Dette var simpelt
hen ikke muligt. Hvert selskab havde sine egne budgetter, og de personer, der sad som
farmere i et bestemt land, sad i hinandens bestyrelser, således at de her talte sammen om
tingene. Disse personer kendte derfor en del til hinandens økonomi, men der findes ingen
samlet økonomi for Lærergruppen. Det kan der ikke være, og det er der ingen ønsker om
at få.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes man da har kunnet have et samlet
overblik over økonomien.
Tiltalte har erklæret, at det overblik, man har, har man ved den opgørelse, der finder sted
en gang om måneden til Lærergruppens Kasse.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at man i forbindelse hermed naturligt synes at
burde have en status.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte kan være enig i, at man herved havde en status i den
forstand, at man fik et overblik over, hvad de mange selskaber samlet kunne bidrage med
til kapitalberedskabet, men dette var jo ikke en status over, hvorledes det så ud i de enkelte driftsselskaber, og der er dog en lang vej frem fra det, at der findes nogle aktiver i
det enkelte selskab, og til det, at disse midler kan indgå som opsparing i den samlede
økonomi. Det var kun dette sidste, man herved kunne have et samlet overblik over i
Lærergruppens Kasse.
I et dokument hedder det blandt andet:
"Jatoba - krydsliste
Jatoba er et LG foretagende
1
De 6 betaler egne udgifter
2
De 6 bidrager til LG´s kasse
.........."

x

Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen denne liste og har
spurgt tiltalte, om tiltalte kender dette bilag.

163

 164

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke har kendt dette dokument.
I et andet dokument hedder det blandt andet:
"KOMMENTARER TIL KRYDSLISTEN, SOENDAG DEN 1.6.1997
1.

Vi har aendret navnet paa punktet, saa det hedder:
Jatoba betaler egne udgifter.

2.

Vi har aendret navnet paa punktet, saa det hedder:
Jatoba bidrager til LG´s kasse.
................
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen dette og har foreholdt tiltalte, at det i punkt 2 er anført, at "Jatoba bidrager til LG-kasse".
Tiltalte har erklæret, at når de kommercielle selskaber har lagt det til side til deres egen
drift og sikkerhed, som de ønsker, bliver det resterende til noget, der godt kan kaldes
bidrag til Lærergruppens Kasse. Dette sker på den måde, at et sådant beløb bliver
stående på holdingselskabets konto, hvorved det kommer til at indgå i opgørelsen af kapitalberedskabet.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det er rigtigt forstået, at selskabet på
holdingselskabets konto afsætter et beløb, der står til rådighed for Lærergruppens
Kasse, og som man opgør som det beløb, der henhører under det samlede kapitalberedskab.
Tiltalte har erklæret, at dette er rigtigt bortset fra, at Marlene ikke opgør dette beløb,
hvorimod hun indhenter oplysningerne fra 6 - 7 økonomer. Man må dog samtidig tage i
betragtning, at der ikke er tale om en endelig opgørelse, for selskabet kan ikke endeligt
opgøre det beløb, det ender med, før det endelige regnskab for selskabet foreligger, og
først på dette tidspunkt kan man sige, at selskabet har bidraget med et bestemt beløb til
de fælles midler.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der da sker, såfremt der er underskud i
selskabet.
Tiltalte har erklæret, at så kommer der ikke noget bidrag. Såfremt der omvendt er overskud i driftsselskabet, vil bestyrelsen i driftsselskabet beslutte, at noget herved er bidrag,
hvorved det bliver ført over på holdingselskabets konto.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem der fastsætter størrelsen af dette bidrag.
Tiltalte har erklæret, at dette gør bestyrelsen i driftsselskabet.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der ikke er nogen faste retningslinjer for,
hvad man skal give som bidrag.

164

 165

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

Tiltalte har erklæret, at det, man kan sige, er, at der er forhåbninger, som man gør sig,
og derfor er der noget, der kan kaldes et forhåbningsniveau. Man kan også sige, at der
er noget, der er egentlige forventninger om. Alle håber på, at der ikke blot er overskud
til anvendelse i deres virksomheds egen drift, idet man også ønsker at bidrage til Lærergruppens samlede aktiviteter, men der er herved både noget, man håber på, og noget,
man har egentlige forventninger om. Man kunne godt under den funktion, som KLAP
havde som Lærergruppens Kasse, have nogle visioner om, hvorledes en virksomhed
kunne udvikle sig gennem årene, og sådanne visioner kunne faktisk også få betydning
for vurderingen af, hvad kapitalberedskabet ville være. De personer, der drev de enkelte
selskaber kunne vel også have sådanne visioner, men de havde næppe faste retningslinjer for beregningen af deres bidrag. Tiltalte ved dog ikke, hvad de enkelte selskaber
gjorde, når de skulle forholde sig til dette spørgsmål, og når tiltalte taler herom, kan det
derfor kun dreje sig om, hvilket almindeligt indtryk tiltalte har af dette.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man drøfter bidragenes størrelse i de
møder, der finder sted i USS.
Tiltalte har erklæret, at man drøfter mange ting igennem de tre dage, hvor man holder
disse møder. En del af mødet finder bliver da afholdt i de enkelte grupper, og hvis for
eksempel de personer, der driver virksomhed i Belize, under mødet i deres eget lokale
når frem til, hvilke forhåbninger de har, kan det godt være, at de meddeler "vort kontor", hvad der er nået frem til vedrørende dette. Der er dog meget få regler for disse møder, og de har forskellige former, hvorfor der ikke kan siges noget generelt herom. Derfor kan man ikke sige, at netop sådan og sådan foregår det. Det er forskelligt, hvad der
er de "hotteste emner", og mødets indhold vil være afhængigt af dette. Tiltalte kan dog
sige, at hver virksomhed laver sit eget budget, og undertiden har de holdt budgetmøder
på Toppen, hvor personerne, der driver driftsselskaberne, har siddet og drøftet forskellige spørgsmål med dem, der er i Miami. Tiltalte kan dog sige, at det er inde i de enkelte
selskaber, man laver budgetterne.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man ikke på sådanne årlige budgetmøder
har opgjort den samlede økonomi i USS.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte da ikke kan udelukke, at der kan have været nogen, der
har haft ambitioner om at gøre dette. Der kan godt være nogen, der regner tallene
sammen, og som for eksempel siger, om det ser lovende ud for næste år, men sådanne
beregninger holder næsten aldrig stik.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsens forsvarer har spurgt tiltalte, om man oplever det
som et egentligt bidrag, man giver.
Tiltalte har hertil erklæret, at det ikke blot drejer sig om, at man giver et overskud væk.
Når man har et overskud i en virksomhed, skal man altid lægge noget til side heraf til
virksomhedens egen sikkerhed og til dens egen udvikling. Herudover kommer holdingselskabet ind i billedet, såfremt man skal ekspandere til virksomhedens egen udvikling,
og man ikke selv i driftsselskabet har midlerne hertil. Bidraget er således ikke bare et

165

 166

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.10 Indtægtskilder til Lærergruppen

overskud. Det er et beløb, som bestyrelsen tager stilling til kan indgå som bidrag til den
fælles formue, hvorved beløbet også kan komme andre end selskabet selv til nytte, og
herved kommer dette beløb til at indgå i kapitalberedskabet. Det er da et beløb, der kan
udlånes til et andet selskab i eller uden for samme holdingselskab, eller som kan bruges
til helt nye ekspansioner med nyanskaffelser af nye selskaber. De private kommercielle
selskaber er her en del, men de udgør jo kun en del af de samlede aktiviteter, og mange
andre aktiviteter har intet med Lærergruppens Kasse at gøre. Disse kommercielle selskaber kan ikke kaldes "lærergruppeselskaber", for de drives af selskabernes egne
bestyrelser. De opfattes dog af personer i Lærergruppen som selskaber, der er anskaffet
for deres private penge, hvilket de jo også er, og de er opstået på baggrund af ønsker
og en indsats fra personer, der er i Lærergruppen. Derfor er det naturligt at opfatte dem
som nogen, der skal komme Lærergruppen til nytte, hvis de er i stand til det, og man
opfatter dem som selskaber, som personer fra Lærergruppen kan blive fordelt til og
beskæftige sig med, når det interesserer dem. Denne opfattelse af, at det er deres egne
private selskaber, står i modsætning til for eksempel de mange selskaber inden for Federationen, der også har deres liv, og det står også i modsætning til det, der er tilfældet for
de mange skolevirksomheder. Disse mange enheder er ikke Lærergruppens virksomheder som sådan, og derfor har de intet at gøre med Lærergruppens Kasse. Lærergruppens Kasse har kun at gøre med selskaber, der er anskaffet for disse mange personers egne private penge, og man adskiller meget skarpt det, der befinder sig "ovre på
den private kasses side", fra det, der sker i disse mange andre enheder, hvor det ikke
drejer sig om Lærergruppens private økonomi. Uanset, om man befinder sig i den ene af
disse grupper af virksomheder, eller om man befinder sig i den anden gruppe, er det dog
omvendt i alle tilfælde en bestyrelses eller en anden virksomhedsledelses ret og pligt at
opføre sig som en, der kun tænker på virksomhedens interesse. Dette er i virkeligheden
det samme princip som det, der gælder for folketingsmedlemmer, der også skal stemme
efter de samlede interesser, uanset om de selv kunne have nogle personlige interesser,
der går i den ene eller den anden retning, og uanset, om de skal repræsentere nogle personer, der har nogle særinteresser. Når man da tager i betragtning, at man på den ene side både kan tale godt sammen med personer uden for bestyrelsen, som man føler et fællesskab med, og at bestyrelsen samtidig kan opføre sig således, som en bestyrelse skal,
ser man, at der ikke er noget fordækt ved al dette. Man kan blive udsat for en orkan i
Belize, og så er det naturligvis en fordel for dem i Belize, at de andre er der, men man
kan ikke opfatte dette som en stor samlet multinational virksomhed. Det kan være vanskeligt for andre helt at forstå disse ting, idet andre jo ikke har fælles tid og fælles økonomi, således som man har det i Lærergruppen, men det gode herved er, at man i stedet
for blot at give et beløb til for eksempel "Red Barnet" her selv kan se, hvad der konkret
kommer ud af ens penge.
2.11 KLAPs funktioner:
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at i slutningen af halvfjerdserne, da de
var 8 - 10 skoler, blev koordineringsgruppen som sagt nedlagt, idet der var ved at være
for meget for denne, og nu blev det, der kaldes KLAP, dannet. Navnet er en sammensætning af initialerne på tiltalte og Mogens Amdi Petersen. Tiltalte ville egentlig gerne have
lavet en opstilling over de mange ting, dette kontor beskæftiger sig med, men en sådan

166

 167

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

oversigt ville simpelt hen blive for omfangsrig, idet de beskæftiger sig med meget alsidige
områder. Arbejdet kan bedst beskrives således, at det drejer sig om et tværgående organ,
der arbejder efter de gamle højskoleprincipper, der går ud på at iagttage, konkludere,
rådgive og inspirere. Alle kunne henvende sig til dem for at få en sådan bistand, og det
var tiltalte og Mogens Amdi Petersen, der dengang alene stod for dette, idet der da ikke
var andre, der arbejdede på dette kontor, og de var til gengæld fri for andre opgaver.
Området er tværgående i den forstand, at det går på tværs af de opdelinger, der er dannet, og det er det også i den forstand, at man selv kan udvælge sine opgaver, hvor man
gør de fornødne iagttagelser og konklusioner, hvorefter man går ind og rådgiver og inspirerer andre. Folk kan naturligvis også selv henvende sig til KLAP om hjælp. Begrebet
Lærergruppens Kasse er senere kommet til dette som en lille biting, men begrebet fandtes
vist ikke dengang, og der ligger ikke andet i dette begreb, end at man på et tidspunkt bad
KLAP om at holde øje med kapitalberedskabet. Endvidere er også begrebet Fordelingsgruppen kommet til, men også her er der blot tale om at iagttage og konkludere, hvorefter man rådgiver og inspirerer. Fra år til år har opgaverne ændret sig, idet det naturligvis har krævet en stor omstilling at gå fra en situation, hvor man kun skulle have indblik i
forholdene i nogle få skoler i et enkelt land, til en situation, hvor det også drejede sig om
meget andet end skoler, og hvor det har ændret sig til at vedrøre forholdene i 50 lande.
Endvidere har forholdene ændret sig fra at vedrøre en meget ensartet aldersgruppe til nu
at vedrøre folk i flere aldersgrupper og mange nationaliteter. Endvidere har man løbende
skullet omstille sig mellem situationer, hvor man var velhavende, og situationer, hvor
man havde en skrantende økonomi. Dette har medført, at også andre end KLAP beskæftiger sig med tværgående arbejde på andre kontorer, hvor de yder en service for de enkelte områder, men KLAP er uanset dette fortsat kun tiltalte og Mogens Amdi Petersen,
og der er udover det anførte om Lærergruppens Kasse og Fordelingsgruppen ikke bestemte områder, som KLAP skal tage sig af fremfor andre. Det er på denne baggrund
håbløst at redegøre for, hvad KLAPs opgaver reelt vedrører, og det er også håbløst at
huske meget om, hvad man har beskæftiget sig med. Nogle opgaver har strakt sig over
halve og hele år, medens andre opgaver har været løst på 5 minutter. Endvidere har tiltalte haft vor vane at glemme næsten alt om, hvad tiltalte har gjort i anledning af sådanne
opgaver, når hun gik i gang med andre, idet det ellers ville være fuldstændigt uoverskueligt. Det har jo i alle disse tilfælde kun været hjælp med råd og inspiration for andre, der
har været tale om.
I en skrivelse hedder det blandt andet:
"Angående den samlede økonomis grundstruktur og dens midler 1992
-----------------------------------------------------------------------------------Omkring grundstrukturen besluttes, at hver enhed i LG fører sit eget økonomiske
liv indenfor rammerne af den fælles økonomis princip.
Det er således driftsherren, der er den økonomiske ledelses daglige nukleus.
Disse enheder kan imidlertid ikke svæve alene i det almene merkantile rum. Dette
ville være i modsætning til de fordeles opnåelse, der også er en god, solid grund til
at være i LG for. Hver af dem tilhører derfor en af LG s hovedformationer.
Af disse findes mellem 4 og 10, hver ledet af et økonomisk kontor med sine
afdelinger.
I sidste ende står driftsherrerne, hovedformationerne og den samlede økonomis

167

 168

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

kontor med dens afdelinger til Marlenes og Ruths rådighed, således at disse to kan
varetage deres ledelse af LG s samlede økonomi i god og informeret orden.
Til slut kommer vort kontor, der selv beslutter over sine forhold til driftsherrer, hovedformationer, den samlede økonomis afdelinger og til Marlene og Ruth.
----Denne grundstruktur spreder arbejde og dagligt ansvar, uddanner mange i den ædle
kunst at drive virksomhed og i håndtering af økonomiske aspekter af en produktiv
hverdag. Samtidig sikrer den som et solidt tjen-folket-system, at de bedste til stadighed står til alles rådighed i et afbalanceret forhold, hvor de fleste gør det meste og de bedste gør det vanskeligste.
----Om den samlede økonomis midler 1992 dette:
De stammer fra indtægter i de enkelte enheder, indbetalt til LG s kasse - dette
sakrosante udtryk for fællesøkonomien - gennem hovedformationernes
økonomiske kontorer.
Som nyskabelse i den samlede økonomis administration indføres for smidighedens,
det uddelte overbliks og den planlægningsmæssige sikkerheds skyld et for 1992 nyt
system. Midlerne i den samlede økonomi udloddes herefter til de områder, hvor
årets hovedaktiviteter, set fra samleøkonomiens side, skal finde sted. Det betyder
der, hvor den planlagte aktivitet i en af LGs hovedformationer har brug for tilskudsmidler, det betyder der, hvor særlig ekspansion er forudset, det betyder der,
hvor tvangsforanstaltninger kræver kapital for at kunne opfyldes, det betyder der,
hvor sikkerheder for gældsforpligtelsers opfyldelse bør opstilles i Det Fælles navn,
det betyder der, hvor den fælles opsparing skal gå op på et højere niveau for hvad
angår massen af midler opsparet i et enkelt år.
Udlodningerne i 1992 foreslås i overensstemmelse hermed gennemført således:
a.
Årskonto 1992 besluttes tilgodeset med 5 mill. us $
b.
LGs samlede drift og ekspansion besluttes tilgodeset med 5 mill us $
c.
USS samlede drift og visse udvidelser og ekspansioner besluttes tilgodeset med 5
mill.us$
d.
(overstreget)
e.
Udvidelser og reguleringer af skoledrift besluttes tilgodeset med 1 mill. us $
Af midlerne under b. afsættes forlods 1 mill. us $ som fælles bufferkapital, hvilken
de administrerende parter under a. til e. er ansøgningsberettigede til. Ansøgninger
kan kun fremkomme som låneansøgninger. Der kan ikke være tale om at honorere
impulsreaktioner i forhold til denne buffer.
---Ved månedsskifte indsamler de nævnte hovedformationers økonomiske kontorer
under Marlenes og Ruths ledelse, vort overopsyn og med Sten og Kim som
udøvende part de forfaldne bidrag til LGs kasse.
Ansvaret for, at driften forløber således som forudset, at bidragene kan falde til

168

 169

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

tiderne herfor, ligger først og fremmest hos driftsherrerne, deres direkte
hovedformationsholdere, men også - og dette understreges - hos Sten og Kim, hos
Marlene og Ruth og hos vort kontor i forskellige, traditionelle udstrækninger og
former. Vort kontor vil i denne forbindelse benytte andre kræfter end vore egne.
..........
I første række er driftsherrerne ansvarlige for deres del - hver især. I anden række
er hovedformationsholderne og deres økonomiske kontorer i snæver forbindelse
med forsamlingsledelserne ansvarlige for bidragenes indbetaling.
I tredie række opkræverne, herunder især Sten og Kim.
I fjerde række og i sidste ende vort kontor.
Disse er de 4 ansvarsrækker. De skal hver især organiseres, således at den
næstfølgende række forbliver arbejdsfri i denne henseende - og samtidig hermed
skal alle 4 organiseres således, at deres systemer kan hjælpe hinanden, dels
sammen, dels med hver enkel række som sin egen organisation, uafhængigt
fungerende, men i stadig aktivitet. Vi indfører altså her en 4-sikring af bidragenes
skabelse, indbetaling og faktiske tilstedeværelse på de rådighedskonti, der oprettes
til områderne a. til e.
........
Midler på
a. kontrolleres af Sten og Kim
b. kontrolleres af vort kontor
c. kontrolleres af Sten og Kim
........"
I en anden skrivelse hedder det blandt andet:
"Kommentar til de 4 rækker i kontrol- og inspirationssystemet for den samlede
økonomi.
-----------------------------------------------------------------------------------------------1. række. Driftsherrerne.
Deres ansvar er politisk set driften af virksomheden.
........
Vi snakker her om farmeren, forstanderen og sorteringscentralens lg - leder. Det er
den enkelte driftsherre, der bærer dette økonomiske ansvar. Det er fra denne,
bidragene kommer. Derfor er den selvstyrebevidsthed, vi i disse år indprenter både
disse driftsherrer, men såsandelig også deres første ledelsesrække, af afgørende betydning for både den politiske indsats med driften og dagligdagen som for den økonomiske opgave med dagen og vejen og kistebunden og LGs kasse.
.........
2. række. Hovedformationsholderne og deres økonomiske kontorer.
Først må vi have delt LG i sine hovedformationer. Disse er
a. Federationen for UFF og HUMANA

169

 170

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

b. Federationen for LGs Afrikanere
c. LGs højskoler og efterskoler
d. LGs Småskoler
e. LGs friskoler m.v.
f. LGs internationale efterskoler
g. LGs øvrige skoler
h. USS
i. LGs handlende
j. LGs fabrikker
k. LGs projektvirksomheder
l. LGs specialselskaber
m. LGs generelle selskaber
Hver af disse hovedformationer har en holder. Dennes opgave er det fra sin 2. rækkeposition indenfor ordningen omkring LGs samlede økonomi at tilsikre
bidragenes rettidige og fyldige indbetaling.
...........
Hovedformationsholdere er
a. Federationen for UFF og HUMANA
b. Federationen for LGs Afrikanere
c. LGs højskoler og efterskoler
d. LGs småskoler
e. LGs friskoler
f. LGs internationale efterskoler
g. LGs øvrige skoler
h. USS
i. LGs handlende
j. LGs fabrikker
k. LGs projektvirksomheder
l. LGs specialselskaber
m. LGs generelle selskaber

Marlene/Ruth
Marlene/Ruth
........
.......
Anne Marie Hansen
Anne Marie Hansen
.......
Sten og Kim
Marlene/Ruth
Sten og Kim
Sten og Kim
Marlene og Ruth
Didde

Det ses heraf, at en forsamlingsledelse ikke er en hovedformationsholder, men kan
være det, at forsamlingsledere kan have andre områder af den samlede økonomi at
være holder af, at mennesker på den anden side Atlanten godt kan være holdere af
herværende aktivitet og at mennesker med snæver kontakt med den samlede
økonomi aldeles ikke behøver være hovedformationsholdere - samt at Marlene/
Ruth udgør en ikke ubeskæftiget del af denne 2. række i kontrol- og
inspirationssystemet.
Det vil være de hidtil involverede parter, der foretager den til denne teoretiske
opdeling i hovedformationer hørende inddeling af alle LGs selskaber, institutioner
etc.
3. række. Opkræverne. Indsamlerne.

170

 171

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

Under vort kontors ledelse og med Marlene og Ruth som daglige medvidere og
indsamlingspartnere organiserer og systematiserer og tilsikrer Sten og Kim
bidragsopkrævningen.
Hertil hører opstillingen af en
1. oversigt over hver eneste bidragyder ned månedlige bidragsstørrelse.
2. oversigt over kommunikationskanaler til disse bidragydere med navn, stilling og
særaftaler vedhæftet.
3. oversigt over hovedformationer med tilhørende driftsherrer og holdere.
4. midtmånedsantydningsføler hos hver hovedformationsholder med henblik på
hurtig indsats for: at sikre bidraget ved månedens slutning.
5. sikkerhedskategorisering af bidragyderne, således at sikre lades i fred, usikre udsættes for stadige "hold-up"s i både driftsherreleddet og i
hovedformationsholderledet.
6. oversigt over alle de konti, bidragene indbetales på, således at alle indtægter til
LGs kasse kan ses ved et studium af disse konti på en given dag i hver måned.
7. oversigt over de konti, bidragene derpå samles sammen i vedtagne klumper på,
således at alle indtægter til LGs kasse ved studiet af disse konti påny kan ses på en
given dag i hver måned.
8. kommunikationsrunde til rette vedkommender, efterhånden som ethvert trin i
denne aktivitetsrække er tilendebragt.
........
4. række og i sidste ende. Vort kontor.
Dette kontor handler efter egen dagsorden og med egne midler. Det er den 4.
række i kontrol- og inspirationssikkerheden omkring den samlede økonomi, så det
vil være kontorets opgave at kontrollere f. eks. dette system og dets systematiks
funktion og at inspirere f. eks. ligesom kontoret har inspireret til dette system og
dets systematik.
---Det gælder for alle rækker, at de skal operere uafhængigt af, hvad andre rækker
måtte foretage sig eller ikke. Det forhold, at driftsherrrene kan sikre alle andre
række er arbejdsfri tid ændrer på ingen måde dette.
Alle rækker har altså til opgave at kontrollere og inspirere. Nogle kun sig selv og
sine, andre både sig selv og andre, alle har de tydelige opgaver og alle skal arbejde
med deres opgaver uafhængigt af de andre. Det hjælper altså ikke i dette faktiske,
at driftsherrerne gør det hele - alle andre skal gøre deres alligevel. Med dette sagt,
skulle vi her have et sikrere system til kontrol og til inspiration. Blot fordrer
systemet orden, forudseenhed og påpasselighed. Det giver til gengæld sikkerhed,
rigelighed og fælles glæde. En lille omkostning for en stor gevinst.
For at fuldende uddelingen af selskaber, institutioner etc. på dette system, mangler
vi at forsyne a. til e. i udlodningssiden med ansvarsområder for hvad angår de til
hvert bogstav hørende selskaber, institutioner etc.
Der skal fremstilles en liste af Sten og Kim og Marlene og Ruth til vort kontors
godkendelse senest med udgangen af januar 1992. Indtil denne liste foreligger
ratificeret, bestemmer Marlene og Ruth med Sten og Kim som praktisk udøvende

171

 172

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

over forholdet."
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen indholdet af disse
skrivelser og har foreholdt tiltalte, at man ved begrebet "vort kontor" synes at forstå
tiltalte og tiltalte Kirsten Larsen, og at det synes at fremgå af brevet, at det er "vort
kontor", der har de afgørende ledelsesmæssige funktioner.
Tiltalte har forklaret, at dette er et stykke papir ud af mange papirer med overvejelser
om, hvorledes man kunne lave det. Brevet er skrevet af tiltalte, og det skal forstås som et
overvejelsespapir vedrørende noget, om hvilket man i hvert fald kan sige, at sådan er det
aldrig blevet. Det beskriver kun en overvejelse og måske ikke engang en overvejelse om
noget, der faktisk ville kunne ske. Det har naturligvis været et problem at få samling over
noget, der har været i alvorlig vækst. Tiltalte har ikke engang en egentlig erindring om
papiret, og tiltalte tror slet ikke, at indholdet har været forelagt for nogen. Bidragspligten
er et udtryk, der bruges vedrørende det kommercielle, idet det er vanskeligt at finde frem
til, hvilken kapitalberedskab der skal være. Tanken om, at farmeren eller den tilsvarende
person skulle bære det økonomiske ansvar, er ikke noget, der er ført ud i livet. Bidragsspørgsmålet vedrører kun de private midler, der omfatter dels opsparing af lønninger og
dels overskud ved de pågældende virksomheder. Bidragene kan søges af koncernerne
imellem, og tanken er, at man skulle kunne overføre et overskud fra et sted i koncernen,
og herved kommer driftslederen ind i billedet. Brevet dækker ikke over et virkeligt forhold. Malene og Ruth har simpelt hen ikke haft de anførte funktioner. Brevets spekulative karakter ændres ikke ved, at der står "er", for det er naturligt at formulere sig således,
når man redegør for en tanke. Tiltalte husker ikke nærmere Marlenes og Ruths opgaver
omkring 1992, men tiltalte vil tro, at de arbejdede blandt Lærergruppens økonomer. De
arbejdede ikke med disse ting, og de 8 punkter, der ligeledes er anført, var blot overvejelser, der aldrig blev ført ud i livet. Man må forstå det hele som et fællesskab, hvor man
har haft kendskab til hinanden igennem 20 år, og hvorunder man har gensidig tillid til hinanden. I 1992 havde tiltalte og Kirsten så mange erfaringer, at det var naturligt for mange at henvende sig til KLAP for at drage nytte af deres erfaringer. Man kunne da tale om
tingene, og hvis nogen kom i knibe, kunne henvendelserne for så vidt gå begge veje, idet
det var naturligt, at man drager nytte af hinanden. Man ville herunder også i visse tilfælde
kunne inddrage tredjeparter, såfremt nogen kom i knibe. Der er ikke tale om, at der gives
ordrer. Tiltalte har den ene gang efter den anden siddet og skrevet papirer om, hvorledes
der kunne holdes styr på væksten, og han har herunder også inddraget tanker om en mere hierarkisk opbygning, idet det har ærgret ham, at systemet er så fladt, men det er aldrig lykkes at få det ændret.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at dokumentet er fundet hos Sten Byrner.
Tiltalte har hertil erklæret, at det godt kan være, at de personer, der står i papiret, har set
det, men det afgørende er, at tiltalte ikke giver ordrer til Lærergruppen.
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at tiltalte ikke husker, i hvilken sammenhæng tiltalte
har modtaget dette notat. Det er formentlig skrevet omkring 1992, da det handler om
dette år, men tiltalte kan ikke herudover nærmere tidsfæste det. Tiltalte har sandsynligvis
læst det på et tidspunkt, men tiltalte kan sige, at dette notat ikke er et udtryk for, hvor-

172

 173

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

dan det faktisk var. Tiltalte betragter det som et enkeltstående indlæg, der ikke er blevet
til noget. Det er rigtigt, at overskud fra et sted kan overføres til andre steder, men det er
her afgørende, at de parter, der har forhandlet herom, har poster de enkelte steder i virksomhederne i Belize og lignende steder, hvor der forhandles herom. Det var disse parter,
der fandt ud af, hvorledes de skulle ordne disse sager mellem hinanden, og tiltalte deltog
heri. Tiltalte kan ikke umiddelbart se nogen sammenhæng mellem dette notat og den clearingvirksomhed, der kunne foregå igennem Kirchheiner Brothers Ltd. Man har naturligvis gjort sig nogle overvejelser om, hvordan dette kunne ske på den bedste måde, men
det her foreliggende notat er blot at betragte som et indlæg vedrørende dette spørgsmål.
En af de attraktive ting ved at være i Lærergruppen er, at man har fri adgang til at blande
sig i det, som andre laver, og at det ikke blot er noget, man har ret til at gøre, men at det
også er noget, man har pligt til. Man har således både er en pligt og ret til at blande sig i
forhold, selv om de ikke har sammenhæng med noget, man selv laver i hverdagen. Det er
også attraktivt for dem, der modtager sådanne henvendelser, idet de kan bruge dem eller
lade være med at bruge dem, men de får i hvert fald herved forslag, som de kan lade indgå i deres overvejelser. Den indsamling af forfaldne bidrag til Lærergruppens kasse, der
omtales, og som ifølge forslaget skal ske med Ruth og Marlenes ledelse og med KLAPs
overopsyn, kan tiltalte ikke genkende som nogen realitet, og det samme gælder omtalen
af Kim og tiltaltes samarbejde. Et sådant samarbejde blev aldrig rigtig til noget, og tiltalte
og Kim har aldrig haft noget arbejde med at indsamle forfaldne bidrag til Lærergruppens
Kasse. Tiltalte ved heller ikke, hvad der nærmere menes med omtalen af en buffer på 1
mill. kr. og vedrørende spørgsmålet om at søge om lån. Såfremt der fandtes en nødlidende virksomhed, søgte denne enten om lån hos en bank eller fra en anden virksomhed, der
havde overskud, og i det, der kan kaldes Lærergruppens Kasse, og som Mogens Amdi
Petersen og Kirsten Larsen havde at gøre med, blev man kun rodet ind i spørgsmålet
vedrørende beredskabet, der skulle være til rådighed. Dette var det eneste, som Lærergruppens Kasse var involveret i, og når blot det var konstateret, at det fornødne kapitalberedskab var der, måtte man selv forhandle med de mennesker, som det vedrørte.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af skrivelsen, at tiltalte i
skrivelsen sammen med Kim er anført som hovedformationsholder, og har spurgt, hvad
der lå i dette udtryk.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke rigtig kan hjælpe med, hvad dette betyder, for tiltalte
ved ikke, hvad der menes hermed, og tiltalte kom ikke til at arbejde sammen med Kim i
et egentligt samarbejde.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i skrivelsen findes en opstilling i 8
punkter, som tiltalte og Kim skulle foretage en opstilling af under "vort kontors ledelse
og med Marlene og Ruth som daglige medvidere".
Tiltalte har forklaret, at disse 8 punkter ikke er retvisende for tiltaltes opgaver. Tiltalte
ved ikke, hvad der er tænkt på her. Tiltalte lavede ikke sådanne oversigter, som der her
er omtalt. Det har heller ikke været således, at de skulle indstille noget til KLAP, hvis der
var usikkerhed i økonomien.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om der er taget den kontakt til Ruth og

173

 174

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

Marlene, som omtales i skrivelsen.
Tiltalte har erklæret, at det er der ikke.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der er sket udarbejdelse af den liste, der er
omtalt i slutningen af brevet, og som skulle godkendes af "vort kontor".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke tror, at tiltalte har lavet en sådan liste. Tiltalte erindrer i hvert fald ikke at have gjort dette. Det var ikke således, at Mogens Amdi Petersen
skulle godkende noget, således som det er anført.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte så har gemt dette papir igennem
mere end 10 år.
Tiltalte har forklaret, at da tiltalte besluttede at ophøre i alle sine funktioner og deltagelse
i Lærergruppen i det hele taget i december måned 1992, havde tiltalte en del papirer hos
sig, og tiltalte har formentlig i december måned 1992 eller januar måned 1993 siddet med
disse dokumenter og kategoriseret dem i forskellige klumper efter, hvem der kunne have
gavn af dem til at løse ikke færdiggjorte opgaver. Tiltalte har da lavet en bunke til Michael Hermann og en til Kirsten Fuglsbjerg, og der er da ofte givet påtegninger om, hvad
tiltalte havde gjort. Tiltalte har herefter lagt dem i konvolutter, men han fik ikke sendt
dem afsted. Tiltalte så ikke disse papirer i tiden efter, at han dengang sad og sorterede
dem, idet tiltalte ikke var stolt af de forskellige dispositioner, han havde lavet, og han har
derfor ikke efterfølgende kunnet få sig selv til at se i dem, idet han helst ville glemme det
hele. Tiltalte vil tro, at tiltalte i sin tid havde fået et sådant brev på telefax, idet man dengang mest modtog sin post på denne måde.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i skrivelsen var benyttet udtryk om, at
man i vort kontor "besluttede". Anklagemyndigheden har spurgt, hvorledes tiltalte optog
det, at man anvendte sådanne udtryk, hvis vort kontor ikke kunne træffe sådanne
afgørelser.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte formentlig var tilfreds med at få et indlæg om, hvorledes
tingene kunne være, men han husker ikke konkret sin reaktion på skrivelsen.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at tiltalte formentlig har set denne
skrivelse dengang, når hun ved, at den er fundet hos Sten Byrner. Det er ikke er brev,
idet der ikke står "kære Sten" eller lignende. Da det ikke er rettet til nogen, har det været
et overvejelsespapir. Tiltalte husker faktisk ikke, om hun har set det dengang.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der i skrivelsen menes med ordet
"driftsherren".
Tiltalte har erklæret, at herved forstås der en, der driver en virksomhed, og der tænkes
her nok kun på en person fra Lærergruppen, der gør dette.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der forstås ved begrebet "hoved-

174

 175

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

formationerne".
Tiltalte har erklæret, at dette begreb er ingenting. Tiltalte genkender ikke engang navnet
som noget, hun kan sætte i sammenhæng med noget. Det er ikke noget, der har eksisteret.
Anklagemyndigheden har overfor tiltalte oplæst fra skrivelsen om de indsamlinger af
bidrag, som "hovedformationernes økonomiske kontorer under Marlenes og Ruths
ledelse, vort overopsyn og med Sten og Kim som udøvende part" skulle foretage, samt
om "hovedformationsholdernes" medansvar.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte genkender de tanker, som det anførte er udtryk for, men
ikke som noget, der kan kaldes "hovedformationsholder". Der er ikke et sådant begreb,
og der har ikke været et sådant begreb. Det samme gælder udtrykket "hovedformationernes økonomiske kontorer". Tiltalte synes, at det er et problematisk stykke
papir, og det er i hvert fald ikke noget, der nogensinde er blevet til noget. Hvis tiltalte
havde læst det dengang, ville hun nok også have sagt noget i den retning til ham, men
han har muligvis skrevet det ud fra et ønske om, at man burde have mere styr på tingene.
Tiltalte forstår faktisk ikke, hvorfor det er kommet uden for kontoret, idet det kun kan
have drejet sig om private tanker på et bestemt tidspunkt, men hun kan jo se, at det ser
ud til at være endt på Sten Byrners computer. Der er imidlertid intet i dette, der er genkendeligt som noget, det eksisterer. Da det kun er et overvejelsespapir, er det kun udtryk
for, at Mogens Amdi Petersen har iagttaget noget og gjort sig nogle tanker om de muligheder, der kunne være for, at det var anderledes, og det er noget, han her har gjort ved
årsskiftet. Det er ikke et korrekt papir, og det er kun 1 ud af 10 af den slags papirer, der
normalt bliver til noget. Det er formentlig et stykke papir, der ikke burde være kommet
ud af kontoret, men når Sten har haft det, må det været kommet ud, og tiltalte kan i så
fald forestille sig, at det har været drøftet lidt og ikke er blevet til noget. Det var på et
tidspunkt, hvor der skete mange tiltag i USS, og derfor kunne skrivelsen være formuleret
som en overvejelse om, hvordan der kunne være mere styr på det. Det blev aldrig således, at der blev indsamlet noget, der kan kaldes bidrag, af Ruth og Marlene, og Kim og
Sten kom aldrig rigtig til at arbejde sammen. Ruth og Marlene samlede oplysninger ind
om kapitalberedskabet til Lærergruppens Kasse, således som tiltalte nærmere har forklaret, og de kan udover dette bedst selv forklare, hvilke tværgående opgaver de påtog sig
sammen med de 20 andre, der fandtes i Lærergruppens økonomi.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst
var de to, der havde det største og bredeste kendskab til Lærergruppens økonomi.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte mener, at der må have været omkring 8 personer, der havde et sådant overordnet kendskab. Spørgsmålet om, i hvilket omfang de i anledning heraf
foretog sig noget, der kan kaldes ledelse, kan de dog bedst selv forklare.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte de 8 punkter, der er omtalt i skrivelsen, og har
spurgt tiltalte, hvad der nærmere lå i betegnelsen "bidragsopkrævningen".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kan svare på, hvad der nærmere lå i et ord, der er

175

 176

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

anvendt i forbindelse med noget, der aldrig blev til noget. Tiltalte kan derimod sige, hvad
ordet "bidragspligt" dækker over. Det er et begreb, der kun kan benyttes i relation til de
kommercielle virksomheder. Driftsherren lægger her sit eget budget, og han vil drøfte
dette med et forum, der for eksempel kan omfatte personerne fra landbrugsvirksomheder
i det samme land og et forum, hvor der også er nogen fra andre lande med. Derefter vil
han drøfte dette budget med sin bestyrelse, og såfremt det herefter bliver vedtaget i bestyrelsen, bliver det en aftale, der går ud på, at der vil kunne fremkomme så eller så meget fra virksomheden til den fælles opsparing. Det er således noget, der altid kommer fra
driftsherren selv, men herefter er det en aftale.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om KLAPs kontor skulle have meddelelse om
bidragets størrelse.
Tiltalte har erklæret, at dette skulle kontoret efter den skrivelse, anklagemyndigheden har
omtalt, men dette blev ikke til noget, og det rager ikke Lærergruppens Kasse eller
KLAPs kontor, hvad bidragspligten er. Derimod skal Lærergruppens Kasse i et givet øjeblik vide, hvad der samlet er af frie midler for at se, om der er det fornødne kapitalberedskab, men dette er noget helt andet.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der faktisk står kontrollere i nærmest hver
anden sætning i skrivelsen.
Tiltalte har erklæret, at det må have været ønsketænkning fra Mogens Amdi Petersens side, og det bliver mere og mere forkert at kommentere et ikke eksisterende system.
Såfremt der i det hele taget skulle foregå noget, der kunne kaldes kontrol, skulle denne
gå ud på at se, hvad der faktisk sker, ligesom man i fysikken laver en måling. Tiltalte vil
tro, at det ville have været sådan, hvis det blev til noget, men det blev aldrig til noget.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om disse problemstillinger blev drøftet mellem
tiltalte og Mogens Amdi Petersen.
Tiltalte har erklæret, at hun tror det faktisk ikke. Han kunne sætte sig til en skrivemaskine og skrive nogle overvejelser, og det behøvede tiltalte ikke at blande sig i. Hvis
skrivelsen havde ramt betydeligt mere præcist, kunne den være kommet ud til nogle flere.
Måske har tiltalte slet ikke deltaget i overvejelserne, men hun kan godt have
kommenteret det for ham og sagt, at det ikke skulle blive til noget. Tiltalte husker dog
intet om dette.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man drøftede mere generelt, om der var
behov for større kontrol.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte tror det faktisk ikke. De 75 % af 700 mennesker, der
driver virksomhed med mange mennesker som ansatte, og som har et helt personligt
ansvar herfor, er en realitet, og dette her har slet ikke relation til denne realitet.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsens forsvarer har forespurgt tiltalte, om tiltalte Mogens
Amdi Petersen tit arbejdede således, at han blot skrev tanker ned.

176

 177

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

Tiltalte har erklæret, at dette gjorde han meget tit, og det var hyppigt slet ikke korte
skrivelser. De forløb gennem en proces, hvoraf noget kunne afsluttes hurtigt, fordi det
faldt til jorden fra starten, medens andet kunne forløbe gennem flere måneder. Det kunne
dreje sig om hvadsomhelst, herunder kunst, sundhed, sygdom, og ofte undervisning, hvor
man har udviklet nye undervisningssystemer, hvilket er en stor del af det, de beskæftigede sig med, og som jo ikke er med i denne sag.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsens forsvarer har foreholdt tiltalte, at tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret om, at han kunne ønske sig en mere hierarkisk opbygning, men
at dette ikke var muligt.
Tiltalte har erklæret, at Mogens Amdi Petersen har talt om, at der var en flad struktur,
og dette er helt rigtigt, når det drejer sig om KLAPs kontors forhold, men her har han
kun tænkt på den tværgående servicefunktion, der lå uden for selve bestyrelsesorganerne
og ledelsesorganerne i øvrigt i selskaberne, for inde i selve disse organer er der en egentlig ledelsesfunktion og et ledelsesansvar. Inden for de enkelte virksomheder er systemet
således næppe fladt, idet der er tale om et egentligt ledelsesansvar, og i store grupperinger, som for eksempel Federationen, kunne man træffe beslutninger, der vedrørte de
ting, man her beskæftigede sig med, men her var de et lille kontor, og der var samtidig
her oftest tale om emner, der vedrørte Lærergruppen som helhed, og om den måde, de
havde valgt at arbejde sammen på på tværs af de egentlige grupperinger. Lærergruppen
er en samlivsform, og over for en sådan er det ikke er muligt at tale om ledelse, hvorimod en bestemt virksomhed kan være ledet.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der lå i begrebet "vort kontors overopsyn".
Tiltalte har hertil erklæret, at hun kun kan svare på dette uden relation til det anførte
papir, da det ikke blev til noget. "Vort kontor" har ikke noget overopsyn for økonomien
bortset fra det, tiltalte har forklaret vedrørende opsynet med størrelsen af
kapitalberedskabet, og dette var faktisk ikke en stor sag, idet der kunne gå lang tid
imellem, at de foretog sig noget herom. Det er det samme problem som det lille c, som
blev gentaget i et brev et halvt år senere end det første brev. Tiltalte tror simpelt hen
ikke, at disse ting kan have noget at gøre med hinanden.
Forevist skrivelsen har tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen forklaret, at tiltalte ikke husker at have
set brevet før under sagen, men det kan meget vel være, at hun har set det uden
efterfølgende at huske det. Det er et papir, som nogen har skrevet om sine overvejelser,
og det er næsten uetisk at spørge til et dokument med en sådan status. Tiltalte opfatter
det som forestillinger, og hvis hun på et tidspunkt så det, ville hun næppe have reageret,
idet det ikke kunne opfattes anderledes. Hun vidste jo udmærket, hvordan det foregik i
Lærergruppen.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har spurgt tiltalte, om begrebet bidragspligt siger
tiltalte noget.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte ved, at Annicken har brugt begrebet i forbindelse med, at

177

 178

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

hun ud fra nogle betragtninger lavede budgetter for Handelshuset, og tiltalte tror også, at
Jonas har brugt udtrykket i et par måneder. Det er dog ikke et ord, der har haft mening
for tiltalte i det daglige arbejde.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har spurgt tiltalte, om ordet bidragsopkrævning siger tiltalte noget.
Tiltalte har erklæret, at dette begreb siger slet ikke tiltalte noget. Et selskab, der har tjent
overskud, har pengene stående på sin konto, og det kan have meddelt, at der hos selskabet findes det og det kapitalberedskab, men "dermed er den potte ude". Man går bestemt
ikke ud og samler penge ind.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen og har spurgt, om tiltalte tidligere har set denne skrivelse.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kun har set denne skrivelse her i retten.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det i skrivelsen hedder:
"I sidste ende står driftsherrerne, hovedformationerne og den samlede økonomis
kontor med dens afdelinger til Marlenes og Ruths rådighed, således at disse to kan
varetage deres ledelse af LG s samlede økonomi i god og informeret orden.
Til slut kommer vort kontor, der selv beslutter over sine forhold til driftsherrer, hovedformationer, den samlede økonomis afdelinger og til Marlene og Ruth."
Anklageren har spurgt tiltalte, om dette var en korrekt gengivelse af tiltaltes arbejdsopgaver i Lærergruppen.
Tiltalte har erklæret, at brevet ser ud til af være fra begyndelsen af halvfemserne, og
tiltalte kender ikke den sammenhæng, som dette brev er skrevet i. Tiltalte kan ikke
bekræfte, at det er en korrekt gengivelse af tiltaltes opgaver, der her er angivet, for
tiltalte forstår simpelt hen ikke betydningen af det, der er anført i skrivelsen. Tiltalte vil
helst ikke fortolke et papir, som tiltalte ikke har set før, og tiltalte vil meget nødig gætte
på, hvad meningen i skrivelsen er.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte og Ruth Sejerøe-Olsen i tiden fra
1992 og fremover varetog ledelsen af Lærergruppens samlede økonomi, således som det
er anført i skrivelsen.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kun vil svare på dette spørgsmål uden sammenhæng med
dette papir. Tiltalte ved i øvrigt ikke, hvad man mener med ordet "varetog", og dette gør
det vanskeligt at svare på spørgsmålet.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad tiltalte foretog sig på tidspunktet i begyndelsen af halvfemserne.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte var en af de økonomer, der arbejdede inden for den

178

 179

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

gruppering, der kaldes Lærergruppens Økonomi. Fra slutningen af firserne og frem til i
dag har denne gruppering bestået af omkring 60 personer, hvoraf ca. 25 - 30 personer ad
gangen opfattede sig som Lærergruppens Økonomer, men der var ingen ledelse, og det
var ikke noget, man "meldte sig ind i" eller "meldte sig ud af". Det var forskelligt, hvad
de enkelte af disse personer var dygtige til, og det var forskelligt, hvad disse personer i
øvrigt beskæftigede sig med, og der var som nævnt ingen ledelse, idet man blot lavede sit
eget arbejde og tog sig af det, man var god til
I en skrivelse af 13. september 1992 hedder det:
"SBs OPGAVER I FORBINDELSE MED USS:
---------------------------------------------------------------------------------·Budgetter, likviditeten og produktionsplaner for alle USS-virksomheder. Drift og
udvidelser.
·Status for oekonomi og produktion alle USS-virksomheder i periode-systemet.
Drift og udvidelser.
·Udbetalinger af penge fra c) til drift og udvidelser.
·Administrative systemer tilpasset de enkelte farmere og farme/ virksomheder.
· Kommunikation med farmere og de lokale Finansur-kontorer.
·Saerlige profit-centre.
·Private forhold for kammeraterne i USS
·Landbrugsraadgivning.
·Financierings-sager
·Refinancierings-sager
·Nye ejendomme / projekter
·Revision af alle USS-selskaberne
·Selskabs-pasning for alle USS-selskaberne
·Ejendomsretlige forhold for alle USS ejendomme
·Gaelds- og vaerdi-opgoerelser for alle USS-ejendomme.
·Repraesentations-opgaver i.f.t. visse centrale og lokale USS-selskaber, USSkontakter og USS-kontrakter.
Oekonomiske beregninger af den samlede USS-virksomhed til brug for strategisk
oekonomisk planlaegning."
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen opstillingen af disse
punkter i skrivelsen, idet man har oplyst, at dette dokument er fundet hos Sten Byrner.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kender papiret, og tiltalte kan ikke stå inde for det.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om udtrykket "udbetalinger af penge fra c)
til drift og udvidelser", kan være en henvisning til den tidligere omtalte skrivelse angående "den samlede økonomis grundstruktur og dens midler 1992" fra tiltalte, hvor der
omtaltes: "c. USS samlede drift og visse udvidelser og ekspansioner".
Tiltalte her hertil erklæret, at da det brev, der henvises til af anklagemyndigheden, ikke
har set virkeligheden, er det ikke muligt, at der kan være nogen sammenhæng. Tiltalte
ved ikke engang, hvem der har skrevet brevet med opstilling af punkter, og da tiltalte

179

 180

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

aldrig har set det, kan tiltalte heller ikke sige noget om det.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Sten Byrner, at der i den tidligere omtalte
skrivelse fra KLAP tales om "c. USS samlede drift og visse udvidelser og ekspansioner
besluttes tilgodeset med 5 mill. us $". Anklagemyndigheden har endvidere foreholdt
tiltalte, at der i skrivelsen, der handler om "SBs opgaver i forbindelse med USS", er
opstillet et punkt, der hedder "udbetalinger af penge fra c. til drift og udvidelser".
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om der herved er refereret til den skrivelse,
som tiltalte Mogens Amdi Petersen havde skrevet.
Tiltalte Sten Byrner har hertil erklæret, at det er der ikke, for det papir, som Mogens
Amdi Petersen havde lavet, blev jo ikke til noget. Brevene har intet med hinanden at
gøre.
Anklagemyndigheden har i et senere retsmøde forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen
den tidligere omtalte skrivelse og har oplæst følgende:
"Udlodningerne i 1992 foreslås i overensstemmelse hermed gennemført således:
a.
Årskonto 1992 besluttes tilgodeset med 5 mill. us $
b.
LGs samlede drift og ekspansion besluttes tilgodeset med 5 mill us $
c.
USS samlede drift og visse udvidelser og ekspansioner besluttes tilgodeset med 5
mill.us$
d.
(overstreget)
e.
Udvidelser og reguleringer af skoledrift besluttes tilgodeset med 1 mill. us $
Af midlerne under b. afsættes forlods 1 mill. us $ som fælles bufferkapital, hvilken
de administrerende parter under a. til e. er ansøgningsberettigede til. Ansøgninger
kan kun fremkomme som låneansøgninger. Der kan ikke være tale om at honorere
impulsreaktioner i forhold til denne buffer."
Anklagemyndigheden har herefter forevist tiltalte den foran omtalte oversigt over "SBs
opgaver i forbindelse med USS" og har herfra oplæst ordene: "udbetalinger fra c) til drift
og udvidelser". Anklagemyndigheden har endvidere oplæst følgende:
"UDBETALINGER AF PENGE FRA C):
Der er til dato i 1992 udbetalt ca. 4 mio USD fra LGs kasse til USS til
driftstilskud, renter/afdrag og udvidelsesprojekter.
Og der skal endnu i 1993 udbetales ca. 1,5 - 2 mio USD."
Anklagemyndigheden har endvidere for tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen oplæst denne

180

 181

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

tiltaltes tidligere forklaring, hvori det blandt andet hedder:
"Det er det samme problem som det lille c, som blev gentaget i et brev et halvt år
senere end det første brev. Tiltalte tror simpelt hen ikke, at disse ting kan have
noget at gøre med hinanden."
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det var dette brev, tiltalte dengang tænkte
på, dengang tiltalte forklarede som anført.
Tiltalte har hertil erklæret, at det sidst foreviste på side 2 så tiltalte dengang ikke, og det,
tiltalte dengang havde set i retten, var det, der forinden er blevet vist på side 1 i bilaget.
Det var på grundlag af dette, tiltalte dengang udtalte sig som anført.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte under denne forklaring erklærede, at "tiltalte tror simpelt hen ikke, at disse ting kan have noget at gøre med hinanden."
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte naturligvis må erkende, at det umiddelbart ser ud til,
at det er "det samme c", der går igennem disse breve, og tiltalte er enig i, at det ser ud til,
at Sten Byrner må have set det brev, hvor dette c findes, men dette brev omtaler en organisering af Lærergruppen som en ikke flad struktur, og dette er bestemt ikke blevet en
realitet. For at forstå baggrunden for denne skrivelse må man gøre sig klart, at det i perioden 1985 - 1995 var en meget stor vækstperiode, og at opgaven med at udføre en
tjenesteydende funktion i en sådan periode på mange tidspunkter var vanskelig at
"handle", fordi mange troede, at det, de kom hen til, var noget, de kunne. Somme tider
kunne de det imidlertid ikke, og nogle satte blot penge til, hvor de troede, at de kunne
tjene penge, og andre ville simpelt hen hurtigt hjem. På denne måde var det i disse 10 år
en brydningernes tid, og når de kun var to personer til at udføre den tjenesteydende
opgave som service for disse mennesker, var de i virkeligheden for få. Samtidig var det
en tid, hvor de var ved at ophøre med at have de store fælles møder, som de tidligere
havde haft, og det var derfor i denne tid, hvor de nu ikke kom så mange mennesker
sammen så ofte som tidligere, og hvor der skete så meget nyt og uvant for mange, naturligt, at man gjorde sig nogle overvejelser om, hvordan man skulle "handle" en sådan
vækst og få det organiseret på en måde, så det kom til at foregå glidende og uden alt for
mange kontroverser. Dette gjaldt i mange henseender, herunder også med hensyn til
spørgsmålet om at sørge for, at man fik de fornødne penge ud til farmene til den rigtige
tid. Der var således mange ting, der tidligere havde været mere enkle, og som nu så ud til
at være under opløsning, og dette krævede mange overvejelser, idet man naturligvis måtte overveje, hvorledes de forskellige virksomheder kunne få en overskudsgivende drift.
Når tiltalte imidlertid kan sige, at brevet ikke havde betydning, skyldes det, at tiltalte faktisk ved, at det, der står i brevet, ikke blev til noget, og det kunne ganske enkelt slet ikke
laves sådan. Der har sikkert også været flere end Amdi, der ønskede sådanne ændringer,
men sagen er simpelt hen den, at når man rådgiver, kan man ikke give befalinger. Disse
to funktioner er ikke forenelige. Tiltalte kan derfor sige entydigt, at dette ikke er blevet
til noget. KLAP udførte en rådgivende funktion, og når man har rådgivet, går man fra
det, der blev rådgivet om, idet man da har udført sin funktion. Dette er i modsætning til,
hvad der sker, når man giver befalinger. Har man givet befalinger, har man selv truffet

181

 182

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

afgørelsen, og så skal man selv følge dette op for at sikre sig, at befalingerne bliver
udført. I det arbejde, der foregår i Lærergruppen som tværgående arbejde uden for de
enkelte juridiske enheder, rådgiver man i den førstnævnte forstand, og det er dette, der
kan være vanskeligt at forstå for andre, idet det herved kan virke ret uorganiseret, men
det vil slet ikke kunne være anderledes. Der har været et par eksempler i Lærergruppen
på, at nogen ville bestemme over andre, og det har altid kun givet problemer, når dette
var tilfældet. Det var tanker om disse spørgsmål i denne brydningstid, der kom til udtryk
i brevet, og det var tanker om, hvorvidt man ikke kunne gøre det mere organiseret ved at
have noget mere kontrol med det, der foregik. Dette er tiltaltes fortolkning af brevet,
men Amdi kan sikkert selv sige mere om det, herunder om det for hans vedkommende
var et egentligt ønske, eller om det bare var overvejelser.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det står i brevet, at "USS samlede drift og
visse udvidelser og ekspansioner" blev besluttet tilgodeset med 5 mill. USD. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at dette virker som en meget konkret beslutning.
Tiltalte har hertil erklæret, at uanset dette er situationen således, at man kun kan bevilge
noget, når der kommer ansøgning. Det kan derfor ikke være en bevilling, der her blev givet til noget, og derfor kan det kun have drejet sig om nogle overordnede overvejelser
om, hvad man forventede, at der ville blive behov for. Om Sten så har forholdt sig til dette ved at bruge det som en slags ramme, er noget andet, og noget af det, der står i skrivelsen, kan jo godt have duet, selv om andet af det ikke har duet.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst overtog den samlede økonomi i Lærergruppen, således som det er udtrykt i skrivelsen.
Tiltalte har hertil erklæret, at der ikke findes nogen samlet økonomi i Lærergruppen. De
kunne derfor ikke overtage denne. Ruth og Marlene har derimod samlet oplysninger ind
til brug for Lærergruppens Kasse en gang om måneden, således som tiltalte og andre har
forklaret om.
I en skrivelse, der er påført datoen den 20. september 1992, og som er underskrevet
K+K Klap", hedder det:
"Reglerne for pengenes stroem indenfor et givet kredsloeb.
-------------------------------------------------------------------------------Der er her tale om midler fra LGs kasse/Finansur TIL projekter i USS og midler til
LGs kasse/Finansur FRA projekterne i USS
---To forhold altså. To adskilte forhold i den forstand, at afhaengigheden mellem dem
ikke er en DIREKTE afhaengighed, en altsaa: Hvis ikke indtaegter kommer saadan
og saadan, saa kommer midlerne til projekterne heller ikke.
At afhaengigheden alligevel er til stede, vil vise sig paa mange andre maader, men
disciplineringen af kammeraterne skal ikke foregå som ovenfor beskrevet i den
direkte afhaengighedafnavn.
---Midler til projekterne fra LGs kasse/Finansur indsaettes pr. ...... 14 dage foer

182

 183

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

anvendelsen paa projektet i dettes hjemland paa en opsamlingskonto, benaevnt
"KNUDEPUNKTSKONTOEN". Denne konto er fra denne dag af til raadighed for
Michael Herman. Denne paaser, at den aftalte maengde midler forefindes paa
kontoen paa dagen herfor. Skulle dette ikke vaere tilfaeldet, undersoeger han aktivt
begrundelsen herfor. Disse samt en beskrivelse af forholdet tilsendes vort kontor via
de 4.
Dette kontor tager derefter omgaaende skridt til at bringe forholdet op paa den
standard, der er vores.
Michael Herman sender fra sin "KNUDEPUNKTSKONTO" midlerne og foelger
dem op,op,op,op indtil de i tide lander, hvor de skal. Dette sidste forhold er det
FK'erens opgave at melde tilbage til Michael Herman. Denne saetter saa sine krydser
eller vinkler som angivet i tidligere fremsendt skema.
---Kaere Kim og Sten. OPGAVE: find selv paa, hvordan det skal vaere med midlerne
IND i LGs kasse - og skriv det til os."
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen denne skrivelse og har
spurgt tiltalte, om dette ikke er instruktioner.
Tiltalte har forklaret, at der er skrivelser frem og tilbage om, hvorledes noget kan fungere, og der er meget langt herfra og til at give ordrer. Der var tale om drøftelser, og det
fremgår af tiltaltes egen håndskrift på skrivelsen, at "I behøver ikke at gøre sådan". Hvis
nogen tilbød tiltalte en slags instruktionsbeføjelse, ville tiltalte afslå, idet det ikke kan virke i konstruktionen, således som opbygningen er sket. Tiltalte kan derfor godt se, hvorfor man ikke har fulgt tiltaltes forskellige tidligere forslag. Spørgsmålet om at være en
del af et organisationssystem og at give ordrer er meget forskellig. Der er ikke noget bestemmende ved det, der er anført i brevet.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Sten Byrner, at det i skrivelsen omtales, at en
beskrivelse af forholdet skulle sendes til vort kontor "via de 4". Anklagemyndigheden har
spurgte tiltalte, om tiltalte var en af "de 4".
Tiltalte har erklæret, at ikke tror, at han var dette, men tiltalte er ikke klar over det, for
han ved ikke, hvad der menes hermed.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der i 1992 fandtes det system, der er omtalt,
med en "knudepunktskonto".
Tiltalte har forklaret, at således var det ikke. Tiltalte opfatter det ikke således, at der blev
stillet nogen opgave. Tiltalte husker derimod problemområdet, der drejede sig om, at der
vedrørende de tropiske landbrug blev lavet budgetter af virksomhederne, hvilke budgetter tit blev fremlagt på møderne med farmerne, hvor disse gjorde rede for, hvad de havde
budgetteret med af overskud i året. Der var imidlertid drøftelser om, hvorvidt man stadig
skulle have ret til at få sit driftstilskud til udgifterne, når man ikke kom med de forventede indtægter. Tiltalte mente faktisk, at det burde være således, at man i så fald skulle miste muligheden for driftstilskud. Andre mente derimod, at der jo alligevel skulle bruges
gødning og lignende for at drive virksomheden, og at tingene derfor ikke kunne kædes

183

 184

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

sammen på denne måde, og der var undertiden nogle ret hidsige diskussioner herom ved
møderne med virksomhederne. Der var indkøbt en ejendom på Cayman Island til at danne rammen om sådanne møder, og tiltalte kom som direktør i Tropical Farming Ltd. for
at bidrage med de ting, som tiltalte kunne hjælpe med, og for i øvrigt at kikke i bøgerne.
Anvendelsen af ordet "Finansur" i skrivelsen hænger sammen med, at man i holdingselskabets rammer forsøgte at lave et servicekontor, der assisterede med en lang række ting
af serviceagtig karakter, herunder at udarbejde mødeindkaldelser og lignende. Ordet kan
fra spansk oversættes til noget i retning af "Syd Finans", og navnet stammede fra en
bank, der er gået konkurs, men hvor bygningen stadig hedder således, og herved faldt
udtrykket ind i deres sprogbrug.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen, at tiltalte den 26.
oktober 1992 synes at have skrevet et langt brev om FK´ernes uddannelse, hvorved de
kan "tjene til deres eget brød gennem agenturer for TFG".
Tiltalte har forklaret, at tiltalte kan se, at det er et brev, der er skrevet med tiltaltes håndskrift. Tiltalte mener ikke, at det viser noget ud over, at TFG erne havde egne systemer.
Dokumentet er netop udtryk for den inspiration, der er omtalt.
Anklagemyndigheden har oplæst indholdet af et antal breve fra, hvori det blandt andet
hedder:
"Kaere USS/LG, USS/Finansur og USS/TFG.
Ang. salg af det hoestede. Mange tak for fax
1. Ja vi vil SKIDE GERNE vaere med i den musikforening der skal slaa paa
stortromme!
2. Eneagent - Ja, ene og "alene" TFG.
3, Kamporgan ,- Ja, ogsaa i denne del af USS skal kampen staa,
4. Datoerne - Saadan som beskrevet, det ser for os ud som en realistisk fremgang,
5. Betalingsordningen - saadan som beskrevet, som der ydes, nydes og som skrevet
luner det jo altid at det bliver i slaegtens eje.
6. TFG saelger ALT - Saadan som beskrevet,
Kh. Soendagsmoedet i El Salvador."
I et andet brev hedder det:
"Kære USS/LG, USS/Finansur, USS/TFG
Tak for skrivelsen. Betragtningerne er faldet i meget god jord hos farmergruppen i
Malaysia.
Svar på spørgsmålene:
Eneagent: Ja
Kamporgan: Ja

184

 185

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

Datoerne: sådan
TFG sælger alt: Sådan,
Betalingsordningen: Sådan. Og absolut sådan i forhold til. Chili, Grape, Træ,
Grus, Papaya, Passionsfrugt og andre.
I forhold til kakaosalg vil vi gerne foreslå en takst stigende fra i % ved opnået budgetpris og stigende med en % for hver 100 MYR opnået over budgetpris i startperioden, hvor verdensmesterpriserne ikke endnu er opnået.
Vi vil skide gerne være med.
K+K
Farmergruppen Malaysia."
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen, at disse og flere
lignende tilkendegivelser virkede som udtryk for, at forslaget blev meget positivt
modtaget.
Tiltalte har forklaret, at det, der var temaet i det lange brev, var, at TFG efterhånden var
vokset så stærkt, at det for farmerne kunne tage sig af afsætningsproblematikken. Hvis
man får en gave, bliver man naturligvis glad og synes, at det er godt. Svarene viser endvidere, at de har siddet og drøftet det indbyrdes. Her fik de så meget i pose og sæk, at de
ville være med til det allesammen.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, hvem der kan siges at have givet gaven.
Tiltalte har forklaret, at det kan have været på et møde, hvor afsætningsproblemet var
drøftet, og hvor TFG kom med et forslag. "Vort kontor" har herefter samlet tingene og
sendt det ud, men TFG kunne for så vidt selv have gjort det. Dette viser noget om, hvorledes "vort kontor" arbejder.
I en skrivelse af 1. december 1992, der er underskrevet "K+K KLAP USS/LG", hedder
det blandt andet:
"Kære Fk'er
..........
Nu har du taget hul på dette dit ny erhverv. Og du har fået farmerkontakt, skrevet
gavnsedler og anvendt afrivningsblokke. Og velsagtens ved denne og hin lejlighed
fået anledning til at rive en tot hår ud af brystet.
Nu skal du så til dit første FK-møde.
Det foregår i Equador. Det starter den 7.12.1992 og varer ved til den 28.12.1992.
På denne måde får I fejret jul i Equador og derpå passende nytår hos en af jeres
projektholdere.
Programmet indeholder
*en fælles opsummering af gjorte erfaringer, så I kan lære af hinandens gode og

185

 186

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

slette gerninger - siden sidst, herunder især med vægt på produktionen af ansvar,
indsatsens hidtidige størrelse og farmerens reaktioner på denne nyskabelse i USS
historie - i praksis.
* en både individuel og fællesgjort grundig tilrettelæggelse af 1993 i alle tænkelige
forhold, herunder ikke mindst omkring troublespots som produktionens gennemførelse, økonomiens strømmende, bevægelse og handelens daglige tilstedeværelse
som faktor - så ansvaret kan blive produceret hele vejen rundt omkring projekterne
i arbejdsfladen.
* en stor omgang med Finansurkontakt - hele vejen rundt, så der bliver opbygget et
synkront system mellem jeres hverdag og Finansurs indsats henne omkring denne
hverdags begivenheder, så I og Finansur ved, hvor I har hinanden - så bliver kontakten oprettet og lyset tændt
og
* en gennemgribende planlægning af FK'eren som TFG-agent.
I denne sidste forbindelse vil Bodil Sejerø og Janice være tilstede for at holde
TFG's tværgående planer fast, mens I vil være jer selv som selvstændige
erhvervsdrivende - nu også med et agentur om livet, nemlig TFG-agenturet for netop afgrøderne fra de projekter, I i forvejen arbejder med.
I vil gennemføre jeres egne møder. Og gøre det sammen selv. Men stedet vil give
store muligheder for at drøfte vitale spørgsmål med Sten og Kim - og
organisatoriske realiteter med flere end dem.
Idet vi regner med, at I kommer, ønsker vi jer "God jul"."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har hertil forklaret, at han desværre ikke længere husker,
hvad en FK´er er. TFG betød vist Tropical Fruit Group, der vist var et salgssystem, som
man forsøgte at sætte i gang. Der var mange unge mennesker i Lærergruppen, der gerne
ville lave deres eget, og man lavede derfor ordningen til dem. En "Finansur" havde vist
en økonomifunktion i USS. Sten og Kim var Finansurer, og Anders Vibe Munk var også
Finansur. De skulle udvikle nogle EDB programmer til styring af farmene.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår at et dokumenterne, at "vort
kontor" skulle være den 4. række i kontrol- og inspirationssikkerheden omkring den
samlede økonomi. Det fremgår endvidere af skrivelsen, at "under vort kontors ledelse og
med Marlene og Ruth som daglige medvidere og indsamlingspartnere organiserer og
systematiserer og tilsikrer Sten og Kim bidragsopkrævningen".
Tiltalte har forklaret, at det omtalte dokument er et dokument, det ikke har virkelighedens karakter. Tiltalte kan derfor ikke gå med til, at der kan overføres noget derfra.
I en skrivelse af 16. oktober 1993, der er underskrevet "kh Poul", hedder det blandt
andet:

186

 187

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

"16. oktober 1993 Kære KLAP Tak for brevet. Her er en kort række af svar. Jeg gør rækken længere sidst på
eftermiddagen i dag.
Uddannelse af lærere til voksenundervisningen:
Direktøren for økonomiafdelingen i Undervisningsministeriet (Berit Hansen) har
sammen med kontorchefen Jørgen Winther i sit juridisk-økonomiske kontor
besluttet at forelægge vores ansøgning både for Folkeoplysningsafdelingen (hvor K
E Larsen som direktør nu er blevet afløst af Kim Mørch Jacobsen) og for
Erhvervsskoleafdelingen (hvor Sten Grambye er direktør - vi kender Sten Grambye
som en for os positiv og hjælpsom mand i det forløb, hvor DNS skulle ha sin lov).
Forelæggelsen sker til afklaring af, om disse 2 afdelingen med deres lovgivning og
påtænkte initiativer i dette efterår indenfor voksenundervisningsområdet og
voksenuddannelsesområdet umiddelbart/næsten umiddelbart kan rumme forslaget.
Hvis svaret ikke er positivt, skal vi tale med Ole Vig Jensen, som indtil nu ikke er
bragt ind i sagen. Jeg ved ikke, om han ved, at ansøgningen er der.
Tidsforløb:
a) Fra Jørgen Winther til Kim Mørch Jacobsen og Sten Grambye først i den uge, vi
nu går ud af.
b) Jeg taler med Kim Mørch Jacobsen og Sten Grambye i den kommende uge, om muligt på møder.
c) Ved slutningen af den kommende uge gør jeg resultatet op i et brev til Ole Vig
Jensen, hvis resultatet ikke peger på, at Ole Vig skal ind i sagen på en anden måde/
på et senere tidspunkt.
Bedømmelse:
Indtil nu: Som vi kunne forvente.
Fra nu: Det er nu, vi skal vinde en plads for Uddannelse af lærere til voksenundervisningen.
Fællesejes vedtægter:
Det brev om hensigten med Fællesejes vedtægter, som Justitsministeriet skulle bruge, er afsendt og modtaget og indgået. Jeg går efter en stillingtagen i den
kommende uge.
Løgstør Parkhotel:
Keld Droob har ringet for at sige, at han var en af køberne til de 4 hoteller, som
Kreditforeningen Danmark udbød til salg. Droob ville købe Fanø Badelandkomplekset (hvori matrikel numret for Kongen indgår) og drive dette sammen med
Løgstør Parkhotel, men Droob fik ikke Fanø Badeland-komplekset. Så nu vil
Droob igen sælge Løgstør Parkhotel. Om salget mener Droob, at det kun kan lade
sig gøre, hvis vi skaffer finansiering til ejendommen, idet finansiering efter Droobs

187

 188

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

mening slet ikke kan opnås i Kreditforeningen Danmark. Det var i den forbindelse
overraskende for Droob, at vi havde fået tilbudt Cassiopeia med en 60 finansiering.
(I "Danmarks" tilbudspakke med de 4 hoteller var der ikke udbudt finansieringsmuligheder.)
I Droobs stillingtagen ligger både, at han ikke vil sælge på det tilbud, vi er kommet
frem med, og at han ikke tror på det, altså ikke tror på, at finansieringen kan opnås
i "Danmark".
Kellers Park:
Økonomiudvalget i Vejle amt har sagt ja til at møde os mandag den 25. oktober kl.
14:00. Det er sandsynligt at hele Økonomiudvalget er til stede - evt bortset fra en
enkelt eller 2. I Økonomiudvalget er det amtsborgmesteren, der er formand. Så der
vil Ruth og jeg komme til at møde amtsborgmester Erling Tiedeman.
Udenrigsministeriets/Denconsults undersøgelse:
Udelukkende positiv og behageligt fri for forfatternes eventuelle kæpheste. Vi bruger den i forskellige retninger - også overfor kommunerne og er i gang med initiativer overfor visse socialdemokratiske "flagkommuner".
Orange Hill Estate:
Sylvester skal nok finde en måde at underrette dommerne i Appeal Court om, at vi
vil gerne forhandle, men regeringen vil ikke. Her er ellers ikke noget nyt - heller ikke nogen interne indikationer af, hvad udfaldet bliver af Appeal Courts behandling.
Om dette skubber jeg med mellemrum til Sylvester.
(Fortsættelse følger sidst på eftermiddagen i dag.)"
I en yderligere skrivelse af 16. oktober 1993, der er underskrevet "kh Poul", hedder det:
"Kære Birgit Giv Ruth en kopi"
I en yderligere skrivelse af 16. oktober 1993, der er underskrevet "kh Poul", hedder det:
"Kære KLAP Her er fortsættelsen:
Gefion:
Modpartens advokat er gået i stå efter syns- og skønsforretningen den 12.
september, som ikke gav ham noget for ham brugbart resultat.
Målet for den kommende uge er at aftale, hvordan og hvornår forberedelserne skal

188

 189

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

afsluttes, så vi kan få domsforhandingen berammet til foråret 1994.
Salg af Groot Deunk til den hollandske stat:
Den embedsmand, der havde udtrykt interesse for statens køb af Groot Deunk, er
blevet erstattet af en anden, som vi vil ind i forhandlinger med i den kommende
uge.
Marco Polo - brandskadeerstatninq:
Brandskadeerstatningen anslås af forsikringsselskabets sagkyndige til maksimalt
2.1 mio kr. Det ser ud til, at der heraf kan komme en lille halv million ud til LG
som arbejdsløn inklusiv arbejdsløn til Tvindbyg.
Tvindkraft:
Carsten Sohl, der producerer vingerne, kan ikke bestemme sig for, om han kan
blive færdig til den 1. november som aftalt, eller om han vil bede om en udsættelse
til den 8. november med følelige dagbøder i tilfælde af overskridelse ud over den 8.
november. Størrelsen af dagbøderne er ikke fastsat endnu, men mindre end 3.500
kr. per dag kan det ikke være.
Reisegodtgørelse:
Nu skal de genstridige af kommunerne ud med godkendelserne og betalingerne. Ellers vil de i slutningen af næste uge møde en vel dokumenteret klage til told- og
skatteregionerne og til told- og skattestyrelsen for ikke-sagsbehandling.
Fælleseje mod Ponger:
Vi forbereder en retssag, som finder sted i Holland den 22. oktober, hvor retten enten (1) skal anerkende at André selv er fratrådt eller (2) skal godkende, at André er
fyret. Vi har godt fat i forberedelserne.
Præmiereduktion:
For bygningsforsikringer begynder det ny forsikringsår 1. november. Købstæderne
ville først ikke drøfte præmienedsættelse, fordi vi har udtaget stævning mod
Købstæderne, fordi selskabet ikke vil dække et røveri til 2,7 mio kr. fra UFF i
Angola (sorteringscentralen i Luanda) i ugen efter, at regeringsstyrkerne sidste
november havde smidt UNITA-styrkerne ud af Luanda. Ved udsigten til, at vi måske var på vej til at skifte forsikringsselskab, har Købstæderne nu tilbudt 25 % præmienedsættelse på bygningsforsikringerne - med påstand om, at tilbuddet ikke er til
forhandling.
Injuriesager:

189

 190

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

Stuer Lauridsen regner med at udtage stævning i næste uge eller næste uge igen,
hvis modparterne ikke siger undskyld. Han har skrevet et godt responsum.
I Norge er Getz på vej med en stævning mod det norske fjernsyn.
I England modtager The Guardian et brev med 2 valgmuligheder - undskyldning og
"costs" eller retssag.
Tilbud fra amerikanske banker:
Jeg har ikke nået at få et tilbud/bekræftelse fra en amerikansk bank på lån på
grundlag af en AAA-rated forsikringsgaranti, men det skal lykkes en af de første
dage i den kommende uge."
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at det fremgår af indledningen på den første af skrivelserne, at det er svar på et brev, som tiltalte havde fået. Tiltalte gav i anledning heraf et
øjebliksbillede af de sager, som tiltalte på daværende tidspunkt beskæftigede sig med.
Det var ikke ret tit, at tiltalte skrev sådanne breve til KLAP, hvilket anklagemyndigheden
kan bekræfte, da anklagemyndigheden har gennemgået computerharddiskene. Det har
været et svar på et spørgsmål om, hvad tiltalte i øjeblikket gik og lavede, og det var noget, der i forhold til det lange løb var en engangssituation.
I en skrivelse hedder det blandt andet:
"Udvikling af stillingsforhold for kammerater i Det Tværgående Arbejde
Fra fastfrysninger i stærkt fagbetonede rutineformandsstillinger til tværfaglige
udviklings- og ekspansionsledelsesstillinger.
Denne bevægelse passer til LG overgang fra en national til en global position via
mellemstationer.
Sådanne stillinger kan i det store og hele kun besættes med et team. Hver af
stillingerne er for OMFATTENDE til en person.
På samme måde er stillinger med et enkelt område for SMÅ til enhver af de
personer, vi taler om som kandidater til de egentlige stillinger i dagens Lgs
Tværgående Arbejde.
.........
Det Tværgående Arbejde er idag kendetegnet af forbindelserne mellem KLAPs
kontor og R+Ms kontor og de øvrige agerende. I det egnerelle kan disse
forbindelser beskrives som ikke-sideordnede forbindelser med KLAPs kontor som
det mest generelt foregangsvirkende i udviklings- og ekspansionsanliggender og de
øvrige agerende som afhængige i deres virke af dette kontor.
Uden at tage stilling i et forhold, der ikke er ment som noget enten eller, godt eller
dårligt, ønskværdigt eller skadevoldende kan vi blot konstatere, at sådan fungerer
LG. Godt, hvor forholdet respekteres som frugtbart, dårligt, hvor forholdet ikke
respekteres eller direkte misrøgtes.

190

 191

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

Nemt nok altså.
Team dannes, opgaver tildeles, virket starter - med KLAPs kontor som bande, som
dobbeltgænger, som vismand, som dommer, som varetager på kryds og tværs
indenfor og indeni det tildelte domæne.
Teamet med fuldt ansvar overfor LG for hele sit felt, KLAPs kontor typisk ragende
rundt i de store linier, blandt de store folk, på egne baner og på tværs af alle
"rettigheder" og med krav til 100% ansvarlighed fra teamet overfor LG.
........
Globalt indstillede. Erfarne på den eneste måde, erfaringer fungerer på - i
bevægelse, som deltagende. Kunnende, vidende, villende, lettere knortede og totalt
placeret i LG blandt som godt eksempel KLAPs kontor.
Hensigten tydelig. Solidt greb om områder af stor vigtighed for de forhold, KLAPs
kontor især beskæftiger sig med - udviklingerne og ekspansionerne.
Støtte til og kontrol af drift, inspiration til udviklinger og visioner om
ekspansioner.
.........."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte muligt kan have skrevet dette,
men tiltalte er ikke sikker. Der gives her en beskrivelse af pioneerdelen af KLAP s
kontor, og dette er en del, der kommer til udover det rådgivende. Det er en anerkendelse
af, at det er det gode kontor, hvor man kan henvende sig, når man vil sætte noget nyt i
gang. Det er kun i denne relation, at man ikke er sideordnet.
I en skrivelse af 3. maj 1995 hedder det blandt andet:
"Afdelingernes udviklinger i de kommende år
Enhver afdeling må selv udstikke og styre sine egne udviklinger i de kommende år.
Det lyder bagvendt, men eftersom enhver afdeling allerede er sat grundlæggende
igang med perspektiverne for denne udvikling, er det herefter afdelingerne, der må
øve sig i strategisk handling, udmøntet ganske vist på det taktiske plan.
Skolesamvirket må tage sig sammen for at håndtere elementerne i sin udvikling.
........
USS ligeså. Hvert PM ved lige præcis, hvad det har at gøre. Udviklingslinierne er
trukket lysende klart op gennem hele omlægningen af USS til sund fornuft.
........
Federationen behøver sine tre strategiske måneder for helt at komme på forkant
med, hvordan den skal tackle sin egen ret omfattende udvikling.
........
OWE mangler stadig sine overtoner at danse til. Hver især er kammeraterne på løs
boldgade. Til tider er det vanskeligere end nødvendigt at få øje på, hvad de
foretager sig. Med dannelsen af OWEs Hovedkontor bliver vi bedre stillet. Vi får

191

 192

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

et organ, der vil påhøre strategierne, når disse bliver stillet op til parade. Men også
OWE vil kunne klare sig selv for hvad angår det forhold, vi her skriver om.
Udstikke egne retningslinier på baggrund af det forelagte og gennemføre egne
udviklinger i disse retningsliniers ånd.
Vort kontor kan derfor forstå sin ledelsesopgave som et 30% engagement i
ovenstående afdelingers udviklinger. De 70% af vores tid og engagement skal vi
rette mod LG selv, forståelsen og fortolkningen af dens betydning, dens
kvantitative vækst og følgerne heraf for dens arbejdspladser, dens uddannelses- og
dannelsespolitik internt og dens økonomiske perspektiver samt generelt for dens
mennesker, dens pengesager og dens udviklingsformåen. Altsammen konkret,
handlingspræget og offensivt udspillende.
Sådan skal vi forstå vores ledelsesopgaver i disse år."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at dette er ikke ledelse. Fra ordet "ledelse"
og over for den virkelighed, der faktisk udspiller sig, er der forskel. Ledelse skal her
forstås i betydningen af at være aktivt udfarende. Ved ledelse forstår man ellers retten til
at bestemme, men ordet må her ikke forstås i denne betydning. KLAP skulle være det foregangsmæssige i udvikling og eksperimentsøjemed, men KLAP skulle ikke lede i egentlig forstand. Ordet skal ses i den sammenhæng, som livet omkring det giver det. Der findes ingen beslutningsret knyttet hertil.
I en skrivelse af 7. maj 1995 hedder det blandt andet:
"Angående den lille håndfuld
Ud af de mange og meget forskelligartede virksomheder, LGs mennesker driver,
udskiller en lille håndfuld sig i den forstand, at de har et potentiale, der muliggør
deres udvikling til en verdensomspændende aktivitet.
De producerer alle nyttige og menneskevenlige produkter. Deres politiske potens
er i top, og de kammerater, der arbejder i disse virksomheder, er alle særdeles
optaget heraf.
Spørger man dem, siger de som med 1 mund, at verdensomspændende er lige
netop det, de ønsker sig.
Idag udgør denne lille håndfuld 4 virksomhedstyper. Det er uddannelse af lærere,
det er trævareproduktion, det er brugttøjsalg og det er elektricitetsproduktion.
........
Forestillingen må have sin størrelsesorden med sig for at finde sin første faste form.
Vi fastsætter da en vækst i hver af disse sektorer fra deres nuværende relativt beskedne til et årligt bidrag på 20 millioner usd pr. fra og med år 8 efter starten 1.1.
1996.
Vækstraten vil forløbe efter en vandret til stigende til mere stigende til stærkt
stigende kurve. I princippet fordi sådan sker ophobninger af den værdi, der hedder
produktionsapparaters udvikling, men også fordi de seneste penge er nemmest at

192

 193

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

tjene på papiret."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at brevet om "den lille håndfuld" er skrevet
i tiltaltes sprog, og tiltalte må derfor have skrevet det. Ingen af disse papirer kan være
skrevet for at forelægge dem for en bestyrelse eller lignende. Derimod kan de være blevet oplæst som inspiration for en gruppe, og sandsynligvis har der så ikke været nogen
diskussion om dem. Man kan sige, at det kan ske, at KLAP skriver sådanne breve og læser op af dem, uden at det er KLAPs egentlige opgave. Andre gør også dette. For eksempel formulerer Bodil Ross Sørensen glimrende breve, som hun insisterer på at læse
op for de andre. Hun vil lægge mere filosofi ind i sine breve og knap så meget af det mere praktiske, således som tiltalte gør det, og Søren gør det næsten hver gang om landbrug. Nogle papirer bliver hængt op, og andre bliver læst op. Alle har lov til at komme
med papirer, som de ønsker at læse op.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, om der fandtes
nogle opgaver, der specielt var tiltaltes, medens andre opgaver var Mogens Amdi
Petersens.
Tiltalte har forklaret, at der var opgaver, som tiltalte gik i gang med, og der var opgaver,
som Mogens Amdi Petersen gik i gang med, og der var atter andre opgaver, som begge
tog sig af, men tiltalte kan ikke sige, at det var afhængigt af, hvilke typer opgaver det
drejede sig om, for der var aldrig problemer, der fuldstændig lignede hinanden. Dette
skyldes, at der er tale om et serviceorgan, hvor det er meget forskelligt, hvad man får af
opgaver. KLAPS kontor har fysisk tidligere mest befundet sig i Danmark, og sådan var
det i hvert fald tidligere, men senere er det blevet anderledes, og nu ligger mange af opgaverne i udlandet. Da de startede USS, blev der en del opgaver, hvorunder de beskæftigede sig med landbrugsprojekterne i udlandet. Tiltalte mener dog, at hun og Mogens
Amdi Petersen først i 1999 ophørte med at være mest i Danmark, men udover Danmark
har det været Zimbabwe, de har opholdt sig mest i, idet de her har hjulpet meget med de
programmer, der har forbindelse med UFF. Bortset fra Zimbabwe er der ikke andre
steder uden for Danmark, hvor tiltalte og Mogens Amdi Petersen har boet egentlig fast
igennem længere tid, idet de ikke har opholdt sig fast andre steder i længere tid end højst
omkring 2 måneder, og dette gælder også Miami eller lignende steder. De har normalt altid været sammen, og Mogens Amdi Petersen kan ikke køre bil. De problemer, som de
kunne beskæftige sig med, kunne dreje sig om opdyrkning af nye marker og nye produkter, mægling mellem personer, der havde kontroverser, eller der kunne være tale om ideer til nye undervisningskoncepter, som de pågældende skulle hjælpes med, måder at tage
hånd om personers tilværelse under livstruende sygdomme samt overvejelser om, hvorledes den fælles samlivsform kunne blive bedre. Der er i det hele taget tale om en lang række ting, der kun kan formuleres meget bredt. Der er ca. 700 mennesker i Lærergruppen,
og af disse mange mennesker har 75 % fra 10 til 1000 mennesker ansat og er altså regulære ledere af virksomheder, hvor de skal lede og fordele arbejde, fyre ansatte, hvis det
går skidt, og de har mange spørgsmål i relation til den virksomhed, de skal tage sig af og
drive. De har forbindelser til banker og revisorer, og de optræder som egentlige ledere
og driftsherrer, og de har her egentlig beslutningsmyndighed sammen med deres eventuelle bestyrelse. Dette gør de, fordi de er gode til det, og dette viser, at KLAP skal have
stor spændvidde for at kunne rådgive og inspirere dem, og der er mange ting at tage sig

193

 194

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.11 KLAPs funktioner

af i så henseende. Det viser imidlertid også, at det er disse personer, der er ledere i den
virksomhed, de driver, hvilket disse personer er i egentlig forstand, medens det ikke er
KLAP, der har nogen funktion som leder. Derimod har KLAP en funktion, der går ud på
at være udfarende, iagttagende og inspirerende, idet det er det, der er brug for, ikke ledelse. KLAP kan ikke bare lukke sig inde på et kontor og klare sine opgaver derfra, idet
mange ting i så fald aldrig ville blive blive til noget, men opgaven er blandt andet at være
til inspiration for de pågældende, efter at man har sat sig ind i, hvorledes tingene kunne
blive bedre. Tiltalte kan sige, at hun siden firserne har siddet i nogle bestyrelser, hvor
Mogens Amdi Petersen så ikke har været til stede, idet han har holdt sig ude af den slags,
men det var ikke steder, hvor tiltalte lagde meget arbejde, og det har slet ikke været noget, der havde nogen forbindelse med tiltaltes deltagelse i KLAP. Det var omkring 1980,
at tiltalte kom ind i bestyrelsen i Estate.
2.12 Fordelingsgruppen:
Anklagemyndigheden har anmodet tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen om at nævne et
eksempel på en type opgave, som tiltalte har beskæftiget sig med.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte som en af sine opgaver kan nævne den opgave, der kan
bestå i, at personer i forbindelse med, at de ønsker at gå i gang med et bestemt arbejde,
indhenter en bekræftelse på, at det er muligt, at de kommer til dette, og at de i tilfælde,
hvor det da ikke er muligt, får råd og inspiration til at finde ud af, hvad de i så fald gerne
vil fordeles til.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, hvorledes Fordelingsgruppen vil løse det
problem, der opstår, hvis 4 personer står og vil have det samme job.
Tiltalte har forklaret, at hun faktisk ikke har stået i en sådan situation, men hun kan sige,
at når de personer, der her er tale om, kommer til Fordelingsgruppen, ved de selv, hvad
de gerne vil fordeles til. De har da talt med dem, der er på det sted, hvor de gerne vil
arbejde, og Fordelingsgruppen skal da se til, at der faktisk er en sådan stilling, idet man
ellers ikke kan klare det, og man skal også hjælpe den pågældende til at vælge det
rigtige, men det er atypisk, at der er problemer i denne retning, for det drejer sig om
fornuftige folk, der gerne ved, hvad de vil til. Udgangspunktet er i øvrigt, at de pågældende selv fordeler sig til noget, og at man så skal hjælpe dem med det, og tiltalte kan
nævne, at der engang i halvfemserne var nogle kammerater, der ville prøve at starte
noget helt nyt op. For at imødekomme dette fik de et beløb om måneden, og de havde da
et halvt eller helt år til det, og hvis det ikke blev til noget, kunne de komme til Fordelingsgruppen igen.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvor det beløb, som de fik, stammede fra.
Tiltalte har erklæret, at beløbet må være kommet fra den fælles opsparing.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem der kunne give dem dette beløb fra den
fælles opsparing.

194

 195

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.12 Fordelingsgruppen

Tiltalte har forklaret, at det kunne som udgangspunkt alle, men der er er tradition for, at
man spørger dem, der kunne være interesseret i spørgsmålet, hvad de mener om et
sådant spørgsmål, og netop KLAP kunne have særlige forudsætninger for at vide, hvad
andre mente om sådanne forhold. Det kunne dreje sig om, at man vidste, at bestemte
mennesker havde bestemte opfattelser om bestemte ting, og at man skulle tage hensyn til
sådanne opfattelser, og dette falder ind under begrebet om, at man må sørge for at iagttage og konkludere. Udover dette kan der være tale om, at man forsøger at overbevise andre om, at man har fået en god ide, og det er dette, der ligger i, at man skal inspirere andre til noget. På den anden side kan en sådan inspiration altid gå den anden vej.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om KLAP via Lærergruppens Kasse kunne
hjælpe med sådanne udgifter.
Tiltalte har hertil erklæret, at Lærergruppens Kasse ikke er en egentlig kasse, der findes
som egentlig fysisk kasse, men man kan anvende de fælles midler, når blot man foretager
de fornødne drøftelser med andre.
I en skrivelse af 25. oktober 1992, der er underskrevet "K+K Jeroen", hedder det:
"Kaere fordelingsgruppe,
Mange tak for et godt brev om TFG, Lars M. og David Williams.
Al stoette til at TFG kan komme til at fungere som beskrevet.
Jeg er godt paa plads i min nye FK - stilling.
FK 'erne vil vaere med til, at samarbejdet med TFG, kan komme op at staa.
Samtidig er det tydeligt, at der er mange farmere og mange lande og da endda 4
FK 'ere, men kun to faste LG 'ere i TFG.
(Jonas i Malaysia).
Da det er tydeligt, at der godt kunne blive brug for flere LG 'ere paa TFG vil jeg
bare gerne melde mig, hvis behovet for mig skulle vaere stoerre der."
I en skrivelse af 26. oktober 1992, der er underskrevet "K+K KLAP for USS/LG",
hedder det:
"Kære Jeroen.
Vort kontor er ilde stedt med skrivelser som din af 25.10 1992.
Næppe har vi afsluttet fremstillingen af en række stillinger i USS til medvirken i
produktion og kammeratskab, førend en af de selvstændigt erhvervsdrivende FK
ere skaber usikkerhed omkring netop SIN stilling.
Og det helt unødvendigt. Hvis ikke netop det at skabe denne usikkerhed hos vi
andre har været hensigten. I så fald har det været en nødvendighed for Jeroen men stadig ikke for vi andre.

195

 196

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.12 Fordelingsgruppen

Det hjælper såmænd ikke at starte op med sætningen: Jeg er godt på plads i min ny
FK-stilling. Det skaber straks den sikre usikkerhedsfornemmelse af en person, der
såmænd nok ikke er på plads i sin ny stilling.
--Efter vort kontors mening mangler der 2 FKere. Vi opererer - og har det siden
begyndelsen - med 6 FKere som værende passende til de formål, vi ser med
FKerne.
Så forkert. Der mangler 2 stk. - og der er altså ikke for mange.
Der mangler farmere i langt højere grad. USS står i alvorlig fare for at måtte
stoppe sin vækstrate alene på grund af manglende farmere. Vel er der flere farmere
end FKere - hvilket din logik synes at hæfte sig ved som et forhold, der betyder, at
du burde stille dit FK-kandidatur til rådighed - for TFG.
Dette foretagende skal slet ikke have flere LG-kammerater "ind'' i sig.
I det hele taget ser det ud til, at skomageren denne gang virkelig skulle blive ved
sin læst. Kunne du ikke venligst lade som om du HAR opdaget, at vort kontor i
endda ikke helt ringe grad er velegnet til at påtage sig organisationsmæssige
opgaver. At vi så samtidig i stor udstrækning overlader ansvar til alle mulige andre,
så de også kan "vinde" med, taler - synes vi - kun til vor fordel. Ellers slugte vi såmænd det hele selv - så spændende er det.
Kunne du ikke samle dine personlige stumper sammen, udvise flid og gennemføre
dette sit ny forehavende som FKer? Så skal du bare se, hvad de kommende
måneder vil bringe dig af organisatoriske tiltag direkte til din postkasse fra
K+K KLAP for USS/LG"
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at det er tiltalte, der har skrevet svarbrevet.
Der tales ikke om ledelsesmæssige opgaver. Der tales om organisationsmæssige opgaver.
Da det gik godt for TFG, ville alle til det. Tiltalte husker desværre fortsat ikke, hvad FK
ere var, men problemet var, at når man vil anbringe sig fra et sted, hvor man mangler nogen, til et sted, hvor man har erklæret sig tilstrækkelige, er det naturligt, at man bør vente
og se, om der ikke bliver noget vigtigt ved det, man er i gang med. Brevet fra Jeroen var
til Fordelingsgruppen, der er et ud af en række tværgående og tjenesteydende organer i
Lærergruppen. På et tidspunkt havde forskellige fået lovning på en stilling, og der blev
derefter oprettet en fordelingsgruppe, der udover at fastslå, hvad arbejde der er, skal se
til, at de andre det sted, hvor vedkommende kommer fra, er enige om, at vedkommende
skal holde op, og er enige om, hvornår vedkommende holder op, idet det ville være
uhensigtsmæssigt at holde op lige midt i en opgave. Endvidere skal gruppen holde øje
med, hvor der er behov for arbejde. Sten Byrner var ikke leder i USS i 1992. Det uforståelige er, at der ikke var en ledelse i USS systemet. Der var møder, og der var tjenesteydende organer. Finansurerne samler for eksempel dagsordenpunkter sammen, men der
er ikke talte om ledelse.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte en håndskrevet erklæring af 26. oktober 1992
med indholdet:
"Kære Kim og Sten
Må vi svare således?

196

 197

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.12 Fordelingsgruppen

K+K
Klap"
Tiltalte har forklaret, at dette sikkert er en forelæggelse for Kim og Sten af svaret på det
brev, der tidligere er omtalt vedrørende Jeroen. De har i en anden skrivelse kommenteret
svaret. Dette passer godt med, at man naturligvis vil høre den, som det vedkommer.
Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at Fordelingskontoret intet havde med
besættelser af hverv som sekretær eller kasserer i fonden at gøre, og man bliver ikke
fordelt til en bestyrelsespost, hvorfor dette ikke skulle over Fordelingskontoret. Det var i
det hele taget kun enkelte situationer, der kunne kaldes fordelingssituationer, der skulle
igennem dette kontor, og der er i talen, som tiltalte holdt for personer, der skulle
indtræde i Lærergruppen, redegjort nærmere for, hvornår der forelå det, der kunne
kaldes en fordelingssituation. Tiltalte benyttede ni tiendedel af sin tid til alt muligt andet
end sit arbejde som formand for bestyrelsen i fonden, og hun er aldrig blevet fordelt til
noget igennem Fordelingskontoret. Når det arbejde, der udføres, er groet ud af en
fællesskabskultur, hvor det var naturligt, at den pågældende beskæftigede sig med dette,
skulle det ikke igennem en fordeling, og bestyrelsen har blot selv på tiltaltes forslag taget
stilling til, at Sten Byrner skulle være sekretær. Bestyrelsen har endvidere selvstændigt
siddet og taget stilling til de enkelte ansøgninger.
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltaltes egentlige arbejde foregik som forstander
for Det nødvendige Seminarium og i bestyrelserne i de fonde, hvor han var medlem, og
dette var ikke noget, der involverede Fordelingsgruppen, der bestod af Mogens Amdi
Petersen og Kirsten Larsen. Hvis man ville gennemføre et projekt som for eksempel Global Research, der blev til på et tidspunkt, medens tiltalte ikke havde med fonden at gøre,
ville det implicere mennesker, der var beskæftiget med projektet hele tiden, men kun medens projektet kørte, og så vedrørte det Fordelingsgruppen. Fordelingsgruppen ansætter
imidlertid ikke nogen, men den er en parallelfunktion, der fungerer ved siden af den
egentlige ansættelse, idet man i samarbejde med Fordelingsgruppen fordeler sig selv til
arbejdet. Den pågældende indgår en ansættelsesaftale som det primære, og i tilfældet
med projektet var det vel en ansættelseskontrakt med IFAS, og hvis man således har en
baggrund, hvorefter man får en ansættelse, skal man ind og tale med Fordelingsgruppen
om det, når der foreligger en situation, hvor man i en bestemt periode skal lægge hele sin
arbejdsindsats på et bestemt område.
2.13 Lærergruppens Kasse:
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at Lærergruppens Kasse er et organ, der
for det første skal holde øje med, at der altid forefindes en given sikkerhedskapital.
Denne skal nu være på 10 millioner kr. For det andet giver man en gang om måneden en
besked dertil om, hvor stort et kapitalberedskab, der er, og hvis man vil bruge penge til
et bestemt formål, skal Lærergruppens Kasse have et overblik over, om der er penge til
det eller ej. Dette betyder ikke, at man i Lærergruppens Kasse skal bestemme, om
pengene skal bruges eller ej. Man skal oplyse, om der er penge til det eller ej, og det er
en tillidsfunktion, der herved udøves.

197

 198

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, hvad der nærmere var
opgaven i Lærergruppens Kasse.
Tiltalte har forklaret, at hun gerne vil forklare dette historisk. Tiltalte tror, at KLAP på et
tidspunkt i slutningen af halvfjerdserne eller lige i begyndelsen af firserne fik den opgave,
at KLAP skulle se til, at der altid var penge i det, der kaldtes Lærergruppens Kasse, hvilket dengang var en rigtig betegnelse, idet den gule spand dengang endnu fandtes som en
realitet. De skulle tilse, at der altid var mindst 1 mill. kr., hvilket beløb i løbet af firserne
blev til, at der skulle være 10 mill. kr. Man må tænke på, at det er en privat opsparing, og
det var egentlig ikke noget, som de talte ret meget om, idet mange udenfor interesserede
sig så meget for deres penge, medens de derimod mente, at de måtte have lov til at lave
deres egen private opsparing. Der har endvidere ikke været holdt noget fælles møde med
alles deltagelse siden 1980, hvor de holdt en fest, hvor de kunne se, at de var blevet for
mange til at kunne holde sådanne møder. KLAPs pligt til at holde øje med pengene blev
til en pligt til at holde øje med, at der var det fornødne kapitalberedskab, og det blev til,
at kapitalberedskabet for de bedste tidspunkter skulle meddeles til KLAP en gang om
måneden, men det sker ikke engang hver måned. Det har i tidens løb været Ruth, Marlene, Sten og nogle andre, der oplyste KLAP om de midler, der var til rådighed, efter at de
havde indhentet disse oplysninger forskellige steder fra, og det har ikke været ret mange,
der har haft med dette at gøre. Det har udelukkende været beløbets størrelse, der blev
oplyst, og tiltalte har da tit gerne villet vide, hvor pengene kom fra, idet hun kunne synes,
at det kunne være interessant at se, om den ene virksomhed gik dårligt, medens den anden gik godt. Derimod kunne hun ikke have interesse i, hvor pengene faktisk stod placeret. Mogens Amdi Petersen har imidlertid i begge henseender principfast holdt fast på, at
han ikke vil vide noget herom, idet han kun ville vide, hvad der var til fri rådighed, og de
har under alle omstændigheder holdt fast på, at de ikke skulle have noget med selve administrationen at gøre. Tiltalte har således intet vidst om, hvor pengene befandt sig, efter
at den gule spand ophørte med at eksistere, for det har ikke været hendes opgave at vide
dette. Derimod har det været opgaven at vide, at pengene var der i tilfælde af, at noget
gik galt, hvilket kunne dreje sig om, at en skole måtte lukke ned i utide eller lignende.
Principperne i Lærergruppens 3 spørgsmål vedrørende fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling var blevet fastlagt igennem halvfjerdserne, hvor disse ting blev drøftet på
mange møder, og man havde da en klassisk beslutningsform, hvor man drøftede et punkt,
indtil alle syntes at være enige, og hvor man spurgte, om der var flere kommentarer til
emnet. Herefter fik man disse kommentarer, og til sidst, når der ikke var flere kommentarer, spurgte man, om nogen var uenige. Når ingen var dette, var det vedtaget. Det var ikke drøftelser om livsform, for det var folks egen sag, hvilken livsform de gik ind for.
Derimod var det spørgsmål om, hvad man nærmere skulle indlægge i de 3 nævnte principper, for det var disse principper, man vedtog, når man gik ind i Lærergruppen, og ikke
noget som helst andet. Møderne blev ledet af flere forskellige, idet det også var naturligt,
at flere skulle oplæres i at lede sådanne møder, men det viste sig, at møderne ofte trak
lang tid ud, og det endte hurtigt med, at Mogens Amdi Petersen ledede disse møder, idet
han var god til at få hurtige beslutninger igennem. Den omtalte fremgangsmåde har omvendt medført, at det er meget vanskeligt at sige, hvem der har været med til at træffe
bestemte beslutninger. Efter mødet, hvor man besluttede, at man skulle tilse, at man havde et kapitalberedskab, og hvor man også besluttede, at tiltalte og Mogens Amdi Peter-

198

 199

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

sen skulle varetage denne funktion, var det ikke således, at man orienterede de forskellige herom, for dette var aftalen. Tiltalte vil gætte på, at baggrunden for beslutningen var,
at nogen var særligt interesserede i de fælles penge, og at man var blevet træt af dette, og
at der derfor blot nu skulle være nogen bestemt, der holdt øje med dette, således at man
slap for fortsatte diskussioner herom. Omvendt havde de ikke ansvaret for, om pengene
faktisk var der eller ej, og man er faktisk i perioden flere gange gået fallit, hvorefter man
så har bygget det op igen. Dette var imidlertid ikke noget, som KLAP gjorde, men de
havde den funktion, at hvis nogen i en sådan situation ville bruge penge, kunne de gøre
opmærksom på, at pengene faktisk ikke var der, og man kunne så tale om eventuelle udskydelser af investeringer og lignende.
Anklagemyndigheden har bedt tiltalte om at beskrive, hvorledes Lærergruppens Kasse
faktisk kom ind i billedet i tilfælde af, at man for eksempel ville købe en landbrugsejendom.
Tiltalte har forklaret, at det i så fald ville være noget, der var blevet drøftet igennem længere tid, og disse drøftelser ville være ført i USS forsamlingen, som tiltalte og Mogens
Amdi Petersen har en ret hyppig kontakt med. Den fælles økonomi består i virkeligheden
af 400 - 500 forskellige økonomier forskellige steder, men opsparingen forstået som kapitalberedskabet er der nok ikke mange folk i Lærergruppen, der har haft overblik over.
Derimod kender de deres egen økonomi inden for deres område vældig godt, og de kender også ofte økonomier på andre områder end deres egne. Der er 20 - 30 mennesker i
det, der kaldes Lærergruppens Økonomi, men det er Ruth og Marlene og nogle enkelte
andre, der har haft med den sammentælling at gøre, der skal bruges af Lærergruppens
Kasse til at konstatere, hvad kapitalberedskabet er. Når gruppen, der drøfter en eventuel
anskaffelse, har fået at vide af Lærergruppens Kasse, at pengene er der, betyder det, at
den blot kan gå videre i sine drøftelser. Tiltalte mener, at Marlene kom ind i den omtalte
funktion sammen med nogle andre fra Forvaltningen i begyndelsen af halvfemserne, og
hun tror, at Ruth senere også kom ind i det, men dette er kun tiltaltes fornemmelse, og
de kan bedre selv forklare herom. Tiltalte kan generelt sige, at tingene har forandret sig
meget igennem tiden, hvilket har været en af de største opgaver for kontoret. Dette medfører, at det i dag er meget vanskeligt præcist at redegøre for de enkelte ting, men det interessante er at slå fast, at KLAP ikke på noget tidspunkt har haft nogen instruktionsbeføjelse, og hvis den på noget tidspunkt var begyndt at opføre sig således, at den gav instruktioner, ville den simpelt hen ikke herefter have overlevet en måned, for sådan er
stemningen hos folk i Lærergruppen. Tiltalte og Mogens Amdi Petersen ville i øvrigt heller ikke selv have været med til begynde på at udøve sådanne funktioner.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har forklaret, at på et tidspunkt begyndte Marlene Gunst og
tiltalte at indsamle tal fra 12 - 14 mennesker rundt omkring til opgørelse at kapitalberedskabet til brug for Lærergruppens Kasse. Tiltalte arbejder langt det meste af tiden i
Grindsted, og funktionen med at indsamle disse tal er kun noget, der har optaget en
lillebitte del af tiltaltes arbejde.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har spurgt tiltalte, hvad der skete, når tiltalte og
Marlene Gunst opgjorde, hvad kapitalberedskabet var.

199

 200

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

Tiltalte har forklaret, at Marlene og tiltalte spørger da dem, der har de forskellige
ansvarsområder, hvilket er 12 - 14 stykker, hvad de kan stille til rådighed for kapitalberedskabet. Det tager et par timer at få disse oplysninger, når de gør det, og det er mest
praktisk at gøre det om eftermiddagen, hvor de kan komme i kontakt med folkene de
mange steder i verden ved at ringe til dem. Når de herunder bliver spurgt, hvad de kan
stille til rådighed, ligger der heri, at de bliver spurgt om, hvad de har af penge, der ikke
skal indgå i deres egne planer, således at nogen andre kan spørge dem om hjælp, hvis disse andre måtte mangle likviditet til noget. Det drejer sig altså om den frie likviditet. Marlene og tiltalte giver herefter beskeden videre til Kirsten Larsen og Mogens Amdi Petersen. Det kan herefter meget vel være, at nogen efterhånden kommer og spørger dem,
hvem det er, der har den ledige kapital, og det giver tiltalte og Marlene så disse personer
besked om. De flytter ingen penge, og de bogfører ingen penge. Tiltalte kan faktisk ikke
bogføre, idet hun aldrig har lært dette, og det medfører ingen andre opgaver for dem, at
de opfylder denne funktion. Det skulle være en gang om måneden, og når man tænker
på, at det blot drejer sig om et par timer, var det ikke noget, der var byrdefuldt.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har spurgt tiltalte, om det altid sker en gang om
måneden.
Tiltalte har hertil erklæret, at hun vil sige det således, at det skulle helst ske en gang om
måneden. Man kan sige, at det var princippet, og det er i hvert fald noget af en proportionsforvrængning at sige, at det var en stor opgave. Spørgsmålet om kapitalberedskabet
havde ikke noget med fonden at gøre. Kapitalberedskabet vedrørte deres fælles private
penge, hvorimod det ikke vedrørte fonden.
Tiltalte Marlene Gunst har forklaret, at tiltalte over for Mogens Amdi Petersen og
Kirsten Larsen kun har haft den ene arbejdsopgave, at tiltalte en gang om måneden
sammen med Ruth Sejerøe-Olsen opsamlede tallene for de forskellige saldi på
opsparingskontiene, hvorefter hun lagde dem sammen til et samlet tal. Hun ringede i forbindelse hermed ud til de 7 - 8 steder, som hun skulle kontakte for at få disse tal, og herved fik hun et samlet tal, der kaldes kapitalberedskabet. Dette tager højst en time om måneden, og tallene vedrører de således opsparede penge i de kommercielle selskaber og de
opsparede lønninger. De penge, som de enkelte selskaber ikke selv skal bruge, føres op i
hovedselskabet, hvor det står på opsparingskonti, og det er disse tal, der er afgørende.
Hvis man for eksempel forestiller sig at Tropical Farming (Carribean) Ltd. har brug for
penge fra et andet tilsvarende selskab, søger de derfra bestyrelsen i dette holdingselskab
herom, og i dette selskab tager bestyrelsen da stilling til spørgsmålet, herunder om det
skal ske på lånevilkår.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om der ikke alligevel var personsammenfald
mellem bestyrelserne i alle de forskellige holdingselskaber.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte kan ikke svare på dette, hvis ikke anklagemyndigheden har oversigter over disse bestyrelser, der er retvisende. Kapitalberedskabet består udelukkende af opsparede midler i de kommercielle selskaber og af de opsparede
lønninger. Kapitalberedskabet omfatter aldrig den humanitære fonds midler, aldrig
skolernes midler og aldrig Humanas penge. Hvis Humana har givet en donation til et

200

 201

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

kommercielt selskab, eksempelvis Tropical Farming, kommer det heller ikke med i
kapitalberedskabet, idet beløbet da blot er blevet afregnet og benyttet til det formål, som
det er givet til.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad tiltalte og Ruth gjorde, når de havde tallet
for kapitalberedskabet.
Tiltalte har forklaret, at så gav de tallet til Lærergruppens Kasse, der var Kirsten Larsen
og Mogens Amdi Petersen. Hvis en virksomhed, der ikke selv rådede over de fornødne
midler, ønskede at få del i pengene, skulle den hen til en anden virksomhed, og så var det
den virksomhed, man henvendte sig til, der skulle bestemme, om man ville give pengene.
Grunden til, at man havde Lærergruppens Kasse, der skulle kende størrelse for kapitalberedskabet, var udelukkende, at man igennem tiltaltes tid har ment, at der skulle være
mindst 10 mill. kr. i kapitalberedskabet, og at Lærergruppens Kasse skulle sige stop, hvis
tallet gik ned under 10 mill. kr.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem der skulle spørge Lærergruppens Kasse,
om der var penge.
Tiltalte har erklæret, at det var der ingen, der skulle, men alle havde respekt for, at
pengene skulle være der, hvis man ville bruge penge. Når et selskab blev spurgt, om det
ville give et andet selskab pengene, spurgte de Lærergruppens Kasse, om kapitalberedskabet var i orden, d.v.s om der var over 10 mill. kr. Man vil da ofte finde udtrykket, at
pengene var "bevilget" fra Lærergruppens Kasse, men det betød ikke andet end det
anførte om, at kapitalberedskabet var der. Bagefter kunne der så være nogen, der spurgte
tiltalte, hvor pengene faktisk var, og tiltalte kunne svare på dette. Det kunne også være,
at de pågældende vidste dette i forvejen, og så behøvede de ikke spørge tiltalte om
noget. Herefter ville de pågældende så gå til det andet selskab og aftale det fornødne
med dette. Hvad der herefter skete, skulle tiltalte ikke nødvendigvis vide, for tiltaltes opgave var blot at få et øjebliksbillede over kapitalberedskabet, hvorimod tiltalte ikke havde
nogen rolle i det videre forløb.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte og Ruth Sejerøe-Olsen havde overblik over Læregruppens penge.
Tiltalte har hertil erklæret, at det kunne ingen have, for Lærergruppen ejer ingen penge.
Lærergruppen er en samlivsform, og under denne samlivsform kan forskellige juridiske
enheder eje penge, men Lærergruppen som sådan ejer intet.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der da ikke som tidligere forklaret fandtes et
fælles kapitalberedskab, som man opgjorde i det, der kaldtes Lærergruppens Kasse.
Tiltalte har erklæret, at dette er et navn, man har givet det, der også kan kaldes kapitalberedskabet, og det drejer sig herunder om at opgøre, hvilke penge, der står i holdingselskaber som for eksempel inden for det regi, der findes under Farmers Trust. Dette er
penge, der er tjent i driften af disse selskaber. Det drejer sig ligeledes om at opgøre de
penge, som står i for eksempel sparefællesskabet United Savings, og som kommer fra

201

 202

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

lønninger og er anbragt i de holdingselskaber, der henhører under en sådan trust. Disse
penge tilhører ikke andre end disse selskaber. Tiltalte har som tidligere forklaret i halvfemserne påtaget sig en gang om måneden, - ikke fast, men som regel, - at gøre disse
penge op, og dette har tiltalte gjort.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte herunder skulle bede om status pr.
bestemte tidspunkter.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte for eksempel kunne modtage en e-mail fra en, der passede
regnskaberne i et kommercielt holdingselskab, eller fra en, der passede økonomien i
Acorn, og det fremgik heraf, hvad der stod på selskabets konto. Tiltalte kunne da spørge,
om den pågældende vidste, at der var nogle bestemte ting, der ville medføre særlige udgifter for selskaberne under dette holdingselskab i den kommende tid, og man kunne da
oplyse tiltalte herom. Uanset om man gjorde dette, holder sådanne oversigter dog nærmest aldrig, for pludselig finder en bananfarmer ud af, at en bananplantage er billigt til
salg et sted, og så vælter hele kalkulen, idet de pågældende nu skal have kapital til dette.
De pågældende vidste, at tiltalte og Ruth skulle have disse tal, og dette var de kun glade
for. Tiltalte vil godt sige, at bestyrelserne i de ca. 10 holdingselskaber, der her er tale om,
har en holdning, der er fuldstændig i overensstemmelse med den generelle holdning om,
at det ikke er godt, hvis kapitalberedskabet går ned under 10 mill. kr. Derfor ser de en
stor fordel i, at der er nogen, der kender disse tal, og som de kan spørge, når de for eksempel gerne vil vide, om der er penge til at købe en farm. Man kan da svare, at den her
omtalte forudsætning er til stede, og de går herefter selv videre med at tage stilling til,
om de vil købe farmen eller ej, for det blander andre sig ikke i. Når tiltalte har opgjort kapitalberedskabet, kan tiltalte godt have kaldt det "Lærergruppens status", selv om Lærergruppen ikke kan have nogen status. Tiltalte kan også have kaldt noget for
"Lærergruppens budget", selv om man ikke kan have et budget for noget, der ikke er en
juridisk enhed. Man må da tage i betragtning, at der ikke kan være tale om budgetter i
egentlig forstand, således som det for eksempel vil være tilfældet, såfremt der bliver lavet
budgetter for Fælleseje. Når tiltalte har talt om "Lærergruppens budget", har det været
holdingselskabernes status og sparefællesskabet United Savings status, der har været tale
om, for der kan kun være tale om at konstatere, hvad alle disse forskellige juridiske enheder har af midler. Pengene står på konti forskellige steder, og tiltalte lægger blot pengene
sammen uden at have nogen mening om andet end tallene, som de er. Kirsten Larsen og
Amdi Petersen fik herefter oplyst tallene, og man kunne da godt rette henvendelse til
dem for at få at vide, om kapitalberedskabet var tilstrækkeligt, men normalt ville man
først drøfte med sin bestyrelse, om en påtænkt erhvervelse var en god ide, ligesom man
ville drøfte i bestyrelsen, hvordan man kunne finansiere en sådan erhvervelse. Man havde
først gjort sig disse overvejelser, og når man da havde fundet ud af, at man var interesseret i erhvervelsen, ville man rette henvendelse til Lærergruppens Kasse, og man ville gøre
dette, uanset om man selv havde pengene til farmen. Man ville over for Lærergruppens
Kasse redegøre for, hvad man ville, og man ville spørge, om det var bevilget, hvorved
man mente, om der var de fornødne 10 mill kr. i kapitalberedskab. Man kunne da fra Lærergruppens Kasse svare, at det var bevilget, hvorved man mente, at pengene var der.
Herefter kunne bestyrelsen med sin driftsleder gøre sine egne overvejelser, og man kunne
herunder overveje, om det kunne betale sig, og man kunne drøfte i bestyrelsen, hvordan
man fik finansieringen hjem, ligesom man kunne drøfte eventuelle andre forhold, der kun-

202

 203

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

ne medføre, at man alligevel ikke ville købe.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvor man da fik pengene fra, såfremt man havde
besluttet sig til at købe en farm, og der var svaret, at det var bevilget, idet man havde det
fornødne kapitalberedskab.
Tiltalte har forklaret, at man kunne da spørge Anne Hansen, hvilket selskab hun ville anbefale, at man rettede henvendelse til for at låne de eksempelvis 100.000 USD, der var
nødvendige. Hun havde nemlig et vist overblik over, hvilke selskaber der havde disse
midler til rådighed. Derefter vil selskabet rette henvendelse til det selskab, hun anbefaler,
og de to bestyrelser tager herefter stilling til, om der ydes et lån. Tiltalte kender dog ikke
nøje de låneaftaler, som disse holdingselskaber laver med hinanden.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der sker, hvis det andet holdingselskab
siger nej til at udlåne pengene.
Tiltalte har hertil erklæret, at det andet holdingselskab principielt kan nægte at udlåne sådanne penge, men de hører jo hjemme under samme trust, og derfor har de fælles interesser. Tiltalte har ikke været udsat for noget sådant, idet spørgsmålet i forvejen vil være
gennemarbejdet, og man vil herunder også have drøftet, om det andet selskab har tænkt
sig at bruge pengene på noget andet.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der må kunne opstå den situation, at nogen
ikke synes, at det er en god ide at foretage den anskaffelse, som andre påtænker.
Tiltalte har erklæret, at i så fald vil alle kunne drøfte dette, og man vil herunder høre efter
tiltaltes opfattelse på samme måde, som man hører efter en hvilken som helst andens opfattelse. Man vil endvidere høre efter Kirsten Larsens mening og Amdi Petersens mening
på samme måde, som man vil høre efter en hvilken som helst andens mening. Man vil typisk i et sådant tilfælde blive ved med at drøfte spørgsmålet, indtil der er en vis konsensus, og den almindelige holdning vil være, at man jo ikke har startet Lærergruppen for
blot at blive ved med at sidde på Fanø, og at det er værd at prøve de ting, der faktisk kan
lade sig gøre. Dette vil med stor sandsynlighed være den generelle holdning, og efter en
sådan drøftelse kan der da godt være nogen, der ikke er helt enig i visse konkrete ting,
og såfremt dette er tilfældet, vil man prøve at tage et vist hensyn til sådanne afvigende
meninger ved den måde, hvorpå man gennemfører tingene, for man tilsigter enighed.
Herved bliver alles interesser tilgodeset, og dette er faktisk et privilegium ved at være
med i Lærergruppen.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte ved det anførte ville have en vis oversigt over selskabernes midler, som man kunne trække på, såfremt man ville udnytte en
sådan oversigt.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ville have dette, og tiltalte ville derfor også kunne anbefale, hvilke bestemte selskaber man kunne rette henvendelse til om lån. Tiltalte kom
undertiden med sådanne anbefalinger. Når man henvendte sig til Lærergruppens Kasse
for at spørge, om der var tilstrækkeligt kapitalberedskab, spurgte man undertiden også,

203

 204

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

hvor man kunne låne midlerne, og Kirsten Larsen og Amdi Petersen kunne da sige til de
pågældende, at de kunne prøve at spørge Marlene om dette. Som forklaret kunne tiltalte
lave de omtalte kalkuler over midlerne, hvorunder hun også var inde på, hvilke oplysninger man havde fået om de aktiviteter, som selskaberne havde planer om, men det er vigtigt at fremhæve, at i disse kalkuler indgik aldrig skolerne, fonden, IFAS og lignende eller de erhvervsdrivende fonde. Det drejede sig ved undersøgelserne af kapitalberedskabet
udelukkende om det, der var ejet i truststrukturen. Disse truster ejede pengene i USS, og
de gjorde dette igennem de forskellige holdingselskaber. Det har været vigtigt, at ingen,
der forlader Lærergruppen, har været i stand til at tage noget med sig, og derfor er det
trusterne, der er de ultimative ejere.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om dette skal forstås således, at der aldrig blev
udarbejdet samlede kalkuler, der også omfattede de tre erhvervsdrivende fonde, fonden
og skolefællesskabet samlet.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte aldrig har lavet en sådan samlet kalkule for disse, således
at disse enheder har været blandet ind i noget andet.
Anklagemyndigheden har fra den tidligere omtalte skrivelse "angående den samlede økonomis grundstruktur og dens midler 1992" oplæst den del, hvori det hedder:
"Omkring grundstrukturen besluttes, at hver enhed i LG fører sit eget økonomiske
liv indenfor rammerne af den fælles økonomis princip.
Det er således driftsherren, der er den økonomiske ledelses daglige nukleus.
Disse enheder kan imidlertid ikke svæve alene i det almene merkantile rum. Dette
ville være i modsætning til de fordeles opnåelse, der også er en god, solid grund til
at være i LG for. Hver af dem tilhører derfor en af LG s hovedformationer."
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det, tiltalte har forklaret, ikke er i modstrid
med det, der står her.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke vil svare ud fra dette papir, som en anden
person har skrevet, og tiltalte kan ikke forholde sig til dette papir, når tiltalte ikke har
hørt, hvad denne person har ment med det, der her står.
Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt tiltalte, om tiltalte har anvendt de begreber,
der findes i dette dokument.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke har anvendt begrebet "hovedformationer", og tiltalte
ved slet ikke, hvad dette udtryk betyder. Begrebet "hovedformationsholder" kan derfor
heller ikke sige tiltalte noget. Ordet "driftsherre" ved tiltalte derimod, hvad er. Det er
den, der leder en virksomhed, og dette ord har tiltalte tit brugt.
I en skrivelse, der er underskrevet "K+K KLAP", findes følgende maskinskrevne tekst:
"Vi arbejder nu med 1993.
Som det nu ser ud, burde dette nye år blive den naturlige forlængelse af 1991 som

204

 205

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

1992 ikke blev."
I skrivelsen findes følgende håndskrevne tekst af 18. november 1992:
"Kære Kim.
Tak for brev.
LGs Kasse er blevet bedt om igen at være "bank" i forhold til Ecuador. Dette vil
den selvsagt gerne, når det nu er det, den skal.
Den er fælles.
Imidlertid vil dens planlægning være vel tjent med at modtage nedenstående, overordnede informationer, ordnet netop som anvist.
Skulle baggrundsmaterialet ikke være udarbejdet, ville vi gerne anmode dig om at
"sætte" tallene ind - som kvalificerede skud fra hofterne.
Tak
1993 bliver den naturlige forlængelse af 1991. Når Ecuador som let har betalt sine
forpligtelser i Ecuador vil LGs kasse kunne forvente at modtage for

etc.
-------------------------------------------------------------------------------1994 kan - og denne gang fra hofterne - LGs kasse forvente - og her gentager du
systemet.
-------For 1995 og frem til 1.7. kunne du også forsøge det?
------Årsagen er, at vi skal finde ud af HVOR vi skal tage midlerne (ikke sådan lige her
og nu) i forhold til den samlede, overordnede, økonomiske planlægning frem til
1.7.1995. (En ny kategorisering har set dagens lys! Vi skal sådan set "låne"
pengene inde i systemet "Økonomi i 93, 94 og 95 (1.7.95)".
Vi opererer ikke med "tilbagebetaling", men med "al fortjenesten ind: LG´s kasse"
systemet.
c.c. S. Byrner i Miami - hvis han skal hjælpe.
K+K
KLAP"

205

 206

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte har skrevet papiret. Lærergruppens Kasse havde tilsyneladende fået en henvendelse om at være "bank" til et
projekt, vistnok i forbindelse med, at man ville ind i en forretning med en sukkermølle.
Der blev svaret, at for at få midler var det hensigtsmæssigt at få overblik over, hvad
Lærergruppens Kasse kunne forvente at få. Da Lærergruppens Kasse ikke er en kasse,
men et organ til at holde øje med kapitalberedskabet, forstår man, at det var en
forespørgsel om det fremtidige kapitalberedskab, og at svaret på forespørgslen ville gøre,
at man lettere ville kunne sige ja til, at der var midler til rådighed. Det var på det tidspunkt, hvor Lærergruppens Kasse blev presset til også at gå ind i en dialog om en bredere drøftelse, hvor Lærergruppens Kasse kunne give oplysninger til brug for drøftelserne.
Dem, som man bad om oplysningerne, var dem i Ecuador, der havde bedt om penge.
Man var på daværende tidspunkt inde i en udvikling, hvor kapitalberedskabet burde stikkes ud over flere år, og hvor man nærmede sig et tredje niveau, hvor man også blandede
sig i kvaliteten af det, der skulle foregå. Sikkerhedskapitalen skulle være på 10 mill. kr.,
og om der var mere i kassen end dette, kunne være afhængigt af, hvornår på året det var.
Den 18. november har der nok været mere end 10 mill. kr. Det faktiske, der ville ske, ville være, at der blev holdt møde om det. Det ville høre til KLAPs kontors funktioner at
sammenkalde til et sådant møde. Der bliver også sendt dagsorden hertil. Er der flere projekter, der søger om noget, vil der ikke forinden blive siet nogen fra. Derimod kunne der
være individuelle møder, hvor de, der søger, blev kvalificeret, således at det endelige møde ville have bedre forudsætninger for at vurdere kvaliteten. Heri blev Lærergruppens
Kasse mere og mere inddraget. Fordelen er, at jo ældre man er blevet i gruppen, des mere har man lært af sine fejl, og derfor burde det ikke blot vurderes, om pengene var der
eller ej. Under mødet kan det ske, at en part trækker sig, og forsamlingen vil på et tidspunkt nå frem til noget, der "breder sig som en fornemmelse". Der vil ikke blive foretaget
en egentlig afstemning. Der vil på mødet være nogen, der fører ordet, og er det farmere,
vil det sandsynligvis være Søren, der fører ordet mest og samler en konklusion op. Det
vil da være åbenlyst for forsamlingen, hvad Lærergruppens Kasse har sagt, og derfor er
det ikke så meget den, der tager ordet. Efterfølgende henvender de pågældende sig til
Lærergruppens økonomer til den videre tekniske foretagelse. I et tilfælde, hvor Lærergruppens Kasse opfatter noget som et meget lidt lukrativt projekt, vil tiltalte, hvis det er
tiltalte, der deltager, sige det, og spørgsmålet om, hvilken vægt, tiltaltes ord har, vil være
afhængigt af, hvor godt kendskab tiltalte har hertil. Det kan for eksempel være tiltaltes
særlige kendskab til, hvor det er bedst at dyrke bananer. Tiltalte vil da udtale sig på
grundlag af egne erfaringer. Den omstændighed, at tiltalte synes noget, medfører imidlertid ikke, at dette bliver resultatet. Har Lærergruppens Kasse ikke været til et møde, skal
Lærergruppens Kasse under alle omstændigheder altid høres inden for de foran skitserede rammer, men det er ikke Lærergruppens Kasse alene, der skal se på rentabiliteten. De
beløb, der er nævnt i tiltaltes skrivelse til Kim i det omtalte brev, er de beløb, der indgår i
kapitalberedskabet. Når der i brevet bruges ordet "modtage", betyder det kun, at det bliver konteret på regnskabet i Ecuador. Brevet er skrevet hurtigt i hånden, og derfor dækker sproget ikke i alle henseender, men modtageren ved udmærket, hvilken betydning,
der skal lægges i udtrykkene.
Foreholdt skrivelsen har tiltalte Sten Byrner forklaret, at tiltalte husker, at 1992 var et
vanskeligt år i Ecuador, og Kim har nok henvendt sig til Lærergruppens Kasse for at
undersøge, om der var mulighed for at opnå en finansiering, men da tiltalte ikke har skre-

206

 207

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

vet dette brev, kan tiltalte ikke sige, hvad der menes hermed. LGs kasse har den funktion, tiltalte har omtalt, og som tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret om, og man
skulle i Lærergruppens Kasse også i en periode gå ind i kvalifikationen af projekterne,
men generelt svarer det, der fremgår af skrivelsen, godt til den funktion, tiltalte har omtalt. Tiltalte er enig i den forklaring, som Mogens Amdi Petersen har afgivet herom.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes Lærergruppens Kasse fik de oplysninger, den havde brug for for at kunne bedømme kapitalberedskabet.
Tiltalte har hertil forklaret, at den formentlig fik oplysningerne fra økonomerne i USS,
som disse månedligt samlede ind og videregav. Disse oplysninger blev dog ikke reelt opsamlet hver eneste måned, snarere blot en gang imellem. Der er ikke nogen kobling mellem Kirchheiner Brothers og Lærergruppens Kasse. Tiltalte tror, at revisoren i London
havde anbefalet dette system, hvorved man brugte et selskab til disse mellemregninger,
idet det var for uoverskueligt, når disse blot blev registreret i de enkelte selskaber, men
det beredskab, som Lærergruppens Kasse skal kende, kan ikke udlæses ud af Kirchheiner
Brothers regnskab, idet der hertil også var nødvendigt at have oplysninger fra mange andre selskaber.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at efter det forklarede blev alle overførsler altid blev konteret hos Kirchheiner Brothers.
Tiltalte har hertil erklæret, at dette gav alligevel ikke noget samlet overblik. Der forelå
her blot registreringer af betalinger mellem selskaberne, men der var jo ikke herved
registreret overskud og underskud, der befandt sig i de enkelte selskaber. Man skulle
derfor fra Lærergruppens Kasse en runde rundt til alle selskaber for at få overblik.
I en skrivelse hedder det:
"Angående den udvikling, der kendetegnes af planlagte ekspansioner til alle sider i
LG. Her især en omtale af de financieringsmæssige forudsætninger, set alene fra
LGs Kasse.
Udviklingsplaner foreligger for Federationen og for Skolesamvirket.
USS arbejder med konsolidering efter en reorganisering som følge af en nødvendig
rationalisering af både drift og holdninger.
En række løsere organiseret initiativer og følere baserer deres udvikling stort set
alene på de såkaldt egne kræfter.
Det Fælles udvikler stadig ny former for indsats, heriblandt også indsatser, der
kunne resultere i resultater af direkte økonomisk gevinstmæssig karakter.
Den omfattende ekspansion finder vi således på to sider af LGs arbejde i de
kommende år. Den ene i kvantitativ forstand med flere årselever, flere pladser,
flere møbler, flere institutioner, flere projekter, flere lande, flere kontainere, flere
transportsystemer, flere af snart sagt alt og af alle. Flere materialer, flere
mennesker. Den anden ligeledes i kvantitativ forstand med flere handelsstationer,
flere handler, flere anlæg med økonomisk gevinst i små som i store portioner. Også

207

 208

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

her ser vi flere materialer og flere mennesker.
Den kvalitiative ekspansion finder vi i USS og i Det Fælles med Hovedkontorerne.
LGs Kasse ser sin opgave i forbindelse med LG og penge som udelukkende
politisk, hvilende på den opgave, LGs Kasse i tidernes morgen modtog fra LG og
påtog sig at udføre.
Opgaven omfattede to forhold. Sørg for, at der altid er 1 million danske kroner i
Kassen som den første. Bevilg penge til de søgende med dette for øje. Dette LGs
Kasses krydsfelt har været udgangspunktet for den særlige form for følsom
indblanding i de projektideer, ansøgere til Kassen i tidens løb har fremført. Det
viste sig nemlig lige med det samme, at ikke blot begyndelsesbeløbet havde
betydning for Kassen, også det over årene forventelige forløb af aktiviteten, til hvilken beløb ansøgtes, ville få betydning for Kassens mulighed for fortsat at kunne leve op til beskyttelsen af den ene million kroner.
Således blev arbejdet med LGs Kasse lige fra begyndelsen præget af
nødvendigheden hos Kassens vogtere af evnen til at kunne vurdere en
bevillingsansøgning både politisk og økonomisk.
.......
Opgaven har ikke ændret sig en tøddel over årene. LGs Kasses praksis heller ikke.
Kvantiteten af pengesedler er forøget, rigtigt, men grundlaget for omgangen med
ansøgningerne til bevillinger er det samme. Den ene million er faktisk fortsat kun
denne ene, men det blot fordi en samlet LG ikke har taget stilling til andet. LGs
Kasse har forlængst taget en sådan stilling. LGs Kasse er forøvrigt sikker på, at
kammeraterne ved, at der nok er flere millioner, når det kommer til stykket. Det
har Kassen ladet skinne igennem i form at sætningen om, at det går godt
økonomisk.
LGs Kasse opgave overfor ekspansionstiltagende er enkel, omend den kan være
daglig problematisk at holde ud i strakt arm for LGs Økonomi.
"Det er bedst, hvis det kan lade sig gøre" har været det energiske budskab, Kassens
folk har anvendt som et credo overfor den komplicerede hverdags pres på pengene.
Også derfor har meget kunne lade sig gøre. Også derfor er mange metoder
udviklet. Også derfor kan en dansk krone intetsteds forekomme så værdifuld som i
LGs varetægt.
LGs Kasse har gjort en del erfaringer. Af disse skal lige her nævnes, at mangen en
krone blev mere værd af at blive givet ud til aktiviteter, i hvilke kammerater fra LG
var både fyret og flammen.
Sammensætningen af personer omkring LGs Kasse har aldrig været mere
betryggende og højere kvalificeret end den er det idag. Vi siger dette, fordi
sikkerhed vel ligger i den fri million kroner, men i endnu højere grad i grøden i de
grundlæggende forhold omkring den næste fri million.
Således gælder det, at aldrig har så mange kammerater i LG været så kvalificerede

208

 209

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

i alle forhold som idag. Imorgen vil det være endnu vildere. Når derfor LGs
Økonomi siger, at den kan se den faste, årlige indkomst til LGs Kasse klart og
tydeligt i årene fremover, hviler dette udsagn netop på de ovenfor nævnte forhold.
LGs Kasse har fuld tiltro hertil.
LGs Kasse har som sin opgave at udstikke den politiske linie, økonomien bør følge,
så bevillinger frit kan gives indenfor rammerne af den nødvendige beskyttelse af
sikkerhedskapitalen.
I dette forhold inddrager Kassen i disse år også sin politik for de fire ekspansioner,
to kvantitative, to kvalitative.
Linien vil da være, at LGs Kasse af sig selv bevilliger - en mulighed, Kassen
opdagede nødvendigheden af efter tre-fire år i tjenesten! - særmidler til ekspansion.
Denne bevillingspolitik skal hvile på to forudsætninger. Den ene er princippet om
den optimale egenbalance. Den anden er princippet om LGs Kassen som bank under navnet fuglebanken.
For Skolesamvirkets ekspansion gælder det således, at det selv skal bære byrderne
i forbindelse med sin ekspansion. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, må det søge
og modtage bevillinger fra Fuglebanken. Stigning i antallet af årselever er
krumtappen i den kvantitative del at ekspansionen i Skolesamvirket. Det betyder
fremsendelse af ansøgning om flere bygninger - det kender vi nu under begreber
som flytteskoler og hulskoler. I samme forbindelse dukker uregelmæssigheder idet
ellers så regelrettede system omkring plads/tilstoppet relationen i hver skoles
bygning op. Dette viser sig med smeldende effekt i Husudlejningens kasse.
Pludselig kan den opkrævede husleje ikke dække bygningsmassens samlede faste
omkostninger. Hullerne efter flytteskolerne fyldes ikke ud samtidig med, at
flytningen sker. Der kan gå op til flere år - det koster hulpenge. Flytteskolerne er
begejstrede over deres ny pladsmuligheder - men disse fyldes hyppigt ikke op ved
flytningen - det koster hulpenge i Huslejeudligningens kasse. Forholdet kalder på
klar tilkendegivelse fra LGs Kasse: Hvilken politik skal vi følge? Hvad siger
forholdet mellem Kassens to poler herom? Det er her, Kassen henviser til sin
politik - og med den i hånden deltager i de nøjere beregninger med henblik først at
finde den optimale egenbalance, dernæst at bestemme sig for, hvorledes en
eventuel manglende pengemængde "for at få enderne til at nå sammen" skal
financieres. Hertil læner Kassen sig gerne op ad LGs Økonomis forslag ligesom
Kassen selv vil kunne bidrage med konstruktive indfald.
Det betyder nødvendigheden af flere møbler. Egenbalancesystemet kunne i dette
forhold med fordel organiseres tydeligere, så enhver skole sparer op til sine egne
fornyelser. Disse købes så kontant. Næsten alle skolerne ville være i stand hertil.
De skoler, der ikke vil kunne, opfylder ikke kriteriet om egenbalancen. Vi må da gå
videre til Fuglebanken, der kan udtrykke sig i gaver, i lån, i financieringsforslag eller simpelthen i forslag om afsavn.
Det betyder flere lærebøger, flere køretøjspladser og flere færgebilletter på vejen
mod Polen. Eller sagt anderledes betyder det, at hver skole skal passe ekstra på
sine penge, da forholdet mellem tilskud og de nødvendige omkostninger ved

209

 210

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

konsolideret skoledrift a la Skolesamvirket Tvind ikke udviser gunst overfor
ekspansive skoler.
I disse sidstnævnte forhold vil Fuglebanken ikke kunne gå ind. For visse skoler vil
det gælde, at LGs Økonomi vil anbefale tæring på sikkerhedsressourcerne, for
andre vil anbefalingen lyde på nøjsomhed som overgangsfaktor.
For ekspansionen i Federationen gælder den samme politik. Dog er området langt
mindre reguleret, hvilket giver LGs Kasse og vel især LGs Økonomi større
muligheder for særaktioner og private påfund. Således ligger selvindtjeningen
udover traditionelle former indenfor arrangørernes muligheder i meget højere grad.
Men der vil være tilfælde, hvor sideeffekter i forhold til ekspansionens heldige gennemførelse vil kunne betyde Fuglebankens medvirken. Her tænker vi på etablingsudgifter i forbindelse med styrkelse af den direkte ledelse af udviklingen i Federationens arbejde til stede med deres personer. Det samme kunne gælde for LGs Økonomi og Lgs Kasse. Vi kunne også tænke på aflønningsforpligtelsen overfor de
mange projektledere, hvor Federationen ved visse lejligheder ville kunne få brug
for en mere inddirekte bevilling i form af en slags "kassekredit" - en henstand med
betalingen af visse lønninger til federe tider.
Egenbalancen først, Fuglen dernæst med sine forestillinger om, hvordan et deficit
kan financieres.
Ekspansionen i USS er kvalitiativ. Den støttes gennem et investeringssystem, der
kaldes De Ny Marker. Systemet har været vellykket gennemført i 1994 og går for
visse dele af det videre i 1995 og 1996 og for en lille del også i 1997. LGs Kasse
kunne forestille sig, at der vil komme ansøgning om fortsættelsen af systemet. I givet fald vil rentabilitetet i konsolideringsøjemed være en passende anskuelsesvinkel,
når bevilling af det ansøgte skal overvejes.
Ellers gælder det, at det nu er Fuglen, der skal fødes fra USS til en alle passende
forandring. Så er det bare om, at fuglen kan holde kæberne fra hinanden længe
nok.
Ekspansionen i Det Fælles er både kvalitiativ med Hovedkontorernes udvikling
som særkende, LGs Økonomi og LGs Kasse som specialudviklinger som
ekspertkontorer, Juristerne, Økonomerne og agitatorerne som ekspertudviklinger.
For Agitationen gælder det desuden, at denne også er kvantitativt ekspansiv i takt
med sine stigende forpligtelser over kunderne i disses vækst. Det Fælles er
financieret som et LG organ uden egen indtjening. Det modtager 1/4 af den
samlede opsparing fra visse kammerater, dem nemlig, der opererer
privatøkonomisk under ordningen med 2/4 og 1/4 og 1/4. Når der bliver flere af
disse kammerater, vokser mængden af midler under den ene fjerdedel tilsvarende.
Forpligtelserne ved at være Det Fælles kan derpå både vokse og financieres
samtidig. Imidlertid kan forpligtelserne også vokse uafhængigt af væksten i
fjerdedelen. I så fald kan egenbalanceforholdet forstyrres således, at Fuglebanken
må sættes ind. Desuden er visse dele af Det Fælles snævert forbundet med til
eksempel Skolesamvirkets deløkonomier. Dette gælder for Agitationen. I sådanne
tilfælde vil det være LGs Økonomis opgave at sondre mellem parterne, stille

210

 211

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

forslag til balancesystemets opretholdelse og, hvor dette ikke kan opretholdes, da
at pålægge den ene eller denanden part eller parterne i et eller andet forhold for
fællesskab at afholde nødvendige omkostninger ved enten drift eller ekspansion. Et
eksempel kunne være det forhold, der viser sig, når 40 agitatorer nu skal bo, hvor
der i starten blev skabt plads til ti, spise ved et bord til 8 og samles i en stue, beregnet fra arkitektens hånd til en kernefamilie med god økonomi. Mere plads altså.
Tilpassede samlingsforhold altså. Det hele koster. Kan Det Fælles ikke betale, kan
kunderne ikke betale - eller må kunderne ikke betale - da må LGs Økonomi se det
som sin opgave at finde frem til, hvem der så egentlig skal. Sammenskudsgilde?
Afholdenhed? Vi anbefaler,at LGs Økonomi ved alle sådanne lejligheder inddrager
LGs Kasse i forholdet. Et andet eksempel kunne være Agitationens transport. Fra
gule knallerter over billige småbiler til CX´ere - og derfra? CX´erne produceres ikke mere, et system er nødvendigt, endda et system i vækst, dersom Agitationen
skal leve op til sine forpligtelser. Området må derfor kulegraves - og det vil igen
være LGs Økonomi, der bruger LGs Kasses grundpolitik om egenbalancesystemet
og derpå Fuglebankens anvisninger, dersom balancen ikke kan holdes. Igen vil det
kunne betale sig for LGs Økonomi at inddrage LGs Kasses erfaringer, så snart det
bliver for tungt at finde passende løsninger på sagerne.
……..
LGs Kasse er alle kammeraternes private kasse. Den forholder sig således ikke til
nogen virksomheds op eller nedgang. Det gør KLAPs kontor på anden og aktiv
vis. Men det er ikke Kassens opgave. Den ser politisk på kammeraternes
ekspansionsønsker og måler disses overlevelsesevne i især økonomisk forstand op
mod deres evne til indvirkning på LGs Kasses nødvendige rådighedsbeløb.
.......
Vi snakker om en ekspansion i Skolesamvirket, der i de næste tre år koster dobbelt
så meget, som den indbringer i tilrådighedsbeløb. En ekspansion, der derefter kan
bære sig selv i den forstand, at den indtjener ligesåmeget, som den selv koster.
Dette forhold strækker sig over andre tre år. Derefter tjener ekspansionen mere
end den selv koster. På tre år har den betalt Fuglebanken eller andre kreditorer
tilbage, hvad den skyldte dem fra de første tre år. Så går det stærkt med
egenbeholdningerne, thi nu tjener systemet stadig mere og mere, bruger stadig
mindre og mindre.Årsagerne finder vi, hvad vi kunne kalde omkostningerne ved at
etablere ekspansionsforudsætningerne som sådan. Det er udenværkerne,
bevægelserne væk fra det stagnerede til det sig bevægende, hullerne koster,
flytteriet koster, den ekstra elev koster til at begynde med, de mange ny lærere
koster, fordi systemet ikke er vant til at operere med så mange ny lærere. Men
systemet tætner til hen ad vejen - uden at ekspansionen går i stå deraf. Og når det
er blevet "tæt" i denne forstand, begynder det at tjene penge.
..........
Vi snakker om en ekspansion i Federationen, der om muligt "slår" den i Skolesamvirket.
Vi snakker om en ekspansion i Det Fælles for hvad angår de kvalitative indsatser,

211

 212

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

der kunne gå hen at følge med! Og det vil ikke sige så lidt. Det Fælles må
formulere sig mere om sig selv til sig selv - for at få snakket ud om, at det er et
gode i sig selv. Når det er bestemt, må det selvbevidst fastlægge de bestemmelser,
der skal gælde for dets eksistens. I al uomtvistelighed. Som var det en skole, en
farm, et projekt! Det må lære sig at tjene nogle flere penge selv indenfor egne
rækker, så det tør bruge nogle flere penge af de fælles midler til sine aktiviteter!
Vi snakker om en ekspansion i omsætning i de eksperimenterende afdelinger af
LGs arbejde, ingen bør spå om, men mange alligevel sidder og spår om. Tro os der
ligger ting og sager om hjørnerne!
Summasummarum. De næste 5 år betyder voldsom vækst, voldsomme tider for os
alle, voldsomt pres på midlerne, voldsomme skuffelser og voldsomme sejre. Om tre
år vil LGs Kasse befinde sig i et rum af rigelighed. Indtil da agter den at bruge de
nødvendige midler til at bringe sig i den position, der gør dette "om tre år" muligt.
I fuld udstrækning og efter sin politik."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at dette brev skitserer en del af det, som tiltalte her har forklaret. Tiltalte kan ikke genkende, at tiltalte selv har skrevet brevet, men
indholdet lyder fornuftigt. Når brevet beskriver, at LGs Kasse lige fra begyndelsen blev
præget af nødvendigheden hos "Kassens Vogtere" til at kunne vurdere en
bevillingsansøgning, tænkes der på, at man skulle udtale sig om, at pengene var til stede,
men der tænkes også på de yderligere funktioner, der var kommet til, og som betegnes
som "følsom indblanding". Det lange brev, som KLAPs kontor har fremstillet,
beskæftiger sig med forhold, som KLAP særligt overvejer. Tiltalte har ikke set det siden
engang i halvfemserne, og det beskriver væksten i et sprog, der er KLAP´s egen. Brevet
beskriver en vækst udover kapitalberedskabet, og man opfinder heri egenbalancen som et
første niveau, og herefter "Fuglebanken". Papiret beskæftiger sig med en række af overvejelser i forhold til Lærergruppens Kasse, fordi papiret viser, at Lærergruppens Kasse
må indstille sig på en særlig vækst. Det er KLAPs kontor, der overvejer udvikling og
vækst. Jo mere egenbalance, jo bedre. Begrebet "Fuglebanken" opstod som en
morsomhed ved, at det i sin tid blev besluttet, at man kunne låne penge i Lærergruppens
Kasse til køb af en fugl. Det beskrives herved, at Lærergruppens Kasse burde få et sådant
niveau, at den kunne udlåne til grupper, der ikke kunne holde sin egen egenbalance, men
som havde en vækst. Man skal dog ikke herved anbringe bestemte personer som afgørende i noget, der fungerer som et fællesskab. Forstander og lærere mødes en eller to
gange om måneden, og i dette forum vil man beslutte sig for, at en egenbalance, der ikke
er der et sted, skal lånes af Fuglebanken. KLAPs kontor kan gå ind og se, om det kan
klares ved en egenindsats, og "bankbestyreren" er den samlede forsamling, der træffer
beslutning, efter at KLAP har oplyst, om pengene er til rådighed. Derefter går de pågældende til den fælles økonomi for at få gennemført det tekniske.
I en skrivelse af 27. december 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene",
hedder det blandt andet:
"Kære Anne H.

212

 213

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

Vi har fået det vedlagte fra Søren.
Han siger, at vi skal udbetale 112.000 $ fra LGs Kasse i december, dvs nu, og at
det burde egentlig være Belize der havde udbetalt dem fra deres kasse af de penge,
der ligger ud over det bidrag vi skal have ind i LGs budget.
Så skriver han endvidere at LGs Kasse får pengene tilbage igen, når der nogle lån
bliver udløst.
Vi skal aftale dette med KLAP, men før end at vi kan gøre dette, så bliver vi nødt
til at vide en kort status på hvordan det ser ud med at få bidrag ind i 2000.
...........
Dette vil vi gerne have i dag - så tidligt som muligt, da vi skal aftale dette med
KLAP i dag, således at vi kan få givet grønt lys til at pengene kan blive udbetalt i
morgen tidlig fra London.
Dvs giv Birgit besked på at vi skal have denne, fordi vi er på Forvaltningen til
møder."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at uden at tiltalte kender intrigen i det, vil
tiltalte sige, at hvis nogen eksempelvis siger, at han skal bruge 112.000 dollars, skal vedkommende henvende sig til Lærergruppens Kasse for at få grønt lys for, at der er
kapitalberedskab til det. Der er dog kommet en vis opblødning, således at hvis man ikke
kan komme i kontakt med Lærergruppens Kasse, kan der ligge en forudgående
beslutning, der kan gøre det muligt, at nogle personer selv kan træffe afgørelsen. Tiltalte
varetager som allerede forklaret med Kirsten Larsen Lærergruppens Kasse, og denne
virksomhed går ud på, at de fra Lærergruppens økonomer får oversigt over kapitalberedskabet. Dette omfatter dels de kommercielle selskaber og resten af det, der foreligger af lærerlønningerne. Dette er noget, der foreligger som tal og ikke som oplysninger
om, hvor disse midler står. "Vort kontor" skal herefter vurdere, om midlerne til noget bestemt er der eller ej. I tilfælde af, at midlerne er der, skal "vort kontor" ikke tage stilling
til, om projektet skal gennemføres eller ej. Såfremt man antager, at nogen vil erhverve en
ejendom for et stort beløb, vil det, såfremt det blot er formuleret sjusket som et ønske,
blive vist tilbage af den forsamling, de sidder i. Der skal være et budget, og der skal
foreligge et gennemarbejdet materiale. Hvis disse ting er opfyldt, vil Lærergruppens Kasse ved tiltalte og Kirsten Larsen kunne oplyse, at pengene er der, men afgørelsen vil blive
truffet af de personer, der er til stede. Lærergruppens Kasse har i midten af halvfemserne
udviklet sig til at blive lidt bredere, idet systemet ikke længere virkede så godt. Penge
blev nemlig for meget løsgivet til formål, det ikke gav penge fra sig igen. Dette vedrører
den kommercielle del. Lærergruppens Kasse måtte derfor nu blive klogere på, hvad forsamlingerne burde drøfte noget bredere. Derfor kom der et krav om, at Lærergruppens
Kasse også skulle kikke på, om det var fornuftigt eller ej at gøre det. Dette skulle de andre i forsamlingen dog også vurdere, og det var således også noget, der kom oven i for
alle de mennesker, der drøftede det. Lærergruppens Kasse skulle blot sørge for, at det
kom mere i fokus. Lærergruppens Kasse skal derimod ikke bedømme, hvor midlerne skal
tages fra.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af en notesbog, der ved anhol-

213

 214

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.13 Lærergruppens Kasse

delsen blev forefundet hos tiltalte, at der er opstillet talberegninger, der tilsyneladende er
meget udførlige.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte har skrevet alt dette, og det er rigtigt, at Lærergruppen
overvejede at købe en ejendom i Mexico for et stykke tid siden, hvor man selv skulle møde op med halvdelen. Bilagene viser nogle udregninger vedrørende finansieringen heraf.
Der skulle også en bank med i finansieringen. Man ville på en grund opføre et uddannelsescenter for medlemmer af Lærergruppen. Der var et møde ved julen mellem de kommercielle erhvervsdrivende på 20 - 25 medlemmer, og der blev på et tidspunkt talt om,
hvordan man kunne få det hele til at blive dobbelt. Det skete på et tidspunkt, hvor mødet
efterhånden var blevet så kedeligt, idet alle sad og talte om noget, de lige så godt kunne
have gjort hjemme. Tiltalte har herved i flyvemaskinen lavet forslag til, hvorledes pengene kunne komme, og man må huske, at tiltalte da var undervejs til Las Pulgas. Juridisk
havde tiltalte ikke mulighed for at bestemme, hvorfra pengene skulle komme, men over
for Lærergruppen kunne tiltalte gøre sig overvejelser herom. Tallene har været "et
schuss", men i Lærergruppen er der fra mund til mund en fornemmelse af, hvad ting koster, og her kommer den tredje position vedrørende overvejelser om rentabiliteten, som
tiltalte har omtalt, ind i billedet. Tiltalte har herved regnet på, hvorledes pengene kunne
skaffes til erhvervelse og bygning af det nye uddannelsescenter. Det er blot udregninger,
og tiltalte har ikke mulighed for at disponere over pengene, men da han er med i Lærergruppen, kan han være med til finde ud af, hvorledes pengene kan skaffes.
2.14 "Det Fælles" og "De 6":
I en skrivelse af 28. april 1994, der er underskrevet "K+K+KLAP", hedder det:
"Angående Det Fælles. LGs Hovedkontor.
Koordineringsgruppen.
Nu kalder vi det så Det Fælles. Også selvom det ikke passer helt.
Vi snakker om de kræfter, der ikke er i hovedkontorer iøvrigt, men som bidrager
til arbejdet for Det Fælles.
1.
Måtte vi bede om jeres bud på, hvem det drejer sig om.
2.
Måtte vi bede om oversigt over opgaverne. Først dem, vi allerede har indenfor de
fire forskellige områder politik, sociale forhold, økonomi og kultur. Sådanne som
koncertvirksomhed, billedmageri, billedindkøbscentral, HandelsHus, politiske kommentarer til LG udvikling etc. Dernæst sådanne, I kan komme i tanke om - først fra
tegnebrædtet, endelig lige ud af hovedet.
Så kan vi se, hvad vi sammen og hver især har ansvaret for.
Hele forestillingen tager sit udgangspunkt i, at Det Fælles - fra en slags neutral
funktion - skal gå mere offensivt til værks."
I en anden skrivelse hedder det:

214

 215

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

"Angående Det Fælles.
Hensigten med Det Fælles ligger tydeliggjort i begreberne koordineringsgruppen,
forsamlingen og hovedkontoret. Det Fælles er således LGs koordineringsgruppe,
en lg-forsamling for sig og LGs Hovedkontor.
Organisationsstrukturen for dette hovedkontor vil skifte med tiderne. Vi må til
stadighed arbejde på den.
Opgaverne kan også skifte, mest fordi der kan komme ny til. Men stort set kan det
gælde, at LGs Hovedkontor skal være foran på alle punkter, stikke retningslinier
ud for alle forhold, vise sig dygtigst i den politiske bevægelighed, være fremmest i
det sociale, forud i det kulturelle og sikkert indtjenende i det økonomiske arbejde.
Det betyder stor styrke i formuleringen af de politiske linier, aspekter og detaljer.
Det betyder storslået enhed i det sociale, så dette sætter et højrøstet eksempel på
liv og samliv, produktivitetsglæde og uddeling til alle sider af generøst
forekommende nyttegods.
Det betyder modig forfront på de kulturelle felter.
Det betyder størst kapitalindtjening til LGs Kasse fra de forretninger,
Hovedkontoret driver, etablerer og har på tegnebrædtet - og
Det betyder for alle på og omkring Hovedkontoret - netop ovenstående som
ansvar. Til daglig. Hele tiden. På eget initiativ. Usvigelig produktivt.
Selvorganiseret.
----"
Foreholdt skrivelsen har tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen forklaret, at dette er et brev,
der er fra Mogens Amdi Petersen. Begrebet "Det Fælles" dækker over de tværgående
tjenesteydende serviceorganer og har haft forskellige betegnelser. Lærergruppen har efter
tiltaltes opfattelse ikke noget hovedkontor, men Mogens Amdi Petersen har vel ment, at
han kunne benytte dette udtryk vedrørende modtageren, men som det fremgår, sker dette
tværgående arbejde uden for hovedkontorer, idet der er tale om en samlivsform mellem
700 mennesker, hvoraf 75 % driver virksomhed med bestyrelse og ansatte. Der er et serviceorgan der går på tværs af alt dette, og som ikke går ind og forstyrrer bestyrelser og
træffer beslutninger, og dette ses også af de områder, han nævner i skrivelsen.
I en oversigt af 28. april 1994, hedder det:
"Oversigt over hvem Det Fælles er
1. KL
2. AP
3. Ruth
4. Marlene
5. Grete
6. Anne H.

215

 216

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

7. Else J.
8. Birgitte Krohn
9. Lars J.
10. Anne N.
11. Marie
12. Annicken
13. Kirsten Christiansen
14. Kirsten F. *
15. Mette Sviland *
16. Karen Thorst
17. Didde Larsen *
18. Henrik Garff
19. Ellen Møller *
20. Poul Jørgensen
21. Eva Vestergård
22. Christian Jakobsen
23. Mikro
24. Karin Enemark
25. Birgit Ring
26. Ravn
27. Marianne Thomsen
28. Anna Marie Sørensen
29. Joep Nagel
---------------------------------------------------------------30. Hanne Lehrmann *
31. Ellen Christiansen *
32. Sune *
33. Mette Taggård
* Er ikke i forsamlingen det Fælles"
Foreholdt denne oversigt har tiltalte Kirsten Larsen forklaret, at den tilsyneladende er
lavet samtidig med skrivelsen. Den er et sammenkog af alt muligt, uden at rækkefølgen
har nogen betydning, og der står nogen i oversigten, som er midt i en fordeling, og som
ikke har besluttet sig, og selv om lærere kan være i Lærergruppens Økonomi, kan de

216

 217

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

være ansat og arbejde et helt andet sted med noget, der er konkret for denne enhed. De
personer, der er anført under punkt 6 til 11, var nogle mennesker, der igennem et par år
blev kaldt "De 6". De var vist lige blevet dannet som gruppe på dette tidspunkt. Der var i
det omtalte brev stillet den opgave at skrive op, hvem der udførte opgaver for "Det Fælles", og hvad dette egentlig var, men "Det Fælles" har aldrig som afgrænset gruppe haft
egne forsamlingsmøder, og man skal ikke tage det, der står, særlig højtideligt. Hvis andre
skulle skrive, hvad "Det Fælles" var, ville det se anderledes ud, og 4 måneder efter vil det
også se anderledes ud. Man bemærker, at Bodil Ross Sørensen i øvrigt ikke står på listen.
I en anden oversigt hedder det blandt andet:
"Oversigt over de opgaver Det Fælles har
1. Politiske kommentarer til LG´s udvikling
2. Udviklingsforestillinger
3. Profilering af LG selv
4. Flere medlemmer i LG
5. Fordelingsgruppe
6. LG´s Økonomi
7. LG´s Kasse
..........
23. Økonomforsamlingen
24. Bidragsansvaret for USS
25. Handelshuset
26. Bestyrelse for Federationen
27. Trans World Trading
28. Trans World Forest
29. Tahiti
30. BMQ
31. Driften af Plagborgvej 13
Fra tegnebrædt og lige ud af hovedet.
1. MPU
2. Fællesejes Haveselskab
3. Livsholdning - sundhed - mad - styrke"
Foreholdt denne opstilling har tiltalte Kirsten Larsen forklaret, at denne oversigt, der må
være blevet lavet i forbindelse med det anførte, virker retvisende nok med hensyn til
arbejdet, der ligger i begrebet "Det Fælles", når blot det tages i betragtning, at det var
tværgående og serviceydende funktioner.
Foreholdt de anførte skrivelser har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at hele ideen
her er, om man ikke kan "få noget kaldt en ting", idet der havde været for mange begreber. Det blev til "Det Fælles". Begrebet er senere blevet skrottet, og man kalder det i dag
de tværgående tjenesteydende organer. Et antal mennesker blev bedt om at udtale sig
om, hvilke opgaver det skulle være, og ønsket om en offensiv funktion hænger nok sam-

217

 218

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

men med, at man ville forsøg af få et fælles begreb. Der var 6 personer, der arbejdede på
"vort kontor", og som skulle dygtiggøres. Det var dem, der har udarbejdet dette, og det
viste sig kun delvis rigtigt. Tiltalte ved ikke, hvad begrebet "LGs Hovedkontor" her er.
Det var i 1994, og dengang var en række funktioner opdelt i forsamlinger, og der var en
masse mennesker, der arbejdede på tværs for at hjælpe en organisation, der vokser og
vokser. Det foregik under alle omstændigheder i lærergrupperegie, og det drejede sig om
at få det til at virke. Hvis man ser nærmere på oversigten over, "hvem Det Fælles er", ser
man, at det er delt op i erhverv. Det er ikke en opdeling efter "bossen foroven". Det viser
en sammenstilling efter grupper, der arbejder sammen, for dette fremgår af selve opdelingerne. KL er Kirsten Larsen og AP er tiltalte, der arbejder sammen. Grethe er musiker.
De 6 følgende fra nummer 6 til 11 arbejder sammen, medens Henrik og Ellen arbejder
helt alene. Nogle burde dog have stået lidt anderledes. Det er rigtigt, at personerne under
6 - 11 arbejder for "vort kontor".
I en skrivelse af 3. maj 1995 hedder det blandt andet:
"Angående De 6 og fremtiden
Vort kontor ser ud til at udvikle sig hen i retning af en mere overordnet position i
LG.
Med de hidtidige småcentre for afgørende indflydelse på smågrupper af
kammerater i formationer som forsamlinger er LG nu organiseret i afdelinger,
betydelig større i antal kammerater og virksomheder.
En meget direkte konsekvens heraf er den åbenlyse mangel på kvalificeret
lederskab i stort set alle disse afdelinger.
Hovedkontorerne opfører sig, somom det er selvfølgeligt, at de både har
funktionær og politisk handlepligt, samtidig med, at de kun udøver den funktionært
betonede afdeling heraf. Dette har allerede ført til et politisk ledelsesvacuum i Afrika - det er jeg helt sikker på, i USS - det har vi lige oplevet, i Skolesamvirket selvom vi der har kræfter, der kunne te sig også politisk og såmænd også i Federationens europæiske afdeling - selvom vel især Jytte er rigt udrustet med politisk
tæft, mod, interesse herfor og en vis kunnen.
LG får ikke disse forhold rettet op lige med det samme. Heller ikke selvom vi
prøver på det. Den bliver derfor nødt til at ordne sig på anden vis.
Den bliver nødt til at satse på vort kontor.
Vi må med andre ord indstille os på at lede de forskellige afdelinger. Simpelthen.
Det betyder lede Hovedkontorerne politisk, sådan at disse udfører deres
funktionært betonede opgaver.
Det betyder at lede afdelingerne på det politisk-strategiske plan. Hele året.
Det betyder at lede LG i det tværgående på det politisk-strategiske plan.
Det betyder at oprette og lede en R+D funktion.
Det betyder at fastholde det overordnede og at praktisere det strategiske overblik
over hovedlinierne i økonomierne.
Opgaven omfatter alle afdelingerne, disses Hovedkontorer og andre generelle
kontorer samt disses specialkontorer.
Opgaven omfatter alle afdelingers produktionsenheder som PMer, LRer og lande.

218

 219

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

Opgaven omfatter LGs egne bevægelser.
Opgaven kan løses af vort kontor alene, dersom vi på det præciseste planlægger
halve år ad gangen. Det er bedst sådan. Vi må selv have hånden på det ror, indtil
ny styrmænd og især skippere er udviklet i nærmest hobetal. Thi uden at være mange om det, kan ingen afløse os på denne post.
Vi må altså til at have dette hobetal udviklet - samtidig med.
De 6 skal fortsat arbejde for vort kontor. Det er imidlertid tydeligt, at hele dele af
LG er så uledet, at de i deres egen ret simpelthen må påtage sig ledelsesopgaver fra
denne position. USS skal ledes, bliver det slet ikke fra sit Hovedkontor - uden AH
og nu ogsaa De 6 som sådan. OWE skal ledes og har i De 6 fået sig et
Hovedkontor. Plagborgvej skal ledes - også dette hører til De 6s ledelsesopgaver.
Deres grundudgangspunkt geografisk skal være PL 13, men deres faktiske
opholdssteder vil konstant være bestemt af de opgaver, der i deres ansvars navn
her står til løsning.
........"
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte har skrevet brevet. Det drejer sig
om en overvejelse i et forsøg på at komme frem til måden, hvorpå man i en overgangsperiode eventuelt kunne påtage sig ledelsesfunktioner, indtil der blev dygtiggjort andre til
det. Det blev aldrig til noget, men tiltalte har skrevet om det som en mulighed i en
situation, hvor Lærergruppen og tiltalte blev presset. Der findes mange sådanne breve,
der aldrig er blevet til noget. Nogle gange har tiltalte grebet sig selv mod fristelsen, og
andre gange er det andre, der har gjort det. Tiltalte forsøgte herved også at få de nævnte
6 ind i det for at få dem yderligere uddannet.
Foreholdt en telefonliste, hvoraf fremgår, at den indledes med nogle telefonnumre for
"KL" og "AP" samt derefter for "R+M", har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at
dette er en telefonliste, der sikkert er en meget uaktuel. Sådanne telefonnumre ændres
hele tiden i de forskellige lande.
I en skrivelse af 11. november 1999 hedder det blandt andet:
"Kære Annemette, Kirsten F. og Anne H.
.......
Der skal være 2 afdelinger i LG´s budget for disse udgifter:
1)
KLAP´s folk.
2)
LG´s Økonomi´s folk.
.......
De udgifter, som LG skal betale er:
1. Først og fremmest flybilletter hvor det er en LG udgift.
2. Dertil nogle driftudgifter, som er nærmere bestemt for hver person.
3. Og tilsidst udgifter, som kammeraterne afholder på KLAP´s bud.
Nedenfor er en gennemgang af hvem personerne er og hvad vi har aftalt omkring

219

 220

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

hver person.
.......
2 System for afregning af credit cards.
Kammeraten skal have credit card regningen tilsendt til sig og skal have sig et
system for at hun/han faktisk får regningerne, når de kommer.
Hun skriver på regningen i hånden, hvad pengene er brugt til, og sender den på email til LG´s Økonomi til betaling. LG´s Økonomi sørger for, at der altid bliver betalt til tiden, således at kortene efterhånden kan stige i ranking.
......
4. Reglen for forbrug.
Kammeraterne bruger penge efter budgettet.
Hvis de skal bruge penge udover budgettet aftaler de det med Annicken/
Annemette, som aftalere med R+M, hvis det er passende.
Hvis kammeraterne laver noget på KLAP´s bud, skal de ikke aftale det med os.
5. Gennemgang af personerne.
KLAP´s folk.
1.
Svend Sørensen
.........
2.
Bodil Ross Sørensen.
.........
3.
Elsebeth & Merete.
.........
4.
Ebbe Larsen
........
4.
Kim Bonde.
........
5.
Else Jensen.
........
6.
Svend Katholm.
.......
7.
Joep Nagel.
Joep skal have et system ligesom Svend Sørensen.
8.
Marie Lichtenberg.
......
9.
Anne Nielsen.
......
10.
Birgitte Krohn.
........
11.
Lars Jensen & Tone Kvaestad.
.......
LG´s Økonomis folk.
12.

Anne Hansen & Kirsten F.

220

 221

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

13.
14.
15.
16.

.........
Annicken.
........
Christian
.........
Niels Holst.
........
Anne Marie Hansen.
........"

Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte ikke har skrevet dette papir, og
han har aldrig set det før. Han vil derfor ikke lægge ryg til indholdet af det. Begrebet
"KLAP s folk" kan findes mange steder, og begrebet vedrører personer, der er i en
overgangsfase, hvor de bliver bedt om at arbejde for tiltalte og andre, hvis de ikke lige
har noget bestemt at lave, og det er derfor naturligt, at de får forskellige opgaver. Svend
Sørensen har ikke mere at sige end andre, og tiltalte ved ikke, hvem der har udvalgt de
forskellige personer, ligesom han ikke engang ved, hvorledes det er foregået. Der kan
være forskellige grunde til, at KLAP begrebet optager personer. For Svends vedkommende drejede det sig om, at han var mindre psykisk sikker end andre, men der kan også
være andre grunde.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, om tiltalte havde en overordnet rolle i ledelsen af Lærergruppen hvis der var en sådan ledelse.
Tiltalte har forklaret, at der ikke er en sådan ledelse i Lærergruppen, og tiltalte ved godt,
at det for andre er svært at forstå, hvorfor der ikke bliver ballade og kaos med dannelse
af fraktioner, når der ikke er en sådan ledelse, men der tværtimod er en flad struktur. Tiltalte kan imidlertid hertil sige, at det faktisk er lykkedes ved en god etik at sige til
hinanden, at der skal være overensstemmelse, og at man henvender sig til nogen og drøfter tingene med dem, når man ved, at de tidligere har været uenig i noget, der svarer til
det, man gerne vil gennemføre, ligesom man i det hele taget tager hensyn til dem, der
mener noget andet end en selv. Det er denne måde, de opretholder deres sammenhold,
og man kan ikke have nogen ledelse i Lærergruppen. Man arbejder i mange lande og i
mange forskellige grupperinger, og der kan simpelt hen ikke være en ledelse for dette.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte den foran anførte skrivelse af 28. april 1994
"angående Det Fælles", og anklagemyndigheden har ligeledes forevist tiltalte den foran
gengivne "oversigt over, hvem Det Fælles er".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kun har set dette i forbindelse med sagen, men tiltalte kender de mennesker, der står på denne liste. Tiltalte ved ikke, hvem der har lavet dette, og
hun tør ikke gætte på årsagen til, at disse personer står netop i den rækkefølge og med
den nummerorden, der ses i listen.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om "LGs Økonomi" er det samme som "Ruth
og Marlenes kontor".

221

 222

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.14 "Det Fælles" og "De 6"

Tiltalte har erklæret, at det er det ikke. Tiltalte har her i retten set et brev, hvori Anne
Hansen skrev under med denne betegnelse, men det er ikke således. LGs Økonomi er et
antal personer, der laver noget vedrørende økonomi mange steder, og som blot mødes
og drøfter forhold, der har fælles interesse.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte og Marlene Gunst har haft nogen, der
arbejdede særligt for dem.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte og Marlene i perioder har haft nogen, der arbejdede
for dem, nemlig Anne Marie Hansen i en periode og Annicken i en periode, men de har
ikke herved arbejdet med noget, der kan kaldes Lærergruppens Økonomi.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte den foran anførte skrivelse af 11. november
1999 og har fra skrivelsen oplæst følgende:
"Kære Annemette, Kirsten F. og Anne H.
.......
Der skal være 2 afdelinger i LG´s budget for disse udgifter:
1)
KLAP´s folk.
2)
LG´s Økonomi´s folk.
.......
De udgifter, som LG skal betale er:
1. Først og fremmest flybilletter hvor det er en LG udgift.
2. Dertil nogle driftudgifter, som er nærmere bestemt for hver person.
3. Og tilsidst udgifter, som kammeraterne afholdet på KLAP´s bud.
Anklagemyndigheden har herefter foreholdt tiltalte, at der heri tales om "LGs økonomis
folk".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kan ikke udtale sig om et brev, som tiltalte intet kender til,
men mange mennesker var jo noget, som de kunne kalde "LGs økonomi", idet de har
hørt til Lærergruppens økonomer.
2.15 One World Entreprise:
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen en liste, der synes at
være en liste over selskaber og projekter, der er tilknyttet One World Entreprise.
Anklagemyndigheden har anmodet tiltalte om at beskrive, hvad One World Entreprise
nærmere er.
Tiltalte har forklaret, at OWE ikke ledes af nogen. Det blev oprettet som et kaldenavn
for nogle unge mennesker, der kom til Lærergruppen og sagde, at de kunne tænke sig at
drive virksomhed. De fik 25.000 dollars i et halvt år som en slags iværksætterydelse, og
for nogen af dem gik det godt, medens det for andre ikke gik godt. De blev indkaldt til
møde for at få dem til at samarbejde, men problemet var, at hver af dem ville selv.

222

 223

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.15 One World Entreprise

I en skrivelse, der er underskrevet "K+K KLAP for ONE WORLD ENTREPRISE",
hedder det blandt andet:
"LGs faellesoekonomi har mange organisatoriske ansigter uden derved at drive
gaek med sig selv og sit grundlag.
Vel har LG ikke laengere sin gule spand, men dens ide og praksis omkring den
lever saftigt videre. Alle penge, der tjenes, tilhoerer den gule spand, alle penge, der
skal bruges, kommer fra den gule spand. Sagt paa anden vis gaelder det nu som
det gjaldt dengang, at faelles tid er hele tiden og faelles oekonomi er altomfattende.
Mange aar og mange organisatoriske ansigter er passeret forbi spandens plastik.
Idag administrerer spandens holdere overordentlig mange systemer, separataftaler
og enkeltforhold. Alle forskellige og visse endda fantasifulde, nogle stramme men
ingen paa tvaers af faellesoekonomiens grundlag.
De selskaber, der drives af de 15 kammerater, til hvem denne invitation sendes, er
baade handelsselskaber og produktionsselskaber. Visse af dem er producenter af
tjenesteydelser. Ideen til denne invitation springer ogsaa ud af vort kontors
kendskab til kapitalproduktion og kapitalbehov indenfor denne kreds af selskaber
med disses projekter.
.......
Alle selskaberne drives af kammerater, der - udgaaet fra LGs faellesskab, som vi
alle er det - som deres del af netop dette faellesskab er i faerd med at leve deres af
dem selv valgte fordeling ud i fulde drag. Dette "at goere det selv" er en del af LGs
faellesskab, ikke en modsaetning dertil. Ogsaa derfor finder vort kontor det passende at invitere jer til bords med hinanden.
Forudgaaende forhandlinger med LGs Kasse og LGs Oekonomi har foert til fuld
anerkendelse af det kommende fra disse holdere af den gule spand.
Invitation.
Vort kontor har stiftet et driftskompagni med navnet ONE WORLD
ENTREPRISE.
Kompagniet ser det som sin opgave at betjene de til kompagniet tilknyttede
selskaber.
........
ONE WORLD ENTERPRISE raader ved sin start over en stab paa 8 kammerater,
vort kontors KLAP inklusive.
KLAP vil bemande ONE WORLD ENTREPRISE dagligt. De 6 vil staa til
raadighed for kompagniets drift paa alle maader.
ONE WORLD ENTREPRISE vil finansaar efter finansaar hele aaret igennem
optraede paa LGs Oekonomis og LGs Kasses vegne overfor de tilknyttede
selskaber med disses projekter, saaledes at ONE WORLD ENTERPRISE til

223

 224

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.15 One World Entreprise

stadighed har mulighed for at henvende sig til kapitalproducerende tilknyttede selskaber med disses projekter for at anmode om udlaan fra disse til tilknyttede selskaber med disses projekter, hvor likvidmangel er til stede som forhindrende faktor for
fremgang.
.......
ONE WORLD ENTERPRISE straeber efter med sine tilknyttede selskaber og
disses projekter at kunne kvalificere som LGs tredie Oekonomiske Ben.
.........
Du inviteres hermed til med dit/dine selskaber og dets/disses projekt/er at melde
dig som tilknyttet ONE WORLD ENTERPRISE.
Det skulle naturligvis glæde os at have dig med til dette aerkeaegte LGforetagende, hvis hele hensigt er sammen, selv dygtig og fremad.
.............
Dersom dit selskab med sine projekter tilslutter sig ONE WORLD ENTERPRISE
vil du selv kunne blive medlem af kompagniets klub THE GLORIOUS FEW.
Her samles saa vi kammerater fra LG, der driver de tilknyttede selskaber og deres
projekter, dette er vores klub. Eksklusiv og helt uden oejeblikkeligt klubhus!
Men THE GLORIOUS FEW er kommet for at blive, udvikle og for at forbloeffe
verden.
Velkommen!
Maatte vi hoere fra dig."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at brevet er en invitation til at få de
kammerater, der har tilbudt sig selv, om at gå sammen for at udveksle erfaringer og at
arbejde sammen. Nogen sagde vist nej tak, og andre kom til et møde, men det var det
eneste, der skete, idet disse mennesker kom op at skændes. Det var personer, der var
stærkt individualistisk funderede, og man ville have dem til at arbejde sammen. The Glorious Few, der er beskrevet som en klub for dem, blev ikke til noget.
I en liste med overskriften "The Glorious Few" findes følgende angivelse:
"1
2
3
4
5
6
7
8
9

Tomas Hoejmark
Fred de Borst
Lars Malte Hansen
Hans Joergen Laustsen
Carsten Soerensen
Simon Lichtenberg
Kim Bonde Andersen
KLAP
De 6"

Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen, at der synes at være
anført 7 navngivne medlemmer af The Glorious Few, og at der hertil som den ottende

224

 225

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.15 One World Entreprise

blev angivet KLAP og herefter som den niende "De 6".
Tiltalte har forklaret, at det aldrig blev til noget som helst. Tiltalte har på den anden side
ikke kendskab til, hvorledes selskabsopbygningen er sket. Det er Fordelingsgruppen, der
har haft til opgave at få folk til at slutte sig sammen med nogen om et bestemt arbejde,
når den pågældende ikke vidste, hvad han ville lave. Herved opstod ideen om at få nogen
til at gå i gang selv med 25.000 dollars. Opbygningen af selskaberne vil være sket som en
"sund krydsning af Poul Jørgensen, Kirsten Fuglsbjerg, Lærergruppen og lokale sagførere", der har fundet ud af, hvorledes disse ting skal opbygges. Dette er slet ikke tiltaltes
arbejde. Tiltaltes arbejde går ud på for det første at have de to opgaver, som tiltalte har
omtalt, at Lærergruppens Kasse har. Det andet område er Fordelingsgruppens omtalte
opgaver. Hertil kommer som det tredje det, der er forklaret om KLAP s særlige funktioner. Alle 3 områder er tværgående og tjenesteydende. Tiltalte har aldrig med Kirsten
Larsen drøftet hendes opgaver i de særlige andre områder, hvor hun er indsat som en
særskilt deltager.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, om tiltalte kendte noget til
begrebet One World Enterprise.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte en gang imellem har det med at rode lidt rundt i de
forskellige systemer, og tiltalte må derfor passe lidt på, men tiltalte tror nok, at nogle forskellige mennesker, der handlede, på et tidspunkt forsøgte at få skabt nogle systemer til
at hjælpe farmerne med at få solgt deres varer. Tiltalte mener, at det er dette, der blev
kaldt således.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte en liste over selskaber, på hvilken der er anført
overskriften "One World Enterprise", og som angiver at vedrøre "tilknyttede selskaber".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke aner, hvem der har lavet denne liste. Tiltalte genkender nogle af navnene på listen som selskaber, for eksempel Trans World Trading, der
imidlertid står to steder, hvorfor hun ikke ved, hvilket af disse to selskaber det er, hun
kan genkende navnet på. Tiltalte kender også selskabet Taiga Timber, der er anført på
listen, og som er et selskab i Rusland. Tiltalte kan se, at det ikke er alle de navne, der er
angivet på listen, der er navne på handelsselskaber, idet man også ser navnet Butterfly
McQueen, der er et skib, og tiltalte må sige, at det er en underlig sammenstilling, der ses
på denne liste.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at også navnet La Société Verte er angivet på
listen.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte heller ikke ved, hvorfor denne forening er opført på denne
liste. Tiltalte kender slet intet til dette.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte, at der blandt andet i listen er opremset forskellige projekter vedrørende Jatoba, ligesom der er angivet "biogasanlæg på Tahiti". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte kendte disse projekter.

225

 226

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.15 One World Entreprise

Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke fatter sammenhængen i denne opstilling over
forskellige aktiviteter. Tiltalte kan ikke rigtig få biogasprojektet i Tahiti til at hænge sammen med noget, der har med One World Enterprise at gøre. Det er rigtigt, at tiltalte har
arbejdet sammen med nogle få handelsselskaber, og det har mest været i forbindelse med
salg af brugt tøj. Tiltalte har også haft lidt at lave med et selskab i Holland med
forholdsvis kort levetid, der ville importere bananer fra Ecuador. Handel med varer i
Rusland har tiltalte kun haft ganske lidt at gøre med, idet hun har haft nogle drøftelser
med Hans Jørgen, der havde dette firma i Rusland, og det var ikke om noget, der havde
noget særligt med denne handelsvirksomhed at gøre.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der under punkt 14 er anført "World Wide
distribution af traevarer fra Jatoba".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte har blandet sig ind i nogle forhold vedrørende Jatoba,
navnlig vedrørende spørgsmålet om også at få solgt deres produktion. Det var mange
processer, man her skulle igennem, og det er der flere, der har blandet sig i for at støtte
op omkring Jatoba. Ligesom de var stolte over, at de havde skabt Tvindkraft for at bruge
denne vindmølle som et argument mod atomkraft og for herved at gennemføre et stort
miljøprojekt, har de i Lærergruppen været stolte af dette projekt, og de har sagt, at man
med et sådant miljøprojekt også var kommet ud i verden for her at gennemføre noget
enestående. Når man her arbejdede med noget, der havde med den ideelle fordring at
gøre, idet man herved ville skaffede CO2 neutral energi, stod det deres hjerte nært, at de
ville få dette til at fungere, og det var i lighed med projektet Tvindkraft en afgørende
grundtanke, at det både skulle kunne løbe rundt samtidig med, at der blev plads til de
ideelle formål. Dette var en meget vanskelig proces, og tiltalte har i lighed med mange
andre blandet sig i denne proces i det omfang, hvori hun kunne hjælpe projektet med at
komme igennem de forskellige vanskeligheder. Tiltalte har ikke været blandet ind i et firma, der har gjort dette, men hun har været blandet ind i drøftelser om, hvordan dette
kunne gøres. Tiltalte har som mange andre følt sig ansvarlig for at være med til at gøre
dette til virkelighed. Tiltalte ville gerne komme med en længere redegørelse for, hvad der
ligger i tankerne om at skaffe CO2 neutral energi, for anklagemyndighedens spørgsmål
tyder ikke på, at anklagemyndigheden rigtig har forstået dette.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der under punkt 25 i bilaget er anført
noget, der hedder "genopbygning af hovedkontorets og PMs evne til at drive Nasib Daya
profitabelt". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om dette var noget, tiltalte har
været blandt ind i.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte har været langt fra de projekter, der har været drevet med
midler fra fonden. Tiltalte husker ikke projekterne i Malaysia fra hinanden, men hun ved,
at da de begyndte at virke i Malaysia, var der mange drøftelser om, hvad der foregik i
Malaysia, og de syntes også her, at det var vigtigt at få kombineret det materielle med
det ideelle, idet det ville være let nok at sige, at de i de underudviklede lande nu ikke
måtte fælde deres træer, for de ville disse steder med god ret kunne sige, at det var
nødvendigt for dem at have en levevej for at overleve, og at det var let for de udviklede
lande at komme med den slags fordringer, efter at man selv disse steder havde skabt sig
en høj levestandard efter at have ødelagt naturressourcer. Det var meget vigtigere, at

226

 227

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.15 One World Entreprise

man fik skabt nogle systemer, der gav sådanne lande mulighed for stadig at kunne
udnytte regnskovene, samtidig med at man sikrede sig, at naturrigdommene fortsat kom
til at bestå. Tiltalte kan sige, at tiltalte var involveret i problemstillingen, hvorimod tiltalte
ikke var involveret i projektet.
2.16 UFF og Federationen:
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at Federationen i den nuværende form er en
dansk forening, der har bestyrelse med en svensk pige som formand. Federationen er bosiddende i Zimbabwe, og landsforeningerne kan melde sig ind i Federationen, der nogle
gange om året koordinerer bidrag til den fattige del af verden. Tiltalte deltager ikke selv i
Federationen.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har forklaret, at tiltalte omkring 1978 også begyndte at
arbejde meget med udviklingshjælp. De havde lavet mange ture til den tredje verden og
lært mennesker disse steder at kende, og man havde været optaget af også at give folk
herhjemme en bredere forståelse for forholdene disse stedet. Nu ville man imidlertid også
gerne hjælpe mere konkret, og derfor startede man i 1978 UFF. Man ville gerne sende
tøj og medicin dertil, og det udviklede sig efterhånden, og der startede også UFF afdelinger i Norge, Sverige og Finland. Man fik ligeledes unge fra Zimbabwe og Namibia på uddannelser herhjemme, således at de også selv kunne deltage i udviklingen. Tiltalte var
meget med i dette sammen med mange andre, der samlede ting ind, som de kunne sende.
Tiltalte var de første 8 år frem til 1980 i Tvind, og herefter begyndte hun at rejse en del.
Hun har ikke boet egentlig fast i udlandet bortset fra sidste år, hvor hun boede i Zimbabwe, men hun har rejst meget. Navnlig dette, at tøj kunne gøre gavn, når brugt tøj blev
omsat, var noget, der optog tiltalte meget, og de fandt i Afrika ud af, at det store problem faktisk var, at der manglede omsætning. Såfremt der ikke er omsætning i et område, og man har høstet, må man blot beholde høsten, der ikke kommer andre til gode, og
netop herved standser man den omsætning, der ellers kunne have været der. Det er omsætning, der skaber yderligere omsætning. De fandt ud af, at ved at sælge tøjet i stedet for
blot at give det væk, hvorefter man brugte pengene herfra til nødhjælpsarbejde, opnåede
man, at der kom til at ske handel på stedet, og herved kom der en udvikling i gang med
en omsætning på stedet. De fandt også ud af, at hvis de satte noget i gang et sted, burde
de helst blive der og få det til at udvikle sig, i stedet for som Danida, der lagde vægt på,
at man skulle være derfra igen efter 2 år. Dette var naturligvis omkostningskrævende, og
det var noget, man var i gang med langt tidligere end 1987. Det var også et problem, at
man samlede al slags tøj ind, medens man i Afrika kun kunne bruge sommertøjet. På et
tidspunkt var der nogen, der havde fundet indsamlet vintertøj på en losseplads, hvilket
skabte en del omtale, og man begyndte nu at tale om i stedet at gøre det rentabelt ved at
sælge tøjet.
I en skrivelse af 20. maj 1995 hedder det blandt andet:
"Hvordan skal vi nu organiseres - en ny ledelsesopfattelse.
Vi organiserer os i 3 ben.

227

 228

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.16 UFF og Federationen

1. Fra nul værdi til stor værdi.
Niels i Europa og Afrika. Jytte i Europa. Mikael i Afrika.
2. De gode eksempler. (Her kun projekterne i Afrika).
Rikke bliver direktør i hvert land. Hun tager sig af alle de gode eksempler.
3. Human Resources Management.
Else Kragholm
Hovedkontoret i Afrika er nedlagt.
Rikke opbygger i hvert land det system, hun skal bruge for at tage sig af alle de
gode eksempler. Hun kan - hvis ønskeligt - lade landsdirektører indgå i disse
systemer.
Federationsråd.
Federationsrådet er et LG-organ. Altså ikke et Federationsorgan i omtaleforstand
eller til anvendelse i daglig tale overalt i Federationen.
Det består af:
Niels, Jytte, Rikke, Else, Mikael, Ruth, Marlene, KL og AP.
Federationen har fået en koordineringsgruppe. Denne koordinerer alt arbejdet i
hele Federationen. En slags nord-syd organ. Organet er et Federationsorgan, og
det kan således omtales overfor alle ved enhver lejlighed. Bedre hyppigt end sjældent.
Denne gruppe består af:
Niels, Jytte, Rikke, Else og Mikael.
Federationens Koordineringsgruppe har fået sig sin særlige konsulent.
Dette organ, der er et Federationsorgan, kan omtales til alle sider. Arbejdet er
ulønnet, men direkte omkostninger hermed betales.
Organet består af:
Ruth og Marlene"
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen denne del af skrivelsen og har foreholdt, at det synes at fremgå heraf, at der findes et Federationsråd, der
består af et antal navngivne personer og af KL, der må antages at stå for Kirsten Larsen,
samt AP, der må antages at stå for tiltalte.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte aldrig har set papiret før, og tiltalte ved ikke, hvem der
har skrevet det. Der har aldrig været et råd, der hedder Federationsrådet, og tiltalte har
derfor heller aldrig siddet i et sådant råd. Havde tiltalte fået en invitation til at sidde i et
sådant råd under de temaer, der er nævnt her, ville tiltalte have protesteret inderligt.
2.17 Handelshuset:
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte Mogens Amdi Petersen, hvad der forstås ved

228

 229

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.17 Handelshuset

"Handelshuset".
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at "Handelshuset" er ikke en organisation.
Det er derimod et kaldenavn for et forum.
I en skrivelse af 13. november 1998, der er underskrevet "K+K Didde og Niels", hedder
det:
"Kære kammerater i HandelsHuset
Budgetlægning for 1999. (perioden 1.1-31.12.99)
I løbet af den næste uge lægger vi 1999-budgetter.
Vi lægger budgettet i samarbejde med jer, på den måde, at det er os, der skriver
budgetterne.
I får tilsendt udkastet undervejs, så vi hele tiden er overens.
Sammen med dette brev får I et fortrykt skema.
Skriv jeres umiddelbare opfattelse herpå og send det retur senest lørdag aften.
I hører nærmere fra os."
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen, at der heri synes at
være rettet henvendelse til "kammerater i Handelshuset" med henblik på budgetlægning
for 1999.
Tiltalte har forklaret, at inden for de kommercielle selskaber tilstræbes det, at det skal gå
bedst muligt for alle. Ved skemaet til brug for budgetlægningen anvendes udtrykkene
"bidragspligt" og "bidragsmulighed", og ved udtrykket "bidrag" forstås her det samlede
kapitalberedskab. Det har her været et år, hvor Lærergruppens økonomer Didde og Niels
lavede et udspil og bad om tilbagemeldinger. Andre år bad man selskaberne om at lave et
udspil. Man mødtes herefter og drøftede, hvordan det så ud. Initiativer kunne komme fra
Lærergruppens økonomer, men de kunne også komme fra den enkelte handelsstation.
Som det fremgår af den senere skrivelse af 29. december 1998, hvorefter man nu var
overens med de pågældende om budgettet for 1999, foregår alt på kammeratligt hold,
hvor man organiserer sig i samtaleforaer. Derimod foregår det ikke i et over- og underordnelsesforhold. K + K betyder "kærligst og kammeratligt", og det er ikke initialer på
personer, der har skrevet det.
I en skrivelse af 30. december 1998, der er underskrevet "KK Niels og Annicken",
hedder det:
"Kære Francois
Vi har gennemgået budgettet for 1999 sammen og er overens om det budgetterede
resultat og din bidragsmulighed og bidragspligt for 1999.
Din bidragspligt er 31.875 usd.

229

 230

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.17 Handelshuset

Din bidragsmulighed er 43.750 usd.
Jeg sender dig den færdige udgave af budgettet. Der står "Færdig udgave" øverst
på hovedsiden. Gem filen et sikkert sted, fordi det er denne udgave, der viser det
endelige resultat og bidragstal.
Afsnittet med balancen og nedbetaling af ECT gæld er ikke helt endelig. Det er
lavet som et overslag, og er tilstrækkeligt præcist til at vi kan fastsætte
bidragstallet.
Didde og Karen laver den endelige opgørelse pr.31/12. Det kommer der brev fra
dem om. Det bruger vi til gøre balancen helt færdig efter."
Foreholdt denne skrivelse har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at Jonas på et
tidspunkt syntes, at han havde svært ved at få fastlagt budget for et år, idet han regnede
med et beløb, som han kunne klare til den fælles økonomi, men som han ikke nåede. Man
har derfor her indført en forskel efter det, han kunne regne med, og det, man håbede på.
Det er dette, der er forskellen mellem de to begreber "bidragspligt" og
"bidragsmulighed".
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det synes at fremgå af en talopstilling, at
der for så vidt angik Rusland, Ukraine m.v. og Balkan m.v. i årene fra 2001 - 2006
regnes med et nettoresultat på 140.000 dollars, og der er på de følgende sider en nærmere beskrivelse heraf.
Tiltalte har forklaret, at de kommercielle selskaber er indregistreret med bestyrelser m.v.
i de enkelte lande, og resultatet findes inden for disse selskaber. Lærergruppens Kasse
disponerer ikke over noget. Den disponerer derimod over en viden om, at der er dette
beredskab. Det fælles består kun igennem en række af tværgående organer og Lærergruppens Kasse.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Bodil Ross Sørensen, at det fremgår af punkt
8 i en oversigt over indtægtskilder til Lærergruppens kasse, at indtægterne fra tøjsalg under Handelshuset er indtægtskilde til Lærergruppens kasse.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke ved, hvor indtægter fra salg af tøj til igennem
selskabet Textile Bourgainville gik hen, og hun kan heller ikke se, hvorfor det kunne
have nogen betydning for fonden. Sorteringscentralen i Marokko var efter tiltaltes viden
sit eget og indgik ikke under UFF eller International Distributors. Tiltalte ved ikke, om
International Distributors havde specielt med handel af brugt tøj at gøre. Hun vil tro, at
de havde dette, men det var ikke noget, som fonden undersøgte. Tiltalte vidste på den
anden side, at der var mennesker fra Lærergruppen, der handlede, og at det skete inden
for rammerne af noget, der kaldtes Handelshuset, men hun kendte ikke de nærmere
rammer herfor, og hun ved faktisk ikke, om virksomheden i Casablanca havde med Handelshuset at gøre.
2.18 Lærergruppens Økonomi:

230

 231

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at begrebet Lærergruppens Økonomi bedst
forstås som Lærergruppens økonomer. Der er i dag omkring 20 af disse, og de kan være
ansat forskellige steder eller arbejde free lance. Alle kan henvende sig til dem, og de kan
henvende sig til alle. De kommer undertiden sammen i grupper, og de tager sig for
eksempel af spørgsmål vedrørende revisionsmæssige forhold. Tiltalte varetager som
allerede forklaret med Kirsten Larsen Lærergruppens Kasse, og denne virksomhed går
ud på, at de fra Lærergruppens økonomer får oversigt over kapitalberedskabet. Når
Lærergruppens Kasse har bedømt, at pengene er der, går bedømmelsen videre til
Lærergruppens økonomer. Disse er for eksempel Kirsten Fuglsbjerg, Anne Hansen, Marlene Gunst og flere andre, der i forskellige perioder arbejder med det. De er
specialiserede, således at de hver har bestemte områder, hvor de er specialister, men den
rådende gruppering er Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst som de dygtigste af dem.
Denne placering opnår de ved at være vidende, således at det først og fremmest er dem,
man spørger. Det er ikke skåret så firkantet ud, at nogen er ledende. Kapitalberedskabet i
2002 kender tiltalte af gode grunde ikke, da tiltalte har tilbragt året i fængsel. I 2000 var
kapitalberedskabet minimum 10 mill kr., der skulle være der som sikkerhedskapital generelt, men det kunne godt være mere. Da man begyndte, var der rod i mange af disse ting,
og flere gange hen ad vejen er økonomien brudt sammen. En gang i firserne bestemte
man efter en oprydning, at der altid skulle være 1 mill. kr. i kassen. Det havde man svært
ved at leve op til, og der gik vist omkring 10 år, før man nåede frem til, at det skulle være 10 mill. kr. Det skete vist som et skred de sidste 3 år, hvor det gik fra mund til mund,
at 1 mill. kr. ikke levede op til formålet. Det var noget, der blev drøftet i en række foraer,
og muligvis er det ikke engang besluttet i egentlig forstand. Tiltalte vil ikke indlade sig på
at sige, hvorledes kapitalberedskabet var i 1987, idet tiltalte ikke engang har en fornemmelse af dette.
Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at det, der kaldes LG´s økonomi, var en slags faglig
klub, hvor 15 - 20 mennesker arbejdede professionelt med økonomiske spørgsmål i de
forskellige enheder. Ruth og Marlene var der meget som gennemgående personer, men
de var ikke herved centrale personer, hvis man vil forstå dette i hierarkisk forstand. Sten
Byrner deltog også i disse funktioner.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har forklaret, at man i relation til Lærergruppens Økonomi
havde Lærergruppens økonomer, der var et antal mennesker med en løs organisering, og
som arbejdede med økonomi forskellige steder. Tiltalte kunne lave en liste på 20 - 30
mennesker, der kan kaldes Lærergruppens økonomer. I og med, at der på skolerne har
siddet nogen og lavet noget vedrørende økonomi for den pågældende skole, ligesom der
også på et tidspunkt var lavet en økonomisk funktion med EDB bistand som en
serviceydelse for skolerne, var der nogen, der var kommet til dette, uden at de egentlig
var kommet til det på en særlig struktureret måde. Man kan sige, at disse personer er
Lærergruppens økonomer, idet de kan påtage sig forskellige opgaver vedrørende
økonomien. På et tidspunkt begyndte Marlene Gunst og tiltalte at indsamle tal fra 12 - 14
mennesker rundt omkring til opgørelse at kapitalberedskabet til brug for Lærergruppens
Kasse. Tiltalte arbejder langt det meste af tiden i Grindsted, og funktionen med at indsamle disse tal er kun noget, der har optaget en lillebitte del af tiltaltes arbejde. Tiltalte
har ikke mange beføjelser vedrørende økonomi, men der sker ofte det i Lærergruppen, at

231

 232

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

når man har opnået nogle særlige erfaringer, kan man få en tilbøjelighed til at spørge de
andre, om de har sørget for at få lavet de og de opgørelser og få sendt det og det. Endvidere vil man i Lærergruppen ofte blive spurgt om noget, når man har en særlig erfaring,
og det sker, uden at der heri ligger andet end hjælpende virksomhed. Hertil kommer, at
der arbejdes vedrørende forhold i mange lande, der hver har deres jura, og når man har
fået erfaringer med dette, er det naturligt, at man også udbreder sig herom til andre. Tiltalte arbejdede i begyndelsen af halvfemserne mest i Grindsted, og hun har arbejdet en
del med økonomisk tænkning, køb, salg og finansiering af de faste ejendomme og sikring
af ejendomsretten, men hun har også arbejdet meget med konfliktløsning og sundhed
samt med de forestillinger, man kan have til fremtiden. Man kan altså sige, at tiltalte simpelt hen blander sig i lidt af hvert, når hun får en god ide, og hun er gerne drøftelsespartner om hvadsomhelst med kammeraterne. Det er faktisk således i Lærergruppen, at
hvis man har nogle erfaringer, bliver man også brugt meget.
Tiltalte Marlene Gunst har forklaret, at begrebet Lærergruppens Økonomi ikke vedrører
en økonomi, men det er derimod et begreb, der vedrører de personer i Lærergruppen, der
har det fælles interessefelt, at de arbejder med jura, økonomi og administration, og det er
kun en løs gruppering af mennesker, der har et interessefællesskab inden for alt dette.
Tiltalte kan ikke sige, hvornår Lærergruppens Økonomi er startet som gruppering, for
den er nok startet helt tilbage i halvfjerdserne, men uden at man dengang kaldte det for
Lærergruppens Økonomi, og udtrykket er nok først opstået i slutningen af firserne eller
begyndelsen af halvfemserne. Der er i dag ca. 25 personer, der kan siges at være i
Lærergruppens Økonomi, men der har nok været 40 - 50 mennesker i denne gruppering
igennem tiden. Da tiltalte startede på Forvaltningen, begyndte hun at hjælpe nogen af
dem, der havde med forskellige ting at gøre, uden af det egentlig lå inden for hendes
opgaver, men det var en tværgående funktion, som hun påtog sig, uden at det var noget,
der var blevet pålagt hende. De pågældende kunne for eksempel komme hjem fra
udlandsrejser, hvor de havde deltaget i projekter, og det skete, at de da kom hen til
Forvaltningen og bad tiltalte om at hjælpe sig med forskellige problemer, og derved kom
hun til at interessere sig for det, og hun rådgav dem herom. I slutningen af firserne kom
tiltalte med i bestyrelser for nogle af de kommercielle landbrug. Tiltaltes geografiske base
var Grindsted i hele denne periode, men fra i slutningen af halvfemserne, vistnok 1998,
begyndte tiltalte at rejse mere og mere, og hun flyttede fra Danmark i maj måned 2001,
men tiltalte bor igen i Danmark på grund af sagen. De mennesker, der hører til i
Lærergruppens Økonomi, har deres ansættelse og udfører deres arbejde på nogle
bestemte områder, der ikke er selve denne løse gruppering, som Lærergruppens
Økonomi udgør, men som er egentlige virksomheder, der drives af folk fra
Lærergruppen. Lissi Schmidt er for eksempel med i Lærergruppens Økomoni, men hun
er ansat i et af de kommercielle selskaber, og det er fra dette selskab hun får sine
instrukser. Hun kan ikke få dem fra Lærergruppens Økonomi, for Lærergruppens
Økonomi kan ikke som sådan bestemme noget over for dem, der er med i den. Niels
Holst er ansat på Federationens "Headquarter", og hans stilling går ud på, at han er
økonom for Federationen. Det er derfra, han får sin løn, og det er derfra han har alle sine
beføjelser. Der kan derfor ikke fra den løse gruppering, der hedder Lærergruppens
Økonomi, bestemmes noget om, hvad de forskellige økonomer skal lave, og deres
referenceramme er deres ansættelssted. Tiltalte kan som personer, der er med i
Lærergruppens Økonomi, og som er omtalt i forskellige forbindelser under nærværende

232

 233

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

sag, nævne Ellen Møller, Kirsten Fuglsbjerg, Birgitte Leerbeck Larsen, Michael
Hermann, Janni Spostick, Jonas Israel, Anne Marie Hansen og Annicken Grønvold. Sten
Byrner er har også været med i Lærergruppens Økonomi, og det samme gælder Ruth Sejerøe-Olsen, Bodil Sejerøe-Olsen samt nogle flere, der dog ikke har været omtalt så meget i sagen. Meningen med grupperingen Lærergruppens Økonomi er, at selv om disse
personer arbejder hver for sig i de enkelte juridiske enheder, som eksempelvis de kommercielle selskaber udgør, er der dog en fælles interesse mellem dem vedrørende økonomi, og det er da godt at kunne hjælpe hinanden i et internationalt drøftelsesforum, hvor
man kan tale om, hvorledes man skal få administreret tingene i de forskellige områder,
som disse personer virker i. Det drejer sig jo både om mange forskellige erhverv og mange forskellige lande, og de har haft stor interesse i hinandens aktiviteter. De har herved
fået et forum for drøftelser, og dette gælder også for spørgsmål vedrørende internationale tiltag. Det har i det hele taget omfattet et meget bredt felt.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det er rigtigt at sige, at tiltalte og Ruth
Sejerøe-Olsen havde hovedansvaret i Lærergruppens Økonomi.
Tiltalte har hertil erklæret, at dette er ikke rigtigt at sige, for man kan ikke have hovedansvaret for noget, der ikke er der. Der er derfor heller ikke andre, der har haft et sådant
hovedansvar.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Christie Pipps, hvornår tiltalte påtog sig opgaver
vedrørende Lærergruppens Økonomi.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke husker, hvornår tiltalte først hørte dette udtryk
anvendt, men det er vigtigt at gøre sig klart, at Lærergruppen ikke er en gruppe, der har
nogen juridisk betydning. Det, der kan kaldes Lærergruppens Økonomi, kan bedst
betegnes som en slags faglig klub, der består af personer, der har en fælles faglig
interesse vedrørende økonomien, og som ved at danne en gruppe lærer hinandens
kapaciteter at kende, således at de kan være til hjælp for hinanden. Tiltalte kan egentlig
ikke tidsfæste, hvornår hun kom i denne gruppe, for der opstår forskellige grupper fra tid
til anden. Poul Jørgensen var af en eller anden grund aldrig i Lærergruppens Økonomi,
hvilket kan undre, idet han foretog sig meget vedrørende økonomi og jura, men det vigtige er, at de personer, der danner en gruppe, har en fælles faglig interesse, og de får i
gruppen en bedre forståelse for, hvad de andre egentlig mener, når de spørger om noget,
ligesom de bedre ved, hvad de kan bruge et svar til, når de får det, fordi de ved mere om,
hvor grundig vedkommende har været i besvarelsen. Det er vanskeligt at tidsfæste, hvornår en sådan gruppe opstår, idet det er noget, der er opstået igennem tiden.
I en skrivelse af 25. november 1992, hvorpå der med håndskrift er anført: "Vi sender det
også til Sten", hedder det blandt andet:
"Kære Kim
Hvis vi nu siger,
at M. Herman og hans venner Thomas, Henrik og Tine bliver holdt til ilden af os -

233

 234

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

også via de fire
at Sten Byrner bliver i Malaysia, indtil han enten HAR købet ordnet eller købet opgivet
at vort kontor tager et ordentligt tag i USS / TFG omkring varernes salg m.v.
at vort kontor skriver resten af produktbøgerne
og
at vort kontor og du og Sten mødes FØR jul på jeres side af Atlanten for at
gennemdrøfte USS-udsigter og planer og økonomi m.m.m: som fælles ansvarsfuld
klargøring til 1993 som alle tiders USS-år
at vort kontor ved samme lejlighed styrer afholdelsen af FK-mødet, der så lægges
samtidig, men afholdes dels i Miami og på Cayman og så i Miami igen
at vort kontor samtidig muligvis afholder et møde med Juntaen for nærmere sikker
aftalesystem for 1993 - også omkring JSP, FKI/er anvende USS/ Finansur
programmering for det daglige kontaktarbejdes omfang, karakter og organisation
m.m.m.
og endelig
at du på denne baggrund går meget detaljeret og grundigt og stærk støttende og
retningsgivende og kontrollerende og oprettende ind i landbruget i Ecuador i de
næste 14 dage, således at vi sammen kan være også på denne aktuelle
erfaringsindsamlingsbaggrund, AT Ecuador kommer til at gå, som denne
sværvægter og guldgås SKAL gå i 1993,
----ville det så ikke være en slags god begyndelse på afslutningen af året.
NB
Ruth og Marlene ville gerne som del af deres overtagelse af LGs økonomi holde
møder med jer - muligvis ville de komme til Equador - også i december måned. For
at få bragt LGs kasse og USS-delen heraf i smuk samklang med hinanden. ….."
Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at det i hvert fald er tiltaltes håndskrift, der
findes på brevet, og det kan godt passe, at Ruth og Marlene omkring 1992 overtog
hovedansvaret for Lærergruppens økonomi. Det vil ligne systemet godt, hvis der ikke
forud for dette var nogen, der havde dette hovedansvar.
På anklagemyndighedens forespørgsel om, hvem der havde bestemt dette, har tiltalte forklaret, at tiltalte ikke ved, om Fordelingsgruppen har været inde i det. Tiltalte kan
forestille sig, at der har været et møde, hvor de har tilbudt det. Disse fællesmøder, hvor
mange deltager, har gode forudsætninger for at give gode resultater, hvor netop de
bedste bliver valgt. Det fremgår af brevet, at der skulle holdes et møde med Kim og Sten,
og dette skyldes nok, at de havde arbejdet med økonomien særligt for USS selskaber.
Dette betyder ikke nødvendigvis, at Ruth og Marlene overtog ansvaret for Lærergruppens økonomi fra disse to. Det har været finansurdelen, de herved var ved at overtage. Tiltalte tror, at der på det tidspunkt i kontoret i Grindsted blev opbygget et kontor til
at støtte forstanderne. Bidrag indsamles ikke i egentlig forstand ved, at penge flyttes. Det
drejer sig om et kapitalberedskab, der ligger i de enkelte selskaber. Lærergruppens økonomer peger på tekniske fremgangsmåder, og overskud i selskaberne samles efter tiltaltes bedste viden ikke på særlige konti. Indretningen af de enkelte selskabers økonomi la-

234

 235

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

ves i samarbejde med de lokale advokater.
Forevist skrivelsen har tiltalte Sten Byrner forklaret, at tiltalte ikke ved, hvem der har
skrevet dette brev. Det er ganske få dage, før tiltalte stoppede helt i Lærergruppen, idet
dette skete den 4. december 1992, og tiltalte har ikke deltaget i et sådant møde, som
skrivelsen omtaler.
Anklagemyndigheden har oplæst det sidste afsnit af skrivelsen og foreholdt tiltalte, at der
her tales om, at Ruth og Marlene skulle overtage Lærergruppens økonomi.
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke husker, hvor Ruth og Marlene sad på dette tidspunkt.
Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen og
foreholdt tiltalte, at det til slut i skrivelsen er omtalt, at Ruth og Marlene skulle overtage
LGs økonomi.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte kan se, at det er et brev til Kim, der også er sendt til Sten,
og tiltalte har muligvis set brevet. Tiltalte kan se, at håndskriften på brevet er Mogens
Amdi Petersens, og hun kan godt genkende det med, at Ruth og Marlene skulle overtage
nogle opgaver vedrørende økonomien, uden at hun dog husker noget nærmere herom.
Tiltalte tror ikke, at Ruth og Marlene kendte ret meget til USS, og KLAPs kontor havde
en del med USS at gøre, hvorfor det kunne være naturligt, at man hjalp parterne med at
komme i gang sammen. Tiltalte tror dog aldrig, at Ruth og Marlene har været i Ecuador
og set nogen farm.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Marlene Gunst, at det fremgår af skrivelsen,
at "Ruth og Marlene ville gerne som del af deres overtagelse af LGs økonomi holde
møder med jer".
Tiltalte har hertil forklaret, at tiltalte ikke har set dette brev før sagen. Tiltalte og Ruth
har været meget opsøgende i deres aktiviteter, men tiltalte kan ikke forstå, hvorledes
man skal kunne overtage et hovedansvar for noget, der ikke er der. Der er tale om en løs
gruppering, hvor de pågældende selv bestemmer, hvor meget de vil være med i. Nogen
er blot med i den i nogen tid, og nogen bruger grupperingen meget lidt, medens andre
bruger den mere. De pågældende har selv deres eget ansvar inden for det selskab eller
den institution, de er ansat i. Det er der, de udfører opgaver, og det er der, de får deres
løn, hvorimod de blot i Lærergruppens Økonomi efter ønske og behov gør hinanden
tjenester og modtager tjenester fra andre. Der kan ikke været noget hovedansvar for en
sådan løs gruppering, der består af forskellige personer fra år til år, og der har ikke været
tale om en overtagelse af noget.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvilke opgaver tiltalte havde inden for Lærergruppens Økonomi.
Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke har noget med økonomi at gøre i anledning af, at hun
er i Lærergruppens Økonomi. Disse personer har som løs gruppering ikke nogen opgave

235

 236

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

med at koordinere noget inden for Lærergruppen, og der foregår i Lærergruppens Økonomi blot drøftelser. Tiltalte kan nævne, at de 27 landsforeninger inden for Federationen
for eksempel hver har deres økonomi, der er adskilt fra den øvrige økonomi, og Federationen skal som sådan forsøge at få landsforeningerne til at koordinere denne. Tiltalte har
over for Mogens Amdi Petersen og Kirsten Larsen kun haft den ene arbejdsopgave, at
tiltalte som forklaret en gang om måneden sammen med Ruth Sejerøe-Olsen opsamlede
tallene for de forskellige saldi på opsparingskontiene, hvorefter hun lagde dem sammen
til et samlet tal.
Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om Lærergruppens Økonomi ikke havde
egentlige opgaver.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte kan ikke komme i tanker om en eneste opgave, som de 45
personer i Lærergruppens Økonomi havde som samlet gruppe, og tiltalte har ingen
opgaver haft som en person i Lærergruppens Økonomi. Tiltalte har haft opgaver for
Federationen som konsulent. Hun har haft det i Fælleseje som medlem af bestyrelsen.
Hun har haft det som forvaltningschef i Forvaltningen. Hun har også haft det som
tværgående opgaver, som hun har påtaget sig, men Lærergruppens Økonomi har som
sådan ingen opgaver. Tiltalte har i øvrigt heller ikke på anden måde haft noget
hovedansvar for Lærergruppens private midler, for ansvaret ligger i de forskellige trusts,
som de henhører under.
Anklagemyndigheden har oplæst for tiltalte Marlene Gunst, at det fremgår af forsvarets
forelæggelse vedrørende Lærergruppens Økonomi, at det er "en gruppe deltagere i
Lærergruppen, hvis arbejde det er at give gode råd og yde tjenester i forhold til de
økonomiske funktioner, forbundet med mennesker privat i Lærergrupppen og at rådgive
deltagere i Lærergruppen på administrative, revisionsmæssige, juridiske og økonomiske
anliggender - som en til tider betalt, til tider ulønnet aktivitet, til tider som ansatte i
selskaber, til tider freelance arbejdende - især i forhold til personers rettigheder og
forpligtelser, hvor de stifter, driver, bestyrer eller arbejder i enheder, som er stiftet eller
drevet af deltagere i Lærergruppen eller hvor deltagere i Lærergruppen er medarbejdende. Deltagere i Lærergruppens Økonomi omfatter ikke alle, der arbejder med
økonomi i Lærergruppen, men er et forum, hvor der udveksles ideer, erfaringer, ny
metoder, udøves rådgivning, drøftes indtjening og juridiske strukturer og meget, meget
andet. Lærergruppens Økonomer har ingen instruktionsbeføjelser overfor bestyrelserne".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte er enig i denne beskrivelse.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at "det kan godt passe, at Ruth og Marlene omkring 1992 overtog hovedansvaret
for Lærergruppens økonomi. Det vil ligne systemet godt, hvis der ikke forud for dette
var nogen, der havde dette hovedansvar."
Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte må fastholde, at tiltalte ikke har haft noget hovedansvar for Lærergruppens Økonomi.
Anklagemyndigheden har under en senere afhøring påny forevist tiltalte Kirsten

236

 237

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

Ambrosius Larsen skrivelsen, og anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af skrivelsen, at "Ruth og Marlene ville gerne som del af deres overtagelse af LGs
økonomi holde møder med jer".
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke har skrevet dette. Tiltalte kender brevet her fra sagen,
og det kan ikke være andre end Amdi, der har skrevet dette brev. Tiltalte er ikke klar
over, hvilke opgaver det var, Ruth og Marlene her skulle overtage.
Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsens forsvarer har foreholdt tiltalte, at tiltalte tidligere har
forklaret følgende:
"Tiltalte forklarede, at hun kan se, at det er et brev til Kim, der også er sendt til
Sten, og tiltalte har muligvis set brevet. Tiltalte kan se, at håndskriften på brevet er
Mogens Amdi Petersens, og hun kan godt genkende det med, at Ruth og Marlene
skulle overtage nogle opgaver vedrørende økonomien, uden at hun dog husker
noget nærmere herom. Tiltalte tror ikke, at Ruth og Marlene kendte ret meget til
USS, og KLAPs kontor havde en del med USS at gøre, hvorfor det kunne være
naturligt, at man hjalp parterne med at komme i gang sammen. Tiltalte tror dog
aldrig, at Ruth og Marlene har været i Ecuador og set nogen farm.
Forsvareren har spurgt tiltalte, hvad det var for opgaver, tiltalte godt kunne genkende, at
Ruth og Marlene skulle overtage.
Tiltalte har hertil erklæret, at Ruth og Marlene havde et bredt spektrum af opgaver, som
de hver varetog, og hvilke specifikke opgaver det lige var, at de i fællesskab overtog på
dette tidspunkt, kan tiltalte ikke sige. Marlene havde på dette tidspunkt i længere tid
været forvaltningschef og haft opgaver vedrørende skolerne, og Ruth foretog sig mange
andre ting, som tiltalte ikke lige nu husker, men det, tiltalte kan have tænkt på, da hun
afgav sin forklaring, kan være, at det godt kan passe, at de omkring dette tidspunkt
"teamede op sammen", således at de nu udførte forskellige tværgående opgaver i fællesskab. Hvilke opgaver de herved påtog sig omkring dette tidspunkt, kan tiltalte dog ikke
lige sige.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, at det ofte af sagens
dokumenter synes at være således, at tiltalte og Marlene Gunst har disponeret i fællesskab.
Tiltalte har forklaret, at Marlene og tiltalte tit har skrevet under på breve i fællesskab, og
ofte er dette sket, efter at blot den ene af dem har udfærdiget brevet. Tiltalte har normalt
haft kendskab til de breve, som Marlene har skrevet under således, og på samme måde er
også det omvendte tilfældet. Hvis indholdet af et sådant brev fra den ene af dem ikke har
været drøftet mellem dem forinden, har den anden normalt læst det efterfølgende. Det er
også sket, at en af dem ikke har set det, som den anden har skrevet, hvilket så
efterfølgende har kunnet give anledning til drøftelser mellem dem om, at den anden burde
have set det. Man kan altså sige, at der er meget, som den enkelte af dem har udtalt sig
om, og som den anden ikke har været deltager i, men hver af dem har i en vis grad været
bekendt med, hvad den anden lavede, uden at de har haft kendskab til alt, hvad den an-

237

 238

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

den foretog sig.
Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte i begyndelsen af halvfemserne fik
nogle særlige opgaver i relation til Lærergruppens Økonomi.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke tror, at tiltalte fik dette. I øvrigt må tiltalte sige, at
Lærergruppens Økonomi er betegnelsen for en række af forskellige personer, der i
mange forskellige sammenhænge har arbejdet med økonomi, og som har kendt hinanden
og kendt hinandens styrker og svagheder. De har derfor ofte talt sammen, når de synes,
de har haft brug for dette, men de har ikke holdt formelle møder med hinanden. Der er
således kun tale om nogle personer med visse fælles interesser, der har talt sammen ved
lejligheder, og som synes, at de hører til i denne gruppe, og de har derfor ikke som gruppe kunnet have et særligt ansvar for noget, der kan kaldes for Lærergruppens økonomi,
ligesom de heller ikke som sådan kan have haft et særligt overblik over en sådan økonomi.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte indholdet af den tidligere omtalte skrivelse
"angående den samlede økonomis grundstruktur og dens midler 1992", der er gengivet
foran på side 169 ff.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte tidligere har udtalt sig om dette dokument, og tiltalte vil
gerne gentage, at tiltalte ikke dengang har set denne skrivelse, men tiltalte har nu snart
fyrre gange set den her i retssalen, idet anklagemyndigheden bliver ved med hele tiden at
vise denne skrivelse frem. Det er en skrivelse, som tiltalte slet ikke kan forholde sig til,
og tiltalte mener ikke, at tiltalte kan indlade sig på at afgive forklaring om nogle tanker,
som andre har haft.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i denne skrivelse står: "I sidste ende
står driftsherrerne, hovedformationerne og den samlede økonomis kontor med dens
afdelinger til Marlenes og Ruths rådighed, således at disse to kan varetage deres ledelse
af LG s samlede økonomi i god og informeret orden. Til slut kommer vort kontor, der
selv beslutter over sine forhold til driftsherrer, hovedformationer, den samlede økonomis
afdelinger og til Marlene og Ruth". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det er
forkert, når det her står beskrevet, at tiltalte og Marlene varetog ledelsen af Lærergruppens samlede økonomi.
Tiltalte har erklæret, at tiltalte forstår det her anførte som noget, der var et forslag til,
hvordan det kunne se ud i fremtiden, og tiltalte må sige, at tiltalte ikke har været inde i en
organisering, der ser sådan ud, som det fremgår af dette.
I en skrivelse, der er underskrevet "KK os/Ruth", hedder det:
"Til USS / Finansur.
Til Kim, Sten og Mikael.
Vi er ved at få overblik over resten af året.

238

 239

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

Dertil hører hovedopgaven: at få det til at blive sådan, som planerne siger.
Vi har hertil et spørgsmål til jer om:
De indtægter, der skal komme fra USS Financiering: 950.000 stærke.
For at sikre, at disse penge faktisk kommer, ved vi jo alle, at der skal arbejdes
hårdt med det - og hele tiden.
Vi vil derfor gerne have en tidsplan for, hvorledes dette er sikret.
Det drejer sig jo som bekendt om 3 beløb.
Vi går ud fra, at I er sammen om dette - også om at sikre, at det bliver sådan.
Vi vil derfor gerne se en tidsplan for hvert af beløbene - som I sammen står inde
for, og at I sammen gennemgår disse sager flere gange om ugen.
Mon vi kunne få en sådan tidsplan; altså hvad skal gøres hver uge, hvad skal vi have opnået hver uge, for at vi når at få pengene som planlagt. Hvorledes sikrer vi
forudsætningerne for, at det bliver sådan.
Mikael kunne være sekretær for spørgsmålet, således at vi hver søndag fik en
rapport over, om sagerne skrider, som de er planlagt.
Kunne det mon blive sådan?"
Foreholdt skrivelsen har tiltalte Sten Byrner forklaret, at tiltalte må have modtaget det,
for det er tiltaltes håndskrift nede i det håndskrevne notater, der findes på brevet. Ruth
Sejerøe-Olsen har her skrevet brevet, der ser ud til at være fra november måned henimod
slutningen af året, og årsagen har sikkert været, at hun var interesseret i, hvorledes året
endte. Tiltalte tror, at Ruth måske har været i Farmers Trust som trustee omkring dette
tidspunkt.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har forklaret, at tiltalte har skrevet brevet, men tiltalte har ikke skrevet det håndskrevne, der findes på det. Tiltalte husker ikke, hvornår det er
skrevet, men nogen har skrevet 8/11 på det. Når der er underskrevet med "KK os/Ruth"
mener tiltalte nok Marlene Gunst udover tiltalte selv, idet de løste mange opgaver
sammen, men de havde også ofte hver sine opgaver. Tiltalte kan ikke huske, hvad det
var, men det er et brev, der er typisk for tiltalte. Det er tydeligt, at man har lovet noget
vedrørende en tidsplan for nogle tal, der skulle holde, men tiltalte har klart været mest
interesseret i, hvordan det går med resultaterne. Det drejer sig om, at dem, der sidder på
kontoret, skal holde sig selv i ørerne med at også at få finansieringssagerne igennem. Det
ligger i det, som tiltalte godt synes, at hun kan blande sig i hos dem på grund af tiltaltes
forhold til dem, og man må hele tiden have det forhold for øje, når man læser et sådant
brev, at de kender hinanden virkelig godt. Derimod ligger det ikke i tiltaltes
arbejdsopgave at kontrollere de ting, der her er tale om, men tiltalte lægger vægt på, at
der opretholdes en høj etik også på de kontorer, der arbejder med disse ting, således at
det ikke kun er ude på farmene, man gør en indsats.

239

 240

2. De tiltaltes forklaringer om organisation og beslutningsprocesser
2.18 Lærergruppens Økonomi

Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har under en senere afhøring, hvorunder hun påny er forevist
skrivelsen, forklaret, at tiltalte vil tro, at tiltalte har skrevet dette, og de personer, der er
nævnt som modtagere, må være Kim Bonde Andersen, Sten Byrner og Mikael Hermann,
hvis det skal hænge sammen med det, der står ovenover, idet der her er angivet "USS/Finansur" som modtager. Tiltalte ved ikke, hvornår dette brev er skrevet, og tiltalte husker
ikke, hvad hun har beskæftiget sig med i forbindelse med, at hun skrev dette, men tiltalte
har vist allerede forklaret om dette bilag.
Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i brevet står: "Vi er ved at få overblik
over resten af året. Dertil hører hovedopgaven: at få det til at blive sådan, som planerne
siger." Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes dette skulle forstås.
Tiltalte har erklæret, at det må forstås således, som der står. Der har været nogen, der
havde nogle planer, og derfor var det opgaven at få det til at gå således, som det skulle
ifølge disse planer. Dette er vist noget, som er kendt af alle.
Foreholdt af anklagemyndigheden, at man kunne forstå ordlyden således, at det var
tiltaltes og Marlene Gunsts hovedopgave at få overblik over økonomien og at få planerne
gennemført, har tiltalte erklæret, at der ikke i denne skrivelse står noget om, at dette var
tiltaltes og Marlenes hovedopgave. Tiltalte tror, at man roligt kan sige, at det var hovedopgaven for de mange forskellige mennesker at få det til at blive således, som planerne
sagde, og der står herudover blot det naturlige, at man nu på dette tidspunkt af året var
ved at få overblik over resten af året. Tiltalte forstår slet ikke, hvordan man kan lægge
andet ind i dette. Det hørte ikke til tiltaltes opgaver at have et overblik over Lærergruppens samlede økonomi.
I en skrivelse af 13. november 1992, der er underskrevet "K+K Uss Finansur" hedder
det:
"Kaere Ruth & Marlene
Vi sender plan for financieringssagerne, som er del af ugelikviditeten for resten af
1992 og en soendagsraaport om hvordan det gaar - foerste gang soendag d.
15.11.1992"
Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at tiltalte ikke husker, om det er tiltalte, der har
skrevet dette brev. Tiltalte kender ikke baggrunden, men det var generelt en god ting, at
der var andre, der interesserede sig for det, der skete, og det var en ret, som alle havde,
at de kunne interessere sig for tingene.
Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen har forklaret, at her kom svaret på tiltaltes skrivelse, og
tiltalte vil betragte papiret således, at "som som man råber i skoven, får man svar". Man
kan nemlig på de følgende sider i bilaget se, hvad det var for nogle talopstillinger, tiltalte
fik fra Michael Hermann, og dette papir var noget, tiltalte slet ikke havde ret mange forudsætninger for at få noget ud af. Tiltalte havde ingen forpligtelser over for disse selskaber, og det var ikke noget, hun skulle holde styr på.

240