Den Selvejende Institution 'Fælleseje' Skorkærvej 8 Madum 6990 Ulfborg 25. januar 2007 Sag 07-57.291 Ijls Att. Bestyrelsen Den Selvejende Institution 'Fælleseje', CVR-nr. 67061217. ERHVERVS-OG SELSKABSSTYRELSEN Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for fonden gennemgået fondens årsrapport for 2005. Gennemgangen af årsrapporten kan ikke anses for udtømmende. I forbindelse med gennemgangen har vi bemærket, at der er en uoverensstemmelse mellem grundkapitalen i fondens vedtægter og den i årsrapporten oplyste grundkapital. Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 333077 00 Fax 33 30 77 99 eVR-nr 10150817 eogs@eogs.dk www.eogs.dk Af lov om erhvervsdrivende fonde § 10, stk. 5, og § 11, stk. 1, fremgår, at ændringer i grundkapitalen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Da der er uoverensstemmelse mellem den registrerede og den oplyste grundkapital formoder vi, at det skyldes, at fonden ikke har fået anmeldt en kapitalforhøjelse. Bestyrelsen skal beslutte, hvorvidt den ønsker ændringen af den registrerede kapital, eller om årsrapporten skal tilpasses de registrerede oplysninger. Dette skal ske senest i forbindelse med godkendelsen af den følgende årsrapport. Hvis kapitalen ønskes ændret, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne herom i lov om erhvervsdrivende fonde. Styrelsen vil i forbindelse med modtagelsen af den kommende årsrapport kontrollere, at forholdet er bragt i overensstemmelse med loven, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 7, stk. 1, nr. 5. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Johan Leonhard Svendsen Tlf. direkte 33307593 E-post j Is@eogs.dk ØKONOMI· OG ERHVERVSMINISTERIET Revisions Gruppen Statsautoriseret revisionsaktieselskab Regnskabsrådgivning Finansiel rådgivning Selskabsrådgivning Skatterådgivning EDB rådgivning Økonomistyring 3. maj 2007 ,~:i1: Erbvervs- og Selskabs styrelsen Postboks 94 2740 Skovlunde _ _ 'lI.I& _____ ....... _. -o'~ ERHveRVS' SII!L5K"II"'STYAf:L5f.r. M ". o7 MAJ 2001 JWN Direkte telefonnummer: 48 22 08 16 Email: ksd@revisionsgruppen.dk Vedlagt fremsendes årsrapport for 2006. FÆLLESEJE. CVR. Nr. 67 0612 17. Årsrapporten er godkendt på selskabets generalforsamling den 25/04 2007. Med venlig hilsen RevisionsGruppen Statsautoriseret revisionsaklieselskab Karin Dolsø Sekretær Slotsgade 38 DK 3400 Hillerød T/r Fax +(45) 48 22 08 00 +(45) 48251010 Internationalt gennem ACPA International CVR NR 24600815 www.revisionsgruppen.dk 7. maj 2007 ~-_._~.~'---Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. Lars Hammer-Jespersen Kampmannsgade 1 1780 København K ~~~y~~\~~-~~~ ~~t.~~~~~~ ~ tv~e~~,~ - 8 MAJ 2007 AKJ 2006 årsraooort for Den selvejende institution Fælleseie . . Den selvejende institution Fælleseje fremsender hermed til orientering forud for det aftalte møde fredag den 11. maj 2007 årsrapport for 2006 med nøgletal. Årsrapporten for 2006 fremsendes endvidere på sædvanlig måde. Mobil telefon 2230 4300 E-mai!: nutid@attglobal.net Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 DSI Fælleseje Skorkærvej 8 6990 Ulfborg 8. marts 2007 Sag 07-136.999 Ilhj Att.: Poul Jørgensen K vartalsredegørelsen for 3. kvartal 2006 vedr. Den Selvejende Institution Fælleseje, CVR-nr. 67061217 Der henvises til den indsendte kvartalsredegørelse med bilag. ERHVERVS-OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1 1780 København V Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har bemærket, at 5 af bestyrelsens 7 medlemmer har erklæret sig inhabile i bestyrelsens behandling af spørgsmålet om et eventuelt køb af Winestead Hall fra Argyll Smith & Company Ltd. på grund af, at de pågældende 5 bestyrelsesmedlemmer ligesom den potentielle sælgers ledelse har tilknytning til Lærergruppen (i Tvind). Det er oplyst, at de to tilbageværende ikke inhabile bestyrelsesmedlemmer, Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen, har håndteret spørgsmålet i bestyrelsen. Det fremgår af § 9, stk. 1, i fondens vedtægter, at bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede. Styrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at hvis en fonds bestyrelse på grund af inhabilitet ikke kan opfylde vedtægtens (og lovens) quorumkrav, er det styrelsens opfattelse, at fondens bestyrelse skal anmode om fondsmyndighedens tilladelse til den påtænkte disposition, jf. princippet i lov om erhvervsdrivende fonde § 21, stk. 3. I det konkrete tilfælde er det oplyst, at det potentielle køb vil blive baseret på markedsmæssige vilkår, og at en eventuel købspris vil være baseret på en vurdering fra en uafhængig ejendomsmægler. Købet af ejendommen ligger inden for fondens formål. Styrelsen kan på denne baggrund godkende det omtalte køb. Styrelsen har ikke yderligere bemærkninger til den indsendte kvartalsredegørelse for 3. kvartal 2006. J Tlf. 33307700 Fax 33307799 eVR-nr 10150817 eags@eags.dk www.eags.dk ØKONOMI· OG ERHVERVSMINISTERIET 19. marts 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. Johan Leonhard Svendsen Kampmannsgade 1 1780 København K ~ I o., Saa 07-57.291 Den selvejende institution Fælleseje anerkender modtagelsen af Deres brev af 25. januar 2007. Bestyrelsen har i sit møde den 6. marts 2007 vedtaget en ændring i Fællesejes vedtægter, hvor grundkapitalen hidtil har været angivet som 54.000.658 kr. At oplysningen om grundkapitalen i Fællesejes vedtægter ikke ved sammenlægningen med de selvejende institutioner Estate og Thomas Brocklebank den 16.september 2004 blev forhøjet med grundkapitalerne i Estate og Thomas Brocklebank til 74.947.293 kr. er en fejl. Nu har bestyrelsen i sit møde den 6. marts 2007 efter modtagelsen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 25. januar 2007 rettet fejlen. Bestyrelsen har endvidere rettet oplysningen i § 1, stk. 1, om Fællesejes hjemsted fra Ulfborg-Vemb kommune, som ikke længere eksisterer, til Holstebro kommune, der nu bl. a. omfatter den tidligere Ulfborg-Vemb kommune. ,-' o ~ ~ I o Hermed følger de ændrede vedtægter, som jeg anmoder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at registrere. De ændrede vedtægter er underskrevet af de bestyrelsesmedlemmer, der var til stede og enstemmigt vedtog ændringerne. ~F.? " : :~ ,, Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attglobal.net Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Samtidig med underskrivelsen af vedhæftede gavebrev opretter undertegnede (131 navne) herved --*--- ERHVERVS.O~ SSLSKAIISTYRILIIN 2 O MRS. 2007 Den selvejende institution Fælleseje 1. Navn. formål Og hiemsted § 1. Stk. 1. Den selvejende institution Fælleseje er en privat, selvejende institution med hjemsted i Holstebro kommune. Stk. 2. Institutionen driver tillige virksomhed under navnene Den selvejende institution Estate (Den selvejende institution Fælleseje) og Den selvejende institution Thomas Brocklebank (Den selvejende institution Fælleseje). § 2. Stk. 1. Det er den selvejende institutions formål i overensstemmelse med nærværende vedtægter at erhverve og udleje fast ejendom, skibe og løsøre til anvendelse for: A. private. selvejende undervisnings- og uddannelsesinstitutioner, som i deres virksomhed søger fremmet den gensidige mellemmenneskelige forståelse, lokalt. nationalt eller globalt. B. private selskaber og/eller institutioner, der har til formål at anskaffe fast ejendom og inventar og tilbehør for på rimelige vilkår at udleje disse til institutioner som de under pkt. A nævnte. C. personer og/eller grupper af personer, der arbejder med undervisnings-, uddannelseseller forskningsprojekter som de under pkt. I nævnte. D. personer og/eller grupper af personer, foreninger eller institutioner, såvel her som i udlandet, der arbejder for alle menneskers ubetingede ligeberettigelse, som f. eks. defineret i FNs menneskerettighedserklæring af LO. december 1948. E. industriel forskning, udvikling og produktion indenfor landbrug, skovbrug, fremstilling, handel, transport, søfart, service og miljø. Stk. 2. Endvidere kan den sel vejende institution på andre måder støtte de i stk. l, A - E, nævnte formål. Stk. 3. Herunder kan den selvejende institution anvende egne og lånte midler til indkøb af fast ejendom og inventar samt til udlån til de formål, der er nævnt ovenfor under stk. l, A - E, foran. Stk. 4. Den selvejende institution kan give gaver og andre former for støtte til de formål, der er nævnt ovenfor under stk. l, A-E. Stk. 5. Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at institutionens midler sikres og anbringes med rimeligt hensyn til værdiernes bevarelse, idet bestyrelsen dog er berettiget til at lade institutionen tage almindelige forretningsmæssige risici. Stk. 6. Bestyrelsen er berettiget til efter sit frie skøn at realisere et eller flere af institutionens aktiver og anbringe provenuet på anden måde, jfr. stk. 5. 2. Formue m.v. § 3. Institutionens grundkapital er 74.947.293 kr. Heraf har stifterne indbetalt 50.000 kr. 250.000 kr. er overført til grundkapitalen fra institutionens reserve- og afskrivningsfond i 1983. Grundkapitalen er forhøjet med 48.975.371 kr. fra institutionens egenkapital ved bestyrelsens beslutning herom den 14. december 1989. Grundkapitalen er forhøjet med 2.581.707 fra institutionens egenkapital ved bestyrelsens beslutning herom den 4. november 1990. Grundkapitalen er endvidere forhøjet med 2.143.580 ved bestyrelsens beslutning herom den 17. december 1995 til 54.000.658 kr. Ved sammenlægningen med den selvejende institution Estate den 16. s.e ptember 2004 er Fællesejes grundkapital forøget med grundkapitalen i den selvejende institution Estate, 20.646.635 kr. Ved sammenlægningen den samme dag med den selvejende institution Thomas Brocklebank er Fællesejes grundkapital forøget med grundkapitalen i den selvejende institution Thomas Brocklebank, 300.000 kr. Efter sammenlægningen er Fællesejes grundkapital således 74.947.293 kr. 2 § 4. Institutionen kan modtage gaver og arv. § 5. ' Ingen del af institutionens midler kan udbetales til stifterne, men skal anvendes til opnåelse af institutionens formål. 3. Anvendelse af institutionens indtæ!Her m.v. § 6. Arv og gaver, der tilfalder institutionen, samt institutionens årlige nettoindtægt anvendes efter bestyrelsens beslutning til institutionens formål. Bestyrelsen kan beslutte at henlægge således disponible midler til anvendelse på et senere tidspunkt. 4. Bestvrelsen § 7. Stk. 1. Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer. Stk. 2. Ved afgang supplerer bestyrelsen sig selv. Stk. 3. Bestyrelsesrnandaterne gælder for 3 år ad gangen således, at genvalg kan finde sted. Stk. 4. 2 medlemmer af bestyrelsen udpeges på følgende måde: De øvrige medlemmer af bestyrelsen indstiller 2 uafhængige personer til godkendelse af fondsmyndigheden. Sammen med indstillingen skal vedlægges en erklæring om, at nedenstående krav til uafhængighed er opfyldt. Erklæringen skal underskrives af den indstillede person samt den øvrige bestyrelse. De indstillede personer anses først for indtrådt i bestyrelsen, når fondsmyndighedens godkendelse foreligger. En person anses for uafhængig, når der ikke foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om personens uafhængighed. En person vil nonnalt være uafhængig, hvis: l) Personen ikke har eller ikke på noget tidspunkt har haft tilknytning til Lærergruppen. 3 .. 2) Personen ikke har eller ikke inden for de seneste 5 år har haft tilknytning til andre fonde, trusts, institutioner eller selskaber, i hvilke en eller flere medlemmer af Lærergruppen har bestyrelses-, direktions- eller tilsvarende hverv. 3) Personen ikke har eller ikke inden for de seneste 5 år har haft tilknytning til fonde, trusts, institutioner eller selskaber, i hvilke en eller flere medlemmer af Lærergruppen har mere end en ubetydelig økonomisk interesse. 4) Personen ikke inden for de seneste 5 år har haft tilknytning til Fælleseje eller selskaber, i hvilke Fælleseje har eller har haft mere end en ubetydelig økonomisk interesse. 5) Personens ægtefælle, fast samlevende, forældre, børn eller andre, som står den pågældende særligt nær opfylder kravene i 1) - 4). Kravet til uafuængighed skal være opfyldt såvel på indstillingstidspunktet som under udførelsen af bestyrelseshvervet. Hvis kravet til uafhængighed - bortset fra tilknytning som bestyrelsesmedlem - ikke længere er opfyldt, skal den pågældende person straks udtræde af bestyrelsen. § 8. Møderne indkaldes på formandens initiativ, eller hvis et medlem eller en direktør ønsker det. § 9. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede. Tilstedeværelse kan markeres og stemmeret udøves ved skriftlig fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem. Hvert bestyrelsesmedlem kan kun have en fuldmagt. § IO. Formanden kan bemyndiges til at bestemme om afgørelser kan træffes ved skriftlige afstemninger eller ved indkaldelse af bestyrelsen til møde. I det første tilfælde opnås beslutningsdygtighed, når over halvdelen af samtlige bestyrelsens medlemmer svarer skriftligt senest 7 dage efter modtagelsen af formandens forelæggelse af sagen( -me). § 11. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal og formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed afgørende. 4 Ved væsentlige dispositioner herunder ved køb, salg eller omplacering af aktiver, ved ydelse eller optagelse af lån, ved uddelinger, donationer eller eftergivelse af tilgodehavender eller overførsel af midler til udlandet, hvis dispositionen eller en sammenhængende række af dispositioner overstiger 1,5 mio. kr. kan beslutning kun træffes, hvis en af de efter § 7, stk. 4, udpegede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. § 12. Bestyrelsen repræsenterer institutionen, har ansvaret for institutionens midler og varetager dens interesser samt sørger for vedtægternes overholdelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udpeger - efter indstilling fra bestyrelsen - institutionens formand blandt de 2 bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget efter § 7, stk. 4. Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand og bestemmer selv sin forretningsorden. Ordinære møder afholdes mindst to gange årligt. Institutionen tegnes af formanden i forening med en næstformand eller af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol, hvori der indføres, hvad der vedtages på bestyrelsesmøderne. Hvert referat godkendes og underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. 5. Direktion § 13. Bestyrelsen kan ansætte en direktion til at forestå ledelsen af institutionen efter bestyrelsens retningslinjer. 6. Revision Ol! rel!nskab § 14. Institutionens regnskabsår er kalenderåret. 5 § IS. Ved hvert regnskabsårs afslutning udfærdiges et fuldstændigt regnskab over alle institutionens indtægter og udgifter med dertil hørende status. Bestyrelsen skal påse, at årsregnskabet udarbejdes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, og vedtagelsen af regnskabet og beslutning om anvendelsen af arv, gaver og nettooverskud træffes af bestyrelsen inden 30. juni. Et eksemplar af årsregnskab og status underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. § 16. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor, der vælges af bestyrelsen. 7. Ændring af vedtægterne § 17. Dersom disse vedtægters bestemmelser måtte blive utidssvarende, eller dersom af andre grunde ændring måtte findes nødvendig eller ønskelig, kan bestyrelsen beslutte at ændre vedtægterne, jfr. lov om erhvervsdrivende fonde § 48. 8. Institutionens oDløsnin~ - - § 18. Bestyrelsen kan beslutte at opløse institutionen. Bestyrelsen kan foretage indstilling til fonds myndigheden om udnævnelse af likvidator(er) og til likvidator(er) om anvendelsen af institutionens formue. Gavebrev I forbindelse med oprelleJsen af vedhæftede vedtægter for den selvejende institution Fælleseje giver undertegnede herved til den nævnte institution et samlet kontant beløb, stort 50.000 kr. eller for hver underskriver 382.00 kr.. hvilket beløb indbetales inden den 1. februar 1978 i overensstemmelse med vedhæftede vedtægter, vil være at indsætte i Bikuben. 6 Tvind, den 29. december 1977 (Herefter følger underskrifter af alle 131 stiftere, jfr. første side foran.) Ovenstående ændrede formulering af institutionens vedtægter er vedtaget på bestyrelsesmøde i den selvejende institution Fælleseje den 9. marts 2004. Skydebanegård, den 9. marts 2004 (sign.) Kaj Egon Hansen (sign.) Hardy Hansen (sign.) Sune Jørgensen (sign.) Grete Fl integaard Andersen (sign.) Anni Lundgaard (sign.) Poul Jørgensen Ovenstående vedtægter er - efter Civilretsdirektoratets godkendelse den 11. august 2004 endeligt vedtaget på bestyrelsesmøde i den selvejende institution Fælleseje den 16. september 2004. Nakkebølle, den 16. september 2004 (sign.) Kaj Egon Hansen (sign.) Hardy Hansen (sign.) Lotte Sørensen (sign.) Grete Flintegaard Andersen (sign.) Anni Lundgaard (sign.) Poul Jørgensen 7 Oplysningen i vedtægterne om Fællesejes grundkapital er ændret ved bestyrelsens beslutning herom den 6. marts 2007 for at bringe oplysningen i vedtægterne i overensstemmelse med størrelsen af grundkapitalen efter de selvejende institutioner Estate og Thomas Brocklebanks sammenlægning med Fælleseje den 16. september 2004, jfr. vedtægternes § 3, sidste afsnit. Bestyrelsen har samtidigt, i overensstemmelse med resultatet af kommunalreformen, ændret Fællesejes hjemsted fra Ulfborg-Vemb kommune, som ikke længere eksisterer, til Holstebro kommune, der nu bl. a. omfatter den tidligere Ulfborg-Vemb kommune. Boserup, den 6. marts 2007 Anni Lundgaard Hansen Hardy Hansen Grethe Flintegaard Andersen Lotte sørent 8 Den selvejende institution Fælleseje Skorkærvej 8 6990 Ulfborg Selskabsstyrelsen Den 4.04.2007 J.nr.: 07-158.242 Erhvervs- og Kampmannsgade l 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 E-post ckk@eogs.dk Vedrørende Deres ref: Vedlagt fremsendes attestation for registrering af den indgivne anmeldelse for DEN SELVEJENDE INSTITUTION FÆLLESEJE CVR-nr 67061217. Registreringen er sket den 4. april 2007. Sammenskrevne resumeer fremsendt ved Webreg registreringer bliver underskrevet med en digital signatur. på www.cvr.dk kan du hente oplysninger om 550.000 danske virksomheder. Du har blandt andet direkte adgang til regnskaber, virksomhedsdata og personoplysninger. I I , Med venlig hilsen ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN 6. marts 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. Kontorchef Carsten Ingerslev Kampmannsgade 1 1780 København V Redegørelse for 4. kvartal 2006 fra bestyrelsen i Den Selvejende Institution Fælleseje. I henhold til Erhvervs~ og Selskabsstyrelsens afgørelse af 12. december 2003 skal vi herved afgive redegørelse for Fællesejes aktiviteter i 4. kvarta12006. Bestyrelsen har i beretningsperioden afholdt 4 møder, heraf 1 telefonmøde. Bestyrelsen har modtaget vurdering af den skoleejendom i England, vi nævnte i forrige indberetning. Vurderingsmanden CJ. Rodericks fra ColliersCRE har vurderet ejendommens værdi til ;( 1.050.000 såvel som investeringsejendom ud fra de nuværende lejeaftaler som til alternativ anvendelse. På den baggrund og efter at have opnået finansieringstilsagn fra Kaupthing Bank, Luxembourg, har bestyrelsen besluttet at erhverv e ejendommen til den tilbudte pris ;( 975.000. Bestyrelsen har besluttet at købe ejendommen Tjømemarksvej 7, Stege for maksimalt kr. 3,0 mio., betinget af, at den potentielle lejer opnår kommunens godkendelse som socialpædagogisk opholdssted. Der er bevilget lån som følger: EUR 500.000 til ADPP i Mocambique som indtil 2-årig bridgefinansiering af opførelse af studiekompleks og boliger til studerende og lærere på seminarium. Donationselementet blev fastsat til 45 %. f. 83.000 over 4 år til College for International Co-operation and Development, England til indkøb og udsætning af200 tøjcontainere. Donationselementet blev fastsat til 15 %. Endvidere er der bevilget en donation på US$ 10.000 til afholdelse af en konference og årsfest i Zimbabwe for alle Friends Forever kunstnerne, deres familier og assistenter, Human People to People ledere fra elle projekter i Zimbabwe samt en række officielt inviterede gæster, herunder ambassadører fra de lande, Friends Forever har udstillet i. Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 •• _ •• _ .~._ •• _ _ •_ _ •• _ •• " ' _ _ " __ , _ , _ ,_ , _ ._ •• _ ••_ ••• _ •••••••••• • • •• • • • • _ _ • __ _ _ •• ~. __ •• _ _ • 0'__ _ • •_ , _ _ ._. _ _ ~ •• _P • • • • • _ • , _ . _ ._ _ . _ • • _ . , ____ •• _ _ . _ •••• _ _ _ _ _ _ _ _ _ • __ • _ _ " _ _ •• _ •• ' : ' " _ ' _ " H" • •• ____ _ ..• __ ' :---" •• _ _ •.•• _ . - ••••• ____ ••.• ____ . _ . _ ._. _ _ •• ,_ 19. marts 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. kontorchef Carsten Ingerslev Kampmannsgade 1 1780 København K Hermed fremsendes redegørelse af 6. marts 2007 for 4. kvartal 2006 fra bestyrelsen for den selvejende institution Fællesje. Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attglobal.net Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse tirsdag den 19. december 2006 kl. 11.00 Odinsvej 17, Grindsted Kaj Egon Hansen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen, Grete Flintegaard Andersen, Lotte Sørensen og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Hardy Hansen var fraværende med afbud. Bestyrelsen var beslutningsdygtig. ( DaQ:sorden for bestvrelsesmødet c 1) Referat fra bestyrelsesmøderne den 14. november i Boserup og den 29. november 2006, der holdtes som telefonmøde, til godkendelse og underskrift. 2) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 4. december 2006 godkendt Fællesejes kvartalsrapport for andet kvartal. 3) Optagelse af lån til køb afWinestead. Stillingtagen til lånetilbud fra Kaupthing Banle 4) Ansøgning fra Roskilde Friskole om at Fælleseje vil tillade, at Roskilde Friskole optager lån i Roskilde Bank: for yderligere 300.000 kr. i anledning etablering af træpillefyr og ombygning af det gamle vandværk til nye klasseværelser. Fælleseje har i efteråret 2005 godkendt, at Roskilde Friskole optog lån i Roskilde Bank for 1.000.000 kr. i anledning af den nævnte ombygnjng, som i alt har kostet omkring 1.300.000 kr. 5) Gennemgang af forsikringer for Fællesejes ejendomme, skibe, biler og inventar m.v. 6) Orientering om CICD's planer for vedligeholdelse afWinestead Hall i 2007. 7) Orientering om ombygning i Tvind til brug for DNS Botilbud. 8) Beslutning om udskiftning af eksisterende oliefyringsanlæg i Nakkebølle for 905.000 kr. 9) Orientering om forberedelsen af ombygningen i Vamdrup, herunder godkendelse af at eksisterende lejekontrakter kan forlænges til 25-årige lejekontrakter, hvori lejerne forpligter sig til at betale den forhøjede leje, der skal gælde efter ombygningernes færdiggørelse. la) Redegørelse for udgifterne ved syn af Carene Star. 11) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus. Frederiksværk kommune har godkendt ny lokalplan, der tillader både nedrivning af alle bygninger og fortsat anvendelse af alle eller nogle af bygningerne på ejendommen til hotel, weIlness og/eller undervisning. Lokalplanen er nu fremlagt til hØling, der slutter den 24. januar 2007. 12) Bemyndigelse til Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen til køb af ejendommen Tjørnemarkevej 7, Stege til brug for nyt socialpædagogisk opholdssted i tilknytning skolecentret på Lindersvold - for en pris af indtil 3 mio. kr. og betinget af, at det ny socialpædagogiske opholdssted opnår godkendelse i Storstrøms ArntlNy Vordingborg oo C Co) .. --' -"",---" _._ .._. __.... ... _-_ .. -_.-.-_.. _~ _. _. _. - .. -- -"', _.... _.-•.. ~. - _._.o.................___ ._............. _. __ . 0 ••••• _ •••• _ ••••• '. _ • • •• _ •••••• _ • • • • • _,_ _ ' . _ _ _ • _ _ •• _ . ' _ "0 • • • ____ ••••• ' 0 ••••••••••• • • __ ••••••••• • • • • _ •• • ••• • • • __ • • • • • • • • • ' . _ • • • _ _ _ • _ _ •• _ _ . ' 0 . _ __ . ' • • _ •••••••• _ •••• _ ••••• _ . ' , " ___ •••••••••• _____ • _ _ Vi vedlægger kopier afberetningsperiodens bestyrelsesreferater. Såfremt De ønsker yderligere oplysninger eller har kommentarer til redegørelsen, forventer vi at høre fra Dem. Med venlig hilsen . ~ CJ~~'~UI~_I~ Kaj Egon Hansen . / PoufJør!b.c.serl Formand / Næstjor;;'a;;a.J ./ '" Anni Lundgaard Hanse(j G-uV__:r~i))~ Hardy Hansen Grethe Flintegaard Andersen Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 2 kommune. -. 13) Orientering om udviklingen i Sylvester-retssagerne. 14) Ansøgning fra Friends Forever om 10.000 USD til konference og årsfest i Zimbabwe for alle Friends Forever kunstnere, deres familier og assistenter, Humana People to People ledere fra alle projekter i Zimbabwe, samt en række officielt inviterede gæster som ambassadører fra de lande; Friends Forever har udstillet i, 15) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federation for Associations cormected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. 16) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 17) Meddelelser fra direktionen. 18) Faste punkter iht forretningsordenen 1) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle arunodninger om leje aflokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. [Ingen] 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] ( --- ~"' ... _._......... _.•.•.. _- .. ':-. _.. _. __ .._-_... .. -.. _- ... _-::._ ... . .._....._.. _. --_ ._- _ ~ " ._---- ~ .. -.-_. _.. ~--- ._----_._. __.._._..•..._...._- 3 19) 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] 10) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Eventuelt Referat fra bestyrelsesmødet 1) Referat fra bestyrelsesmøderne den 14. november i Boserup og den 29. november 2006, der holdtes som telefonmøde, til godkendelse og underskrift. Bestyrelsen godkendte og underskrev referat fra bestyrelsesmøderne den 14. november i Boserup og den 29. november 2006, der holdtes som telefonmøde, 2) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 4. december 2006 godkendt Fællesejes kvartalsrapport for andet kvartal. Poul Jørgensen oplyste, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 4. december 2006 har godkendt Fællesejes kvartalsrapport for andet kvartal. Bestyrelsen tog oplysningen til efterretning. 3) Optagelse aflån til køb af Winestead. Stillingtagen til lånetilbud fra Kaupthing Bank. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik Kaupthing Banks lånetilbud til anvendelse ved Fællesejes køb afWinestead. Bestyrelsen drøftede og godkendte tilbuddet og underskrev ved bestyrelsesmødets afslutning det modtagne Term Sheet, dateret den 18. december 2006. 4) Ansøgningfra Roskilde Friskole om af Fælleseje vil tillade, at Roskilde Friskole optager lån i Roskilde Bankfor yderligere 300.000 kr. i anledning etablering af træpillejj;r og ombygning af det gamle vandværk til nye klasseværelser. Fælleseje har i efteråret 2005 godkendt, at Roskilde Friskole optog lån i Roskilde Bankfor 1.350.000 kr. i anledning af den nævnte ombygning, som i alt har kostet omkring 1.650.000 kr. Poul Jørgensen forelagde ansøgning fra Roskilde Friskole om, at Fælleseje vil tillade, at Roskilde Friskole optager lån i Roskilde Bank for yderligere 300.000 kr. i anledning af, at etablering aftræpillefyr og ombygning af det gamle vandværk til nye klasseværelser er blevet 300.000 kr. dyrere end beregnet. Bestyrelsen vedtog, at Fælleseje kan udvide pantsætningen til fordel for Roskilde Bank med 300.000 kr. Poul Jørgensen vil søge med Roskilde Bank at opnå aftale om, at det kan ske på den måde, at Roskilde Banks pant rykker udenfor de første 60 % af den offentlige ejendomsvurdering, således at de første 60 % af den offentlige ejendomsvurdering for ejendommen Boserupvej 100 til enhver tid kan forbeholdes andre lån som kreditforeningslån eller banklån, der træder i stedet for kreditforeningslån. 5) Gennemgang afforsikringer for Fællesejes ejendomme, skibe, biler og inventar m. v. Poul Jørgensen oplyste om forsikringsforholdene: Alle Fællesejes ejendomme er forsikret i Købstædernes Almindelige Brandforsikring til fuld og ny værdi - bortset fra at enkelte mindre ejendomme, som ved overtagelsen havde fordelagtige forsikringer i andre selskaber som Topsikring og Almindelig Brand. Ejendomsforsikringerne omfatter også huslejetab ved større 4 skader. Det aftaltes i forbindelse med gennemgangen, at bygningsforsikringen for Winestead Hall også skal omfatte huslejetab. Fælleseje har tegnet erhvervsforsikring, der omfatter brandforsikring, tyveriforsikring og vandskadeforsikring for alt Fællesejes inventar i de ejendomme, som Fælleseje selv benytter, for et samlet beløb af 6.000.000 kr. Alle Fællesejes skibe er kaskoforsikret til fornuftige beløb, der overstiger de bogførte værdier. Skibene er endvidere ansvarsforsikret (Proteetion & Indemnity). • Alle Fællesejes biler er forsikret med ansvarsforsikring og kaskoforsikring. Dette gælder også for de biler, som Fælleseje lejer ud. • Fælleseje har tegnet de lovpligtige arbejdsskadeforsikringer for de ansatte. • Fælleseje har endvidere tegnet personlige ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer for de ansatte. . Fælleseje har tegnet ansvarsforsikring for Fælleseje som virksomhed i Købstædernes Almindelige Brandforsikring. Bestyrelsen godkendte redegørelsen for forsikringsforholdene og fandt, at der ikke var behov for ændringer. { \ 6) Orientering om e/CD's planer for vedligeholdelse af Winestead Hall i 2007. Børge Mors orienterede om CICD's planer for vedligeholdelse af ejendommen Winestead Hall i 2007. Børge Mors har gennemgået ejendonunens vedligeholdelsestilstand med repræsentanter for CICD og fremviste billeder fra gennemgangen. Fælleseje har i budgettet for 2007 afsat 600.000 kr. til vedligeholdelse af ejendommen. 7) Orientering om ombygning i Tvind til brug for DNS Botilbud. Børge Mors oplyste, at Ringkøbing Amt i går den 18. december har godkendt ombygningen i Tvind til brug for DNS Botilbud af den ene afbygningeme. Den anden bygningen skal først ombygges, når DNS Botilbud har opnået 3-4 beboere. Børge Mors viste billeder af de færdige lokaler. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning med tilfredshed. 8) Beslutning om udskiftning af eksisterende olieforingsanlæg i Nakkebølle for 905.000 kr. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik Fællesejes tilbud af30. november 2006 til Fonden Den Maritime Småskole i Nakkebølle om udskiftning af det eksisterende oliefyringsanlæg med nyt oliefyr, ny kedel og ny skorsten. Bestyrelsen godkendte og bekræftede tilbuddet. 9) Orientering om forberedelsen af ombygningen i Vamdrup, herunder godkendelse af at eksisterende lejekontrakter kanforlænges til 25-årige lejekontrakter, hvori lejerne forpligter sig til at betale den forhøjede leje, der skal gælde efter ombygningernes færdiggørelse. Børge Mors og Poul Jørgensen redegjorde for, at man arbejder med at indhente tilbud fra 2 grupper af håndværkere - og at de indhentede tilbud derefter vil danne grundlag for ~ forhandlinger med henblik på, at man kan udvælge de håndværkertilbud, der skal realiseres, idet en del af arbejdet skal udføres af Fællesejes egne håndværkere, af lærere og elever på skolerne i Vamdrup og ved hjælp af entrepriseaftaler med højskoledeltagere og lærerstuderende, der er interesseret i at udføre bygningsarbejde. Bestyrelsen tog redegørelsen til eften·etning. ( . 5 10) Redegørelse for udgifterne ved syn af Carene Star. Poul Jørgensen redegjorde for, at Fælleseje har modtaget en regning fra Ring-Andersens Skibsværft på 978.000 kr. for nødvendige arbejder i forbindelse med forberedelsen af skibets syn, som Fælleseje vil betale tilligemed en ubetalt regning fra sidste år på 105.000 kr. + renter. I alt løber udgifterne ved syn afCarene op i mere end 1 mio. kr. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. 11) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget afAsserbohus. Frederiksværk kommune har godkendt ny lokalplan, der tillader både nedrivning af alle bygninger og fortsat anvendelse af alle eller nogle af bygningerne på ejendommen til hotel, wellness og/eller undervisning. Lokalplanen er nu fremlagt til høring, der slutter den 24. januar 2007. Poul Jørgensen forelagde disse oplysninger for bestyrelsen, som tog oplysningerne til efterretning. 12) Bemyndigelse til Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen til køb af ejendommen Tjørnemarkevej 7, Stege til brugfor nyt socialpædagogisk opholdssted i tilknytning skolecentret på Lindersvold - for en pris af indtil 3 mio. kr. og betinget af at det ny socialpædagogiske opholdssted opnår godkendelse i Storstrøms Amt/Ny Vordingborg kommune. Poul Jørgensen har gennemgået ejendommen Tjørnemarkevej 7, Stege til brug for et nyt socialpædagogisk opholdssted i tilknytning skolecentret på Lindersvold. Ejendommen er velegnet til formålet. De nødvendige ombygninger kan udføres for omkring 350.000 kr. Ejendommen udbydes for en pris af2.995.000 kr. Poul Jørgensen omdelte og viste en del af salgsmaterialet. Bestyrelsen bemyndigede Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen til at indgå aftale om køb af ejendommen Tjømemarkevej 7, Stege for en pris af indtil 3 mio. kr. og betinget af, at det ny socialpædagogiske opholdssted opnår godkendelse i Storstrøms AmtJNy Vordingborg kommune. 13) Orientering om udviklingen i Sylvester-retssagerne. Poul Jørgensen oplyste, at den retssag mod Sylvester, hvor Fælleseje kræver, at Sylvester skal fratages advokatbestallingen, vil finde sted i High Court på St. Vincent den 5. februar 2007 og de følgende dage, hvor Poul Jørgensen skal være til stede for at kunne afgive vidneforklaring. Poul Jørgensen oplyste endvidere, at den anden retssag mod Sylvester skal finde sted den 23., 24. og 25. juli 2007. Under denne retssag kræver Fælleseje af Sylvester betaling af den ekspropriationserstatning plus renter heraf, som Sylvester som Fællesejes advokat fik udbetalt den 15. december 1993. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. 14) Ansøgningfra Sune Jørgensen som kurator for Friends Forever om J 0.000 USD til konference og årsfest i Zimbabwe for alle Friends Forever kunstnere, deres familier og assistenter, Humana People to People ledere fra alle projekter i Zimbabwe, samt en række officielt inviterede gæster som ambassadører fra de lande, Friends Forever har udstillet i. Sune Jørgensen har påtaget sig at være sponsorfor den kombinerede konference og årsfest. Bestyrelsen bevilgede det ansøgte - med den betingelse, at Sune Jørgensen aflægger beretning og revideret regnskab for midlernes anvendelse. ( . _......... _ .... . .....•.. -- ..... _... _.............. - ....... _...... . ...... _.. _........ _._-_. .' 6 15) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federationfor Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. Poul Jørgensen oplyste, at tilbagebetalingeme foregår i henhold til aftalerne herom. 16) Kalenderfor rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. Punktet udsattes på grund af det fremskredne tidspunkt til behandling på det kommende bestyrelsesmøde den 30. januar 2007. 17) Meddelelser fra direktionen. Ingen. 18) Faste punkter iht forretningsordenen 1) Alle investeringer over kr. J00.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyre/sen. [Ingen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skalforelægges bestyrelsenfør indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. [Ingen] 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser afkontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser afpersonale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttetIforetaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] 10) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? [Ingen] { ,.-. , \ .... 7 19) Eventuelt Intet at bemærke under Eventuelt. Alle beslutningerne var enstenunige. Underskrifter af bestvrelsens medlemmer: Referat fra telefonmøde i Fællesejes bestyrelse onsdag den 29. november 2006 kl. 14.00 om tilbud om at købe Winestead Hall ved Hull Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen deltog i bestyrelsesmødet, der holdtes som telefonmøde. Grete Flintegaard Andersen, Lotte Sørensen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen og Poul Jørgensen deltog ikke, idet de tidligere har erklæret sig inhabile i forhold til indholdet af dagsordenen for bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var beslutningsdygtig i relation til dagsordenen for bestyrelsesmødet. Dagsorden for bestyrelsesmødet: 1) Argyll Smith & Company Ud. tilbyder at sælge skoleejendommen Winestead Hall ved Hull til Fælleseje for f.975 .000, og der foreligger finansieringstilsagn fra Kaupthing Bank, Luxembourg. 2) Eventuelt. Referat fra bestvrelsesmødet: l) Argyll Smith & Company Ltd. tilbyder at sælge slwleejendommen Winestead Hall ved Hull til Fællesejefor [975.000, og der foreligger finansieringstilsagnfra Kaupthing Bank, Luxembourg. Udgangspunktet for behandlingen på mødet var behandlingerne på tidligere møder i Fællesejes bestyrelse, senest behandlingen på bestyrelsesmødet den 14. november 2006, hvor bestyrelsen under dagsordenens punkt 20 forberedte, at beslutning om køb af ejendommen Winestead Hall ved Hull i England iht Argyll Smith & Company Ltd.'s tilbud til Fælleseje af 18. juli 2006 kan ske ved et telefonmøde, når Kaupthing Banks lånetilbud foreligger. Kaj Egon Hansen opLyste, at afdelingschef i Kaupthing Bank, Peter Raun, telefonisk i dag har oplyst til Poul Jørgensen, at Kaupthing Bank har bevilget et lån til erhvervelsen afWinestead Hall svarende til hele købesummen med tillæg af de forventede omkostninger ved købet. I Hermed er den vedtagne forudsætning for købet iht tidligere beslutninger i bestyrelsen opfYldt, og Kaj Egon Hansen foreslog, at Fælleseje køber ejendommen til den tilbudte pris - bl. a. med henvisning til, at ejendomsmæglerfirmaet ColliersCRE i London har vurderet ejendommen til n.oso.OOO ved et almindeligt salg på det åbne marked. Kaj Egon Hansen henviste til, at ColliersCRE's vurdering blev forelagt og gennemgået ved bestyrelsens møde i Ebeltoft den 17. oktober 2006. Ved dette møde traf bestyrelsen følgende beslutning: \ i •.• ••• _ •• _ . '. _ _____ ••. ___ • •" . "_0_' _ __ _ _ _ _ _ ",,_," _.~ ': •• •• •• _ _ • •• _. _ _ . _ ••. _. __ ••• _ _ _ _ _ _._ •• _ •• _. _ _ .~ . _ ' • • _. _ _ __ o., ___ • __ _ .,,_. __ _ •••••• __ ••• _ . ___ ___ ••. __ • _. ___ .•••• • _._ •• • _ __ • _ _ _._. _ _ _ _ • _ _ •• _ _ ._~ " •• •• ,._ .• •• , . ____ • . •• _ •• _ _ •_ _ , _" _ • • . ____ ••••••.. __ •• _ _ .... . ........ . ." • • .• - , ' o _ _ •• _ ' Anni Lundgaard, Grete Flintegaard Andersen, Lotte Sørensen og Poul Jørgensen forlod herefter bestyrelsesmødet og deltog ikke i behandlingen. Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen vedtog derefter, at Fælleseje skal købe ejendommen for den tilbudte pris på f.975.000 og i øvrigt på de handelsvilkår, der i England er sædvanlige ved omsætning af sådanne ejendomme, idet man regner med, at overtagelsen kan ske med virkning fra l. januar 2007 alt under forudsætning af, at Fælleseje kan opnå 100 % finansiering i Kaupthing Banlc. Man ønsker, at det afkøbsaftalen skal fremgå, at Argyll Smith & Co. Ltd. ikke efterfølgende kan rejse krav mod CICD for manglende vedligeholdelse. Poul Jørgensen fik bemyndigelse til at ansøge Kaupthing Bank om 100 finansiering af købet af ejendommen. f t, Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen drøftede forslaget og vedtog, at Fælleseje skal købe ejendommen for den tilbudte pris på f.975.000, idet der nu foreligger fmansieringstilbud fra Kaupthing Bank, og i øvrigt på de handelsvilkår, der i England er sædvanlige ved omsætning af sådanne ejendomme og med bestemmelsen om, at sælger ikke kan rette krav mod CICD for manglende vedligeholdelse, idet man regner med, at overtagelsen kan ske med virkning fra 1. januar 2007. ( Mødedeltagerne var enige om at anmode advokat Richard Kelsey, Davenport Lyons, London, som er anbefalet af advokat John Korsø Jensen, om at medvirke ved handlens berigtigelse. I forbindelse med handlen skal der udarbejdes en ny lejekontrakt for CICD. 2) Eventuelt. Intet at bemærker under eventuelt. Underskrifter af bestyrelsens medlemmer: ( 2 Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse tirsdag den 14. november 2006 kl. 11.00 Boserupvej 100, Boserup, Roskilde Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen, Grete Flintegaard Andersen, Lotte Sørensen og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var beSlutningsdygtig. DaQsorden for bestvrelsesmødet l) Referat fra bestyrelsesmøderne den 18. september 2006 i Boserup og den 17. oktober 2006 Ebeltoft til godkendelse og underskrift. 2) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 30. oktober 2006 godkendt Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen som eksterne medlemmer af bestyrelsen iht Fællesejes vedtægters § 7, stk. 4, for perioden 12. december 2006 - 12. december 2009. Erhvervs- og SelskabsstyreIsen har samtidigt godkendt Kaj Egon Hansen som bestyrelsens formand i samme periode. Grundlaget for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens godkendelser er indstillinger vedtaget ved bestyrelsens møde den 18. september 2006. 3) Godkendelse afbestyrelsens rapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for 3. kvartal af 2006. 4) Genvalg af Anni Lundgaard Børge Mors Nielsen Lotte Sørensen Grete Flintegaard Andersen Poul Jørgensen til bestyrelsen for en ny 3 års periode. 5) Genvalg af Poul Jørgensen som næstformand. 6) Fastlæggelse af Fællesejes bestyrelsesmøder i 2007. 7) Forelæggelse af Fællesejes budget for 2007 til vedtagelse, herunder budget for første kvartal af2007, herunder godkendelse af, at årslejen for E-advice for året 2007 nedsættes med 300.000 kr. i anledning af en driftsomlægning. 8) Forelæggelse af driftsoversigt for årets første 9 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøftelse. 9) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for indeværende kvartal til beslutning. 10) Behandling af ansøgning fra CICD [College for International Co-operation and Development] om lån til køb og udsætning af 200 containere til indsamling afblUgt tøj, i alt f:83.000. Lånet ønskes for en 4-årig periode, hvor tilbagebetalingen finder sted i år 3 og r \. i ~. 4. 11) . ' Orientering om Kaupthing Banks behandling af Fællesejes ansøgning om lån til køb af 2 Winestead Hall. Forelæggelse af oversigt over Kaupthillg Banks pant i Fællesejes ejen. domme i Danmark. 12) Orientering om salg af ejendommen Skodborgskovvej 13 for 1.300.000 kr. 13) Orientering om forberedelsen af ombygningen i Vamdrup. 14) Redegørelse for udgifterne ved syn af Carene Star. 15) Udvidelse af budgettet for vedligeholdelse for 2006 med 500.000 kr. til 3.500.000 kr. i forbindelse med planerne om ny tagpapbelægning i Hellebæk for 450.000 kr. og i Ådalen i Grindsted for omkring 240.000 kr. ved anvendelse aflikviditetsoverskuddet ved låneomlægningen afkreditforeningslån. Aflikviditetsoverskuddet resterer 550.000 kr. Til beslutning. 16) Forslag om at Riclunond Vale Academy, St. Vincent for 3-årsperioden skal betale en årlig leje af$45.000. Fra lejen skal trækkes, at den årlige jordleje til Landbrugsministeriet på St. Vincent for tiden er $3.7000 og at den årlige forsikringspræmier for bygningerne på ejendommen er $9.700 - således at nettolejen kommer til at udgøre $31.6700, idet lejeren skal tage sig af såvel indvendig som udvendig vedligeholdelse. Det er Fællesejes datterselskab, Richmond Vale Holding Company Ltd., der har lejekontrakten på 99 år (regnet fra 1982) med regeringen. Bygningerne tilhører Fælleseje. ( 17) Bestyrelsen i sit møde den 15. august 2006 godkendt forslag om salg af 536 m2 (fra Skydebanegård-ejendommen) til naboen Ole Jørgen Andersen for 75.000 kr., idet Ole Jørgen Andersen skal afholde alleudgifter ved handlen. Det har vist sig ved landinspektørens opmåling af grundarealet er 420 ml større, nemlig 956 ml. Poul Jørgensen har efter drøftelse med Kaj Egon Hansen tilbudt Ole Jørgen Andersen at købe det samlede areal på 956 m2 for 110.000 kr., og fortsat således at Ole Jørgen Andersen skal afholde alle udgifter ved handlen. Til eftergodkendelse. ( 18) Orientering om afslutning af sommerens ombygninger i Bogense, Gånsager, Nakkebølle og Hellebæk. 19) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus, herunder om Fre-· deriksværk kommunes arbejde med en ny lokalplan, der tillader både nedrivning af alle bygninger og fortsat anvendelse af alle eller nogle af bygningerne på ejendonunen til hotel, wellness og/eller undervisning. Overvejelse og beslutning om fremtidigt salgsarbejde. 20) Forberedelse af, at beslutning om køb af ejendommen Winestead Hall ved Hull i England iht Argyll Smith & Company Ltd.'s tilbud til Fælleseje af 18. juli 2006 kan ske ved et telefonmøde, når Kaupthing Banks lånetilbud foreligger. 21) Orientering om udviklingen i Sylvester-retssagerne. 22) Otientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federation for Associations connected to the Intemational HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. ._- ;--_ .._._--_.- - -- ' ~ '-' ---'---- " '--. 3 23) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 24) Meddelelser fra direktionen. 25) Faste punkter iht forretningsordenen 1) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje a/lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. Ansøgning fra 23 professionsbachelorer på Martec i Frederikshavn om økonomisk støtte til studierejse i USA. 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. Ændrede lejekontrakter for DIE Tvind, e-ad vice og DIE Bustrup. Afslutning af lejekontrakt med Den rejsende Højskole Nakkebølle. 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er beslutteUforetaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] 10) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? {- \ ( 26) - - •• - • • • • - •• • ••• • Eventuelt • • •• • - - . - - • • - - - - • • • • • • • • • • • • • • • - . -.. . - ' - " _ . _ ' -, ' - p _ • • •" " --" P ' ~ ' __ _ p _ ... . . __ . ' _. - _ •• • _. _ _ . _ p ••••••••• P _ "' . __ " . _ , _ . . .. _ . . .. . . .. ..... _ _ . . ........ _ .... . .. ..,.._._ .. • . p _ • •• _ ••• _ . . _ • •• _ . . . . . _ .~ _ ..... _ ... _ _ •• _ ' p _ _ . p •• • _ • • _. _ . - __ ••••• _ •• _ _ . . . . . . . . . . _ ._ ...... . ... . . : _ .. ___ _ 4 Referat fra bestvrelsesmødet 1) Referat fra bestyrelsesmøderne den 18. september 2006 i Boserup og den 17. oktober 2006 Ebeltoft til godkendelse og underskrift. Bestyrelsen godkendte og underskrev referaterne fra bestyrelsesmøderne den 18. september 2006 i Boserup og den 17. oktober 2006 Ebeltoft 2) ( Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 30. oktober 2006 godkendt Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen som elæterne medlemmer afbestyrelsen iht Fællesejes vedtægters § 7, stk. 4, for perioden 12. december 2006 - 12. december 2009. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har samtidigt godkendt Kaj Egon Hansen som bestyrelsens formand i samme periode. Grundlaget for Erhvervs- og SelskabsstyreZsens godkendelser er indstillinger vedtaget ved bestyrelsens møde den 18. september 2006. Bestyrelsen konstaterede, at Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens godkendelse var valgt til bestyrelsen for perioden indtil den 12. december 2009 og at Kaj Egon Hansen i samme periode og med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens godkendelse nu var valgt til fonnand for bestyrelsen. Bestyrelsen tog godkendelserne til efterretning med tilfredshed 3) Godkendelse a/bestyrelsens rapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/or 3. kvartal af 2006. Kaj Egon Hansen forelagde og gennemgik bestyrelsens rapport til Erhvervs- og Selskabs styrelsen for 3. kvartal af 2006. Bestyrelsen godkendte og underskrev rapporten. 4) Genvalg af Anni Lundgaard Børge Mors Nielsen Lotte Sørensen Grete F/integaard Andersen Poul Jørgensen til bestyrelsen for en ny 3 års periode. Bestyrelsen godkendte genvalg af Anni Lundgaard Børge Mors Nielsen Lotte Sørensen Grete Flintegaard Andersen Poul Jørgensen til bestyrelsen for en ny 3 års periode. Valget gælder til den 13. november 2009. C.-_: ( 5) Genvalg af Poul Jørgensen som næstformand. 6) Fastlæggelse afFællesejes bestyrelsesmøder i 2007. Bestyrelsen genvalgte Poul Jørgensen til næstfonnand. Bestyrelsen vedtog at holde bestyrelsesmøder i 2007 den 30. januar, den 6. matis, den 25. april, den 15. maj, den 12. juni, den 21. august, den 18. september, den 23. oktober, 5 den 13. november og den ll. december. 7) Forelæggelse afFællesejes budgetfor 2007 til vedtagelse, herunder budgetfor første kvartal af2007, herunder godkendelse af, at årslejenfor E-advicefor året 2007 nedsættes med 300.000 kr. i anledning af en driftsomlægning. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik Fællesejes budget for 2007 med budgetforudsætningerne. Bestyrelsen godkendte budgettet for 2007, herunder godkendelse af, at årslejen for E-advice for året 2007 nedsættes med 300.000 kr. i anledning af en driftsomlægning, idet E-advice allerede har tabt en del af sin grundkapital og ikke kan "tåle" at tabe mere af grundkapitalen. Bestyrelsen godkendte endvidere, at det endelige budget for 2007 behandles på bestyrelsesmødet i januar 2006, når de nettoprisindekserede lejer for 2007 er regnet ind. Det regulerende nettoprisindeks for december 2006 foreligger først den 10. januar 2007. Børge Mors Nielsen forlod bestyrelsesmødet, medens bestyrelsen behandlede forslaget om nedsættelse af årslejen for E-advice. Herefter tiltrådte Børge Mors Nielsen igen bestyrelsesmødet. (" 8) Forelæggelse afdriftsoversigt for årets første 9 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse aflikviditetssituationen til drøftelse. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik driftsoversigt for årets første 9 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse aflikviditetssituationen til drøftelse. Bestyrelsen drøftede oversigten og tog resultaterne til efterretning. 9) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for indeværende kvartal til beslutning. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik drifts- og likviditetsbudget for indeværende kvartal, som bestyrelsen godkendte. Drifts- og likviditetsbudget for første kvartal af 2007 blev behandlet og godkendt i forbindelse med godkendelsen af budgettet for 2007. 10) Behandling af ansøgningfra ClCD [College for International Co-operation and Development] om lån til køb og udsætning af 200 containere til indsamling af bmgt tøj, i alt t83.000. Lånet ønskes for en 4-årig periode, hvor tilbagebetalingen finder sted i år 3 og 4. ( \i, .... _ Poul Jørgensen forelagde og gennemgik ansøgning fra CICD [College for International Co-operation and Development] om lån til køb og udsætning af20D containere til indsamling af brugt tøj, i alt f,83.DOO. Lånet ønskes for en 4-årig periode, hvor tilbagebetalingen finder sted i år 3 og 4. Bestyrelsen godkendte ansøgningen og den foreslåede rapportering og bevilgede det ansøgte. Lånet ydes i danske kroner og CICD skal forrente lånet med den rentesats, Fællesejes betaler for at låne i Kaupthing Bank i Luxembomg. Bestyrelsen vedtog, at 15 % af bevillingen skal behandles som en donation. 11) Orientering om Kaupthing Banks behandling afFællesejes ansøgning om lån til køb af Winestead Hall. Forelæggelse af oversigt over Kaupthing Banks pant i Fællesejes ejendomme i Danmark Poul Jørgensen forelagde, at Kaupthing Bank behandler Fællesejes ansøgning om lån til køb afWinestead Hall og forelagde til orientering en oversigt over Kaupthing Banks 6 pant i Fællesejes ejendomme i Danmark. Bestyrelsen tog forelæggelsen til efterretning. 12) Orientering om salg af ejendommen Skodborgskovvej 13 for 1.300.000 kr. Poul Jørgensen forelagde, at salget af ejendommen Skodborgskovvej 13 for 1.300.000 kr. er på plads og at udbetalingen er deponeret. Overtagelsen sker den 1. januar 2007, eventuelt tidligere i december 2006, hvis forudsætningerne herfor er opfyldt. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. ( 13) Orientering om forberedelsen af ombygningen i Vamdrup. Poul Jørgensen forelagde, at forberedelserne af den planlagte ombygning i Vamdrup fortsætter. Der er udsigt til et tilfredsstillende lånetilbud fra Realkredit Danmark - og Børge Mors og Poul Jørgensen forhandler på Fællesejes vegne med to grupper af håndværkere om tilbud for arbejdernes udførelse. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. 14) Redegørelse for udgifterne ved syn af Carene Star. Poul Jørgensen oplyste, at udgifterne ved syn af Carene Star bliver væsentligt større end først antaget, fordi det har være nødvendigt at udskifte væsentligt flere planker i skibets sider og dæk - nemlig omkring 1.000.000 kr. Det er Peter Ring-Andersen, der står for arbejdet og han har fået frie hænder til at udskifte det træ, han mener skal skiftes. Poul Jørgensen regner med, at udgifterne ved synet kan afholdes af en del af det resterende Kaupthing Bank-lån, der blev optaget i 2004. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. 15) Udvidelse afbudgettetfor vedligeholdelsefor 2006 med 500.000 kr. til 3.500.000 kr. i forbindelse med planerne om ny tagpapbelægning i Hellebækfor 450.000 kr. og i Adalen i Grindstedfor omkring 240.000 kr. ved anvendelse aflikviditetsoverskuddet ved låneomlægningen afkreditforeningslån. Aflikviditetsoverskuddet resterer 550.000 kr. Til beslutning. Poul Jørgensen forelagde forslag om at udvide budgettet for vedligeholdelse for 2006 med 500.000 kr. til 3.500.000 kr. i forbindelse med planerne om ny tagpapbelægning i Hellebæk for 450.000 kr. og i Ådalen i Grindsted for omkring 240.000 kr. ved anvendelse aflikviditetsoverskuddet ved låneomlægningen af kreditforeningslån. Aflikviditetsoverskuddet resterer 550.000 kr. Bestyrelsen godkendte forslaget. 16) Forslag om at Richmond Vale Academy, St. Vincent for 3-årsperioden skal betale en årlig leje af $45.000. Fra lejen skal trækkes, af den årligejordleje til Landbrugsministeriet på St. Vincentfor tiden er $3.700 og at den årligeforsikringspræmierfor bygningerne på ejendommen er $9. 700 - således at nettolejen kommer til at udgøre $31.600, idet lejeren skal tage sig afsåvel indvendig som udvendig vedligeholdelse. Det er Fællesejes datterselskab, Richmond Vale Ho/ding Company Ltd., der har lejekontrakten på 99 år (regnet fra 1982) med regeringen. Bygningerne tilhører Fælleseje. Poul Jørgensen foreslog, at Richmond VaJe Academy, St. Vincent for 3-årsperioden . 2007 - 2009 skal betale en årlig leje af $45.000. Fra lejen skal trækkes, at den årlige jordleje til Landbrugsministeriet på St. Vincent for tiden er $3.700 og at den årlige 7 forsikringspræmier for bygningerne på ejendommen er $9.700 - således at nettolejen kommer til at udgøre S31.600, idet lejeren skal tage sig af såvel indvendig som udvendig vedligeholdelse. Det er Fællesejes datterselskab, Richmond Vale Holding Company Ud., der har lejekontrakten på 99 år (regnet fra 1982) med regeringen. Bygningerne tilhører Fælleseje. Bestyrelsen godkendte forslaget. 17) Bestyrelsen har i sit møde den 15. august 2006 godkendtforslag om salg af536 m 2 (fra Skydebanegård-ejendommen) til naboen Ole Jørgen Andersenfor 75.000 kr., idet Ole Jørgen Andersen skal afholde alle udgifter ved handlen. Det har vist sig ved landinspektørens opmåling afgrundarealet er 420 ml større, nemlig 956 m 2. Poul Jørgensen har efter drøftelse med Kaj Egon Hansen tilbudt Ole Jørgen Andersen at købe det samlede areal på 956 m 2 for 110.000 kr., ogfortsat således at Ole Jørgen Andersen skal afholde alle udgifter ved handlen. Til eftergodkendelse. (. Poul Jørgensen forelagde, at bestyrelsen i sit møde den 15. august 2006 har godkendt forslag om salg af 536 m 2 (fra Skydebanegård-ejendommen) til naboen Ole Jørgen Andersen for 75.000 kr., idet Ole Jørgen Andersen skal afholde alle udgifter ved handlen. Det har vist sig ved landinspektørens opmåling af grundarealet er 420 m2 større, nemlig 956 m 2 • Poul Jørgensen har efter drøftelse med Kaj Egon Hansen tilbudt Ole Jørgen Andersen at købe det samlede areal på 956 m 2 for 110.000 kr., og fortsat således at Ole Jørgen Andersen skal afholde alle udgifter ved handlen. Bestyrelsen godkendte tilbuddet til Ole Jørgen Andersen om at sælge det samlede areal på 956 m2 for 110.000 kr. 18) ... J Orientering om afslutning af sommerens ombygninger i Bogense, Gånsager, Nakkebølle og Hellebæk. Børge Mors og Poul Jørgensen orienterede om afslutningen af sommerens ombygninger i Bogense, Gånsager, Nakkebølle og Hellebæk. Ombygningen i Nakkebølle har været dyrere end budgetteret, men fordyrelsen kan holdes indenfor de samlede budgetter, idet de øvrige ombygninger samlet er gennemført for mindre end budgetteret. 19) ( Orientering om udviklingen i forbindelse med salget afAsserbohus, herunder om Frederiksværk kommunes arbejde med en ny lokalplan, der tillader både nedrivning af alle bygninger og fortsat anvendelse af alle eller nogle af bygningerne på ejendommen til hotel, wellness og/eller undervisning. Overvejelse og beslutning om fremtidigt salgsarbejde. .......-. ,\ Poul Jørgensen orienterede om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus, herunder om Frederiksværk kommunes er i gang med til offentlig høring at godkende et forslag til ny lokalplan, der tillader både nedrivning af alle bygninger og fortsat anvendelse af alle eller nogle afbygningeme på ejendommen til hotel, wellness og/eller undervisning. Lokalplanen forventes færdig til april- og bestyrelsen vedtog ikke at sætte et større salgsarbejde i gang før det tidspunkt, hvor det er klart, hvad den kommende lokalplan vil komme til at indeholde af bestemmelser for ejendommens fremtidige anvendelse. . ; ....' 20) --- -- '._." Forberedelse af, at beslutning om køb af ejendommen Winestead Hall ved Hul! i England iht Argyll Smith & Company Ltd. 's tilbud til Fælleseje af 18. juli 2006 kan ske ved et telefonmøde, når Kaupthing Banks lånetilbudforeligger. ---'.--~ - - ~ - ----'-- -~----'-- '-'- - - " -- .. . __ .. _--- .... --.-... .._--.-...... • --_._ - - ... __.. -- •... _.... -_ .. . _--_..._-----_....._---.... .._._---------_...-_.------_._-_._._-----_.__ ...__ _ ._. _-- ~._ - _. __ .._-_ ._ ._- -_.~ .. _-_... 8 Poul Jørgensen orienterede om, at beslutning om køb af ejendommen Winestead Hall ved Hull i England iht Argyll Smith & Company Ltd.'s tilbud til Fælleseje af 18. juli 2006 kan ske ved et telefonmøde mellem Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen, når Kaupthlng Banks lånetilbud foreligger, idet bestyrelsens øvrige medlemmer har erklæret sig inhabile. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 21) Poul Jørgensen orienterede om, at den ene retssag mod advokat Othniel Sylvester på St. Vincent (om at han skal fratages advokatbestallingen) finder sted på St. Vincent i ugen, der begynder med den 4. februar - og at retssagen om Fællesejes krav mod Sylvester finder sted i sidste halvdel af juli 2007. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. ( ( ... Orientering om udviklingen i Sylvester-retssagerne. 22) Orientering om at tilbagebetalingforegår som aftaltfra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federationfor Associations connected to the International HU1vfANA PEOPLE to PEOPLE lvfovement. Poul Jørgensen oplyste, at tilbagebetalingerne foregår fuldstændigt som aftalt. Bestyrelsen tog oplysningen til efterretning. 23) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. Bestyrelsen udsatte behandlingen til et kommende møde. 24) Meddelelser fra direktionen. Poul Jørgensen oplyste, at ejendomsmægler, cand. pol it. Pelle Sadolin er i gang med vurderingerne af Fællesejes ejendomme til brug for regnskabsaflæggelsen for 2006. Bestyrelsen tog oplysningen til efterretning. Poul Jørgensen oplyste endvidere, at Jordbrugskommissionen for Frederiksborg Amt har forlangt, at Fælleseje skal afhænde ejendommen i Nygård - eller frasælge så stor en del af ejendommens areal, at ejendommen ikke længere er en landbrugsejendom. 25) ,, Faste punkter iht forretningsordenen l) Alle investeringer over kr. 100. 000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje aflokaler, om lån og om støtte skalforelægges bestyrelsen. Ansøgningfra 23 professionsbachelorer på Martec i Frederikshavn om økonomisk støtte til studierejse i USA. Bestyrelsen vedtog ikke at imødekomme ansøgningen, der er udenfor Fællesejes politik for uddelinger. 3) Alle kontrakter om nyud/eje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] ....._.-. 9 26) ! 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skalforelægges bestyrelsenfør indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. Børge Mors Nielsen fratrådte bestyrelsen under behandlingen af dette punkt. Ændrede lejekontrakter for DIE Tvind, e-advice og DIE Bustrup. Afslutning af lejekontrakt med Den rejsende Højskole Nakkebølle. Bestyrelsen vedtog at ændre lejekontrakterne for lejekontrakter for DIE Tvind, eadvice og DIE Bustrup i overensstemmelse med, hvad der fremgår af de beskrevne forudsætninger for Fællesejes budget for 2007. Bestyrelsen vedtog endvidere at afslutte lejemålet for Den rejsende Højskole i Nakkebølle med virkning fra den l. august 2006, idet højskolen er holdt op med at drive virksomhed. Børge Mors Nielsen tiltrådte igen bestyrelsens møde. 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skalligejedes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser afkontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansætte/ser afpersonaleforelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttetIforetaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] IO) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Børge Mors Nielsen oplyste, at han er valgt til formand for bestyrelsen for det socialpædagogiske opholdssted i Korning, der lejer Fællesejes ejendom på adressen Ussingvej 16 i Korning. Eventuelt Intet at bemærke under Eventuelt. \ Alle bestyrelsens beslutninger var enstemmige. Underskrifter for bestYrelsens medlemmer: Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse tirsdag den 17. oktober 2006 kl. 10.00 Hotel Ebeltoft Strand, Ebeltoft Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen, Anni Lundgaard, Grete Flintegaard Andersen, Lotte Sørensen og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var beslutningsdygtig. Dagsord~ for bestyrelsesmødet 1. Stillingtagen til køb af Winestead Hall. Argyll Smith & Company Ltd. har den 18. juli 2006 tilbudt Fælleseje at købe Winestead Hall for ;(975.000. Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen og Poul Jørgensen har besigtiget ejendommen. Et stort og anerkendt engelsk ejendomsmæglerfirma Colliers CRE har nu vurderet ejendommen til :E1.050.000, både til udlejning (set i forhold til lejeindtægten) og ved salg. 2. Stillingtagen til ansøgning fra ADPP i Mocambique om et lån på 500.000 EUR til færdig opførelse af boliger til studerende og lærere, studiekompleks, fælles- og spisesal, køkken, toiletter og overdækkede gang arealer på One World University i Maputo. 3. Eventuelt. c. Referat fra bestyrelsesmødet .. --J ~ l. Stillingtagen til køb qfWinestead Hall. Argyll Smith & Company Ltd. har den 18. juli 2006 tilbudt Fælleseje at købe Winestead Hallfor [975.000. Kaj Egon Hansen, Hardy Har1Sen og Poul Jørgensen har besigtiget ejendommen. Et stort og anerkendt engelsk ejendomsmæglerfirma Colliers CRE har nu vurderet ejendommen til [J. 050. 000, både til udlejning (set i forhold ti/lejeindtægten) og ved salg. Udkast til ColliersCRE's vurdering afWinestead Hall var udsendt til bestyrelsens medlemmer ved indkaldelsen afbes1:}relsens møde. Poul Jørgensen omdelte ved mødets begyndelse ColliersCRE's færdige vurdering afWinestead Hall, underskrevet af direktør C.J. Rodericks den 12. oktober 2006. Poul Jørgensen har oversat indledningen (Executive Summary) til ColliersCRE's vurderingsrapport om Winestead Hall og omdelte oversættelsen. Endvidere omdelte Poul Jørgensen et regneark med en oversigt over økonomiske virkninger af købet. Anni Lundgaard, Grete Flintegaard Andersen, Lotte Sørensen og Poul Jørgensen forlod herefter bestyrelsesmødet og deltog ikke i behandlingen. . Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen gennemgik materialet, herunder ColliersCRE's omfattende og detaljerede vurderings beretning, og drøftede tilbuddet, der - set fra Fælleseje - er forretningsmæssigt fornuftigt. Ejendommen er udlejet til CICD - College for International Co-operation and Development, og det er planen at Fælleseje skal fortsætte udlejningen til denne skole. Lejekontrakten løber i endnu 2 år og CICD har ved et Letter oflntent af 27. juli 2006 overfor Argyll Smith & Co. Ltd. bekræftet at man ønsker at forny lejemålet for en ny 10 .. --- _._---- ._._-_._._._-_.._---_._ .. ... - .. -_._-.-.,_._-.---..__.- ...•.......__ ....._. -----_ .. -:-. ~ _ -_.- ........ . ------_ .. _---_.-..... _.,_.... _-- ... _-----_._-----,-_.- .. .. -.-, ._, ..._.. _--. __ .__ .....,.--_.. - - .. ,-_ ......... - -._..•..•.-... __ . -~ ... _.--_ .. --' - '" ......... - ,"" års periode og på uændrede betingelser og i øvrigt, som det fremgår af den nævnte Letter ofIntent. Forstander Karen Barsøe og Rolf Jakobsson har overfor Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen og Poul Jørgensen ved besigtigelsen den 1. og 2. august bekræftet, at dette fortsat er CICD's ønske. Køb og fortsat udlejning af ejendommen er forretningsmæssigt fornuftigt· og selv hvis dette ikke er tilfældet, vil købet alligevel være i overensstemmelse med formålet i Fællesejes vedtægter, § 2, stk:. 1. Hertil kommer, at vurderingsrapporten peger på, at ejendommen.kan sælges for en højere pris til anvendelse til boligformål, hvis lejemålet hører op. c:· Kaj Egon Hansen og Hardy Hansen vedtog derefter, at Fælleseje skal købe ejendommen for den tilbudte pris på f975.000 og i øvrigt på de handelsvilkår, der i England er sædvanlige ved omsætning af sådanne ejendomme, idet man regner med, at overtagelsen kan ske med virkning fra 1. januar 2007 - alt under forudsætning af, at Fælleseje kan opnå 100 % finansiering i Kaupthing Banle Man ønsker, at det afkøbsaftalen skal fremgå, at Argyll Smith & Co. Ltd. ikke efterfølgende kan rejse mod CICD for manglende vedligeholdelse. Poul Jørgensen fik bemyndigelse til at ansøge Kaupthing Bank om 100 finansiering af købet afejendommen. krav Herefter vendte Anni Lundgaard, Grete Flintegaard Andersen, Lotte Sørensen og Poul Jørgensen tilbage og deltog i det fortsatte bestyrelsesmøde, hvor de blev orienteret om beslutningen. 2. Stillingtagen til ansøgningfraADPP i lvfocambique om et lån på 500.000 EUR til færdig opførelse af boliger til studerende og lærere, studie kompleks, fælles;. og spisesal, køkken, toiletter og overdækkede gang arealer på One World University i Maputo (OWU). Ansøgningen var udsendt til bestyrelsens medlemmer ved indkaldelsen til bestyrelsens møde. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik ansøgningen. Lånet søges som et l-årigt lån (med mulighed for forlængelse i yderligere et år). Det l-årige lån skal danne bro hen til de bevillinger, som ADPP er i gang med at sikre til at kunne bygge universitetet færdigt. Universitets komplekset består i alt afknap 7.000 m 2 og rar, når det er fuldt udbygget, kapacitet til 150 fastboende studerende. OWU's beliggenhed er i Changalane, i distriktet Namaacha i provinsen Maputo, ca. 80 km fra hovedstaden Maputo. I 1998 startede ADPP det første kursus for uddannelse af seminarielærere og har i dag uddannet de første 100 bachelors. l , ",.~.,/ OWU blev i 2005 godkendt som en selvstændig institution for højere uddannelse med mulighed for at drive andre typer kurser end læreruddannelse. For tiden har OWU 45 studerende i midlertidige bygninger på ADPP's center i Machava udenfor Maputos centrum. 2 • -.-. ____ ., •..• --- •.... - . - - - . - ••.• - _ •..• _ . • .•.••.••.. __ ._ •••.•••• _. __ ._ .••• _ ... _ .• _ ..• __ •••••0 •.•• _ • . • • • • __ .. _ ..• _ ••.••• _ •... _••• _ ••• _ , ••.•. _. __ •• _ _ .• __ .-••..•••• _ •••. ____ ••••••••. ___ ._. ____ , •• _ ••.••• _ . ____ ... _ •• _ •• _. _._._. _ .• • .•• _._. __ • •.• _ .• __ •• _ •••••• _ .•..•.•.• _ •.•• _ •.•.•••• ___ . _ .••••• ADPP Mocambique ansøger om et lån på €500.000 i et år, men med mulighed for at forlænge lånet i yderligere et år indtil l. november 2008, hvis det bliver nødvendigt, og ADPP vil betale lånet tilbage den 30. november 2007. Man vil betale renterne i 2 omgange, den 1. maj 2007 og den 30. november 2007. Lånet skal danne bro hen til de bevillinger som ADPP er i gang med at sikre til at kunne bygge universitetet færdigt. Nogle af disse penge er bevilget og andre bevillinger er under behandling. Da behandlingstiden for de nye bevillinger er langvarig, kan en brofinansiering sikre at byggeriet kan accelereres, så universitetet bliver i stand til at tage imod 2007-indtaget af studerende. ADPP Mocambique vil oprette en særlig konto til denne finansiering. ADPP beder om udbetaling af€300.000 i oktober måned 2007, således at byggekontrakten kan forhandles på plads, og yderligere €200.000 den 1. marts 2007. ADPP Mocambique oplyser, at ADPP har en god økonomi til ekspansion. Udover tilsagn om en rakke donationer, genererer ADPP desuden egne indtægter ved import, sortering og salg af brugt tøj. ADPP bemærker i ansøgningen, at ADPP aktiviteter, inklusive udbygningen afOWU, alle er i overensstemmelse med Fællesejes formål ADPP Mocambique er en mocambikansk forening med det fonnål at deltage i den sociale og økonomiske opbygning af landet. Låneansøgningen indeholder en beskrivelse af ADPP Mocambiques program og aktiviteter. Den indeholder også en redegørelse for ADPP Mocambiquers økonomi. Med ansøgningen følger det senest reviderede årsregnskab, en oversigtstegning over OWU og en billedserie, der illustrerer, hvor langt byggeriet er og hvad der bygges i den nuværende etape. Bestyrelsen bemærkede, at KPMG i årsregnskabet for 2005 for ADP P har taget visse forbehold, som Poul Jørgensen har redegjort for i et notat til bestyrelsens medlemmer forud for bestyrelsesmødet Birgit Holm, der er landsdirektør i ADPP Mocambique har sendt en nænnere redegørelse, som sammen med Poul Jørgensens notat og sammen med ansøgningen er optaget i bilagene til protokollen. Bestyrelsen konstaterede, at det vil være i overensstemmelse med Fællesejes fOlmål, jfr. vedtægtemes § 2, stk. 1, at imødekomme ansøgningen og vedtog at yde den ansøgte bevilling i danske kroner på Fællesejes sædvanlige udlånsvilkår, herunder at renten i forløbet skal tilsvare den rente, Fælleseje betaler på lån i Kaupthing Bank. Bestyrelsen anser donationselementet for at være 45 %, svarende til en kursværdi på 55 %. "." _ __ o " •• ••_ .. ...... _ ••_ •• __ ~ . . _ ~ -:" . ___ _ __ _ . • _ - . - ; 3 _ C") ADPP Mocambique vil rapportere om byggeriets fremskridt det første år efter 6 måneder, den 1. maj 2007 og den 1. november 2007 og i de følgende 2 år en gang om året, ligesom ADPP Mocambique vil sende revideret regnskab over byggeriet den 1. juli 2007. •• ' _'" _. ___ •••••• ____ _ _ "', ••• _ . _ . __ ,_ . _ • •• , _ , _, ••••• , . 0 _ ' ____ 0'._.' __. ___ __..... . 3. Eventl,lelt Intet at bemærke lUlder Eventuelt. Alle bestyrelsens beslutninger var enstemmige. Underskrifter for bestyrelsens medlemmer: /' c ( c.:) (' .. .... : 4 - - . , •••• - •••• , •• ~._-_ ••• - : - - -- ,_ •• _ . - . - - - - - - - o" "' ...... " • • • • _ _ _ _ _ • _ _ . _ . _ _ _ _ •••••• _'""':. _ _ •• _ _ _ _ _ • _ _ _ _ •••••• • _ ••••••••• _ _ ••• _ ••••••• _ . _ _ • _ _ _ _ _ • • o-o 0' • • • • _ • • • • __ ••• _ _ •• _ . _ . _ •• _ _ • • • • _ _ • _ _ _ • • • _ _ _ _ _ _ . _ . _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ . _ . _~._._~ • _ _ • • • " . _ _ ••••••••• _ _ _ •••• _ _ _ ••••••• _ ••••• _ Christian Dysted Fra: Sendt: Til: Emne: Lars Hammer-Jespersen 16. april 2007 17:06 'Poul Jørgensen (nutid@attglobal.net)' Bestyrelsens redegørelse for 4. kvartal 2006 ~RHVERVS~OG SELSKABSSTYRELSEN 16. april 2007 Sag 07-161.618 Den selvejende institution Fælleseje Skorkærvej 8 6990 Ulfborg /Ihj Att.: Poul Jørgensen Den selvejende institution Fælleseje, CVR-nr. 67 06 12 17 Redegørelse for 4. kvartal 2006 ERHVERVS-OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1 Som aftalt i telefonen d.d. bedes du til brug for styrelsens gennemgang af Fællesejes kvartalsredegørelse for 4. kvartal 2006 indsende en kortfattet redegørelse for de forbehold, som KMPG har taget i årsregnskabet for 2005 for ADPP (omtalt på s. 3 i referat fra mødet den 17. oktober 2006). Redegørelsen kan sendes elektronisk til mig. 1780 København V Tlf. 333077 00 Fax 333077 99 eVA-nr 10150817 eoas@eoas.dk www.eoas.dk Det kan i øvrigt oplyses, at fremtidige kvartalsredegørelser bedes sendt med attention til kontorchef Jytte Tandrup Christensen, idet kontorchef Carsten Ingerslev har fået nye arbejdsopgaver. ØKONOMI· OG ERHVERVSMINISTERIET Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent Tlf. direkte 33 3077 07 E-post Ihi @eogs.dk E&S benytter digital signatur på alle e-mails. Vil du vide mere om digital signatur - læs her. Hvis du har problemer med en e-mail fra E&S - returner venligst e-mail inkl. fejl besked - læs om de mest almindeliae feil. Undlad venligst at kryptere e-mails direkte til E&S medarbejdere, benyt i stedet eoas@eoas.dk - Læs mere. 2 Christian Dysted Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Vedhæftede filer: P 11. maj 2007 15:45 Lars Hammer-Jespersen kajegon@hotmaiLcom SV: Bestyrelsens redegørelse for 4. kvartal 2006 061016 notat om forbehold.pdf; 061017 explanation to audit 200s.pdf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att Lars Hammer-Jespersen Hermed følger mit notat til bestyrelsens medlemmer forud for bestyrelsesmødet og en redegørelse af 17. oktober 2006 (samme dag som bestyrelsesmødet) fra Birgit Holm, der er landsdirektør for ADP P Mocambique. Notatet og redegørelsen er optaget som bilag til protokollen. Med venlig hilsen Den selvejende institution Fælleseje Poul Jørgensen Direktør Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attalobaLnet Fra: Lars Hammer-Jespersen rmailto:LHJ@eoas.dkl Sendt: 16. april 2007 17:06 Til: nutid@attalobal.net Emne: Bestyrelsens redegørelse for 4. kvartal 2006 ~RHVERVS~OG SELSKABSSTYRELSEN 16. april 2007 Sag 07-161.618 Den selvejende institution Fælleseje Skorkærvej 8 6990 Ulfborg /lhj Att.: Poul Jørgensen Den selvejende institution Fælleseje, CVR-nr. 67 06 12 17 Redegørelse for 4. kvartal 2006 ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1 Som aftalt i telefonen d.d. bedes du til brug for styrelsens gennemgang af Fællesejes kvartalsredegørelse for 4. kvartal 2006 indsende en kortfattet redegørelse for de forbehold, som KMPG har taget i årsregnskabet for 2005 for ADPP (omtalt på s. 3 i referat fra mødet den 17. oktober 2006). Redegørelsen kan sendes elektronisk til mig. 1780 København V Tlf. 33307700 Fax 333077 99 eVA-nr 10150817 eoas@eoas.dk www.eoas.dk Det kan i øvrigt oplyses, at fremtidige kvartalsredegørelser bedes sendt med attention til kontorchef J ytte Tandrup Christensen, idet kontorchef Carsten Ingerslev har fået nye arbejdsopgaver. ØKONOMI· OG ERHVERVSMINISTERIET Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent Tlf. direkte 33 3077 07 E-post Ihi @eogs.dk E&S benytter digital signatur på alle e-mai Is. Vil du vide mere om digital signatur· læs her. Hvis du har problemer med en e·mail fra E&S - retumer venligst e-mail inkl. fejlbesked . læs om de mest almindeliae feil. Undlad venligst at kryptere e·mails direkte til E&S medarbejdere, benyt i stedet eoos@eoas.dk - Læs mere. 2 15. maj 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. Kontorchef Jytte Tandrup Christensen Kampmannsgade 1 1780 København V Redegørelse for l. kvartal 2007 fra bestyrelsen i Den selvejende Institution Fælleseje I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 12. december 2003 skal vi henned afgive redegørelse for DSI Fællesejes aktiviteter i 1. kvartal 2007. Bestyrelsen har i beretningsperioden afholdt 3 møder, heraf 1 telefonmøde. På opfordring af en af vore lejere, Opholdsstedet Cassini i Gånsager, er det besluttet at købe en naboejendom til den ejendom, opholdsstedet i dag lejer. Ejendommen er købt for kr. 1.475.000 kr. Ejendommen udlejes til opholdsstedet til brug for en akti vi tetsudvidelse. I slutningen af beretningsperioden har Frederiksværk-Hundested Kommune vedtaget en fleksibel lokalplan for ejendommen Asserbohus i overensstemmelse med Fællesejes ønsker. Der er derefter indledt salgsbestræbelser. Bestyrelsen har bevilget lån for i alt ca. kr. 3,5 mio til ADPP-organisationer i Angola, Mozambique og Zimbabwe til indkøb af computere og netværks udstyr til brug i læreruddannelser m. v. Lånene er ydet til markedsrente og med en afvikling over 4 år. Donationselementet er fastsat til 40 %. Vi vedlægger kopier afberetningsperiodens bestyrelsesreferater. Såfremt De ønsker yderligere oplysninger eller har kommentarer til redegørelsen, forventer vi at høre fra Dem. Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR : 6706 1217 Med venlig hilsen $~?c7~ Kaj Egon Hansen Formand I "1 Poul Jørg~cn ""'\. Næsiforman~ (~t( r,U»t 17. august 2007 10:47 Lars Hammer-Jespersen kajegon@hotmail.com SV: Kvartalsredegørelsen for 1. kvartal 2007 vedr. Den Selvejende Institution Fælleseje, CVR-nr. 67061217 070817 brev med redegoerelse.pdf Kære Lars Hammer-Jespersen Idet jeg beklager den sene ekspedition sender jeg hermed en nærmere redegørelse for det spørgsmål, du har rejst. Se vedhæftede. Med venlig hilsen Den selvejende institution Fælleseje Poul Jørgensen Direktør Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attolobal.net Fra: Lars Hammer-Jespersen rmailto:LHJ@leoas.dkl Sendt: 7. august 2007 11:58 Til: nutid@lattalobal.net Ce: kaieaon@lhotmail.com Emne: Kvartalsredegørelsen for 1. kvartal 2007 vedr. Den Selvejende Institution Fælleseje, CVR-nr. 67061217 .- ~ ....... = - ~-_ ~RHVERVS~OG SELSKABSSTYRELSEN 17. august 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lars Hammer-Jespersen Kampmannsgade 1 1780 København V Kvartalsredeaørelsen for 4. kvartal 2006 Tak for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mail den 7. d.m. og det gentagne spørgsmål om, hvilke overvejelser bestyrelsen gjorde sig i anledning af de forbehold KPMG har taget i årsregnskabet for 2005 for ADPP Mocambique ved bevillingen af et lån på 500.000 EUR til færdig opførelse af boliger til studerende og lærere, studiekompleks, fælles- og spisesal, køkken, toiletter og overdækkede gang arealer på One World University i Maputo (OWU). I bestyrelsens overvejelser indgik bl. a.: 1) Donationselementet blev fastsat til 45 %. 2) Årsregnskabet for 2005 viser en egenkapital på 5.5 mio. USD og betydelige årlige indtægter for ADPP Mocambique - i det seneste år 2005 i størrelsesordenen 6.9 mio. USD. Ansøgningen indeholder bl. a. følgende oplysninger om ADPP Mocambique's økonomiske forhold: "10. REDEGØRELSE FOR ADPP'S ØKONOMI Fakta om ADPP Moc;ambiques økonomi i årerne 2002 til 2005. Hovedtallene i ADPP Moc;ambiques regnskab for landsforeningen er følgende for 2002 til 2005: Revideret regnskab Samlede I USD indtægter Heraf indtægter fra tøjsalg Driftsresultat Egenkapital 6,914,125 6,411,000 5,002,000 4,846,000 1,054,135 1,585,000 1,027,000 1,226,000 216,697 621,000 415,000 -31,000 5,499,337 4,124,000 2,921,000 2,644,000" 2005 2004 2003 2002 Oplysningerne om året 2005 er i overensstemmelse med det af KP MG reviderede regnskab, der fulgte med ansøgningen. I ansøgningen oplyses endvidere bl. a.: "ADPP Moc;ambiques indtægter viser en vækst på i gennemsnit 15% om året fra 2002 til 2005. Tøjsalgs projekterne skaber indtægter på mere end 1 million USD hvert år. Dette er midler, som ikke er bundet af aftaler med donorer. Egenkapitalen er 31/122005 på 5.5 mill. USD." Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706' 1217 3) ADPP Mocambique er veletableret i Mocambique fra begyndelsen af 1980'erne og har i hele perioden haft gode relationer til landets myndigheder. Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attglobal.net Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR : 6706 1217 Christian Dysted Fra: Sendt: Til: ec: Emne: Lars Hammer-Jespersen 17. august 2007 12:05 'nutid@attglobal.net' 'kajegon@hotmail.com' Bestyrelsens redegørelse for 4. kvartal 2006 DSI Fælleseje Skorkærvej 8 6990 Ulfborg Att.: Bestyrelsen Kvartalsredegørelsen for 4. kvartal 2006 vedr. Den Selvejende Institution Fælleseje, CV R-nr. 67061217 Styrelsen har d.d. modtaget bestyrelsens nærmere redegørelse for bestyrelsens overvejelser i anledning af KPMG's forbehold i årsregnskabet for 2005 for ADPP Mocambique. Vi har ingen yderligere spørgsmål til bestyrelsens overvejelser i den forbindelse, og vi har heller ikke yderligere bemærkninger til den indsendte kvartalsredegørelse for 4. kvartal 2006. Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent Tlf. direkte 33 3077 07 E-post Ihi @eoJts.dk 10. maj 2007 lUI. ,' , lr.'""n0 ~ .. .J v' 7 3 ~ _ _ _ "tPS _ _ ..... _ _ Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lars Hammer-Jespersen Kampmannsgade 1 1780 København V 11 MAJ 2Qu] . . .. .:..-. " ...., ... JET Om Fællesejes muligheder for uddeling til litra E-formålet i formålsbestemmelsen i § 2 Fællesejes vedtægter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelse af 16. januar 2006 bidrog væsentligt til afklaring af Fællesejes muligheder for uddeling iht bestemmelserne i Fællesejes formål, vedtægternes § 2, navnlig mht bestemmelserne i stk. 1, A, B, C og D. I de formål, der er beskrevet i stk. 1, litra A, B, C og D, indgår private selskaber kun i beskrivelsen i litra B. Det er anderledes med beskrivelsen af formålene i litra E, hvor private erhvervsdrivende selskaber forudsættes at indgå på lige fod med andre modtagere. Fælleseje har ikke i nyere tid foretaget uddelinger til de formål, der er beskrevet i litra E - og det er Fællesejes forståelse, at man ved uddelingerne ikke helt kan se bort fra en gruppe af de formål, der er beskrevet i bestemmelserne om Fællesejes formål. Fælleseje forstår indledningsordene i litra E-bestemmelsen som sideordnede, det vil sige som • industriel forskning, og/eller • industriel udvikling, og/eller • industriel produktion hvor ordet "industriel" ifølge Gyldendals fremmedordbog kan betyde ved fabriksfremstilling: Ordbog over det danske sprog angiver ordene virksom; foretagsom Uf. industriøs). I almindelig sprogbrug anvendes industriel om effektive og rationelle fremgangsmåder ved håndtering af store mængder af enheder. o .. .... . ~sJ' o : ~.' ~i I :!'~.,. .". li .~ ." ~ i -ø .,·_~.. ~ . Fælleseje har fået en henvendelse om støtte i form af lån fra et selskab i USA, der foretager indsamling af brugt tøj ved anvendelse af en efter amerikanske forhold moderne og industriel fremgangsmåde, nemlig "drop off boxe" eller indsamlingscontainere, der er kendte og anvendes i Europa, hvor indsamlingsmængderne er betydelige. Det kan oplyses, at man antager at Holland indsamler omkring 50 % af det brugte tøj, medens man i Storbritannien indsamler omkring 30 % - i begge lande i vidt omgang ved anvendelse af tøjindsamlingscontainere. Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR : 6706 1217 , '1"·· ,iÆ .~ .~ ~ '~ I USA har man indtil de seneste år kun anvendt indsamlingscontainere i begrænset omfang. USA's miljøagentur, EPA, antager, at man i USA indsamler 15 % af det brugte tøj - og man har sat som mål at nå op på 35 %. For at nå dette mål vil det være afgørende at indføre indsamlingscontainere, der er det første led i en rationelt tilrettelagt fremgangsmåde til masseindsamling af brugt tøj i industriel skala og ved anvendelse af industrielle metoder. Fremstilling af beklædning og tekstiler er en belastning for miljøet i 2 sammenhænge, nemlig • ved produktionen og • ved bortskaffelsen af det brugte tøj som affald. Det svenske tekstilinstitut har beregnet, at fremstilling af 1 kg farvet bomuldsstof forbruger • 6 kWh af energi • 100 liter vand • 0,74 kg kemiske stoffer • 1,34 liter olie Oplysninger fra USA viser, at produktionen af bomuld forbruger 11 % af verdens landbrugskemikalier og optager 5 % af verdens dyrkbare arealer. Forhold i Storbritannien Fælleseje kender ikke til en mere omfattende analyse udført i USA af virkningerne af indsamling og salg af brugt tøj, men henviser til oplysninger i en gennemgribende engelsk analyse - under medvirken af bl. a. Søren Ellebæk Laursen, der tidligere har været ansat på Teknologisk Institut, Tekstil. Institute for Manufacturing ved University of Cambridge i England har i rapporten Well dressed? med et tilhørende Technical Annex samlet, bearbejdet og udgivet en lang række oplysninger om de samfundsmæssige og miljømæssige virkninger af forbruget af tøj. Rapporten anfører i sit indledende Executive summary bl. a.: The major environmental impacts of the sector arise from the use of energy and toxic chemicals: • The sector's contribution to climate change is dominated by the requirement for burning fossil fuel to create electricity for heating water and air in laundering. Other major energy uses arise in providing fuel for agricultural machinery and electricity for production. • Toxic chemicals are used widely in cotton agriculture and in many manufacturing stages such as pre-treatment, dyeing and printing. • Waste volumes from the sector are high and growing in the UK with the advent of 'fast fashion'. On average, UK consumers send 30 kg of clothing and textiles per capita to landfill each year. • Water consumption - especially the extensive use of water in cotton crop 2 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 c cultivation - ean also be a major environmental issue as se en dramatically in the Aral Sea region. [Nærmere oplysninger om Aral Sø-regionen findes I rapporten på side 45: The Aral sea: an environmental disaster caused by cotton growing Environmental damage created by mismanaging natural resources and failing to account for the environmental impact of decisions is exemplified by the drying up of the Aral Sea, one of the largest man-made ecological disasters. Once the fourth largest lake on earth sustaining a vibrant economy, with many people relying on fishing and agriculture for their livelihoods, the Aral Sea has shrunk by three-quarters over the past few decades. The disruption began in the 19405 when Soviet policies, aimed at cotton self-sufficiency, led to a massive diversion ot water for irrigation from Central Asia's two big rivers: Uzbekistan's Amu Darya River in the so uth and Kazakhstan's smaller Syr Darya in the north. The rivers were later converted into canals to irrigate cotton plants across the region. Since this heavy irrigation began in 1961, the inland sea, which received most ot its water from these rivers, has shrunk to halt of its former surfaee area. In the five countries which share the Aral Sea Basin more than 20 million people depend directly or indirectly on irrigated agriculture. The Aral Sea has split into two; dust storms have increased, contaminating agricultural land with salt; water that makes its way back to the sea is gradually more saline and polluted by pesticides and fertiliser. This has resulted in thousands of job losses and severe degradation of the surrounding environment, creating poverty and causing illnesses such as respiratory diseases and cancer amongst local people. Recent surveys predict a complete drought in as little as 15 years .... ] Omfanget af problemerne kan sættes i perspektiv med disse oplysninger fra rapportens Executive Summary: In 2000 the world's consumers spent around US$1 trillion worldwide buying clothes. Around one third of sales were in Western Europe, one third in North America and one quarter in Asia. • Today, clothing and textiles represent about seven per cent ot world exports. • Globally, the workforce in clothing and textiles produetion was around 26.5 million in 2000. 3 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 C C • More than a quarter af the world's produetion af clothing and textiles is in China, which has a fast growing internal market and the largest share of world trade. Western countries are still important exporters of clothing and textiles, particularly Germany and Italy in clothing and the USA in textiles. • Output from the sector is growing in volume, but prices are dropping, as is employment, as new technology and vertically integrated structures support improved productivity. • Growth in volumes is almost entirely associated with polyester - volumes af natural fibre produetion and use having remained approximately constant for several years. ~ .:'~ .~; •• :1, Af Executive Summary fremgår endvidere: • Consumers in the UK spend about E780 per head per year, purchasing around 2.15 million tonnes (35kg per person) of which one eighth is sent for re-use through charities and the rest is discarded. (Side 2.) [Det fremgår på side 15, at 80 % af E780 anvendes til beklædning og 20 % på andre tekstilvarer.] • The UK's current behaviour in disposing of used clothing and textiles to landfill is not sustainable as volumes are growing. Incineration is preferable to landfill, as it allows energy recovery and reduces final waste volurnes. • The second-hand sector is growing and there is further demand, so improved collection and sorting procedures will be beneficial in reducing waste and providing useable clothes to developing countries. • Recycling is significant for materials with high impacts in the production phase. Technology innovations may provide a means to extract longer fibres from used textiles, although a recent innovative business for carpet recycling failed to achieve profitability. (Side 3.) Rapporten anbefaler bl. a. at forbrugerne • Dispose of used clothing and textiles through recycling businesses who would return them for second-hand sale wherever possible, but otherwise extract and recycle the yarn or fibres. (Side 3.) Rapporten anbefaler også • The infrastructure of clothing collection could be improved. (Side 4). Rapporten oplyser på side 16 bl. a.: 4 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 • The combined waste from clothing and textiles in the UK is about 2.35 million tonnes (0.7% of UK total), 13% going to material recovery (about 300 thousand tonnes), 13% to incineration and 74% (1.8 million tonnes) to landfill. . Forhold i USA For miljøet i hele verden er det er problem, at udledningen af drivhusgasser fører til klimaændringer. Udledningen afC02 forøges med produktionen af nyt tøj. Beregninger tyder på, at en gennemsnitsamerikaners køb af 30 kg tøj om året medfører udledning af 480 kg C02 årligt ved produktionen af det nye tøj. Hvis man meget forsigtigt går ud fra, at det brugte tøj kun fortrænger 25 % af nyt tøj, fører det til, at indsamling af 30 kg tøj formindsker udledningen af C02 med 120 kg C02. Forbruget af beklædning, fodtøj og husholdningstekstiler i USA steg fra 2.2 millioner tons in 1980 to 9.0 millioner tons in 2005. Faktisk ser det ud til, at forbruget af beklædning i USA vokser med en accellerende hastighed, hvis man sammenligner stigningen i 5-års perioden fra 2000 til 2005 på 1.74 millioner tons, eller 348,000 tons per år, med det forudgående 10-år fra 1990 til 2000, da forbruget steg med 2.57 millioner tons, eller 257,000 tons per år. I USA regner de føderale miljømyndigheder, EPA, med at en gennemsnitsamerikaner smider ca. 30 kg tøj væk om året. Heraf ender 85 % på affaldsdeponeringspladser. Mængden af indsamlet tøj har været stigende i de sidste 10 år, men stigningen i indsamlingsmængden har kun omtrent kunnet holde trit med et voksende forbrug af tekstiler, således at genbrugsprocenten i USA fortsat ligger lavt omkring 15 %. I Storbritannien er genbrugsprocenten jfr. oplysningerne ovenfor omkring 30 %. I Holland genbruges mere end 50 % af det tøj, der smides ud. Så i USA er der langt igen. EPA's mål er at nå 35 % af det tøj, der smides ud. På dette grundlag må Fælleseje kunne støtte private virksomheder i selskabsform, som til gavn for miljøet foretager indsamling af brugt tøj til genbrug ved anvendelse af industrielle metoder - således at væksten i produktionen og efterspørgslen af nyt tøj kan formindskes til gavn for en mere bæredygtig anvendelse af verdens ressourcer og ligeledes til begrænsning af størrelsen af nutidens og fremtidens affaldsbjerge, når det sker i et område af verden, hvor denne industrielle fremgangsmåde med anvendelse af tøjindsamlingscontainere som det første led i indsamlingskæden nu forekommmer at være uudviklet. ./. Fælleseje anmoder om et møde i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til drøftelse af disse spørgsmål. I mødet vil for Fælleseje deltage Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen. Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attglobal.net 5 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 - /._\ '\ \ \ '\ /'" \ Ii \ \ i \ \ : ;-, l / I i ( ; .-" I : I 0- , \ : : L_~i ; i \\i\:l/ \'u V/ \~! C il ~i L .1 .~~ ~~@f ~~~ rnu~~~ • ~~iI' r ...• Cl • • • "t Cl" • ' . . . • A -,' .Q~... :'" • ~.: • · ... ·;··OA!2!. . II ........ . o· Are we well dressed? Our clothes are getting cheaper, they follow fashion more rapidly and we're buying more and more ol them. At the same time, we hear more about poor working conditions in clothing lactories, the greenhouse effeet is becoming more threatening and the UK is facing a crisis in disposing ol its waste. What should we do? This report aims to help answer that question, by looking at what might happen if the way that our clothes are made and used were to be changed. What would happen il we Jsed differert fibres, or different farming practices? What would be the consequence af washing our clothes in a different way, ar keeping our carpets for longer? What would happen if more af our clothes were disposed af through clothes banks? Five person-years ol work leading to this repart were funded by the Landlill Tax Credit scheme, through the Biffaward scheme administered by the Royal Society ol Wildlife Trusts and with 10% lunding lrom Marks and Spencer. an the way to writing the report. we have received help from hundreds af people working in the sector and have attempted to acknowledge many af them inside the back cover. We would particularly like to acknowll'dge thl' contributions ol Marisa de Brita. who worked with us lor the lirst hall 01 the prajeet. Jon Cullen who designed the graphics, sourced the photographs and edited and laid out the document, and our steering committee ol Mike Barry from Marks and Spencer, Peter Jones from Bifla and David AeronThomas from Forum for the Future. Julian M Allwood In the UK we are aiready awash with inlormation on these questions - so why read this reporl? Firstly, the report is intended to be neutral - it does not have an agenda, or seek to promote a particular change ar approach. Secondly, it attempts to takl' a very broad view ol the sector - encompassing the views of business, government and campaigners and trying to reflect the widest definitions of 'sustainability'. Thirdly, it attempts iO identily the potential lor significant and lasting change by looking at what might happen if a whole industrial sector were to expl'rience a change. The report is intended to bl' valuable to a wide range of interested groups. It is written for people in business - who have to balance their personal ethics and the concerns of their consumers with the need for their business to prosper. It is written lor consumers who have a limited budget but are concerned about the impact ol their shopping choices. It is written for campaigners and those in education, gavernment and the media - to try to provide as balanced evidence as possibie about the present and future impacts of the clothing and textiles sector. Søren Ellebæk Laursen Cecilia Malvido de Rodrlguez Nancy M P Backen Well dressed' The present and future sustainability of clothing and textiles in the United Kingdom. Copyright © University of Cambridge Institute for Manulacturing . All rights reserved. First published in Great Britain 2006 by: University of Cambridge Institute for Manufacturing Mill Lane, Cambridge CB2 1RX, UK ISBN 1-902546-52-0 Executive Summary In 2000 the world's consumers spent around • U K based retailers are increasingly specilying US$l trillion worldwide buying clothes. Around one codes of good practice in labour standards to their third of sales were in Western Europe, one third in suppliers, bl; t there are difficulties in imposing North America and one quarter in Asia. • Today, clothing and textiles represent about seven per cent of world exports. • Globally, the workforce in clothing and textiles production was around 26.5 million in 2000. • More than a quarter of the world's production of clothing and textiles is in China, which has a fast these throughout the supply chain, leading to concerns about working hours, saletyand use of child labour. • Most countries in the supply chain have a legal minimum wage, but in some cases this is lower than a realistic minimum living wage - so while the sector offers an opportunity for development by creating many relatively low skil/ed jobs, some growing intemal market and the largest share of workers are una ble to escape Irom a cyc/e of world trade. Western countries are still important poverty. exporters of clothing and textiles, particularly Germany and Italy in clothing and the USA in ,textiles. • In som e countries the right ol workers in the sector to form associations (unions) to represent their concerns in collective bargaining is suppressed. • Output from the sector is growing in volume, but prices are dropping, as is employment, as new The flow of material through the UK: As part technology and vertically integrated structures of the work described in this report, a clothing and support improved productivity. textiles mass balance for the sector was calculated lor • Growth in volumes is almost entirely associated with polyester - volumes ol natural fibre the UK. • 3.25 million tonnes of clothing and textiles flow production and use having remained approximately through the UK each year - approximately 55kg constant lor several years. per person. • The sector is freer than for many years lollowing the phasing out of international quota agreements in 2005, but plenty of agreements that distort • af this, around half is imported as textile products, a quarter as 'intermediate produets' (mainly labric and yarn) and the rest as fibre (imported or the free-market still exist - with USA government produced in the UK). Approximately two thirds of subsidies of cotton farmers being prominent. the imports ol libres, yarns and labrics to the UK are man-made. The major environmental impact5 ol the sector arise from the use ol energy and toxic chemicals: • The sector's contribution to climate change is dom ina ted by the requirement for burning fossil fuel to create electricity for heating water and air in laundering. Other major energy uses arise in providing lue I lor agricultural machinery and electricity lor produetion . • Toxic chemicals are used widely in cotton agriculture and in many manufacturing stages such as pre-treatment, dyeing and printing. • Waste volumes from the sector are high and growing in the UK with the advent ol 'fast fashion'. an average, UK consumers send 30kg of clothing and textiles per capita to landfill each year. • Water consumption - especially the extensive use ol water in cotton ((OP cultivation - ean also be a textiles each year, comprising fibres, fa brie and some ccimpleted products - mainly clothing and carpets. • ane fifth ol the UK's annual consumption (by weight) of clothing and textile produets is manufactured in the UK. • Consumers in the UK spend about f7S0 per head per year, purchasing around 2.15 million tonnes (35kg per person) of which one eighth is sent for re-use through charities and the rest is discarded. • The UK clothing and textile industry employed around 182,000 people in 2004 split evenly between clothing and textiles. The future of the sector: in order to anticipate likely trends in the sector, we conducted a structured major environmental issue as seen dramatically in 'Delphi' study, gathering information from a panel of the Aral Sea region. experts across the sector. Their major predictions are: Social con cern has always been a feature of the sector - and campaigns for improved social conditions for low paid workers in developing countries have been effective and continue: 2 • The UK exports 1.15 million tonnes of clothing and WELL DRESSED? • Com petition in the sector will increase, as skill levels and investment in developing countries continues to grow. Prices in the UK will continue to be driven down. o Innovations may inc!ude new produetion technologies to reduce the labour requirement of garment completion and development of novel 'smart' lunetions. o Pressure from consumers and legislation is likely to drive increasing demands for environmentally sensitive produetion. In the short term thi s is likely to foeus on the use of chemicals but mayextend to inc!ude re-use of materials and substitution ol alternative materiais. o International campaigns will continue to drive improvement in working conditions for employees in developing countries. sorting procedures will be beneficial in reducing waste and providing useable c!othes to developing countries. o Recyc!ing.s signilieant for materials with high impacts in the production phase. Technology innovations may provide a means to extract longer fibres from used textiles, although a recent innovative business for carpet reeycling failed Io achieve profitability. o The globalised strueture of the clothing and textile supply chain does nol have signilicant environmental disadvantage, as energy used in transport is proportionately low and the UK does nol have a supply of relevant raw malerials. Teehnology innovations such as 3D knitting and weaving may lead to economically viable production in the UK, with some consumer benefits from increased responsiveness. However, Ihis will only have environmental benefits if associated with material recycling. Developing a more sustainable future: the largest part af the work for this report was a wide-ranging scenario analysis of various possibie futures. The analysis inc!uded predietion af the environmental, economic and social consequenees of changes in production structure, eonsumer behaviour, material and process innovations and governmem influence. The main tindings ot the scenario analysis are: o o o o o o Improvement in the environmental performance of the sector is material specific and depends on the energy and toxieity lite-cycle profile of the materia!. ·For conventional cotton produets, the requirement for energy is driven by laundry, but the use af toxic chemieals is driven by agriculture. In contrast, for viscose, energy use is dominated by production. For produets in which production dominates impacts, process efficiencies should be pursued and the impact will be reduced by extending the life of the product or by re-using mate ria Is by some form of recycling. For produets in whieh raw material produetion dominates, in addition to measures to extend produet life, alternative proces ses ar materials should be pursued. A switch from conventional to organ ic cotton growing would eliminate most toxie releases, at the cost of priee rises in the UK. Energy requirements for cotton garments are dominated by washing, drying and ironing. In response, wash temperatures can be reduced and tumble drying avoided. Novel treatments may provide resistance to odours so reducing the total number of washes or allow faster drying with less ironing. The UK's current behaviour in disposing ol used clothing and textiles to landlill is not sustainable as volumes are growing. Ineineration is prelerable to landfill, as it allows energy reeovery and reduces linal waste volumes. The second-hand seetor is growing and there is lurther demand, so improved eolleetion and Change in the seetor to reduce environmental impact and promote social equity will oecur if driven by consumer choiee. According to the analysis of the report, in order to create change, a consumer would: o Buy second·hand c!othing and textiles where possible. o Buy fewer more durable garments and textile produets. • When buying new produets, choose those made with least energy and least toxie emissions, made by workers paid acredible living wage with reasonable employment rights and conditions. • Lease clothes that would otherwise not be worn to the end of their naturaliife. o Wash clothes less often, at lower temperatures and using eco·detergents, hang·dry them and avoid ironing where possible. • Extend the life of clothing and textile products through repair. • Dispose of used clothing and textiles through recycling businesses who would return them for second-hand sale wherever possible, but otherwise extract and recycle the yarn or fibres. 5everal barriers inhibit the adoption of this behaviour. In order to overcome these barriers: o Consumer education is vital- to ensure that lact based inlormaiion on the specific impacts ol a product are available and understood. • Increased emphasis on durability as a component af fashion would support a move EXECUTlVE SUMMARY towards reduced material flow. • The sector could halve its material flow without economic 1055 if consumers pay a higher priee for a produet that lasts twiee as long. • New business models with growth in profit decoupled from increased material flow are possibie where consumers pay for services - such as repair, novel coatings, other maintenance services, remanufacturing or 'fashion upgrades'. • Technology development may lea d to new means to freshen clothes without washing, eftident sorting of used clothing, new fibre recyding technology and new low temperature detergents. • The infrastructure of c10thing collection could be improved. • UK government policy on the environment should be changed to promote reduetion of total or embedded impacts in produets, not just those arising in the UK. • The UK's involvement in negotiating international agreements on trade could be used to promote environmental and social responsibility. " BIFFAWARD PROGRAMMEON SUSTAINABLE.RESOURCEUSE, '. Objectives . . Thisrepoa forms part af. Sustainable provide . nOWS of 'ihe- Biffaward Re~~ource Use.Th{~i·rn of the Programme on pr6gramin~ is '10 In (lrder IO maximise lheprograiTlme's fuU potential, data has, been generateq and cl.alsified i'~ ways thaI are bolh consislent .acce~sible, '';;ell-rele~'rched information about the With each o·thJ;r. and with rr.ethodologies 'of the other' .' tliffer~nt ll~e '~K generalOrs of resouree fiow / was,!? managemenfdala'. relou/ces U!i.ough economy based either singly, ar on a combin'aiiori ofregion5. material streams or indus~ry ,leClo'l. Background In. a?dition 'to "the projeCi~ having lheir owr means of disseminatior l(l. their own (or.stitueneies, ,their dina and " information has been gathered in a common format to facilitate, policy making at (orporate, reg!onal and nationalleveis. Information about rnaterial resource nowl through the UK af fl;ntlamell~al irnpo!tance lO the cost-effeltive More than 66 mallilyemerll 6f relou/ce nows, e~pecially al ttle stage whell funded by 'Bi~award: econorny il the relourees become 'wasie: 4 WELL DRESSED? difrerent ll':a~1 balance' projem .have been wwwmaslbalance.org For more information., pleasevi~il' Contents Executive summary .......................................................................................... 2 The world of clothing and textiles .................................................................... 7 UK clothing and textiles mass balance ............................................................ 15 Scenario ana lysis: ........................................................................................... 21 Location of clothing and textiles produetion ........... ....... ............. ..... ................................. .............. 30 Changes in consumer behaviour ........................................................................................ ............ 38 New produets and material selection ............................................................................................. 44 Influence ol government decisions an the sector ...... ..... ....................... ......................................... 56 Gathering the threads .................... ................. .................... ... ..................................... ... ................ 64 Conclusions ................................................................................................... 67 Footnotes ...................................................................................................... 72 af (~ath~ng and text~~es Introducing the way that c/othes and textiles are produced at present and understanding the economic, environmental and social significance of the sector. THE WORLD OF ClOTHING AND TEXTllES 'il The warld af clathing and textiles We start this repart by giving an account af the clothing and textiles sector as it is now. The next section reparts on the flow of materials through the UK associated with clothing and textiles, to provide a Rapid change in international trade agreements Because ol the size of the sector and the historical macro-economic materials account of the sector. The . dependence of clothing manufacture on cheap remainder of the report presents a structured 'scenario labDur, the clothing and textile industry is subject to analysis' in which we present various possibie changes intense political interest and has been significantly to the way we make and use clothing and textile shaped by international trading agreements. From produets and explore how these might lead to a more 1974 to 2005, as the skilIs and infrastructure of sustainable future. Chinese manulacturing developed while retaining an advantageously low wage rate, a series of 'quotas' The clothing and textiles sector is a major part of world trade and tariffs were imposed by developed economies especially on Chinese exports, to attempt to protect their own manufacturing interests. These agreements The clothing and textiles sector is a significant part af (which will be discussed in more detaillater in the the world's economy. In 2000 the world's (onsumers report) were officially ended on 1 January 2005, but spent around US$1 trillion an clothing - split roughly the rules af trade remain complicated and continue to one third in Western Europe, ane third in North change rapidly. Regional trade blocs and prelerential America, ane quarter in Asia Al. Seven per cent of total trade agreements maintain various distortions to 'free world exports are in clothing and textiles. Significant trade' but the ending of the main set of quotas has led parts of the sector are dominated by developing to a rapid rise in Chinese exports and a consequent countries, particularly in Asia, and above all by China. drop in prices for UK consumers. Negotiations over Industrialised countries are still important exporters China's accession to the WTO continue to give some of clothing and textiles, especially Germany, Italy in protection to those threatened by Chinese growth clothing and the United States in textiles. Developing until 2008. During the period in which quotas were countries now account for half af the world textile phased out, from 1980 to 2000, average tariffs fell exports and almost three quarters af world clothing from 10% to 5% in developed countries and 25% to exports. However, for some materiais, processes Dr 13% in developing. Within developing countries, such produets, other countries have an important role. The as China, there is a proliferation of Export Processing figure shows how the USA remains the largest world Zones, where some preferential treatment by the exporter af (otton, despite having only 25,000 (otto n domestic government facilitates strong exports. farmers. Australia and New Zealand are the largest suppliers of wool and af carpets - which (an be made with efficient mach ines requiring littie manuallabDur - many countries including the UK are able to serve a signilicant fraction ol their own demand. Market distortion from subsidies remains In addition to protection from low labour cost countries by imposition ol quotas and Import tariffs, exporting countries have also supported World cotton exports 2001/2 their manufacturing industries through allocation of subsidies A2. The figure shows estimates af the true cost ol producing a pound (weight) ol cotton in 2001 - at a time when the market price was around US$0.45 per pound. USA costs were highest. but subsidies provided by the USA government brought down the price artificially - creating grave difficulties China 1% for developing countries, for whom cotton could be Brazil2% a significant fraction of total exports. The USA is the Greece 4% second largest producer ol cotton in the World and the largest exporter - and accounts for half of worlds' production subsidies. Over 26 million people work to produce clothing and textiles Estimating the number of people working in these secto's is extremely difficult. due to the number of 8 WELL DRESSED? 13% smal! firms and subcontractors aGive in the area Source: IC Ae 2001 and the difficulty of drawing boundaries between sectors. According to the current (2006) statistics of the UNIDO (United Nationals Industrial Development Organisation) Industrial Statistics Database (INDSTAT) around 26.5 million people work within the clothing and textiles sector worldwide'3. The data base contains the most recent estimates of employment within each country, typically using data between 1998 and 2002 - so more recent studies (for instance a 2005 ILO report M) quote different figures, with Employment in clothing and textiles by country 8 6 Market and producer prlces for cotton 2000/01 0.8 I 0.6 Market price 0.45 0.4 o OD c: :t: U c: !l! :;;;; c:. ~ li ~ ~ ~ "O ~ Cl c: Æ OD 15 E OD ol?: c: o "O E al:;: + [il i§ '1:: E < ~ .!!! ~ ::::J ~ .!!! ~ « '" :;) ::::J « US$ per pound of cotton Source: !CAe. SUl~ of theo cmi ol produ(hOn ot law (olton. 2001 estimates of employment in (hina as high as 19 million. Of these 26.5 million employees, 13 million are employed in the clothing sector and 13.5 million in the textiles sector A3. These figures are only people employed in manufacturing - not retail or other supporting sectors. Thirty six countries employ more than 100,000 people in the sector, of which (hina (at 7.5 million employees) is clearly dominant. Four other countries employ more than one million people and 300f the remaining 31 countries are grouped into three regions and shown in the figure. South Africa is excluded, as it doesn't fit the geographical grouping, and data for other sub-Saharan African countries are uncertain, but estimates of employment in French speak in g Africa are as high as two million. (The INDSTAT database contains no figures for Pakistan and the estimates given here are taken from an ILO report.) Brazil, the Russian Federation, the USA, Vietnam, Italy and Japan all employ more than half a million people in manufacturing in the c10thing and textiles sector. The distribution of employment between clothing and textiles varies by country, but generally countries with The ILO estimates that employment in the sector lell lrom 34.2 million in 1990 to 26.5 million in 2000 - a decline of around 20% A~. However, these losses were unevenly distributed - with rapid decline ol the sector in the USA and EU but growth in several Asian countries. Direct employment in both sectors leads indirectly to lurther employment - in services and associated industries and by the 'multiplier eftec!' - as those earning in this sector will spend their earnings on other goods. Around 70% of clothing workers are women A5. In the garment industry, women typically sew, finish and pack c1othes. Supervisors, machine operators and technicians ten d to be men - who earn more. Conditions for workers varv. Employment opportunities have generally been concentrated at the bottom of the supply chain, in the lower range ol qualifications and, very ofte n, in countries with limited alternative job opportunities. These factors have contributed towards maintaining wages in these sectors at relatively low rates. In some areas - such as Export Processing Zones around the world - credible work policies prevail. However there are still millions of people at the end of the supply chains employed precariously. A box story in alater section of this report describes particular conditions in Bangladesh, where the clothing sector accounts for more than 70% of their total exports. THE WORLD OF CLOTHING AND TEXTllES The sector is increasingly dominated by Asian countries In the past five to te'1 years, employment in the sector has increasingly been concentrated in China, Pakistan, Bangladesh, India, Mexico, Romania, Cambodia and Turkey. All of these countries, apart from India. have shown increases in clothing and textile employment from 1997 to 2002 - the global dec!ine in employment in the sector is equally marked in countries such as the USA, Europe and the Philippines. Employment in the clothing and textile sector in EU25 countries lell by one million to 2.7 million from 1995 to 2005. A further one million job losses in the sector are anticipated in the next live years. However. for many smaller developing countries, which are small exporters on a global seale. clothing and textiles exports are their dominant lorm ol external earnings. In Bangladesh, Haiti and Cambodia clothing and textiles aecount for more than 80% of total exports. Similar high figures apply to the proportion of the country's manufacturing workers employed within the clothing and textiles sector. The ligure below shows typical earnings in the clothing sector in dilferent countries. Strikingly. wage rates in India. Sri lanka and Pakistan are lower than in China. However, (hina continues to dominate the seetor beeause of a build up of eompetitive advantages including short lead times, effieient logisties. a more experieneed and skilled labour force. a bette r power inlrastructure (with fewer power outages) and more investment in eapital equipment. Ec:onomies where clothlng and textiles account for a significant part of exports earnings from the export of goods in 2003 Tunisia 1..._ _ _--, 41 India is the seeond largest ex porter of textiles. but various analysts have reIerred to the need to modernise textile machinery in India belore businesses in the sector can compete effectively with those in China. Developing eountries aeeount lor almost three quarters ol world clothing exports and for half of world textile exports. Many Asian garment investors drawn by the Alriean Growth and Opportunity Aet (AGOA). a preferential trade agreement signed with the USA, have set up garment factories in Kenya, Lesotho and Swaziland. However. Afriea has seen the worst job losses sinee the end of the Agreement of Textiles and Clothing (ATC). Despite Ihe dominance of the Asian countries. around six million people are employed in the European and Mediterranean area. Mainly this is due to the tradeolf between low labour eosts (A sia) and proximity to developed markets (European-Mediterranean) and companies such as Inditex have developed new models for clothing supply based on rapid response to ehanges in fashion with dothing sourced near to purehase. In Bulgaria the clothing and textiles industry, whieh has a history spanning two centuries, retains a competitive advantage over neighbouring countries through eheaper iabour "' . However. this advantage may be eroded onee Bulgaria joins the EU, as imposition of EU rules an employmenl and trade may increase costs as has happened in Hungary and Poland. Bulgaria is aiso likely to see an increase in imports of eheaper Chinese apparel and textiles as has occurred in Romania since the phasing out of quotas. Hourly wages in clothing industry Pakistan Sri lanka Sri lanka I 55 Mauritius I 57 lesotho I 70 Pakistan I 70 India (hina I I I I 0.23 0.57 0.71 0.86 Mexico 111.75 HongKong _ Bangladesh I Haiti I 84 Cambodia I 85 5.13 I 83 Germany 10.03 USA 11.16 USS per hour %or expon goods ~arnings from clolhing and (ellIlIes 50U1(0. ILO 1003 SOUlC.: UNCTAD IO WELL DRESSED' The sector is becoming more integrated manufacture af tl'chnical tl'xtill's AS, such as those for protective clothing and medicai use. Setup and switcl1-over times and costs have traditionally led to large batch manufacture of c10thing with long lead times - fashion shows for summer c10thing are held in the autumn to allow six months for manufacture. However, this pattern is rapidly changing - with customer demand for so called "fast fashion" where stores change the designs on show every few weeks, rather than twice per year. This emphasis on speed in g up produetion has led to concentration in the industry with fewer larger suppliers - to ta!:e advantage of economies ol scale (for instance in purchasing) and to simplify the number of relationships that must bl' maintained by retailers. Despite thl' exit of manufacturing in clothing and textiles from the UK, the sector eontinues Io be highly valuable, as thl' biggest profits in the seetor are at the end af the supply chain - in reta il and branding The cost and pnee strueture of Ihe sector globally is now charaeterised by there being the potential for high profit from innovation, marketing and retailing but low profit from sourcing, produc:ion, assembly, finishing, paekaging and distribution. This trend is now more noticeable in the clothing sector with the growth ol 'lull package' companies that are able to supply quick time delivery orders to big retailers. Downstream textile linishing and dyeing processes are being integrated into textile weaving factories and lurther integrated with clothing manufacture and the distribution networks. Such integration supports rapid servicing af the demand for 'fast fashion' by avoiding thl' build up ol stock characteristic of Ion g supply chains and providing shortl'r lead times. There is also a trend towards investing in increased capacity and introducing "new industrial roboties" - substituting expensive labour with novel technologies. A variant of such single company vertical integration also in evidence is the development of clusters of businesses supporting each other through Regional Integration A'. Despite rising fuel prices, distribution costs throughout the sector are dropping, as logistics companies become more efficient at managing the flow of goods across wide distances. Ir) supplying linished goods to end consumers, multiple store retailers dominate Ihis sector - selling 70% of clothing in Western Europe and 85% in Ihe USA. The top five department stores in the USA delivered about half ol it s total sales A9 . Consumers are accustomed to increasing variety at low prices In the UK in 2004 we spent on average (780 per head on clolhing and textiles, of which around f625 was on clothes. Total spending on dothes in Ihe UK in 2005 was f38 .4 billion of whieh f24 billion was on women's, girls and infants clothing, f12 billion on men's and boys' clothing and f2 .4 billion on accessories, hire, cleaning, tailoring, ete. From 2001 to 2005 spending on women's clothing grew by 21% and that on men's by 14%. Ouring the same time - as the end ol the quota arrangement approach ed in 2005 - priees actually dropped by 14% UK retail sale5 of c10thlng 7DO UK produetion is increasingly focused on niche produets The UK had a dominant role in the clothing and textiles sector in Ihe early 19th Century but has sl'en a steady dedine - with a symbolic withdrawal of Marks and Spencers' demand from UK clothing and textile manufacturers in the 1990's. Activity in the sector in the UK is now locused an design more than produetion - but potentially the UK mayaiso serve as a source of innovation, particularly lor niche or high quality produets. An example of this is the UK's strength in wool produetion which has traditionally been recognised for delivering state of the art goods to international market such as Japan and the USA. The UK is also developing competitiveness in novel 'nanotechnology' coatings and smart functions to bl' applied to clothing and textiles and in the design and '\ IOOJ J; ; al ~ '"'" '" f ~ ~ '"'" ~- ; ~ ~ ~ ~ -;;; ~ 0= 0= . 2'M> ..: . ()qb o o ~ Ptrcapila spend IfGOPI D Annual inclease in 50pending 1%1 SOLJrce . ONS THE WORLD OF CLOTHING AND TEXTILES \ " in real terms, so sales by volume increased by 37%. Thus, over four years, the number af garments bought per person in the UK increased by over ane third 410. Price indices for consumer goods and services 160 8'40II Q) v 'a. ~ 120- manufaclured to add value and sold as fashionable '" items. However, most are baled and shipped for resale '" in Easlem Europe, the Middle-East or Africa. Second- Q) :Q hand garments bales are sold via a commodity market Io tr aders and then Io slall merchanlS for resale at loeal markets. A small fraction af the collected textiles is shredded and converted into wipes Ol carded and mixed with other fibres IO be re-spun in to yam. An example af sueh a yam is that developed by Annie Sherbume with 60 50% recycled 50% virgin wool. • Food III Housing 1111 AkohoJj( drink~ • D Clothing E:J Communications The second-hand clothes Irade in developing countries Transport Source: ONS 11995 prKe, creates some employment·" and is an imporlant ~ 1001 Second-hand clothing is worth $1 billion per year After the consumer use phase the life of agarment ar textile produet is not over. Same clothes and textiles are taken to recycling clothes banks operated for example by the Salvation Army (which also has door to door collection), Traid, Oxfam, ar many other members af the Textile Recycling Association. The goods are transported to recycling plants to be source af low cost clothing. The trade is only a small sorted. The best quality garments are sent for resale fraetion of global trade in clothing {about 0.5% af at charity shops and a small number of items are re- the tolal value} but in many African countries it has a signilieant proportion ol the market, up to 30% of the total value af imports and 50% in volume 410. This raises a concem that second-hand clothes inhibit the development af loeal industry. However, at present trade in second-hand clolhing is falling as a share ol 10lal clothing imporls due Io the increase af cheap imporIs from Asia. 12 WELL DRESSED? Clothes and textiles (orne from oil or natural fibres Clothing and textiles products begin as fibres - which are either natural (e.g. cotton, silk:, wool), man-made (made from cellulosics, e.9. viscase) or synthetic (oil used to create polymer s, e.g. polyester, acrylic and nylon). The figure shows the breakdown of world demand for these two types of fibre over 15 years - showing that demand for natural fibres has been approximately constant, while demand for man-made fibres has nearly doubled "2. The second figure shows that within this man-made category, growth has been driven by demand for polyester. Manufacture of textiles begins with spinning the original fibres, which are relatively short and thin, into yarns. These yams are converted into fabrics (often flal sheets), by one of two proeesses: weaving or knitting. The 'flat' fabric must then be formed in to a '3D shell' to be useful as clothing. From the design of a garment to the pres sin g and packaging of a finished product a range of processes are required - each with different requirements for eapital, technology and labour: designing, pattern making, grading, nesting and marking, cutting, sewing, qUi.llity inspection, pressing and packaging. lhere is continuous development of teehnology at alllevels of these aetivities aiming at redueed labour intensity and quicker delivery. However, in 300 years of innovation, no technical substitute has been found for human hands able to handle and sew all kinds of fa bries, a task that is still complex for robots. Instead, the industry has relocated in pursuit of cheap labour (often women) - for whom a low paid job performing repetitive tasks in a factory is more attractive than any of their other options. However, due to innovations in knitting maehines, knitwear is increasingly made by mach ines - delivering seamless whole garments. Some other production technology innovations include laser cutting of fabric, automated sewing machines that 'Iearn' operations from humans and ink jet printing of fabric or made-up garments. Integration of computer aided design and manulacture in the whole supply chain is being developed to reduce lead times and improve the qua lit y and performance ol products. Recent research in the industry has aimed to transfer teehnologies from the automotive industry to use 'new industrial roboties' to reduce the need for expensive labour. This is economically attractive for manufaeturers in developed countries with high costs - but potentially will remove important employment opportunities in developing countries. The sector has also seen a rapid adoption of novellT solutions for production system control and virtual design, stoek control. replenishment and real-time monitoring of fashion trends. Man-made fibre produetion by type over time World demand for natural and man-made fibres 40 80 30 60 20 40 10 II 20 o • o Million tonnes p"r year Million Iannes per year D C (otton, wool and silk • Man-made fibres D D D Olher nalural fibres • SOUfC(>: Te-xt,lf.>S Intelligence lODS Polyester Nylon Acryllic Cellulosics SOU~H· · Teltil~ In i ell.~encp 2003 THE WORLD OF CLOTHING AND nXTILE5 Major environmental impaets are related to energy use and use of toxie chemieals Companies face three forms of pressure from their consumers: shareholder expectations, customer loyalt y and ethical pressure. There is considerable evidence in the UK that consumer interest in 'ethics' is growing - and so business interest in developing and managing 'Corporate Social Responsibility' is also growing. The major environmental issues associated with the sector are. • Energy use in laundry, produetion of prima ry materials especially man-made fibres and in yarn manufacturing of natural fibres. • Use of toxie ehemicals which may harm human 'health and the environment - in particular in conventional cotton production. All • Release of ehemicals in waste water - especially in wet pre-treatment, dyeing, finishing and laundry - which may harm water based life. • Solid waste arising from yarn manufacturing of natural fibres, making up and disposal of products at the end of their life. Social implications for the clothing and textiles industry In both sectors there are still many concerns about Ihe quality of the jobs they create and their social consequences. • Children: even though the elimination of child labour is one of the goals of the International Labour Organisation (ILa) it remains a challenge in the clothing and textiles industry mostly due to the difficulty of monitoring subcontractors, indirect workers and home workers. • The industry workforce is largely made up of young women, who are "Iow skilled" or "unskilled" and may be migrants. Such workers are vulnerable to various forms of abuse and may not know or be able IO claim their right s as employees "'. Some UK retailers are working to impose ethical conditions on their suppliers in an attempt to protect such workers, but the succes s depends upon rigorous implementation which is costly. A particular problem at present is that many subcontractors deny the right of workers to form an association (or trade union) to asser t their rights to appropriate working conditions, pay and training and promotion. • Pay: most countries supplying the UK's clothing 14 WELL DRE55ED? and textiles have a legally defined minimum wage, but social campaigners asser t that there is a difference between such a 'minimum legal wage' and a 'minimum living wage' - it may not be possibie to escape from a cyde of poverty with only the minimum legal wage. • Precarious employment: use of repeated tempora ry contracts or the absence of any employment contracts combined with delayed payment and the absence of employment benefits, is com mon practice in som e countries. • Sexual harassment: campaigners for women's labour worldwide report cases in which women are threatened by their superiors and una ble to compiainA', without ris k of losing their jobs. The major occupational health issues associated with the sector are exposure to: • Hazardous chemicals particularly in cotton produetion, wet pre-treatment. dyeing, finishing and making up. • Fibre dust, especially when processing cotton, giving rise to the respiratory disease termed byssinosis. • Noise associated with yarn manufacturing, knitting and weaving. • Monotonous repetitive processes in making up, leading to injuries amongst sewing machinists. \\l\OTIJjJ.~~ - . : =~1 li» /"7~ :-;ø .q .~ UK clothing and textiles mass balance In 2004 the total UK consumer expenditure an clothing and textiles amounted to f46 .7 billion (ar f7BO per capita) of which BO% was spent an clothing and 20% on textiles. ' . ,' '~" . ~'. . " ,",1- •. • • ,• ..•• : ,' ' ,o {", ;. ' . r: . 1 .:" '- ; .. . ':- " .~ . • . UK CLOTHING AND TEXTllES MASS BALANCE : ' .' ">:.,. . . -" O" . The United Kingdom 2004 clothing and textiles mass balance The overall mass flow ol clothing and textile materials and products (excluding shoes and leather) in the United Kingdom in 2004 is shown in the double-page spread overleaf. The primary data sources used in preoaring the ligure are: • Detailed HM Revenue & Customs 2004 trade data by value and quanlity covering chapters 50 to 53 in the "Comb:ned Nomenclature" classification system e'. • Detailed UK 2004 produetion data by value and quantity provided by the British Apparel & Textile Confederation (BATC) and using the PRODCOM classilication system (PRODucts c f the European COMmunity) B2. Further details ol the methodology and assumptions made in preparing this mass balance are given in the technical annex B,. Major material and product mass balance tindings From the flcwehart it ean be seen :hat: • 3.25 million tonnes of textiles flow through the UK each year - approximately 55 kg per person. • Of this, half (52%) is imported as textile products, 25% as 'intermediate products' mainly fabric, yarn and non-wovens. The rest is imported fibre and fibre created in the UK - about 10% each. Tre total import of textile materials and products is about 2.9 million tonnes. • The UK exports 1.15 million tonnes of clothing and textiles each year, comprising fibres, fabric and some completed products (mainly clothing and carpets). This includes aboul 200 Ihousand tonnes of produets for reuse, recycling and final waste disposal abroad. • The total UK consumption af textile producls is approximately 2.15 million tonnes equivalent to approximalely 35kg per UK capita. The average consumer expenditure ean therefore be estimated to be around i20 per kg . • The combined waste from clothing and textiles in the UK is aboul 2.35 million lonnes (07% of UK total B'), 13% going to malerial recovery (aboul 300 Ihousand tonnes), 13% Io ineineration and 74% (1.8 million tonnes) to landlil!. 16 \VEa DRESSED? The UK clothing and textile sector and industry Several key indicators and findings for the sector and the indus:ry can be extracted from the ligure Io the right a" BS 85: • About 0.6kg of oil equivalent primary energy is used in the industry per kg of output (about 0.4% af the UK total). • About two kilograms af C02 equivalent is emitted to air per kg output (about 0.4% of the UK lola I). • Approximately 60kg of waler is used (aboul 0.5% af UK total) and about 45kg of waste water is discharged per kg of output. The difference is lost as evaporation during textile wel processes (e.g. dyeing). • About ane kg af solid waste arises per kg af output (about 0.5% af UK total). • About hall ol the UK consumption of products is clolhing (about ane million tonnes). The major clothing product categories (both by value and mass) are "Trousers (woven) etc.", "Pullovers etc." and "T-shirt etc.". Combined these three clothing categories represent about half of the total consumption by mass. • ane lihh ol ,he UK's annual consumption by weight of clothing and textile products is manufactured in the UK (about 0.4 million tonnes). af this about one third is carpet alone. • About two-thirds of the UK import af basic textile materials (f bres, yarns and fabrics) by mass to the industry is man-made, the rest is of naturalorigin (primarily cotton and wool- about 15% and 10% respectively). • Total employment in the industry amounted to 182 thousand people in 2004 (47% in textiles and 53% in clothing). This is equivalent to a productivity af about E50 thousand of sales per employee. Essential inputs and outputs for the UK clothing and textiles industry 2004 , INPUTS o ', OUTPUTS Carban·aioxide ·emissionsJ 989 thoUland tonnes of oi! equivalent 0.4% af total UK emissiOn~t TheUK ":, I II million tonnel af CO,equivalent 0.8 or 101.11 UK (onSUmpl ion 0'0 ~ and textile industry - j . ... Wastewateu 70 million tonnes Solid:wasteJ 1.5 million tonnes I 0.5% af total UK wast:J Expprts af fibres and .intermediate:products., :.\ Total exports:671 thousand tonn~ 11>thouSind tonnl!'S of f!brrs 1I7IhoUWldtOMPloly.'n 277 lho"",ndIOMPloffabtil: 68 thouwncl 1O""".f int"mtrIior. p!odUC1' Total imports: 1,214 thousand tonnes Fib,rt YilOSind ("bri( ~: }9~ nillulal. 60~ man· mad, , 11~ unsptl ihfd j : :··i.~· . . .intermediate · ~rO:dud~ 1.'T'P'?rtsoffi~!~.s ar]d _~;.: . . 361th.... nd t..... oI6b" l lSl thovwndlOnnPl.ry.m mthovwndlO""PI.rr.bric 171 rhous..nd IontIPS af inttnnrdiilt prodvc:u .... -l UK production of clothing and textile produets Total produ(tion:697 thoUland tonnes Total value of dothing: fJ,925 million fi br~5. yarn5andfibrics: 19,*, nalu,al, M~ man~nwdt. 11"umptdflld TrOU~fIS: (108mdlion w.lt·w",:11J/mili.n PIlU",,,: 1114 milIiøl Total valuta' textiles: !5,6S1 million (.,pPldl l4l11i1r.,n ', . , . .; "! :.-. .. . Exp~rtsof clot~ing . and te)Ctile products Total nportl: 281 tIlOUland tonnts J I Total value af dothing: {l,719 million f-Ihilll: 1lJ6 million~. T,.",,,,, 1111 million Pu'lcMf\:11l0lllillion Total value af textjle~ [3,359 mHlion Ci,,,,,,,:IlOS miIf... Total imports: I,JOOthoUland tonnes Total value of c!othing: nO,859 million ,', Irollltl\:II.~milToon ' l;IIirll:I1.S1l.,;l!ion Pullo'ml: 1I.0111l1ilUon Tot.ll valveof textlles: [4.657 million ("p", 1814 million UK consumption of clothing and textile produets Total (onsumptlon: 1,156 thousand tonnes About SOl6<101 h""l.nd ~ t.. liln lhe major produ(ts (onsumed were: 420lhOUSind lonnr~of If't)US,n. r·shim and pulloven 530 IhouSind IOMrso' (arprfS UK ClOTHING AND TEXTllES MASS BALANCE 'iI'iJ Textile flows in the United Kingdom TOTAL 3,244 zo Q ~ ~ ti «....JII :J er: f- ~ UK extraction of raw materials 300 O ~I- PRODUCTION OF FIBRES Flow =300· Fibres 361 MANUFACTURE OFTEXTILES Intermediate textile produets ·Flow=1,574 .. 853 Recycling 60 Textile produets 1,700 <. Reuse 40 Textile waste 30 18 WELL DRESSED? • Key: • Raw materials • Intermediate textile produets • Waste Fibres • Textile produets Material recovery • Flows [thousand tonnes per yearl Units: (for assumptions and quality of data see technical annex) TOTAL 3,244 Fibres 215 Intermediate textile produets 462 Textile produets 281 INClNERATION ·(E.NERGY . RECOVERY). · :.,~. Atmospheric emissions -,' .; 300 :Flo.;.v.:~' ~d8" . > • ~ -,1-'" !', o;' ... '-.: C()LLECTION, T"RANSPORT, " AND SpRTING ·""~ . . "FIQw"~ 2;3".56 La ndfi II 1,786 " " :", . . • -j ..... MÅTE"RIÅL Recycling and reuse abroad RECOV~RY 200 'F!ow:==}30" ~. < ~.,,' UK recycling and reuse 100 .. : .. ' UK CLOTHING AND TEXTILES MASS 8ALANCE The scenario analysis looks at three standard products: a T-shirt, a blouse and a carpet. These products are made with contrasting materiais, in different countries and using different technologies. What would happen if they were made ar used in quite a different way? -~f:i;': ~~~~~~?::~ ... <~,.,:. (~~ ~~~ J3~V.~~~~'6<· ~~~ SCENARIO ANALYSIS How we developed the scenario analyses The first part of this report has looked at the flow of material through the UK arising from present daV demand for clothing and textiles. The second part of the re port explores the possibility that the UK's demand could be met in different ways. For instance: what would be the effect of shifting production from China to the UK? what would hap pen if consumers kept their clothes lor longer and washed them less Irequently and at lower temperatures? The reason to ask sueh broad questions is because awareness of various unwanted environmental and social consequences of clothing and textiles produetion is growing, but there is little agreement on what should be done in response. Many possibie ehanges to particular produets or proeesses have been proposed. But what are the really important ehanges - what should we do il it really mattered? The scenarios that lollow describe a series ol changes to the way the UK's demand is mel. We began by creating a map of the in':uences tha: have led the seetor to its eurrent lorm, and ol the consequences ol that lorm - aecording to the 'triple bottom line' (economie, environmental and social) measures of sustainability. This map of influences and consequences was lound through a 'Oelphi study' ol stakeholders across the seetor and is reported in the next two pages. The results ol the Delphi study were also used to develop a set of possibie future scenarios. The scenarios have been grouped into lour key themes representing the major ehanges that might occur in the operation of the seetor: ehanges in the structure ol the supply ehain - the loeation and means of produetion; changes in the design ol clothing and textiles produets and the materials used; changes in the behaviour ol consumers; changes in the inlluence exerted on the sector by government. The scenarios were analysed through use of three representative produets: a cotton T-shirt, a viscose blouse and a polyamide carpet. The current production and impacts ol these produets are described in som e detail in the 'base case' sectian. In each scenario the consequences af changing the way that one or more of these produets is delivered is explored, and measured according to the 'triple bottom line' of sustainability: • Economic impact is predicted by a simphfied set ol national accounts. For eaeh base case product a cost model has been developed, showing raw material prices and the build up of production costs and transfer priees to the complete produet. Each scenario leads to some variation in produetion costs, whieh leads to adjustment ol the transfer prices. The linal consumer price is held constant 22 WELL DRESSED? - so that an increase in produetion eosts is reflected in reduced reta iler margin. The produet costs are then eonverted to national accounts for each participating country, by ealculating the total output and intermediate consumption of the businesses operating within each country. From these figures, a Gross Nationallncome is derived lor each country and, in addition for the UK, a Balance of Trade and Operating Surplus is calculated -. the latter giving a broad indication ol the profitability of the seetor. • Environmental impaet is predieted through detailed lile cyde analyses, based on the internationally recognised Danish methodology EDIP (EnVllonmental Design ol Industrial Produets) and with results summarised by three key indicators: dimate ehange (measured in thousand tonnes ol CO2 equivalent); waste volume (in thousand tonnes); an aggregate 'environmental index' representing the combined elfeet of ozone deplelion, acidification (acid rain), nutrient enrichment (algae growth that ean eause lish death) and photochemical ozone lormation (smog). The aggregated environmental index is measured in 'Person Equivalent Targeted' (PET) units i.e. the impaets are normalised to one persons share and weighted according to political reduction targets. The GaBi-EDIP Cl software tool was used to ealeulate and evaluate the environmental impact. The GaBi-EDIP software package indudes an input and output database an various unit processes in the life eycle ol textile produets and ean ealeulate the environmental impaet aecording to several internationally recognised life eyde assessment methodologies. Most ol the textile related data in the soltware toa I was developed during the Danish EDIPTEX project G • Social impaet is described qualitatively in two areas: the influenee ol ehanges an consumers in the UK; the influence ol changes on the social conditions ot those involved in production. Quantitatively, published ligures on working hours and productivity are used to predict the total number ot people employed in each country for each scenario. In order Io validale our predictions in the scenario analysis, a dratt ot each theme was circulated to key stakeholders across the sector and their comments incorporated into the report before it was finalised . Understanding the evolution of the sector Clothing and textiles produets sold in the UK today are delivered by a complex network of businesses and technologies, operating across the wOlld. We reter to this network as the 'structure' ol the sector. The major European Technology Platform for the future of clothing and textiles. . lupermarket - online 5hop -Indeptndent store ~o Textile applications . transport - constructlon - hotels - hospitals - public services I: -I Source: Euratex - A vision for 2020, Dee 2004 motivation of this report is to examine what would happen il the sector had a different structure: il we were able to promote a change in structure, would this have environmental and social benelits while remaining economically via ble? Before considering changes to the structure, we wanted to find out how the present structure has emerged, and to understand its effects. We began by developing a map of the businesses involved in the sector today which gives an indication of the complex interactions required to bring together the many different raw materiais, through the right processes, to create finished produets. The mix of businesses, their current location, size and ownership that deliver clothing and textiles today is the current formation of a continuous evolution. Prior to the Industrial revolution, most countries would have provided most of their clothing domestically, in small businesses in the home. Mass produetion ol fabric and then clothing began in Lancashire in the UK and has had various different centres around the world - including the Eas! Coast of America and Sri Lanka - on the way to the current conliguration dominated by China. This is not the only production structure that could provide clothing today - but has evolved according to a series ol influences, largely driven by the need lor economic prolit. Environmental concerns, for instance, have had littie effect on the evolution af the structure - but had they been given priori ty, we would undoubtedly have evolved a different system. In order to gain insight into the forces that have shaped the sector, current influences and possibie luture trends, we conducted a Delphi study. A Delphi study is a structured communication with a group af experts using two questionnaire rounds, of which the second questionnaire contains feedback on the first one. The panel of 24 experts we selected were representative of the businesses in the sector, including suppliers, manulacturers, retailers, the post consumer industry, service providers and independent experts in the UK c10thing and textiles industry. In the first round, questions about the history of the supply of clothing and textiles to the UK were posed. Answers from the first 'ound were used to design the second round questions about present and future trends, and to allow ranking of responses to first round questions. The Delphi panel's comments on the forces influencing the sector and its consequences are summarised in the second figure. The influences are grouped acco,ding to the categories of PESTLECH (political. economic, social, lechnological, legal, environmental, cultural and historical factors) - used in business strategy analysis. The effects of the sector are grouped according to the 'triple bottom line' com mon in discussions about sustainability. SCENARIO ANALYSIS INFLUENCES IPolitical ~ Envirorimentall IE~~I~m.nt "tOI U gOVfTnmtnt "pport Implowing \..'i.ghn tRvironm@111a! ptrformanc! Enlalg.m.nl ollh, ru IEconomlc I High I Pik. aH'" ~DSIS EFFECTS Jblo·di,.nily .oiqUl'i'y I~sul!'srelatl!'d Watt' volumr.!.nd qualily labouI low (ost prOdUCtT'i inota~ing upabilitits ~Uing 'auor ~'-' DlW!rtifiralion I(Om (o.. a.",.p"d luul!'srtlalN toimSllovt(j rtsexucl!' U~ Gll!'l!'nhOUSf .1.ueminioos Io sustainabit pJoductlOn prlXfs!tes Issul!'sforctd P'O(I!'S5 by "gOlaIion innovations aootechnkaJ "lIinglac'.I ~ociolog!gll (onsumer I Negative wi!W ,haie!!' l.!.'OIestClo, (llli/tS . .. ,. . ~ '''''''''''9 Ih. cOmptl1llVt ~hang'" skill/Yision : Difftlffiliation ~nd Innovation l1~gal:' ..... :: rU~9iSlalion .."n l'n"Inaliena' ~w l: .<..: ~nd availabili'y '""",;n9 compttlllOn from low cost counfl1e5 . : :::Socialj H••"h • ~~ .', Iswts that may proteCl Ol tnharKe Iht (OrpOlilr imagr Ou.61y olm. Urbantsilron EnYironm~ntal I(aust p""u" wil I rt~ponse~ (o... IneuII'" du. Io enV'ironmental issuts ICultural ~ alionaland org,miutional (uitulr I Ttlliltsisnol ~ttraCli~ ror jobs ~ I (h •• p, di,po..~i. ~~hion (ultul1! S"akdownol cI",;cal"gmonl' I Historicai lomseas L:0mprtition : l.dd,- Itlhnologi .. ~"'o ,nolinUK IL:egtdallon Employm.n, I Rtsowce and ....n l.gi.l"ien Glow'h ol nilh.., ntwm.uUI'5 ,'---'"-'-___'"- • . . . '.: '.1 •.• ~'" tf1v\lonmrru~1 ' (I.bOUI, ,""gy .•ndw.."1 ,.:;.~J:·:·r·., ",dll:.'\000/0 V\S ...... :,'~~: . ~..' \~ from man-made (viscose) fibres. This is an example of agarment bought \~:~:z~~~~;~::.}:;:~~~e~,?:}t~~~Jff~:;·'\' ~:e~f.a~~~~I~~: ::~r~dt;:;d~nb~~~~a \T;:}~~:::'~" :d~e(fVJ\th te:~~tl~.e~.<.:::~ '~~:\' and shipped lo lhe UK. Viscose is \"\JISc.QseIS. , 4() . deq{e~s.~ ': ·r-·e\S\US, \ o·.c. ,':' :':.' •. ' ..::.~,.;:; .:. . \ .·\::~wash""l at . .: ....:; •. .;'. ;:.: '. ~\;: :'?:'.:_ •. :. ')\a{\q"d{~I{\q ';'. .' :;i'..,~. >.. .. ". . 'C:essa!~ . r""'" .. '00 . t;::;'~::.:':·::.'\tOt\1·"nt\ott\e ':I . . .: ·.. '.:-"3~-';':·:::;·· . . an examp Ie of a regenerate d (man _ . , made) fibre made out ol cellulose. . \ In India, production of man-made '.t fibres has almost trebled belween . t!,' 1990 an d 2001 an d'IS expecte d rl:;~:j~~:··:L(:·: 'a's~es.\i~N~~\'~~ ~.> ',- .... ;\~ to rise to 2.9 million tonnes ".,-:-, dto'welq" .. ,"......:. ':"1.. ..L oon·, " in 2010. Viscose accounts for ':I . . ~ V;:":: b\otise\sassUITi~::~ . ,:~:" .. : '. \ ' .. i about 11% of total man-made _;.. ~~he. . . . {tS. ..3te. ' ·a·nntoY-\llla.te ~ \. fibre produetion co. . .. \l\(10M 1{{\\lO .'. \etes·. : ' '. .. 315 ({\1\\IO~:\l; ".'..' "): In the Indian clothing and F;7' ~'.!: f·lS.~ I:':' '.. '~'.'" '. , .. ' . r." : .. i t::, ",:_•.. . . '.: :_:~7~:g:_ ;,,~-~ ,::~~:%~;::~~~:=:, '.!If!(".~"""'~' working week is 48 hours over six days and India has restrietions on firms' freedom to hire and ke workers. Labour market legislation encourages \he existence of small enterprises since the restrietions on hiring and firing apply only to firms having more than 100 employees. Manulacturers ollen choose to set up many small olants instead ol a lew large ones in order to avoid labour market regulations. India has half ol (hina's GNI per capita so curremly has a comparative advantage in unskilled labour-in,ensive industries 0. Productivity for cutting and sewing is around 11 blouses per worker per day (see below). Primary energy profile The energy profile lor the Blouse is shown. It has a strikmgly dlfferent shape compared to that of the Tshirt. The energy consumption of the malerial phase dominates (65% of the total). Approximately 50% of the energy consumed in the production ol viscose is of renewable origin ("Irom the basic leed-stock wood") and the output from the viscose factory is lilament yarn and not fibres, so ,here is no need for an additional yarn manufacturing stage as required for cotton. The production phase is less energy consuming (11 MJ compared to 24M J for the T-shirt). The importance of the selection of materials will be explored in ,he theme "New produets and mate ria I selection". The use phase of the blouse is much less energy intensive consuming only 7MJ (14% ol the total) compared to 65MJ for the T-shirt. This is primarilya result of lhe much less extensive maintenance, for instance only washing at 40°C without tumble drying or ironing. The implications ol this difference will be explored later in the :heme "Changes in consumer behaviour". Further details of the assumptions made in preparing this Life (ycle Assessment and a discussion of the consequences of the analysis are given in the technical annex. Primary energy profil e for the blouse 80 Indian productivity for blouses ;~~riI·ber:o,f.t~l.o.uses:.: i~~';;;~:fi: ::; '32.5 milUon ;:i'~ Productivity per employee perday (number of blouses) 11.5 Productivity per emptoyee per year' (number of blouses) 3,500 60 40 33 • Ba~td on UK imporli in 2004. t BasE"d en 50 workmg w!eks per year, six daYi perwee'K. During 2004, the UK imported 32.5 million viscose blouses, worth f715 million and weighing 6,500 tonnes, requiring around 58 million tonne-kilometres ol transport. To produce the fabric 7,500 tonnes of viscose yarn is woven into fabric (i.e. about 15% viseose waste arises in the produetion). Alter desizing, dyeing and finishing, 7,200 tonnes of labrics are left, to be sewn into blouses. 20 o ·3 Life cycle phases M J (Mega Joule) per piece -20 • Material III Produetion • 28 WELL DRESSED? Transportation II!II Use III Disposal (arpet Both the cotlon T-shirt and the viscose blouse are made outside the UK and imported - the high labour requirement for the cutting and sewing stages of 'tb Yll production would O '. lead to high costs in Primary energy profile .,. The energy profile for the carpet base ~. case is shown (per square metre). It shows similar proportions to that of the blouse. The (arpet weighs approximately ten times more than l'ithl'r thl' T-shirt or the Blouse. The l \ nftbtes , 6. '\lo\~\l"O\l~ tl~ \ene and. ; . ad<.\nCJ ' l t the UK. In contrast. (arpet is largely b made by automated ine (ai~et is tutted. ;, material production phasl' is very machinery. so the UK's ~,< important - approximately 71% of .. "i. ' . ' .. io~ea{S' " higher labour (osts are .. '. Uietime I S ' the total energy. This is partly the .' . 'tn add d~estu S tresult of the relatively large energy less disadvantageous and "b S ate d~ed \NI· \ consumption in the produetion a substantial !raction of face \I t e , ed to.~e ~a(Uum ) UK demand is met from .' . (elsassum . .. ' . t of the synthetic fibre polyamide an ." ·;;:,AainteO , ... :." ' . , ~, _ approximately 160MJ per kg UK procu(tion, While ..;:'" . deanln!l l woollen carpet remains 1made itom', ~ - compared to about SOM l per a strong UK brand. thl' et VleignS 1633 g/m /m2 , kg for cotton. The use phase produet described herl' is (atp \ ni\e nbteS ,'00 q l includes vacuum cll'aning only. n~ on .1'. bal",n'j \,\ n,'3 nim / a nylon carpet - camrnon :J 'j 1 '.i ~,\;. ptimat~ \la(~ing ,400 q/m :..~ From the non-renewable crude in commercial applications - so that the three base case and se(ondat~ , . ated to \le .~: oil cradle to the incineration produets include natural. umptiol\ IS estlm '\\'Ion '. \ grave the total energy processed and synthetic fibres, \1\\ (o~s '01\ m1\Not\h ~1SS ml .. ~~ consumption for the carpet s.5ml\\\ .. .-;«"". . ... amounts to approximately l . \ate,·toatn «i t, 't ~:~::::~e~\i~f~ed~~~pet. with a ,,~,,~~~:,o-:'-'-'~';~:"~:::<~o~e'tha~:~~:o~:;~:r;o~:~~ t~e l!~~~t of polypropylene primary backing and a latex secondary backing. The oolyamide and polypropylene will (oml' from the USA. but the carpet will bl' produced in the UK. In 2004. approximately 22,500 tonnes af this type of (arpet were imported to the UK. the equivalent of 8.5 million square meters. 190 million tonne-kilometres of transportation was required. The UK has relatively high productivity levels in clothing and textiles: UK productivity in textiles. clothing and footwear manufacturing is around 05.000 per employee per year ce . Improved productivity stems from upgrades in technology and relocation of labour-intensive activities to lower cost countries. The standard working week in the UK is 37.5 hours. live days a week and every employee is entitled to a legal minimum of 20 days holiday per year. Sh;ft work and longer hours are common in manufacturing. Working hours have become more flexible recently and home worl< has become more common so that transport delays ean bl' overcoml' and work and family li:e ean be accommodated. However. increased competillon in t~e clothing seetor from low labour cost countries has meant that the rate at which clothing and textiles jobs have been lost has increased since 1999. Employment in textiles is now higher than in clothing (s. the carpet is limestone and rubber i.e. not textile fibre mater/als. Further details on the assl.mptions made and a discussion of the consequenees are given in the technieal annex. Primary energy profile for the carpet 300 275 200 . 100 65 o Life (yde phases M J (Mega Joule) per square metre D D D Material Produetion D D Use Disposal Transportation SCENARIO ANAlYSIS Location of clothing and textiles produetion '.' .;". Most clothing and textiles products purchased in the UK have made Scenario 1: Changing the location of existing operations Decisions on manufacturing location are closely related to labour requirements: operations that must be completed by hand are generally located in countries with cheap labour; more knowledge intensive processes can be located elsewhere. Given that existing location dedsions have largely been driven by cost considerations, would there be an environmental or social benelit Irom choosing different localions? As the carpet product is aiready largely made in the UK, thisscenario considers the effect of shifting produetion of the T-shirt and the blouse into the UK. a journey across the globe before arriving in retailers' shops. The UK clothing industry depends on a global ,i . production system, designe d to minimise costs at each stage of the supply chain. In this theme we will investigate the effect of producing goods closer to the final customer, including the possibility of using new production technologies and recycling materiais. Three scenarios are ~. compared with the base case from the previous section. Instead of manufacturing the cotton T-shirt in China, the scenario assumes that it is possibie to transport yarn directly from the USA to the UK, where fa brie can be knitted, bleached, washed, dyed and finished. The fabric will also be cut and sewn in to T-shirts in the UK. For the viseose blouse, it will be assumed that the whole blouse ean be manufactured in the UK including the production of viscose fibre and yarn. In addition viscose yarn can be woven into fabric in Ihe UK and this will go through Ihe slages of desizing, dyeing and finishing, prior to being cut and sewn into a blouse. Scenario 2: Changed location with new production technology Shifting the location of production is likely to lead to a cost increase, regardless of environmental benefits, as manual operations will be moved to higher labour cost countries. This disadvantage would be offset if new produetion teehnology were available Io reduce the labour content of production - as has happened in Ihe manufaclure of carpets. Seamless knitting, stitch-free seams, 3D weaving and 3D sewing technologies are examples of recent innovative processes emerging in the garment industrym These are also called 'whole garment technologies' sinee an (almost) finished garment may be produced with one machine from yarn. For finishing textiles, inkjet printing ean be a step closer to digitalising textile printings 01. Potentially such technologies mayehange the eost strueture of production. They mayaiso offer other commercial benefils: such techrologies would allow production ol smaller batches. including made-toorder produetion af individually designed and sized garments; the cost ol stock-holding and the need for end-of-season price reductions would be redueed if production was fast and close to the retail outlet - as there would be no requirement for advance ordering of large batches; production waste - from cutting parts out of flat fabric sheets - would be reduced. 30 WELL DRESSED? In this scenario produetion of T-shirts is shifted from China to the UK and a circular seamless knitting machine is used to knit seamlE'SS T-shirts directly from cotton yarn. The only transportation rl'quirE'd is for shipping cotton yarn from the USA to the UK. Scenario 3: Changed location, new technology and recycling Unlike thl' USA, the UK does not produce cotton, principally becausl' of the unf avour able climate. Thus, the UK does not have a natural supply of raw materials for the cotton T-shirts. In addition, cotton is an agricl allen, and ar too high a temperature. A" bad news for" Ihe enviroomem. Can designers help IO change Ihis situalion? · Can clo~hes be designed Ihal help us qevelop an emoiional ..', .arracl)mem:"lo' them. Ihal have st!lri~s and.·crigi'lSthat . . ' makets w'a'r1t to cheriSh.them and to look after themw~ii1"' .Becky Earley, 2006 '. - , .. h . :' The trend of 'fasl fashion'"i~ leading-1O a~ increase in· t~e ri0mber ~I gcir~ents p~rC:hased .in [he UL1d an" inCleased. rii:e ol g~rmenl ' disposal:: Ihere ar~ le~eral . bortlenec'ks . curren!ly limiiing an increase in posl-conlumer rec~ling' including(olleClion, soning and separalion et" Ihe diff~ren( lexlile corpporients, Nl:rreious material iypes and extenlrve ule' or /ib/e b'lend~ h;ve·. become sigrilncaf1t. bo;tlenecks. · Even il a major technological break-Ihrough was achieved in rapid autornated idel11ific2lion anc SOrling of all kinds'of corr.billations ofblends'-f)umerOus waSle·streams would still alise. A large alld constant strearn or a .spec"frc rnaterial is essential foi the economic leasibility or recovery. A res.pon~ .10 luch bo!(lelJec.~s in recycling.i ;.Ih~ oevelopmenr af 'd~sigf'ing fOf fl'Coyery")n thI" pioduCi ~evelopr'neni phase .• 5ucli (,1esign 'Tlight indude: ihe number of materials . . Remicling . . . . _. . .and blends useO in ~~~~ ~.' , ; JSing:new methods ior~SSelT!blirg producis;o lacilfia-;e ... sOlling and separation . . ' \)eveloping ne~ I€'xtile fibre' recyc\ing technologi.es. . which cause less'.daM~ge to (he fil:ii~s.(Le; j"lcreasing .Ih€' yield orreeycling ie(hnologies), . However" Ihiscould' alsq Ir:nPly a "eed ior developmer~1 or· .substitution with ri ew mate!ials. Ble.ndillg is sometimes used to i ~,cre~se t~e jtieIlgti) of a yarn 'a'nd rl1US 'increase the . "'.- ~ liretirne of products e.g. (OlIon/polyester blends compared IO 100% cotton. The lifetim!:' ol thI" original ciothing and textile product~ is essential for the erwironm~nlal performance. ol the products -. yet stJch ole'1d, ale' harder \O iecycle t"han single malE?rials. SCENARIO. ANA~YSIS - localion of clolhing and te'liles production ." ' ' .' What are the major effects? The uSe of novel technology to produce T-shirts shows additional benefits an a globalscale - as yarn is converted directly Io the produet without Ihe inlermediate stage of lIal fabric. The lhree measures of environmental impact are all highest in the UK, driven by use of electricity for washing and drying, but the figures in Ihe USA are also high - around half of those in the UK. These impacts are principally due to the use of diesel in agricullural machinery and the requirement for electricity to power machines used for carding, combing and spinning cotton fibre inlo yarn. Energy use in producing fertiliser s and insecticides in the USA, is relatively unimportanl. However, later on in this report, in the theme headed 'New produets and malerials selection' we will explore Ihe significance of Ihese agricultural chemicals in generating environmental impacts associated with toxicity. For the base case (making the products as we do now) and each scenario we have calculated a set of environmental and socioeconomic indicators for the T-shirt and the blouse. The results are shown on the two world maps - whieh to some extent aet as 'graphic equalisers' - showing how the different measures change with the scenarios and between countries. Each measure is scaled consistently on both figures. Comparison of these measures gives us various key insighls inlo Ihe consequences of each scenario, and from the analysis we can make recommendations for future action. Transport energy drives the impact of location decisions For both products, the proporlion of life-cycle energy used in transportation is small, so changing produetion location has only a small global environmental effec!. . .- ." " ... - - -' .~ · NEW BUSINESS OPPORTUNITlES WItI(FLEXIB~E'TECHNOLOGIES Co!i1Plnerised se~mless knilting machin~\om~'in~ with teC~nologyi'offer i si~nii;~ani 'th~ customer to be mvolved In Ihe design of th: garment allow~ CAD {Computer Aided Design opportunity to achieve 'mass cuslomisaiion' in the.clothing true-to.li~e 3'0 design 'technology theo s'imulation of . " " . . garment and labric draping'using an 'Avatar' - a personalised · ;ndustry,without'increasing co~ts imd,optimising the material - . .. '. .. , , . .." , . . .. " . body created by s,:anii'iiig' te_chnll~u~s that form a virtual 3D ~S~ge:t..~u~. r~audh_-g:';:"a5t~-rhe·~6~b. ination cif tectirialogies ' .. . . garment o~'er a' ~irtual body using ~ 20 patlern input. Th'is' ean ena ble the delivery of a whole garment while allowing '.. .,.' . :.. · . . . .' _ . . '. . "ensures that· the lead~[ime in gening the prototype right is .'. the prodljet to r~r'Qilin digital until. final mailufacture,pigital- _.. ,,: ' ...: '.. . .' ' . " '.. .. ., ,.-., __ .-. , .... , .....• ' "f ., .. . .., ,.. , ........,' reduced'and gIves a.custo:nlsed "ral sample whlch IS error-"_' • '. . communicatlon:<;> designs c mayaiso allow' a dothing' '. , El'" :.'. . . : .. c·· . ' .:. . . , . . . . , '. --rr.anufacturer tO distribute production rr.achi~es·to.multiple ,. .: free '-'Navel digItal pigment fl1 k · pnntr.ng te.~hnologles'ca,n . '.also'be added to enhance this (orm o( produc~'innovatlon [i; locatiq,ns, such ~~ 'retail stores, all ~veL Ih~ c~untry: Pr<;>duction . ',r, and re~ail could then. ;a~e plac-eJria joini{aCiliiyTh'is ~llows- _ TECHNICALlYFEASIBLE BUT NOT PROFITA~LE:TH.~ RE~M (AR~PET .RECYCLlNG STORY' 'In {lie las.i ~If DI the 1990s the EC Brite Eura'm recoverY 'project RKAM~ {Rec~ling of (arpet Mateli~ls) a~hieved rema'rkable .• he total 'a~ount 'of (~rpet ~aste land filied in the USA py more than·cIOO.OOO tonnes per year. However, in the aulumn techr.ological results: During :he ES.5 milli9n proje'ct a closed . ,. of.-2001 the commercial plant in the USA clcsed.indefinitely: loop system for recycling ofca;pet materiais was de~elpped. th~n expected production c.r,?sts c6mbi~ed The sys~em had huge potential: the partners involved in with unfavourable business and economic ·conditions·. Fror:n RECAM (resear(h institutions and producers af carpets and : '.an envir~nmental textiles pe;spective Ihe,RECf\!v' project was : . ~hemi~als) ~stir~at~d that it would ~ techriologicaily p~s~;ble ... a h\;ge .•ech~ological success, wi,h slgnifiCant environmentaL to recycle more ,h'an one million tonnes of European (arpet benefits. but under current economic 'condit;Qns the project waste Per }real. Anre promising: cYcIe"asse~sment siudY ~Iso l'toke.d very irrpl~rrientation or the complete REC.A.M s~tem. would'r~uce all.h.e examined environmental e~ecis by more lhanSO% corrpared to cUlfen.t pra,lice at Ihe time. The system included colleciio~ ~f carpei~ w~s;e: a~lomat~d ~quiprrenl for sorting (based on near·infrared technology), mechanical recyclirig af waol and Polypropylene a'nd m~chanical and cherrical recycling .9f polyamide. As a spin-off from the RECAM project a SI 00 millicin corr.mercial-scale plant was established' in Augusta,. USA. The plant was c'esigned for mechanical and chemical recycling of polyamide carpet waste IO recover the monomer caprotactam, It was anticipated that Ihe fadlity would reduce 32 '·due to ,higher WELL DRESSED? has so·far fa'iled to be ~!~fitdble.an.d therefore ~ustdinable B ':. THE VAllIE OF AJOB IN tHE ClOTHING AND TEXTlLES SUPP.LV CHAIN .Jr'i Chi~a, more and more p.eople invol~d in agriculwre are ~igrarj~g Io citics in the h~De of tindi~ wor;·i~ facroiies.~I;d gairiirig' ~le economi~ Ir~edoll'. The~~worke';s 'hav~ oh~n ' '.- and 'would lead IO a rerurn ofthe factor)- workers to ~hei' ea~,ier, les:~ .developed, peasant lives. voiuntarilyenrolled in·jobs(.,ith ;egula; 12 hours snifts, ;ivi~g in ln:sire'fa~r6ry dormitories. These woik practiceswould 'be u·nacceptallle·.in mosr Western economie~· bul. pafliculårly for young"wOmen, whose alte!narive is to·be. marri~ ' by · alran~emenl imo a sUbsistence life, the long' hou/s' and dormitolY living can lepr~m safery and freedoln [1 . · . ~ ', ." ..... '~' t . ol , . . Increasing or oecreasing thI' n:u~pe; jobs in thl' ':clothi~9 • - and . t~)(Iill's' Se(t~r rh~lefole h~s a. dif.e;ert .rneaning · in · diffl'r(lnt"(·o~.ntriEos. lri developed !?'conomi('~ such ilS in thI' UK. any loss ol jobs in ~lothin9 and texliies has be€:n leplaeed by 'Jobs el;l?V'!hcle ~cu((e~lIy, predominantlyinJhe ser~;C:e sector Howelie;, in (hina, sue h 10s_s ol jobs is nol diiecrly' replaceable · INNOVATIVE TECHNOLOGlES MAV ELlMINATE LAØOUR 'IN. CUTTING AND SEWING ' :' , ' . . ,' ," Arec~~~iend in 'UK dernand lor (Iotning has~en the shift. . throughout Ihe prOduCtiOll prOc~s~... :· " '•., .' ·.rto;'/~~'·'f~;shiO~< with .eon~umers. ~xpeitin9 i6;ee a~ie~ " ... ,~>:.; .... '.' . '.' '.~ ' , ' . " -, R~~ent ·.Clairr.5 lT'ade for ~amless .clottJing.. produclion ). rapidly.chaoging range stør~. Seamless'.'. inCJude' '. . . of styles in a ~niCulal . , productiori techoologies are one means to ~nable ~USI in tiili~' p((Jduction of cornplele gårments. , :Bet"Veen 2000 'anq 2005 the . se~r[lleS5 and welljed . ,', . :apparel. market average ann,:,al:. groWth was 112%.· .If · Se~mless,p-f ,seamles5 appearance apparel i; proooced either ' the development ol ·th!!se tech!lologies. cominue 'lhe ' witt1 .~a[Ti)ess knining .or stitch-Iree welding rechniques.· tfaditional melh09 of uSin9lli;e~d' andsea~ing" may ":-. '.: ',txa~pl~~of prod~ct5made by. rhe~e r~ch~ologies and being de,;ease signiticantly. . . . . i '. _';oid ~l . or~ntinClude .~C~ive ~ar, spori~weal, s";im. wear,: •. The feta ir p"rice of Stitch·free V'!~IQ~d~garmel1l.iS n'o'r~alj; ,:.:' . ~ u~e;~~-i;~rd~riorma~;'-e;';ear gal~~nt;/:-':,: :"" ': . .. · • . . " '. :- ' -. . abo'ut IO% more Lhan an eQuivålent (rade wilh Lradilional Acompleleg~r'inen\can bl' ploduced 011 (;':'6'types'orimi\ting ' :. s:~WI'1g, bUl is lS%lighler. machmes' seamles.s circular knllt;~g måch,~e~ anlj seamless •. A '~mati whole garment eiln bl" produced in abOUI 20 nar V·bed kni r~ing machines. Some i::ompariiE's making ihe~e : '. minut'es' t>Y searnless kniltin9 . whieh.is·-30· io' 4.9'J6.less . mae~in~5· are Samoni and Sangiacomo (llalY1 and 5hirna Seiki time' lilan for convenrional CUI ~hd, s'ew nianufaclUre :' Vapøn), Ine cqm of a single elewonically opeiate~ flat bed TI",e IS Sdved as seamless .prod~~ri~ h~~ fe~r .s(~~~s;_ · kni\ling~~hine .are around m,ooo Per iTl~chine. Com. ol and r~qu.res fe'wer quahty checks " ; - ' ~ "- . -'.. ::~~ .. a .Circulai· knit~ing niaehine:,are~rour.d .iso.06ii·,~r machine :.: J!. I ~':I. · . . .... ' . _. , ... .. . . _. :' .. ;.0; . . • "'. " . • (_ ",: Jotl.. : ., . ~ ... , 0 .- .1. '., A· hand-'oPerated ' IOdusuial sewlng rn'a(h ine '~costs .aroiind {S5Qn:';':" . ' . ' .. '~~,/' -:;J'.: . Sliteh·free ·wek;ling involveS !he (using. t.Qgellier .or. lajlers · . of fabiiC by ul!rasonic healing, h'9h fr(>Quehcy f~diatioO Ol bonded adhesive films. 80th technologies may lead to QUiekeiand ~~eaPer prOductiorh . -- . . . h • 4 • b I .' . ... .. ;1~ ,i998 sea~less underwear .~epr~~-eiited only'-i~'- i>:r ;~~•. ·or. underwear global' produetion. 'Sy lOCn it rose ..... cent . ' iO·,.18%- C~rienlly .ltie market for seåmless apparel is esri';';a't ip IO bl' worth USSlbilliO~r6:' . !,as'~~~~~'{fi~g Machine '. . .. .' .An"~ ,uinpfe Qhlit(h·fr~e t~ch"oIogy;\ the laser.Sew ln9 MIChine vi"" tha . .~ lrad.l~!o.nal mel. ods ..ecause es~ .labo~( 'I1L~nslve wtt.lng . . (de;elop;'d "otM.n Prol •• GmbH. pr.1I ond l~ll-whi(h and. s.ewing is, required. They'fl1ilY ~lio ' l~a(:r\o'red~CliQris in '.: . . Techl••i" 1"-~ov'donPfiz"(? . . . '. "fåb~ic: wasi;: ~re'rgy us.e.and n0se:' ~ll1;'~~~v~to~f~ of~I~·~~/.··· . welding elaim .tha! ir may save energy thrdiJg~ removal of. lhermai taping in sealed seams, save material. ~o rhre;d ·i.~ u~ed ~~d fnaylead to simpler prodUCI iep~ii. -ih" developers of seamless knjtting technology claim {hal it~an Qe m.ore r~lia.ble than cOnVEntional processes, and beC·ai.ise of. ils .low·sWileh over ti.me be.ween .produClS, cao' aJl'o~v 'cheap produetion .ol sirajl_bar~hes. ThI' teehnology appai~ntly beapPlied to a ra~9~ oiya;ns - .i~eluciing ya~n. frorn 'co~;"eOli;~ariibJes . like (~tlon; wooi, cashmere, ri-oh~ir, silk; viseose, polyester, nylon: acryliC and more (ecent ihn~-::.- -------'o \ '" ~ - l.. __ " ... .' Key \ .... '- ~,~ 56.7 8.lsecue '. Chang ln 9 1he!loulion af exlninq oper arlans CCI Clim~te Ch~nge WASTE WistI! Ilhou~~nd lonnes] El Ervifonmentall.mp.5Cl ;lhoo!landPEr) Impacl (thousand tonnes C0:'l}~: BaT Balan(eonrad~.imillion (GBPl OS Oper.atlng SUlphjs : fm,O,on (GBP! GNI Gron N.llonilln(o~e [million (GBPI EMP Ernployment (thousand employe~l l ."!!..... CCI WA5TE . .. L_ .. __ ,.... [I . ............"...r Global: impact5 36 WELL DRE5SED? '\', \ Seamless knitting and other such '3D c10thing production' methods give a small environmental benefit through reduction in energy consumption in the production of the product (the T-shirt) and in the production of the textile raw material (cotton). However, such technologies also open up the possibility of more immediate response to consumer demands - with a machine able to make one-off clothing, it would be possibie for a customer to select internet based designs from around the world and have them made to arder an demand to the exact size of the purchaser. Automatic made-tomeasure clothing would obviously be economically attractive and the facilitating technologies are rapidly being developed. Without further intervention by governmen:s, it is likely that such innovations lead :0 som e return af clothing produClion to the UK - driven simply by market forces. Recycling reduces energy used in produetion Recycling cotton fibres in the UK signilicantly reduces the environmental impacts in the USA - as the demand for virgin cotton is reduced, but leads to increased energy use in the UK where energy is required for the recycling process. The increase in waste for UK is related to the amount of solid waste generated from produetion of electricity compared to the waste from incineration ol cotton. To produce one MJ of electricity approximately 20g of waste is generated (primarily waste from coal mining). When a T-shirt (or 250g of colton) is incinerated only 3g ol waste is produced. In the recyc1ing scenario the amount ol waste from incineration of cotton is dwarfed by the waste generated from the produetion af electricity to run the recycling operations. Globally, the environmental effect of such recycling is relatively small - the use phase still dominates - but most benelit is seen through reduction in the production of cotlon in the USA. As the UK's demand for cotton T-shirts is greater than for viscase blouses, the overall impacts for the T-shirt are greater. However, energy use ,n the lile cycle of the viscose blouse is dominated by production, so il scenario three had been applied also to the viscose blouse, the relative environmental benefit from recycling would have been much greater than lor cotton. . :.: ,::- Key points from the analysis of this theme By looking at changing the physicallocation of produetion we have learnt that: The dominant environmental impact seen in this theme is the washing of cot,on c1othes. All the scenarios investigated have had the same demand tor wa5hing, so the changes to environmental impacts have been modes!. Recycling ol beth produets has a signifieam environmental beneti!. Production ol viscose is more energy intensive than eotton, so recycling viscose would have a more pronouneed effect than recycling cotton . • The use ol energy for transportation of these produets is relatively small, so shifting location of production has lillie immediate environmental impact . • Shifting production to the UK has relatively little economic benefit if full employment is assumed. Taking produetion away from China/lndia would be socially damaging as the Jobs lost would not be replaced. Even though all clothing 'production in these analyses is assumed to occur outside the UK, the UK is by far' the greatest economic beneficiaryas the largest gross prolit is achieved by the reta iler. However, the net margin, or return an capital, would be similar for all businesses in the supply chain as the eosts incurred by the retailer (Iabour andthe rent ot shops) also rise in proportion to increased turnover. • Novel production technologies "ble to produce c10thes directly lrom yarn without manuallabour are being developed rapidly. Same UK retailers are aiready selling clothes made in this way. Once the reliability and costs ol these mach ines are improved, they are likely to drive an increase in UK produetion af UK clothir.g, as they allow greater customisation ol produets and more rapid tracking of fashion. . ; SCENARIO ANALYSIS - Location of clothing and textiles produetion .. Changes in -: ~ .. . .~.:..' consumer behaviour . ..;."..... ~ ." ,~.:;: . ..... ~ . , .- A key current trend in UK clothing demand is the growth in fashionable, low priced, 'disposable' clothing"- H&M, Topshop and Inditex are examples of companies providing relative ly low priced fashionable clothing through flexible, fast supply chains which allow clothing collections to be changed every two to Ihree weeks. This encourages consumers to shop more often and the number of items boughl annually is growing. In response to this trend, supermarkets like Asda and Tesco and clothing chains like Primark and Matalan, have developed high fashion brands at very low prices. In some cases these outlets are able to make rapid copies of famous designers' fashion items . In 2005, 19% of all clothing and footwear was bought in supermarkets '2: the combination of convenience and affordability is attractive. Scenario 1: Ex'tending In this theme we explore the positive impacts that UK consumers could have on the clothing and textiles sector - by changing either their buying patterns or their laundry practice. Two scenarios are compared with the base case from the previous section. . .....•: .... :" ........ the life of clothing There is a clear environmental disadvantage to the increased flow of goods associated with 'fast fashion': the most sustainable management ol clothing and textiles products would be to use them until the end of their 'natural' life - but fast fashion supposes a rapid turnover of clothing which will be discarded long before the produet is degraded. The first part of this Iheme therelore explores ways to extend the life of garmenls prior Io disposal: leasing, buying secondhand clolhing and repairing clothing to extend the lile alter minor damage. Alllhree approaches in this scenario have the same broad effect in extending product lile, so we have performed our detailed analysis for second-hand clothing only. Leasing clothes instead of buying them ..... , ' Initially the idea of leasing dothing rather than purchasing it seems unattractive to rnany consumers. However, for som e clothing and textile produets leasing is aiready common practice. Examples ol leasing include: formal and evening wear; maternity clothes; school uniforms; sports clothing; linen for restaurants or hotels; uniforms for hotels; protective clothing in industry; wedding clothes. Typically such uses are eilher for work or for a specific short term purpose, so the consumer does not feel an emotional attachmenl to the product. Leasing is an effective way to use products for more of their potentiallife. Second-hand clothing The idea af taking used clothing to a charity shop or clothing bank is well established in the UK and around 30% of clothing disposed in the UK is collected in this manner. The remaining 70% is sent to landfill (60%) or incineration (10%) (refer to the UK clothing and textiles mass balance in this re port). However, very liltle of this dothing is re·sold in the UK - most of it is baled and sold on a commodity market abroad. The 38 WELL DRESSED? largest UK organisations involved in the collection and processing ol second-hand c10thing are Recyclatex and the Salvation Army (through collaboration with Kettering Textiles). For the scenario on second-hand c10thing the viscose blouse is taken as an exemplary produet. It is assumed that UK import demand lor viscose blouses will drop by 20% because ol increased use ol second-hand c1othing. Instead 0132.5 million pieees, the UK import demand will thus drop to 26 million. Repairing clothes In less affluent times in the UK, and less affluent countries at present, repair is a normal activity and one or two out fits ean last an individual for many years. Sorting second-hand clothes At present, with high labour eosts in the UK, repair is uneconomic and the trend of 'fast-fashion' specifically aims at a culture of rapid purchasing and disposal. Clothing supplied through leasing arrangements is, however, regularly repaired - and with a relatively limited range of designs it is possibie to develop effieient repair systems. The box story on repair explores the possibility that it could grow in response to a desire to reduce the Ilow of new materials through the UK. Scenario 2: Best practice in clothes cleaning As described in the 'base case' the environmental impact of c10thing and textiles produets will in many cases be dominated by the 'u se phase'. Agarment has to be maintained, including cleaning, drying and pressing fl, but the owner ean choose how to do this. Beeause of the dominanee ol the use phase in determining the environmental impaet of the product. sueh choices have a big impaet. In this scenario, we assume that the cotton T-shirt is laundered 25 times during its lile. tn scenario 2a, we assume only that the wash temperature is redueed from 60°C to 40°C. In scenario 2b, we assume additionally that the T-shirt is hang-dried and not ironed. , .. ~ ,- . .... " .. - a~ with car ma.kers - could adi.ifVe higher profit 0~rgi~S on UK, as the'low price af cloihif19 makes replacement cheaper the spares. while re(jucing derr.anq for ilirgin maieri~1. . .;:-;; .. than rep~ir for ~~~y ·ia~t fa.~·~i?n' garrr.ents~Yet,:,as, seenin the -._ Consvmers cOvld buy fewer hig~er quality garments :' ~ith analysis of this the~e, for:procjuClS where:·en.~rgy use in' the . ' . .. .... . .. _ . theO expectation of repairing them rather tha~ disposing productionphase is domina'ni: the '?Id proverb., may be just as . and replacing. the:,; when minor darryage occuls ..Discarded . true: a sti\ch in time. to prolong the life of theg~rmem;couid clothing could be upgraded by some f9rm 9f remanufacturing:. o~enuse (line times les~ energy than.replåce[!1em with new .,... . ,C·" , . ;' .,' foi.instance ieplildng certain' panels Withina dress might allow . "A stitch in'time. saves nine' has almost lost .its :rneaning in the ... '.a .' Oothi~g ·ref?d.ir has traditionaJly bee(l ahome ~(!ivity ~nØ until re.cently wOl!ld have been a regular part of a w.oman's role.. At pre~en;if1.the UK, profes;ional repair is ayaii~ble suffi~;ent :(ashion upg~ade: iO.~i:ln~~ ~ai~e'l~~olherwi~~~" '~. ' " 'outdated styles. This'app:oach ha~ been vsed in 'the Smart Car - with Simple 'replacement of tid ypan~ls tO 'allo~ a i:h~ap through .tailors o'r ',some dry cleaning shops, and· high'. lil tiou i 'cosis , ' . . ,• rnake 'th'is ~nal!ractive i.n ll1'any cases, Whal could be don:e 'to pr9mote ciothing repair in lhe UKC . Some labels'sell their clOlheswjth a special.repair kit Gl_ often , . E~o·caipe. I.S '.g' ive ·.an exarnple 'of texliies' ·reinanjJfic,l.uring, where .carpets· are take~' back. [O the 6iiginal rr~nufacturer . to be cleaned, texturised, repriiil(~d'~lnd cut into carp~t .tiles for re~le iri a new location. "The UK installed carp.et base is illcludirig b~:tolll,or olller fitlings alld appropriate t1read for , . around 85 million m', a.nd.is replace'd at l ~ million 11'2 per year. h'idden stitchirig, Garments could be desig'ilfd to facilitate' A new conventional carpet co,.;5urnes nve ballels :)'- oil per repai'r -Ior illstance wilh cuffs alld calla rs'on mer;'s ~him b~ing 100 m' while remanufaclUred Ule (arpet cons~nies i:2 bairels: designed for easy rernoval. Man~faclUre;s (ould supply spare inc!uding tiiinspon" .G) parts - as \s normal in the car industry - to facilitate repair and SCENARIO ANALYSIS - Changesln consumer behaviour .:: . .. What are the major effects? As befare we calculated environmental and socioeconomic indicators for the scenarios and present the results on two world maps. For this theme, the scenarios involve change only in the behaviour of UK consumers. However, the consequences of their behaviour are felt elsewhere if the total demand for produets is reduced. Economically, such changes make no impact at tre national level, and at current energy priees are not drama tic: replacing a washing mach ine bought in 1995 by an energy saving version will save two thirds of the energy used, warlh around f 10 per year; avoidlng use of a dryer would save about f2S annually for an average household I'. The number of wash cydes drives environmental impacts Keeping dothes longer reduces production impacts Better practice in washing the T-shirt has a significant impact on the life-cycle of the producl. Washing at a lower temperature reduces all environmental impacts in the UK and has a modest reduction (of around 10%) in global impact. However, elimination of tumble drying (which uses around 60% ol Ihe use phase energy) and ironing, in combination with the lower wash temperature, leads te around 50% reduction in global climate change impact of the produet. EXlending the life of clOihing so that demand for new produets is reduced by 20% leads to areduetion ol aboul 20% in all measures in the producing country (India in this case) and no signilieant change in the UK. For the blouse, where the impact ol the produetion phase dominates the use phase, this leads to areduetion of aboul 15% in the global impact (for all three calegories) ol the producl- whieh is clearly signilican!. Exlended use of pro~ucts with high impact in the produetion phase there/are gives Best practice in cleaning coUon T-shirts 208 ......... : ../ . . WASTE (Cl • El .. j -,,'_ . r. . .; ",; . \ m .:; \ BB f~ _._~"-".::.~ '\ '". ca " "\.. qiina:,impacts . .": / CCI WASTE. El . __ r Unitec States Df A:merica: irilpi!.cts -- El WASTE \ " \ - ~I. ~ f, \-:;::" "'" ./ Key 40 Base case ,"" Wish lel'l'lper~lure ,(tduced (6d air--dri!'d (Cl ellmate Chang~ Impaclllhouo;and lonr.p~·"c01'tJ WASTE W,nte El E!'lvironmentallmpact IthousJnd PET I WELL DRESSED? (lhousand to"n~sl .J HARM FROM PHOSPHATES IN DETER~ENTS_ 'The phospnate content of washing ::Jowd~1 S ~?:~' be up' to --' 30%, Wa~hing liquids normally contaln fewer phospiiates than washin,g 'powders, with tablets havingthe highest " concentraiuJn, Discharging' phospnates IO' tne waste water snea~, pi~i-noies the growth ;i green aigae which"i'n e~ces~, can iim!t thI' sur'vival of valious water-based 9fgani~rT)s, The ~ World Wild as protectjo~'.fr,bm a speci~c ,for leasing is io d!"velop garments' that lemain P9pular for "env1!o,i-imertoi \emperaturiC' iHid for hygiei}i~,n'eedsand ' ' " , ,-",', • " sufficient time, despite Ihe rapidmQve q,f fashion __ ' ,:-eleanlines5~Jhey ale åiso warli ro erihan(~' p~isonalit~.'t9 ' ,'-' " ' ~I~as~- ;;iit~rs, i~ conform to agender, g';ouP. Ol to' show'A"!vrtherauractionof leasing iSlhal cloihes maini~nan(e ana hierarChy and to iIIustrate status in 'ceremo~ie~, S~veral studies repair i:6uld be carried out :in higher ,voJumes, al specialised show that,in Western European countries lhe reasonl propie Jacilities,Alleådy,lhetechnologyandknow:nowinprofessiorial, ' buy elothes (in order of priority) are G2: : .:- ,_~ ,,·:'Iaundries iequire~ 1f'~S detergeni:che;-;;'cals, wa;~rarid e~er~/ .- Theyia~t:o followi (~~~ge i~f~~iC~;:' ~' -',~'~..'- '_2;~ '~r 'kilogi~rP Of: lau ndry_tiia~ii(;;oine w§~hing,~ ~~~:ec~,~ ;:, ,::. ~';_" ' __ " ' "_', • They ar~ attrac'led by a!,ow price.' ~ ,,': " ' ::::'" .. Theywantto'dress for a'special occasion,c-, (O'1duCled an eighr week study,cJn leasing, w~ f9u'nd rhat il would be possibie fOl consumers and reLailers , . They have a regular shopping habit. .' ma~e than buying or selling them aiih9ugh this rnay be' confined (he potenii~1 aTtl actions oi ieasing clothes are: _.. ,lO a profit from the leasing of ceriain "kin'ds of garp'lentS ralher , • They need IO replace old worn-oul garmems, "i," " In order tO uClders,and the potential of leasing clor hing, we , ThI' are attiacted by a brand or 'label'- . efficie~I~leaning iech~010gie5'~6:ui'dbe'-mo're ea~ily ~p~iie(( at a larger sire, '--' .' •. • The COS~l pel Ol..ting of,a Qarmerit:cal"be'Je~uced': " -,o,r:nal~er;,wher~ the lease ;::eriod is, short and the number or '~wea,rsper mcr!h i,510'(.l' C~:: , Simpier rnaintenance-,'dolhes are letumed ~rrer use, · Clqlhes' can be leased for a valiety of'pulposes and" fUlldiO~5 b,l fOl, d, spec'al epvirp,-,'nenr" ': Leasing gives (heaper dccess IO s~eclal cim Iles fOl a, short iime -'for ceremonres, or to follow' rapid changes . , in fashion, 'Il, helps 10 address social Dr cultu'al-atritudes 'towards 't'he n~ed for variely :.. f6; in;liln~e f~r'~;men's :w~rk' clothing -~ SCENARIO'ANALYSIS - Changes in consumer behaviour ~ . Extending the life of the viseose blouse United Kingdom: impacts -_ ( 17.' 18.1 1.19 1.86 CCI WASIE _... ~-~._- t : 611 ;.26 <.81 .. - El ,-. " '-' (~. ~~~:/ -'j .r· f / ,-' ;' '-- ........-:~;·--~-lndlå·:·ill:!pacts - '- .. >•• ./ Ba~e case ~.<\'. ',.. Key \ /' ,';', .~.; . : ~~ .~. ,~.\" ... . S6.7 , ,r ........... ','" -.:~' ; &.: S@cond-h.1lnd/dothl!lg ;' ~ CCI aimal! Ch~ngt' tmpu111hou~.nd lonn~5.(O")r WASTE Wau4!' (tho\d~nd lonne-s) El EnYironment~ If"~ (thouwnd PE"n BOT Balance on,ad~ (million (GBP]'/ OS GNI EMP Gr~S Nalionallnc~'-~milh)~"'CiBP] !~ ( ",' .. , " ..; Optnling Surpl~s (million iGBPj" Employmentlthou..nd .mploy""l ca WASIE El Global: impacts a clear environmental beneiii. However, ex,sting I:ow ol second-hand clothing in the UK does not have this impact - because the clothes are mainly not re-sold in the UK, so demand for new produetion is not reduced. The benefits described re re depend on an absolute reduction in product,on. The disadvantage ol such a cut in demand is a loss ol employment in India. However, extending the lile ol produets by ~ecycling, leasing or repair also creates new jobs, both in the U< and abroad. For the secondhand clothing market to lunetion, garments must be sorted and distribuled. Waste sent to UK landfiII is mainly from electricity generation If clothes are used for longer, the rate of flow af new clothes into the UK is reduced, and hence the rate ol disposal of clothing will also be reduced. However, the total waste sent to landlillm the UK has increased slightly. This is because the analysis attempts to include all key elements ol the produet impact, and includes the material used to generate electricity for the use phase. This leads to some surprising results:. • To provide the electricity required for the use phase ol a 250g cotton T-shirt requires 1.7kg ol fossil fuel (i.e. lor the base case). • The luel,s in(nerated leading to a small residue ol 42 WELL DRESSED? -. ash - around lOg and the T-shirt is incinerated at end of ilfe to leave around 3g of ash (and generate some useful heat - which is accounted for in the analysi,). • Con,umption af the 1. 7kg of fo,sil fuel creates around 0.45kg of wa,te (primarily mining waste from coal mining) which is sent to landfil!. ThiJS the total mass af material sent to land 1111 during the life (yde of the T-shirt i, dominated by the wastes from mining fossil fuel to generate electricity for the use phase. As this phase is unaffected by extending the life of the product. so UK waste is increased by siowIng the rate of new clothing purchases. • Burning 1.7kg af fossil fuellead, to emissions to air af approximately 41:g af CO, equivalent. Key points from the o analysis of this theme From exploration of the impacts of consumer behaviour we have learnt that: • The effect ol reducing the energy used in washing, drying and ironing cotton T-shirts dwarfs the possibie eliects af changing produetion methods or structure. Omitting tumble drying is by lar the most important step. For cotton garments, where use phase energy is dominant, a change in consumer behaviour is required. • Purchasing a 250g cotton T-shirt implies purchasing I)OOg ol fossil lue I, depositing 450g af waste to landlill and emitting 4kg ol CO, into the atmosphere. These ligures are largely driven by the energy required to launder and dry the T-shirt during its life cyde. The value ol recycling depends an the ratio ol energy consurned in the use phase to the production phase ol the product. For viscose and synthetic materiais, such as nylon and polyester, recycling has a significant benefit. This is seen in reduced emissions at the location of production (India) but cornes with the cost af reduced economie activity.. In some cases, the economic activity af production could be substituted by an equally valuable activity ol repair, renewal and reeycling with a net environmental benefit and no economic 1055. Behind the analysis af this therne, lies the question af whether UK consumer attitudes are likely to change. Is it possibie that UK consumers will sWlteh from 'fast' to 'durable' fashion?: . • The price of a second-hand viseose blouse which ean be as low as E2, compares favourably to a new blouse costing cost E22 (base case). • Second-hand clothing can be soldwithout hygiene problems ar damage. bul'erucially it will be last year's fashion - so is less attractive to lashion folIowing consumers. • UK spending an garments was about E625 per capita in 2005, but spending on clothing cleaning, repair and hire was les s than two per cent ol this. Consurners are thus not economically motivated to reduce cleaning costs by saving energy, but conscientious consumers could save money by spending more an repair and second-hand purchases and less an new products Moving to eco-Iriendly washing liquids is neither more expensive nor less eflective than regular washing liquids. Most people in the UK believe that recycling is good for the environment and will generally sor.! out glass lor recycling carefully, 'without recognising that it takes ten times more energy to make a tanne of textiles than a tonne of glass. SCENARIO ANALYSIS - Changes in consumer behaviour . ~. '. < .- " New produets and material selection Scenarios The first scenario considers tre substitution of ex·sting fibre sources wi;h new or traditional alternatives. The second scenario con siders direct means to reduce chemical demand with existing materials and processes - through organ ic farming of cotton and substitution with less toxie chemicals. The third scenario considers the implications af various potential and innovative 'smart functions' such as novel coatings that extend the life af a textile produet, ar reduce the number af times an item af clothing must be washed by increasing its resistance to stains ar odours. Scenario 1: Alternative fibres Chemicals are widely used in the clothing and textiles sector - as pesticides and fertilisers in cotton farming and for dyeing yarns and fabrics. Intense use of chemicals may be harmful to the natural environment, to employees working in the industry and, in extreme cases, to babies and children wearing finished garments. In this theme, we consider various All three af the products considered in this analysis could be made with similar functions but from different fibres. Cotton IS the most common natural fibre used for c!othing, but natural fibres sueh as wool, linen and silk are also common and other possibilities include hemp, ramie, flax, jute, sisal and coir. At present, production of these fibres is falling while demand for cotton is steadily increasing - but cotton agriculture is chemically intensive and in the future less . demanding alternatives may become more common. There is also growing interest in 'bio-fibres' renewable, shon life cyele (an'lual) fibres obtained in principle by agriculture. Examples of bio-fibres include bamboo, soy, algae, maize, agricultural waste and nettie. changes that might lessen the demand of the sector for chemicals with undesirable side effects. World production af man-made fibres, like polyester, polyamide, polypropylene. polyacryl, acetate, cupro and viscose has increased in 2004. A smaller group of synthetie fibres tike elastane, aramid and carbon fibres accounts for only a little more than ane per cent af total man-made fibre production in 2004 ~'. The manmade fibre industry comprises the eellulosic and noncellulosic fibres and yarns. Cellulosics include viscose, acetate and cupro. These fibres are regenerated from chemically treated cellulose, which is originally derived from pulp in nature. The non-cellulosic mostly called 'synthetic' fibres and yams include acrylic, nylon and polyester. These are derived from polymers produced from simple chemicals primarily from petrochemicals ~2. The produetion of manmade and synthetic fibres are both energy-intensive processes. As shown in the base case analysis of the viscose blouse and polyamide carpet, energy use in production is dominant. To reduce the environmental impacts of producing these materiais, attempts are being made to create alternative fibres frOM renewable materiais. For example, nevel man-made fibres of naturalorigin like Tencel® (Iyocell) made from wood and Ingeo® (poly lactic acid) obtained from corn, have been developed ,J. 44 WELL DRESS ED? The carpet product used for scenario analysis in this report has polyamide face fibres. In orde r to examine the impact of substituting a natural fibre for a man-made fibre, in the first scenario af this ttieme, the carpet face fibres are replaced by wool. Wool represents about three per cent of total world fibre produetion. The UK sheep population in 2004 consisted of 25 million sheep and UK raw wool represented about 2.3% of world produetion in the same year. Most Britisti wool is exported H'. THE ARAl SEA: AN ENVIRONMENTAl DISASTER CAUSED BY COlTON GROWING Environmental damage created by mismanaglng natural contaminating agricultural land with salt; waier that makes resources and failing to account for Ihe environmental impacI its way back to the sea is gradually more saline and polluted of decisions is exemplified by Ihe drying lIP of Ihe Aral Sea, by pesticides and fertiliser. This has relulted ,n tnoulands ane of Ihe largest man-made eco'ogical disasters. Once Ihe o( job losses and severe degradation of the ' surrounding (ounh largest lake an earth sustaining a vibrant economy, environment, creating poveny and causing illnesses such as with many people relying an /ishing and agriculiUre for Iheir respiratory diseases and cancer amongSI 10(31 people. livelihoods. the Aral Sea has shrunk by three-quarters over the past (ew decades. Recent surveys predict a complete drought in as liltle as l S years. In 2003, {hl' governmenl of Kazakhs{an al'd {hl' WOIld The disruption began in the 19405 when Sovlet policies, ai';'ed Bank began a massive restoration project fOl the Aral Sea B, at cotton self·sufficiency, led to a massive. diversion af watel addressing economical, social, environmental and health (ar irrigation (rom Central A.sia's two big rivers: Uzbekistan's effects. The northern Smal! Aral Sea will be allowed IO refill Arnu Darya River in the south and KaZilktistan's smaller Syr (rom the innow of the Syrdar'ya, and though it is never Darya in the norIh. The rivers were la ter converted into canals expeqed to regain itl former size, planners think Ihat il will to irrigate conon plants across the rl'gion n refill enough IO su;:opon robuSI !ishing again. It ~hould al50 Slnce this heavy irrigalion began in·I96I, the inland sea, which received most o( ils water from these rivers, has shrunk to half o( its (ormer surlace area. ln the live coumries which share the Aral Sea Basin mOle than 20 million people depend directly or indirectlyon irrigated agriculture '2. help IO s!abilise Ihe continerital climate - increasing rain(all, smoothing oul winter'summer temperature exuemes. and suppressing dus t storms. Rich delta ecosystems were largely lost. A new dam will allow the accumulalion of over 29 (ubic kilometres of water into Ihe Small Sea and wil! help tO restOIl' delta and river line wetland ecosyslems. The Aral Sea has split into two; dust storms have increased, Aral Sea Uuly-September 1989) Aral Sea (12 August 2003) ~ ~~'.; 1.:'" tc::J.y ~-.~ ~ ":-.' SOUfce: NASA's Earth Observa1ory SCENARIO ANALYSIS - New produets and material selection Scenario 2: Green manufacturing According to thI' Organic Trade Association, "organic agriculture is an ecological produetion management system that promotes and enhances biodiversity, biological cycles and so il biological activity. It is based on minimal use of off-farm inputs and management practices that restore, maintain and enhance ecological harmony" ~s. Organic cotton is delined as cotton that has been grown without any use of synthetic fertilisers, synthetic pesticides and defoliated by natural means :i6. Interest in organie cotton is growing with increasing awareness ol problems with higher soil toxicity and thI' harmlul effects on workers and consumers from conventional pesticides and lertilisers ..,7. However thI' production of organic cotton is stillless than one per cent of thI' total cotton produetion. The second scenario therefore considers manulacture of the T-shirt from organic cotton, grown without pesticides and with less toxic chemicals used in processing. In the scenario analysis, organic collon will be grown in the USA and organ ic colton fabrie and T-shirt will again be produced in (hina. Scenario 3: Smart functions In the conventional cotton industry pesticid es are spraye d over the cotton crops, causing serious health problems to cotton workers H8 and $Oil degradation. Synthetic insecticides for cotton are associated with large-scale poisoning and deaths in producing countries. Organic cotton production abolishes synthetic pesticides, but makes use of natural pest killers like beneficial insects and 'trap crops', to keep away harmful insects "9. Research in novel nanotechnologies and in biosciences is driving innovation in so-called 'smart functions' for clothing and textiles. These technologies are stilllargely at the development stage, but promise a range of methods to change the behaviour of clothing and textiles in use - usually through application ol a coating to existing fibres, yarns or produets. Possibie functions include variable insulation, improved resistance to water, or sensitivity to sunlight. Water consumption ean also bl' a major environmental issue in connection with cotton production. The actual water consumption is in the range of 7,000 to 29,000 litres per kg of cotton fibres. This is at least 20 times high er than the amount of water used in the subsequent production of textile produets (e.g. dyeing and finishing) ~10 Uncontrolled diversion of water for irrigation can have dramatic consequences as seen in thI' Aral Sea disas ter (see 'The Aral Sea: an environmental disaster caused by cotton growing' in this section for more background information). In the third scenario, we consider two candidate futuristic developments ol the carpet and T-shirt produets with novel smart lunetions. The T-shirt will have a stain resistant coating derived from nanotechnology, which is assumed to halve the number of washes required during the producfs life. For the carpet, a protective nanotechnology treatment will ensure that the carpet's lifetime will bl' extended from 10 to 20 years At present, organic cotton is more expensive than conventional collon; however over time this difference may reduce. ThI' Research Institut e of Organic Agriculture claims to have found significant advantages of organic over conventional cotton in cotton farming in central India. The number of pest management days needed per year is reduced by around 40%. ThI' costs of fertilisers and pest management were significantly reduced ~11. A study of African cotton farming cia ims that organie cotton crop growing improves yields per acre, enhances soil fertility and enhances food security i12. In 2004, a report from Greenpeace raised awareness of thI' presence of hazardous toxic chemicals in Disney clothes HU 46 Many of thI' manufacturing processes used for fibres and yarn, for instance in pre-treatment, dyeing and printing, are chemically intensive. However these substances ean be avoided. According to the Danish Environmental Proteetion Agency (EPA) "U for all uses and in all circumstanees a suitable less toxie alternative ean be fo'und. WELL DRESSED? Analysis As with the previous two Ihemes, we have predicled in the produetion af raw cotton such as the use ol environmental, economic and social consequences machinery for cultivation and harvesting. ol the scenarios given above lor T-shirt and carpet. In addition, for the scenario comparing conventional Toxicity profil e for the T-shirt base case and organ ic cotton, a detailed lile cye/e study ol toxicity has been completed. 100 93.0 The toxicity prolile lor the T-shirt base case IS shown (per T-shirt), illustrating the toxicity ol the emitted chemicals in the lour major phases ol 80 the lile cycle. The toxicily data used lor the study ine/udes the major chemicals in the produclion of cotton, dyestuffs and chemical auxiliaries used in 60 the production of the T-shirt as well as washing powder in Ihe use phase. The data used for cotton production represenIS a 'worsl case' toxicily scenario 40 and ine/udes consumption, emission and toxicily data for Ihe five major chemical groups used in cotton produetion - insecticides, herbicides, lungicides, growth regulators and deloliants (more details on 20 basic references, assumptions and calculations are 3.5 provided in the lechnical annex). For the produetion and use phases biological treatment ol waste water .~ O is assumed. 1.0 ~.O.O Lite cycle phases Percenlage af lotal impacl The flgure shows thaI the material phase (production of the raw (01Ion fibre) completely dominates the toxicity evalualion. Thus the toxicity impact from the five major chemical g~oups listed above is lar • D D Material DUse Produetion • Oisposal Transportation more important than that lrom other operations NOVEL MAN-MADE TEXTILE MATERlALS Morket research from Globescan Eurisko claims that 85% af foreSlS. These fibres are high puriiy cellulose fibres made from Italian consumers, closely folloWE'd by GE'rmans, Canadians, wood pulp. Compared with COlton, wood has Ihe advantage~ GrE'al BriiOns and finally Americans would be happy IO pay an af low water consumption, rrouced pestiCid e use and E'xua 10% for a product that does nOl harm people and the producesup to ten times the amount of cellulose per hectare ". environment '0. Two approa<;hes to creating materials daifl'ed According to the manufacturers the TENCEl' (lyocell) process IO be more envircnnoemally benign. are described here: was designed with the environment in· mind and is a new Ingeo - meaning ingrediE'n1s from tl1e earth - is a fibre made from com by Nature Works LlC IC. To obtain this fibre, eor:1 is firsl separated inlO stareh then ro dex((ose corn sugar, then la lactic ae id which is converted to a PLA (poly laetie aeid) polymer, finally the fibrE' is extruded from this polymer IS. Aceording to the manufacturers, Ingeo combines thE' performance af a synlhetic fibre with the aevamages green-fibre for home ;ext"es. apparel and non-wovens. Being of natu'al oligir, these nbres are 100% biccegfadable and made by a dean manufactUring process. TENCEL· (lyaeelI) is differenr in thai a direct solvent is used for the cellulose in a closed·loop process, where 99.6% of the solvent is recycled. This produetion route resulis in a dislinnive fibre with a nallofobril structure and natural smart funnions. of a natural material and it is compostable in comrr.ercial composting facilities J6. Its production uses 20% to 50% less fossil fuel and releases a lower amount af greenhouse gasses. Because the rE'fraClive index of the fibre is low, fabrics ean be made with deep colours without requiring large amounts of dye. So rona bio-PDO is .also made from corn and has similar properties to Ingeo. Where Ingeo' (PLA) and Sarona' (PDO) are corn·based and fast growing, Viscosf!·, Modal' and TENCEL' (Iyocell) made by lenzing are wood-based, obtained f'om sustainably managed SCENARIO ANALYSIS - New produets and material selection This toxicity profile and the energy profile for the T-shirt present ed in the 'base-case' chapter (shawn again here for comparison) are strikingly dlfferent. In the energy profile, the use phase dominates (approximately 60% ol the total) but in the toxicity profile, the use ph ase is responsibie for less than l ive per cent DI thl' lill' cyde impaei of the T-shirt. T-shirt: Green manufacturing and smart function United States of America: impacts The base case analysis for the earpet shows that thl' major enviro'lmental impac;s of carpet produetion occur in the JSA due to thl' production ol polyamide yarn used lor the lace fibres. In the UK thl' imported ,. t" / / ....... .<.. ,' yarns are manulactured in carpets, which in turn leads to the high UK waste ligure, but this is a relatively low enl'rgy low impact PfOCesS. Prlmary energy profil e T-shirt base case 80 65 60 Key 40 . D 20 . D CCI WASTE El TOX BOT . Lite cyde phases MJ (Mega Joule) per piece .20 I I Organlc (O!!~ N.nolttc:hoor~)' almate (h.-.g~ ImP:Kt (tholftand tannes COJ EnWorvn~nlallmpaCl.ithousand PEr) r_Ily Imllllon PIT) Balance oflrade Immi~ (GBPJ OS Opeofatin9 s.urplus ,milion (GBP. • Malerlal D U,e GNI Gron Natlonallncome\ Imfllion fGBPl D D Produclion • Dispos.ll EM? rmployment It"""",ild .mployo..) . T,an'portation 1 IS HEMP AVIABLE OR VALUABLE ALTERNATIVE TO COnON? 48 Because of the harmful environmenral impaCls and slrong fabric. Hemp is four times stronger th3n COrton, twice uncerta:nries of colton crop growing, manufaclurers are linding allernative fibre sourees. The T-shirt of our ana lys iscan as resislant IOabrasion, and morE' resistant lO m'leew, soiling, shrinkage and fåding in the sun. In addition, hemp plantl be made OUI of hemp instead of colton. Hemp ean be grown in the UKPJ. chemicals. Allhough hemp has been ·useU fo, the production of lextilel Acco,ding IO (,aila, fibre lechflologiel, unil prodUClion COIll fOl many years, unlil lhe 20'" cenlury il wal mainly used for lope, pdlachUles and denim. Illcreaseo need for alternalive fo' hemp would be USSO.42 pel pound, versus USSO.62 pe' pound of conon and USS).sO Pl'I poune of oryanic COllon. f,b'es in lhe 19801 and 19905 resulled in a renewed inlereSl in indusrrial hemp. Although fibres frorn hernp ale ',alulally This COSl advanlage is mainly eau led by a 'edUClion il1 llle need (or peslieidel, chernical s and inigalion ' ;. ,-Jowever, rougr., new pIOcesles have been developed IO cleale lUft bUl Olhe', in lhe cotto') indUSlfy poinl oul lhol hernp fibre ean need .Iiule iJligatio:1 and significantly jess pesticide o, other \ '\ I i 32.0 CCI WAsn [I =l_ TOX Global: impacts not as yel bl' spun on conventional machines, which would ir.hibil ilS adeption. A Slu9Y condUCled al lhe Un·iverSilY of Melboum~ slates Ihal hemp produclion (oi leXlilIO's, oilseed and paper as an ahernalive IO Ihe COllon equivalents reduces Ihe ecological (oOlprinl of Ihe fibre by up IO SO% "0. Hemp iS becoming a popular fibre even for catwalk design~r s: Woody Hallelsol.-has wom a hemp suil crealed:;y designel Georgio AlInaIIi allhe Oscals n \\ . \~ , .. .'. What are the major effects? As before, we draw several key themes from the analysis. Switching from man-made to natural fibres has mixed effects The base case environmental impact of the carpet is dominated by the production of polyamide in the USA. Substituting this with wool from UK sheep leads te a signifiean! (65%) drop in the combined environmental indicator, with a sma" (five per cent) increase in climate change impact (mainly due to sheep releasing methane atter digestion!) and an inerease in waste (when extracting useful fibre from fleece). The global benefit in environmental impact comes alter a marked redistribution in the location of the impact - from the USA to the UK, so measures of ,,' ,1,the UK's domestic impact would worSen in order to achieve a global improvement. Sourcing all raw materials except polypropylene within the UK makes the woollen carpet a locailsed produet, showing eeonomic benerit an all UK measures, including new jobs. However, the measures used are macro-economic, and while at a country level the operating surplus has grown, at a firm level the costs have gone up significantly, so in faet the businesses in the supply chain for the carpet would be 1055 making unless the price of the woollen carpet was increased, by around 50% to 100%. There is also some doubt about whether the woollen carpet would last as long as the polyamide carpet. II they had a shorter life spa n, the material flow to provide equivalent carpeting service in the UK would have to increase. The comparison of carpet made with natural as opposed to man-made fibre is therefore rat her complex: if the woollen carpet lasts as long as the polyamide carpet. the change leads to a small increase in clirnate change impact, but a large reduction in other environmental measures. Produetion of woollen carpet in the UK has economic benefits to the country, but would lea d to higher prices for the consumer. so WEllDRESSED? (arpet: Alternative fibres and smart functions United States of America: impacts 3_94 ., '. - ',0 "L' .... ~-~-. -"'""--. .. '~. -- .... ~:';..[.:~:: t I Key /- -'-:-."':''=''-( : 8oHe(~e " .- ... , AI:erf\iUw ~bres Na""'Ktulology I CCI co""". Ch'~'-Impac, I,hou...,d Ianne. (o,) WASTE El W.!.le Itho~nd tOMes) '. -, (nvil onnmtai Impa(l (lhoUQOO pf r] BOT ~ancf of TJClldl!' Imlll~ OS Op ... ting Surplus Ima!i<>" {GBPI GNI Gros'ii EMP Employment (CiBPI ~liONllnc~:(mflllon lGBP) Ithouwn~ em~eo5J . -/ 257 " .. \ l, J: \ \ ...... '''-. \. 't ~_i '" \- "'\:. "•. _. ""- _J{~:~; - ',.' ......... ~ : ~-:-::~.~ .- . SCENARIO ANALYSIS - New produets and material selectlon Organic cotton would reduce toxicity but increase prices Toxicity profile for the T-shirt made with organ ic cotton 60 The taxie impact af the cotton T-shirt through its lifecyde is dominated by chemicals used in conventional eotton agrieulture, so a switeh to organic cotton with les s toxie dyes causes a dramatie fall (of over 90%) in the toxie impaet of the produet. The toxicity proiiIe for the T-shirt made with organ ic cotton shows total toxicity reduced to about 10% ol the base case. For the organ ic cotton T-shirt the toxicity impact af the material phase no longer dominates as the production and use phases are now more important. To examine the causes of this, the production and use ph ases for the organic cotton scenario have been broken dawn into the major sub-proeesses. The produetion process of finishing (softening) and washing in use (at 60°C) dominate. The taxicity of dothes washing is not because the washing powder is particularly toxie or has low biodegradability but primarily because a relatively large amount of detergent is discharged to biologieal waste water treatment - approximately 125g in the life cyde af the T-shirt compared to only 19 af the finishing chemical. The finishing chemical used in the analysis is benzalkonium chloride a so-called quaternary ammonium compound. This chemical is widely use in the textile industry as a softening agent because of excellent softening properties but is also very eeotoxie. The figure also shows that the dyeing process is not particularly important. 48.0 40 20 0.0 o Life cyde phases Percentage af total impact • Material II Production -I;;A) ~ Transportation II Use • Disposal Organic cotton is sold for 50% more in the USA than conventional cotton (in other countries the fibres usually cost less than 20% more) so the USA sees a corresponding increase in national income (hence the Balance af Trade in the UK dedines). The analysis assumes constant profit margins throughout the supply chains, so all other economic measures in China Detailed toxicity profil e for the organic cotton T-shirt • D D D D D •• •• D D 10.0% Transportation 0.0% Disposal 0.5% Use - ironing 4.5% Use - tumble drying 29.0% Use - washing 0.0% Production - making up 37.0% Production - finishing 0.5% Production - dyeing 9.0% Production - pretreatment 0.5% Production - knitting 1.5% Production - yarn manufacturing 7.5% Material 100% TOTAL Sou".: IC AC 200 I 52 WELL DRESSED? Reducing the rate at which we wash clothes is beneficial The application of 'smart technology' thaI halves the number af washes in the life cyde of the T-shirt is also benefieial - as for this product the use phase dominates the life eyde. We have assumed that the introduction of an 'easy care' process during the finishing stage of production (a chemical treatment) will double the energy eonsumplion for this process. Despite this, the benefits from the 50% reductio~ in laundering will reduce lhe overall environmental impacl by 15 to 30% depending on the ealegory. and the UK improve assuming that UK consumers are willing to pay a higher price for organic colton T-shirts. The switeh to organie cotton growing in the USA would cause a switeh in employment - but little overall ehange. However, redueed exposure to the toxie effects of agro-chemicals would genera Ily improve conditions for employees in the sector. Extending carpet life improves all environmental measures The most striking fealure of the carpet analysis is that the invention of an application that would double the life span af a carpet (increasing it from 10 Io 20 years) would reduce all global environmental measures to about 55% of the base case values. The production phase of the life cyde of the carpet dominates the use phase. Thus as the rate of new carpet produetion is halved, so the impacts are nearly halved even though we have assumed that the introduction of nanc:echnology in the produetion cf polyamide fibre will increase consumption and emissions by 10% for this process. One limitation af the analysis is that there is as yel very little evidence available aboul the environmental and health impact of nanoteehnology, so the loxieity impaet of the 'easy-care' proeess has not been included. However given the toxieity proliles presented earlier it is likely that the toxicity impact ol eonventional cotton growing and harvesling would still dominate. For an organie T-shirt Ihe toxieity of the imagined nanotech Ireatment would be proporlionately more signilicant. For the end-consumer, the elfeet of reducing the number of washes will be to reduce the need for electrieity, water and detergent. The market for laundry detergents in the UK has been over supplied for the past 10 to 15 years, so laundry liquids are sold at similar prices Io 20 years ago and about 80% of all laundry liquids are sold at a discount ~'s. The consumer will therefore see little benefit from washing less, despite rising energy prices "6. We assume that the Smart coating is applied in China, inereasing the value ol produetion in China, with similar effeets to those deseribed lor the carpet above. It is assumed that new nanotechnology applieations are applied by the polyamide yarn manulacturer in the USA, so the price of the yarn increases (we assume by 30 to 40%), however costs for nano-finishes go up by the same level. Polyamide yarn production is a relatively big part ol the total yarn produced for the carpet in terms of volume and price. Therefore GNI will go up by more than 30% (even 60 per cent). For the UK, the carpet can be sold at a 30% to 40% higher price so GNI will go up by that level. A nanotechnology application that extends the life of a product is an example of a 'golden bulle!', popular with those who hope that eurrent environmental eoneerns will be solved by technologies allowing present consumerism to grow unchecked. Some commentators would east doubt on this hope: dothes are currently discarded before the end of their natural life, so using carpets to the end of their extended life would require a new attitude; a novel application of this type might well inhibit recycling of used carpet. SCENARIO ANALYSIS - New produets and materlal selection Consumer attitudes to new technologies This theme raises the possibility that significant Attitudes towards smart functions changes could be made in the sustainability of the clothing and textiles sector through changes in New materials will not be embraeed by all consumers. material sourcing and technology innovations. But, There is increasing discomlort among UK consumers would UK consumers want to adopt these changes? about 'scientifleally proven' innovations - and Attitudes towards green produets lack of trust as wlth exam,nat,on ol scientiIie evidence. Interest in the environment among UK consumers In addition, Smart clothing and textiles have intelligent resistance to GM crops rests as much in an emotive has been growing in recent years and more people properties, but are more expensive than regular are becoming aware of green alternatives to regular clothing. A trade-olf exists between paying (a bit) produets H"- However, just by looking at the produet, more for a produet that claims to last longer, and il is dilficult to see whether a T-shirt has been made paying the same price lor a produet of familiar from conventional or organ ic cotton, or dyed with quality. Some people do not have a choice about non-toxie or harmful dye-stuffs. Therefore a class of wearing smart clothing: for proteetive clothing labels is being introduced with requirements which during their work, or sports that require breathable manufacturers must meet before they ean call their but strong fabric. The smart dothing market has produels 'green'. For example: Organic certificalions grown significantly and is broadening its scope alter from the Soil Association and regional and global having proved i,s value in these speeifie areas. In eco-Iabels may be shown on produets that meet these order to provide confidence in the claims made for requirements H1B • Widely recognised eco-Iabels are new technologies, some carpet manufacturers, for helpful guidelines lor consumers who want to buy instance, offer ten year wear warranties. eco-friendly produets. DO ECO-LABELS HELP CONSUMERS TO MAKE ENVIRONMENTALLY WISE DECISIONS? An eco-Iabel idenlifies the general environmental specified period. The award is periodically reviewed to ensure performance of a product within a product group based on that standards are in line with new criteria, technological its whole life-cycle in order to cOnlribute to improvements developments and market advances. in key environmental measures and to support sustainable consumption patterns. Government, induWy, commercial associations_letailers. companies and consumers are all frodjor participants in the scheme. PartiCipation in an eeo-Iabel scheme is voluntary; companies submit their products for third party comptiance testing and/ar velific21ion IO obtain an eco-Iabel award for particular products that meet detailed established environmental guidance crileria 112. For the International Standards Organisation (ISO) the goals af these labels are to: • Promote thl' communication of autllentic and veritiable information on environmental aspl'ets af products and services. Some examples of the criteria to meet in the categories researched are: • Textlle products should contain limited amounts of substances harmfulto health and the environment and should bl" processed with reduced use of water and air pollution /ll. • Lilundry detergents should nOl contain certain substances. should have limited effect on thI" growth of atgae in water; bl' mostly biodegradable; and include ecological washing instruetions "4. • Washlngmachlnesshouldlimitdetergentconsumption and reduce energy and water consumption and noise. They have a life time extension guarantee with a take -back policy af ter use, and ean be disassembled and • Encourage the. demand and supply of products and recycled ns. services thai cause less main on the environment. The Oeko·Tex 1000 International Standard J16 and the • Invigorate the potential for market-driven consiant environmental progress. When the product is approved, permission to use the scheme's dislinctive eco·label 'Flower' symbol is granted for a 54 WELL DRESSED? Bluesign° International Standard 117 are examples of labels attempling to give clear information on Ihe impacts of lexIiie products. Key points from the analysis of this theme By exploring af the impacts af new produets and materials we have learnt that: • The extensive use af pesticid es in conventional cotton crop growing is a major environmentaf issue. Using organic colton would signifieantly reduce the life-cycle taxicity af cotton products. The analysis therefore suggests that recycling ar reuse o' cotton produet (in arder to reduce the demand for new virgin fibres) would have great value - not for energy saving (as with synthetic materiais) but to reduee the use af taxie chemicals. The value af nanotechnology, or 'smart funetions', depends on whether il aets to reduce the dominant impaels af a product's lile cyde. In both cases examined in this theme, this was the case - the use phase af the cotton T-shirt and the production phase of the carpet - and correspondingly such technologies have gleat potential for reducing overall impacts. Their adoption, once scientifically proven, will depend an consumer trust and aeceptance. .~ : , " ,,~ • • • I ~ , . . r,' . ... t. • Substituting natural fibres lor synthelic fibres may be a uselul mave. In the case studied here, substituting wool for polyamide in carpet produetion, we found a signifieant benelit in the general environmental indieator, but a slight worsening ol the climate change indicator. • All four ehanges considered in this theme lead to higher priced produets for the UK eonsumer. For the two ease5 with nanoteehnology, we have antieipated devefopment of new applieations that would give an obvious benefit to the consumer, so could be brought to market under normal conditions. Adoption of organie eotton in dothing, and inereased use of wool (as opposed to polyamide) (arpet. depends an consumers asserting thaI they wifl pay more lor a more 'ethical' produc!. Some evidence is developing that this is a likely and growing trend. The taxicity impact af other chemicals used in the production af conventional cotton is not signifieant eompared to those used in agriculture. '0'0 " " SCENARIO ANAlYSIS - New products and mate ria I selection .. '\ : :~.' Influence af Gavernment decisions on the sector The global clothing and textiles industry has been shaped by international agreements, quotas, subsidies and tariffs. These have strongly influenced national development of clothing and. textile industries and the global flow of products.ln this theme, recent major global agreements on clothing and textiles are reviewed. The future of the sector is then explored assuming further movement towards unrestrained trade. $ome examples are given of improvements triggered by global awareness and by legislation. Trade agreements Before l January 2005 the international textile market was regulated by two major trade agreements - the Multi Fibre Agreement (MFA, 1974 to 1994) and the Agreement on Textile and Clothing (ATC. 1995 to 2005). The MFA existed from 1974 until1994 imposing quotas on the ex port of eertain textile produets from developing to developed eountries. The quotas were applied to trade in textiles and garments made from wool, eotton and synthetie fibres. The quotas were implemented to protect industry (and jobs) in developed countries from low cost competition lrom developed countries. As produetion in developed countries is more capital intensive, some estimates assess the elfeet of protecting a single job in industrialised countries to be Ihe lass ol 35 jobs in developing countries <1. The ATC, agreed during the Uruguay Round negotiations of the General Agreement on Tarifts and Trade (GATT) in 1995, aimed to encourage free trade and prepare lor phasing oul quotas on trade in clothing and lextiles. As agreed in the ATC, quotas were phased out by l January 2005, but unrestrained free trade is yet to occur. Firstly, new "anti-dumping" and safeguard measures have been made available to importing countries. The admission of China to the WTO (World Trade Organisation) was partially agreed by accepting an extension af quotas to be applied until 2008, and even this period may be extended. Seeondly, import tarifts are still being applied by developed countries at an average of 12% of garment import prices. Thirdly, other trade agreements including Dominiean Republic Central America Free Trade Agreement (DR-CAFTA) and preferential \rade agreements such as African Growth and Opportunity Aet (AGOA) <2 offer tarift Iree access to markets and in same cases impose labour standard requirements. Trade agreements give prelerences to some countries, the members, and not to others, the non-members. It promotes trade within the free trade area, but disadvantages non-member countries by lor example charging high import tariffs Kl. Fourthly, quotas are imposed on non-members ol the WTO". Finally, subsidies from the government are still paid to cotton farmers in the USA. These subsidies distort global cotton prices, as relatively high cost cotton from the USA is artificially cheap os. Since the ending ol the ATC on 1 January 2005, trade in clothing and textiles has been less restricted than befare. What would happen il restrictions are lurther removed to the point ol true free trade? To answer Ihis question, we present here a summary ol recent reports and analyses by the WTO, gavernment and non-government agencies, industry groups and aeademics. WELL DRESSED? Free trade is unlikely to change produetion location Production is conducted in the countries that have a competitive advantage In this field of produetion. For example. high quality cotton for the T-shirt is grown and harvested in the USA. The USA is known for providing high quality catton at a low priee K6 . The USA might loose its competitive advantage lor cotton crop growing in Ihe long term if all subsidies are banned and eotton farmers do not lower their prices accordingly. However. due to their highly automated produclion systems (nol to be lound in Africa lor . example <1) USA cotton larmers may still be able to campete and keep their prices relatively low. Sinee 2005. markel share ol both India and (hina has increased le. Aceording to WTO research ol Nordas (2004)<9. beth (hina and India are countries with a revealed comparative advantage in clothing and textiles. Bathra and Khan (2005) argue that in terms of textile yarn. labrics. made-up articles and related produets and articles of apparel and clothing aeeessories, (hina and India have a complementary rat her than a competitive relationship. It is unlikely that produetion shifts from one plaee to the other; rather they sustain eaeh others industries, sourcing Irom one country to the other"'O In the base case cotton labric and T-shirts are manufactured in (hina. (hina has a relatively good infrastructure. the capability of lean manufacturing, consistent qua lit y and low costs. short lead times and access to important full-package suppliers in Hong Kong and Taiwan. These countries deliver (hina good, consistent quality in time at reasonable costs. The newest machines are used lor the production plants KIl . (hinese lirms are said to master the (ustomer Relationship Management «(RM) model well by offering timeliness. consistency and quality. (hina has diversified to textiles. accessories and other inputs like labrics. which gives buyers even more sourcing opportunities. Next to being an important supplier (hina has an enormous potential market for textile produets, making it attractive for companies Io invest in manufacturing plant s there. Because ol Ihis potential it is unlikely that production will shiit elsewhere m Despite this favourable position (hina is not invincible. Nordas (2005) states that other Asian eountries. India. Indonesia and Vietnam. are catching up with (hina in terms ol lavourable unit labour costs. The (hinese industry is still weak in design and lashion eapabilities. producing more reaetively. There are signs that other Asian countries will catch up eventually <9 In the base case ol the blouse. viseose labric and blouses are manulaetured in India. Batra and Khan (2005) say that India has a comparative advantage in numerous commodities, woven fabrics and textile articles being two ol them KlO. India is said to have sullered from ils own government proteetion. For example, its clothing and textiles induslry was restricted by export Quolas on cotton to ensure that the domestic clolhing industry had access to cheap local sourcing and only small scale produetion was allowed. India is lagging behind (hina because of outdated technology. Some governmental restrietions have been abolished recently and companies are now allowed to increase their produetion scales. making lower cost production possible. After the government deregulated the clothing and textiles industry in 1985 India's textile and apparel sector firms were encouraged Io export and absorb new technology. The Indian government's investment in the clothing and lextiles industry led to capacity increases and technieal modernisation. Import taxes on symhet;c fibres have reduced significantly, giving apparel firms access to more resources <9. It is unlikely that produetion will shift away from India. since government support has made the country ready for global competition. Competition from developing countries in Afriea is not expected to be severe: phasing out ol quotas has aiready cost Alrica over 250,000 jobs <12 . Asian countries have invested in Foreign Direct Investments (Wls) in Africa because it was inexpensive. These investments were encouraged under the lome Aet. but alter its abolishment interest in Alrican FDls diminished .,3 . Alriea still enjoys several protectionist agreements lrom the AGOA. For example. lesotho ean now import Asian fabrics cheaply, process them in lesotho and sell garments and texIiles duty-free to the USA. The expiration of AGDA in 2007 lorms another challenge. The question is not when competition becomes stronger, but more how Africa's industry will survive. 5pecialising in organic cotton and establishing verti(ally integrated lirms are opportunities mentioned for the Alrican clothing and textiles industry K!KI3 . The carpet is a different case. The actual production of the carpet is 10calised in the UK. Only a few eomponents. polyamide and polypropylene. are produced abroad namely in the USA. When trade barriers are entirely removed produetion of some ol the componenls ean shift elsewhere because it is cheaper For supplies of cheap materials low cost Asian countries (Bangladesh, India. Korea. India) could form a threat w During the quota phase out period between 1995 and 2002 intra-EU trade has dropped Irom 61% to 50% and external suppliers like Bangladesh have become more important ". The trend towards an increase in external suppliers for the EU might eontinue. (oncerning the produetion ol the carpet, the biggest carpet producer in the world (Interface) is based in the UK . Although the SCENARIO ANALYSIS - Innuence of Government decisions 0'1 the sector .. ~. : .' .: . '. ~' i.~.., " : ~.. "'!' ~~/ ... . • ~ 4' ......'- --' ;~. :; • : • UK p05ses5e5 the right production teehnologies and infrastruetures, it could be that a UK based earpet producer starts to out-souree part of produetion to lower cost countries beeause it is eheaper to produce there. However the money earned by these Foreign Direct Investments would be part of the Gross Nationallncome that includes money earned by UK companies abroad. Out-sourcing part of Ihe produetion will have a negative impact on employment in (arpet produetion for the UK"". USA subsidies of cotton are declining Subsidies are any form of finaneial assistance offered by a government to a company or group of companies "6. Export Sub5idies are forbidden under the WTO Agreement. Other subsidies are for bidden if Ihey are proved Io harm an importing counlry's industry. As a solution, duties ean be applied or an agreement can be signed stating that the price may not be lower than a eertain level. Developed countries would want to protect themselves from eheap (subsidised) imported clothing from developing countries. Developing counlries on the other hand are against the USA agricultural subsidies because they create unfair competition. According Io Oxfam the solution is not to impose import levies, bul to ban USA eotton subsidies <17. Cotton farmers in the USA have been highly subsidised for years by both the private and public sector K'. allowing them to sell good quality cotton at relatively low priees while eontinuing to be profitable. These subsidies are widely eriticised for creating unfair competition, for example to Alriean and Brazilian cotton farmers "9. Unsubsidised developing country farmers are unable to export cotton at competitive prices, even though sueh exports would have signifieant developmental benefits to these countries. Aecording to Oxfam's Make Trade Fair policy advisor Gawain Kripke, "Trade distorting subsidies are not only unfair, they are illegal" l2O. Cotton subsidies distort trade. Actually, one can argue that the USA is dumping produets, selling collon under the market price ol cotton. Brazil is a country that contested these subsidies with sueeess; under WTO pressure USA cotton subsidies had to be lowered. The USA has agreed to lower subsidie5, but still the private sector and al50 the government itsel! are subsidising 'I'. However, at present UK consumers are benefieiaries of USA subsidies - as they hold down the world price of cotton, so we ean buy eheaper clothing. The World Bank has estimated that removing USA cotton subsidies will increase world market prices byaround 13% Kil - as other exporting countries compete to deliver attractive, but unsubsidised, priees. 58 WELL DRESSED? USA (otton subsidies I'~rice in lis~ perkliil~fa~:i~7Jr::' :,:']: -' ICotton market price I Cotton subsidies I $1.21 I ;.:' .. " :'1 $0.33 I 1 • ESlimated per kilogram In 200-4lwww.cotlonlook.org;www.ewg.orgJ As international quota agreements have been phased out USA subsidies have also begun to decline under pressure from several eountries claiming the subsidies create unlair competition. The USA is alleged to sell good quality collon under the eurrent market priee KB Between 2003 and 2004 USA's eotton subsidies dropped by more than one billion USA dollars. At the same time export prices ol USA cotton were dropping. Export prices are di5counted by subsidies, but 5ubsidies have gone dawn. This means that the actual priee has dropped more than the drop in subsidies. This indieates that USA cotton larmers are able to drop cotton prices. Clearlya eomplete removal ol cotton subsidies would make survival more diflicult for USA cotton larmers, although it would also relieve USA tax payers ol the eost ol the subsidies. USA farmers would need IO innovate significantly to keep their priees below those of such countries as China, India and Pakistan ". which have inexpensive labour and have begun to develop vertically integrated produetion lrom cotton crop growing to sewing a T-5hirt all within the same country. Ending quotas has increased EU imports from China and India Countries that lully used their quotas under the MFA and ATC are expected to benefit m05t from their removal since they have not completely used their exporting capacitie5. Even with temporary quotas imposed an China, Chinese clothing and textiles exports to the EU and USA have grown signifieantly. Chinese laetories have beeome larger and have driven dawn costs from eeonomies ol scale K", The full elimination of quotas will, at least in the short term, encourage even more growth. To date, the dothing and textiles industry in India ha5 grown less than that in China since the phaseout of quotas <9 m When exports from India were rest ric ted by quotas, the country specialised in serving its domestic market and was characterised by very small eompanies, ofte n home based. As aresult, India's overall clothing and textlles produetivity has been limited by technological obsoleseenee, low seales of operation and rigid labour laws. However, this home·ba5ed specialisation may now provide a new competitive advantage. Produetion in India is eharaeterised by Ilexible, small batch produetion and eustomised mass production, whieh are well-5uited Io meeting eurrent demand for higher quality customised goods, in 5mall batch es with 5hort lead times <14. Unrestrieted free trade ean harm Least Developed Countries Least Developed Countries (LDCs) sueh as Bangladesh and Sri Lanka experieneed some restrietions during the MFA era, but benefited from the faet that larger competing neighbours (China, India, Pakistan) were restricted more. As aresult, the textile industry in these countries flourished under the MFA. Bangladesh, for instanee, enjoyed free trade of clothing into the EU and developed signilleant production capability in knitting and sewing m The country was therefore one ol the largest suppliers af T-shirts to the EU. Without the proteetion offered by quotas, LDCs face increased competition. Bigger textile eeonomies THE BANGLADESH I ClOTHING AND TEXTllES INDUSTRY IN AGlOBALlSED WORlD The 'Ready·Made·Garrr.ent Indu,try' (RMG) in Banglade,h has According IO studie~ by the Bangladesh Institute of labour grown from practically norhing ~ince the 19705, increasing studies (BILS) IS andThe National Garment Workers Federation' by 20% per annum LI. De,pite concerns before lhe ending of in Bangladesh (NGWF) 16, employees often: quota, in 200S,the RMG induslry in lheposl MFA world has not declined: lhe country has remained a successful producer and exporter of low·value basic items of clothing and iS. position ed Have IO work 14 (O 16 hours per day, sometimes being forced to work during thI.' night and seven days a week. among the leading'gzrment exporting nations of the wolld. Do not receivetheir payment on tifTle, sorr.etimes more The clothing indusuy in Bangladesh is now the country's than two months late. biggest export earner representing 76% of export income. There are over 4,200 garment factories, many of which have moved up the produetion chain to higher value items 12. Even though Bangladesh is a 'distant productio:l platform' country, the USA followed by the EU con,lilutes it~ main markets and buy 96% of its knitwear and woven apparel LJ. • Are denied tl1e right to join a union. According to reports from Labour behind thI.' labour LBL II, Oxfam 18 and Ethical Trading Initiative ET119. Bangladeshi c:othing and textiles workers are also exposed to low safety standards. Problems s~ch as faulty elert ric wiring. unsafe. bUildlngs,locked or blocked errergency-exits and in one case, The Bangladesh lextile and garment induslry faces two a single narrow staircase to evacuate ovel a thousond workers, major challenges. Firstly, the removal of MFA Quolas brings have led to several factor y disasters. As a resull approximately opportunities to expand market share but also brings tough 350 wor~ers have been killed and 2500 inJured srnce 1990. com petition, which will be most severe when (hina', Quolas are fully phased out in 200B. Key factors that have to be addressed IO slrengthen thecornpelitiveness of the Bangladeshi clothing and textiles induslry include: the unrefiabfe and inadequate powe[ supply; export diversifiC3tion; image building .such as rrarketing and branding; !ead time reduction; quick access to a supply of raw malerials; fast fogislics; availability of bank loans: environmental reforms to address water pollution and waste managerne:)t <113. Employees and citizens have reacted to these circumstances with disruptive protests and demonstrations. Most recently (June. 2(06) workers have demanded a 30% rise in Iheir solary. A memorandum of understanding has been signed by government and industry bodies, prorrising employees new rights such as paid days off, union par.ticipation and a new wage to be announced within three months l1o. Bangladesh is trying to reassure USA and EU buyers that the violent protests hining thI.' garment industry are now under control. Failure to Secondly, working conditions for workers in the clothing conform to intemational social and labour standards could and texliles seClor are generally poor. The 'National Garment undermine corrpetitiveness. Workers Federation' in Bangladesh (NGWF) represents and supports garment workers. It aims to ensure that workers' fundamental rights - such as fair wages and basic needs - are covered and acknowledged. The NGWF also negotiales with the government, demanding thaI il regulales the impact of future trade agreerrents in a growing and unstable industry. In Bangladesh as in other EPZ (txport Processing Zones), the wages af the garment workers are fixed .below the country's standard manufacturing wage. While Ihe national minimum wage is USS20 per month, thI.' clOlhing industry workers rnonrhly wage is set at US$14 14 . Aready supply of low- . skilled labour. along with a very low standard of living, allows thI.' garment wage to be kept at a low level. This low labour cos t p:ays an important part in Ihe corrpetitive advantage Bangladesh has over their competilors in the clolhing and textiles sector. SCENARIO ANALYSIS -lnOuence ofGovernment decisions on thI.' seetor where many companies produce high er volumes and greater variety of clothing and textiles produe!s are more attractive for importing countries. According to Oxfam, major income and job losses were expected for these countries af ter thI' removal of quotas on 1 January 2005 K/6. Africa has been suffering over 250,000 job losses during the quota removal period m The Bangladesh clothing and texliles industry has been unexpectedly ilourishing after Ihe quola removals in 2005 KV In China, being more developed, employment in clolhing and textiles has grown from 14 million in 1995 to 19 million in 2004. Globally, a trend af growing sales is observed in thI' dolhing and lextiles industry. At thI' same time, due to increased efficiency in capital use and consolidation af the industry, Ihe number af employees in the dothing industry worldwide has dropped from 14.5 million in 1990, to 13.1 million in 1995 and 13.0 million employees in 2000. For textiles global employment dedined even quicker: Irom 16.8 million in 1995 to 13.5 million in 2000 K28 (UNIDO data 2005). Preferential trade agreements currently distort free trade Preferenliallrade agreements (PTAs) require member countries to award tariff reduetions to eaeh other that are not granted to non-members K29 A bilateral trade agreement, a type af preferential agreement between Iwo politieal entities, ean include agreements on cuslom unions, free-trade, association, co-operation and partnership '30. A customs union promotes free trade lor member nations and sets common tariffs Io non-member nations. Currently, about 250 regional trade deals exist and many newagreements are being negotiated <3,. Celine Charveriat, Head of Oxlam International's Make Trade Fair campaign states that uFree trade deals in the form lavoured by thI' EU and USA pose a considerable threat to developing countries. Having caused the breakdown ol Doha rieh counlries are now compeling to gain better access to developing country markels through regional deals thaI only serve their inIerests." ThI' Doha Round negotiations were meant to discuss issues raised by developing eountries about thI' implementation of curren! WTO Agreements Kn WTO members promised Io be conscientious with thI' implementation ol anti-dumping saleguards Io developing eountries. However, Oxfam for example is critical of this, stating that these negotiations failed developing eountries. Developing countries are said to have less bargaining power; important issues like trade distorting agricultural subsidies are for example not addressed in trade arrangements <3,. Free trade arrangements are said to mainly limil poorer eountries' opportunities at the time when most quotas are banned. Mexico for 60 WELL DRESSED? example saw its imports of subsidised USA riee and wheat more than triple sinee the 1994 NAFTA. High agricultural subsidies in thI' USA enable USA farmers to sell products at a low price. This selling price is often under thI' current market valul'. USA farmers ean sell their good quality products at very low prices, causing unfair campetition for Mexican farmers"'- This has devastating effects on farmers and their families K3'. Localisation One trend facilitated by thI' end of quota agreements, bul counter to the concenlration of produclion in China, India and Pakistan, is Ihe rise af loealised production - driven by retailers' needs Io chase fashion trends very rapidly. A prominent example of Ihis approach is Ihe Spanish eompany Zara whose success is based on speed, Ilexibility and innovation. Manufacturing in Spain and Portugal adds a eost premium to Iheir produets, due to higher labour rates. But, this localised produetion allows Zara to respond to eonsumer trends more rapidly than eompetitors while also avoiding expensive diseounting ol end-of season clothing stocks KJ] Having produetion doser to thI' point af retail, and organised in many small units, allows flexibility and responsiveness, without incurring charges for air-freight as would be required from Asia. Other drivers for localised produetion indude regional trade agreements, such as DR-CAFTA which aim to facilitate sourcing af goods from geographieally doser regions by dropping tarifts '3', and the strategy af same produeers to retain production bases in their home country to avoid becoming too dependent on a single source country'''. Tariffs to prevent "dumping" Tariffs are a strategie means to control the imports of goods into a country. They have been used in the past (1820s) by industrialised countries like thI' UK to promote growth of domestic manufaeturers. In 1932 thI' UK reintroduced tariffs beeause of competition from Germany and the USA. More reeently, Vietnam and China have used tarifts as a development strategy. China had average tariff rates af about 40% until they were dropped and Vietnam continues to apply this rate K22. Sinee 1996 USA, European, Japanese and many other countries' clothing and textiles import prices have fallen as trade barriers have been removed - and produeers with excess capacity have competed lor market share. 'Anli-dumping' rules are set to prevent countries from exporting products at less than the price at whieh they are sold domestieally. Manufacturers in thI' USA and Europe are keen on such anti-dumping safeguardS as proteetion for their own markets from what they c1aim is unreasonable competition. A recent example ol dumping occurred with low priced shoe exports lrom China and Vietnam. In August 2006, the European Commission tried to implement a lormalised system ol import duties to prevent Chinese shoes being dumped. Shoes lrom China and Vietnam were alleged to be sold at a in China between 1995 and 2004, but the textile industry is not China's main source of employment. Whereas total manufacturing empJoyment in China is around 19%, it is around 35% in Bangladesh, 44% in Madagascar and 43% in Pakistan. ILa analysis shows that for China, Pakistan, Cambodia, India, Guatemala, price below their cost, made possibie by government subsidies. The EC proposed 16.5% duties lor Chinese imports and 10% duties lor Vietnamese produets. Italian, Portuguese and Polish shoe makers would welcome protectionism for fear of losing their jobs due to low priced imported shoes K36 . At the beginning of October 2006, the EU agreed a two-year shoe tarift dea/. This gives some relief to shoe manulacturers within the EU, but leads to frustration for footwear brands which have switched to manufacturing in China. The clothing and tex til es market is likely to become more concentrated: smaller lirms will face increased pressure as the main importing countries foeus on bigger suppliers·~K28. Meanwhile, growth in the demand for c10thing is expected to slow down in Europe, the USA and Japan, but new markets are anticipated in higher income South-East Asian countries and in middle and higher income groups in poorer countries. Romania and Turkey textile employment has become more important. whereas in Sri Lanka, Bangladesh and Africa (except for Madagascar) it has declined. The consolidation ol the industry and more intensive use ol capital equipment led to a small worldwide reduction in textile employment from 13.1 million workers to 13 million workers during the phase-out period of the MFA, between 1995 and 2000, during which time global demand grew. At the same time, the proportion of women working in the clothing and textiles industry is growing. Among various countries with important textile industries the quality of employment in the clothing and textiles industry compared to the manufacturing industry as a whole is reported by the ILa to be low. The average textile wage as a percentage of the average manufacturing wages has worsened. According to the World Bank, job losses are expected in vulnerable countries. Furthermore, the Bank anticipates that unless the link between workers' welfare and productivity is addressed actively consolidation of the sector will lead to deterioration in labour standards and working conditions KJl. Oeveloping countries have specialised in exports of clothing and textiles as the more industrialised countries have switched to other produets. According to the ILO(~ <18, the greatest rise in employment was Free trade ean thus have some less desirable effects - allowing concentration ol the sector under fewer owners, and leading to the loss of clothing and textiles jobs in countries for which the sector is a significant The sector is becoming more capital intensive .,.' • 0,.:• .. . _~ REACH: THE NEWCHEMICALS LEGISLATION AND THE CLOTHING AND TEXTlLES INDUSTRV The world textile chemical industry is worth over US$15 billion l". IlS oroduCts include pesticides, colorants, auxiliaries, coatings, sizing agents, finishing and preparation chemicals, detergents printing pastes and dyes. They are produced and consumed all over the world and applied in most phases of the clothing and textiles manufacturing process, including yarn and fabric manufacture, apparel, home furnishing, carpets and rugs, industrial and technicaltextiles. More lhan 100,000 chemical substances are part of Dur daily lives, yet trustworthy information is not available for about 75,000 of tl">err LU A1though created with rhe aim of contributing lO the improvement of living condiLions, a considerable number are IOxic and· may cause irreversible damage to Ihe·environmem a'ld to the health of workers and consumers. Some chemicals used in the clolhing and textiles industry have proved to be disruptive to rhe endocrine system Dr carcinogenic lil; others ean ini,iale asthma and allergies Dr cause serious .alterations in fertilily and neurological behaviour LI'. These toxins are present within the products we wear and use everyday LIS. Som e are biolagically persistent, degrade slowly and are widely spread via wind Dr water; their production and user phases generate CO, emissions that contribute to global warming, pollute water eflluents and create waste residues that do nOl biodegrade l16. REACH - the 'RegistraIion Evaluation and Authorization of Chemicals' - is an EU program to update and improve the currem legislalian an chemical subslances and regulate their rranufacture, import, mar'æting and end USE'. The EU began chemicallegislalion in 1979 wilh a safely test for new chemicals. However, an exemption was made for all chemicals aiready on lhe markel by Seplember 1981, There are about 30,000 of these 'existing chemicals" on the market loday. The REACH program is designed lO ensure lhal chemicals are safe for hurran health and the environmenl. It will make . no distinction between "new" and "existing' substances and will collen information on, analyse and register all indusuial chemicals l17. A nnal decision aboulll">e REACH progl arnmewill be taken by the EU by Ihe end of 2006" 8 and lhe legislalion is expecteå to be applied from 2008 onwards. SCENARIO ANALYSIS -Innuence af Government decisions on the sector ~ .. .~...- , " . Jo'; .., ':~' ,~'-. : . ',l: . ". -, . employed in the sector. However, freer trade ean give developing countries more opportunities for growth, at least when protective measures such as the USA colton subsidy are banned. fraction of exports. Furthermore, freer trade mayaiso lead to opportunistic and rapid shifts in production orders between companies and locations, increasing the vulnerability of the many temporary workers CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILlTY: SMOKE-SCREEN OR PRACTICAL REALlTY Globali~ation of clothing and textiles production has rr.ade it more difficult to regulate standards with regard Io labour conditiom and environrr.emal impam through a 'single country policy' as companies are increasingly sourcing from many differeni overseas suppliers. ThI" developmenl of Corporate Social Responsibility (CSR) programmes in developed countries has occurred in response to increasing consumer interest in social and environmental impacts of business activities wherever they opera te in Ihe world. The importance of CSR has also been promoted by groups such as ThI" Corporate Responsibility Coalition (CORE)"'. garment induitry that has been recogni~ed as an ethical sourcing supplier 110 Ul. • Studiesandcampalgns by International organisationsand NGOs such as Oxfam and the Clean Clothes Campaign L" have been irnportant drivers in promoting CSR codes of conduct in the sector. Buyer initiatives and conSUfl"'er concern have also increased interest in "ethical fashion" and fair \fade u,. "A survey comrnissioned by Marks and Spencer revealed that almost a third of shoppers had put clothes back on the rails amid concerns about their origins_ It also found 78% of shoppers wanted to know "CSR covers a wide range of vOluntary business aClivities more about thI" way clothes were made, including the that improve thI" social and environmental performance use of chemicals and conditions in faClories producing of companies and sharpen their competitive edge" L2"Throughout thI" lextill" and apparel indusuy CSR practices the goods" '''_ CSR practice ean bl" put imo operation in many ways 'li: are increasingly recognised and supported by governmenl~ nationili and interniltional organi~ations, NGOs, retailers and , Work place eodes to protect workers rights for fair hours of work, pay, vacation ond siek leave, to increase diver5ity manufacturers. Some outstanding examples are: and opportun it y, to avoid discrimination and to ensure . , Governments: the AGOA (African growth and opportunity act)L" is a preferential duty-free access trade agreement signed between Sub-Saharan African and the USA. - Organisations: ThI" "Bette r Factories" agenda , Improved management systems for instance through increased stakeholder engagement, shared decision in Cambodia, implemented by the ILO (International Labour Organisation) working in collaboration with the government and their customers in Western countries aims IO create services, suPPOrt, monitor and report on working conditions, while at the same time enhancing quality and productivity l20L12. Another eXilmple of CSR iS thI" MFA-forum Lll programme in Bangladesh and making and employee involvement. • Business ethics through developing a consistent approach to legislation on social and environmental issues or by adopting standards (such as those of the Ethical Trading Initiative or SEDEX U6 the Supplier ethical Dat a exchangel. • Use of sustainable rdW materiais, products, technology Lesotho; working with thI" Ethical trade initiative LI', Fair and energy such as ((OPS that employ no pesticides or Labour Association, Social Accountability International have reduced need for water, use of materials made from and mhers L20 "'. renewable resources with 'alternative-green' substltuted , Buyers and retailers: Marks and Spencer through their 'Look behind thI" label' progIdm"', Gap lrie with il similar measure L20 and many other ETI members"!I are promoting CSR compiiance as a prereQuisite IO doing business with suppliers. Buyers assist suppliers by carrying out 'responsibie purchasing' in whieh they establish long term relationships, share risks L", identify suppliers areas of concern and corr.municate clea/ly their codes of conduct so 5uppliers can start working on their own solu\ions to address environmental ond social issues LlO. Mant.:facturers and suppliels in diffelent counllies like China"', Sri Lanka, Bangladesh, Moro~co. El Salvador and Le~otho's garfT'ent and textile sector, have addressed CSR as a strategy to strengthen their indusuycorrpetitiveness in the globalised world; especiaIly the Cambodia L12 62 safe working premises "". WELL DRESSED? chemicals Ll/ and the use of renewable energy. " TransportatiOn and waste management for instance, reducing waste by .improved design, or choosing materials that ean be recycled or are biodegradable. Improving environmental and social performance Abenerit of the opening-up of markets has been an increased global awareness of poor labour practices and environmentally damaging actions in som e parts af the global clothing and textiles industry. This awareness has in some cases led to development of newethical and environmental standards. Ecolabels, which aim to set environmental standards for produets assessed by governmental bodies, may in faet become the new trade barriers - whereby retailers and eonsumers in developed countries ean enforee standards on their suppliers. There is some concern that eco-Iabels could be used as unlair trade barriers, sinee the standards often favour the current standards of the imposing territory (for example the EU) and therefore give an advantage to internal produeers KlB. However, the opportunity to use sueh labels to bring about sodal and environmental improvement is attraetive - even though the change ·is likely to lead to higher consumer prices. The REACH legislation diseussed in the box is an example of a chemieals directive in the EU. At an industry level companies are inereasingly developing ethieal standards for good praetiee. They are at leas! partially driven by negative publicity and eampaigning and are eoneerned to ensure that realistie standards are aehieved in praetiee. Key points from the analysis of this theme From exploration of the impaets of 100% free trade we ean eonclude that: • For the three case study produets considered in this report, the struetures ol produetion would be largely unchanged by a move to unrestrieted trade. However, USA cotton would beeome signifieantly less competitive with the removal ol subsidies, and some raw materials for the earpet might be imported to the UK. • Removing subsidies will harm the competitiveness of USA eotton farming, in favour af countries sueh as India, China and Pakistan where it is possibie to create a vertieally integrated supply chain from eotton crop growing to sewing T-shirts .. This process is aiready well under way. • Unrestrieted free trade willlead to lower priees for UK consumers, provided the industry does not become so coneentrated that priee fixing is possible. • Unrestricted free trade was expected to be most harmful to less developed countries sue h as Bangladesh, where the clothing and textiles sector has been a major employer and a signifieant fraction of the country's export earnings. It seems difficult for developing countries to compete wlth China: despite similar low wages, the infrastructure and investment in China is greater and larger companies operate with same lavourable government support. Bangladesh proved the exception, being now one ol the leading global garment exporters. Freer trade may lead to freer flows ol information, creating awareness of social and environmental problems created by the clothing and textiles sector. SCENARIO ANALYSI5 -Innuence of Government decisions on the sector 1-·---:------ , l ! --~-. ~--_.~.- i i i 1 i ,l I II Gathering the threads I I i ..,I The price ol a f7 T-shirt bought in the UK is made up ol 22p af raw material (coltan), 33p ol produetion costs' in the USA in spinning yarn, 53p ol produetion costs in China Io knit and dye labric and asp af . produclion costs in China to cut and sew Ihe labric inlo a finished garrrent. I i I rI" ' • II I' .1I .' .-.':.! I I ,.~'. Each time a UK consumer buys a f7 T-shirt, they in effect receive a payment ol 6p Irom the gavernment ol the USA due Io coUon subsidies. i I "~;. :::~:.i., ;." ii Some counter-intuitive results emerged from the scenario analysis The scenario analysis was restricted to three case study products and used simplified measures to attempt to gain .1 , ... Ii a broad insight into the consequences I ! Having completed the four themes, we of possibie changes to the sector. attempt here to draw broader lessons from the focused analyses, Each one million T-shirts purchased in the UK has directly caused the employment ol 22 people in the USA in agriculture and yarn rnanulacture, 234 people in China in weaving and linishing and 57 people in UK reta il. The population ol the UK purchases approximately three billion garments per year equivalent to approximately 50 items per person. The raw material costs ol alinished garment are sufficiently small that much higher qualily raw material (or more expensive raw material produetion) could be used without significantly affecting retail prices. Despite the exit ol manufacturing in this sector from the UK, it remains economically signilicant because ol the size of clothing and textiles retailoperations. II every business in a supply chain takes the same profit margin, the final business (retail) will have the highest turnover and correspondingly the highest absolute profit. .. j. . ,.:'. In several analyses we have seen that measures af impact within the UK must worsen in order to make a global improvement. This is significant because the current foeus of UK policy an UK measures is likely to lead to globally bad decisions, unless the measures are corrected to include 'embedded' impaets. envir~nmental When a customer purehases a 250g collon T-shirt they must also in eflect purehase 1.7kg ol lossil lue I to provide electrieity lor washing, drying and ironing. This will be released to air as 4kg of cal emissions. During the period ol owning the T-shirt, 125g of detergent wil! be sent to waste water processing, In disposing ol the T-shirt, il it is incinerated, it will be reduced to 3g ash and the fossil luel willieave lOg ash but these are smal! components of a total ol 450g af wasle sent to landfill, whieh is made up ol primarily mining wasle generated during extraction ol the lossil lue!. WELL DRESSED? Fast fashion lea ds to last landlill. Volumes of clothing purchased have increased by around one third in the pas t five years and a weight af clothing and textile equivalent to approximately three-quarters of purchases is buried in land-lill in the UK each year. There has been almost no technology innovation in textiles recycling since the demise ol the 'shoddy trade'. The shoddy process carded used textiles into short fibres by tearing, but there is great scope for invention ol novel recycling proces ses that aim to extract longer fibres. Is our quantitative analysis realistic? The environmental indicators ol the analysis were calculated using Life Cyde Analysis (LCA) - which is the internationally accepted tool for this type ol calculation. A widely known problem with LCA is that it is only leasibie il boundaries are 'drawn' around the problem being investigated, in order to provide a tractable problem. Such boundaries generally attempt to indude all direct inputs to a produet but exclude indirect inputs such as capital equipment and infrastructure. Estimates af how much this leads to under-prediction ol impacts varies, but can be as high as 50% in some cases. So, the absolute values predicted in the LCA will be only partially accurate, but their relative accuracy - between scenarios where the boundary conditions are constant - should be high. Wehave chosen to usethree key indicators in our LCA related to the Danish EDIP methodology: climate change (measured in thousand tonnes of C02 equivalent); waste volume (in thousand tonnes); an aggregate 'environmental index' representing the combined effect ol ozone depletion, acidification (acid rain), nutrient enrichment (algae growth and can cause fish death) and photochemical ozone formation (smog). We could have chosen other LCA methodologies but selected the EDIP methodology because extensive textile related data sets were ava ila ble using this method in the GaBiEDIP soltware package. We could also have decided to ind ude detailed lile cyde analysis ol the use ol resources like oil, iran and aluminium ete. ar induded other indicators like land-use but decided to limit the analysis and presentation ol results to only Ihree indicators lor reasons af simplicity. Climate change and waste were selected as key indieators because they have become com mon in the public domain in recent years. We also deeided to create and use an aggregate 'environmental index' even though it is not direetly recommended in Ihe EDIP methodology. Beeause we are using the "Person Equivalent Targeted" (PET) unil for all the contributions to this indieator this is in principal mathematieally correel and enables us to repart major environmental changes in a more simple way. Two issues arise in the very simple economic model used to predict macro-economic effects of the scenarios. Firstly, the analysis assumes that activity ean be brought in and out of the UK independently ol other activity there. In laet, most economists would describe the UK as having "Full employment" - so creation ol clothing and textiles jobs in the UK would be possibie only by replacing jobs in another sector. II this is the case, the analysis over predicts any positive changes to GNI - as the jobs are substitutes not new jobs. However, we have assumed that the jobs created would typically be relative ly low skilled and that there is surplus labour in the UK lor such tasks. Secondly, many economists would want to include a "multiplier effect" lor predictions of GNI: someone who used to be unemployed but is now employed will spend their income, mainly within the country, which will in turn create new jobs and new national income. The difficulty of this type of analysis is Io predicl which multiplying factor to use. We have chosen here to ignore il. Dur social analysis has included a numerical prediction af employment and same qualitative discussion based an differences between countries. Naturally, the social consequences ol any change in a production system are widespread, so much other discussion could be included. However, despite extensive discussion and reading, we were unable to lind other numerical measures ol social effects to include in our numerical predictions. i .,1 ,! i ,..i. 'i I - .1 "j ! I " ! .i ..~ I .: .. ,:.:...-- I j I' . I. .... . ~-: ::.: : I! ean we extrapolate to other produets in the sector? "' ... :' " The key results from the environmental analysis af the different products have been summarised by identifying within the product life cyde a dominant phase (raw material, production, use, disposal) where a given impact was most prominent. The success of various responses depends on how well they address this dominant ph ase and the likely cost impactol the response. This insight will spread across the sector - and to other sectors - as a means to identify where changes should be sought and applied. Many other mate ria Is and sources ol material could have been considered. For instance, we have chosen to examine cotton grown in the USA - which is typieally among the best quality - but could have chosen cotton from Egypt ar Uzbekistan. This would have changed our absolute numerical predictions ol impaets, but had little elleet an their relative proportions. All ol the produets in our case studies were made enlirely Irom pure yarns. Mixed malerial produets made Irom multi-libre yarns are more complex to SCENARIO ANALYSIS - Gathering the threads I I ., iI '. ! ii . ,I I II ...... j I l r II i '-- lJ',j _ _ _ o . ,". - _. - .--_.- ~ , : analyse, although again the approach of identifying key phases would be relevant. However, recycling such produets would probably not be possibie - due to the high costs of separating materiais. 66 WELL DRESSED? CONCLUSIONS Weaving a new future We've used the mass balance study to understand the supply of the UK's demand for clothing and textiles and the scenario analyses to show how changes in the way they are produced and used might affect the triple bottom line of sustainability. Now we can draw together the lessons learnt from these specific studies. o Extend the life of clothing and textile produets through repair. o Dispose ol used clothing and textiles through recyding businesses who would return them for second-hand sale wherever possible, but otherwise extract and rE'cycle the yarn or libres. How should we build a more sustainable future for clothing and textiles in the UK? If UK consumers chose Io behave in this way, both government and business would follow their behaviour and provide the services and lunetions Ihey demanded. A common thread through the scenario analyses has been the importance of the consumer in creating change in the sector. The mass balancE' study showed that three quarters of the flow o; clothing and textiles into the UK is lor domestic use, so the simplest action that would reduce the environmental impact ol the sector would be for UK consumers to reduce the weight ol elothing and textiles they purehase each year. For many of the specific options for change considered in the scenario analysis, we have also seen that they would develop more rapidly if driven by consumer demand. What are the barriers to this behaviour? Accordingly, we ean now propose a model ol "ideal consumer behaviour" that would drive beneficial environmental change in the sector. Almost certainly, at the time of writing, this behaviour would appeal to only a small minority of UK consumers and would have economic and social disadvantages elsewhere. So, having proposed our 'ideal consumer' we ean then look at the barriers that op pose change and a means by which beneficial change could be brought aboul. Apart from consumer inertia' there are several reasons why the 'ideal' behaviour described above is not curren!. Barriers associated with consumer choices include: o In a wealthy society, clothing and textiles are bought as much for fashion as for function, and the desire to appear fashionable promotes purchase of products before the end of their naturaiIife. o Longer lasting clothes made with environmental and social responsibility will cost more than those made without such consideration. o UK consumers do not necessarily recognise the connection between their purchase and use of clothing and textiles and their environmental and social eonsequences. o The benelit of the 'ideal' behaviour depends on collective not individual behaviour but it is much more difficult to create a ma55 changed of direetion than to motivate a few pioneers. What would the 'ideal' consumer do? In order to promote the best enVlronmental and social performance ol the supply of clothing and textiles. an "ideal" UK consumer would: 68 o Buy second-hand clothing and textiles where possible. o Buy fewer but longer lasting garments and textile products. o When buying new produets, choose those made with least energy and least toxic emissions. o Only buy products made by workers paid acredible living wage with reasonable employment rights and condilions o Lease clothes that would otherwise not be worn to the end of their naturaiIife. o Wash clothes less often, at lower temperatures and using eco-detergents, hang-dry them and avoid ironing where possible. Well ORESSEO? Barriers associated with economic forces and government policy include: o Reducing the rate of new clothing purchase would reduce the profitability of all businesses operating in the supply chain, reduce the national income of their host countries and reduce the number of people employed by the sector. • UK government policy on the environment (and that of many other western governments) is focused on emissions within our own country. We have seen in sever al scenarios that this focus will lead to decisions thaI worsen global environmental impacls. Domeslic policy must take account of 'embedded emissions' driven by UK consumption but occurring elsewhere. Barriers associated with technology and in Irastructure include: o Repair is currently an expensive service in the UK. ThI':' rapid rise ol 'last lashion' in the past live years has increased the Ilow ol mate ria I in the sector, but with the expectation that garments will be worn lewer times before disposal. These garments may be less easy to repair than higher Quality products. • We generally wash clothes in order to 'freshen' them (remove odour) rather than to remove stains, but do not have a 'freshening' proces s other than washing - which is necessary for stain removal. • Onlyaround' 5% of disposed clothing and textiles in the UK is collected for reuse and recycling at present, partly due to the relative ease of placing used clothing in a general rubbish bin rather than in Cl clothes bank. • Sale of second-hand clothing in the UK is limited, partly due to the high cost of sorting collected clothing. • Since the decline of the 'shoddy trade', almost no fibre recycling occurs in the UK and there has been virtually no technology innovation in this area for 200 years. How might the barriers to change be overcome? The lour major stakeholder groups that ean inlluence change in this sector are consumers, government. business (primarily retailers in the UK) and" information providers" (educators, campaigners, journalists and academics). Rather than trying to provide a prescriptive menu of actions for each group, we propose here a set of actions which would support a move towards the ideal consumer behaviour: • For consumers, the motivation to take purchasing decisions based on environmental and social concerns is complex - as the consequences ol an individual purchasing decision are relatively smal! and also apparently remote. Consumer education is therelore vital - to ensure that lact based information on the individual impacts ol a product are made clearly available and then to support consumer understanding of the consequences of this information. Eco-Iabels are a step towards this goal - and development of well grounded information through eco-Iabels is a necessary step. However, in addition, consumers need support in understanding the link between a product's hidden use ol resources and its conseQuent harmful impact - as seen dramatieally in the Aral Sea, or as predicted with global warming. Sueh education cal) be lunded by government, promoted by business and driven further by campaigners and educators. • The complex set ol interactions which eontribute to 'fashion leadership' - by which certain styles are seen to be current - could actively promote durability as a component of fashion. The idea of 'design classics' is well understood and many of the cydes of fashion return to styles of the past. Increased emphasis on durable style would support consumers in moving towards purchase of fewer higher quality and longer lasting produets. • Halving the flow of existing produets purchased in the UK would directly halve the employment and ineome generated by the sector. However, raw material eosts in this sector are proportionately low, so if half the material mass was used to create half the eunent number of products, with higher qua lity material inputs and double the labour input for each item, the sector could halve its material flow without economic 1055 - provided consumers are prepared to pay a higher price for a produet that lasts twice as long. • New business models with growth in profit decoupled from inereased material flow are possibie where consumers pay for services - such as repair, novel coatings, other maintenance services, remanufacturing or 'fashion upgrades' - rather than for purchase of new 'virgin' material. 'Closed-Ioop' business models in whieh retailers take back end of life clothing, for instance, could promote fibre reclamation and so reduce demand for new materiais. • Clothing repair has largely disappeared in the UK, but could be actively developed: businesses could promote garments 'designed for repair' with new profit streams from repair kits or spare parts rather than new sales (as happens in the car market); new technologies could support rapid repair, to reduce the high labour cost ol manual operations; new joining techniQues could facilitate rapid removal and replacement of damaged components or sections. • There is great scope for technology development to support a move to reduced impact: new means to freshen clothes without washing would be advantageous; technology for sorting used clothing would overcome the high labour cost of this operation in the UK; fibre recycling technology has had relat,vely littie atiention in 200 years and has significant scope - both for extracting fibres with jess shortening and for fibre separation from blended produets; ongoing development of detergents will allow further reductions in wash temperatures; novel coatings and smart functions may support increased produet life and reduced need for care in use, although they mayaiso impede material recycling; new longer lasting fibres would support durability. CONCLUSIONS • The infrastructure of clothing collection could be greatly improved - domestic waste sorting, which is growing in the UK, could allow separate collection of used clothing and textiles (as increasingly happens with glass and paper) • An eeo-tax on new product purChase could be used IO slow Ihe growing rate of material flow in the sector and fund development of technology, infrastructure and services for clothing and textiles recyding . • Legislation could be used to outlaw specific undesirable components - sueh as particular toxie chemicals, but this would be diffieult to impose on imports due to the eomplex range of chemieals involved. • The UK's involvement in negotiating international agreements on trade could be used to promote environmental and social responsibility in supplier countries, while fairly acknowfedging the economic consequences of imposing improved behaviour on otherwise cheap suppliers. The key to change remains the behaviour of the mass of UK consumers (and voters) so the role of edueators and campaigners in raising awareness of the consequences of consumer choices is central to driving change. Have we learnt anything about other sectors? In the introduetion, it was mentioned that Ihis report is - as far as we know - a first attempt to lake such a broad view of a complete sector. Having done so, can we make recommendalions aboul how to perform a similar study in other seclors) The report concludes wilh two brief responses Io this question. Firstly, il we were to apply a sim ila r approach Io another sector, could we take any short-culs? Secondly, even without a detailed study, ean we prediet Ihe changes mosl likely to have a signilicant influence and anticipate responses to their economic consequences? A guide to analysing change in another sector The approach taken in this report has been to consider representative case study products and predict the 'triple bottom line' consequences ol change in Iheir delivery. In summary, our approach was: • Identify the com position of Ihe seclor - the various companies and other sectors required for it to lunction - and understand the flow ol materials and services through it. • Use a Delphi study to understand the evolution of the sector - why the current production structure has emerged. • Propose three representative case study produets and gather data about their current production. • Develop, from expert input, candidate scenarios for future forms of the sector, grouped in the themes: production struCiure, consumer influence, innovation, government influence. • Complete an environmental, ec'onomic and social assessment of the consequences of each scenario lor som e ol the case study products. • Create a draft report on the scenario analysis and circulate it to stakeholders for leedback. Broadly this approach appears to have met our needs and we would recommend It. However, we ean also anticipate some ways to simplify our approach: • In this report we predicted the environmental consequences of each delivery mechanism through detailed life cycle analysis. This is arduous, and in some cases almost impossible, where data on the composition of complex chemicals is unavailable. In faet, the main use we have made olthe life cyde analysis has been to identify the major impacts ol the product and to specily in which phase ol the life eyde (material, produetion, distribution, use, disposal) they OCCJr. The first ol these uses could 70 WELL DRESSED? probably be achieved through a sector expert - ab le to identify major environmental impacts for any produet. The second, ean then be aehieved by a simphfied analysis - once the dominant life cycle phase has been identified, this directs the search for relevant ehanges. • The Delphi study approach to understanding the forces aeting on the sector and its consequences, proved arduous. A similar quality af information could probably have been achieved more simply in informal discussion with a panel of sector experts - provided a suitably representative panel was gathered. • We received extremely valuable feedback from many experts across the sector on the dralt of this report. In retrospeet, thi s is a crucial phase of the work - as the highest qualily information is ava ila ble in reaction to an analysis of the sector, which may challenge existing preconceptions. This component of the work could usefully have occurred earlier. Anticipating the recommendations The environmental impaet of any seetor will be reduced if the flow of material within it is reduced, bul this may be economically harm fuL For a particular produet. its environmentaJ impacts are likely Io be predominantly associated with particular phases of its life cyde, so efficiency or substitution should be sought in this phase. In both cases, change would oceur if driven by consumer (voter) behaviour, but even without this driver, it is possibie to find means to overcome economic disincenlives. The figure summarises the solutions we have expJored in this report - and in conduding the re port, we hope that this will serve as inspiration for those looking for bene/icial change in otrer sectors. REDU~TIOri .":IN FLOW EFFICIENCY GAINS ,~" .,i:" ,-:.1.; '. .., CiJstomer' support Nl'td Io, d~a, inlolllia,ion an produil !Material Ubltilute alternative matetiaJl ~ Natural inltead ol IReduce ule ol auxil~ries Iman-made milerials i . . . .impd{ts, eduralilin IO Ihlk Ihis .:. ': inlorma:ionlolla,mfulcOllleqlllncesaoo . . suppon devriopmem ol mlle(,rÆ aistribution ocalise production Tarifu, sublidies !M5.iJ:Ilo~Im:I9Y.butl~~"f.m"l2 U":tf ~t .tilcn.:.fo, bi.!1,,*.. rn.. ;~·itJ ~ ..=!" (;c.~ :t,«~~ ~fIt: !i=;(J! ~ I RedIKed impact lauxiIiaries U ({o-c~m s · Clcnooø.oi~ U'~"l · !.·lst!'1 ... N.~~ bu~in.ess models ReV/nut from iidMd value sMei (such dl p!odUCI hle ffillllion raihtr illm salts(rOffi new Olale!iakl and quotas :. ~ ;w.:~-.;Y' Ul.tl.'r-rt!. :JctnXtC ,,~,d! 1r.~liIbt.!I I • ·1T8 .. IIfktt:rel.!~1I or,,~i::sbr.Ø'I ~!'!,) 1h::U:l '.vq: SmaI1 functions Htf'.(o.'.t~ U 1r-':J!~IJQI(:SIT:n:-~~ \ .. ~; ''';,' , ~econd~~and pu.~th-a~es Oir~1 redul:lilns in maletial flow, . ,Wlth bu\lOe\lopøortUMj (Ol addt'd -.' __-I'alulpltlllor{':ail OtpeitdsOR -• -(05I-eH~liYe(cfu:Ii:Jnand lO,ting 'f'!i~D:hw:llllit ;.:"·i· E_c~~tax .:~> ,. ., Jai~ Iil'wm,;,a-ial ploduu; {buld bl .. , used IO fund developmenl ol malenal . ' .. rl-Ultl~~Il9!ogy and bu~esl ' ~':'i,~··. ..' ~~::~' . - :~..~ ~ CONClU510NS Footnotes THE WORLD OF CLOTHING AND TEXTILES Al .•.. MakI' trade Fair and Oxfam International; 2004, 'Trading away your rights', women working in global supply chains. www.labourbehind:helabel.org/imageslpof/low-costretailers- 070706.pdf A 10 Key note (2006)'Clothrng & Footwear Industry Market Review' . W\'Vw.agribusinessaccountability.org A2 Oxfam International, 30 Oxfam Bnefing Paper 2002 "Cultivating Poverty", the Impact ol Cotton Subsldies on Africa www.maketradefair.com A3 A t t Oxfam, September 2005 "ThI' impact ol thI' second-hand c10thing !Tade on developing countrie,' Sally Baden and Catherine Barber. ILO (lnter~ational Labour Oflice) Global Employme~t Trends Brief, January 2006. www.ilo.org www.ilo.org/public/english/employment/siratldownloadl geib06en.pdf A4 www.marketresearch.com/productldisplay.asp?produetid= t257561&g=1 International Labour Organilation, Geneva, 2005 "Promoting fair globalilation in textiles and clo;hing in a post-MFA environment" (12) Report for discussion at thI' Tnpartite Meeting on Promoting Fair Globalization in Textiles and Clothing in a POSI - MFA Environment A5 IGTN International Gender and trade Network, January 2006 "The outcome of Hong Kong: Refletitute ollabour studies is an association ol trade union lederations whose loeus is :0 promo:e workers rights to achieve a democratic society www.greenpeace.org/raw/conlent/inlernationallpress/ reportstsarer-chemicals-withtn·reach.pdf www.bils-bd.org/research.hlml liS The International Chemical Secretariat, CHEMSEC , "What L6 National Garments Workers Federation (NGWF) is a countrywide Trade Union Federation whose aim is to support and unite the garment workers to stand for their fights. we need from REACH, views on the proposal ior a new ehemicallegislation within the EU" , January 2005. The report gives an overview of same companies like H&M and Marks and Spencer oi their opinion about the new proposed legislation and business benefits within REACH. www.nadir.org/nadir/initiativ/agp/s26/banglad/#cond L7 Labour behind the label: Is the representative ol the Clean Clothes Campaign CCC in the UK. An NGO that supports garment workers worldwide to improve work ing conditions. LBL have published several action> taken by workers in demand of their righ,s. Bulletin 23: 'Demand righ,s and respect for UK homeworkers '. Bulletin 25: 'Tragedy in Bangladesh'. Describes the factory disaster, that took plaee in Bangladesh and the wnditions of the workers. Bulle;in 26: 'Low cost. high price' Describes why low cost retailers like io source from Bangladesh. www.labourbehindlhelabel.org LB Emerging Texti1es. 'Bangladesh clothing expom hit by ~iolent proten', 24 May 2006. This report describes violent protests in the clmhing inoumy in Bangaldesh. These have caused concern amongst US and EU large cliems. wwwchemsec.org/documemslWhat%20we%20need%2 Ofrom%10REACH.pdf 1I6 Friends ol the Earth, "Saler Chernicals, What are the health threais?" This article claim that the risks of some chemlCals are still not known and gives an explanation oi SOMe which acc~mulale in :he human body. ., .. .. www.foe.co.ukicampaigns/saler_chemicals L17 The International Chemical 5ecretariat, CHEMSEC . "Surviving REACH, a guide for companies ;hat use chernicals· Gotemburg 2005. The report is a guide that gives an overall explanation of REACH "RegistraIion Evaluation and Authorizaiion of Chemrcals" in which companies are persuaded thai the program will be a winwin com prom ise. The report was used to obtain specilic information an the (Urrem legislation on chemicals and to learn how companies will join and work with REACH in the near future. The International Chemical5ecretariat (Chemsec) is a not-for-profit organisation dedicated to work towards a toxie free environmem. tt is a cooperaiive forrned by S5NC, WWF, FoE and Faitbiologerna. www.ase.lufts.edu/gdae/Pubslrp/SurvivingReaeh.pdl www.emergingtexiiles.com/ www.chemsec.org L9 Ethical Trading Initiative (ETI) pres> release, B June 2006. Bangladesh Garment protests a 'wake up call'. The Ethical TIading Initiative is an associalion of emerprises, NGOs and trade unions thai has been working to improve labour conditions in the Bangladesh clOlhing and textiles sector for over a year. www.e:hicaltrade.org/ lI0 ILRF: International Labour Rights Fund is dedicated to support workers to achieve bener labour conditions in developing coumries. www.laborrights.org "Bangladesh Garment workers to stage fresh prmest for wage hrkes". Agence France Presse, June 19, 2006. lI8 REACH, European Commission. Official site ol the European Commission which describes the "Regimation Evaluation and Authorization of Chernicals" (REACH) proposals and follow-up. ee.europa.euienvironment/chemicals/reachlreach_intro. htm 1I9 CORE (The Corporate Responsibility Coahtion) was set up in 2001 to represent over t 20 ,takeholders including eharities, NGOs, laeal councillors, member s of the UK and EU parliament. They sland for contributing to a sustainable world by encouraging companies to have a balanceci drive for proIlt, interest in the community and respect for social and environmental rights. www.corporaie-responsibility.orgl Lil "World Textile Chemicals to 2006 - Market Size, Market Share, Markel Leaders, Demand Forecasl, Sales, Company P'ofi!es, Market Rf?Search, Industry Trends". The report presents historical and economic data aboUI the chemical indLstry ard iorecast to 2006. www.bharatbook.com/ ll2 Greenpeaee," Moda sin toxicos, lor a future Iree ol harmlul chernicals", June 2006. The report explains which chemicals are behind our garmems and in what ways they are harm~ul to us and the environneent. It also publishes the interviews made to Mango and Camper. UO FIAS, 'Lesotho corporaie social rf?Sponsibility (CSR) in lesotho's apparel Sector', discussion drafr, March 2006. FIAS is a joint service of lhe International Finance Corporation and the World Bark. www.accountabiliiy.org.uk/mfa_forum/docsltesotho_csr_ report.pdf L21 AGOA success "ories June, 1006. Descripiion of how AGOA has obtain resulis for the Te,tile and apparel ondus;ry in Lesotho, Ghana, Ethiopia, Kenya and mhers. www.agoa.gov/ www.greenpeace.es l13 "Chernicals and health in humans" WWF, May 2003. This report gives a brief explanation ot the ir'l'pacts ol eurrent hazardous Man-Made cherrieals, to hUMan health and the environment . www.wwl.Org.uk/filelibrary/pdf/chinhumans.pdl L14 Greenpeace. "Sater Chemicals within REACH, using the substitution principle to drive green chemistry", february 2005. This repon look s at ,he Substitution ol Chemicals within the REACH legislaiion. Case studies of successful substitution of chernicals, such as brominated flame retardams (SfRs) and alternatives to dry cleaning, are presented. I. also gives a review af the eflorts of SOr.le retailers :0 achieve chemical subsmution. l22 International Labour Organization (ILO), "PromOiing Fair Globalization in Textiles and Clothing in a Posl-MFA Environment" Geneva Z005, page 26. l23 The MFA forum is 3 group of brands and retailers, international institutions, trade unions and NGOs, constituled in 2004. This collaborative approach promotes better understandIng and addresses the implicattons of the end af the Mf A, in parttcular lor workers and communities in vulnerable countries. www.mla-forum.netl L1d Eli briefing papers "5hapong a new agenda". www.ethical trade.orgllllibI200S/05/eticoni/index.shtml FOOTNOTES -- L25 ComMark Irust is a South Afriean iniliative eSlablished in 2003 with funding from the UK's Depanment for Inlernational Developmenl (DFID) promoling the reduction of poverty by improving polieies and business frameworks in thI' iexliles and apparel. lourism and agribusine,s seetors. www.commark.orgloageslDeiault.asp?Seelion ID.l 03 L26 Gap ine. CSR. GAP programmes regaroing CSR and related IO elhieal soureing, minimizing Iheir impact to the environment and eommunily involvement. www.gapine.eom/publie/SoeiaIResponsibility/soeialres. shtml L27 Marks and Spencer "Look behind thI' label" program, 2006. www2.marksandspenceLcom/lhecompany/trustyour_ mandsldurability.shtml L28 Ethieal trade initiative (ETI). The ETI members lisl ind udes labels such as Gap ine., M&S, Inditex, Levi Strauss & Co, Monsoon and Next, that are applying CSR eodes of conduet Io their business. www.ethieallrade.orgIZlabte.ilwho/membllisl.shlml L29 Responsibie Purchasing, "8uying matters, consultation: sourcing lairly from developing coumries", February 2006. Elements of responsibie pure hase are analysed in relation Io social concerns. Indicators are suggested for buyers and suppliers in eotton agrieulture and garment s('(tors. www.responsiblepurehasing.org UO Clothing adornmenl Co. LId .. Chinas Suppliers conlerence 2005. "Social Compiianc!' case study", Shanghai Changjiang. Th,s case study descnbes a Chinese company and its pathway to CSR comphance. www.verire.orglrelalaIShanghai%20CJ%20CaseO/020StUdy _web.pdf Ul Labour behind Ihe Label and TUe. "Sweet FA? FOOlball associalions, workers' righis and thI' World Cup', June 2006. www.eleandothes.org L32 Oxfam International and Make Trade Fair, 'Stilehed Up, how rieh counlry protectionism in textiles and elolhing !rade prevents poverty alleviation', Oxlam briefing paper, Aoril2001! LB AecounlAbility and The Nallonal Consumer Couneil (NNC) repori, by Maya Forstaler and Jeannelle OestseheageL "Whal Assures Consumers'" July 2006. L34 BBC News. "M&S set tO launeh Fair-trade range". Monday, 30 January 2006. This articles desaibes consumers demands eoneerning where iheir elolhes are sourced from? news.bbe.eo.ukl L35 Marks and Spencer, "Corporaie Responsibility Repon 2006". www2.marksardspeneer.eomJ L36 SEDEX (Supplier Ethieal Daia Exchange) data system whieh allows supphes to share assessmenl information with Iheir euSlomers in a cosl·elfeelive way. www.sedex.org.uk/ L37 Greenpeaee, 'Moda sin loxicos, for a future free of harmful Chemieals', June 2006. Information aboUI Ihe ehemieals used in Ihe ;extile and clolhing indus try, Iheir eftec IS on human heal:h and claims :hey ean be replaeed by other kinds of ehemieals. www.greenpeace.orgJespanalreporlslmoda-sin-l-xlCoS 78 WELL DRESSED? FOOTNOTES Acknowledgements STEERING COMMITIEE Mike Barry Pele, Jones David Ae,on-Thomas Mark! &- Spenw Biffa Fo,um fo, Ihe fUlu,e RECYCLlNG Garlh Wa,d Hig.' Hanger Alan Wheel .. lerry Ralph Ma,ia (henowelh Kelly O'(onnor M,"hew lipper Sital Haria Sal.alion Army Irading (o lid Kelltling ltxtlleslld IRA (lUl ile Recycling Assodalion} lerimpu haid (le'til. Recycling for Aid And International Developmentl Iraid {Tellile Recycling lor Aid And Inte,nalional Developmentl Niri, Nonwovenslnno,alion & Research Instilule lid Ni,i, Nonwovenslnno.allon & Research Instilute lId Sa,' UK lid MANUFACTURERS"SUPPLlERS Geolf (ollins Richard Golonko Elilabelh Harper (reile Harari-Alle Dave Haydok Ih.lma Finneg,n J,mps Sulden Bill Radburn Bill Walerhouse Sirin Wood Rene Koening John Murphy Mallo Poddine lenling AG Roaches International LID HDaw,on Sans &- (o lee tIa UK lid Mudpie Design Mudpi. Oelign JohnstonI ol Elgin John Holdrn & Son, lrehni,,1 Tnllles Bulmel & lumb Group ltd Paragon Iporrswear Sulwlld (iba Spreialty (hemi,,11 plc S,ntoni leamlmwo,ld INNOVATION R&D /TECHNOLOGY lUll Walter Anton luik.n Martin Rupp UII. Schu.tte Relia Moffino MilCo SeII, Oa.id Raitl lan Jontl lania S"lia 10lg van der Meij Jo, NOle/mans EUlalu (European Appar.l& lutil. OrganIlalion) INO Sci.net and Induslry Hoh.nst.in IRltiMel MoII SIRI Associnione Italiana di Robotica e AUlomalione Gr.do Zello Space SRl EUlop"n Space Agency IWlltd O'Appolonia S.p.A. Stork Oigitallmaglng B.Y. Stork Oigitallmaging B.Y. NGO'S Judith (ondor-Vidal Elizabeth Salt.. G,een Mark Strutt lil Kilk Katharine MiII Miriam Neale Sign. Qvergaard Jensen lamsin lejeune Ira ding 101 OnelopmeallFAT WWF World Wildlile Fund Gltenpuce ETI (Ethical lrade Initiali.e) Gre.npu(. Belgium Institute af Social and Elhiul Ac(OUnlability Institute ofSocial and Ethiul Ac(ountability Hhlul fashion fOlum ACADEMIA (helle, (oll.ge of All and Design Nollingham 8usin.ss School (avendish l,bo'alo'y, UnlvtlSlly af (amb,idge (helsea (ollege of A,I and Delign Engineering Design (enler, Uni.ellily ol (amb'idge Maria Guadalupe De Aguero Unimlldad Ibe,oame,icana Joeelyn Prober I Bi,mingham Businels Ichool Teito Univmily, Japan Kohei WaUnabe Unimlily ol (amb'idge Ken Ing'am Sophie ( ..han Univeriily ol (amb'idge Amanda Wycherley Uni,milY ofCambridge katherine love II Uninrsily ofCambridge Rebm Earley lynn O,bollow Eugene M. Te,enlje. Cim ROle Claudia [cken , -- "". .. ECO"DESIGNERS Kale Goldlwollhy louise Kama,a (yndl Rholdes Annie She,bu,ne P'itiVeja Eco-designer Eco-designe, Anti-Apathy, Worn agaln Annie Iherbu,ne Inlile designe, COTTON Simon Ferrigno Damien Sanfilippo Gary Rainu Kim S. Kit(hlngl Malk MfS\ura Organic E,change PAN (Pesticide Action Nelwork UK) (ollon Incorpo'ated (otton Incorpo,al.d (otton Incorporattd HEMP Sue Riddlmone [millyStoll BioRegional O.velopmenl Group BioRegional D.velopment Group WOOL Kathryn Purson (hrillhi.IlY Pet .. Ackoyd (arol. Palombo Henrik Kutlnel Mamna Dlcilowsh - - .... Woolmark (ompany Woolmark (ompany BWHC (British Woollulile fIpolI (orporalion} BWlE( (B,itish Wool Tutile flport (olporation) IWTO (Inwnalional I... il. Wool Organililion) IWTD (lnt.rnational I.. tile WODI OlganiUlion) RETAILERS Graham P. Burdrn Phil PmerlOn David Mallinson lan Marrll Joanne Poynor " M.. ks & Sp.nm Marks & Ip.neer Marks & Sp..cer Marh & Spencer Nextplc " ... " . . ....... -_:.,;' MEDIA Josephine (ollins Janet Prelcoll O/apm fashion and Fabrics Editor 0,,; -' ... ".~.~ .- 0.'; .~. :'" . -' .. . :: :. .. OTHER (ONSULTANTS Derek McKrlvey Ri(hard HOllo(k, Kate fletcher lydia la,in Soto Robert Franck Eleni Paldekl-(Iew.r Oyring, linishing & printing spr(ialist Univmityol 801l0n [(o ·d.,ign (onsultant - filhion and lulif.1 Aleloltex (l.,I. FIl, fRSA, Ral.. Eu,opean lid lucy Shea Maria Varbm-Daley Jim Smil h Adam Manl.1 K.n Watson Slephen J Slater Ni(holal J Morley Kalie Oe'9an Futma IUlllinability (ommuni(ation,ltd BSI (British Ilandaldllnllilution) 8S1 (Brit is h Slandards InsliMion} BAl( {81itilh Apparellextil. (onl.dmlion} fashion IndustlY forum Oakdene Hollins Oakd.ne Hollins Oakdene Hollinl ... .- 0 '0 " . .~ :'~ . ...... Published by Institule for Manufacturing Universily of Cambridge Mill Lane Cambridge CB2 , RX United Kingdom www.ifm.eng .cam.ac.uk ISBN ' ·902546-52· 0 ---~ 3. september 2007 ERHVERVS- OG SliLSKA8SSTYRELSEN /4 SEP. 2007 000079 THO Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lars Hammer-Jespersen Kampmannsgade 1 1780 København V Om Fællesejes muligheder for uddeling til litra E-formålet i formålsbestemmelsen i § 2 Fællesejes vedtægter Tak for telefonsamtalen den 28. august 2007. I tilslutning hertil kan oplyses: Henvendelserne kommer fra 2 selskaber i USA, nemlig U'SAgain, LLC og U'SAgain (2000), . LLC:- Om U'SAaain. LLC kan oclvses: Selskabets navn: Registrering: Type: Main Office: U'SAgain, LLC U'SAgain, LLC was incorporated in Delaware, USA on May 6, 1999. Limited Liability Company U'SAgain, LLC 1555 W Hawthorne Ln, 4W West Chicago, IL 60185 USA Registered address: United Corporate Services, 15 East North Street, Dover, Delaware 19901, USA Aktionærer: TS Recycling, Inc 1555 W Hawthorne Ln, 4W West Chicago, IL 60185 65% Janice Bostic ON558 Marks Place Geneva, IL 60134 25% Mattias Wallander ON558 Marks Place Geneva, IL 60134 10% Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Board of Directors: Janice Bostic President, Director Mattias Wallander Director . Poul L Joergensen Director Om U'SAaain (2000), LLC kan oolvses: Selskabets navn: Registrering: Type: Main Office: U'SAgain (2000), LLC U'SAgain (2000), LLC was ineorporated in Delaware, USA in 2000. Limited Liability Company U'SAgain (2000), LLC 327 Walnut Avenue, Bronx NY 10454, USA Registered address: 1013 Centre Road, Wilmington, Delaware 19805, USA Aktionærer: Board of Direetors: TS Recycling, Ine 1555 W Hawthorne Ln, 4W West Chicago, IL 60185 81% Poul L.Joergensen 935 Buckhorn East, Atlanta, GA 30350, USA 10 % Boerge Dethlefsen 935 Buckhorn East, Atlanta, GA 30350, USA 9% Janice Bostic Direetor Boerge Dethlefsen Director Poul L Joergensen President, Director 2 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Om TS Recvcling Ine kan oolvses: Selskabets navn: Registrering: Type: TS Recycling Ine. TS Recycling Ine. was incorporated in Delaware, USA In 1999. Corporation Main Office: TS Recycling Ine. 1555 W Hawthorne Ln, 4W West Chicago, IL 60185 Registered address: United Corporate Services, 15 East North Street, Dover, Delaware 19901, USA Aktionærer:: Fairbank, Cooper & Lyle Ud. Registered address: . 8 Church Str., St. Helier, Jersey, Channeilsiands. 100% Om Fairbank. Coooer & Lyle Ud. kan oolyses: Selskabets navn: Type: Fairbank, Cooper & Lyle Ud. Private Limited Liability Company Registered address: 8 Church Str., St. Helier, Jersey, Channe I Islands. Aktionærer: The Hobbhouse Trust Registered address: 8 Church Str., St. Helier, Jersey, Channel Islands. 100% Om The Hobbhouse Trust kan oolvses: Navn: Type: The Hobbhouse Trust Purpose Trust Registered address: 8 Church Str., St. Helier, Jersey, Channe I Islands. Trustee The Hobbhouse Company Ud. 3 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Om The Hobbhouse Comoanv Ud. kan oolvses: Type: Private Limited Liability Trust Company Registered address: 8 Church Str., St. Helier, Jersey, Channel Islands. Board of Directors: Anne Hansen Birgitte Krohn JHM Nagel Lars Jensen Eva Vestergaard Ingen af medlemmerne af Fællesejes bestyrelse har n.ogen tilknytning til de ovenfor nævnte selskaber og den ovenfor nævnte trust, - hverken som ejere/aktionærer, som bestyrelsesmedlemmer, som direktører eller på andre måder. Det nævnes for god ordens skyld, at Poul L. Jørgensen ikke er den samme som undertegnede Poul Jørgensen. 5 medlemmer af Fællesejes bestyrelse er - som Erhvervs--og Selskabsstyrelsen ved - i Lærergruppen. Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i de ovenfor nævnte selskaber er i Lærergruppen. Lærergruppen er nærmere omtalt i advokat Anders Lavesens granskningsberetning om Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank. I dag er mere end 1000 mennesker med i Lærergruppen. Fælleseje er uafhængig af de ovenfor nævnte selskaber og den ovenfor nævnte trust, ligesom de ovenfor nævnte selskaber og den ovenfor nævnte trust er uafhængige af Fælleseje. Fælleseje har til andre formål, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kender til, foretaget udlån uden at låntager har stillet sikkerhed for betaling af ydelser. Disse lån forrentes af låntager med den rente, som Fælleseje betaler ved optagelse af lån i Kaupthing Bank, Luxembourg. I de seneste aftaler er renten her CIBOR (3 måneder) + 4 % p.a. Det er tanken, at Fælleseje kan yde lån til U'SAgain, LLC og U'SAgain (2000), LLC på de samme vilkår. Fælleseje forstår dette som lån ydet på begunstigende vilkår, idet lånet ydes uden særskilt sikkerhed for tilbagebetaling og betaling af. renter. Fællesejes bestyrelsen kan formentlig vurdere donationselementet herved til 20 - 25 % . .I. Henvendelse om eventuelle yderligere oplysninger kan rettes til undertegnede. 4 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Mobil telefon 2230 4300 E-mai!: nutid@attglobal.net 5 Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Christian Dysted Lars Hammer-Jespersen (EOGS) 1. november 2007 10:38 'nutid@attglobal.net' 'Kaj Egon Hansen' SV: Møde vedr. uddeling Fra: Sendt: Til: ee: Emne: Kære Poul Jørgensen I forlængelse af min mail fra i går, skal jeg bede om, at I sender os oplysninger om de nærmere lånevilkår (hovedstol, kurs, afdragsvilkår, låneperiode osv.). Hvis der allerede foreligger udkast til lånedokument, bedes I indsende dette. Vi vil gerne have de udbedte oplysninger/dokumenter i hænde inden, vi afholder mødet. Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent 33307707 Ihi@eoas.dk -----Oprindelig meddelelse----Fra: Lars Hammer-Jespersen (EOGS) Sendt: 31. oktober 2007 16:59 Til: 'nutid@attglobal.net' Cc: 'Kaj Egon Hansen'; kac(O)islaw.dk Emne: SV: Møde vedr. uddeling Prioritet: Høj Kære alle 3 Desværre er der kommet nogle rejser i vejen for at afholde det planlagte møde på mandag. Jeg foreslår i stedet følgende alternative mødetidspunkter: d. 13.11. mellem kl. 14:30 og 16:00. d. 26.11. mellem kl. 9:00 og 10:30 eller ml. kl. 14:00 og 16:00. Evt. kunne d. 12.11. mellem kl. 16:00 og 17:00 være en mulighed, men den ville jeg lige skulle tjekke op på. Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent 33307707 Ihi@eogs.dk -----Oprindelig meddelelse----Fra: P fmailto:nutid(o)attalobal.netl Sendt: 19. oktober 2007 11:28 Til: Lars Hammer-Jespersen (EOGS) Cc: 'Kaj Egon Hansen'; kac(O)islaw.dk Emne: SV: Møde vedr. uddeling Kære Lars Hammer-Jespersen Ved et møde med advokat Henrik Christrup i går er det aftalt, at advokat Christrup deltager i mødet på kontorchef Janne Lorenzens kontor mandag den 5. november 2007 kl. 10.30, således at Henrik Christrup, Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen møder for Fælleseje. Med venlig hilsen Den selvejende institution Fælleseje Poul Jørgensen Direktør Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attalobal.net Fra: Lars Hammer-Jespersen (EOGS) fmailto:LHJ(o)eoas.dkl Sendt: 15. oktober 2007 09:23 Til: nutid(o)attalobal.net Cc: Kaj Egon Hansen Emne: SV: Møde vedr. uddeling Kære Poul Jørgensen Jeg kan nu endeligt bekræfte mødetidspunktet d.S. november kl. 10:30-11 :30 på vores adresse Kampmannsgade 1. Mødet afholdes på kontorchef Janne Lorenzens kontor på 4. sal. I henvender Jer bare i receptionen på 1. sal, som I plejer, så kommer jeg ned og henter Jer. Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent 33307707 Ihi@eogs.dk -----Oprindelig meddelelse----Fra: P fmailto:nutid(o)attalobal,netl Sendt: 12. oktober 2007 21:39 Til: Lars Hammer-Jespersen (EOGS) 2 Cc: 'Kaj Egon Hansen' Emne: SV: Møde vedr. uddeling Kære Lars Hammer-Jespersen Mange tak for denne foreløbige bekræftelse. Jeg har lige alt med Kaj Egon Hansen. Vi kan komme og reserverer datoen og mødetidspunktet. God weekend og tak for den hurtige afklaring. Med venlig hilsen Fælleseje Poul Jørgensen Fra: Lars Hammer-Jespersen (EOGS) fmailto:LHJ@eoas.dkl Sendt: 12. oktober 2007 21:29 Til: nutid@attalobal.net Cc: Kaj Egon Hansen Emne: SV: Møde vedr. uddeling Kære Poul Jørgensen Jeg har netop tjekket vicedirektør Victor Kjærs kalender (m.fl.) og det burde være muligt for alle at deltage i et møde d. 5. november kl. 10:30-11 :30. Så lad os regne med at det bliver aftalen. På grund af efterårsferien er det muligt, at jeg ikke kan sende dig en endelig bekræftelse før i uge 43. P.t. regner jeg med at Victor Kjær, ktch. Jytte HejeMikkelsen, ktch. Janne Lorentzen og jeg selv vil deltage herfra. Hvis ikke jeg hører andet, regner jeg med at du og Kaj Egon repræsenterer Fælleseje. Mødet forventes afholdt på Ktch. Janne Lorentzens kontor. Jeg sender som sagt en endelig bekræftelse på mødetidspunkt og mødested, så snart jeg kan. Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent 3330 n07 Ihi@eoas.dk -----Oprindelig meddelelse----Fra: P fmailto:nutid@attalobal.netl Sendt: 12. oktober 2007 17:26 Til: Lars Hammer-Jespersen (EOGS) Cc: 'Kaj Egon Hansen' Emne: SV: Møde vedr. uddeling Kære Lars Hammer Jespersen Jeg har talt med Kaj Egon Hansen. 3 Den 30. og den 31. oktober du'r ikke for ham. Men vi kan på alle tider torsdag og fredag den 1. og 2. november og mandag og tirsdag den 5. og 6. november. Med venlig hilsen Den selvejende institution Fælleseje Poul Jørgensen Direktør Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attalobal.net Fra: Lars Hammer-Jespersen (EOGS) rmailto:LHJ(IDeoas.dkl Sendt: 12. oktober 2007 13:01 Til: nutid(IDattalobal.net Emne: Møde vedr. uddeling Kære Poul Jørgensen Jeg er på vej ud af kontoret, så det er bedst hvis du sender din bekræftelse på mødetidspunktet (eller forslag til nyt) på en mail. På forhånd tak. Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Ihj@eoas.dk 33307707 4 Christian Dysted Fra: Sendt: Til: Vedhæftede filer: p < nutid@attglobal.net> 24. januar 2008 16:28 Lars Hammer-Jespersen (EOGS) 071210 afsendt brev til EogS om Litra E.pdf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lars Hammer-Jespersen Kære Lars Hammer-Jespersen Tak for telefonsamtalen. Hermed følger elektronisk det brev, jeg sendte den 10. december 2007. Bilagene sendes i en særskilt mail. Med venlig hilsen Den selvejende institution Fælleseje Poul Jørgensen Direktør Mobil telefon 2230 4300 E-mail: nutid@attglobal.net 10. december 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lars Hammer-Jespersen Kampmannsgade 1 1780 København V Om Fællesejes muligheder for uddeling til litra E-formålet i formålsbestemmelsen i § 2 FælLesejes vedtægter Tak for det nyttige møde den 13. november 2007. Ved mødets afslutning lovede jeg at vende tilbage med nærmere oplysninger om især 3 forhold: 1) Retten i Ringkøbing er i dommen den 31. august 2006 kommet frem til en anden opfattelse end granskningsmanden med hensyn til, om eksempelvis Fællesejes bestyrelse har underlagt sig instruktion fra udenforstående. Granskninasmanden skriver i granskningsberetningen bl. a.: "Fondenes Ledelser har - i hvert tilfælde for periode 1998-2001, men sandsynligvis også forud for perioden- underlagt sig KLAPs beslutninger og ladet sig integrere i Lærergruppens beslutningsproces, og som sådan ikke handlet uafhængigt. Der har været mange og ofte betydelige transaktioner med juridiske enheder relateret til Lærergruppen. En række af disse transaktioner er indgået uden at tage højde for, at Ledelsen (helt eller delvist) har været - eller sandsynligvis været - inhabil." Retten i Rinakøbina er efter 162 retsmøder og omfattende afhøringer af et betydeligt antal vidner og gennemgang af et meget omfattende bilagsmateriale, som granskningsmanden kun har kunnet behandle en meget mindre del af, kommet frem til bl. a. disse konklusioner (dommen side 4192): "Retten har lagt til grund, at de selskabsretlige organer generelt må anses for at have sædvanlig retssubjektivitet, så de kunne eje og disponere over aktiver, og at det vil være vanskeligt at hævde, at der skulle foreligge aktiver af betydning, der kunne siges at være ejet af Lærergruppen eller af Lærergruppens deltagere i fællesskab.;' Se også dommen side 4194: "... Lærergruppen er efter det foran anførte ikke et retssubjekt, der ville være i stand til at stifte en fond, og de krav, der stilles til be- Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 2 skytteise mod fondens overførsler af midler til stiftere, er næppe generelt til hinder for uddelinger af støtte til selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, uanset at stiftere, bestyrelsesmedlemmer og andre med stillinger i fonden også var med i dette interessefællesskab. Retten har heller ikke fundet, at der foreligger omstændigheder vedrørende fondsloven eller dens forarbejder, der forudsætter, at personlige venskaber og arbejdsmæssige relationer ville kunne skabe en afhængighed, der kunne medføre betænkeligheder vedrørende en fond. n 2) Vi har på mødet talt om, hvorvidt fondens bestyrelse kan begrænse sine uddelinger til en afgrænset gruppe af modtagere, når vel at mærke uddelingerne sker til formål, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i Fællesejes vedtægter. Jeg vedlægger et responsum af professor, dr.jur. Erik Werlauff, hvori Erik Werlauff behandler de samme spørgsmål. Dette responsum blev i 2001 rekvireret af anklagemyndigheden. Jeg henviser til Erik Werlauffs konklusioner: "Herefter kan de juridisk spørgsmal besvares således: Spørgsmål A (side 34): Kan bestyrelsen i en almenvelgørende fond, der er godkendt efter LL § 8 A, inden for lovgivningens rammer vælge eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af udlodninger, hvis det lægges til grund, at der mellem indskyderne (gavegiverne), fondens bestyrelse og modtagerne af udlodninger består et interessefællesskab eller lignende tilknytning, men at de projekter/aktiviteter, der modtager midler fra fonden, må anses for almenvelgørende mv., dvs. inden for lovens og vedtægternes rammer? Svar på spørgsmal A (side 34): Ja. Afgørende er ikke interessefællesskabet, men den ultimative anvendelse af midlerne, som i overensstemmelse med almennyttebegrebet skal komme en uvis, videre kreds til gode. Er der tale om en fond mv., der er godkendt efter LL § 12, skal midlerne faktisk være anvendt til humanitære formal mv. som omhandlet i lovbestemmelsen. Spørgsmål B (side 34): Hvor snævert kan interessefællesskabet hhv. tilknytningen mellem de nævnte i givet fald være, uden at lovgivningen kan anses for at være overtrådt? Svar på spørgsmål B (side 34): Der er i princippet ingen grænse herfor. Der kan være et udstrakt interessefællesskab og personsammenfald, når blot midlerne faktisk anvendes til almennyttige formal som nævnt. Spørgsmål C (side 34-35): Har det nogen betydning for vurderingen, hvis det kan lægges til grund, at fonden er oprettet navnlig eller udelukkende med det Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 3 formal for øje at kanalisere midler fra bidragyderne til modtagerne - med de skattemæssige fordele, som fondskonstruktionen kan give? Svar på spørgsmål C (side 35): Nej. Hvis midlerne faktisk anvendes i almennyttigt øjemed, gør det ikke konstruktionen ulovlig. at der herved er tilsigtet en maksimal udnyttelse af skattelovgivningens fradragsmuligheder." o 3) Retten i Ringkøbing har i dommen beskæftiget sig med de samme spørgsmål. Retten kom frem til bl. a. denne konklusion (dommen side 4193): "Retten har lagt til grund, at der ikke findes bestemmelser i fondslovgivningen eller i skattelovgivningen, der generelt afskærer en fondsbestyrelse fra eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af uddelinger." "Det kan ikke efter bestemmelser i tandslovgivningen, i skattelovgivningen eller disses forarbejder antages at være afgørende, at der mellem gavegiverne, fondens bestyrelse og modtagere af uddelinger består et interessefællesskab eller en lignende tilknytning. Det afgørende er, at den ultimative anvendelse af midlerne skal komme en uvis, videre kreds til gode i overensstemmelse med kravene om almennytte." jf. nedenfor. Mere generelt henvises til afsnittet 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser fra side 4049-4079, der vedlægges. Endvidere henvises til 1. (Dommen side 4191-4192) 29.5 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner: "Retten har i det gennemgåede lagt til grund, at der ikke ved den organisationsform, som deltagere i Lærergruppen har etableret, kan udøves nogen rådighed af Lærergruppen som sådan over aktiverne på tværs af de selskabsretlige organer med støtte i nogen form for fælles ejendomsret ved et sameje. Der findes ikke i Lærergruppen nogen åbenlys og formelt fastsat beslutningsstruktur, der på tværs af de selskabsretlige organer kan sikre en retlig beslutning over aktiverne i Lærergruppens interessefællesskab. Retten har ikke fundet, at der findes et enkelt og entydigt hierarki for funktionerne i Lærergruppen, der kendetegner en samlet ledelsesstruktur på tværs af selskabsstrukturen, men retten har lagt til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen i praksis har særlig stor indflydelse på de beslutninger, der træffes under de drøftelser, de deltager i, og at disse tiltalte udøver en stærk påvirkning over for de selskabsretlige organer. Retten har ikke fundet grundlag for at antage, at man ved denne påvirkning i egentlig forstand har sat den egentlige beslutningsmyndighed i de selskabsretlige organer vedrørende ansættelser, afskedigelser og opgavefordeling helt ud af spil. Retten har lagt til grund, at disse tiltalte i praksis har bevillingskompetence, men at denne ikke har noget egent- Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 4 ligt retligt fundament, og dokumenterne i sagen giver ikke anledning til at antage, at de har benyttet deres kontrolfunktion med hensyn til kapitalberedskabet til detaljeret at styre pengestrømmene ud over tilfælde vedrørende nyanskaffelser af større betydning. Der synes ikke i de mange dokumenter, der har foreligget under sagen, at have været nogen, der viser, at tiltalte Mogens Amdi Petersen har set et detaljeret budget eller et detaljeret regnskab. Retten har lagt til grund, at denne tiltalte ikke selv har ført et egentligt systematisk tilsyn med virksomhedernes økonomiske forhold, og at han aldrig har interesseret sig for selskabsopbygningen. Retten har anført, at retten ikke finder, at bevisførelsen giver grundlag for at antage, at hans virksomhed har afskåret selskaberne fra selv at påvirke deres udvikling, og retten har ikke fundet, at det kan lægges til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen generelt har udøvet alle de besluttende funktioner i selskaberne. Derimod er selskabernes udvikling i høj grad sket efter principper, som disse tiltalte har håndhævet. Retten har anført, at bevisførelsen samlet taler for, at der var givet tiltalte Sten Byrner frie hænder til foretage overførsler på en måde og i et omfang, der langtfra ville være normalt for en enkelt person i en koncern med mange virksomheder og store midler. Retten har kunnet lægge til grund, at denne tiltaltes position i et stort antal selskaber gav ham mulighed for at foretage alle de sædvanlige overførsler, som de driftsmæssige forhold gav anledning til. Retten har lagt til grund, at disse overførsler ikke ville fremgå af de oplysninger, der blev givet de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen under deres kontrol med kapitalberedskabet eller under den i praksis bevilgende funktion, de havde. Derimod har retten lagt til grund, at der blev givet dem nogle generelle informationer i almindelige vendinger om virksomhedernes tilstand. Retten har heller ikke fundet, at der er grundlag for at antage, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen har haft dybtgående indblik i revisionsmæssige forhold. Retten har lagt til grund, at sådanne forhold sammen med forhold vedrørende selskabsopbygningen blev varetaget af først tiltalte Sten Byrner og senere af tiltalte Christie Pipps. Retten har lagt til grund, at de selskabsretlige organer generelt må anses for at have sædvanlig retssubjektivitet, så de kunne eje og disponere over aktiver, og at det vil være vanskeligt at hævde, at der skulle foreligge aktiver af betydning, der kunne siges at være ejet af Lærergruppen eller af Lærergruppens deltagere i fællesskab. " 2. Fra side 4090-4091 i afsnittet 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer: "Retten finder efter det gennemgåede ikke, at loven eller dens forarbejder er til hinder for, at en fond foretager uddelinger til en erhvervsdrivende virksomhed, når blot de uddelte midler er anvendt i et almennyttigt øjemed inden for de formål, der fremgår af fondens vedtægter, og beslutningen om, hvilke formål midlerne skal tjene, ikke ligger i en udenlandsk organisation. Derimod udelukker forarbejderne, at fonde, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, kan anses som almennyttige. Det samme gælder fonde, der varetager familiemæssige formål. En vurdering af disse forhold er afgørende for, om uddelingerne kan fradrages på fondens selvangivelse i medfør af bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Bestemmelsen tillægger det ikke betydning for fradragsretten, om modtageren har hjemsted her i landet eller ej, eller om modtageren betaler skat af beløbet. Retten finder ikke, at kravet om, at formålet skal komme en vis større kreds til gode, kan antages at in- Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 5 debære, at selve uddelingen skal komme en sådan større kreds til gode ved, at denne større kreds får del i de uddelte midler. Det kan derimod være vanskeligt at afgrænse, hvor nær forbindelsen skal være mellem de aktiviteter, der finder sted for de uddelte midler, og den ultimative nytte, der herved kommer en vis større kreds til gode. Det kan ligeledes være vanskeligt at vurdere omfanget af de erhvervsmæssige interesser, der kan diskvalificere en uddelings karakter af almennyttig uddeling. Alle aktiviteter af økonomisk karakter vil normalt indebære, at nogle erhvervsmæssige interesser hos nogen bliver tilgodeset, og dette vil ofte i sig selv være tilfældet ved forskning og beskyttelse af naturmiljøet. Såfremt almindelige erhvervsmæssige interesser i sig selv ville kunne motivere ansøgeren til de aktiviteter, der finder sted for de uddelte midler, vil det dog kunne anføres, at uddelingen ikke har været almennyttig. Selve interessen i en erhvervsmæssig indtjening ville da have udløst aktiviteterne. Man kan hævde, at uddelingen da blot har været støtte til disse aktiviteter, og at almennytten ville være opstået uden støtten. Man kan omvendt hævde, at hvis det almennyttige formål og arten af virksomheden smelter sammen, fordi for eksempel beskyttelse af naturmiljøet realiseres ved det modtagende selskabs aktivitet, og hvis den støttede aktivitet ikke i sig selv ville kunne motiveres ved udsigterne til en økonomisk indtjening, vil denne uddeling være sket til forfølgelse af et almennyttigt formål, idet dette formål nødvendigvis vil blive opfyldt under med den erhvervsmæssige aktivitet, og idet denne aktivitet ikke ville være sket uden støtten. Retten må i fornøden fald tage stilling til dette spørgsmål ved sagens bedømmelse. Såfremt der under den aktivitet, der har opnået støtte, opstår et overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, kan det endvidere være et spørgsmål, om man skal sikre, at modtageren anvender dette overskud til det almennyttige formål, således at dette formål er nået, inden modtageren af støtte får sit overskud. Omvendt kan der i tilfælde af virksomhed med underskud opstå spørgsmål om, hvilken usikkerhed, der må være forbundet med opnåelsen af det almennyttige formål i forhold til risikoen for, at ansøgeren fortsat lider økonomisk tab under den erhvervsmæssige drift. I tilfælde af-. et sådant tab, er der risiko for, at modtageren ikke kan gennemføre det almennyttige formål, og støtten ville herved blot være en støtte til begrænsning af et økonomisk tab ved den erhvervsmæssige virksomhed. Retten finder, at det afgørende må være, at man har forholdt sig til disse spørgsmål ved en vurdering af, hvorledes man med sin uddeling kunne opnå almennytte for en vid kreds af personer. Derimod kan det ikke antages at være afgørende, om man har fejlbedømt disse forhold, hvis man dog har tilstræbt almennytte med uddelingen. Retten må i fornøden fald tage stilling til disse spørgsmål og vurdere, om der er begået underslæb ved en uddeling af fondens midler til andre end almennyttige formål eller skattesvig ved, at de tiltalte med forsæt eller grov uagtsomhed for at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om disse forhold, jfr. skattekontrollovens § 13." 3. Fra side 4193 - 4194 i afsnittet 29.5 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner "Retten har lagt til grund, at der ikke findes bestemmelser i fondslovgivningen eller i skattelovgivningen, der generelt afskærer en fondsbestyrelse fra eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af uddelinger. Det kan ikke efter bestemmelser i fondslovgivningen, i skattelovgivningen eller disses forar- Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 6 bejder antages at være afgørende, at der mellem gavegiverne, fondens bestyrelse og modtagere af uddelinger består et interessefællesskab eller en lignende tilknytning. Det afgørende er, at den ultimative anvendelse af midlerne skal komme en uvis, videre kreds til gode i overensstemmelse med kravene om almen nytte. Lærergruppen er efter det foran anførte ikke et retssubjekt, der ville være i stand til at stifte en fond, og de krav, der stilles til beskyttelse mod fondens overførsler af midler til stiftere, er næppe generelt til hinder for uddelinger af støtte til selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, uanset at stiftere, bestyrelsesmedlemmer og andre med stillinger i fonden også var med i dette interessefællesskab. Retten har heller ikke fundet, at der foreligger omstændigheder vedrørende fondsloven eller dens forarbejder, der forudsætter, at personlige venskaber og arbejdsmæssige relationer ville kunne skabe en afhængighed, der kunne medføre betænkeligheder vedrørende en fond." Som jeg forstår det, er konklusionerne af Werlauffs udtalelse og de ovenfor gengivne præmisser fra Ringkøbing Rets dom af 31. august 2006 ikke fra anklagemyndighedens side genstand for bevisførelse eller procedure i den ankesag, der nu føres ved Vestre Landsret. Det gælder for alle Fællesejes bevillinger, at bevillingsmodtagerne igennem hele bevillingens levetid afgiver beskrivende rapporter om midlernes anvendelse tilligemed revisorpåtegnede opgørelser over midlernes anvendelse til de ansøgte formål. Fælleseje stiller gerne dette materiale til rådighed for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med afgivelsen af de kvartårlige rapporter fra bestyrelsen. Ønskes yderligere oplysninger bedes dette meddelt inden et nyt møde. På bestyrelsesmødet i Grindsted i dag har formanden og direktøren redegjort for de på mødet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 13. november 2007 fremførte synspunkter og for drøftelserne på mødet. Bestyrelsen har på den baggrund godkendt ovenstående redegørelse og enstemmigt besluttet at referatføre følgende: "Det er fra bestyrelsens side ingen forudsætning for bevilling af donationer eller donationslignende lån, at modtageren har relation til Lærergruppen. Det er imidlertid for bestyrelsen en meget væsentlig forudsætning for bevillinger, at modtagerne kan forventes at overholde forudsætningerne i bevillingerne og løbende dokumentere dette. Af principielle grunde vil bestyrelsen ikke forpligte sig til at yde donationer, før der foreligger en specifik ansøgning." Mobil telefon E-mail 22304300 nutid@attalobal.net Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 7 Bilag: Professor dr. jur. Ringkøbing Rets Ringkøbing Rets Ringkøbing Rets Erik Werlauffs responsum dom 31. august 2006 dom 31. august 2006 dom 31. august 2006 Side 4049-4079 Side 4079-4097 Side 4191-4204 Reg. Adresse : Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR : 6706 1217 Christian Dysted Fra: Sendt: Til: Emne: ~ ~ Med venlig hilsen Lars Hammer-Jespersen Specialkonsulent 33307707 Ihj@eogs.dk Lars Hammer-Jespersen (EOGS) 25. januar 2008 13:07 Lars Hammer-Jespersen (EOGS) 4 bilag fra Fælleseje BILAG b \ /')) l SIDE 2. Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF Responsum om skatterettens almennyttebegreb Disposition: 1. De juridiske spørgsmål. der skal besvares (1) 2. Grundlæggende betingelse: Et selvstændigt skatteretssubjekt (2) 3. Almennyttebegrebets grundlæggende krav (5) ~:J 1. 3.1. Lovbestemmelser om almennyttebegrebet (5) 3.2. Almennyttige formål (8) 3.3. 3.4. Almennyttebegrebet som retlig standard (9) 3.5. Økonomiske interesser mv. omfattes ikke af begrebet (12) 3.6. Sondringen mellem eksterne og interne uddelinger (15) 3.7. Uddeling i udlandet: Almennyttig anvendelse skal do1rum~nteres (16) "Komme en vis videre kreds til gode" (10) 4. Tilknytning mellem bidragydere, fond og modtagere (17) 5. Cirkulærer med udsagn om almennyttebegrebet (23) 5.1. Godkendelsescirkulærerne (23) 5.2. Listecirkulærerne (26) 6. Sammenfatning af retstilsunden (27) 7. Besvarelse af de juridiske spørgsmål (34) De juridiske spørgsmål, der skal besvares Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet har bedt mig udarbejde et responsum til besvarelse af nogle skatteretlige spørgsmål. Der er stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål A: Kan bestyrelsen i en almenvelgørende fond, der er godkendt efter ligningslovens (LL) § 8 A, inden for lovgivningens rammer vælge eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af udlodninger, hvis det lægges til grund, at der mellem indskyderne (gavegiveme), fondens bestyrelse og modtagerne af udlodninger består et interessefællesskab eller lignende tilknytning, men at de projekter/aktiviteter, der modtager midler fra fonden, må anses for almenvelgørende mv., dvs. inden for lovens og vedtægternes rammer? BILAG l Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF SIDE 2\ 20 Det drejer sig med andre ord ornat udsondre den del ar aktiviteterne, der raktisk er almenn~1tigl·. Man kan også udtrykke det således. at al for~ningens aktivitet ikke bliver almennyttig. hInt fnrdi dele af dem er det - og omvendt: at man ikke kan frakemlt: alle aktiviteterne et almennyttigt fnrmål. blot fordi nogle af dem klart ikke er almennyttige. Det er og bliver den konkrete. almennyttige anvendelse af midlerne. der er afgørende. Det vil ses af praksis og litteraruren, at der ikke stilles krav om en bestemt "armslængde" mellem den fond eller forening, der foretager en almennyttig uddeling, og dem, der kanaliserer den videre. Hvis den konkrete anvendelse fx var lagt i hænderne på en eller flere foreninger, hvori der sad bestyrelsesmedlemmer fra den ydende fond, ville dette ikke i sig selv være til hinder for, at der var tale om en almennyttig uddeling. Højesteret har lagt ganske stor vægt på lovgivningens mere formelle definitioner af almennyttebegrebet og af den lovmæssigt definerede fradragsret mv., endog i tilfælde, hvor det samlede resultat bliver, at en eller flere bidragydere med fuld fradragsret kan kanalisere penge til et formål, som står dem nær. Der kan herved henvises til TjS 1995.454 H og. TjS 1995.455 H. Ejnar Kamstrup-Jørgensen ApS, hvor et selskab havde forpligtet sig til i IO år at betale Indre Mission 5 pct. af selskabets skattepligtige indkomst. Hovedanpartshaveren, der tillige var ansat i selskabet, havde samtidig forpligtet sig til at bidrage til Indre Mission med maksimumsbidragetfor personer. Skattemyndighederne fandt, at gavebrevet fra selskabet var oprettet for at komme over maksimumgrænsen for personlige gaver, og at den løbende ydelse dermed i væsentlig grad tilgodeså hovedanpartshaverens personlige interesse. Følgelig måtte efter skattemyndighedernes opfattelse (1) selskabet miste sin fradragsret for de almennyttige ydelser til Indre Mission og (2)' hovedanpartshaveren beskattes af en maskeret udlodning svarende til de betalte ydelser. Mens skattemyndighederne, Landsskatteretten (ffS 1992.221 LSK) og østre Landsret (TfS 1993.479 Ø) alle fandt, at hovedanpartshaverens personlige interesse i gaverne måtte blive udslagsgivende og dermed. ændre den skattemæssige bedømmelse i forhold til de mere formelle skattelovregler , havde Højesteret en helt anden opfattelse af sagen. Højesteret bemærkede, at efter LL § 12 [daværende udformning). har også selskaber fradragsret for løbende ydelser til religiøse foreninger mv., og hovedanpartshaverens ideelle interesse for de omhandlede roreninger kunne ikke bevirke, at der gjordes undtagelse fra fradragsretten. Selskabet havde herefter fradrag for de løbende ydelser. Brydningsfeltet mellem på den ene side (a) den personlige interesse hos yderne og på den anden side (b) de mere formelle lovregler om den særlige skattemæssige behandling af almennyttige bidrag ses tværs gennem denne sag: Allerede hos Landsskatteretten ses de modstående hensyn, jf. sagsreferatet: .. Seks retsmedlemmer , herunder retspræsidenten og retsformanden, finder, at selskabets bidrag BILAG SIDE 2~ Co \ 21 Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF - på 23.707 kr. må anses at være ydet udelukkende i hovedanpartshaverens interesse. Der er herved blandt andet henset til, at hovedanpartshaveren .også personligt yder bidrag til Indre Mission. På grundlag af den foreliggende praksis [ ... ) finder disse retsmedlemmt!r ikke holdepunkter for at indrømme selskabet fradrag efter LL § 12 for de ydede bidrag til Indre Mission. [ .,. l Et retsmedlem finder, at den foreliggende aftale mellem selskabet og en almeimyttig samfundsinstitution må tillægges afgørende vægt. og stemmer således for at indrømme det klagende selskab fradrag efter LL § 12." En enig landsret udtalte: "Under hensyn til, at oprettelsen af gavebrevet fra selskabet efter det oplyste var forårsaget af. at der var blevet lagt loft over, hvad man kunne opnå ,/,\\ ,.-11 fradragsret for ved personlig gave. findes den løbende ydelse udeLukkende eller væsentlig at tilgodese hovedanpartshaverens personlige interesse. Herefter frifmdes sagsøgte [Skatteministeriet]. " En enig Højesteret lag~e derimod afgørende vægr på lovreglens særlige almennytteregel [min fremhævelse]: "Efter LL § 12, stk. 2, tilkommer der udtrykkelige også selskaber fradragsret for løbende ydelser i henhold til en forpligtelse. som er påtaget over for foreninger, stiftelser, institutioner, religiøse samfund mv .• der er godkendt efter § 12, stk. 3. At det er en hovedaktionærs eller hovedanpartshavers ideelle interesse for en af de. omhandlede foreninger mv., der har ført til, at et selskab har påtaget sig en løbende forpligtelse, kan ikke bevirke, at der med støtte i et almindeligt princip om maskeret udbytte gøres undtagelse fra fradragsretten. Der er ikke i forarbejderne til lovændringen i 1986 tilstrækkelig~ holdepunkter for et andet resultat. Højesteret tager herefter appellantens påstand til følge." Skatteministerieterkendte i en kommentar til dommene, at den hidtidige restriktive fradragspraksis var uhjemlet. Det hedder i ministeriets kommentar i TfS 1995.649 Skd.: "Dommene viser, at der ikke har været grundlag for myndighedernes hidtidige praksis, hvorefter hovedaktionærselskaber er blevet nægtet fradrag efter LL § 12 for løbende udbetalinger til almennyttige formål. når man har anset formålene for sammenfaldende med hovedaktionærernes personlige interesser. På baggrund af dommene vil det gældende cirkulære til ligningsloven, pkt. 16, hvori essensen af det ovenfor citerede cirkulæreafsnit er gentaget, blive ændret ved førstkommende cirkulærerevision. [... ]" Det forudsættes i det hele. at uddelingerne fra fonden, foreningen mv. isoleret set kan betragtes som almennyttig og således fx ikke tilgår en erhvervsdrivende virksomhed. Man kan i denne forbindelse fremhæve den ovenfor nævnte TfS 1999.728 H, hvor skatteyderen var eneanpartshaver i et ApS, som i 1992 ydede en sponsorgave på 700.000 kr. til Silkeborg Idrætsforening Fodbold /) Support AIS (SIF Support AIS), hvis formål var at drive professionel fodbold. Skatteyderen var i 1992 bestyrelsesmedlem i SIF Support AIS, hvori han tillige ejede en aktiepost. Gaven var ydet BILAG Co l - SIDE 2. ~ 22 Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF af ApS'et efter vedtagelse på generalforsamling lig p;i fllrslag af ska[[t:yJ~ren . Landsretten fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af skatteyderens stilling som eneanpartshaver og for at tilgodese hans personlige interesser for SIF Support AJS, som havde et ovenejende forretningsmæssigt formål og ikke et almennyttigt. Gaven var derfor skattepligtig som maskeret udlodning efter LL § 16 A, stk. 1. Højesteret tiltrådte, at selskabet måtte anses som en erhvervsdrivende virksomhed, og at gaven ikke kunne anses for ydet til almennyttige formål, og landsrettens dom blev stadfæstet. Højesterets præmisser beskæftiger sig først med spørgsmålet om fodboldselskabets eventuelle :J) almennyttige starus , og herom bemærker Højesteret [mine fremhævelser): "Som anført af landsretten har SIF Support AIS efter vedtægterne til formål at drive professionel fodbold og dermed associeret virksomhed. Dette selskab har - også i 1992 - drevet virksomhed i overensstemmelse hermed og skal efter sine vedtægter ikke anvende overskud til almennyttige formåL Selvom selskabet i et vist omfang har ydet økonomisk støtte og anden bistand til Silkeborg"Idrætsforening, tiltræder Højesteret, at der er tale om en erhvervsdrivende virksomhed. Gaven fra OM ConsuJtancy ApS til SIF Support AJS kan derfor ikke anses for ydet til aIlnennyttige eller dermed ligestillede formål." Efter at den manglende almennytte således er konstateret, går Højesteret over . til at fastslå, i hvis interesse gaven da er ydet. Herom hedder det i præmisserne: "Ydelsen af de 700.000 kr. havde ingen tilknytning til O~ Consultancy ApS' erhvervsmæssige virksomhed, men var alene begrundet i eneanpartshaveren Orla Madsens ideelle interesse i den virksomhed, som udøves af SIF Support AlS, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at gavebeløbet () 'må anses som en skattepligtig udlodning fra OM Consultancy ApS til Orla Madsen. jf. lignings lovens § 16 A, stk. 1. Højesteret stadfæster derfor dommen. H Det vil ses i SIF Support..\ 30 Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF da støtte i almindelighed ikke anses for ydet ti! et almenvdg,'renJ~ eller almennyttigt formål. såfremt en udenlandsk organisation træffer afgorelse om, til hvilke formål midlerne skal tjene. Dette gælder dog ikke. hvor myndighedern~ i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt. Det følger af disse bemærkninger, at der må stilles særlige krav til dokumentationen for opfyldelsen af almennyttebegrebet, hvis midlerne sendes ud af landet. Dels må der herved sikres. at midlerne ikke reelt vender tilbage til bidragydere, fonden mv., og dels må den konktrete almennyttige anvendelse sikres. Dette må enten ske ved, at den danske fond mv. selv direkte varetager administrationen. eller ved, acmyndigheder i det pågældende land (ikke blot modtagerne selv) kontrollerer midlernes forsvarlige forvaltning og deres almennyttige anvendelse. 12. Herudover er det i responsumet forsøgt at opstille nærmere kriterier for, hvor snæver tilknytningen må være mellem den p~uældende organisation (forening, fond) og modtagerne af ydelser. der påberåbes som almennyttige. Der stilles krav om "et virke i samfundet på en måde, som ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse .kan karakteriseres som nyttig, og som kommer en vis videre kreds til gode". Dette må som nævnt forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som. at .. en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning", og som et krav om "en ubestemt kreds". I retslitteraruren ses dette beskrevet således, at den kreds af personer eller instirutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, skal være afgrænset efter retningslinier af et objektivt præg, jf. John Engsig m.fl.: Lærebog i indkoms~kat s. 778 f. Disse forfattere tilføjer: "Formålet må således komme en vis videre kreds til gode ... Tilsvarende fremhæves det hos Erna Christensen m.fl.: Selskabsbeskatning (20. udg., 2000) s. 168 ff, at midlerne skal komme en videre kreds til gode ud fra objektive kriterier. 13. Modtagerkredsen må ikke være for snævert afgrænset, jf. TfS /987.360. hvor formålet for en feriefond, der gik ud på at tilvejebringe økonomiske midler til erhvervelse eller oprettelse af feriefaciliteter for medarbejderne på et bestemt hospital, ikke blev anset for almeMyttigt. Skattekartoteket bemærker i sin kommentar til afgørelsen, at det må antages, at kredsen af personer, der kunne komme i betragtning. er blevet anset for at have været for snæver. 14. Højesteret har trukket nogle grænser ved VfR /996. 794 H( = TfS /996.314 H), hvorefter en arbejdsmarkedsorganisation ikke kunne fradrage uddelinger til økonomisk trængte medlemmer, eftersom disse uddelinger ikke fandtes at falde ind under en naturlig sproglig .forståelse af ordene; almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Højesteret lagde vægt på motivudtalelserne i Ff 1985/86, tillæg A, sp. 2666 f), hvorefter "formålet skal tilgodese en ubestemt kreds", og hvorefter "organisationer. der varetager politiske, BILAG :j) Co (-- J SIDE 2:>2 31 Professor. dr. jur. ERIK WERLACFf Ilkllllllmiskt: clkr t:rhvt:rvsmæssigt: intt:rt!sst:r. ikke Ikan ansesl for almennyttige eller almenvelgørende". Der blev lagt vægt på. at det var roreningens egne medlemmer, der blev tilgodeset gt!nnem hjælpefnm.it!nt:s virksomhed. og dettt! kunne ikke anses for a[ være omfattet af almennyttebegrebeL Der kan godt foreligge almennytte, selvom midlerne mere indirekte kommer medlemmer, bidragydere mv. til gode, når blot kravet om en "videre kreds", en "uvis kreds" mv_ i øvrigt er opfyldt, jf. fx TfS 1997.188 LR, hvor en lystfiskerforenings udlodninger ansås for at være almennynige_ Foreningen ville som nævnt skrive i vedtægterne, at foreningen skulle skaffe sine medlemmer bedst mulig adgang til fiskevand, at den skulle bidrage til, at Skjern Å laksen genskabtes i sine naturlige omgivelser, at foreningen skulle vedligeholde bække mv., at den også skulle vedligeholde og ophjælpe fiskebestanden \ generelt, og at den skulle medvirke ved vandløbspleje af Skjern Å og Omme Å. Det er indlysende, at det er alle disse videregående aktiviteter, som kommer en uvis kreds til gode, der blev udslagsgivende for almennyttebegrebet_ 16_ Det drejer sig med andre ord om at udsondre den del af aktiviteterne, der faktisk er almennyttige. Man kan også udtrykke det således,· at al foreningens aktivitet ikke bliver alm~nnyttig. blot fordi dele af dem er det - og omvendt: at man ikke kan frakende alle· aktiviteterne et almennyttigt formål, blot fordi nogle af dem klart ikke er almennyttige. Det er og bliver den ·konkrete, almennyttige anvendelse af midlerne, der er afgørende_ Det er endvidere væsentligt at bemærke, at begrebet "almennyttig uddeling" ikke indebærer et krav om, at der sendes et bestemt beløb til en bestemt modtager. Den almennyttige anvendelse kan udmærket bestå i - og vil meget ofte bestå i - bestemte aktiviteter, der ikke overfører bestemte beløb til bestemte modtagere. men hvor midlerne blot anvendes i et bestemt øjemed, jf. fx sagen om Skjern Å laksen, hvor midlerne anvendtes til vandløbspleje mv. 17 _ Det ses af praksis og litteraturen, at der ikke stiUes krav om en bestemt "armslængde" mellem den fond ener forening, der foretager en almennyttig uddeling. og dem, der kanaliserer den videre. Hvis den konkrete anvendelse fx var lagt i hænderne på en eller flere foreninger, hvori der sad bestyrelsesmedlemmer fra den ydende fond, ville dette ikke i sig selv være til hinder for, at der var tale om en almennyttig uddeling. 18. Højesteret har lagt ganske stor vægt på lovgivningens mere formelle definitioner af almennyttebegrebet og af den lovmæssigt definerede fradragsret mv., endog i tilfælde, hvor det samlede resultat bliver, at en eller flere bidragydere med fuld fradragsret kan kanalisere penge til et formål, som står dem nær. Der kan herved henvises til BILAG ~ ~ Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF l SIDE 2>~ 32 TjS 1995.454 H og TjS 1995.455 H, Ejnar Kamstrup-Jørgensen ApS. hvor et selskab havde forpligtet sig til i 10 år at betale Indre Mission 5 pct, af selskahets skattepligtige indkomst. Hovedanpartshaveren, der tillige var ansat i selskabet. havde samtid ig forpligtet sig til at bidrage til Indre Mission med maksimumsbidraget for personer. Skattemyndighederne fandt, at gavebrevet fra selskabet var oprettet for at komme over maksimumgrænsen for personlige gaver. og at den løbende ydelse dermed i væsentlig grad tilgodeså hovedanpartshaverens personlige interesse. Den kunne derfor iklce fradrages efter den daværende udformning af LL § 12 om fradrag for løbende ydelser. Følgelig måtte efter skattemyndighedernes opfattelse (l) selskabet miste sin fradragsret for de almennyttige ydelser til Indre Mission og (2) hovedanpanshaveren beskattes af en maskeret udlodning svarende tit de betalte ydelser. Mens skattemyndighederne, Landsskatteretten (TiS 1992.221 LSK) og østre Landsret (TfS 1993.479 Ø) alle fandt. at hovedanpanshaverens personlige interesse i gaverne måtte blive udslagsgivende og dermed ændre den skattemæssige bedømmelse i forhold til de mere formelle skattelovregler • havde Højesteret en ganske anderledes opfattelse af sagen. Højesteret bemærkede. at efter LL § 12 (daværende udformning] har også selslcaber fradragsret for løbende ydelser til religiøse foreninger mv., og bovedanpartshaverens ideelle interesse for de omhandlede foreninger kunne ikke bevirke, at der gjordes undtagelse fra fradragsretten. Selskabet havde herefter fradrag for de løbende ydelser. Dommene viser. at der ikke har været grundlag for myndighedein~ hidtidige praksis. hvorefter hovedaktionærselskaber er blevet nægtet fradrag efter LL § 12 for løbende udbetalinger til almennyttige formål. når man har anset ronnålene for sammenfaldende med hovedak"tionærernes personlige interesser. ct) 19. Det forudsættes i det hele. at uddelingerne fra fonden. foreningen mv. isoleret set kan betragtes som almennyttig og således fx ikke tilgår en erhvervsdrivende virksomhed. Man kan i denne forbindelse fremhæve den ovenfor nævnte TfS 1999. 728 H. hvor skatteyderen var eneanpartshaver i et ApS. som i 1992 ydede en spoosorgave på 700.000 kr. til Silkebo'rg Idrætsforening Fodbold Support AIS (SIF Support AIS). hvis formål var at drive professionel fodbold. Skatteyderen var i 1992 bestyrelsesmedlem i SIF Suppon AIS. hvori han tillige ejede en aktiepost. Gaven var ydet af ApS'et efter vedtagelse på generalforsamling og på forslag af skatteyderen. Landsretten fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af skatteyderens stilling som eneanpartshaver og for at tilgodese hans personlige interesser for SIF Support AIS, som havde et overvejende forretningsmæssigt formål og ikke et almennyttigt. Gaven var derfor skattepligtig som maskeret udlodning efter LL § 16 A. stk. 1. Højesteret tfltrådte. at selskabet måtte anses som en lj erhvervsdrivende virksomhed, og at gaven ikke kunne anses for ydet til almennyttige BILAG ~\ - \ SIDE ~\.{ 33 Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF forrmil. og landsrettens dom blev stadfæstet. :w. Dt:t vil st:s i SIF Support-dommen, at der var en tilknytning mellem det ApS, der ydedt: en sponsorgave til fodboldselskabet, men det var ikke tilknytningen i sig selv, der blev udslagsgivende. 'Omdrejningspunktet i sagen var, om modtageren - Codboldselskabetvar almennyttigt. Dette blev besvaret benægtende, idet fodboldselskabet havde et "overvejende forretningsmæssigt formål". Da således uddelingen allerede af denne grund ikke var almennyttig, måtte den have et andet formål, og herved blev det afbetydning, at den hovedanpartshaver i det ydende ApS, som trafuddelingsbeslutningen, selv havde interesser hos modtageren i form af aktionær- og bescyrelsesstatus.Det var således ikke interessefællesskabet, der var årsagen til, at almennyttebegrebet ikke var opfyldt. Almennyttebegrebet var ikke opfyldt, fordi modtageren overvejende havde et erhvexvsmæssigt formål, og herejterfik interessefællesskabet den skattemæssige konsekvens, at gaven ansås ydet i hovedanpartshaverens interesse og derfor udløste udbytteskat hos ham. 21. Gennem tiden har skattemyndighederne på forskelligt niveau fremsat en række tilkendegivelser om den nærmere forståelse af almennyttebegrebet i blandt andet LL §§ 8 A og 12. Uanset at disse tilkendegivelser ikke har samme bindende kraft som selve lovteksten eller som en (højesterets)dom, der fortolker lovteksten. er myndighedernes egne fonolkningsbidrag i sagens natur relevante, blandt andet fordi de kan skabe en berettiget forventning om, hvordan forståelsen af lovreglerne vil biive praktiseret. Der er tale om to kategorier af cirkulærer: (1) dels de cirkulærer, der direkte indeholder vilkårene for godkendelse efter LL § 8 A, nu også efter LL § 12, dvs. "godkendelsescirkulærerne ll (1992-15, 1996-17 og 1999-21), (2) dels cirkulærer med årlige lister over g~ndte "almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund", dvs. "listecirkulærerne" (1998-18, 1999-30 og 2000-22). Kravet om vedtægternes angivelse af almennytten samt kravet om "en videre kreds" af støttemodtagere hhv. et nyttigt " formål. "som kommer en større kreds til gode" er blevet præciseret i de seneste versioner af cirkulæret, men var ikke med i 1m-versionen. D Ændringer i cirkulæret, herunder skærpede krav til fondene mv .• kan normalt alene have fremtidig virkning. jf. dels cirkulærets pkt. 3. sidste led, hvorefter der kan ske tilbagekaldelse med virkning for det efterfølgende kalanderår, dels pkr. 4, hvorefter godkendelser fra tidligere år kan tilbagekaIdes, hvis cirkulærets betingelser ikke er opfyldt. BILAG Co \ - \ SIDE ~5 Professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF 7. Besvarelse af de juridiske spørgsmål Herefter kan de juridisk spørgsmål besvares således: Spørgsmål A: Kan bestyrelsen i en almenvelgørende fond, der er godkendt efter LL § 8 A, inden for lovgivningens rammer vælge eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af udlodninger, hvis det lægges til grund, Ol der mellem indskyderne (gavegiverne), fondens bestyrelse og modtagerne af udlodninger består et interessefællesskab eUer lignende tilknytning, men at de projekter/aktiviteter, ger modtager midler fra fonden, må anses for almenvelgørende rov., dvs. inden for lovens og vedtægternes rammer? Svar på spørgsmål A: Ja. Afgørende er ikke interessefællesskabet, men den ultimative anvendelse af midlerne, som i overensstemmelse med almennyttebegrebet skal komme en uvis, videre kreds til gode. Er der tale om en fond mv., der er godkendt efter LL § 12, skal midlerne faktisk være anvendt til humanitære formål mv. som omhandlet i lovbestemmelsen. Spørgsmål B: Hvor snæven kan interessefællesskabet hhv. tilknytningen mellem de nævnte i givet fald være, () uden at lovgivningen kan anses for at være overtrådt? Svar på spørgsmål B: Der er i princippet ingen· grænse herfor. Der kan være et udstrakt interessefællesskab og persoDsammenfald, når blot midlerne faktisk anvendes til almennyttige formål som nævnt. Spørgsmål C: Har det nogen betydning for vurderingen, hvis det kan lægges til grund, at fonden er oprettet navnlig eller udelukkende med det formål for øje at kanalisere midler fra bidragyderne til modtagerne - med de skattemæssige fordele, som fondskonstruktionen kan give? (J BILAG ~ \ Professor. dr. jur. ERIK WERLAUFF \ SIDE 2>6 35 Snlr på spørgsmål C: Nej. Hvis miJlern(: faktisk anvc:nJes i alm(:nnyttigt øjc::mc:d. gør det ikke konstruktionen ulovlig. at der herved er tilsigtet en maksinal udnyttelse af skauelovgivningens fradragsmuligheder. (.-:J / :\) ,~ ./ 4049 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29. 1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser 129.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser: Retten lægger til grund, at begrebet "Lærergruppen" betegner et antal på i dag ca. 850 mennesker, der har tilsluttet sig tre principper om fælles tid, fælles fordeling og fælles økonomi. De har hertil accepteret, at de ikke kan stille betingelser for deres tilslutning til gruppen. De tiltalte har gjort gældende, at Lærergruppen er en samlivsfornl og ikke en juridisk person, der som sådan kan påtage sig retlige forpligtelser eller få rettigheder. Anklagemyndigheden har over for dette gjort gældende, at deltagerne i Lærergruppen også i fællesskab driver erhvervsmæssig virksomhed og andre aktiviteter, og at der da objektivt set er tale om et interessentskab eller en forening, der udøver erhvervsmæssig virksomhed igennem et net af tilsyneladende uafhængige selskaber, men som overordnet set er styret centralt. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at der ved siden af de egentlige selskaber, foreninger, fonde m.v., der har fOffilel beslutningsret, findes en uformel og reel ledelsesstruktur, der på tværs af selskabsstrukturen træffer de egentlige afgørelser, og at den reelle ledelse udøves af tiltalte Mogens Amdi Petersen og tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, der reelt træffer beslutning vedrørende alle forhold i Lærergruppen. Retten finder over for dette, at spørgsmålet om, hvorledes den opbyggede struktur og de stedfundne aktiviteter juridisk skal vurderes, ikke skal afgøres efter, om man vælger at benytte sådanne værdiladede udtryk. Begreber som "styret centralt" og "reel ledelse" er afhængige af, hvilken værdi man lægger i disse udtryk. Der findes en vis grænse for, hvilke værdier man kan indlægge i begreberne. Hvis der ikke i selve de selskabsretlige organer har været noget, der kan kaldes ledelse, og man entydigt kan pege på en enhed, der i stedet styrer disse organer, kan man med rimelig sikkerhed tale om central styring og om, at der findes en anden reel ledelse. Såfremt dette ikke er tilfældet, er anvendelsen af disse begreber afhængig af den værdi, man indlægger i begreberne. De faktiske omstændigheder kan i sig selv have en sandhedsværdi i det omfang, disse kan belyses på grundlag af bevisførelsen, og retten kan udlede retlige konsekvenser heraf, hvis de har juridisk relevans. Retten kan lade en vis holdningsmæssig værdi indgå i sin vurdering af, hvilke retlige konsekvenser de konstaterede faktiske forhold må medføre, men denne holdningsmæssige værdi skal være præget af en retlig metode, der gør en afgørelse fra domstolene konsekvent. Det er efter det anførte ikke afgørende, om retten vil betegne visse forhold som ledelse. Retten må i stedet vurdere, i hvilken henseende og i hvilket omfang retten finder, at der findes noget, der ville kunne betegnes som en fælles ledelse i Lærergruppen som sådan. Selve organisationsopbygningen må tillægges betydning, når retten skal vurdere, om de forskellig enheder fungerer som selvstændige retssubjekter, der kan udøve ejendomsret og indgå retshandler. Der står over for denne organisationsopbygning en mulighed for, at det er Lærergruppen som sådan, der samlet udøver hele ejendomsretten. Deltagerne i Lærergruppen har etableret et antal selvejende institutioner, fonde, selskaber, foreninger og andre selskabsretlige organer, hvorigennem de driver mange forskellige aktiviteter, der både omfatter skoledrift, erhvervsmæssig virksomhed og godgørende virksomhed. Der er et stærkt samarbejde mellem deltagerne i Lærergruppen under disse aktiviteter. Retten lægger til grund, at midler, der er optjent og anvendt under de anførte aktiviteter, indgår i og bestyres af forskellige selskabsretlige organer, herunder uderilandske truster, der ejer og bestyrer det, der ofte af deltagerne i gruppen er betegnet som Lærergruppens 4049 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4050 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser fælles private fonnue. Retten finder, at bevisførelsen generelt har vist, at sådanne forskellige udtryk ikke benyttes konsekvent med en forståelse, der altid dækker over det samme, og det er under dissse omstændigheder navnlig den sammenhæng, disse udtryk benyttes i, der kan være afgørende for, hvilken forståelse der må antages at dække i det konkrete tilfælde. Retten lægger til grund, at dette udtryk som udgangspunkt betegner midler, der er opstået som løn til deltagere i Lærergruppen. Heraf er ved administration igennem kontoforening, spareforening eller lignende afholdt udgifter til dagligt forbrug, faste udgifter, skatter og lignende for lønmodtageren. Lønmodtageren har ved fuldmagt ladet restbeløbet overføre som en gave til et af de juridiske organer, der medvirker til at varetage Lærergruppens aktiviteter. Retten lægger til grund, at udtrykket yderligere betegner fonnue, der i øvrigt er skabt ved midler og indsats af deltagere i Lærergruppen, når fonnuen ikke er bundet af vedtægtsmæssige bestemmelser vedrørende anvendelsen. Det er derimod forskelligt, hvilke udtryk man har benyttet om midler, der er omfattet af sådanne vedtægter. I en skrivelse af 14. maj 1999 har tiltalte Marlene Gunst omtalt visse midler på en særlig konto i Fælleseje som "LGs investeringspenge". Retten finder ikke, at der efter bevisførelsen er grundlag for at antage, at nogen har et egentligt retsgyldigt krav på en gave, før den faktisk er givet ifølge fuldmagt igennem den forening, der administrerer ordningen. Retten finder heller ikke, at der er omstændigheder, der giver grund til at antage, at nogen af gavegiverne har ret til at få tilbageført sådanne gaver efterfølgende på grund af, at gaven kun har været pro fonna. Derimod kan man udtræde af Lærergruppen ved at tilbagekalde fuldmagten eller ved at rette henvendelse til banken og instruere denne om, at der skal forholdes på anden måde med lønnen. Konsekvensen synes at være, at den enkelte deltager i Lærergruppen ejer sine egne aktiver, indtil aktiverne er givet bort som gave, og at det selskabsretlige organ, gaven er givet til, efter dette tidspunkt ejer sådanne aktiver. Retten finder ikke, at der kan påvises et sameje om midlerne, idet midlerne dels er givet bort fra den enkelte som gave, og idet de personer, der aktuelt deltager i Lærergruppen, langt fra alle er identiske med de personer, der har indbetalt pengene i tidens løb. Der kan derfor ikke på tværs af de selskabsretlige organer udøves nogen rådighed over aktiverne, der kan støtte sig på fælles ejendomsret ved et sameje. Der foreligger uanset det anførte den mulighed, at Lærergruppen har opbygget sådanne tværgående systemer til kontrol af midlerne, at det reelt er disse tværgående aktiviteter, der udøver de fornødne dispositioner over midlerne. Retten har under sagen konstateret, at der faktisk findes sådanne strukturer og tværgående aktiviteter i Lærergruppen. Dette indebærer ikke i sig selv, at de enkelte selskabsretlige organer er uden den substans, der medfører, at der kan tillægges dem retssubjektivitet, hvorved de kan eje aktiverne og disponere over dem med retlig virkning. De tværgående strukturer og aktiviteter over for de selskabsretlige enheder kan imidlertid have et sådant omfang og en sådan karakter, at de enkelte enheder er uden reelt indhold. Henned vil de kunne mangle retssubjektivitet, og de vil kunne mangle denne, uanset om der muligt ikke kan tillægges Lærergruppen som sådan nogen retssubjektivitet. Det er omfanget og karakteren af de tværgående strukturer og aktiviteter, der skal bedømmes. Disse må sættes i relation til den øvrige selskabsretlige struktur og dennes aktiviteter, og det er derfor nødvendigt at gennemgå oplysningeme om demle. Retten lægger til grund, at de truster, der er etableret i udlandet, og som modtager det foran omtalte restbeløb af deltagemes løn, er indrettet efter de regler, der i udlandet 4050 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4051 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser gælder for sådanne truster, hvorved der af en stifter, kaldet "settlor" overføres aktiver til en person, der er betegnet som "trustee". Stifteren instruerer samtidig denne trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede. I disse tilfælde har trustee ejendomsret til de overførte aktiver i den forstand, at trustee for omverdenen fremstår som ejer at aktiverne, men trustee er bundet at stifterens instrukser. Retten lægger til grund, at der ved etableringen af disse systemer er indsat en såkaldt "protector", der skal føre tilsyn med trustees administration af trustvilkårene. Dette system indebærer, at Lærergruppens fælles interesse i at bevare og udbygge den fonnue, der er undergivet kontrol af deltagere i Lærergruppen, og at sikre, at denne fonnue anvendes til aktiviteter, der er omfattet af Lærergruppens fælles interesse, er afhængig af tillid til de personer, der kontrollerer trustfonnuen. Der foreligger en generel risiko for, at nogen misbruger denne tillid i forhold til Lærergruppens interesser, og deltagerne i Lærergruppen vil i værste fald risikere, at trustfonnuen glider ud af Lærergruppens samlede kontrol. Denne kapital er på den anden side ikke underkastet sanune myndighedskontrol som midler, der her i landet henhører under de selvejende organer. Retten lægger til grund, at foreninger, institutioner og lignende organer her i landet er indrettet uden for de trustsystemer, der er dannet i udlandet, således at organerne her i landet er etableret som selvejende organer uden nogen ret for enkeltpersoner, grupper eller andre selskabsretlige organer til at gøre krav på aktiverne. Der er for disse organer fastsat vedtægtsmæssige bestemmelser, og midlerne skal anvendes i overensstemmelse med vedtægternes indhold, hvilket ifølge gældende regler kontrolleres i et vist omfang af myndighederne vedrørende nogle af de vigtigste af organerne. Derimod er der kun en begrænset offentlig kontrol over for de foreninger, der administrerer gaveordningerne. Den måde, hvorpå disse foreninger har fungeret, har skiftet i tidens løb. Den anførte kontrol vil ikke nødvendigvis være til hinder for, at de deltagere i Lærerb'Tuppen, der har kontrollerende indflydelse på disse organer, tilsigter at benytte deres egen kontrol over midlerne til at fremme de aktiviteter, Lærergruppen selv finder er relevante og vigtige. Den er heller ikke nødvendigvis til hinder for, og at man herunder tilsigter, at aktiviteterne navnlig sker ved hjælp af Lærergruppens deltagere og egne selskabsretlige organer frem for et samarbejde med selskabsretlige organer eller personer, der ikke har nogen relation til Lærergruppen. Dette vil kunne ske samtidig med, at man overholder de vedtægtsmæssige bestemmelser, idet midlerne i overensstelmnelse med disse bliver anvendt til de forskellige aktiviteter, herunder skoledrift eller velgørende fonnål. Der er herved tale om aktiviteter, der i vidt omfang svarer til de aktiviteter, der finder sted af Lærergruppens deltagere her i landet. Det fælles ønske om at bevare og udvide disse midler vil ligeledes være i overensstemmelse med disse vedtægtsmæssige bestemmelser under forudsætning af, at midlerne faktisk anvendes til de vedtægtsmæssige fonnål, og der herunder fremkommer midler til fremtidig anvendelse. På den anden side foreligger der generel risiko for, at de vedtægtsmæssige fonnål tilsidesættes, og at de almennyttige fonnål, der er fastlagt i vedtægterne, ikke varetages. En sådan risiko er relevant under hensyn til, at deltagerne i Lærergruppen også dliver erhvervsmæssig virksomhed. Dette ville kunne indebære, at midlerne blev overført til sådanne fonnål uden at blive anvendt til de fonnål, der fremgår af vedtægterne. Trusterne i udlandet er ikke underkastet nogen myndighedskontrol, og der foreligger en generel risiko for, at midler fra de selvejende organer, unddrages vedtægtsmæssige fonnål ved at blive overført til trustfonnuen. Da den selskabsretlige struktur ikke i sig selv sikrer, at de enkelte selskabsretlige organer fungerer efter den egentlige hensigt, er det nødvendigt at vurdere de faktiske aktiviteter i denne struk- 4051 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4052 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser tur. Skattemyndighederne gennemførte i 1996 en kontrol aktion over for de selskabsretlige organer i Lærergruppens interessefællesskab. Kontrollen omfattede som udgangspunkt 1993 og 1994, men den skulle også følge op på det, hvis man blev opmærksomme på forhold af betydning for såvel tidligere som senere indkomstår. Der blev den 31. oktober 1996 afgivet en rapport, der ikke gav grundlag for at antage, at der skete overførsler til trustformuen eller til selskabsretlige organer herhjemme med andre vedtægtsmæssige formål ved aftaler om tjenesteydelser eller varer med priser, der ikke svarede til de markedsmæssige. Det blev dog samtidig anført, at der var begrænsede muligheder for at gennemføre en kontrol i udlandet. Retten må efter dette tage det udgangspunkt, at de selskabsretlige organer handler indbyrdes på sædvanlige markedsmæssige vilkår. Der har under sagen været tilfælde, hvor der er rejst spørgsmål om, hvorvidt disse principper er overholdt i det konkrete tilfælde, men retten kan ikke uden særlige holdepunkter gå ud fra, at priser og leverede ydelser mellem de selskabsretlige organer står i misforhold til hinanden. Struktur og faktiske aktiviteter i de se1skabsretlige organer må sammenholdes med det, der vides om de tværgående strukturer og tværgående aktiviteter i Lærergruppen. Der findes ikke nogen åbenlys og formelt fastsat beslutningsstruktur, der på tværs af de selskabsretlige organer kan sikre en retlig beslutningstagen vedrørende de aktiver, der indgår i interessefællesskabet. De tiltalte har forklaret om en beslutningsstruktur, der med hensyn til beslutninger uden for de selskabsretlige organer er uklar og ustruktureret. Såfremt der findes en sådan beslutningsstruktur, er den således holdt skjult, og den vil da kun kunne erkendes ved at undersøge den faktiske adfærd i Lærergruppen. Når man vil vurdere en given adfærd, må man forstå de forestillinger, der ligger bag adfærden. Er der ikke forestillinger om meningen med en adfærd, er adfærden meningsløs. Ofte kan man forstå meningen med en given adfærd umiddelbart, men Lærergruppen er i forhold til mere kendte fænomener en så unik foreteelse, at det for at forstå gruppens aktiviteter er nødvendigt at vurdere, hvilken tankegang der generelt ligger bag. Ved at forstå denne tankegang forstår man bedst meningen med den selskabsstruktur, der er opbygget. Anklagemyndigheden har henvist til et antal udtryk i forskellige skrivelser, der antyder, at Lærergruppens deltagere opfatter Lærergruppen som et retssubjekt, der kan eje aktiver. Man har i skrivelser omtalt "LGs bankkonti", "LGs penge" og "LGs selskaber". Disse og lignende udtryk er anvendt i forskellige sammenhænge. Den omstændighed, at man har en forestilling om et retssubjekt og om dettes ejendomsret, indebærer imidlertid ikke, at en sådan forestilling er en retlig realitet. En forestilling, der ikke har givet sig udslag i faktiske handlinger, er privat og uden væsentlig retlig relevans. Derimod kan forestillingen godt være en realitet i andre henseender, og den gør det relevant at spørge, hvorfor man har opbygget den omtalte selskabsstruktur, når man har en forestilling om Lærergruppen som en enhed, der ejer alle disse aktiver. Den fælles rådighed opstod i sin tid ved, at deltagerne i Lærergruppen lagde deres penge i den såkaldte gule spand. Man kunne tage penge herfra til at dække sit eget behov, og man kunne tage penge herfra til at dække udgifterne til Lærergruppens fælles aktiviteter. Der kunne herved siges at være skabt et slags sameje, men dette sameje var da karakteristisk ved, at sammenblandingen af deltagernes penge var ukontrolleret. Man vidste ikke, hvilke beløb den enkelte havde lagt i spanden eller taget derfra, hvorfor ingen kunne bevise, hvem der ejede pengene. 4052 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4053 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser Samtidig ville beslutninger vedrørende midler i et sådant sameje kun kunne træffes ved enighed mellem alle, der kunne være omfattet af samejet. De tiltalte har forklaret, at beslutninger ikke i dag træffes på grundlag af en enighed, der omfatter alle deltagerne i Lærergruppen. Retten finder på denne baggrund, at de selskabsretlige organer tjener et egentligt formål, idet de skal kunne disponere over midlerne, uden at det er nødvendigt at indhente tilsagn fra alle deltagerne i Lærergruppen. Den omstændighed, at deltagere i Lærergruppen forsat benytter udtryk som de foran anførte, viser over for dette kun, at Lærergruppen herved har skabt et system, der er vanskeligt at forstå for mange af deltagerne. i Lærergruppen, idet den gule spand fortsat lever i bevidstheden, eller at man finder det naturligt at anvende udtrykket på grund af forventninger om, at de gaver, man har givet, bliver brugt i overensstemmelse med nogle bestemte forudsætninger, der deles af mange i Lærergruppen. Retten kan under de anførte omstændigheder ikke tillægge de anførte udtryk, der kun har manifesteret sig i nogle skrivelser, afgørende retlig betydning for rettens vurdering. Derimod er det naturligt at vurdere, om interessefællesskabet har medført aktiviteter og påvirkninger over for de selskabsretlige enheder af sådan styrke og karakter, at disse enheders tilsyneladende ejerskab og dispositionsret ikke dækker over nogen realitet. Den omstændighed, at Lærergruppen ikke kan antages at være et retssubjekt, udelukker ikke, at Lærergruppen kan eksistere som en vigtig faktor, hvorfra der vil kunne udøves en stærk påvirkning over for de personer, der varetager kontrollen med midlerne i de forskellige selskabsretlige organer. Det vil på baggrund af strukturen og karakteren af fællesskabet være naturligt, at de personer, der udøver kontrollen over midlerne i de enkelte selskabsretlige organer, selv føler en stærk interesse i at udbygge Lærergruppens aktiviteter frem for andre aktiviteter. Det vil også være naturligt, at de selv har en stærk interesse i generelt at udbygge den formue, der er undergivet Lærergruppens kontrol. Lærergruppen er således en enhed, der godt kan benyttes som subjekt i en sætning, og den kan i høj grad have retlig betydning, selvom den ikke som enhed er et retssubjekt. Retten finder ikke, at en sådan påvirkning og fælles interesse nødvendigvis indebærer, at det ikke er reelle og egentligt juridisk bindende afgørelser, der træffes i de forskellige selskabsretlige organer. Disse afgørelser kan være reelle og juridisk bindende, uanset om den fælles interesse i visse tilfælde medfører, at de enkelte selskabsretlige organers egne aktuelle interesser bliver tilsidesat af organernes bestyrelser ud fra en interesse for Lærergruppens samlede forhold. En bestyrelse for et selskab, institution eller forening vil normalt virke i et interaktivt samspil med sine omgivelser, uden at dens afgørelser af denne grund juridisk kan anfægtes. Aktieselskaber og foreninger påvirkes af henholdvis aktionærerne og medlemmerne. Også selvejende institutioner bliver påvirket i betydelig grad af deres brugere, selvom de ikke kan afsætte bestyrelsen på en generalforsamling. Det særlige for de her omhandlede selskabsretlige organer i forhold til dette generelle udgangspunkt er, at denne påvirkning hidrører fra Lærergruppen, hvor der findes et så stærkt fælles samarbejde og fælles idegrundlag, som det er tilfældet. Det afgørende for bedømmelsen må være, om de forskellige tværgående aktiviteter, der har ftmdet sted i Lærergruppen, i realiteten har medført en tilstand, hvorunder de selskabsretlige organers funktion er sat ud af kraft. Retten må derfor vurdere omfang og karakter af de faktisk stedfundne påvirkninger, og også her er det under hensyn til Lærergruppens helt unikke karakter nødvendigt at vurdere, hvilken tankegang der generelt ligger bag. Retten må herved tage det udgangspunkt, at der skal en helt usædvanlig tankegang til for først at opbygge mange selskabsretlige organer med det fonnål, at disse skal eje og disponere over aktiver, og derpå 4053 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4054 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser skjult at sætte denne funktion ud af kraft. Udtrykket Lærergruppens private fælles midler dækker over den realitet, at deltagerne i Lærergruppen har afgørende fælles interesser i, at gaverne benyttes i overensstemmelse med de forventninger, der har været afgørende for gavedispositionen. Udtrykket dækker ligeledes over den realitet, at de har bestemte forventninger om, at midlerne faktisk vil blive anvendt i overensstemmelse henned, idet bestyrelserne i de selskabsretlige organer altid er kontrolleret af andre deltagere i Lærergruppen. Der foreligger ud over dette den mulighed, at forventningerne yderligere sikres ved et antal tværgående systemer, der er indbygget i den samlede organisation. Det beskrevne system kræver stor tillid mellem Lærergruppens deltagere indbyrdes, og der findes forskellige måder, hvorpå man kan etablere et sådant tillidsforhold. Uanset at tilslutningen til Lærergruppen kun indebærer, at man accepterer de tidligere omtalte tre principper om fælles tid, fælles fordeling og fælles økonomi, vil der naturligt i enhver gruppering opstå fælles værdinonner. Flere af de vidner, der ikke i dag er i Lærergruppen, har forklaret om en grundlæggende tillid hos deltagerne i Lærergruppen til Lærergruppen som sådan og om deltagernes mistillid til det øvrige samfund. Vidnet Steen Højstrøm har således forklaret, at man betragtede det omgivende samfund som en fjende, og at det var ideen om at beskytte sig mod det omgivende samfund, der var baggrunden for, at man ikke talte om visse ting. Retten finder, at mange af de forhold, der omtales i det følgende, støtter en antagelse om denne holdning. Sagens bevisførelse giver grundlag for at antage, at tilliden mellem deltagerne i Lærergruppen dels opbygges ved hjælp af drøftelser med andre i Lærergruppen, når disse andre deltageres dagligdag vil blive berørt af de dispositioner, der træffes, hvilket de tiltalte har lagt stor vægt på at redegøre for. De har ligeledes forklaret, at der er sket en udvikling, hvorunder det ikke længere er muligt at forelægge alle i Lærergruppen de beslutninger, der er uden direkte betydning for disses daglige aktiviteter. Når der skal opbygges tillid i et forhold, er det ikke blot nødvendigt for den ene part at skabe andres tillid. Det er også nødvendigt for den anden part at vise sin tillid. Retten lægger til grund, at behovet for en omfattende tillid mellem Lærergruppens deltagere indbyrdes og den samtidige manglende tillid til samfundet uden for Lærergruppen også giver sig det udslag, at en stor del af deltagerne accepterer at blive holdt i uvidenhed om mange grundlæggende detaljer i den økonomi, der er omfattet af interessefællesskabet, og som ikke direkte berører dem selv. Vidnet Klaus Hansen har således forklaret, at de enkelte i Lærergruppen slet ikke skulle kende den samlede økonomi, og han har forklaret, at det kun var få personer, der kendte denne. Et stort antal af vidnerne har givet udtryk for, at de under deres tidligere deltagelse i Lærergruppen ikke havde et nænnere kendskab til den fælles økonomi. Dette modsiger ikke de tiltaltes forklaringer om, at beslutninger, der havde betydning for de pågældende deltageres daglige virke, blev forelagt dem, men det indebærer, at man ikke oplyste ret mange deltagere om de overordnede linier i den samlede økonomi, selvom denne kunne siges at vedrøre alle. De tiltalte har forklaret om den funktion for de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen, der går under betegnelsen Lærergruppens Kasse. De tiltalte har beskrevet, at denne funktion kun går ud på, at disse to tiltalte skal kontrollere, om aktiviteter, som nogen i Lærergruppen planlægger, og som kræver økonomiske midler, kan bringe kapitalberedskabet ned under et aftalt niveau, således at disse tiltalte i tilfælde heraf skal gøre de pågældende bekendt med dette. Denne funktion ville have været meningsløs, såfremt deltagerne i Lærergruppen selv havde et overblik over de midler, der var omfattet af Lærergruppens samlede aktiviteter, eller såfremt de havde mulighed for og ønsker om selv at skabe sig et sådant 4054 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4055 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser overblik. Retten finder, at disse forhold naturligt kan forklares ved, at man ved at lægge denne tillid i hænderne på bestemte personer har ønsket at undgå vidtløftige diskussioner om økonomien, og at man herved ligeledes har sikret, at der heller ikke uden for Lærergruppens interessefællesskab findes et overblik over denne økonomi. Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at det var en privat opsparing, og at det ikke var noget, de talte ret meget om, idet mange udenfor interesserede sig så meget for deres penge, og hun har forklaret, at den anførte pligt til at holde øje med pengene blev til en pligt til at holde øje med, at der var det fornødne kapitalberedskab, og at det blev til, at kapitalberedskabet for de bedste tidspunkter skulle meddeles til dem en gang om måneden. Samtidig har adskillige af de tidligere deltagere i Lærergruppen forklaret, at de kun havde en begrænset interesse i Lærergruppens generelle økonomi i forhold til deres interesse for de aktiviteter, de selv udøvede, og den økonomi, der vedrørte disse aktiviteter. Vidnet Steen Højstrøm har således forklaret, at han ikke har interesseret sig så meget for, hvem der havde med Lærergruppens økonomi at gøre. Disse forhold har betydning, når man skal vurdere omfanget, karakteren og betydningen af de tværgående aktiviteter over for de enkelte selskabsretlige enheder. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der hos deltagerne i Lærergruppen findes en vis tilbageholdenhed over for at oplyse hinanden om detaljer vedrørende de forhold, deltagerne beskæftiger sig med, når de andre ikke er involveret i de samme aktiviteter. Vidnet Lars Jølk Ravn-Joensen har forklaret, at han mødte andre fra skibet Store Klaus, medens dette skib var ved at blive udrustet, og at vidnet dengang fik at vide, at dette skib var udrustet af fonden for at tage ud og undersøge, hvor der kunne gennemføres projekter, men at vidnet ikke troede, at vidnet fik noget nærmere at vide herom af dem, idet de sikkert havde villet holde det hemmeligt. Han har forklaret, at der var en del hemmelighedskræmmeri omkring dette. Han har omvendt forklaret, at han havde hørt om et biogasprojekt på Tahiti, idet Lars Jensen havde fortalt ham herom på et tidspunkt, hvor vidnet mødte ham, da Lars Jensen skulle derud med pumper eller lignende. Det har været et karakteristisk træk ved forklaringerne fra tidligere deltagere i Lærergruppen, at de i tilfælde, hvor de ikke selv har været direkte involveret i fondens projekter, kun har kunnet forklare om et ganske begrænset kendskab til disse projekter. Retten finder ikke, at det anførte giver anledning til at antage, at deltagerne i Lærergruppen slet ikke skulle informeres. Retten finder derimod, at det taler for, at der udover de begrænsninger i informationsniveauet, der fulgte af blandt andet de store geografiske afstande, også var en begrænsning i infonnationsniveauet som følge af, at informationerne var underkastet en vis central styring, der skulle modvirke rygtedannelser, og som samtidig var udtryk for mistillid til samfundet uden for Lærergruppen. Tiltalte Mogens Amdi Petersen skrev i en skrivelse af 8. januar 1993 til Kim Bonde Andersen: "Hav dette med dig. Behold det tæt ind til kroppen. Vi sælger ikke vore ideer til de andre - selvom de sælger deres værdier tilos". Denne tiltalte har forklaret, at der løb løse rygter om erhvervelsen rundt i Lærergruppen, og at det altid var et problem, når der løb løse rygter rundt. Han har dog samtidig forklaret, at han mente, at han havde talt herom på et foredrag, som han holdt for skolerne i Danmark, og hvori der deltog mange skolefolk. Retten finder ikke, at der er grundlag for at bestride denne udlægning, men retten finder, at bevisførelsen samlet giver grund til at antage, at der i Lærergruppen fandtes en vis forsigtighed med hensyn til at give andre personer oplysninger, når disse oplysninger ikke kom fra personer, der kunne styre infonnationsniveauet. I visse tilfælde er det naturligt for virksomheder at hemmeligholde forhold af konkurrencemæssige hensyn, men retten lægger til grund, at de be- 4055 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4056 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser grænsede informationer om økonomien i Lærergruppen og om andres aktiviteter kan ses som udslag af det tidligere omtalte behov for indbyrdes tillid i Lærergruppen og den store mistillid til det omgivende samfund. Dette indebærer, at retten ikke uden en vis forsigtighed kan tage en forklaring om ukendskab til visse aktiviteter fra personer, der ellers normalt måtte forventes at have et sådant kendskab, som indicium for, at disse påståede aktiviteter ikke har fundet sted. Det anførte indebærer ligeledes, at retten ikke uden forsigtighed kan anse en hemmeligholdelse af økonomiske forhold som indicium for, at disse forhold har en suspekt karakter. Retten lægger til grund, at bestyrelserne i et antal driftsselskaber, hvis aktiviteter er meget nært beslægtede, har indblik i hinandens aktiviteter ved, at bestyrelserne består af de samme personer. Vidnet Bjarne Pedersen har således forklaret, at han var bestyrelsesmedlem i alle de selskaber, der fandtes i Venezuela, hvor han drev landbrugsvirksomhed. Samlet giver den anførte praksis grundlag for at antage, at man har tilsigtet et system med en begrænsning af et samlet overblik over økonomien for den enkelte og et samarbejde, hvorunder der foregik en vis gensidig kontrol af, hvilke aktiviteter andre foretog sig, og som kunne berøre en selv. Disse forhold må tages i betragtning ved vurderingen af, om de tværgående aktiviteter generelt har til fonnål at sætte de selskabsretlige enheders funktioner ud af spil. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at der findes et hierarki, hvorunder de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen i kraft af dem nært tilknyttede tværgående kontorer og tillidspersoner udøver indflydelse på og reelt træffer beslutning om alle forhold i Lærergruppen. Retten må ved sin bedømmelse af dette udsagn tage det udgangspunkt, at alle mennesker indgår i en række forskellige relationer i forhold til deres omverden, og de indgår herunder også i juridiske relationer. Det er forestillinger, der udløser adfærd, og de kan herved tillægges juridisk relevans. Sådanne relationer er i mange henseender uafhængige af folks egen bevidsthed, idet de afhænger af, hvorledes i sidste instans domstolene opfatter den adfærd, der har relevans for bedømmelsen af det juridiske forhold til omverden. Retten må forstå forestillingerne for at forstå adfærden, men retten må benytte sine egne forestillinger til at fastslå de juridiske konsekvenser. Tiltalte Mogens Amdi Petersen har valgt en juridisk relation, hvorunder han i sit arbejde i Lærergruppen ikke indgår i nogen af de selskabsretlige organer, hvorimod han ifølge sine egne tilkendegivelser blot vil stå til rådighed for disse med en virksomhed, han selv har beskrevet som kun rådgivende konsulentvirksomhed, og som man kan vælge at modtage eller vælge at undlade at modtage. Det forhold, at man i visse tilfælde kunne fravælge denne bistand, støttes også af vidneforklaringer. Vidnet Bjarne Pedersen har forklaret, at han i sin tid som farmer havde været til møde 7 - 8 gange i Miami. Der skulle egentlig foregå planlægning, men der foregik ifølge vidnets forklaring mest det, at tiltalte Mogens Amdi Petersen på forhånd bestemte, hvad der skuIIe ske. Vidnet så ikke noget formål i at deltage i aBe disse møder, og han meddelte dette. Retten kan således ikke lægge til grund, at alle havde en egentlig pligt til under alle omstændigheder at rette sig efter hans anvisninger, og retten kan således ikke lægge til grund, at denne tiltalte i alle situationer reelt har truffet beslutning vedrørende alle forhold i Lærergruppen. Dette udelukker ikke, at han reelt kan have truffet beslutning vedrørende de fleste forhold, og retten må på denne baggrund vurdere, i hvilket omfang dette er tilfældet. Retten må i så fald ligeledes vurdere, om dette må anses for at være sammenlignelig med en egentlig beslutningskompetence. Retten må herefter vurdere, om denne tiltaltes relation har en anden juridisk betydning end efter denne tiltaltes egne forestillinger. Retten lægger til grund, at det samme gælder for tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, der dog i modsætning til tiltalte Mogens Amdi 4056 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4057 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser Petersen i perioder har haft poster i visse af de selskabsretlige organer. Da disse tiltalte ifølge deres egen forklaring og det i øvrigt oplyste har arbejdet meget snævert sammen, må omstændigheder, der herved tillægges relevans for den ene af disse tiltaltes forhold, også antages at have en vis relevans for den andens forhold. Anklagemyndigheden har blandt andet henvist til en skrivelse "angående den samlede økonomis grund struktur og dens midler 1992", som tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret kun var et overvejelsespapir. Anklagemyndigheden har omtalt dette dokument som at afgørende bevis i sagen for opbygningen af en fast struktureret organisation og har i modsætning til de tiltalte har gjort gældende, at indholdet af denne skrivelse blev en realitet. Som allerede anført kan forestillinger, der ikke har udmøntet sig i faktiske aktiviteter, kun tillægges begrænset juridisk betydning, men retten finder ikke, at dette dokument som sådant i sig selv kan tillægges en afgørende bevismæssige betydning i den anførte henseende, uanset om indholdet af dokumentet blev efterlevet eller ej. Der er ikke i dokumentet beskrevet nogen fast struktureret organisation med en fonnel beslutningsstruktur, der retligt ville kunne godkendes som juridisk grundlag for en bindende beslutningsmyndighed, der på tværs af de andre organisatoriske enheder ville kunne styre Lærergruppens aktiviteter med egen beslutningsmyndighed. Det hedder i skrivelsens indledning, at "hver enhed i LG fører sit eget økonomiske liv indenfor rammerne af den fælles økonomis princip", og skrivelsen bærer snarere præg af tanker om, hvorledes man på trods af dette kan sikre fælles interesser vedrørende udlodning af midler og vedrørende det, der kaldes "opkrævning af bidrag". I skrivelsen anføres, hvad forskellige navngivne personer bør gøre i denne anledning, men der anføres ikke noget om, hvorledes de skulle kunne gennemtrumfe eventuelle ønsker over for driftsherrerne, og skrivelsen bærer i lighed med mange andre skrivelser af tilsvarende karakter mere præg af uklarhed end klarhed. De såkaldte "bidrag til Lærergruppens Kasse" må antages at være de midler, der fra driftsselskaberne overføres til holdingselskaberne, men der er i sig selv i trustsystemet mekanismer, der bestemmer, hvem der kan træffe beslutninger om dette. I det omfang, hvori de anførte personer i dette system havde kompetence til at foretage de beskrevne handlinger, ligger der ikke heri noget nyt. Skrivelsen omtaler ikke noget om, hvor meget af drifts selskabernes overskud, man bør overføre. En medarbejder i en virksomhed, der modtager en sådan skrivelse, vil ikke kunne bruge den til meget. Endvidere har skrivelsen kun betydning, hvis der foreligger den beslutningskompetence, skrivelsen skal dokumentere. Dette hindrer ikke, at dokumentets indhold sammen med andre omstændigheder kan medvirke til en samlet bedømmelse af, i hvilket omfang der fra visse deltagere i Lærergruppen er blevet udøvet en påvirkning over for deltagere, der inden for de selskabsretlige enheder har drevet virksomhed af forskellig karakter. Retten finder dog, at det afgørende er, om denne påvirkning er sket som tværgående aktivitet. Påvirkninger, der sker på grundlag af poster i disse organer, er blot udtryk for, at disse organer faktisk har haft en funktion. Når anklagemyndigheden som anført har gjort gældende, at der er opbygget et hierarki i Lærergruppen, er der herved anvendt et udtryk, hvis betydning er afhængig af, hvilken værdi man vil lægge i udtrykket. Der kan efter det foran anførte ikke gælde et egentlig hierarki i henseende til, hvem der har bemyndigelse til at træffe retsgyldige beslutninger i Lærergruppen, hvis der ikke i denne gruppe som sådan findes en beslutningsstruktur, der kan tillægges retsgyldighed. Derimod kan der da være et hierarki i henseende til, hvor mange og hvor vigtige bestyrelsesposter den enkelte varetager i de selskabsretlige orga- 4057 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4058 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser ner. De tiltalte synes ikke selv at have bestridt, at der faktisk findes vist et hierarki i denne forstand. Retten lægger til grund, at flere tiltalte besad vigtige bestyrelsesposter i de selskabsretlige organer. Tiltalte Poul Jørgensen var i bestyrelserne for et stort antal institutioner, og han var i den tid, der har relevans for sagen, fonnand for bestyrelsen i Fælleseje, der har en meget stor betydning for Lærergruppens aktiviteter. De tiltalte Marlene Gunst og Ruth Sejerøe-Olsen var i Fællesejes bestyrelse, og retten lægger til grund, at de arbejdede snævert sammen. Retten lægger til grund, at tiltalte Marlene Gunst omkring 1990 - 1992 var trustee i Fanners Trust, og at hun var i bestyrelsen for Tropicai Farmingo Retten lægger til grund, at tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen igennem Hobbhouse Trust har virket med funktioner som protector i Fanners Trust, og at tiltalte Sten Byrner i 1990 blev trustee i Fanners Trust. Retten lægger til grund, at tiltalte Sten Byrner var stærkt involveret i oprettelsen af mange selskaber i trustsystemet, og at han i 1984 blev økonomidirektør i Fælleseje og bogholder i Estate og Thomas Brocklebank, hvorefter han i 1986 blev direktør i disse erhvervsdrivende fonde. Retten lægger til grund, at han havde en fratrædelsesperiode i Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank i perioden fra 3. august 1991 til 30. april 1992, og at han blev direktør i et antal selskaber, der alle kom til at henhøre under Fanners Trust. Retten lægger til grund, at han fra 1987 oftest stod som den, der kunne disponere over penge på de forskellige lønningskonti. Retten lægger herudover til grund, at tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen var i bestyrelsen for blandt andet Tropicai Fanning, og at hun i perioden fra maj 1993 til april 1995 var i blandt andet bestyrelsen i Kirchheiner Brothers Ltd. Endvidere var hun ifølge tiltalte Christie Pipps forklaring omkring 1995 samInen med Else Jensen og Birgitte Krohn aktionær og bestyrelsesmedlem i holdingselskabet Fairbank Limited. Retten lægger til grund, at tiltalte Christie Pipps, da tiltalte Sten Byrner forlod Lærergruppen i december 1992, overtog nogle opgaver vedrørende Fanners Trust, og at dette skete, uden at hun blev egentlig trustee denne trust. Retten lægger til grund, at hun i august 1991 indtrådte i bestyrelserne for Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank, men at hun rejste fra Danmark i begyndelsen af 1993, og at hun omkring dette tidspunkt efterhånden trådte ud af de nævnte bestyrelsesposter. Retten lægger efter hendes forklaring til grund, at hun herefter var juridisk konsulent for Fairbank, Cooper & Lyle, og hun var ansat i selskabet Argyll Smith. Retten kan alene lægge disse oplysninger fra de tiltaltes egne forklaringer til grund, idet der ikke er fremlagt andre sikre oplysninger om de tiltaltes udenlandske tillidsposter. Retten kan herefter lægge til grund, at disse tiltalte som følge af betydelige tillidsposter indenfor de selskabsretlige organer havde stor indflydelse, hvorimod tiltalte Mogens Amdi Petersen slet ikke besad nogen bestyrelsespost i selskabsretlige organer. Han arbejdede dog snævert sammen med tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, der efter det anførte havde sådanne poster. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte Bodil Ross Sørensen havde bestyrelsesposter i nogle af de hjemlige spareforeninger, og at hun var forsamlingsleder for de rejsende højskoler. Der kan på baggrund af det anførte have været et vist hierarki, og der kan endvidere som allerede anfø11 have været et hierarki, der afspejlede, hvor stor viden de havde om Lærergruppens samlede økonomi. Der kan endvidere efter det tidligere anførte have været et hierarki, der afspejlede, hvor meget man var orienteret om de forskellige aktiviteter, og i hvilket omfang man styrede infonnationstilgangen herom til andre. Retten finder derimod ikke, at der på baggrund af det anførte kan drages konklusioner om et enkelt og entydigt hierarki, der kendetegner en samlet ledelsesstruktur for hele Lærergruppen som sådan. Såfremt tiltalte Mogens Amdi Petersen og tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har befundet sig øverst i et hierarki, og såfremt de fra en sådan position på tværs af den omtalte selskabsstruktur har truffet 4058 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4059 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser de afgørende beslutninger, kan denne position kun have haft sit grundlag i andre forhold end de her gennemgåede. Retten finder, at sagens bevisførelse samlet peger på, at der i Lærergruppen findes en grundholdning, der går ud på, at deltagerne i Lærergruppen efter deres egen opfattelse i særlig grad adskiller sig fra andre ved at have gjort sig klart, at problemer og uligheder i forholdet mellem den udviklede del af verden og den underudviklede del af verden bedst løses ved en aktiv indsats her og nu, og at konfrontationen med dette skaber den erkendelse, der sarrunen med både den efterfølgende teoretiske bearbejdning heraf og villigheden til at gennemføre utraditionelle løsninger af de forskellige enkeltproblemer gør deltagerne i Lærergruppen særligt egnede til at tage fat på at gøre noget vedrørende disse forhold. Grundholdningen synes at være, at man i det øvrige samfund spilder tiden ved at lade sig afskrække af problemernes omfang og ved altid at overlade det til andre med påstået ekspertviden at tage sig af problemerne. Grundtanken synes at være, at man i Lærergruppen har forstået, at man blot skal gå i gang, og at man ved sin erkendelse af problemet, ved sin entusiasme og ved det sarrunenhold, der findes i Lærergruppen, kan løse problemerne, efterhånden som de opstår. Retten skal ikke under nærværende sag bedømme rigtigheden eller fejlen i denne grundholdning. Retten skal bedømme, om den adfærd, der udvises af deltagerne i Lærergruppen, kan forklares ved en sådan holdning, og om holdningen er ført ud i sådanne ekstremer, at den fremkalder en adfærd, der er vanskelig at forstå for mennesker uden for Lærergruppen. Bevisførelsen viser, at det har meget stor betydning for deltagerne i Lærergruppen, at de står til rådighed for hinanden. Vidnet Steen Højstrøm har forklaret, at princippet om fælles tid medførte, at hvis der var brug for en person et sted i verden, udførte man her det arbejde, der var behov for. Såfremt en skole havde brug for hjælp til noget, således som det var tilfældet, hvor sundhedsmyndighederne på en skole havde lukket et køkken, kom man og ordnede dette på en weekend. Han har anført, at det var en utrolig styrke af sammenholdet, at man således stillede sig til rådighed for hinanden. Han har også forklaret, at forbindelserne til det tidligere liv, herunder omgangskreds og venner, bliver mindre, idet det i højere grad bliver Lærergruppens medlemmer, der bliver det personlige netværk. Vidnet Steen Verner Thomsen har forklaret, at man kan sige, at det fungerede som et samfund for sig selv i forhold til det normale samfund. Retten finder, at der på denne baggrund vil være særlige muligheder for, at der hos deltagerne opstår et fælles værdigrundlag. Antagelsen om, at dette fælles værdigrundlag kan beskrives som anført, støttes af vidnets forklaring om, at der omkring fondens stiftelse altid blev talt om, at "det var Lærergruppens gode arbejde, der skulle støttes". Han har endvidere forklaret, at man nænnes t opfattede andre godgørende organisationers arbejde som latterlig, idet man talte meget om, at man selv var de bedste til disse ting. Såfremt det er holdningen, at Lærergruppens deltagere har særlige evner og forudsætninger for at løse opgaver, er det en naturlig virkning heraf, at man har den holdning, at et problem under en arbejdsmæssig opgave altid løses bedst ved hertil at anvende en person, der har tilknytning til Lærergruppen, uanset hvorledes denne persons kvalifikationer i øvrigt over for omverdenen måtte synes at være. Det vil da heller ikke i Lærergruppen vil være nonnalt af afvise andres indblanding i problemløsninger, når disse andre har en længere erfaring som deltager i Lærergruppen end en selv. En person med en særlig lang erfaring i Lærergruppen var tiltalte Mogens Amdi Petersen. Det har været et karakteristisk træk under bevisførelsen, at der ikke blandt nogen af de mange dokumenter, der er gennemgået, eller nogen af de forklaringer, der er afgivet, er 4059 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4060 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser redegjort for tilfælde, hvor nogen har blandet sig kritisk i de aktiviteter, der er udøvet af tiltalte Mogens Amdi Petersen. Vidnet Anna Sofie Pedersen har forklaret, at vidnet ikke kunne forestille sig, at nogen på et fællesmøde ville være uenig i en af tiltalte Mogens Amdi Petersens ideer. Vidnet har forklaret, at vidnet ikke ville kunne finde på at gå imod et oplæg fra denne tiltalte, og at vidnet heller ikke havde hørt andre gøre dette. Vidnet har forklaret, at man ville blive fuldstændig argumenteret ned, og vidnet havde slet ikke tænkt tanken om at gå imod ham som nogen mulighed overhovedet. Vidnet Sanne Kjellerup har forklaret, at når man skulle starte et nyt initiativ, var man nænnest tvunget til at sige ja, idet man ellers blev overfuset eller hængt ud. Man kunne vælge at holde sin mund, og vidnet gjorde som regel dette. Som hovedregel blev det, som de tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen og Mogens Amdi Petersen ønskede. Retten lægger til grund, at disse tiltalte i praksis havde særlig stor indflydelse på de beslutninger, der blev truffet under de drøftelser, de deltog i. En indflydelse, der ikke har anden baggrund end den foran omtalte, kan ikke i sig selv umiddelbart sidestilles med en egentlig retsgyldig beslutningskompetence, men der kunne som følge af denne indflydelse være risiko for, at de enkelte selskabsretlige organisationers funktioner er sat ud af spil ved disse tiltaltes tværgående aktiviteter. Der kan således udover de forskellige fonner for hierarki, der er omtalt foran, findes et hierarki, der er udtryk for, i hvilket omfang man er i stand til at påvirke beslutningsprocesserne i de enkelte selskabsretlige enheder ved tværgående aktiviteter. Der har under sagen været omtalt et antal kontorer og grupper, der foretager tværgående aktiviteter, og bevisførelsen har samlet vist en tendens til, at visse af disse forskellige kontorer og grupper ofte er dukket op og forsvundet påny efter nogen tid, ligesom der synes at have været en vis uklarhed om, hvilke konkrete beføjelser sådanne kontorer og grupper har haft. Retten lægger til grund, at tiltalte Mogens Amdi Petersens tværgående aktiviteter i Lærergruppen i modsætning hertil har haft en langvarig karakter. Retten lægger ligeledes til grund, at der har eksisteret et vist varigt samarbejde på tværs af de selskabsretlige organer igennem det, der betegnes som Lærergruppens Økonomi, og igennem et antal forsamlingsledere, der hver står for forskellige aktivitetsområder. Visse af de tværgående aktiviteter vedrører nogle processer, der i Lærergruppen er accepteret som fast praksis, og som de tiltalte har redegjort nænnere for under sagen. Retten lægger til grund, at den såkaldte Fordelingsgruppe, hvis opgaver varetages af tiltalte Mogens Amdi Petersen og tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, skal undersøge, hvilke arbejdsopgaver de enkelte deltagere i Lærergruppen ønsker at udføre, og hvilke muligheder de har for at komme til at udføre disse arbejdsopgaver. De tiltalte har beskrevet denne funktion som en udelukkende rådgivende funktion både i forhold til den enkelte og i forhold til det tidligere og fremtidige arbejdssted. Retten finder uanset dette, at denne funktion generelt giver mulighed for overordnet at påvirke, hvilke arbejdsopgaver der skal tilføres menneskelige ressourcer, og hvilke arbejdsopgaver, der ikke skal tilføres sådanne ressourcer. Retten finder, at denne mulighed i særlig grad er relevant, såfremt som foran antaget kun ganske få af deltagerne i Lærergruppen har et fuldstændigt overblik over alle de forskellige aktiviteter. Vidnet Dorte Arp har forklaret, at hun ønskede at ophøre med at sejle, således at hun i stedet kom til at beskæftige sig med landbrug, og hun har forklaret, at hun havde givet udtryk for sit ønske herom over for forsamlingslederen for småskolerne, og at hun fik et tilbud fra Fordelingsgruppen om, at hun ville kunne deltage i et forskningsprojekt med skibet Store Klaus, samt at hun accepterede dette, idet det blev aftalt, at hun deltog i projektet i et tidsrum, og at hun herefter kom til at beskæftige sig med landbrug. Vidnet Lars Jølk Ravn-Joensen har forklaret, at han kom til Brasilien efter for- 4060 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4061 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser slag fra Fordelingsgruppen. Han tog til Miami i to dage og gennemså planerne for ejendommens drift, før han accepterede forslaget. Retten finder ikke, at disse og lignende forklaringer om de stedfundne fordelinger tyder på, at deltagerne i Lærergruppen blot er blevet kommanderet de forskellige steder hen, uden at man har haft opbakning herfor hos den deltager i Lærergruppen, der herved fik nye arbejdsopgaver. Kun vidnet Stig Hardbo Jørgensens forklaring om, at han fra tiltalte Mogens Amdi Petersen modtog besked om, at han næste dag skulle møde på Bustrup Efterskole, fordi der var rejst kritik over, at lærernes gennemsnitsalder var for lav, synes at være et eksempel på, at en ændring i aktiviteterne i et tilfælde uden videre blev pålagt. Vidnet har imidlertid ikke forklaret om egentlige indsigelser fra vidnets side over for dette skridt. Vidnet har endvidere forklaret, at vidnet i 1989 "blev bedt om at holde op med at være forstander på Juelsminde Efterskole", og vidnet har oplyst om forskellige chikaner over for sig, men holdningen hos skolens bestyrelse er ikke nærmere belyst. Retten finder på baggrund af det anførte, at retten må lægge til grund, at fordelingen til de forskellige opgaver normalt er foregået i overensstemmelse med den enkeltes eget ønske. Retten finder dog ikke at kunne bortse fra, at funktionen i særlige tilfælde på grund af den særlige respekt for tiltalte Mogens Amdi Petersen, der er omtalt foran, ville kunne bruges til reaktioner af afskedigelsesmæssig karakter, hvis en person ikke er opfattet som solidarisk med de andre deltagere i Lærergruppen. Vidnet Hans la Cour Andersen har forklaret, at tiltalte Mogens Amdi Petersen på Tahiti efter et opgør anbefalede overfor besætningen, at vidnet blev sat af, men at besætningen mente, at der fortsat var brug for vidnet, og at vidnet herefter først steg af i New Zealand et par måneder senere. Der har i dette tilfælde, hvor en person mod sit ønske skulle fratages bestemte arbejdsopgaver, været drøftelser herom med andre berørte, der herunder fik indflydelse på afgørelsen, men det er uklart, hvilke drøftelser der i denne forbindelse fandt sted med IF AS, der var vidnets arbejdsgiver. Vidnet Steen Højstrøm har forklaret om verbale reaktioner over for sig fra tiltalte Mogens Amdi Petersens side, men vidnet lod faktisk sin skole bryde ud af samarbejdet med Lærergruppen, idet han udnyttede sin opbakning i skolens bestyrelse hertil. Det var således her de tværgående aktiviteter, der ikke kunne gennemføres som følge af, at disse aktiviteter manglede et retsgrundlag. Der foreligger ligeledes en skrivelse af 26. oktober 1992, hvori Fordelingsgruppen i skarpe vendinger gav udtryk for, at en henvendelse fra en deltager i Lærergruppen om eventuel ændring i arbejdsopgaver var utidig, men skrivelsen fra den pågældende bærer ikke præg af, at det var et forslag, der var egentligt overvejet i saImåd med andre, eller af, at et ønske om ændring i arbejdsopgaverne i egentlig forstand var påtrængende for ham. Retten finder efter det gennemgåede, at meget taler for, at indflydelsen navnlig har rettet sig mod de selskabsretlige organer, der skulle ansætte de pågældende. Der er ikke under bevisførelsen omtalt behov for særlige drøftelser med disse organer, hvorimod der har været forklaringer om drøftelser og kompromiser med de personer, der skulle fordeles til opgaverne. Endvidere synes flere arbejdsopgaver og selskabsretlige organer at være opstået ret spontant ved, at nogle få deltagere i Lærergruppen blot er blevet enige om at gå i gang med visse opgaver og om at etablere et selskab til dette brug. Vidnet Jonas Israel har forklaret herom i forbindelse med stiftelsen af Tropicai Fruit Group i 1989, og tiltalte Christie Pipps har forklaret, at der blev stiftet mange selskaber med forskellige aktiviteter. Hun har forklaret, at hvis man forestiller sig, at mennesker i Lærergruppen, som arbejder med handelsmæssige og landbrugsmæssige forhold, opfører sig som en sæk lopper, idet de farer rundt og laver mange ting uden at tænke på de regnskabsmæssige ting, der følger af dette, forstår man, at der var sket meget, og at det på et tidspunkt var nødvendigt nu at få ryddet op i disse forhold. Det har 4061 4062 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser været et generelt træk i de afgivne forklaringer, at deltagerne i Lærergruppen i forhold til Fordelingsgruppen har haft ret frie hænder til at oprette sådanne selskaber, men sagen har samtidig vist, at det i så fald var en selvfølge, at et sådant selskab blev ejet af et andet selskab i trustsystemet. Det har ligeledes har været et træk i de afgivne forklaringer, at deltagerne kunne skifte arbejdsopgaver, hvis de ikke faldt til ved deres arbejdsområde. Vidnet Carl Henrik Kofoed har forklaret, at han i en periode i slutningen af 1991 til begyndelsen af 1992 ikke deltog i arbejdet på skibet Return of Marco Polo, idet han i denne periode deltog i arbejde i USS, men at han ikke kunne finde sig tilrette, hvorfor han kom tilbage til skibet. Nogle forklaringer tyder på, at Fordelingsgruppen ved mange mindre ændringer i arbejdsopgaver ikke var aktivt involveret. Vidnerne Pia Lykkehøj Madvig og Steffen Hjalmar Jørgensen har forklaret om Fordelingsgruppens medvirken, da de efter deres eget ønske ville til at arbejde i USS, men de har udover at omtale generelle drøftelser med de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen ikke omtalt nogen aktiv indblanding fra Fordelingsgruppen i forbindelse med, at de påtog sig andre arbejdsopgaver ved at arbejde med et nyanskaffet savværk i stedet for at arbejde med nogle farme i Malaysia. Disse tiltalte synes således langtfra altid at have involveret sig i fordelingen af de enkelte opgaver på stedet. Der findes endvidere tilfælde, hvor disse to tiltalte har involveret sig i sådanne detaljer, og hvor respekten over for dem ganske vist har medført, at man ikke har rejst indsigelser over for dem, men hvor man på den anden side ikke har fulgt deres opgavefordeling. I en skrivelse af 16. april 1995 ville de have vidnet Åse Tonje Høegh-Larsen til at indgå i et koordineringskontor på ejendommen i Brasilien. Dette blev accepteret, herunder af hende selv, men både den efterfølgende skrivelse af 18. april 1995 og den forklaring, der er afgivet af vidnet, viser, at det aldrig blev gennemført. Indflydelse, der støttes på respekt, kan således ikke altid sammenlignes med den fonn for beslutningskompetence, der har et egentlig retsgrundlag. Samlet kan man på baggrund af det gennemgåede og på baggrund af den indflydelse, de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen generelt har haft, lægge til grund, at disse tiltalte ved varetagelsen af den omtalte funktion har udøvet en stærk påvirkning over for de selskabsretlige organer. Det er derimod på baggrund af det gennemgåede vanskeligt at hævde, at de ved denne påvirkning i egentlig forstand generelt har sat den egentlige beslutningsmyndighed i de selskabsretlige organer vedrørende ansættelser, afskedigelser og opgavefordeling helt ud af spil. De tiltalte har forklaret, at Fordelingsgruppen ikke havde nogen funktion ved besættelse af bestyrelsesposter. Retten finder ikke grundlag for at bestride dette udgangspunkt, men dette udelukker ikke, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen som personer kan have haft indflydelse herpå. Det følger af det, der allerede er anført, at bestyrelsesposterne i de enkelte driftselskaber under trustsystemet naturligt var besat med både de personer, der på stedet ledede den pågældende virksomhed, og de personer, der i området dreven virksomhed af lignende karakter. Indflydelsen herpå synes under disse omstændigheder at have været identisk med indflydelsen på, at disse personer fik arbejdsopgaver dette sted. Det er efter bevisførelsen uafklaret, om disse tiltalte havde indflydelse på, hvorledes bestyrelsesposter i de udenlandske holdingselskaber og stillinger som trustees blev besat. Tiltalte Christie Pipps, der efter det foran anførte på daværende tidspunkt må antages at have været juridisk konsulent for Fairbank, Cooper & Lyle, anførte i en skrivelse af 28. november 1998, at nogle bestyrelsesmedlemmer skulle ud af bestyrelserne i Acorn og Sterling Development, fordi der var skattemæssig risiko forbundet med, at ledelsen i disse udenlandske selskaber havde bopæl i Danmark. 4062 4063 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.1 4063 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser Skrivelsen var til Ellen Møller og tiltalte Poul Jørgensen, der begge havde funktioner i Kontoforeningen, hvorfra beløbene blev overført som gaver til selskaber som de anførte. Derimod ses der ikke nogen henvendelse i anledning heraf til Fordelingsgruppen, og det har været karakteristisk, at der ikke i det skriftlige materiale findes nogen væsentlig brevveksling mellem de tiltalte Christie Pipps og Mogens Amdi Petersen. Retten må lægge til grund, at trusterne vælger bestyrelserne i holdingselskaberne under dem, og at holdingselskaberne som aktionærer sammensætter bestyrelserne i deres driftsselskaber, men retten kan kun med stor usikkerhed vurdere, i hvilket omfang bestemte personer uden for disse selskaber har påvirket beslutningerne herom. Retten har hæftet sig ved, at de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst i en skrivelse af 20. december 2000 til de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen fremkom med forslag til udvidelse af bestyrelserne i to driftsselskaber i Brasilien, men at skrivelsen antyder, at en sådan henvendelse ikke var noget normalt forekommende, idet det i skrivelsen hed: "Når vi henvender os om det, så er det fordi det et Jatoba". Endvidere hedder det i skrivelsen: "Vi har en aftale og praksis i USS-driftsselskaberne om, at det er LG-kammeraterne i landet på ubestemt tid, som udgør bestyrelsen". Retten finder heller ikke, at det, der er oplyst under sagen, har givet grundlag for at bedømme, om bestyrelsesposter i de erhvervsdrivende fonde og andre selvejende institutioner i Danmark er blevet besat på en måde, der ikke har fulgt disses vedtægter. Derimod kan retten konstatere, at der på et tidspunkt i forbindelse med konstitueringen af bestyrelse i den selvejende institution IF AS var tilstedeværelse af de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Vidnet Steen Højstrøm skulle som en af stifterne være med til at sammensætte bestyrelsen, og han har forklaret, han ikke har været aktivt involveret i drøftelser herom, men at han kan have gjort det ved at underskrive referatet. Vidnet Anna Sofie Pedersen har forklaret, at vidnet var næstformand i bestyrelsen, og at vidnet på et møde i 1987 blev bedt om at være dette af tiltalte Mogens Amdi Petersen. På mødet var de, som skulle være i bestyrelsen, til stede, og på mødet fik de at vide, at de skulle være i bestyrelsen. Det kan således konstateres, at der i et tilfælde, hvor der var tale om en helt ny institution med en helt ny funktion, var en aktiv tilstedeværelse af de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Derimod der vanskeligt at vurdere, hvilken påvirkning disse tiltalte i øvrigt udøvede over for sådanne organer, når de først var i gang. Det kan dog generelt konstateres, at disse to tiltalte var særligt aktive i forbindelse med helt nye initiativer. Retten lægger til grund, at tiltalte Mogens Amdi Petersen og tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen ligeledes varetager den særlige funktion, der kaldes Lærergruppens Kasse. Retten finder, at der uanset det principielle udgangspunkt for denne funktion, der er omtalt foran, foreligger en betydelig mulighed for herved at påvirke, hvilke økonomiske midler der skal tilføres bestemte områder af Lærergruppens samlede aktiviteter. Der er herved mulighed for at udøve en afgørende indflydelse på de beslutningsfunktioner i de enkelte selskabsretlige organer, der går ud på at vurdere, om de vil foretage anskaffelser, der kræver væsentlig kapital, og hvorvidt de til sådanne anskaffelser vil overføre aktiver til hinanden som lån eller på anden måde. På den anden side vil et selskab, der ejes af et holdingselskab, i forvejen ved sådanne beslutninger være påvirket· af holdingsselskabets holdning hertil. Afgørende for bedømmelsen er imidlel1id, om indflydelsen sker som en tværgående aktivitet. Den omstændighed, at tiltalte Mogens Amdi Petersen og tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen både nyder den foran omtalte særlige respekt, og at de har en viden om økonomien, som de deltagere i Lærergruppen, der i driftsselskaberne påtænker _ 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4064 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser aktiviteter, ikke er i besiddelse af, idet disse deltagere som foran antaget generelt afstår fra at vise mistillid ved at stille spørgsmål herom, vil kunne give helt særlig indflydelse. Retten lægger til grund, at disse tiltalte i adskillige skrivelser har tilkendegivet, at de bevilgede penge til et bestemt formål. De har forklaret, at et sådant ordvalg blot var udtryk for, at de havde konstateret, at det fornødne kapitalberedskab var til stede, og at de personer, der modtog en sådan besked, vidste dette. Over for dette står det forhold, at det er mest naturligt af forvente, at der benyttes udtryk i skrivelserne, der er retvisende. I den tidligere omtalte skrivelse "angående den samlede økonomis grundstruktur og dens midler 1992" var det anført, at "årskonto", "LGs samlede drift og ekspansion", og "USS samlede drift og visse udvidelser og ekspansioner" blev tilgodeset med nogle anførte runde beløb, og at dette også gjaldt "udvidelser og reguleringer af skoledrift". Sådanne formuleringer må naturligt forstås som udtryk for en bevilgende funktion. Det samme gælder en skrivelse af 24. september 2000 fra de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst, hvori det hedder: "Vi har sendt det vedlagte brev til KLAP. De har sagt nej til den bevilling, og Else må kontakte dem for nærmere". De tiltalte har forklaret, at noget sådant altid skete efter drøftelser og enighed med de berørte, men dette ændrer ikke ved den omstændighed, at man ved funktionen Lærergruppens Kasse har kunnet benytte den foran omtalte helt usædvanlige respekt og behov for tillid, solidaritet og enighed samt det omtalte manglende overblik over den samlede økonomi hos deltagerne til i praksis at få en vis egentlig bevilgende funktion. De tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen yder også efter anerkendt praksis almindelig rådgivende virksomhed over for Lærergruppens deltagere. Denne funktion omfatter almindelig konfliktløsning, driftsmæssig og afsætningsmæssig rådgivning, ideer til ekspansion og nyanskaffelser, bygningsmæssige indretninger og lignende. Under denne virksomhed kan det være af stor betydning, at disse tiltalte også har kunnet sikre de økonomiske midler, der måtte kræves til udførelsen af deres ideer. Såfremt ingen har spurgt, om en eventuel modstand fra dem over for en plan, der kræver økonomiske midler, skyldes kapitalberedskabet, og såfremt ingen har spurgt, hvor stort dette kapitalberedskab er, kan der let foreligge en sammenblanding af denne rådgivende funktion og funktionen Lærergruppens Kasse. Dette kan medføre, at den enkelte ikke uden risiko for samarbejdet med andre mener at ville kunne bestride sådanne beslutninger. Det kan endvidere naturligt indebære, at man vil søge at sikre fremtidig økonomisk støtte ved entusiastisk at gå ind for deres forslag. Retten finder, at de omtalte skrivelser salTIlnen med forklaringer fra tidligere deltagere i Lærergruppen støtter antagelsen om, at en sammenblanding af funktionerne har fundet sted i praksis. Vidnet Anna Sofie Pedersen har forklaret, at store dispositioner ikke kunne ske uden tiltalte Mogens Amdi Petersens medvirken. Da dette vidne i særlig grad har beskæftiget sig med regnskabsmæssige forhold, tillægger retten forklaringen væsentlig betydning. Bevisførelsen har antydet, at betydningen af det anførte har været mest udpræget i tilfælde, hvor der var tale om at ekspandere med nye aktiviteter, og retten lægger til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen da typisk er gået ind for at fremme disse, men at de i visse tilfælde har måttet indgå visse kompromiser. Vidnet Lars Jølk Ravn-Joensen har forklaret, at Christian Fenger havde betvivlet, at ejendommen Jatoba skulle kunne drives på en økonomisk forsvarlig måde. "De 6" var da gået ind i sagen ved at sige, at uanset om Christian Fenger mente dette, ville de gøre det, og på denne måde havde de fået Christian Fenger til at acceptere, at ejendommen godt kunne erhverves, og at det ville kunne gå. Der er ikke efter bevisførelsen grundlag for at antage, at den anførte funktion fra disse tiltaltes side har udelukket andre fra at kunne fremkolTIlne med egne forslag. Vidnet Steffen Hjalmar Jørgensen 4064 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4065 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser har forklaeret, at han kom i kontakt med nogle personer, der drev savværket Nasib Daya, og han har forklaret, at han talte en del med både sælgerne og de andre fra Lærergruppen, der var i Malaysia. Det fremgår af denne forklaring, at da den endelig handel herefter skulle gennemføres, kom tiltalte Sten Byrner ind i dette. Vidnet Anna Sofie Pedersen har forklaret, at mindre dispositioner kunne ske uden de tiltalte Mogens Amdi Petersens og Kirsten Ambrosius Larsens samtykke, og at der her var tale om dispositioner på maksimalt 100.000 kr. Hun har forklaret, at en person engang købte en bil på sit kreditkort som en egenhændig beslutning, og at dette var noget, der var helt uhørt. Retten finder, at det fremgår af de tiltaltes egne forklaringer, at sådanne store anskaffelser skulle forelægges for Lærergruppens Kasse, og forskellen i forhold til de anfØrte vidneforklaringer ligger udelukkende i, om de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen i praksis herved opnåede en egentlig bevilgende myndighed. Såfremt man altid fulgte deres tilkendegivelser, hvilket efter forklaringerne synes at have været tilfældet i det foran beskrevne omfang, er det på dette grundlag vanskeligt at drage andre konklusioner, end at de i praksis havde en bevillingskompetence, men at denne ikke havde noget egentligt retligt fundament. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at funktionen i visse tilfælde er blevet benyttet til lægge pres på driftsselskaberne med henblik på fremtidige overførsler af overskud til holdingselskaberne, hvis disse driftsselskaber ønskede at låne beløb fra holdingselskaber eller fra andre driftsselskaber til udvidelse af aktiviteter, der krævede nyanskaffelser. En håndskreven påtegning af 18. november 1992 på en skrivelse, hvori en bevilling af et lån til en anskaffelse blev kædet sammen med mulighederne for i den kommende tid at bidrage til Lærergruppens vækst, er tegn på en påvirkning, der ligger ud over den principielle funktion i Lærergruppens Kasse, som de tiltalte har forklaret om. De tiltalte har forklaret, at sådanne bidrag altid blev fastsat efter aftale, således at de enkelte selskabsretlige enheder selv fremkom med forslag om, hvad de kunne overføre som fri kapital til de holdingselskaber, de henhørte under. Skrivelser i sagen bærer da også præg af forudgående drøftelser. Dette udelukker imidlertid ikke et pres på de enkelte selskabsretlige organer i visse tilfælde. Et sådant pres kan være naturligt, når det udøves af det holdingselskab, der ejer driftsselskabet. Vidnet Bjarne Pedersen har forklaret, at de efter opstarten var alene om driften af en bananfarm, og at de tjente godt med farmen, men at de efterhånden konstaterede, at der blev brugt en del penge til administration og andre ting, de ikke var enige i. De penge, der blev tjent, blev sat ind på en konto, og de opgjorde, hvor meget de skulle bruge til driften, hvorefter det var spørgsmålet, hvorvidt de kunne få det. Han har forklaret, at dette ikke blev fastsat efter nogen forhandling, og vidnet troede, at det blot af nogen blev vurderet, "hvor mange huller, der var rundt omkring", d.v.s. hvor behovet for pengene var. Kontakten herom var ifølge forklaringen til tiltalte Sten Byrner eller Kim Bonde Andersen. Der ved denne forklaring tale om en naturlig beskrivelse af et forhold mellem et driftsselskab og det holdingselskab, der ejer det, men der er tale om en speciel påvirkning, når påvirkningen foregår på tværs af se1skabsstrukturen. Retten finder ikke, at dokumenterne i sagen giver anledning til at antage, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen har benyttet deres funktion som Lærergruppens Kasse til detaljeret at styre pengestrømmene ud over de omtalte tilfælde vedrørende nyanskaffelser af større betydning. Der er heller ikke afgivet forklaringer om nogen aktiv indblanding i pengestrømmene fra deres side under virksomhedernes helt generelle drift. Den omstændighed, at man i realiteten kan træffe afgørelser vedrørende bevilling til nyanskaffelser, indebærer ikke en sådan generel styring af pengestrømmen. I 4065 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4066 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser den foran omtalte skrivelse fra tiltalte Mogens Amdi Petersen "angående den samlede økonomis grundstruktur og dens midler 1992" var det som foran anført kun angivet, at "årskonto", "LGs samlede drift og ekspansion", "USS samlede drift og visse udvidelser og ekspansioner" samt "udvidelser og reguleringer af skoledrift" blev besluttet tilgodeset med nogle nærmere anførte runde beløb, og der synes ikke i de mange dokumenter, der har foreligget under sagen, at have været et eneste, der viser, at denne tiltalte har set et detaljeret budget eller et detaljeret regnskab. Dette udelukker ikke, at han kan have set et sådant, men der har heller ikke i bevisførelsen været eksempler på, at denne tiltalte på anden vis har haft med regnskabsførelsen at gøre. Vidnet David Allan Swain, der var revisor for at stort antal selskaber i udlandet, har forklaret, at han ikke kendte tiltalte Mogens Amdi Petersen, og at han aldrig havde mødt ham. Der er heller ikke eksempler på, at denne tiltalte har reageret med faktiske handlinger i anledning af, at budgetterne ikke blev holdt. Derimod viser visse dokumenter, at han har trådt til i tilfælde, hvor der forelå en generel erkendelse af, at en virksomhed havde varige problemer i driften. Dette var som allerede anført tilfældet i slutningen af 2000 i forbindelse med indsættelse af nyt management for ejendommen Jatobå i Brasilien. Der synes i øvrigt at have været en ret omfattende adgang til midler i tilfælde af ekspansioner, uanset om der har været tale om underskudsgivende virksomhed i adskillige år. Vidnet Pia Lykkehøj Madvig har forklaret, at vidnet og Steffen Hjalmar Jørgensen først forlod Malaysia i april eller maj 1996, idet de da indså, at det ikke ville nytte at fortsætte driften af savværket, efter man tidligere havde lavet en aftale om, at der blev fremsendt penge til dem, og efter, at man uanset dette havde konstateret, at virksomheden fortsat ikke kunne give overskud. Det fremgår af denne forklaring, at der i de mellemliggende år regelmæssigt blev sendt penge til virksomheden af de fælles midler, uanset at driften hele tiden gav underskud. Bevisførelsen tyder på, at det i andre tilfælde, hvor der ikke blev indgået aftale med de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen, kunne være vanskeligt at la tilført midler til den daglige drift. Den omtalte forklaring fra vidnet Bjarne Pedersen støtter en sådan antagelse. I andre tilfælde har disse tiltalte tilsyneladende villet påvirke situationen for at la pengene frem på det tidspunkt, hvor de skulle bruges i driften. Det hedder i en skrivelse fra tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen til "USSlFinansur, USSIFK eren, USS/ TFG. Alle befindende sig i Malaysia", at det var afgørende for blandt andet den funktion, der dengang gik under betegnelsen "finansur", at la aftalt det fornødne hurtigt og at sikre, at budgetterne blev holdt. Denne tiltalte har forklaret, at problemet syntes at være, at de, der drev farmen i Malaysia, ikke selv havde indtægter nok til at dække driften, hvorfor finansur i et stykke tid måtte sørge for, at de fik pengene til deres drift. Hun har i sin forklaring anført, at det ikke er muligt at drive en fann på en ordentlig måde, hvis man ikke har pengene lige i det øjeblik, hvor man skal bruge dem i driften. Skrivelsen bærer dog ikke præg af, at hun selv umiddelbart kunne gøre andet end at give det råd, at man indgik de fornødne aftaler og fulgte disse op. Den støtter en antagelse om, at sådanne aftaler faktisk blev indgået, men den støtter ikke en antagelse om, at hun ville have eller havde tilstrækkelig oversigt over situationen til selv at kunne gribe ind. Skrivelsen antyder end ikke, at hun selv havde et indgående kendskab til de anførte aftaler. Derimod viser en skrivelse af formentlig 8. november 1992 fra tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, at denne tiltalte da forsøgte at få et vist overblik over økonomien ved at rette henvendelse til "USS / Finansur", der syntes at være Kim Bonde Andersen, Sten Bymer og Michael Hermann. Hun har selv forklaret, at de tal, hun modtog, ikke sagde hende ret meget. Der er da heller ikke dokumenter, der viser, at hun reagerede på de oplysninger, hun modtog. Der findes dokumenter, der viser, at tiltalte Mogens Amdi Petersen ofte har deltaget i 4066 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4067 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser drøftelser med driftsherrer om forventede afsætningspriser og udvikling i driften, indretning af arbejdspladser og lignende, men bevisførelsen tyder stærkt på, at han kun har deltaget i sådanne drøftelser i tidsbegrænsede perioder, og at han ikke selv har ført et egentligt systematisk tilsyn med virksomhedernes økonomiske forhold. Det allerede anførte om regnskabsmæssige forhold tyder stærkt på dette. I en skrivelse af 20. oktober 1992 måtte denne tiltalte inden en inspektionsrejse til Malaysia spørge ud om savværket, idet han tilsyneladende ikke kendte et antal grundlæggende forhold vedrørende dette. I skrivelsen kunne han kun vedrørende savværket anføre: "Vi er bekendt med, at driften af dette er ved at komme ind i en daglig gænge, hvor der skæres træ til Hexatimber". Et sådant kendskab til en virksomhed, der må antages at have givet et konstant underskud, ville til en systematisk ledelsesfunktion kun være en meget begrænset ballast. Derimod kunne denne viden sammen med de oplysninger, der blev givet på spørgsmålene, være mere rimelige til en midlertidig medvirken til at løse visse problemer. Denne tiltaltes mangel på involvering i den daglige drift fremgår også af en forklaring fra vidnet Lars Jølk Ravn-Joensen. Dette vidne har forklaret, at tiltalte Mogens Amdi Petersen formelt var forsamlingsledelse for USS, men at det i USS skete på en noget anden måde end vedrørende de andre forsamlingsledere, idet de andre forsamlingsledere fulgte med i de konkrete ting, der foregik, hvorimod man ikke kunne sige, at tiltalte Mogens Amdi Petersen gjorde dette. Vidnet har dog tilføjet, at det var denne tiltalte, man henvendte sig til, såfremt der var noget specielt, der skulle forelægges. Dette stemmer også godt overens med det, der allerede er anført foran. De dokumenter, der foreligger i sagen, bærer samtidig præg af, at denne tiltalte aldrig har interesseret sig for selskabsopbygningen. Der synes mellem de mange dokumenter, der har været forelagt retten, ikke at være noget dokument, der kan give nogen antagelse om, at han har haft kendskab til indretningen af de forskellige selskaber. Dokumenterne bærer præg af, at han mest har interesseret sig for, hvilke personer der arbejdede med virksomhederne, og at han i perioder har interesseret sig for, hvorledes arbejdet i disse virksomheder foregik. Som det fremgår af den ovenfor nævnte skrivelse af 20. oktober 1992 angående en inspektionsrejse til Malaysia, synes han dog til tider at have indhentet andenhåndsviden om, hvorvidt det gik virksomhederne godt økonomisk. Oplysningerne fra bevisførelsen tyder på,at driftselskaber kunne fungere ret selvstændigt, så længe de ikke havde brug for midler ud over dem, de opnåede ved deres egen drift. Vidnet Bjarne Pedersen har som nævnt forklaret, at han ikke så noget formål i at deltage i møderne i Miami, og at han meddelte dette. Han har tilføjet, at dette dog ikke var grunden til, at de forlod Venezuela, for der arbejdede de nærmest helt selvstændigt. Endvidere har vidnet Sanne Kjellerup forklaret, at hun mente, at der blev lyttet til hendes ønsker i forbindelse med arbejdet med møllen, og at hun her var med til at drøfte mange ting. Retten finder på baggrund af det gennemgåede, at det kan lægges til gIund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen havde mulighed for i væsentlig grad at påvirke virksomhedernes dispositioner vedrørende kapital til nyanskaffelser og ekspansioner, og at de udnyttede denne mulighed for at fremme ekspansion og påvirke driftsselskaberne til overfØre beløb til holdingselskaberne. Derimod finder retten ikke, at bevisførelsen giver grundlag for at antage, at dette har afskåret selskaberne fra selv at påvirke deres udvikling, og retten finder navnlig ikke, at det kan lægges til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen udøvede alle besluttende funktioner i selskaberne. Retten finder tværtimod, at det ville stå dårligt til i selskaberne, såfremt der ikke her fandtes driftsherrer med ledelsesmæssige funktioner og med et langt 4067 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4068 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser mere omfattende indblik i forholdene end disse tiltalte. Den særlige måde at tænke på i Lærergruppen har medført, at disse to tiltalte har i praksis har haft en indflydelse på virksomhedernes egentlige drift, når der ved lejligheder har foreligget kontakt til dem om særlige driftsmæssige forhold, men generelt synes budgetter og regnskaber at have været et sædvanligt forhold mellem driftsselskaberne og deres holdingselskaber. Til det anførte kommer, at påvirkningen fra disse tiltaltes side ikke kun kan antages at skyldes aktiviteter på tværs af selskabsopbygningen. Retten lægger til grund, at denne påvirkning har været rettet mod de udenlandske selskaber under trustsystemet, og retten lægger efter det tidligere anførte til grund, at tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen i hvert fald et vist tidsrum har haft en beføjelse i dette system, der kunne give hende en egentlig ret til at påvirke beslutninger som et naturligt led i hendes funktion i de selskabsretlige enheder. Hun var efter det anførte i perioden fra maj 1993 til april 1995 i blandt andet bestyrelsen for selskabet Kirchheiner Brothers Ltd., der varetog pengemellemværender mellem selskaberne, ligesom hun efter tiltalte Christie Pipps forklaring omkring 1995 sammen med Else Jensen og Birgitte Krohn var bestyrelsesmedlem selskabet i Fairbank Limited, der var holdingselskab for et stort antal selskaber. Det er naturligt for et sådant holdingselskab, at dets bestyrelse vil påvirke dispositionerne i de ejede selskaber, og en sådan bestyrelse ville i yderste fald have retlig beføjelse til at afsætte en bestyrelse i driftselskabet ved en generalforsamling. Der ville i denne forstand ikke være tale om en tværgående aktivitet uden et egentligt retligt fundament iselskabsstrukturen. Retten finder, at det efter bevisførelsen må henstå som usikkert, hvilket omfang tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsens påvirkninger på selskabsretlige organer uden for trustsystemet har haft. Deres indflydelse ville her ikke have haft nogen støtte i en egentlig anerkendt praksis, hvorefter de som følge af deres funktioner under betegnelsen Lærergruppens Kasse skulle gøres bekendt med større dispositioner. Alle de tiltalte har forklaret, at dispositioner blev drøftet med dem, de havde betydning for, og det fremgår klart af bevisførelsen, at man ofte drøftede Tvindkrafts forhold med tiltalte Mogens Amdi Petersen, fordi han i sin tid havde været en drivende kraft bag møllens opførelse. Omvendt fremgår det af bevisførelsen, at tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen ikke var meget involveret i forhold vedrørende møllen. Hun har selv forklaret, at hun kun havde meget lidt med møllen at gøre, hvorimod tiltalte Mogens Amdi Petersen ved lejligheder havde haft at gøre med forhold, der vedrørte møllen, idet han havde været med til at opføre denne. Retten lægger til grund, at der fandtes traditioner for, hvilke personer man forelagde forskellige forhold for i Lærergruppen. Tiltalte Mogens Amdi Petersen har i en skrivelse af 31. august 1999 anført, at "vort kontor nu har søsat devisen om et Tvindkraft, der levedygtigt som producerende enhed i LG tjener sine penge", men intet i sagen antyder, at han herved mente at have påvirket Estates bestyrelse, der blev kontrolleret af blandt andet tiltalte Poul Jørgensen, tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og tiltalte Marlene Gunst, til noget, disse ikke som bestyrelse i denne selvejende fond selv gik ind for. Det er endvidere under sagen oplyst, at driften af møllen generelt gav underskud. Tiltalte Mogens Amdi Petersen har i en skrivelse af 24. maj eller 29. maj 2000 efter drøftelser med involverede om anskaffelse af en frekvensomformer til møllen erklæret, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr til det samlede formål", og uanset, om der hermed var tænkt på trustmidler eller på midler fra den humanitære fond, ligger det fast, at beløbet efterfølgende blev bevilget af den humanitære fond. Der vides ikke i øvrigt efter bevisførelsen meget om tiltalte Mogens Amdi Petersens og tiltalte Kirsten Ambrosius Larsens eventuelle indflydelse på de hjemlige selvejende organers dispositioner. I en skri- 4068 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4069 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser vel se af 14. maj 1999 fra tiltalte Marlene Gunst hedder det blandt andet: "Tak for budget for Tvind på de 2.682.000 kr.". Endvidere hedder det: "Det er o.k. med at bruge dette beløb, og det er aftalt med KLAP også." Efter tiltalte Marlene Gunsts forklaring vedrørte skrivelsen byggearbejder i Tvind, og hun har forklaret, at det var Estates og Fællesejes bestyrelse, hvortil hun hørte, der skulle godkende budgettet. Hun har forklaret, at Else Jensen, som brevet var stilet til, arbejdede sammen med nogle flere vedrørende den anlægsvirksomhed, der havde en vis fælles interesse, og at Else Jensen i slutningen af halvfemserne havde et samarbejde herom med de tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen og Mogens Amdi Petersen, idet disse havde store erfaringer med, hvorledes man ved sådanne anlægsarbejder fik det gennemført på en god måde, således at man også fik mest muligt ud af pengene. Derfor var disse tiltalte også med i denne planlægning, og det ville derfor have været unaturligt, hvis man ikke havde orienteret dem om, hvad der foregik. Det fremgår af andre forklaringer, at det navnlig var tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, der var aktiv i forbindelse med de såkaldte bygge weekender. Retten lægger efter fonnuleringen i skrivelsen til grund, at det var tillagt betydning for parterne, at der var indgået en egentlig aftale om beløbet med tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen og tiltalte Mogens Amdi Petersen, men at denne aftale ikke ville kunne træde i stedet for godkendelsen af bestyrelsen i Estate. Dette sidste fremgår af ordet "også". En eventuel indflydelse fra disse tiltaltes side på de tre erhvervsdrivende fonde ville under alle omstændigheder have været afhængig af disse tiltaltes forhold til de tiltalte Poul Jørgensen, Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst. På samme måde ville en eventuel indflydelse på skoleinstitutionerne have været afhængig af forholdet til skolebestyrelser eller forsamlingsledere. Spørgsmålet om, hvorvidt nogen på tværs af de selskabsretlige organer udøvede indflydelse på disse, er således også afhængigt af, hvilken indflydelse man kan udøve igennem andre personer. Retten må derfor forholde sig til, om der ved en sådan indflydelse foregår aktiviteter på tværs af de selskabsretlige organer. Retten kan efter det gennemgåede lægge til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen har indflydelse på et antal dispositioner i Lærergruppen, men det kan efter det anførte langtfra lægges til grund, at de selv på egen hånd i praksis træffer afgørelser i alle forhold i Lærergruppen. Der foreligger derimod den mulighed, at der i niveauet under disse tiltalte findes en række personer, der nyder særlig tillid, og som er tillagt ledelsesbeføjelser, således at indflydelsen udøves igennem disse personer. Det fremgår af det gennemgåede, at de tiltalte Poul Jørgensen, Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst har betydelige ledelsesbeføjelser, der har et retligt fundament i de poster, de har i de selskabsretlige organers bestyrelser. Det samme har tidligere været tilfældet for så vidt angår tiltalte Sten Byrner. Spørgsmålet er, i hvilket omfang disse funktioner har været påvirket af de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen, og i hvilket omfang der herved har været tale om aktiviteter på tværs af selskabsstrukturen. Retten har foran omtalt tiltalte Sten Byrners stærke involvering i oprettelsen af mange selskaber i trustsystemet. Retten har endvidere omtalt hans stillinger som direktør i et antal selskaber og hans position som trustee i Farn1ers Trust. Retten har ligeledes omtalt, at han oftest stod som den person, der kunne disponere over pengene på de forskellige lønningskonti. Der har under bevisførelsen været omstændigheder, der taler for, at han generelt har kunnet overføre penge mellem et stort antal af de konti, der var tilknyttet selskaberne under trustsystemet. Denne mulighed må antages at have været knyttet til hans stilling som direktør i et stort antal af disse selskaber. Bemyndigelsen har således ikke i sig selv været en tværgående beføjelse, men retten finder, at der kan siges at have været 4069 4070 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser knyttet nogle forudsætninger om tværgående virksomhed hertil ved, at det var samme person, der havde disse beføjelser. Et antal dokumenter synes at vise, at der ved overførsler også var en anden person, der skulle underskrive, og at denne ofte var tiltalte Marlene Gunst. Bevisførelsen giver dog samlet et indtryk af, at det var tiltalte Sten Byrner, der tog stilling til disse overførsler, indtil han trådte ud af Lærergruppen. Retten lægger til grund, at han sammen med Kim Bonde Andersen under betegnelsen "finansur" skulle sikre, at midlerne blev stillet til rådighed for de enkelte selskaber i trustsystemet, når de skulle bruge dem. Driftsoverskud i virksomhederne, der ikke skulle benyttes af selskabet selv, skulle herved stilles til rådighed for andre selskaber til deres drift eller til rådighed for holdingselskaberne som ledig kapital. Det er foran omtalt, at der er grund til at antage, at retningslinier herom fra de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen kun har vedrørt nogle mere overordnede pengestrømme, men at disse tiltalte trådte til som en i praksis bevilgende myndighed, når der foregik drøftelser om nyanskaffelser og ekspansioner. I den tidligere omtalte skrivelse fra tiltalte Mogens Amdi Petersen "angående den samlede økonomis grundstruktur og dens midler 1992", var det anført, at "årskonto" skulle tilgodeses med 5 millo USD. Allerede i en skrivelse af 30. oktober 1990 havde tiltalte Sten Byrner omtalt en årskonto med 5 millo USD, hvorfor der næppe kan have været noget særligt nyt i dette. Det er uvist, hvad en sådan konto dækker over. I skrivelsen fra tiltalte Mogens Amdi Petersen var det anført, at "LGs samlede drift og ekspansion besluttes tilgodeset med 5 mill us $", og under punkt c hed det, at "USS samlede drift og visse udvidelser og ekspansioner" besluttes tilgodeset med 5 mill. USD. I en skrivelse af 13. september 1992 fra tiltalte Sten Byrner omtalte denne tiltalte "udbetalinger af penge fra c) til drift og udvidelser", hvilket taler for, at han havde set skrivelsen fra tiltalte Mogens Amdi Petersen og brugt den som grundlag for sin fordeling af pengestrømmen. Såfremt der var givet mere detaljerede instruktioner vedrørende pengestrømmen, ville det omvendt have været naturligt, at man havde fundet skrivelser med sådanne instruktioner i sagens materiale, men der er ikke i sagens materiale set dokumenter, hvori tiltalte Mogens Amdi Petersen eller tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen på en mere specificeret måde konkretiserede, hvorledes pengestrømmene generelt skulle forløbe. I den foran omtalte skrivelse fra tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen vedrørende midlerne til Malaysia, ville det have været naturligt at henvise til bestemte beløb, der ifølge aftalerne skulle være nået frem, hvis denne tiltalte selv havde været aktivt involveret i dette spørgsmål. I visse tilfælde, hvor der opstod en egentlig kontakt med de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen, kunne disse i anledning af en konkret drøftelse indgå en aftale med virksomheden om, hvad der skulle tilgå denne. I en skrivelse fra tiltalte Mogens Amdi Petersen efter det foran omtalte besøg i Malaysia hedder det således: "Vi lavede en økonomisk aftale med P. M. om hvad LGs kasse kunne vente sig fra hans savværk om måneden i 1993 og fremefter". Det fremgår som allerede anført af bevisførelsen, at der aldrig fremkom overskud fra savværket. Vidnet Pia Lykkehøj Madvig har herom forklaret, at der under de tiltalte Mogens Amdi Petersens og Kirsten Ambrosius Larsens besøg også blev lavet planer om, hvor mange penge de skulle bruge hjemmefra for at kunne gennemføre dette, og at der blev talt om i hvert fald nogle millioner malaysiske ringgit over halvandet til to år. Samlet taler det anførte imidlertid for, at der var givet tiltalte Sten Byrner frie hænder til foretage overførsler på en måde og i et omfang, der langtfra ville være normalt for en enkelt person i en koncern med mange virksomheder og store midler. Han har forklaret, at der fra hans side skete drøftelser med de enkelte virksomheder om lån og overførsler, og bevisførelsen har ikke afklaret, i hvilket omfang sådanne drøftelser er sket. Retten kan blot konstatere, at hvis der under de 4070 4071 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser mange overførsler, der blev foretaget af denne tiltalte ved nogle projekter på Tahiti og i Malaysia, hver gang skulle være en kontakt til de mange selskaber, må disse kontakter have været meget overfladiske, idet det ellers er uforståeligt, at han ikke husker, hvem disse hyppige kontakter var til. Som nævnt har vidnet Bjarne Pedersen forklaret, at beløbene ikke blev fastsat efter nogen forhandling. På baggrund af dette og det foran anførte om skrivelsen fra tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen til virksomhederne i Malaysia, lægger retten til grund, at sådanne kontakter til driftsselskaberne ofte blot bestod i en henvendelse fra den såkaldte "finansurkontakt" i driftselskabet til tiltalte Sten Byrner eller Kim Bonde Andersen. Disse bestemte, "hvilke huller der kunne udfyldes", og de havde i praksis meget frie hænder til selv at vurdere, hvorledes pengestrømmene skulle forløbe. Det er usikkert, hvilke kontakter der var i forhold til holdingselskaber, når overførsler skulle ske, og der er ikke dokumenter, der taler for en nær daglig kontakt herom mellem tiltalte Sten Byrner på den ene side og de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen på den anden side. Det kan dog lægges til grund, at der var en sådan kontakt i tilfælde af egentlige nyanskaffelser og ekspansioner, som disse tiltalte efter det allerede anførte altid ville blive involveret i. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte Sten Byrner havde en overordnet kontakt til selskabemes revisor. Vidnet revisor David Allan Swain, der som anført har forklaret, at han ikke kendte tiltalte Mogens Amdi Petersen, og at han aldrig havde mødt ham, har også forklaret, at navnet Kirsten Larsen er et navn, vidnet har hørt, men at det ikke er navnet på en person, vidnet kender. Vidnet har ikke, så vidt vidnet ved, mødt hende. Vidnet har forklaret, at han har arbejdet for selskaber med tilknytning til Lærergruppen siden 1990, og at han da blev introduceret til Sten Byrner igennem et advokatfirma på Jersey. Retten finder efter det anførte at kuIllle lægge til grund, at tiltalte Sten Byrners position i et stort antal selskaber gav ham mulighed for at foretage alle de sædvanlige overførsler, som de driftsmæssige forhold gav anledning til. Disse overførsler ville ikke fremgå af de oplysninger, der blev givet til de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen under deres funktion som Lærergruppens Kasse. Retten må gå ud fra, at overførslerne blev bogført i virksomhederne og selskabet Kirchheiner Bros. Ltd., der fungerede som et clearingselskab, og at der således ikke herved er sket en anden form for sammenblanding af disse selskabers formue end den, der normalt foregår mellem selskaber i en fælles koncern. Overførslerne må antages at have dannet grundlag for regnskaberne, men de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen synes ikke at have haft et sådant indblik i budgetter og regnskaber, at dette kunne give dem oplysninger herom. De synes efter det anførte ikke at have haft kontakt til revisor. Der må dog antages at have været en vis k~ntakt mellem tiltalte Sten Byrner på den ene side og dem på den anden side. Det ville være unaturligt, såfremt han ikke herunder har givet dem oplysninger om generelle økonomiske forhold. Der er ikke under sagen stillet spørgsmål om omfanget af sådanne kontakter, men tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at beslutninger altid blev truffet på grundlag af drøftelser med dem, der var berørt af beslutningerne. Dette må på baggrund af det, der allerede er anført om denne tiltaltes bevilgende funktion, nødvendigvis må have forudsat en vis mundtlig kontakt med tiltalte Sten Byrner. Efter det anførte om de tiltalte Mogens Amdi Petersens og Kirsten Ambrosius Larsens begrænsede indsigt i budgetter og regnskaber, lægger retten til grund, at der under disse kontakter kun blev givet dem generelle informationer om virksomhedernes tilstand i almindelige vendinger. Det ville ellers være uforklarligt, at deres skrivelser aldrig synes at indeholde henvisninger til konkrete tal i budgetter eller regnskaber. Det var som allerede anført kun nogle generelle oplysninger, tiltalte Mogens Amdi Petersen udbad sig ved en skrivelse af 20. oktober 1992 inden en 407] 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4072 29. 1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser inspektionsrejse til Malaysia, og netop skriftlig formidling ville være bedst egnet til at give oplysning om konkrete regnskabsmæssige tal. Retten lægger til grund, at tiltalte Sten Byrner rejste til Ecuador omkring november 1991, hvilket kan have begrænset de omtalte mundtlige kontakter til de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Retten lægger til grund, at han trådte ud af Lærergruppen den 4. december 1992 uden varsel. I en skrivelse af 25. november 1992 fra tiltalte Mogens Amdi Petersen hedder det blandt andet: "Ruth og Marlene ville gerne som del af deres overtagelse af LGs økonomi holde møder med jer - muligvis ville de komme til Equador - også i december måned. For at få bragt LGs kasse og USS-delen heraf i smuk samklang med hinanden". Det er tvivlsomt, hvad der nærmere lå i dette. De tiltalte har lagt vægt på at redegøre for, at Lærergruppens Økonomi kun var betegnelsen for en slags faglig klub af forskellige personer, der i de enkelte selskabsretlige enheder varetog økonomiske og administrative funktioner. Det var efter deres forklaringer kun en selvbestaltet gruppe, hvori der foregik drøftelser om forhold af fælles interesse, uden at deltagelsen i gruppen medførte beføjelser eller pligter. Retten finder ikke, at der er grundlag for at bestride denne udlægning af den fonnelle karakter af disse aktiviteter. Retten finder imidlertid, at det afgørende er, hvorledes man styrede pengestrømmene mellem de enkelte enheder, og retten finder, at det i sig selv har mening at tale om, at Lærergruppen som en gruppe med stærke fælles interesser og med et stærkt samarbejde mellem enhederne havde en økonomi, der i en vis forstand var fælles. Det har ligeledes mening at tale om, at der på baggrund heraf var tværgående økonomiske aktiviteter. Det har ligeledes, uanset om bestemte personer havde formelle pligter til at udføre bestemte tværgående funktioner i denne anledning eller ej, betydning at undersøge, om gruppen faktisk udførte sådanne aktiviteter på tværs af selskabsstrukturen. Vidnet Lars Jølk Ravn-Joensen har forklaret, at det efter hans opfattelse var de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst, der stod for forvaltningen af deres formue, og han har forklaret, at det tidligere i en periode havde været tiltalte Sten Byrner, der gjorde dette, ligesom det i en anden periode havde været Henning Bjørnlund. Vidnet har forklaret, at han i hvert fald for tiltalte Sten Byrners og for Henning Bjørnlunds vedkommende opfattede det således, at de ikke selvstændigt tog stilling til, om man fik pengene eller ej . Derimod kunne de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst efter vidnets opfattelse godt tage stilling til nogle mindre ting herom i et omfang, som vidnet dog ikke var helt bekendt med. Vidnet har forklaret, at han i hvert fald havde fornemmelsen af denne rolle fra de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens og Marlene Gunsts side på det tidspunkt, da han var på Fiji, for vidnet mener, at kontakten på daværende tidspunkt gik denne vej. Han har forklaret, at han kom til Fiji i sommeren 1993. Retten lægger til grund, at tiltalte Marlene Gunst i en vis grad deltog i den såkaldte oprydning efter tiltalte Sten Byrner. Hun var i tiden frem til 1996 leder af Forvaltningen, der mod betaling udførte administrative opgaver for et stort antal skoler. Retten lægger efter flere af de tiltaltes forklaringer til grund, at hun sammen med tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen fik den allerede omtalte opgave med en gang om måneden at indhente oplysninger om Lærergruppens kapitalberedskab til de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Retten lægger efter det anførte til grund, at de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst i hvert fald på et tidspunkt efter tiltalte Sten Byrners udtræden af Lærergruppen blev dem, der forelagde bevillingsspørgsmål for de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Dette støttes også af den tidligere omtalte skrivelse af 24. september 2000 fra dem, hvori det hedder: "Vi har sendt det vedlagte brev til KLAP. De har sagt nej til den bevilling, og Else må kontakte 4072 4073 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser dem for nærmere". Det er derimod usikkert, i hvilket omfang de overtog andre af tiltalte Sten Byrners funktioner. Retten lægger til grund, at der på et tidspunkt opstod et såkaldt Hovedkontor i Miami. Dette kontor synes i det materiale, der er forelagt retten, at blive omtalt for første gang i en skrivelse af april 1994, og i denne skrivelse findes ligeledes nu begrebet "De 4". På et senere tidspunkt i 1995 omtales i skrivelserne begrebet "De 6". Vidnet Pia Lykkehøj Madvig har forklaret, at det i de første år var tiltalte Sten Byrner, der sendte penge til dem vedrørende savværket, og at pengene senere kom fra Michael Hermann i Miami. Vidnet Steffen Hjalmar Jørgensen har forklaret, at kontorets opgaver gik ud på at varetage administration og økonomiske forhold. Vidnet Åse Tonje HøeghLarsen har forklaret, at når de manglede penge til driften af savværket i Brasilien, henvendte de sig til Anne Hansen. Hun har forklaret, at hun mener, at Anne Hansen var leder af Hovedkontoret. Hun har endvidere forklaret, at de skulle sende deres planer og resultater til dette kontor, således at det fik oplysninger om, hvorvidt planerne blev overholdt. Hun har desuden forklaret, at man på dette kontor sammenlignede de oplysninger, man fik fra de forskellige fanne, med hinanden, og at man kunne sammenligne både budgetterne og resultaterne. Generelt var resultaterne ikke så gode, som man i budgetterne havde forstillet sig, de ville blive. Hun har også forklaret, at man vist herfra gav instruktioner vedrørende driften, men hun huskede ikke konkrete eksempler på dette. Vidnet Bodil Sejerøe-Olsen har forklaret, at dette kontor i Miami var et konsulentkontor, der arbejdede for holdingselskaber, der indenfor Farmers Trust drev landbrugsvirksomhed. Hun har erklæret, at Anne Hansen godt kan have haft en tilknytning til kontoret. Det fremgår af et antal skrivelser til og fra Hovedkontoret i Miami, at Anna Hansens navn i disse ofte fremhæves. Retten lægger til grund, at Anne Hansen sanmlen med Else Jensen og Birgitte Krohn var aktionær og bestyrelsesmedlem i Cooper Investments Limited, og at hun sammen med Joep Nagelog Svend Sørensen var aktionær og bestyrelsesmedlem i Lyle Enterprise Limited. Retten finder, at det på baggrund af disse oplysninger kan lægges til grund, at Anne Hansen samInen med andre på det anførte kontor har haft en del af de funktioner vedrørende overførsler af penge og kontrol af budgetoverholdelse, der efter det anførte tidligere henhørte under tiltalte Sten Byrner. Retten lægger samtidig til grund, at Anne Hansen i en vis grad har haft et retligt fundament i en egentlig position indenfor holdingselskaber i trustsystemet, der gjorde det naturligt, at hun udførte disse funktioner. Det fremgår af et antal skrivelser, at der var en vis kontakt mellem de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst på den ene side og Hovedkontoret på den anden side vedrørende budgetter og regnskaber. Derimod synes der også i denne periode at mangle skrivelser med oplysninger om budgetter og regnskaber til og fra de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Der findes omvendt mellem disse tiltalte på den ene side og Hovedkontoret og Anne Hansen på den anden side mange skrivelser om praktiske driftsmæssige forhold. Det fremgår af en skrivelse af 2. juli 1995, at de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst havde at gøre med dispositioner i anledning af beslaglæggelsen af et beløb i Belgien, men dispositionerne blev generelt udført af tiltalte Poul Jørgensen og tiltalte Christie Pipps med informationer til de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst. Retten finder efter det anførte ikke, at det kan lægges til grund, at de sidstnævnte tiltalte i egentlig forstand overtog alle de funktioner, der tidligere tilkom tiltalte Sten Byrner. Derimod lægger retten til grund, at der var en kommandovej igennem de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst til de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen vedrørende bevillinger. Retten lægger endvidere efter det anførte til grund, at de tiltalte Ruth SejerøeOlsen og Marlene Gunst blev holdt orienteret om den almindelige økonomi i et omfang, 4073 4074 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29. 1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutrungsprocesser hvori de havde visse muligheder for at give de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen generelle oplysninger herom. Det må dog efter det allerede anførte antages fortsat blot at have været oplysninger, der blev givet i helt generelle vendinger, når de blev videregivet til disse tiltalte. Retten lægger til grund, at det var betegnende for den gruppe, der gik under betegnelsen "De 6", at personerne kunne arbejde på tværs af selskabsstrukturen uden at blive fordelt til de særlige opgaver. De indtog en vis position over for deltagerne i Lærergruppen, men de havde tilsyneladende ikke fast afgrænsede opgaver eller kompetencer. Retten lægger til grund, at de under vedvarende arbejde i en selskabsretlig enhed undertiden kunne indtræde i bestyrelsen. Retten lægger endvidere til grund, at de indtog positioner i betydelige holdingselskaber. Vidnet Lars Jølk Ravn-Joensen har forklaret, at gruppen bestod af blandt andet Else Jensen, Birgitte Krohn, Marie Lichtenberg, Anne Nielsen og Lars Jensen, og at gruppen på et tidspunkt stod for driften af ejendommen i Brasilien. Det er under sagen oplyst, at bestyrelsen i Floresta Jatoba (Brasil) Ltda. bestod af Lars Jensen og Thomas Væth, og at disse to personer ligeledes var i bestyrelsen for Floryl FIorestadora YPE SA, der hørte under dette selskab, og som angives at eje Jatoba. Det er endvidere oplyst under sagen, at Thomas Væth udgjorde bestyrelsen i et selskab, der hed Floresta Jatoba Ltda., der angives at have noget af driften på Jatoba. Retten lægger til grund, at bestyrelsen i Bahia Farming Ltd. bestod af Anne Hansen og Birgitte Krohn. Det er allerede tidligere anført, at Else Jensen og Birgitte Krohn siden] 995 sarrunen med tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen var aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i holdingselskabet Fairbank Limited. Det er ligeledes tidligere omtalt, at de sammen med Anne Hansen var aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i Cooper Investments Limited. Retten finder herefter, at det kan lægges til grund, at denne gruppe varetog praktiske opgaver af forskellig art, og at deres aktiviteter havde en vis tværgående karakter, men at de også som led i dette virkede som almindelige driftsherrer med bestyrelsesposter i selskabsstrukturen og med tillidsposter i holdingselskaberne. Retten lægger til grund, at der over for skoleinstitutionerne findes en vis tværgående virksomhed igennem de såkaldte forsamlingsledere. Vidnet Stig Hardbo Jørgensen har forklaret, at der på et tidspunkt blevet antal på ca. 5 forsamlinger, der hver havde en forsamlingsleder, og at denne forsamlingsleder var valgt ovenfra. Han har forklaret, at hans nærmeste overordnede var en forsamlingsleder, der kom ude fra i forhold til skolen, og at selve strukturen med forsamlingslederne var en måde, hvorpå man udefra fik afgørende indflydelse på de enkelte skolers drift. Han har forklaret, at tiltalte Bodil Ross Sørensen var overordnet leder af skolerne, og at hun var overordnet i forhold til forsamlingslederne. Han har forklaret, at forsamlings lederne i forsamlingsmøderne besluttede omstruktureringer og lignende uden om bestyrelserne. Han opfattede derimod ikke bestyrelsesmøder som en levende del af skolerne. Vidnet Steen Højstrøm har forklaret, at der var en opdeling i forsamlinger, hvor hver forsamling havde en forsamlingsleder. Såfremt vidnet skulle bruge flere penge end dem, vidnet nonnalt fik udbetalt, henvendte vidnet sig til forsamlingslederen herom. Han har forklaret, at direktiver til skolerne kom fra Tvinds ledelse igennem forsamlings lederen. Han har også forklaret, at når tiltalte Mogens Amdi Petersen kom med forslag, var der nogle spørgsmål, der ikke stod til diskussion. Sådanne forslag kunne også komme igennem forsamlingsledere eller andre, og i nogle tilfælde kunne man diskutere, hvorledes det nærmere skulle gennemføres, men ikke, om det skulle gennemføres eller ej. Vidnet Steen Verner Thomsen har forklaret, at tiltalte Bodil Ross 4074 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4075 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser Sørensen var forsamlingsleder, og at det var forsamlings ledere, der indkaldte forstanderne for de enkelte skoler til møder. De mødtes typisk hver anden weekend og talte om skolerne og om skolernes økonomi. Man diskuterede herunder de økonomiske spørgsmål med både hende og de øvrige forstandere. Under møderne i Forvaltningen kunne de tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen og Mogens Amdi Petersen pludselig komme, når det drejede sig om møder, hvor der skete noget afgørende, og de var næsten altid sammen. Derimod deltog disse ikke i møderne, når møderne blot drejede sig om almindelige problemer på skolerne. Vidnet Lars Jølk Ravn-Joensen har vedrørende småskolerne forklaret, at skoleprogrammerne var lavet af de lærere, der var der. De havde dog derfra en kontakt til Lise Mortensen, der igen havde en kontakt til forsamlingsledelsen. Han har også som omtalt forklaret, at tiltalte Mogens Amdi Petersen formelt var forsamlingsledelse for USS, og at det i USS skete på en noget anden måde end vedrørende de andre forsamlingsledere, idet de andre forsamlingsledere fulgte med i de konkrete ting, der foregik, hvorimod man ikke kunne sige, at denne tiltalte gjorde dette. Det var dog ham, man henvendte sig til, såfremt der var noget specielt, der skulle forelægges. Endvidere har han forklaret, at de forskellige forsamlingsledelser var samlet i det, de kaldte "Det Fælles". Der var her en forsamling, der bestod af forsamlingsledelserne for de andre forsamlinger, og her var de tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen og Mogens Amdi Petersen forsamlingsledeIse. Retten finder, at det på baggrund af disse forklaringer kan lægges til grund, at der fandt tværgående virksomhed sted over for de enkelte skoleinstitutioner, men det er vanskeligt ud fra det anført at bedømme, hvor stærk kontakten har været mellem forsamlingslederne og de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen, idet bevisførelsen under nærværende sag mere har vedrørt andre selskabsretlige enheder end skolerne. Anklagemyndigheden har som tidligere omtalt gjort gældende, at der findes et hierarki, hvorunder de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen i kraft af en række nært tilknyttede tværgående kontorer og tillidspersoner udøver indflydelse på og reelt træffer beslutning vedrørende alle forhold i Lærergruppen. Retten finder efter det gennemgåede, at der ikke kan drages konklusioner om et enkelt og entydigt hierarki, men det kan lægges til grund, at der i praksis vedrørende bevillinger til nyanskaffelser og ekspansioner har eksisteret en kommandovej igennem først tiltalte Sten Byrner og senere igennem de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst. Retten kan lægge til grund, at denne kommandovej herunder hele tiden gik videre herfra til tiltalte Mogens Amdi Petersen og tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen, og at tilkendegivelser fra disse om penge til nyanskaffelser og ekspansioner i praksis altid har været fulgt. Denne indflydelse har i en vis grad haft tværgående karakter, men den har også i en vis grad haft et retligt fundament i sidstnævntes poster i trustsystemet. Derimod er der ikke grundlag for at antage, at disse tiltalte har haft noget dybtgående indblik i budgetter, regnskaber, og pengestrømme. Sådanne forhold blev varetaget af først tiltalte Sten Byrner og senere af det såkaldte Hovedkontor i Miami, og der var fra disses side en tilknytning til truststrukturen, der indebar, at der ikke blot var tale om funktioner af tværgående karakter. Derimod er disse funktioner i skrivelser fra tiltalte Mogens Amdi Petersen generelt altid beskrevet som tværgående funktioner, idet han ikke synes at have haft er nænnere kendskab til enkeltheder vedrørende selskabsstrukturen. Der er heller ikke grundlag for at antage, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen har haft et dybtgående indblik i revisionsmæssige forhold. Retten lægger efter tiltalte Christie Pipps forklaring, der bestyrkes ved dokumenterne i sagen, til grund, at sådanne forhold sammen med forhold 4075 4076 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser vedrørende selskabsopbygningen blev varetaget af først tiltalte Sten Byrner og senere af tiltalte Christie Pipps. Der findes ikke nogen omfattende korrespondance mellem sidstnævnte og de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Dette bestyrker antagelsen om, at disse ikke interesserede sig meget for disse spørgsmål. Der har fra de personer, der har haft de omtalte funktioner, været en vis kontakt til de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst, og der har fra disse igen været en kontakt til de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen. Omfanget af en mundtlig kontakt kendes ikke sikkert, men retten finder efter det anførte, at såfremt de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen på grundlag af den grad af nærhed og det informationsniveau, der ifølge de foreliggende oplysninger har foreligget i forhold til dem, reelt traf beslutning vedrørende alle forhold i Lærergruppen, ville sådanne beslutninger være truffet på et dårligt grundlag. Retten har ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om det anførte er tilfældet også i forhold til skoleinstitutioneme. Påvirkning af beslutningsprocesser kan også ske, uden at man selv besidder de fornødne informationer og det faglige kundskab, idet påvirkningen kan ske ved, at man udstikker nogle generelle retningslinier, som andre med den fornødne indsigt følger. Retten lægger til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersens og Kirsten Ambrosius Larsens opgaver i vidt omfang vedrørte strategisk planlægning, at udstikke opgaver, at tage sig af personaleforhold, at påvirke målopfyldelse, at bilægge stridigheder og at støtte og inspirere. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at når venlige henstillinger ikke hjalp, var det disse tiltaltes opgave at udstikke ordrer, og anklagemyndigheden har gjort gældende, at dette må betegnes som ledelse. Retten finder på baggrund af det anførte, at henstillingerne muligt kunne få virkning som ordrer i den forstand, der er beskrevet, men om dette kan betegnes som ledelse, er som anført afhængig af, hvilke værdier man indlægger i dette ord. Et antal vidner har beskrevet det som ledelse. De tiltalte vil ikke vil beskrive det som ledelse. Når anvendelsen af et udtryk kun skyldes en holdning hos den, der anvender det, er det vanskeligt at tillægge udtrykket en bestemt sandhedsværdi. Man kan derimod beskrive de faktiske forhold. Tiltalte Mogens Amdi Petersen har gjort gældende, at Lærergruppen "styrer sig selv". Over for dette kan man påpege, at der ikke er påvist tilfælde, hvor den styrede sig selv i strid med, hvad denne tiltalte foreskrev. Over for en påstand om, at denne tiltalte traf afgørelser om alle vigtige forhold i Lærergruppen, kan man hævde, at der ikke er påvist tilfælde, hvor et flertal af personer, som en sådan beslutning vedrørte, forgæves havde forsøgt at gennemtrumfe noget andet. Derimod kan der påvises et stort antal beslutninger, om hvilke det ikke vides, hvorvidt tiltalte Mogens Amdi Petersen havde kendskab til dem. Uanset om han kendte dem eller ej, kunne hans indflydelse være afgørende, idet kendskab til hans generelle holdning kunne have været afgørende. Retten kan ikke udlede meget af sådanne betragtninger. Derimod kan retten udlede de retlige konsekvenser af de foran anførte omstændigheder i det omfang, hvori disse forhold har juridisk relevans. Skattemyndighederne anførte i en "midtvejsrapp0l1" af l O. juli 1996 i forbindelse med den foran omtalte kontrolaktion, at man vedrørende det, man kaldte "Tvind-Imperiet", på baggrund af det tætte samarbejde på helt overordnet plan havde overvejet, hvorvidt der i realiteten var tale om en stor juridisk enhed i skattemæssig henseende og ikke om et samarbejde mellem selvstændige skattesubjekter. Man anførte imidlertid, at der efter skatteregionens opfattelse ikke var grundlag for skattemæssigt at behandle samtlige enheder således, idet man ikke havde fundet at kunne se bort fra det faktum, at de enkelte skoler, 4076 4077 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser fonde, foreninger og selskaber var stiftet på en sådan måde, at de overholdt forskrifterne for at blive anset for selvstændige juridiske enheder og dermed også selvstændige skattesubjekter. Man henviste til, at skolerne var godkendt af undervisningsministeriet som selvejende institutioner, og at formuende fonde som for eksempel Den Selvejende Institution Fælleseje og Den Selvejende Institution Estate var registreret som erhvervsdrivende fonde i erhvervs fondsregisteret og dermed også var undergivet et offentligt tilsyn, hvilket også gjaldt for selskaberne; Man henviste til, at småskolerne, der modtog kommunale tilskud, måtte antages at have været undergivet kommunalt tilsyn. Retten finder, at retten efter bevisførelsen må komme til det samme resultat, og retten finder, at dette tillige støttes af, at der ikke ville være noget andet retssubjekt end disse selskabsretlige organer. Endvidere støttes resultatet af det forhold, at disse organer efter det anførte har en klar funktion, idet de skal eje midlerne og træffe dispositioner over disse. Retten lægger efter det gennemgåede til grund, at der har været omfattende tværgående aktiviteter. Retten finder dog ikke, at det generelt kan lægges til grund, at disse aktiviteter har overtaget de ledelsesmæssige funktioner og sat disse funktioner ud af kraft i de selskabsretlige organer. Tværtimod støttes mange af de aktiviteter, der er gennemgået, af de beføjelser, der er tillagt de udøvende, i disses placering i disse. Retten lægger herefter til grund, at de selskabsretlige organer har sædvanlig retssubjektivitet. Retten finder ikke, at det kan bortses fra, at konkrete selskabsretlige enheder kan være underkastet en sådan kontrol på tværs af selskabsstrukturen, at det anførte ikke gælder for deres vedkommende, men retten må da støtte sin opfattelse herom på andre forhold en dem, der er gennemgået foran. Retten lægger endvidere efter det gennemgåede til grund, at hverken formuen i udlandet eller formuen her i landet kan bestyres direkte af Lærergruppen som sådan. Retten finder under disse omstændigheder, at det vil være vanskeligt at hævde, at der i dette system skulle foreligge aktiver af betydning, der kan siges at være ejet af Lærergruppen eller af Lærergruppens deltagere i fællesskab. Retten finder heller ikke, at der er påvist nogen dispositionsret for Lærergruppen som sådan, der taler for, at der kan tillægges denne gruppe retssubjektivitet. Retten finder efter det anførte, at anvendelsen af udtrykkene Lærergruppens formue, Lærergruppens indtægter og lignende udtryk kun dækker over den realitet, at deltagerne i Lærergruppen forventer, at de midler, deltagerne har givet som gave til selskabsretlige organer, bliver bevaret eller anvendt i overensstemmelse med deres forventninger, og at de mener at have grund til at have disse forventninger, idet disse selskabsretlige organer kontrolleres af personer, der også er i Lærergruppen. Endvidere dækker udtrykkene den realitet, at disse selskabsretlige organer samarbejder på et stort antal områder, og at der findes visse tværgående foranstaltninger, der koordinerer ekspansioner, pengestrømme, opbygger yderligere selskaber og fremskaffer bidrag til fælles aktiviteter. Retten lægger efter det foran anførte til grund, at udtrykkene ligeledes dækker over den realitet, at der findes nogle karakteristiske fælles træk vedrørende værdigrundlaget i Lærergruppen, og at deltagerne ligeledes forventer, at der disponeres på en måde, der er i overensstemmelse med dette værdigrundlag. Det er omtalt, at deltagernes interesse i, at fonnuen i trusterne anvendes til aktiviteter, der er omfattet af Lærergruppens fælles interesse, er afhængig af tillid til de personer, der kontrollerer trustformuen. Retten har endvidere anført, at det kan lægges til grund, at deltagerne i Lærergruppen har stor tillid til hinanden og stor mistillid til det omgivende samfund. Retten har anført, at det følger heraf, at deltagerne accepterer at blive holdt i uvidenhed om mange grundlæggende detaljer i den økonomi, der er omfattet af interessefællesskabet, og som ikke direkte berører dem selv. 4077 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4078 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser Retten har omtalt det begrænsede kendskab til andre deltageres aktiviteter og den kontrol, der finder sted ved aktiviteter på tværs af selskabsstrukturen. Retten har endvidere omtalt den gensidige kontrol, der følger af, at deltagere med sammenlignelige funktioner i et område sidder sammen i bestyrelserne i driftsselskaberne. Mange af disse forhold er en naturlig følge af, at man har en forestilling om et fællesskab, der er baseret på en moralsk aftale om fælles tid, fælles fordeling og fælles økonomi. Dette gør både en vis tillid og en vis kontrol naturlig. Retten har imidlertid også omtalt en antagelse om, at der i denne gruppe findes en grundholdning, der går ud på, at deltagerne i Lærergruppen efter sin egen opfattelse i særlig grad adskiller sig fra andre ved at have en særlig bevidsthed om behovet for at gøre en aktiv indsats her og nu, og ved at være særlig egnet til at tage fat på at gøre noget vedrørende forholdene, idet man dels i praksis har fået særlig indsigt, og idet man står til rådighed for hinanden. Grundholdningen synes som anført at være, at man i det øvrige samfund spilder tiden ved at overlade det til andre med ekspertviden at tage sig af problemerne. Retten har omtalt den særlige betydning, dette må antages at have med hensyn til den særlige respekt over for dem, der har været i Lærergruppen i mange år, og når dette kombineres med det omtalte særlige behov for tillid, kan det medføre visse konsekvenser som gennemgået foran, og som det er vanskeligt at forstå omfanget af, hvis man ikke selv har været i Lærergruppen. Retten finder imidlertid, at de omtalte grundholdninger ikke kun har betydning for at forstå de forhold, der er omtalt foran. De har også betydning for forståelsen af nogle yderligere forhold, der vil blive omtalt i det følgende. Anklagemyndigheden har under sagen gjort gældende, at de forklaringer, der er afgivet af de tiltalte og af de vidner, der fortsat deltager i Lærergruppen, ikke er troværdige, idet disse generelt ikke har villet afgive forklaring til politirapport, og idet deres forklaringer synes at være indstuderede og afstemte indbyrdes. Retten finder, at en sådan adfærd ofte vil kunne indgå i bevisbedømmelsen som et tegn på, at forklaringerne er urigtige eller vildledende, og retten må i nærværende sag forholde sig hertil. Der foreligger i sagen en skrivelse med omtale af omstændigheder, som en deltager i Lærergruppen skulle kunne forklare om over for myndighederne i Belgien. Retten skal endvidere forholde sig til, at et antal dokumenter fra nogle af de tiltalte er tilbagedaterede, uden at det fremgår, at de først senere er lavet som dokumentation for visse forhold. Omstændigheder af en sådan karakter kan være et indicium på, at dokumentets indhold skal vildlede ved at skjule de faktiske forhold. Retten må imidlertid på baggrund af den store indbyrdes tillid og den store mistillid over for samfundet være varsom med uden videre at drage konklusioner af denne karakter. Den stærke indbyrdes tillid vil i sig selv kunne forklare, hvorfor man ikke har fundet det nødvendigt at oprette dokumenter tidligere, og den stærke mistillid til samfundet vil i sig selv kunne forklare, hvorfor man har ønsket at lade forklaringerne fremstå som afgivet i fuldstændig enighed, og at man ikke har tillid til, at politiet vil gengive forklaringerne korrekt. Det kan samtidig være opfattet som en konsekvens af, at man står til rådighed for hinanden, at man også gør dette, når andre deltagere i gruppen skal afgive forklaringer under en retssag. Endvidere vil mistilliden til myndighederne i sig selv kunne forklare, at myndigheder ikke skal kunne se, at visse dokumenter først er udfærdiget efterfølgende. Retten har omtalt deltagernes indbyrdes tillid, men retten har også omtalt den gensidige kontrol. Et ønske om kontrol kan på grund af mistilliden til myndighederne også tænkes at omfatte deltageres forklaringer i retten. Denned bliver forklaringerne ikke troværdige, men eventuel manglende troværdighed behøver da ikke at dække over ulovlige forhold. Retten vil dog som følge af dette navnlig i sin vurdering af 4078 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4079 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser sagen støtte sig på sagens dokumenter og vidneforklaringer fra personer, der ikke er i Lærergruppen, medens de tiltaltes forklaringer i højere grad kan belyse deres tanker og spørgsmålet om, hvad der skal bevises. Omvendt foreligger der mulighed for, at der er forhold, som deltagerne i Lærergruppen ikke vil uddybe nærmere af hensyn til denne gruppes interne interesser, og dette kan også vedrøre forhold, der ville kunne være til de tiltaltes fordel. Retten har foran anført, at bevisførelsen tyder på, at samarbejdet i Lærergruppen ikke kun bygger på den omtalte indbyrdes tillid indbyrdes, men at det ligeledes synes at have været nødvendigt, at Lærergruppen træffer forholdsregler for at sikre sig, at midlerne forbliver under deltagernes kontrol. Disse forhold kan sammen med den grundlæggende mistillid til samfundet gøre det naturligt at hindre deltagere i at forlade fællesskabet med midler eller rettigheder, der har betydning for Lærergruppens forhold. Det synes at have været et gennemgående træk, at deltagerne ikke har lavet økonomiske aftaler, der ville kunne indebære en længerevarende økonomisk gevinst eller andre rettigheder for den enkelte personligt, således at den pågældende ville kunne tage disse rettigheder med sig ud af fællesskabet. Ingen af de ansøgninger om økonomisk støtte, der er tilgået fonden, er kommet fra enkeltpersoner bortset fra et tilfælde vedrørende et biogasanlæg på Tahiti, der blev opført for en person, der ikke var i Lærergruppen. Derimod er de kommet fra selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen. Ingen af de konsulentaftaler, der er indgået under projekternes gennemførelse, er indgået med enkeltpersoner. De er indgået med et selskab, der har ansat den person, der skulle udføre konsulentarbejdet, som lønnet medarbejder. Retten finder, at denne fremgangsmåde naturligt kan opfattes som en sikkerhedsforanstaltning over for, at denne medarbejder i tilfælde af et brud med Lærergruppen ville være i stand til at fastholde personlige kontraktmæssige rettigheder i henhold til en sådan aftale. Ingen deltagere i Lærergruppen har under deres forklaring i retten begrundet den anførte fremgangsmåde med, at det ville være et problem, at man igennem flere år skulle arbejde økonomisk sammen med en person, hvis denne eventuelt havde brudt med Lærergruppen, og at man skulle betale for dette fortsatte samarbejde. Retten må uanset dette tage højde for, at der kunne være denne forståelige begrundelse, således at denne fremgangsmåde ikke kan tages til indtægt for, at konsulentaftalerne har en fiktiv karakter. Retten må endvidere tage højde for, at dette kan være forklaringen på, at man med henblik på at have en egentlig struktur til at formidle ansøgninger til fonden har oprettet organer som IFAS, La Societe Verte og L'Energie Eternelle. Retten må tage den tidligere omtalte selvforståelse hos deltagerne i Lærergruppen om deltagernes egne evner og forudsætninger i betragtning, når retten skal vurdere betydningen af, at man har valgt personer til at være konsulenter eller til at udføre opgaver, som man betragter som forskningsmæssige, uden at disse personer synes at have de kvalifikationer, der efter en traditionel opfattelse synes at være nødvendige. Retten skal som tidligere anfø11 ikke vurdere rigtigheden af denne tankegang, men retten skal forstå fremgangsmåden ud fra deltagernes tankegang. Derefter skal retten udlede de juridiske konsekvenser heraf ud fra sin egen tankegang. 129.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer: Indtil oprettelsen af Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet blev der givet donationer til en lang række formål fra "Fonden til almene fonnål af 30. december 1982". Det fremgik af vedtægterne for denne 4079 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4079 29.1 Rettens bemærkninger om organisation og beslutningsprocesser sagen støtte sig på sagens dokumenter og vidneforklaringer fra personer, der ikke er i Lærergruppen, medens de tiltaltes forklaringer i højere grad kan belyse deres tanker og spørgsmålet om, hvad der skal bevises. Omvendt foreligger der mulighed for, at der er forhold, som deltagerne i Lærergruppen ikke vil uddybe nænnere af hensyn til denne gruppes interne interesser, og dette kan også vedrøre forhold, der ville kunne være til de tiltaltes fordel. Retten har foran anført, at bevisførelsen tyder på, at samarbejdet i Lærergruppen ikke kun bygger på den omtalte indbyrdes tillid indbyrdes, men at det ligeledes synes at have været nødvendigt, at Lærergruppen træffer forholdsregler for at sikre sig, at midlerne forbliver under deltagernes kontrol. Disse forhold kan sammen med den grundlæggende mistillid til samfundet gøre det naturligt at hindre deltagere i at forlade fællesskabet med midler eller rettigheder, der har betydning for Lærergruppens forhold. Det synes at have været et gennemgående træk, at deltagerne ikke har lavet økonomiske aftaler, der ville kunne indebære en længerevarende økonomisk gevinst eller andre rettigheder for den enkelte personligt, således at den pågældende ville kunne tage disse rettigheder med sig ud af fællesskabet. Ingen af de ansøgninger om økonomisk støtte, der er tilgået fonden, er kommet fra enkeltpersoner bortset fra et tilfælde vedrørende et biogasanlæg på Tahiti, der blev opført for en person, der ikke var i Lærergruppen. Derimod er de kommet fra selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen. Ingen af de konsulentaftaler, der er indgået under projekternes gennemførelse, er indgået med enkeltpersoner. De er indgået med et selskab, der har ansat den person, der skulle udføre konsulentarbejdet, som lønnet medarbejder. Retten finder, at denne fremgangsmåde naturligt kan opfattes som en sikkerhedsforanstaltning over for, at denne medarbejder i tilfælde af et brud med Lærergruppen ville være i stand til at fastholde personlige kontraktmæssige rettigheder i henhold til en sådan aftale. Ingen deltagere i Lærergruppen har under deres forklaring i retten begrundet den anførte fremgangsmåde med, at det ville være et problem, at man igennem flere år skulle arbejde økonomisk salllinen med en person, hvis denne eventuelt havde brudt med Lærergruppen, og at man skulle betale for dette fortsatte samarbejde. Retten må uanset dette tage højde for, at der kunne være denne forståelige begrundelse, således at denne fremgangsmåde ikke kan tages til indtægt for, at konsulentaftalerne har en fiktiv karakter. Retten må endvidere tage højde for, at dette kan være forklaringen på, at man med henblik på at have en egentlig struktur til at fonnidle ansøgninger til fonden har oprettet organer som !FAS, La Societe Verte og L'Energie Eternelle. Retten må tage den tidligere omtalte selvforståelse hos deltagerne i Lærergruppen om deltagernes egne evner og forudsætninger i betragtning, når retten skal vurdere betydningen af, at man har valgt personer til at være konsulenter eller til at udføre opgaver, som man betragter som forskningsmæssige, uden at disse personer synes at have de kvalifikationer, der efter en traditionel opfattelse synes at være nødvendige. Retten skal som tidligere anført ikke vurdere rigtigheden af denne tankegang, men retten skal forstå fremgangsmåden ud fra deltagernes tankegang. Derefter skal retten udlede de juridiske konsekvenser heraf ud fra sin egen tankegang. 129.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer: Indtil oprettelsen af Fonden til støtte for humanitære fonnål, til fremme af forskning og til beskyttelse af natunniljøet blev der givet donationer til en lang række fonnål fra "Fonden til almene fonnål af 30. december 1982". Det fremgik af vedtægterne for denne 4079 4080 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer fond, at fonden med rentebærende eller rentefrie lån, pengegaver eller på anden måde skulle yde støtte til private, selvejende undervisningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner eller andre almennyttige, private selvejende institutioner eller foreninger i norden, når disses virksomhed tilstræbte at "fremme den gensidige mellemmenneskelige forståelse og samvirksomhed lokalt, nationalt og/eller globalt". Det fremgik af den dengang gældende bestemmelse i ligningslovens § 14, stk. 2 - 3, at udgifter til ydelser, der tilfaldt foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som for det pågældende indkomstår var godkendt i medfør af ligningslovens § 8 A, stk. 2, kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Den almene fond var omfattet af en sådan godkendelse. Denne fond var genstand for undersøgelser i ligningsråd og skatteministerium, og den var genstand for drøftelser i Folketinget. Der var i fondens virksomhed eksempler på donationer til Fælleseje til køb af farme, idet man beskrev, at formålet hermed var almennyttigt. I en besvarelse den 24. oktober 1985 nr. S 155 fra skatteministeren i Folketinget blev det anført, at selvejende institutioner m.v., der var skattepligtige efter selskabsskattelovens § l, stk. l, nr. 6, kunne opnå skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, hvis institutionens vedtægtsmæssige formål var almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Det blev oplyst, at Den selvejende institution Fælleseje i 1981 havde fået bevilget en sådan skattefritagelse i overensstemmelse med praksis på området. Det blev endvidere oplyst, at hjemmel til at fradrage gaver ved indkomstopgørelsen for en gavegiver fandtes i ligningslovens § 14, hvorefter udgifter til visse gaver kunne fradrages. Bestemmelsen vedrørte gaver, som blev udredt i form af løbende ydelser på grundlag af en forpligtelseskontrakt. Såfremt de løbende ydelser blev udredt til institutioner m. v., var fradragsretten betinget af, at disse institutioner var godkendt som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem. Det var en forudsætning for at opnå en godkendelse, at der var tale om en institution, hvis midler blev anvendt til almenvel gørende eller almennyttige formål, og uddannelsesmæssige og sociale fonnål blev betragtet som almennyttige. Det blev endvidere anført, at Fonden til almene formål af 30. december 1982 var godkendt af statsskattedirektoratet efter bestemmelsen i ligningslovens § 14, jfr. § 8 A. Retten til af fradrage udgifter til løbende ydelser ved indkomstopgørelsen var efter disse regler i princippet ubegrænset. Det ville for eksempel være muligt for en skattepligtig at fradrage udgifter tilløbend~ ydelser, der udgjorde 7080 pet. af den skattepligtiges årlige indkomst. Det blev endvidere oplyst, at skatteministeren som et led i en aftale af 19. juni 1985 om en skattereform havde taget initiativ til, at denne adgang til at fradrage udgifter til løbende ydelser ville blive væsentligt begrænset. Efter skattereformens gennemførelse ville personer kun kunne fradrage udgifter til årlige ydelser, der ikke oversteg 15 pet. at yderens indkomst. Den skattepligtige ville dog altid kunne fradrage op til 15.000 kr. årligt. Endvidere ville kredsen af de institutioner, der ville kunne opnå godkendelse, blive begrænset. Institutioner ville alene kunne blive godkendt, hvis deres midler blev anvendt til humanitære formål eller til forskning. Derimod ville institutioner, der varetog uddannelsesmæssige og sociale formål, ikke kunne opnå godkendelse efter skatterefonnens gennemførelse. I en skrivelse af 29. november 1985 fra ministeriet for skatter og afgifter med overskIiften "delrapp0l1 om Tvind-koncemens skattemæssige forhold" var det anført, at et betydeligt antal Tvind-Iærere havde forpligtet sig til at udrede op til 80 pct. af deres indkomst til fonden. Man beskrev, at der i praksis var fastlagt nænnere regler for, hvilke indholdsmæssige og fonnelIe krav, der skulle være opfyldt, for at ydelser kunne anses for løbende og dermed fradragsberettigede. Det var anfø11, at der af bevismæssige grunde blev krævet en skriftlig forpligtelseserklæring, som modtageren af tilsagnet også havde underskrevet. Det var endvidere 4080 4081 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnonner tilkendegivet, at forpligtelseserklæringerne til fordel for Fonden til almene formål af 30. december 1982 opfyldte de formelle krav. Det blev tilføjet, at fradragsretten var betinget af, at der var tale om en forpligtelsesperiode af en vis længere varighed. Hovedreglen var, at forpligtelsen på forhånd måtte kunne forventes at ville bestå i mindst 10 år. Det var dernæst en betingelse, at forpligtelsen ikke ensidigt kunne bringes til ophør af den forpligtede. Forpligtelsen kunne således ikke gøres betinget af fortsat medlemskab af en forening eBer lignende, ligesom forpligtelsen ikke måtte vedrøre en del af løn indkomsten fra en bestemt stilling, da sådanne forpligtelser ensidigt kunne bringes til ophør ved udmeldelse eller stillingsskifte. Der skulle foreligge en reel forpligtelse til at udrede ydelserne. Såfremt forpligtelsen blev misligholdt, måtte det bero på en konkret bedømmelse, om misligholdelsen var udtryk for, at der i virkeligheden aldrig havde været en reel forpligtelse. Hvis dette var tilfældet, vil der kunne blive tale om efterbeskatning for tidligere års fradrag for løbende ydelser. En tilsvarende bedømmelse måtte foretages, hvis forpligtelseserklæringen efter aftale mellem yderen og modtageren blev ophævet med fremtidig virkning. Det blev i redegørelsen anført, at der ikke siden 1980, hvor statsrevisorerne lod Rigsrevisionen foretage en undersøgelse af Tvind-skolernes forhold, havde været iværksat nogen generel undersøgelse af Tvinds skattemæssige forhold. Dengang gav Rigsrevisionens beretning ikke anledning til særlige bemærkninger. Statsskattedirektoratet havde oplyst, at ligningsmyndighederne ville indhente fonden til almene formåls regnskaber for indkomståret 1984 med henblik på en eventuel revisionsmæssig gennemgang. Herudover ville Tvind blive anmodet om en redegørelse for administrationen af fonnålsbestemmelserne i de respektive institutioner. Det hed i øvrigt i skrivelsen: "Skattereformen løser problemerne omkring de store fradrag, som Tvindlærerne opnår efter de ovennævnte regler." Man henviste i denne forbindelse til, at efter lovforslaget blev fradragsretten begrænset, således at personer fremover kun kunne fradrage udgifter til årlige ydelser, der ikke oversteg 15 pet. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Den skattepligtige kunne dog altid fradrage udgifter til løbende ydelser, der ikke oversteg 15.000 kr. årligt. Man henviste endvidere til, at der ville blive en begrænsning af kredsen af de institutioner m.v., der kunne opnå godkendelse med den nævnte retsvirkning. For fremtiden kunne almennyttige institutioner m.v. kun godkendes, hvis deres midler blev anvendt til humanitære formål eller til forskning. Institutioner m.v., der varetog andre almennyttige formål som f.eks. sociale eller uddannelsesmæssige fonnål, ville derimod ikke kunne opnå godkendelse. Retten lægger til grund, at lovligheden af de anførte fradrag ikke blev tilsidesat under de følgende undersøgelser. Ved lovforslag nr. 112 blev der den 5. december 1985 af ministeren for skatter og afgifter fremsat forslag om blandt andet ændring af ligningsloven, således at det blandt andet i lovens § 12 skulle hedde: "Udgifter tilløbende ydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2 8. Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. l kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pet. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fra- 4081 4082 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer drag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Arlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at stats skattedirektoratet har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål eller til forskning. Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. " I bemærkningerne til lovforslaget hedder det blandt andet: "Som nævnt begrænses kredsen af de institutioner m.v., der kan opnå godkendelse til at modtage løbende ydelser med fradragsvirkning for yderen. For fremtiden kan almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kun opnå godkendelse, hvis de anvender midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål eller til forskning. Institutioner m.v., der varetager andre almennyttige formål som f.eks. sociale og uddannelsesmæssige formål, vil derimod ikke kunne opnå godkendelse for fremtiden. En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet kan karakterises som nyttig ud fra den i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse. Det er endvidere en forudsætning, at formålet kommer en vis større kreds til gode. Humanitære formål varetages, når institutionen m.v. bestræber sig på at afhjælpe menneskelig nød. Der tænkes her specielt på sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggeise. Forskning forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning. Undersøgelserne kan være et led i egentlig grundforskning. De kan også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser. 6. Som nævnt skal skattemyndighederne påse, at de godkendte institutioner m.v. og religiøse samfund anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til de godkendte formål. De godkendte institutioner m.v. og religiøse samfund skal derfor indsende deres regnskab til skattemyndighederne hvert år. Hvis det fremgår af regnskaberne, at midlerne anvendes til andre fonnål end de godkendte, kan statsskattedirektoratet nægte at godkende institutionen m. v. eller det religiøse samfund for de følgende år, ved at tilbagekalde den tidligere opnåede 4082 4083 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnonner godkendelse. Det samme gælder, hvis midlerne ikke anvendes til det godkendte formål inden rimelig tid. Bestemmelsen om, at der skal indsendes regnskab hvert år, er en skærpelse i forhold til de gældende regler. Efter den gældende praksis forbeholder statsskattedirektoratet sig blot ret til når som helst at kræve, at den godkendte institution indsender et revideret regnskab eller andre oplysninger. Regnskabsaflæggelse er imidlertid nødvendig for at kontrollere, at midlerne anvendes til de godkendte formål. 7. Institutionen m.v. eller det religiøse samfund skal være godkendt på det tidspunkt, hvor ydelsen forfalder til betaling. Ansøgning om godkendelse for det kalenderår, hvor godkendelse første gang skal have virkning, skal indsendes til statsskattedirektoratet i rimelig tid inden kalenderårets start. En godkendelse gives indtil videre, og kan meddeles første gang med virkning for ydelser, der udredes i kalenderåret] 987. " Under den skriftlige fremsættelse af lovforslaget hedder det blandt andet: "De gældende regler om retten til at fradrage udgifter tilløbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. har givet anledning til en del kritik, navnlig fordi fradragsretten er ubegrænset. Denne meget vide adgang til at fradrage udgifter til sådanne ydelser er blevet benyttet i et omfang, der ikke stemmer med de forudsætninger, som oprindelig har ligget til grund for fradragsretten. Da der imidlertid er vægtig grunde, der taler for at opretholde fradragsretten for de omhandlede ydelser, foreslås det, at der fastsættes en øvre grænse for retten til at fradrage ydelserne." Det fremgår af betænkning afgivet af skatte- og afgiftsudvalget den 20. februar 1986, at det blev foreslået, at der i § ] 2, stk. 3, i stedet for ordene "eller til forskning" blev indsat ordene "til forskning eller til beskyttelse afnaturmiljøet". I bemærkningerne hedder det: "Efter forslaget til § 12, stk. 3, i ligningsloven er fradraget for løbende ydelser bl.a. betinget af, at de løbende ydelser anvendes af foreninger m.v. til humanitære fornlål eller til forskning. Der er således efter forslaget ikke fradrag efter denne bestemmelse for bidrag til foreninger, der anvender midlerne til miljøbeskyttelse. Efter ændringsforslaget skal ydelser til visse miljømæssige fonnål sidestilles med de nævnte fradragsberettigede formål. De formål, der er omfattet af ændringsforslaget, er beskyttelse afnaturnliljøet, herunder bekæmpelse af vand- luft- og jordforurening og beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Det er således det eksterne miljø, der tilgodeses. Foreninger som f.eks. Verdensnaturfonden og Greenpeace vil høre til de godken- 4083 4084 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer delsesberettigede foreninger. Det er, som for ydelser til humanitære fonnål eller til forskning, en betingelse for godkendelse, at institutionen m.v. er hjemmehørende i Danmark. Forslaget vil medføre et vist administrativt merarbejde, idet der nu dels er et yderligere afgrænsningsJaitelium (miljø), dels flere foreninger, der vil blive godkendt." Ved lov nr. 149 af 19. af 19. marts 1986 blev ligningsloven ændret i overensstemmelse henned. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger og betænkning, at der ud over de nævnte begrænsninger af fradragsretten for vederlagsfrie ydelser til visse institutioner m.v. ikke ved lovforslaget skete ændringer i den bestående retstilstand. I cirkulære nr. 132 af 25. november 1986 om fradragsret for løbende ydelser hedder det blandt andet i punkt 10: "En institution betragtes som almenvelgørende, når den alene yder støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår. En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet kan karakteriseres som nyttigt ud fra den i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse. Endvidere skal institutionens fonnål komme en vis større kreds til gode. Begreberne almenvelgørende og almennyttige skal således forstås på samme måde, som de skal forstås i ligningslovens § 8 A om fradragsret for gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner. Humanitære fonnål varetages, når institutionen m.v. bestræber sig på at afhjælpe menneskelig nød. Der tænkes specielt på sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggelse. Hjælpeorganisationer, hvis fonnål er at yde støtte i akutte nødhjælpssituationer i f eks udviklingslandene, vil være omfattet af bestemmelsen. Som eksempler herpå kan nævnes organisationer som Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Caritas Danmark, ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp. Organisationer, hvis fonnål er at forebygge og bekæmpe sygdom i Danmark, vil ligeledes være omfattet af bestemmelsen. Som eksempler herpå kan nævnes foreninger, der yder støtte til arbejde mod kræftsygdomme, sukkersyge og hjel1esygdomme. Forskning forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning. Undersøgelserne kan indgå som et led i egentlig grundforskning. De kan også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser. Beskyttelse af natunniljøet skal forstås som bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. Det vil sige, at det er det eksterne miljø, der tilgodeses. Som eksempler på foreninger, der vil være omfattet af kriteriet, kan nævnes Verdensnaturfonden og Greenpeace." 4084 4085 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnonner Under punkt 11 hedder det i cirkulæret: "Formål, som ikke er opregnet i ligningslovens § 12, stk. 3, berettiger ikke institutioner m.v. til at opnå en godkendelse. Institutioner m.v., der alene tilgodeser f. eks. sociale, uddannelsesmæssige, idrætsmæssige eller kulturelle formål, kan således ikke blive godkendt. En institution, der varetager et af de 3 nævnte godkendelses berettigede formål, vil kunne opnå godkendelse efter § 12, stk. 3, selvom institutionen også anvender andre midler til formål, der ikke er godkendelsesberettigede. Det er dog en forudsætning, at institutionens midler i overvejende grad anvendes til godkendelsesberettigede formål. Godkendelse betinges af, at institutionen godtgør, at der faktisk anvendes midler til formålet allerede på tidspunktet for godkendelsen eller, at det sandsynliggøres, at der vil blive anvendt midler til formålet i der første indkomstår, godkendelsen vedrører. Herved hindres institutionerne i at indsætte godkendelsesberettigede formål i vedtægterne alene med henblik på at opnå en godkendelse." Retten lægger til grund, at lovændringen fjernede grundlaget for den almene fond, der derfor blev likvideret, og det blev senere godkendt, at formuen i den almene fond blev overført til Fælleseje som bunden kapital. Lovændringen gav samtidig grundlaget for stiftelsen Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet. Det fremgår af vedtægterne for denne fond, at det var fondens formål "med rentebærende eller rentefrie lån, pengegaver eller på anden måde at yde støtte til humanitære fonnål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet over hele verden". Det fremgår af en skrivelse af 3. april 1987 fra Statsskattedirektoratet til tiltalte Poul Jørgensen, at Statsskattedirektoratet i henhold tilligningslovens § 12, stk. 3, godkendte fonden under forudsætning af, at fonden blev registreret i Fondsregistret senest den 31. december 1987. Det fremgår endvidere af en skrivelse af 10. april 1987 fra Fondsregisteret til fonden, at fonden denne dag var blevet registreret, og at justitsministeriet var udpeget som tilsynsmyndighed. Retten lægger på baggrund af det anførte til grund, at det har været afgørende for de nævnte godkendelser af Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af natunniljøet, at denne fonds fOlmål ifølge dens vedtægter var at støtte de foran anførte almennyttige formål. Uanset, at det er skattemyndighedernes godkendelsen som sådan, der er afgørende for gavegivernes ret til fradrag på selvangivelsen, finder retten ikke, at dette udelukker, at retten vil kunne tage stilling til, om denne godkendelse er sket under urigtige forudsætninger, således at der foreligger en ugyldig forvaltningsakt. Endvidere vil urigtige eller vildledende oplysninger kunne have haft betydning for, at skattemyndighederne har været ude af stand til at påse, at fonden har anvendt de modtagne gaver til de godkendte fonnål. Retten lægger til grund, at skattemyndighederne i tilfælde af, at det fremgik af regnskaberne, at midlerne blev anvendt til andre formål end de godkendte, ville have kunnet nægte at godkende fonden for de 4085 4086 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer følgende år ved at tilbagekalde den tidligere opnåede godkendelse. Retten må i fornøden fald vurdere, om der ved et sådant forhold i henhold til skattekontrollovens § 13 er sket skattesvig ved, at de tiltalte med forsæt eller grov uagtsomhed for at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning. Ved lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger blev det i § 4 bestemt, at en fond af bestyrelsen skulle anmeldes til registrering i Fondsregisteret senest 3 måneder efter oprettelsen. Det fremgår som foran anført af en skrivelse af 10. april 1987 fra Fondsregisteret til fonden, at fonden denne dag var blevet registreret, og at justitsministeriet var udpeget som tilsynsmyndighed. Retten lægger efter fondsstamoplysningerne til grund, at Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet er registreret under SE nr. 11 81 44 09 med angivelse af adressen Skorkjærvej 8, 6990 Ulfborg, og med angivelse af Ulfborg-Vemb Kommune som hjemstedskommune. Det fulgte af lovens § 4, at Fondsregisteret kunne nægte at registrere en fond, der ikke i sit navn benyttede ordet "fond" eller ved oprettelsen havde en egenkapital på mindst 200.000 kr. Det fremgik endvidere af bestemmelsen, at Fondsregisteret kunne nægte at registrere fonden, hvis den ikke indsendte nogle nærmere anførte dokumenter og oplysninger, hvis den ikke var oprettet i overensstemmelse med stiftelsesgrundlaget, eller den ikke betalte for registreringen. Det fremgik af § 5 i loven, at en fond, der ikke var registreret i fondsregisteret, ikke som sådan kunne erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kunne heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen. Det fremgik af ligningsvejledningen for 1987 under punkt SA 1.9.1, at fonde stiftet efter 1. januar 1985 for at blive anset som selvstændige retssubjekter skulle registreres i fondsregisteret. Det hedder i vejledningen blandt andet: "Alle fonde, som er registreret i fondsregisteret efter l. jan. 1985 med registreringsnummer fra og med 11.0 l O, er blevet legalitetsprøvet i fondsregisteret." I lovens forarbejder hedder det blandt andet: "I forbindelse med anmeldelsen til registrering af nye fonde vil det være fondsregisteret, der skal afgøre, hvorvidt fonden eller foreningen opfylder betingelserne for at blive registreret. Fondsregisteret skal således vurdere, hvorvidt der foreligger en fond eller en forening, der er omfattet af § l eller 2. Registeret skal herunder afgøre, hvorvidt fondens midler er tilstrækkeligt effektivt udskilt fra stifterens eller stifternes formue. Fondsregisterets afgørelse af, hvorvidt der foreligger en fond eller en forening, vil skulle lægges til grund i andre administrative sammenhænge, herunder af skattemyndighederne. Fondsregisterets afgørelse vil kunne indbringes for domstolene i medfør af den almindelige adgang for domstolene til at prøve administrative afgørelser" I cirkulære nr. 133 af 28. november 1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. hed det blandt andet: "Skattepligten for fonde og foreninger efter fondsbeskatningsloven følger de materielle registreringslove. Det vil sige lov om fonde og visse foreninger og lov 4086 4087 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer om erhvervsdrivende fonde." Endvidere hedder det i cirkulæret: "Det beror således som altovervejende hovedregel på bestemmelser udenfor skattelovgivningen, om en sammenslutninger er at anse for en fond eller forening, der er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven. Det skal derfor ikke nærmere efterprøves, om en registreret fond eller forening også i skattemæssig henseender er at anse for en fond eller en forening. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en ikke-registreret fond eller forening efter sin art bør registreres, kan forelægges registreringsmyndigheden. " Det hedder desuden i cirkulæret: "Afgørelsen af, om der er tale om en fond eller forening, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, er således ikke et skattemæssigt anliggende." Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 blev Fondsregisteret nedlagt og registreringspligten for de ikke erhvervsdrivende fonde blev ophævet. Lovændringen fik virkning fra den l. januar 1992. Det blev i stedet bestemt, at fonde senest 3 måneder efter stiftelsen skulle indsende kopi af vedtægten til fondsmyndighederne og den kommunale skattemyndighed. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det blandt andet: "Bestemmelserne om fondens registrering i Fondsregisteret foreslås ophævet. Dette medfører bl.a., at en fonds status som selvstændigt retssubjekt ikke længere kan knyttes til registreringen i Fondsregisteret." Det fremgik af lov nr. ] 45 af 19. marts 1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § ], pkt. 1, at skattepligt efter loven omfattede fonde, der var registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger. I forbindelse med den foran omtalte nedlæggelse af Fondsregisteret blev fondsbeskatningsloven ændret, således at skattepligten ikke længere var afhængig af, om en fond var registreringspligtig i fondsregisteret, men af, om fonden var omfattet af fondslovgivningen. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det blandt andet: "Skattepligten i fondsbeskatningsloven har hidtil været knyttet til registreringspligten. Da registreringen i Fondsregisteret efter forslaget bortfalder, foreslås loven som en konsekvens heraf ændret, således at skattepligten i stedet bestemmes efter, om en fond eller forening er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde. Afgørelse af, hvorvidt en institution er omfattet af fondsbeskatningsloven, træffes af skattemyndigheden. Da en stillingtagen hertil undertiden vil rejse spørgsmål om, hvorvidt institutionen er en fond og ikke feks. en forening eller en ulovlig selvbåndlæggelse, vil skattemyndighederne efter omstændighederne i visse tilfælde præjudicielt skulle tage stilling til, om der foreligger en fond, på samme måde som 4087 4088 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer en stillingtagen til skatteretlige problemer også på andre område kan'nødvendiggøre en stillingtagen til et civilretligt spørgsmål." Forsvaret har under sagen gjort gældende, fonden alene på baggrund af de anførte regler skal betragtes som et selvstændigt retssubjekt, idet fondens registrering i Fondsregisteret i medfør af de dengang gældende bestemmelser var den eneste betingelse, der gælder herfor. Retten finder ikke, at dette udelukker, at retten må vurdere, om registreringen er sket under urigtige forudsætninger, således at der i så henseende foreligger en ugyldig forvaltningsakt. Retten finder som udgangspunkt ikke, at efterfølgende ændringer af fondens forhold vil kunne medføre, at retssubjektiviteten fortabes. Retten finder, at fondsmyndigheden i tilfælde af, at der måtte opstå en efterfølgende mangel på evne til at træffe egne beslutninger, skal tvinge fondsbestyrelsen til at bringe disse forhold til ophør ved påbud i medfør af fondslovens § 37, idet fondsloven generelt forudsætter, at en fond indretter sig på en måde, hvorved den opfylder betingelserne for at være et retssubjekt. Derimod kan en fond ikke uden særlig tilladelse ophøre med at eksistere. Retten finder ikke, at det anførte udelukker, at retten ligesom vedrørende de foran omtalte andre selskabsretlige enheder må tage stilling til, om fonden har opfyldt betingelserne vedrørende retssubjektivitet. Retten lægger herved vægt på, at dette spørgsmål ikke uden nærmere stillingtagen til de krav, der stilles over for fonde, vil kunne afvises at kunne tillægges betydning for, om skattemyndighederne ville have tilbagekaldt deres godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3. Retten må derfor tage stilling til, om dette med rette ville kunne ske ud fra betragtninger om, at fonden ikke selv ville kunne sikre, at fonden anvendte de modtagne gaver til de godkendte formål. Retten må derfor også tage stilling hertil for at vurdere, om der er begået skattesvig ved, at de tiltalte med forsæt eller grov uagtsomhed for at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om disse forhold, jfr. skattekontrollovens § 13. Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. I, at de fonde og foreninger, der er nævnt i lovens § I, nr. I, 2 og 4, kan foretage fradrag for uddelinger til alrnenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det fremgår endvidere af stk. 2, at bestemmelsen i stk. l desuden finder anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens § § l og 2, eller dødsboskattelovens § l, stk. 2, selskabsskattelovens §§ l eller 2 eller i henhold til § l, nr. l, 2 eller 4 i loven. Retten må således også forholde sig til spørgsmålet om almennytte i relation til fondens fradrag på selvangivelsen for de stedfundne uddelinger. Fonde kan efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4 - 9 tillige fratrække hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Hensættelserne genbeskattes med tillæg af 5% pr. år, hvis de ikke er benyttet inden for 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Herudover kan 25 % af de i et år foretagne uddelinger til de nævnte fonnål fradrages i indkomsten som hensættelse til konsolidering efter fondsbeskatningslovens § 5. Retten må ligeledes på baggrund af disse bestemmelser forholde sig til spørgsmålet om almennytte, og retten må også i fornøden fald i disse henseender tage stilling til, om der er begået skattesvig ved, at de tiltalte med forsæt eller grov uagtsomhed for at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om disse forhold, jfr. skattekontrollovens § 13. I et "notat om begrebet almennyttig", der findes som bilag 3 til betænkning nr. 970 af 4088 4089 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer 1982 om fonde, hedder det blandt andet: "Gennemgangen af begrebet "almennyttig" i lovgivningen viser efter udvalgets opfattelse, at begrebet ikke har et bestemt fast og entydigt indhold. Der er tale om en retlig standard. Der kan dog af undersøgelsen udledes visse konklusioner, der kan være af betydning ved den nærmere vurdering af, om der bør søges foretaget en legal definition, eller om begrebet har en sådan rækkevidde, at den nærmere udformning (fortsat) bør overlades til retsanvendelsen. Der findes ikke en positiv definition af begrebet i selve lovgivningen, bortset fra ophavsretslovgivningen, hvor "folkeoplysende" anses for almennyttigt. Derimod defineres begrebet negativt i arveafgiftsloven, der udtaler, at familielegater ikke anses som almenvelgørende. Gennemgangen af lovgivningssproget viser også, at der lægges vægt på en større kreds af personer, jfr. ligningslovens § 8 A. Med hensyn til administrative forskrifter findes fortolkningsbidrag i justitsministeriets cirkulære af 14. oktober 1966, der er nævnt ovenfor. I cirkulæret findes såvel en positiv som en negativ eksemplifikation. Fra cirkulæret kan i øvrigt udledes to væsentlige fortolkningsbidrag (kredsen af nydere og politiske formål), der er omtalt nedenfor. Med hensyn til administrativ praksis i øvrigt fremgår det af undersøgelsen, at de fleste hørte ministerier er afstået fra at give en udtømmende definition eller eksemplifikation på de fonnål, der kan komme i betragtning. Nonnalt lægges vægt på, at formålet skal tilgodese en større - typisk ubekendt - kreds af nydere, jfr. justitsministeriets cirkulære af 14. oktober 1966 og skattedepartementets udtalelse. Kun i en enkelt relation, nemlig spørgsmålet om understøttelse til tilsynsrådsmedlemmer eller den efterlevende ægtefælle fraviges dette princip. Et markant træk i materialet er, at ydelse af støtte til politiske formål eller ' organisationer kun i en relation (vedrørende aktieselskabslovens § l, stk. 5) anses for almenvelgørende. Inden for skattedepartementets område anses støtte til organisationer, der varetager erhvervsmæssige interesser, ikke for et almennyttigt formål. På baggrund af undersøgelsen har udvalget ikke fundet grundlag for at stille forslag om en legal definition. Man har herved lagt vægt på, at en definition vanskeligt vil kunne tage højde for samtlige formål, der må antages at gå ind under definitionen, og at en definition vil kunne binde retsanvendelsen i unødigt omfang. I denne forbindelse skal man pege på, at begrebet ikke nødvendigvis bør have samme retsvirkninger i alle relationer." I det foran omtalte cirkulære nr. 133 af 28. november 1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. hedder det under punkt 27 blandt andet: "Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et fonnål kan anses 4089 4090 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 4090 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at administrationen af de midler, der kommer fOlmålet til gode, finder sted her i landet. Ligger beslutningen om, hvilke formål midler fra en dansk registreret fond eller forening skal tjene, i en udenlandsk organisation, kan støtten ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almelUlyttigt formål. Som tidligere nævnt vil praksis i forbindelse med administrationen af ligningslovens § 8 A, stk. 1, og § 12, stk. 3, arveafgiftslovens § 3, stk. 4, samt selskabsskattelovens § 3, stk. 2, være vejledende ved bedømmelsen af, om et formål er almennyttigt eller almenvelgørende efter fondsbeskatningsloven ." Retten finder efter det gennemgåede ikke, at loven eller dens forarbejder er til hinder for, at en fond foretager uddelinger til en erhvervsdrivende virksomhed, når blot de uddelte midler er anvendt i et almennyttigt øjemed inden for de formål, der fremgår af fondens vedtægter, og beslutningen om, hvilke formål midlerne skal tjene, ikke ligger i en udenlandsk organisation. Derimod udelukker forarbejderne, at fonde, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, kan anses som almennyttige. Det samme gælder fonde, der varetager familiemæssige fonnål. En vurdering af disse forhold er afgørende for, om uddelingerne kan fradrages på fondens selvangivelse i medfør af bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Bestemmelsen tillægger det ikke betydning for fradragsretten, om modtageren har hjemsted her i landet eller ej, eller om modtageren betaler skat af beløbet. Retten finder ikke, at kravet om, at formålet skal komme en vis større kreds til gode, kan antages at indebære, at selve uddelingen skal komme en sådan større kreds til gode ved, at denne større kreds får del i de uddelte midler. Det kan derimod være vanskeligt at afgrænse, hvor nær forbindelsen skal være mellem de aktiviteter, der finder sted for de uddelte midler, og den ultimative nytte, der herved kOlruner en vis større kreds til gode. Det kan ligeledes være vanskeligt af vurdere omfanget af de erhvervsmæssige interesser, der kan diskvalificere en uddelings karakter af almennyttig uddeling. AJle aktiviteter af økonomisk karakter vil normalt indebære, at nogle erhvervsmæssige interesser hos nogen bliver tilgodeset, og dette vil ofte i sig selv være tilfældet ved forskning og beskyttelse af naturmiljøet. Såfremt almindelige erhvervsmæssige interesser i sig selv ville kunne motivere ansøgeren til de aktiviteter, der finder sted for de uddelte midler, vil det dog kunne anføres, at uddelingen ikke har været ahnelUlyttig. Selve interessen i en erhvervsmæssig ind~ening ville da have udløst aktiviteterne. Man kan hævde, at uddelingen da blot har været støtte til disse aktiviteter, og at almennytten ville være opstået uden støtten. Man kan omvendt hævde, at hvis det almennyttige formål og arten af virksomheden smelter sammen, fordi for eksempel beskyttelse af naturmiljøet realiseres ved det modtagende selskabs aktivitet, og hvis den støttede aktivitet ikke i sig selv ville kunne motiveres ved udsigterne til en økonomisk indtjening, vil denne uddeling være sket til forfølgelse af et almelUlyttigt formål, idet dette formål nødvendigvis vil blive opfyldt under med den erhvervsmæssige aktivitet, og idet denne aktivitet ikke ville være sket uden støtten. Retten må i fornøden fald tage stilling til dette spørgsmål ved sagens bedømmelse. Såfremt der under den aktivitet, der har opnået støtte, opstår et overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, kan det endvidere være et spørgsmål, om man skal sikre, at modtageren anvender dette overskud til det almennyttige fonnål, således at dette fonnål er nået, inden modtageren af støtte får sit overskud. Omvendt kan der i tilfælde af 4091 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnonner virksomhed med underskud opstå spørgsmål om, hvilken usikkerhed, der må være forbundet med opnåelsen af det almennyttige formål i forhold til risikoen for, at ansøgeren fortsat lider økonomisk tab under den erhvervsmæssige drift. I tilfælde af et sådant tab, er der risiko for, at modtageren ikke kan gennemføre det almennyttige formål, og støtten ville herved blot være en støtte til begrænsning af et økonomisk tab ved den erhvervsmæssige virksomhed. Retten finder, at det afgørende må være, at man har forholdt sig til disse spørgsmål ved en vurdering af, hvorledes man med sin uddeling kunne opnå almennytte for en vid kreds af personer. Derimod kan det ikke antages at være afgørende, om man har fejlbedømt disse forhold, hvis man dog har tilstræbt almennytte med uddelingen. Retten må i fornøden fald tage stilling til disse spørgsmål og vurdere, om der er begået underslæb ved en uddeling af fondens midler til andre end almennyttige formål eller skattesvig ved, at de tiltalte med forsæt eller grov uagtsomhed for at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om disse forhold, jfr. skattekontrollovens § 13. Godkendelsen af fonden i medfØr af ligningslovens § 12, stk. 3, beror på, at fonden i henhold til sine vedtægter skal yde støtte til humanitære fonnål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet over hele verden. Retten må efter det foran anførte i fornøden fald forholde sig til, om fonden lever op til den forudsætning om, at midlerne i overvejende grad anvendes til godkendelsesberettigede formål, der er omtalt i cirkulære nr. 132 af 25. november 1986 om fradragsret for løbende ydelser. Man har generelt lagt vægt på et begreb om fri forskning, hvilket indebærer, at forskere frit skal kunne vælge emner for forskning, metoder og sammenhænge, hvori man vil forske. Der har været gjort mange forsøg på at beskrive, hvad forskning er, og det ligger ret fast, at forskning indebærer en videnskabelig granskning, hvorunder der foregår målrettede undersøgelser med henblik på, at samfundet opnår forøget viden. Der synes imidlertid i samfundet at være stor uenighed om, hvilke metoder der kan anerkendes for at betegne aktiviteterne som forskning. Dette gælder tilsyneladende også inden for de kredse, der udøver noget, der ofte betegnes som forskning. Man synes her i højere grad at have drøftet, hvad man skal leve op til for at overholde de kvalitetsmæssige krav til god forskning, og også i denne henseende synes der at være stor uenighed i videnskabelige kredse. Der synes at være sket nogle holdningsmæssige skred, der indebærer, at traditionelle holdninger om krav til både emner og metoder for forskning ikke dækker de aktiviteter, der i mange kredse går for at være forskning. Man har fremhævet, at hypoteser i forbindelse med forskning, altid indgår i et større kompleks af forudsætninger, der imidlertid kan brydes på grundlæggende områder, således at forudsætningerne må underkastes nytænkning .. Man har fremhævet, at man i udviklingen af de årsagsforklarende videnskaber og den årsagskontrollerende teknologi har ønsket at kunne beherske naturen for at tilfredsstille sine behov, men at menneskets afhængighed af at kunne samarbejde også nødvendiggør de såkaldte forstående videnskaber,. Man har ligeledes peget på, at menneskets behov for at kunne frigøre sig fra ideologiske bindinger gennem kritisk refleksion indebærer en nødvendiggøreise de såkaldte frigørende videnskaber. Det fremgår som foran anført af lovens forarbejder, at den forskning, der er omfattet af det godkendte formål, også kan være rettet mod praktiske mål eller anvendelser. I vedtægterne for IF AS findes omtale af definitioner, der er udarbejdet af OECD, og hvori omtales både grundforskning, anvendt forskning, udviklingsarbejde, aktionsforskning og kritisk forskning, men der findes ikke sikre kriterier, hvorefter man kan afgrænse disse typer forskning fra andre undersøgelser uden forsk- 4091 4092 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer ningsmæssige egenskaber. Man vil efter en traditionel holdning opfatte det som kendetegnende ved forskning, at aktiviteterne gennemføres under en vis kontrol af nogen med en videnskabelig erfaring. Denne erfaring kan anses for nødvendig for indlægge korrekte forudsætninger i de opstillede hypoteser og anvendte metoder, og den kan anses for nødvendig for at drage de korrekte konklusioner. Det kan imidlertid inden for de mange forskningsområder være vanskeligt konkretisere, hvilke erfaringer der generelt har afgørende betydning. I tilfælde af udviklingsarbejder, hvorunder man ønsker at undersøge mulighederne for at kombinere og anvende allerede kendt viden, vil fantasi kunne være lige så vigtig som erfaring og uddannelse, og en egentlig videnskabelig uddannelse er ikke nødvendig for alle erfaringsområder. Man vil ligeledes efter traditionel opfattelse lægge vægt på, at undersøgelserne sker systematisk, og at der sker en nøje beskrivelse af undersøgelsernes resultater. Opfattelserne af, hvilke krav der må stilles til denne systematik, kan imidlertid være forskellige, og navnlig ved anvendt forskning, udviklingsarbejde og aktionsforskning og har man lagt vægt på, at det skal være udviklingen i projektet, der bestemmer, hvilke problemer der skal tages stilling til undervejs. Der er i det hele taget uenighed om, hvorvidt aktiviteter, der falder ind under disse begreber, er forskning. Endvidere vil resultatet af visse af de beskrevne aktiviteter være en konkret genstand eller manifesteret problemløsning, der i sig selv kan hævdes at beskrive problemernes løsning. Endelig har de aktiviteter, der betegnes som anvendt forskning eller aktionsforskning ofte en sådan karakter, at fuldstændig gentagelse ikke ville kunne ske, hvorved systematiske beskrivelser synes at miste deres funktion. Efter traditionel opfattelse bør forskningsresultater altid formidles videre til videnskabelige kredse, således at de kan indgå i yderligere forskning, men har forskningen ikke forudsat en videnskabelig uddannelse eller behov for yderligere forskning, kan det i lige så høj grad være en udbredelse igennem praktisk anvendelse, der er relevant. Hertil kommer, at både grundforskning og udviklingsarbejder ofte foregår i virksomheder, der ønsker at hemmeligholde resultaterne af forretningsmæssige hensyn. Holdninger vedrørende alle disse forhold, vil angå spørgsmålet om krav til forskningsmæssig kvalitet, hvorimod der ikke i samfundet findes noget generelt behov for at tage stilling til, hvorledes begrebet forskning i det hele taget skal defineres . . Uanset dette skal skattemyndighederne ved en administration af godkendelser efter ligningslovens § 12, stk. 3, definere dette begreb. Denne definition vil ikke være en definition af, hvorledes begrebet skal forstås generelt. Den vil kun vedrøre spørgsmålet om, hvorledes bestemmelsen retligt skal fortolkes i den anførte henseende. Retten finder, at der på baggrund af det anførte og den sparsomme beskrivelse i lovens forarbejder må gælde et meget frit skøn for skattemyndighedernes administrative praksis vedrørende de krav til forskningsmæssige aktiviteter, der lægges vægt på for at godkende en fond i medfør ligningslovens § 12, stk. 3, eller for at fratage fonden denne godkendelse. Der vil ved en retlig bedømmelse af en sådan praksis blive lagt vægt på, at skattemyndighederne ikke i strid med lovens forarbejder begrænser praksis til kun at omfatte grundforskning, at afgrænsningen af anvendelsen sker efter en saglig vurdering, og at alle fonde vurderes efter samme praksis, men det må antages, at skattemyndighedernes saglige skøn i øvrigt som altovervejende udgangspunkt vil blive lagt til grund ved en retlig bedømmelse. Retten finder, at de samme forhold som gennemgået vedrørende forskningsbegrebet som udgangspunkt må gøre sig gældende ved forståelsen af begreberne humanitære formål og beskyttelse af naturmiljøet. Retten finder dog, at disse begreber har et mere sikkert be- 4092 4093 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 Rettens bemærkninger om de relevante retsnonner grebsmæssigt indhold end forskningsbegrebet. Derimod kan de overfor omtalte spørgsmål vedrørende almennyttebegrebet få betydning for disse forhold. Der findes en bedre oplyst skattemæssig praksis om begrebet almennytte. Retten kan lægge til grund, at skattemyndighederne ikke underkendte dispositioner fra Fonden til almene formål af 30. december 1982 ved sin vurdering af dette begreb. Det kan endvidere konstateres, at Fondsregisteret ved en skrivelse af IO. oktober 1990 tillod, at denne fond blev nedlagt, og at de resterende midler blev overført til Fælleseje, således at grundkapitalen i denne blev forhøjet med et beløb svarende til disse midler. Det fremgår af udlodningsregnskab for IF AS, at de likvide beholdninger på 346.634,94 kr., hvoraf grundkapitalen udgjorde 300.000 kr., i forbindelse med likvidationen blev udloddet til Estate, og det fremgår af sagens dokumenter, at skattemyndighederne meddelte kvittance. Det kan lægges til grund, at skattemyndighederne har anerkendt adskillige af de selskabsretlige organer med forbindelse til skolesamvirket Tvind, som almennyttige. Disse forhold kan på den anden side skyldes manglende kendskab til faktiske forhold, og retten må derfor ved sin vurdering i fornøden fald forholde sig hertil. Til de anførte omstændigheder kommer, at nærværende sag er en straffesag, hvorunder retten skal tage stilling til, om de tiltalte har gjort sig skyldig i underslæb i medfør af straffelovens § 278, stk. l, nr. 3, hvilket forudsætter, at de med forsæt har villet skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved uretmæssigt at forbruge penge, der var betroet dem. Retten finder, at penge i en fond må anses for at være betroet bestyrelsen og dens medarbejdere i denne bestemmelses forstand. Disse penge tilhører fonden, og de er ikke til bestyrelsens og medarbejdernes frie rådighed. Derimod finder retten ikke, at penge, der er udbetalt fra en fond til en ansøger, i et normalt tilfælde vil være betroet ansøgeren i den forstand, der følger af bestemmelsen. Pengene vil normalt være udbetalt til denne som en gave til en bestemt anvendelse, således at gaven skal betales tilbage, hvis denne bestemte anvendelse ikke sker. Modtageren har beløbet til fri rådighed, og modtageren anvender ikke dette beløb på fondens vegne, men på egne vegne. Forholdet er i denne henseende sammenligneligt med et pengelån, der ikke ville være omfattet af den anførte bestemmelse. Hvis modtageren ikke anvender beløbet til det foreskrevne formål, og hvis modtageren ikke kan tilbagebetale beløbet til fonden, kan modtageren muligt i visse tilfælde straffes efter andre bestemmelser i straffeloven, men ikke efter den anførte bestemmelse. Endvidere skal retten tage stilling til, om de tiltalte har begået skattesvig i medfør af skattekontrollovens § 13, hvilket forudsætter, at de med forsæt eller grov uagtsomhed for at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger. Det uretmæssige forbrug og de urigtige eller vildledende oplysninger kan vedrøre de foran gennemgåede omstændigheder, men dette indebærer ikke, at det for en sådan bedømmelse er nødvendigt for retten at tage stilling til, hvorledes retten vil forstå henholdsvis forskningsbegrebet eller almennyttebegrebet. Disse begreber er i lighed med andre foran omtalte begreber værdiladede, og har de tiltalte over for skattemyndighederne givet udtryk for, at de stedfundne aktiviteter var forskning eller almennyttige, har de herved givet udtryk for en holdning. En holdning hos skatteyderen skal ikke være afgørende for skattemyndighedernes bedømmelse. Skattemyndighederne skal som retten i nærværende sag vurdere de faktiske omstændigheder. Forståelsen af skatteydernes holdninger kan skabe en forståelse for deres handlinger, men skattemyndighederne skal som retten vurdere de retlige konsekvenser af disse handlinger efter sin egen forståelse. Ret- 4093 4094 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 4094 Rettens bemærkninger om de relevante retsnonner ten finder under disse omstændigheder, at rettens vurdering af, om de tiltalte har gjort sig skyldige i de påsigtede forhold, især må afhænge af, i hvilket omfang de tiltalte måtte forstå, at skattemyndighederne ikke ville godkende de stedfundne aktiviteter som humanitære, som forskning, som beskyttelse af naturmiljøet eller som almennyttige, hvis skattemyndighederne havde haft større kendskab til de faktiske aktiviteter, end de havde. En vurdering heraf forudsætter ikke nødvendigvis en vurdeling af disse begreber. Det er foran anført, at retten ikke finder, at det på forhånd kan udelukkes, at det kan få betydning for den retlige vurdering af sagen, hvorledes retten på samme måde som vedrørende de foran omtalte andre selskabsretlige enheder tager stilling til, om fonden har opfyldt betingelserne vedrørende retssubjektivitet. Retten må derfor tage stilling til dette spørgsmål, og det er betingelserne for at være retssubjekt i skattemæssig forstand, der herunder må vurderes. Det fremgår af ligningslovens § 2, at skattepligtige, der kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, kontrollerer juridiske personer, er koncernforbundet med en juridisk person, har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast drifts sted i Danmark, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Det hedder i stk. 2 i bestemmelsen, at der ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. l, 2. og 3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. l, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct af stemmerne. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås ifølge bestemmelsen juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer. Da bestemmelsen blev indført i 1998, anvendte man udtrykket "udøver en bestemmende indflydelse", og bestemmelsen må anses som udtryk for generelle principper, der også gjaldt før vedtagelsen af denne lovbestemmelse. Det er foran anført, at retten må tage det udgangspunkt~ at de selskabsretlige organer, der har det beskrevne interessefællesskab med Lærergruppen, handler indbyrdes på sædvanlige markedsmæssige vilkår. Der har under sagen været tilfælde, hvor der er rejst spørgsmål om, hvorvidt disse principper er overholdt i det konkrete tilfælde, men retten kan som anført ikke uden særlige holdepunkter gå ud fra, at priser og leverede ydelser mellem disse selskabsretlige organer står i misforhold til hinanden og i misforhold til almindelige markedsmæssige vilkår. Bestemmelsen vedrører ifølge sit eget indhold ikke fonde. Disse er uafhængige i den beskrevne forstand. Bestemmelsen er udtryk for, at der ved en bedømmelse af, om der foreligger kontrollerende indflydelse i skattelovgivningens forstand, må lægges vægt på den formelle beslutningskompetence som følge af ejerskab af aktier og den heraf følgende stemmeret. Det er derfor vigtigt at afskære stifteren fra den grundkapital, stifteren har indskudt i fonden, idet stifteren i modsat fald kunne opnå kontrollerende indflydelse i den anførte forstand. Et selskabs medarbejdere, herunder direktører og bestyrelsesmedlemmer, anses ikke for at være nærtstående, hverken indbyrdes eller i relation til selskabet eller til deres overordnede. Familietilknytning eller aktionæroverenskomst kan indebærer vidtgående interesser, der påvirker de stedfundne dispositioner, uden at dette er tilstrækkeligt til at anse personerne eller selskaberne som nærtstående i skattelovgivningens forstand. Bestemmelserne i lov om fonde og visse foreninger synes at være præget af de samme hensyn, men for fonde 4095 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 4095 Rettens bemærkninger om de relevante retsnonner gælder nogle særlige forhold. Det fremgår af § 7 i lov om fonde og visse foreninger, at bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddeling fra en fond, ikke har retsvirkning efter dennes indhold i det omfang, fortrinsretten rækker videre end til personer, der lever på stiftelsestidspunktet og til en i forhold til disse ufødt generation. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at den også gælder bestemmelser, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen. Retten lægger efter det anførte til grund, at man i henseende til fortrinsret til at modtage uddelinger til en fond har lagt vægt på familiebånd. Bestemmelser i fondslovgivningen eller skattelovgivningen synes ikke i andre henseender at afskære en fondsbestyrelse fra eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af uddelinger. Det fremgår af ligningsvejledningen, at en forening kan godkendes som almennyttig, selvom kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen m.v., når blot den pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige. Retten finder, at denne bemærkning, såfremt den i det hele taget har hjemmel i loven eller dens forarbejder, må antages at indebære et krav om, at bestyrelsen i en fond, der skal kunne godkendes efter ligningslovens § 12, stk. 3, ikke i vedtægterne bør bindes til kun at uddele midler til en enkelt person eller en enkelt institution, som bestyrelsen ikke selv kan vælge. Derimod finder retten ikke, at det kan antages, at bemærkningen hindrer en bestyrelse i at begrænse sine uddelinger til bestemte grupper personer eller institutioner, såfremt den selv finder dette mest hensigtsmæssigt. Det må antages, at man herved af hensyn til formålet vedrørende almenvellet skal give bestyrelsen valgmuligheder, men at man ikke skal begrænse bestyrelsens valgmuligheder. Det er ikke efter bestemmelser i fondslovgivningen, i skattelovgivningen eller disses forarbejder afgørende, at der mellem gavegiverne, fondens bestyrelse og modtagere af uddelinger består et interessefællesskab eller en lignende tilknytning. Det afgørende er, at den ultimative anvendelse af midlerne skal komme en uvis, videre kreds til gode i overensstemmelse med kravene om almennytte. Det fremgår af § 8 i salrune lov, som den var fonnuleret ved lov af 6. juni 1984, at en fond ved oprettelsen skulle have en egenkapital på mindst 200.000 kr., og det fremgår af lovens § 9 og § 10, at de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor, skal være undergivet rådighedsindskrænkning og anbragt efter regler, der fastsættes af justitsministeren. Det ligger fast efter bevisførelsen, at disse bestemmelser er overholdt. En eventuel manglende retssubjektivitet vil således ikke kunne begrundes med, at fonden ikke har midler at råde over. Reglerne for satrunensætning af en fondsbestyrelse findes nu i fondslovens § 16, hvori det hedder: "Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægt- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nær som søskende, kan ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal. 4096 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 4096 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer Stk. 2. Stiftes en fond af et selskab, kan en person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede kapital i selskabet, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært til den pågældende som angivet i stk. l, ligesom de sidstnævnte personer heller ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal." Retten lægger efter det tidligere anførte til grund, at Lærergruppen ikke som sådan er et retssubjekt, der ville være i stand til at stifte en fond. Det er på denne baggrund, retten må vurdere spørgsmålet om, hvorvidt fonden i overensstemmelse med bestemmelsen er uafhængig af stifteren og dennes familie. Fonden er under disse omstændigheder ikke stiftet af et selskab som anført i bestemmelsens stk. 2, og fondens stiftere må anses at være Tove Birkø og Rikke Viholm. De krav til uafhængighed, der følger af fondslovens § 16, er knyttet til familiebånd til stifterne. Derimod foreligger der ikke omstændigheder vedrørende loven eller dens forarbejder, der forudsætter, at personlige venskaber eller arbejdsmæssige relationer vil kunne skabe en afhængighed, der giver betænkeligheder vedrørende en fond. Det har tidligere været et krav efter fondslovens § 12, stk. 2, at mindst 1 medlem af fondens bestyrelse skulle godkendes af fondsmyndigheden i fonde, som i det forudgående regnskabsår havde en egenkapital på l mill. kr. eller derover. Det fremgår af en skrivelse af 22. januar 1987, at Fondsregistret blev bedt om at godkende Bodil Ross Sørensen som uvildigt medlem af bestyrelsen for fonden med henvisning til undervisningsministeriets skrivelse af 30. april 1986, hvori undervisningsministeriet havde godkendt hende som medlem af bestyrelsen for fonden til almene formål. I en skrivelse af 12. februar 1987 fra Fondsregistret til tiltalte Poul Jørge.nsen var det anført, at fondslovens § 12, stk. 2, tog sigte på fonde med en egenkapital på kr. l million eller derover, og at en godkendelse efter denne bestemmelse derfor var unødvendig. Retten lægger til grund, at man ved hjælp af denne bestemmelse ville påse, at der forelå den fornødne uafhængighed i forhold til stifteren, og at vedtægtens og lovens krav i øvrigt var opfyldt. Bestemmelsen blev ophævet ved den tidligere omtalte lovændring i ] 992. Det hedder i fondslovens § 31, stk., l: "Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold." Det antages på baggrund af denne bestemmelse og de øvrige bestemmelser i fondsloven i praksis, at en fonds midler aldrig må tilbageføres til stifteren, stifterens ægtefælle, faste samlever eller stifterens hjemmeboende børn under 18 år. Dette forbud omfatter også legatportioner og lån af enhver art. Efter det foran anførte, hvorefter Lærergruppen ikke er noget retssubjekt, finder retten ikke, at Lærergruppen som sådan kan anses for at have stiftet fonden. Retten finder som anført, at stifterne må anses at være Tove Birkø og Rikke Vi holm. Bestemmelsen hindrer som udgangspunkt ikke uddelinger til personer eller til selskabsretlige organer, der er knyttet til Lærergruppens interessefællesskab, uanset at stiftere, bestyrelsesmedlemmer og andre med stillinger i fonden også med i dette interessefællesskab. Forbudet kan rejse spørgsmålet om, hvor tæt en stifter, et 4097 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.2 4097 Rettens bemærkninger om de relevante retsnormer bestyrelsesmedlem eller en person med en ledende stilling i fonden kan være på den, der modtager en donation fra fonden, herunder ved tilknytning til et selskabsretligt organ, der modtager donationen. Retten finder, at det navnlig må være en personlig økonomisk interesse i donationen, der i så henseende må være afgørende, hvorved det ikke vil være af betydning, om den pågældende har en position i et selvejende organ. På den anden side vil den omstændighed, at et selskabsretligt organ, der modtager donationen, må frakendes retssubjektivitet, kunne indebære, at det i realiteten er den pågældende person selv, der har modtaget uddelingen. Bortset fra disse spørgsmål synes det også i denne henseende at være afgørende, at den ultimative anvendelse af midlerne skal komme en uvis, videre kreds til gode i henhold til kravene om almennytte. Som allerede anført kan de anførte forhold ikke medføre, at fonden skal anses som ikke eksisterende, En fond kan ikke uden særlig tilladelse ophøre med at eksistere. Derimod vil disse forhold kunne have betydning for, om retten kan lægge til grund, at skattemyndighederne ville have tilbagekaldt deres godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, fordi fonden har bragt sig i en situation, hvorunder den ikke selv ville kunne sikre, at fonden anvendte de modtagne gaver til de godkendte formål. Retten må således også tage stilling hertil for at vurdere, om der er begået underslæb, eller om der er begået skattesvig ved, at de tiltalte med forsæt eller grov uagtsomhed for at unddrage det offentlige skat har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om disse forhold, j fr. skattekontrollovens § 13. 129.3 Rettens bemærkninger om den humanitære fond generelt: Anklagemyndigheden har gjort gældende, at Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet er stiftet af Lærergruppen med det formål at kanalisere med urette ubeskattede midler fra deltagerne i Lærergruppen over i Lærergruppens kasse. Stifteren er efter anklagemyndighedens opfattelse Lærergruppen, og fonden har ifølge denne opfattelse ikke en af stifterne uafhængig ledelse. Fondens midler føres efter opfattelsen tilbage til stifteren, der er Lærergruppen, og der er således ikke nogen adskillelse mellem fondens penge og Lærergruppens kasse. Indskyderne har ikke en reel retlig forpligtelse til at indbetale noget, og de betaler faktisk ikke noget til fonden, idet indbetalingerne kommer fra Lærergruppens kasse. På baggrund af dette skal fonden efter anklagemyndighedens opfattelse tilsidesættes skatteretligt. Retten har efter det gennemgåede lagt til grund, at der ikke findes noget retssubjekt, der kan kaldes Lærergruppens kasse. Der findes et antal selskabsretlige enheder, der har et fælles idegrundlag med et omfattende interessefællesskab. Disse selskabsretlige enheder er kontrolleret af deltagere i Lærergruppen. Retten må endvidere efter det foran anførte lægge til grund, at de påberåbte forhold ikke efter fondslovgivningen eller skatteretlige regler kan medføre, at fonden ikke er et skattesubjekt. Retten må dog tage stilling til de påberåbte omstændigheder for at forholde sig til, om disse omstændigheder taler for, at fonden blev stiftet med det fonnål at kanalisere midler over i de selskabsretlige enheder uden at opfylde de vedtægtsmæssige formål, og retten må vurdere, om et kendskab til faktiske omstændigheder ville have medført, at skattemyndighederne ikke ville have godkendt fonden i medfør afligningslovens § 12, stk. 3, eller om de ville have tilbagekaldt en sådan godkendelse, såfremt de havde haft kendskab hertil. Det kan ved en vurdering heraf næppe have stor betydning, hvem initiativet til at stifte fonden kom fra. Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte Bodil Ross Sørensen mellem sine venner fandt nogen. til at stifte fonden, og at Tove Birkø og Rikke Viholm da stiftede fonden. Vidnet Lars 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4191 29.4 Rettens bemærkninger om de enkelte forhold i anklageskriftet grund, at der var tale om støtte til humanitære formål, der var almenvelgørende, og at bevillingen blev anvendt til tryksager til oplysning og udgifter til sojarestauranter, der blev drevet af frivillige, og hvor der skulle gives måltider, der kunne styrke personernes immunforsvar. Hertil kom nogle ekstra initiativer over for specielle grupper, herunder opsøgende virksomhed over for forældreløse børn i Zimbabwe. Projektet har ved skrivelse af 12. september 2000 modtaget en pris på 150.000 USD fra organisationen AGFUND "Arab Gulf Programme for United Nations Development Organisation". Denne pris gives til projekter, der iværksættes af FN samt regionale og internationale organisationer inden for bekæmpelse af aids og dens spredning i udviklingslandene. Det fremgår af en erklæring af 30. november 2001 fra revisionsfirmaet AVG Global til Federationens bestyrelse, at man bekræftede, at det beløb på 820.570 kr., man modtog i marts 2001, blev anvendt i de 9 måneder, der gik frem til den 30. november 2001. Dette revisionsfirma har til erklæringen vedlagt en udførlig oversigt over anvendelsen. Retten finder, at hvis de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen stod for administrationen af disse beløb, synes det at være det være det eneste eksempel under denne sag på, at de har foretaget administration af pengernidler for andre. Retten finder ligeledes, at det ville være uden betydning for sagens bedømmelse, om Federationen havde ladet disse tiltalte administrere pengene for sig, når de blev anvendt til formålet med bevillingen. Retten lægger til grund, at pengene blev anvendt til de formål, der var søgt om støtte til. Retten finder, at det må antages, at henvisningen til, at beløbet skulle stå til rådighed for de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen, ikke dækkede over andre realiteter, end at beløbet skulle anvendes til aktiviteter, som disse tiltalte var i gang med inden for Federationen. Retten lægger til grund, at fonden samme dag udbetalte 200.00 kr. til Estate i anledning af en bevilling på 350.000 kr. til bygning af en frekvensomformer på møllen i Tvind. Retten lægger for så vidt angår denne bevilling og udbetalingen af beløbet til grund, at Estate som tidligere anført var skattepligtig af uddelingen. Retten finder, at det herefter må antages, at fonden kunne derfor give støtte hertil i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2. Retten finder, at dette har støtte i det, der tidligere er anført vedrørende en tidligere bevilling til nye vinger på møllen, og retten finder, at fondens bestyrelse under alle omstændigheder måtte forvente, at skattemyndighederne havde godkendt fradraget for denne tidligere uddeling, og at skattemyndighederne derfor også ville godkende et fradrag i anledning af den bevilling, der nu blev givet. Retten finder ikke, at der er påvist ansøgninger eller referater af bestyrelsesmøder om denne bevilling, der var vildledende. Retten finder efter det anførte ikke, at der er grundlag for domfældelse for underslæb eller skattesvig vedrørende de uddelinger, der fandt sted i 2000 eller 2001. 129.5 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner: Retten har i det gennemgåede lagt til grund, at der ikke ved den organisationsform, som deltagere i Lærergruppen har etableret, kan udøves nogen rådighed af Lærergruppen som sådan over aktiverne på tværs af de selskabsretlige organer med støtte i nogen fonn for fælles ejendomsret ved et sameje. Der findes ikke i LærergIuppen nogen åbenlys og formelt fastsat beslutningsstruktur, der på tværs af de selskabsretlige organer kan sikre en 4191 4192 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.5 4192 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner retlig beslutning over aktiverne i Lærergruppens interessefællesskab. Retten har ikke nmdet, at der findes et enkelt og entydigt hierarki for funktionerne i Lærergruppen, der kendetegner en samlet ledelsesstruktur på tværs af selskabsstrukturen, men retten har lagt til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen i praksis har særlig stor indflydelse på de beslutninger, der træffes under de drøftelser, de deltager i, og at disse tiltalte udøver en stærk påvirkning over for de selskabsretlige organer. Retten har ikke fundet grundlag for at antage, at man ved denne påvirkning i egentlig forstand har sat den egentlige beslutningsmyndighed i de selskabsretlige organer vedrørende ansættelser, afskedigelser og opgavefordeling helt ud af spil. Retten har lagt til grund, at disse tiltalte i praksis har bevillingskompetence, men at denne ikke har noget egentligt retligt fundament, og dokumenterne i sagen giver ikke anledning til at antage, at de har benyttet deres kontrolfunktion med hensyn til kapitalberedskabet til detaljeret at styre pengestrømmene ud over tilfælde vedrørende nyanskaffelser af større betydning. Der synes ikke i de mange dokumenter, der har foreligget under sagen, at have været nogen, der viser, at tiltalte Mogens Amdi Petersen har set et detaljeret budget eller et detaljeret regnskab. Retten har lagt til grund, at denne tiltalte ikke selv har ført et egentligt systematisk tilsyn med virksomhedernes økonomiske forhold, og at han aldrig har interesseret sig for selskabsopbygningen. Retten har anført, at retten ikke finder, at bevisførelsen giver grundlag for at antage, at hans virksomhed har afskåret selskaberne fra selv at påvirke deres udvikling, og retten har ikke fundet, at det kan lægges til grund, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen generelt har udøvet alle de besluttende funktioner i selskaberne. Derimod er selskabernes udvikling i høj grad sket efter principper, som disse tiltalte har håndhævet. Retten har anført, at bevisførelsen samlet taler for, at der var givet tiltalte Sten Byrner frie hænder til foretage overførsler på en måde og i et omfang, der langtfra ville være normalt for en enkelt person i en koncern med mange virksomheder og store midler. Retten har kunnet lægge til grund, at denne tiltaltes position i et stort antal selskaber gav ham mulighed for at foretage alle de sædvanlige overførsler, som de driftsmæssige forhold gav anledning til. Retten har lagt til grund, at disse overførsler ikke ville fremgå af de oplysninger, der blev givet de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen under deres kontrol med kapitalberedskabet eller under den i praksis bevilgende funktion, de havde. Derimod har retten lagt til grund, at der blev givet dem nogle generelle informationer i almindelige vendinger om virksomhedernes tilstand. Retten har heller ikke fundet, at der er grundlag for at antage, at de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen har haft dybtgående indblik i revisionsmæssige forhold. Retten har lagt til grund, at sådanne forhold sammen med forhold vedrørende selskabsopbygningen blev varetaget af først tiltalte Sten Byrner og senere af tiltalte Christie Pipps. Retten har lagt til grund, at de selskabsretlige organer generelt må anses for at have sædvanlig retssubjektivitet, så de kunne eje og disponere over aktiver, og at det vil være vanskeligt at hævde, at der skulle foreligge aktiver af betydning, der kunne siges at være ejet af Lærergruppen eller af Lærergruppens deltagere i fællesskab. Retten har ikke fundet grundlag for at antage, af godkendelsen af fonden efter ligningslovens § 12, stk. 3, er sket under urigtige forudsætninger, således at der foreligger en ugyldig forvaltningsakt. Retten har heller ikke fundet, at det kan lægges til grund, at fonden har været uden evne til at træffe egne beslutninger på en sådan måde, at dette kunne antages at ville medføre, at skattemyndighederne ville have tilbagekaldt fondens 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4193 29.5 4193 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, såfremt disse myndigheder havde kendt til de faktiske omstændigheder. Det afgørende for en tilbagekaldelse af godkendelsen må antages at ville være, om fonden levede op til, at midlerne i overvejende grad skulle anvendes til godkendelsesberettigede fonnål. Retten har ikke fundet, at det kan lægges til grund, at fonden blev stiftet med det fonnål at kanalisere midler over i de selskabsretlige enheder uden at opfylde de vedtægtsmæssige fonnål. Fremgangsmåden ved valget af fondens bestyrelse taler ikke imod, at fonden skulle udøve den virksomhed, der fulgte af vedtægterne. Retten har lagt til grund, at det afgørende for spørgsmålet om bidragydernes ret til at fradrage deres gaver til fonden på selvangivelsen må være, om der faktisk fra disse skete en indbetaling af gaven til fonden, og om der inden betalingen af gavebidraget til fonden var indgået beløb til de pågældende bidragydere, der gav dem mulighed for både at få afholdt personlige udgifter og derefter at betale gaven til fonden. Retten har endvidere lagt til grund, at det må være afgørende, om der skete identifikation af, hvem der betalte gavebidraget. Retten har fundet, at midlerne på lønkontiene måtte anses at tilhøre lønmodtagerne, indtil de havde givet lønnen bort som en gave til fonden eller til det selskabsretIige organ, der modtog disse gaver fra deltagere i Lærergruppen. Det kan efter de revisionsmæssige oplysninger lægges til grund, at der faktisk skete indbetalinger til fonden i et omfang, der svarede til fradragene på selvangivelserne. Retten har fundet, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at gaverne kun er givet i det omfang, hvori der for den enkelte gavegiver henstod det hertil fornødne beløb på disse konti. Endvidere har retten efter de revisionsrnæssige oplysninger lagt til grund, at der er sket en identifikation af indbetalingerne fra kontoforeningens konto, således at man vidste, hvorfra gaven til fonden kom. Retten har endvidere lagt til grund, at fondens revisor har ført et gavebidragsregnskab på grundlag af disse oplysninger, og at disse oplysninger har været indleveret løbende til skattemyndighederne til kontrol. Retten har på baggrund af disse forhold lagt til grund, at de gavebidrag, der fremgik af selvangivelserne for de enkelte bidragydere, kom fra disse· bidragydere, og at fradragene på selvangivelserne svarede til disse gavebidrag. Endelig har retten efter det gennemgåede lagt til grund, at der bestod en retlig forpligtelse for bidragyderne til at udrede gaven. Retten har ikke fundet, at der er oplyst andet, der taler for, at fradragene på bidragydernes selvangivelser ikke havde hjemmel i ligningslovens § 12, stk. l, jfr. stk. 2. Retten har herefter ikke grundlag for at domfælde for skattesvig ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelse eller skatteberegning for så vidt angår de løbende ydelser til fonden. Retten har lagt til grund, at der ikke findes bestemmelser i fondslovgivningen eller i skattelovgivningen, der generelt afskærer en fondsbestyrelse fra eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af uddelinger. Det kan ikke efter bestemmelser i fondslovgivningen, i skattelovgivningen eller disses forarbejder antages at være afgørende, at der mellem gavegiverne, fondens bestyrelse og modtagere af uddelinger består et interessefællesskab eller en lignende tilknytning. Det afgørende er, at den ultimative anvendelse af midlerne skal komme en uvis, videre kreds til gode i overensstemmelse med kravene om almennytte. Lærergruppen er efter det foran anførte ikke et retssubjekt, der ville være i stand til at stifte en fond, og de krav, der stilles til beskyttelse mod fondens overførsler af midler til stiftere, er næppe generelt til hinder for uddelinger af støtte til selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, uanset at stiftere, bestyrelsesmedlemmer og andre med stillinger i fonden også var med i dette interessefællesskab. Retten har heller 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4194 29.5 4194 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner ikke fundet, at der foreligger omstændigheder vedrørende fondsloven eller dens forarbejder, der forudsætter, at personlige venskaber og arbejdsmæssige relationer ville kunne skabe en afhængighed, der kunne medføre betænkeligheder vedrørende en fond. Retten har lagt til grund, at fonden ikke har ydet støtte til noget projekt, der var sat i gang af andre end af deltagere i Lærergruppen, men retten har ligeledes lagt til grund, at fondens bestyrelse havde den opfattelse, at deltagere i Lærergruppen var bedst egnede til at sikre den almennytte, der var forbundet med projekterne. Personer fra denne gruppe havde i modsætning til personer, der ikke var i Lærergruppen, fondens tillid. Projekterne blev sat i gang efter ansøgninger fra forskellige selskabsretlige organer, der må anses for at være retssubjekter, men som havde tilknytning til Lærergruppen. Der har herunder også været flere projekter, som støttede disse selskabsretlige organers aktiviteter, og som ville kunne skabe en indtægt for dem. Der har omvendt været støtte til adskillige projekter, der ikke kunne antages at skabe indtægter for selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, herunder navnlig adskillige nødhjælpsprojekter i Afrika. Retten kan ikke bortse fra muligheden af, at skattemyndighederne ville kunne fastlægge en praksis, hvorefter man inddrog en fonds godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, i tilfælde af en fonds vedholdende begunstigelse af bestemte grupper og dens vedholdende undladelse af at begunstige andre grupper samtidig med, at der har været muligheder for erhvervsmæssig indtægt for de begunstigede grupper ved de aktiviteter, der blev støttet. Noget sådant ville bero på en fortolkning af almennyttebegrebet. Retten har imidlertid ikke set en sådan praksis blive håndhævet fra skattemyndighederne side, og det må antages, at de tiltalte heller ikke har set dette. Retten skal ikke under denne sag vurdere, om skattefradrag på et sådant grundlag kan nægtes godkendt. Retten skal vurdere, om de tiltalte har begået underslæb eller skattesvig, og retten kan ved rettens vurdering heraf kun henholde sig til, hvad de tiltalte måtte forvente sig med hensyn til skattemyndighedernes praksis. Retten finder, at de forventninger, de tiltalte måtte have i henseende til kravene om almennytte, navnlig måtte være de forventninger, de kunne støtte på den praksis, de kendte vedrørende den tidligere almene fond. Retten har lagt til grund, at der må gælde et meget frit skøn for skattemyndighedernes administrative praksis vedrørende de krav til forskningsmæssige aktiviteter, der lægges vægt på for at godkende en fond i medfør ligningslovens § 12, stk. 3, eller for at fratage fonden denne godkendelse. Det samme må gælde for skattemyndighedernes nægtelse af at godkende fradrag som følge af, at formålet ikke har været vedtægtsmæssigt. Der ville ved en retlig bedømmelse af en sådan praksis blive lagt vægt på, at skattemyndighederne ikke i strid med lovens forarbejder begrænser praksis til kun at omfatte grundforskning. Det må ligeledes antages, at domstolene ved en bedømmelse af skattemyndighedernes praksis vedrørende forskningsbegrebet ville lægge vægt på, at afgrænsningen af de godkendte aktiviteter skete efter en saglig vurdering. Det må endvidere antages, at man ville lægge vægt på, at alle fondes aktiviteter herved skulle vurderes efter samme praksis. Retten finder, at det i øvrigt må antages, at der ville blive overladt et meget frit skøn for skattemyndighederne ved deres vurdering af de krav, der måtte stilles for at godkende aktiviteter som forskning i den forstand, der er forudsat i ligningslovens § 12, stk. 3. Det, der har været problemet for retten under denne sag, har imidlertid været, at retten i lighed med de tiltalte ikke har kunnet se nogen praksis, der er blevet håndhævet af skattemyndighederne vedrørende forskningsbegrebet, medmindre disse myndigheders undladelse af et reagere på de oplysninger, de faktisk fik fra fonden, netop var udslag af en så:- 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4195 29.5 4195 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner dan praksis. ~etten finder ikke, at en vurdering af projekterne enkeltvis eller samlet kan føre frem til en antagelse om, at stiftelsen af fonden og dennes virke skatteretligt kan tilsidesættes efter en generalklausul, hvorunder der lægges vægt på de økonomiske realiteter og ikke alene på den valgte juridiske fonn. Retten lægger efter det gennemgåede til grund, at projekterne faktisk blev udført for den støtte, der blev givet af fonden, og retten finder ikke, at det kan antages, at alle disse projekter var blevet gennemført, uanset om fonden havde støttet dem eller ej. Allerede det første af projekterne Global Research var næppe blevet gennemført uden støtte fra fonden, og retten lægger til grund, at fondens støtte har fremkaldt en lang række aktiviteter. Retten lægger endvidere til grund, at de midler, der var bevilget, faktisk blev overført til projekterne. Retten kan således ikke lægge til grund, at fondens stiftelse og virksomhed kun havde skatteunddragelse som fonnål, og retten kan ikke lægge til grund, at dens økonomiske virksomhed kun gav sig udslag i bogholde- . rimæssige posteringer uden nogen økonomisk realitet. Retten har ikke efter det gennemgåede fundet grundlag for at antage, at IF AS eller La Societe Verte blev stiftet for at skjule karakteren af aktiviteterne eller de økonomiske transaktioner over for skattemyndighederne. Retten finder ikke, at der er noget, der giver grundlag for at antage, at IF AS eller La Societe Verte ikke skulle gennemføre projekter, der var omfattet af fondens vedtægter. Retten finder heller ikke, at det kan lægges til grund, at IF AS eller La Soeiete Verte anvendte fremgangsmåder, der var egnede til at skjule faktiske forhold over for myndighederne. Retten har ikke fundet, at undersøgelse af projekter, der blev gennemført med støtte fra IF AS, ville volde skattemyndighederne vanskeligheder for så vidt angik de regnskabsmæssige forhold, hvis disse undersøgelser var sket på et tidspunkt, medens bilagene fortsat eksisterede. Retten har ligeledes lagt til grund, at en undersøgelse af disse projekter ikke ville have voldt disse myndigheder vanskeligheder med hensyn til at skaffe sig oplysninger om projekternes indhold i det omfang, dette fremgik af ansøgningerne og rapporterne. Derimod ville der være større vanskeligheder forbundet med at undersøge, om aktiviteterne svarede til dem, der var oplyst om i ansøgningerne og rapporterne. Retten finder, at der var større vanskeligheder for skattemyndighederne forbundet med at undersøge de regnskabsmæssige forhold i La Soeiete Verte, men retten har ikke fundet, at der er noget, der tyder på, at denne forening blev oprettet med det fonnål at skjule noget for de danske myndigheder. Den havde et praktisk fonnål, og aktiviteterne kunne være sket i en hvilken som helst anden ramme i et af de selskabsretlige organer i udlandet med tilknytning til Lærergruppen. Herved ville de økonomiske forhold i højere grad have kunnet været skjulte, ligesom en risiko for sammenblanding med andre økonomier end projektets ville være større. Retten finder efter gennemgangen af de enkelte projekter, at de eneste af projekterne, der umiddelbart i sig selv har skabt et økonomisk overskud for selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen, var de to projekter vedrørende møllen i Tvind, der medførte støtte til Estate til henholdsvis nye vinger og en frekvensomfonner. Disse to projekter kunne næppe anses for at være almennyttige, men det må antages, at støtten kunne fradrages på fondens selvangivelse med hjemmel i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, idet modtageren af støtten var skattepligtig. Retten finder, at der er grundlag for at antage, at dette også var skattemyndighedernes opfattelse, idet skattemyndighederne i adskillige år kendte til omstændighederne vedrørende støtten til nye vinger i 1993, uden at skattemyn- 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4196 29.5 4196 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner dighederne foretog sig noget i denne anledning. Der var herudover støtte til nogle projekter, som retten har lagt til grund var forbundet med erhvervsvirksomhed af underskudsgivende karakter. Disse projekter var Tropicai Forest in Malaysia og Floryl i Brasilien. Støtten havde her en karakter af støtte til erhvervsmæssig drift, men fonden har kunnet pege på en samtidig beskyttelse af naturmiljøet ved den måde, hvorpå disse virksomheder blev drevet. Retten har fundet, at udsigten til økonomisk overskud ved disse virksomheder ved den måde, hvorpå de blev drevet, næppe i sig selv ville have kunnet virke motiverende som begrundelse for den virksomhed, der fandt sted. Retten har lagt til grund, at de virksomheder, disse tilskud blev givet til, blev drevet med et konstant underskud igennem hele forløbet. Retten har fundet, at de landbrugsprojekter, der blev gennemført under projekterne TropicaI Farming Research, Scientific Farming in the Caribbean og Biogas from Fruit Processing Waste næppe ville kunne afkaste nogen øjeblikkelig økonomisk gevinst, og retten har lagt til grund, at der under projektet Scientific Farming in the Caribbean blev afholdt seminarer for lokale landmænd i Belize vedrørende de indvundne erfaringer. Retten finder, at der til projektet The Voice of the Third World blev afholdt betydelige udgifter, der vedrørte nogle TV udsendelser, som man kun med megen fantasi kunne forestille sig ville kunne give noget økonomisk afkast. Retten har om projektet Setting up a Biogas Plant in French Polynesia antaget, at almindelige økonomiske hensyn ville have talt for blot at opføre et traditionelt rensningsanlæg, og at der under dette projekt blev ofret betydelige summer til opførelse af et biogasanlæg, der aldrig kom til at fungere efter hensigten. Retten har lagt til grund, at formålet med projektet Global Research kunne anses som almennyttigt, idet man under projektet kortlagde behovet for forskningsprojekter i de underudviklede lande. Derimod må det antages, at værdien af dette projekt var tvivlsom, idet der tilsyneladende ikke skete yderligere med de indhentede ansøgninger. Retten har lagt til grund, at formålet med projekterne International Distributors og Grand Garderobe også kunne anses for almennyttigt, idet man med projekterne ville forbedre bistand til ulandene. Retten finder ikke, at det har betydning herfor, om man navnlig tilsigtede, at undersøgelserne skulle komme UFF til nytte i denne forenings arbejde, idet denne forening af skattemyndighederne er anerkendt som en almennyttig forening. Retten finder, at projektet Mutual Mandarin, der tilsigtede at skabe forbindelser til Kina, havde en almennyttig karakter, uanset om formålet med projektet også måtte være at skaffe elever til skoleinstitutioner med tilknytning til Lærergruppen. Skolevirksomhed har hele tiden været anset som almennyttig i skattemyndighedernes praksis. Retten lægger til grund, at fonden har ofret store beløb på noget, den tilsyneladende selv anså som forskning, og hvis værdi for en erhvervsmæssig drift har været særdeles tvivlsom. Projekterne TropicaI Farming Research, Scientific Farming in the Caribbean og Setting up a Biogas Plant in French Polynesia synes ifølge det gennemgåede at have indeholdt visse dele af de elementer, der er forbundet med forskning i traditionel forstand. Det sidstnævnte projekt indeholdt ligeledes betydelige elementer af beskyttelse af naturmiljøet. Delimod var der navnlig vedrørende projekter som Global Research, International Distributors, Grand Garderobe, Mutual Mandarin, The Voice of the Third World og Biogas from Fruit Processing Waste ikke knyttet en række af de karakteristiske egenskaber, der traditionelt har været forbundet med forskning, men som man ikke i alle kredse har lagt vægt på som nødvendige i alle tilfælde. Der var herunder snarere tale om projekter, der under påberåbelse af forarbejderne tilligningslovens § 12, stk. 3, kunne siges at "være rettet mod praktiske mål eller anvendelser". Disse projekter 4197 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.5 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner indeholdt dog tilsyneladende nogle elementer af forskellige former for undersøgelser, der gav viden om forskellige fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder. De kunne have givet skattemyndighederne anledning til overvejelser om, hvilke krav disse myndigheder ville stille til de forskningsmæssige aktiviteter ved en fortolkning af ligningslovens § 12, stk. 3. Retten kan ikke vide, hvad der ville være kommet ud af disse overvejelser. Retten kan derimod efter det gennemgåede lægge til grund, at der i Lærergruppen fandtes en opfattelse af, at de ville igangsætte noget, de selv opfattede som forskning. Retten finder ikke, at det kan lægges til grund, at der fandtes en opfattelse af, at de ville igangsætte noget, som de blot ville give et falsk skær af forskning. Retten har lagt til grund, at ansøgningerne til projekterne indeholdt klare beskrivelser af, hvad der skulle ske, uanset at man måtte have en forventning om, at skattemyndighederne navnlig ville undersøge Lærergruppens projekter i den nye fond nøje for at tilrettelægge en praksis vedrørende de nye kriterier i lovgivningen. Retten finder, at det kan konkluderes, at fonden har ofret store summer på aktiviteter, som det ville være meningsløst at ofre disse penge på, såfremt fonden ikke selv havde anset disse aktiviteter som almennyttige. Fonden har den ofret betydelige summer på at bekæmpe udbredelse af aids i Afrika, og den har medvirket til at opretholde et meget stort skovområde i Brasilien, der måtte forventes at ville have gået til grunde, såfremt denne skov ikke var blevet vedligeholdt for betydelige udgifter. Der har omvendt været et antal projekter, der har været særdeles fantasifulde, og som ikke har afkastet den almennytte, der må antages at have været tilsigtet. Efter en samlet betragtning ville det have været spild af betydelige økonomiske midler, såfremt fonden ikke havde opfattet alle disse aktiviteter som almennyttige. Den nyttevirkning for Lærergruppen selv, der ville kunne fremkomme ved aktiviteterne, har været den løn til medvirkende under disse projekter, der efterfølgende blev givet af lønmodtageren som gave til et selskabsretligt organ i Lærergruppen, og den betaling for konsulentbistand, der blev betalt til det selskab med tilknytning til Lærergruppen, der havde ansat konsulenten. Hvis disse ydelser ikke adskilte sig størrelsesmæssigt fra ydelser, som andre fonde måtte betale for lignende aktiviteter, har dette ikke haft betydning for, om der blev leveret de resultater af almennyttig karakter, der var tilsigtet, og den anførte nyttevirkning for Lærergruppen ville da være forbundet med den arbejdsindsats, som ydelserne var betaling for. Retten har vedrørende nogle af de afholdte udgifter, der er gennemgået, ikke kunnet afvise, at disse udgifter har været større, end den herved leverede modydelse kunne begrunde, og at det ikke kunne afvises, at den omstændighed, at disse udgifter tilfaldt Lærergruppen efter en samlet bedømmelse, har bevirket, at man så stort på størrelsen af disse beløb. Det afgørende er imidlertid ikke, om man i visse tilfælde har fejlvurderet disse forhold, men i højere grad, om man samlet har kunnet se en praksis, der gik ud på, at man herved ville overføre midler til Lærergruppen uden herved at opnå den tilsigtede almennytte. Retten finder ikke, at retten har kunnet fastslå eksistensen af en sådan praksis. Der har været konsulentudgifter, hvis størrelse· tiltalte Sten Byrner har kunnet give en rimelig forklaring på, og der har været konsulentudgifter, herunder navnlig til projektet Setting up a Biogas Plant in French Polynesia, der har været betaling for et betydeligt arbejde. Der har været konsulentudgifter, som i højere grad må antages også at have haft karakter af udgifter til arbejde i den almindelige drift, men det har ved disse projekter netop været tale om støtte til den sådan drift. Der har ikke under gennemgangen af projekterne været påvist konsulentudgifter, der slet ikke dækkede over præsteret arbejde. Retten finder endvidere, at retten efter gennemgangen af projekterne kan lægge til grund, at de personer, der leverede konsulen- 4197 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4198 29.5 4198 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner tydelser til projekterne, havde faglige kvalifikationer, der efter den særlige vægt, man i Lærergruppen lagde på praktiske erfaringer fremfor videnskabelige uddannelser, har været passende. Retten har endvidere under gennemgangen af de enkelte projekter konstateret, at projekterne blev bragt til afslutning, når det blev konstateret, at de ikke længere medførte den forudsatte almennytte. Retten finder, at dette støtter en antagelse om, at man ikke blot ved disse projekter ville overføre midler til selskabsretlige organer med tilknytning til Lærergruppen uden at skabe almennyttige aktiviteter. Retten finder på denne baggrund ikke, at retten kan lægge til grund, at fondens bestyrelse har haft viden om, at der er ydet støtte, der ikke har været tilsvaret af relevante modydelser. Retten finder ikke, at det kan lægges til grund, at der generelt er sket sammenblanding mellem fondens formue og formuen i de selskabsretlige enheder. En sammenblanding opstod i 1990, 1991 og 1992 ved tiltalte Sten Byrners dispositioner, men det må efter det gennemgåede lægges til grund, at det skete som uretmæssige dispositioner, og at der herefter skete et opgør af de forskellige mellemværender, således at fondens formue blev holdt adskilt fra formuen i de forskellige selskabsretiige enheder. Retten har fundet, at det må antages, at de tværgående aktiviteter fra de tiltalte Mogens Amdi Petersen og Kirsten Ambrosius Larsen har været langt ringere over for fonden end over for andre selskabs retlige organer. Der har i det gennemgåede kun foreligget sporadiske kontakter mellem disse tiltalte og fonden. De kontakter, der i det gennemgåede har været omtalt, støtter ikke en antagelse om, at de ikke ønskede, at fondens midler blev anvendt til almennyttige formål. Retten har endvidere lagt til grund, at de tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst i tiden efter 1995 med stigende hyppighed rettede henvendelser til fonden med spørgsmål om, hvilke midler fonden havde, hvad fonden forventede af fremtidige indtægter, hvilke midler der skulle uddeles for at undgå skattebetaling for fonden og om, hvorvidt man skulle lave nye gavebreve til fonden. Retten har lagt til grund, at disse henvendelser dels skyldtes de faldende indtægter for fonden, efterhånden som gavebrevene udløb, de manglende indtægter hos mange lærere som følge af bortfaldet af statstilskud til skolerne og disse tiltaltes stærke involvering i det arbejde, der blev udført i Federationen. Den påvirkning, der er sket fra disse tiltale med hensyn til støtte til Federationens bekæmpelse af aids i det sydlige Afrika, har ikke været en påvirkning, der ville afholde fonden fra at støtte vedtægtsmæssige formål. Retten har fundet, at det ville have været naturligt at antage, at skattemyndighederne efter den forudgående debat og den lovændring, der fandt sted i 1986, ville se nøje på projekterne og tilrettelægge en praksis vedrørende de nye kriterier i lovgivningen, og retten har fundet, at der navnlig var grund til at forvente, at skattemyndighederne ville gøre dette i forhold til Lærergruppen. Retten har lagt til grund, at der ikke skete noget i denne henseende før første gang i 1991, hvor Skatteforvaltningen for Ulfborg-Vemb Kommune ved skrivelse af 16. maj 1991 udbad sig nogle nænnere oplysninger om projekterne i 1987, 1988 og 1989. Tiltalte Poul Jørgensen beskrev herefter i en skrivelse til skatteforvaltningen projekterne skematisk med en rimeligt dækkende beskrivelse af projekternes indhold. Han beskrev således projektet The Voice af the Third World således: "Almenheden. Medieforskning. Aktionsforskning i ny tv-produktion og udsendelse via satellit fra tredjeverdens lande til landene i Europa. TV -serien "Return af Marco Polo" som menneskeligt TV-modstykke til Dollars og Dallas". Retten finder ikke, at der herved blev givet vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person var undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller 4199 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.5 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner skatteberegning. Retten har lagt til grund, at en gennemgang af de forskellige ansøgninger klart ville vise projekternes karakter. Retten har lagt til grund, at der herefter ikke skete yderligere fra skattemyndighedernes side, før de i 1995 rettede henvendelse til fonden . Retten har lagt til grund, at skattemyndighederne da modtog en lang række ansøgninger, rapporter og referater vedrørende projekter, herunder projektet i Brasilien, hvorefter skattemyndighederne foretog undersøgelser vedrørende dette projekt i hele perioden frem til påbegyndelsen af efterforskningen vedrørende nærværende sag. Der var i ansøgningen og rapporterne vedrørende dette projekt en omfangsrig beskrivelse af de aktiviteter, der fandt sted på ejendommen. Retten har fundet, at såfremt skattemyndighederne havde den opfattelse, at projektet ikke ifølge den beskrivelse, der fandtes i disse dokumenter, kunne begrunde fradrag på selvangivelsen som et projekt til beskyttelse til naturmiljøet, ville skattemyndighederne have kunnet underkende disse fradrag, uden at det ville være nødvendigt at undersøge de faktiske aktiviteter i Brasilien. Retten har lagt til grund, at skattemyndighedernes undersøgelser i Brasilien kun medførte nogle spørgsmål til fonden, som retten finder er besvaret under nærværende sag. Retten har efter det gennemgåede ikke fundet, at der er påvist tilfælde, hvor nogen af de tiltalte har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelse eller skatteberegning. Skattemyndighederne har først ved skrivelse af 24. oktober 2005 foretaget ændringer i fondens selvangivelser for skatteårene 1988/89 - 1996/97 og indkomstårene 1996 - 1999. Dette er sket på baggrund af en såkaldt agterskriveIse af ll. december 2001, hvor en sådan ændring blev stillet i udsigt. Retten skal ikke under sagen tage stilling til, om denne ændring er berettiget eller ej. Retten skal tage stilling til, om de tiltalte har begået skattesvig. Retten finder, at der i relation hertil kun kan lægges vægt på denne skattemæssige ændring, såfremt den ses at være begrundet med forhold, der viser, at skattemyndighederne i anledning af efterforskning og domsforhandling af nærværende sag har raet kendskab til forhold, der var holdt skjult for dem, og som de tiltalte har begået skattesvig ved at skjule for skattemyndighederne. Retten finder ikke, at det gennemgåede viser relevante omstændigheder, der har været holdt skjult for skattemyndighederne, og som nogen af de tiltalte kan antages at have haft muligheder for at antage ville føre til en ændret skatteansættelse i tilfælde af, at disse myndigheder havde kendt disse forhold. Retten finder herefter ikke, at bevisførelsen har påvist, at der er givet vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning ved nogen af de gennemgåede projekter, og retten finder, at dette må gælde alle de tiltalte i det omfang, hvori de i det hele taget har haft med fondens forhold at gøre. Retten frifinder herefter alle de tiltalte for samtlige tiltaler for overtrædelse af skattekontrollovens § 13. Retten har lagt til grund, at penge i en fond må anses for at være betroet bestyrelsen og dens medarbejdere i den forstand, der er omhandlet i straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Disse penge tilhører fonden og er ikke til bestyrelsens og medarbejdernes frie rådighed. Derimod har retten ikke fundet, at penge, der var udbetalt fra en fond til en ansøger, i nonnale tilfælde har været betroet ansøgeren i den forstand, der følger af bestemmelsen. Pengene vil nonnaIt være udbetalt til denne som en gave til en bestemt anvendelse, således at gaven skal betales tilbage, hvis denne bestemte anvendelse ikke sker. Retten har lagt til grund, at Bikuben i Fredericia den 23. august 1990 trak et beløb på 4199 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4200 29.5 4200 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner 2.115.234 kr. fra fondens konto og overførte dette til en konto, der stod i tiltalte Sten Byrners navn. På denne konto var der den 14. februar 1990 trukket et tilsvarende beløb. Retten har lagt til grund, at dette skete efter aftale med tiltalte Sten Byrner i anledning af, at Bikuben havde finansieret et overtræk på kontoen for lønninger til deltagere i Lærergruppen til fordel for selskaber under Farmers Trust. Retten har fundet, at denne tiltalte herved uretmæssigt forbrugte penge, der var betroet ham af fonden i hans egenskab af fondens sekretær. Retten har derimod ikke fundet, at det kan lægges til grund, at dispositionen skete for derigennem at skaffe nogen uberettiget vinding som forudsat i straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Retten har fundet, at bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor det uretmæssige forbrug har medført en væsentlig risiko for formuetab, som den tiltalte har måttet forudse, men retten lægger til grund, at tiltalte Sten Byrner i forbindelse med dispositionen vidste, at der det følgende år ville opstå udgifter for projektet The Voice of the Third World, der skulle tilgå selskaberne 1. F. Parson Ine., B&B Shipping og lønkontoen. Retten har lagt til grund, at han vidste, at disse udgifter ville have et sådant omfang, at han ved modregninger ville kunne holde fonden skadesløs, og retten har lagt til grund, at han ved overførslen af beløbet havde til hensigt at gøre dette. Han vidste, at han sammen med vidnet Birgitte Leerbeck Larsen ville kunne gennemføre disse modregninger, og kun i tilfælde af projektets afbrydelse ville der være risiko for, at disse dispositioner ikke kunne foretages. Selskaberne 1. F. Parson og B&B Shipping havde imidlertid også da kontraktmæssige rettigheder over for IF AS, som der kunne modregnes i, og han kunne i lønkontoen modregne i lønnen for hvilken som helst medarbejder, IF AS måtte ansætte. Retten har herefter fundet, at han måtte anse fondens risiko for at lide formuetab for at være helt ubetydelig. Retten finder under disse omstændigheder ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte Sten Byrner for underslæb vedrørende dette forhold. Retten har lagt til grund, at tiltalte Sten Byrner i 1990, 1991 og 1992 i forbindelse med projektet Setting up a Biogas Plant in French Polynesia fra en konto, der tilhørte La Societe Vene, foretog overførsler til selskaber under Farmers Trust og overførsler fra disse selskaber til La Societe Verte, således at der ved hans fratræden fra Lærergruppen var et tilgodehavende hos La Societe Verte mod selskaberne. Retten har ligeledes lagt til grund, at tiltalte Sten Byrner fra et beløb, der den 7. februar 1992 til projektet Tropicai Forest in Malaysia blev overført til La Societe Vertes konto i Barclays Bank i Paris, foretog overførsler af beløb til fonnål, der var dette projekt uvedkommende. Retten har ikke fundet, at nogen af de her omtalte midler var betroet tiltalte Sten Byrner af fonden i den forstand, der er forudsat i straffelovens § 278, stk. l, nr. 3. Som foran omtalt kan sådanne midler heller ikke antages at være betroet ansøgeren La Societe Verte af fonden i den forstand, der er forudsat i denne bestemmelse. Tiltalen i sagen vedrører underslæb over for fonden, og retten har ikke fundet, at den omstændighed, at disse beløb tilhørte La Societe Verte og ikke fonden, var en sådan biomstændighed, at det ville give retten grundlag for i medfør af retsplejelovens § 908, stk. 4, at domfælde for disse forhold, uanset om der herved måtte være begået underslæb over for La Societe Verte. Retten finder under disse omstændigheder heller ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte Sten Byrner for underslæb vedrørende disse forhold. Retten har lagt til grund, at der den 14. februar 1992 blev overført 1.027.000 kr. fra fondens konto til en konto i Bikuben, der tilhørte Fælleseje. Retten har lagt til grund, at tiltalte Sten Byrner munodede banken om at foretage overførslen, således at der herved kunne betales et afdrag på Fællesejes gæld til banken. Retten har lagt til grund, at tiltalte 4201 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 29.5 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner Sten Byrner havde som opgave at sørge for, at disse afdrag blev erlagt, og at Fælleseje selv havde betydelige midler, herunder også likvide midler, som disse afdrag kunne betales af. Retten har endvidere lagt til grund, at den eneste årsag til, at tiltalte Sten Byrner overførte disse midler til Fælleseje for at betale afdrag, var, at han ikke turde erkende over for Fællesejes bestyrelse, at der ikke kunne skaffes tilstrækkelige midler til hertil fra den driftskonto, han havde rådighed over. Det viste sig da også, at beløbet på 1.027.000 kr. blev ført tiltalte til fondens konto igen den 31. december 1992 efter tiltalte Sten Byrners udtræden af Lærergruppen. Retten har under hensyn til oplysningerne om Fællesejes egne betydelige midler ikke fundet, at tiltalte Sten Bymer ved dispositionen udsatte fonden for en sådan økonomisk risiko, at der var forsæt til at skaffe nogen en uberettiget vinding. Retten finder under disse omstændigheder heller ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte Sten Byrner for underslæb vedrørende dette forhold. Retten har vedrørende projektet Tropicai Forest in Malaysia lagt til grund, at selskaber under Farmers Trust ved udgangen af 1991 havde betalt 437.000 USD til dette projekt, der rettelig skulle have været betalt af La Societe Verte. Retten har ligeledes lagt til grund, at selskabet Kirchheiner Bros. Ltd., der var et selskab under Farmers Trust, betalte 7l.000 USD i konsulenthonorar til Jambalaya Ltd., som La Societe Verte skulle have betalt, således at de samlede betalinger fra selskaber under Farmers Trust til projektet kom til at udgøre 508.000 USD. Retten har fundet, at tiltalte Sten Byrner ved i oktober 1991 at have overført 3 mill. kr., der svarede til 508.000 USD, fra fonden til Fælleseje og modregnet dette beløb i mellemværendet med selskaberne under Farmers Trust, uanset at beløbet var bevilget til foreningen La Societe Verte til anvendelse i projektet Tropicai Forest in Malaysia, uretmæssigt har forbrugt penge, der var betroet ham, for derigennem at skaffe andre uberettiget vinding, idet han måtte vide, at fonden herved blev påført risiko for et formuetab og de anførte selskaber en mulig uberettiget vinding på 45l.056 FF, idet selskaberne under Farmers Trust efter de dispositioner, der var sket under projektet Setting up a Biogas Plant i French Polynesia havde et samlet tilgodehavende i anledning af begge projekter, der var dette beløb mindre i forholdet til La Societe Verte. Retten finder, at tiltalte Sten Byrner herved over for fonden har gjort sig skyldig efter straffelovens § 278, stk. l, nr. 3. Retten har lagt til grund, at der den 24. januar 1992 blev overført 500.000 USD, der svarede til 2.955.000 kr., til en konto i Barc1ays Bank i Miami, der stod i tiltalte Sten Byrners navn. Retten har fundet, at det er godtgjort, at tiltalte Sten Byrner ved i tiden efter den 24. januar 1992 at have overført pengene fra denne konto til selskaberne under Farmers Trust, uanset at beløbet var bevilget til foreningen La Societe Verte til anvendelse i projektet Tropicai Forest in Malaysia, uretmæssigt har forbrugt penge, der var betroet ham, for derigennem at skaffe andre uberettiget vinding, idet han måtte vide, at fonden herved blev påført et muligt fonnuetab og de anførte selskaber en mulig uberettiget vinding, der svarede til det anførte beløb. Retten finder tillige, at tiltalte Sten Byrner herved over for fonden gjorde sig skyldig efter straffelovens § 278, stk. l, nr. 3. Retten har vedrørende de forhold, der er omtalt foran, lagt til grund, at fondens risiko for formuetab blev afværget ved en senere betaling fra de anførte selskaber, idet La Societe Verte påtog sig at skaffe alle pengene tilbage og til sidst faktisk gjorde dette. 4201 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4202 29.5 4202 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner Retten finder under hensyn til beløbenes størrelse, at forholdene skal henføres under straffelovens § 286, stk. 2, uanset at der ikke var tilsigtet nogen personlig vinding, og uanset, at beløbene er betalt tilbage til fonden. Retten lægger til grund, at forældelsesfristen for de pådømte forhold vedrørende tiltalte Sten Byrner er 10 år i medfør af straffelovens § 93, stk. I, nr. 3. Retten lægger til grund, at denne forældelsesfrist blev afbrudt over for tiltalte Sten Byrner den 28. januar 2002, hvor han blev sigtet og forsvarer blev beskikket. Efter det gennemgåede foregik der hævninger af beløb fra denne tiltaltes konto, hvortil der fra fonden var overført 500.000 USD, både den 3. februar 1992, hvor tiltalte fik udstedt en check på 25.000 USD til sig selv fra kontoen, og den 6. februar 1992, hvor tiltalte lod overføre 25.020 USD til en konto i Sun Banle Disse underslæb var først fuldbyrdet ved disse hævninger på kontoen. Retten finder, at disse underslæb må anses som en fortsat forbrydelse både i forhold til de umiddelbart forinden stedfundne hævninger fra denne konto og den endnu tidligere i oktober måned 1991 stedfundne overførsel af 3. mill. kr. til Fællesejes konto. Retten lægger herved vægt på, at disse dispositioner skete både i en naturlig tidsmæssig sammenhæng, efterhånden som behovet for disse midler i selskaberne under Farmers Trust opstod, og efter en årsagsmæssig sammenhæng, idet der fra fonden skulle sikres disse selskaber midler til nogle betalinger i deres vanskelige økonomiske situation, der bestod under hele dette forløb. Retten finder herefter ikke, at de forhold, der er domfældt for foran vedrørende tiltalte Sten Byrner, er forældede. Retten har lagt til grund, at ingen af de øvrige tiltalte før tiltalte Sten Byrners fratræden fra Lærergruppen havde kendskab til de forhold, der efter det foran anførte har medført domfældelse for tiltalte Sten Byrner. Retten har efter det gennemgåede ikke fundet, at der er grundlag for at antage, nogen af de tiltalte har haft opfattelsen af, at de stedfundne uddelinger ikke skete til støtte for humanitære fonnål, til forskning, eller til beskyttelse af naturmiljøet. Retten har ligeledes lagt til grund, at alle de tiltalte har anset uddelingerne som sket til formål, der var almennyttige. Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at domfælde tiltalte Sten Byrner for underslæb vedrørende andre end de forhold, der er dømt for efter det ovenfor anførte, og retten finder ikke, at der herefter er grundlag for at dømme nogen af de øvrige tiltalte for underslæb i det omfang, hvori de i det hele taget måtte have haft med fondens forhold at gøre. Efter det tidligere anførte har retten heller ikke grundlag for at domfælde nogen af de tiltalte for skattesvig. Retten frifinder herefter de tiltalte Mogens Amdi Petersen, Kirsten Ambrosius Larsen, Ruth Sejerøe-Olsen, Marlene Gunst, Bodil Ross Sørensen, Poul Jørgensen og Christie Pipps. Straffen fastsættes for tiltalte Sten Byrners vedkommende til fængsel i l år, jfi·. straffelovens § 286, stk. 2, jfr. § 278, stk. I, nr. 3. Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at tiltalte ikke ved de pådømte forhold har tilsigtet at opnå egen vinding, ligesom retten har lagt vægt på, at han selv under forløbet ved tilbagebetalinger forsøgte at oprette den skade, som overførslerne forvoldte, jfi·. straffelovens § 82, nr. ll. Retten har endvidere fundet, at det lange tidsrum, der er gået siden begåelsen af disse forhold, indebærer, at anvendelse af den sædvanlige straf ikke er nødvendig, jfr. straffelovens § 82, nr. 14. Retten har 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4203 29.5 4203 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner ligeledes lagt vægt på den belastning, som den usædvanligt langvarige retssag har været for tiltalte, uanset at denne retssag under hensyn til sagens omfang må anses for at være afgjort inden for rimelig tid. Retten har på den anden side lagt vægt på, at straffen uanset dette skal udmåles til en længde, der tager hensyn til den betydelige størrelse af de beløb, der er begået underslæb for, og som også tager hensyn til, at forholdene er begået over for en almennyttig fond, der blev udsat for risiko for at miste midler, der var givet fonden som gavebidrag af et stort antal frivillige bidragydere. Retten finder, at det under de ganske særlige omstændigheder, der er nævnt foran, og under hensyn til tiltaltes personlige forhold, samt under hensyn til, at et formuetab blev afværget, er ubetænkeligt at gøre straffen betinget uanset omfanget af det begåede underslæb. Straffen skal herefter ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf straffelovens § 56, stk. 2. Tiltalte Mogens Amdi Petersen har under sagen været frihedsberøvet i udlandet i tiden fra den 16. februar 2002 og frem til den 14. september 2002, hvor han efter udlevering blev anholdt i Danmark, hvorefter han blev varetægtsfængslet den 15. september 2002. Han har herefter været frihedsberøvet frem til den 10. januar 2003. Under sagen har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at de tiltalte frakendes retten til at være stifter af, direktør for eller medlem i bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, jfr. straffelovens § 79, stk. 2. Under hensyn til det lange tidsrum, der er begået siden de pådømte forhold, og under hensyn til de øvrige omstændigheder, der er anført foran, finder retten ikke, at de af tiltalte Sten Byrner udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af en stilling som anført. Allerede som følge af frifindelsen, kan påstanden ikke tages til følge for nogen af de øvrige tiltaltes vedkommende. Retten tager herefter ikke anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse til følge for så vidt angår nogen af de tiltalte. Anklagemyndigheden har under sagen nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum tilpligtes til statskassen at betale de udeholdte skatter i fonden. Idet retten ikke har domfældt nogen af de tiltalte for skattesvig, tager retten ikke denne påstand til følge. Under sagen har retten henskudt et erstatningskrav fra Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturnliljøet til eventuelt civilretligt søgsmål. T H I K E N D E S F O R R E T: Tiltalte Mogens Amdi Petersen frifindes. Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen frifindes. 29. Rettens bemærkninger og konklusioner 4204 29.5 Rettens sammenfattende bemærkninger, vurderinger og konklusioner Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen frifindes. Tiltalte Marlene Gunst frifindes. Tiltalte Sten Bymer straffes med fængsel i l år. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag. Tiltalte Bodil Ross Sørensen frifindes. Tiltalte Poul Jørgensen frifindes. Tiltalte Christie Pipps frifindes. Det offentlige skal betale sagens omkostninger, dog således, at tiltalte Sten Bymer skal betale 80.000 kr. med tillæg af moms af salæret til hans beskikkede forsvarer. Steen Løvbjerg. Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Ringkøbing, den 31. august 2006 4204 12. november 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. Kontorchef J ytte Tandrup Christensen Kampmannsgade 1 1780 København V Redegørelse for 3. kvartal 2007 frabestyrelsenJ.Den selvejende Institution Fælleseje I henhold til ErhvelVS- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 12. december 20D3 skal vi hermed afgive redegørelse for DSI Fællesejes aktiviteter i 3. kvartal 2007. Bestyrelsen har i beretningsperioden afholdt 2 møder. Bestyrelsen har besluttet at foretage følgende større bygningsforbedringer m.v., som Kaupthing Bank, Luxembourg har givet tilsagn om at finansiere: Isoleringsarbejder og flisfyringsanlæg i Nakkebølle, kr. 1.4 mio. Nyt tag påOdinsvej 19, Grindsted kr. 1,1 mio. Ny frekvensomformer til Tvindkraft kr. 400;000 Diverse bygningsforbedringer i forbindelse med udbedring afforsikringsskade på Nakkebølle kr. 350.000. 3 bestyrelsesmedlemmer har i juli måned foretaget en besigtigelsesrejse til Massachusetts, · Michigan og St. Vincent, dels som opfølgning på donationer til 3 uddannelsesinstitutioner og , dels for besigtigelse af Fællesejes ejendom på St. Vincent. Alle 3 bestyrelsesmedlemmer er enige om, at modtagerne til fulde lever op til de forventninger, bestyrelsen havde ved · bevil- . lingerne. . ,Der pågår drøftelser med en potentiel køber til Asserbohus-ejendommen, men projektet er . .blevet forsinket af, at Naturklagenævnet har tilsidesat den tidligere vedtagne lokalplan p .g.a fOlmalitetsproblemer. Lokalplanen ventes nu vedtaget i begyndelsen af2008. Fælleseje har pr. 1. september erhvervet ejendommen Tjørnemarkvej 7, Tjømemarke, Stege til en pris af kr. 2.995.000. Kaupthing Bank, Luxembourg finansierer 80 %. Ejendommen er udlejet til Opholdsstedet Mississippi. Skibet Dana Nyborg er solgt for 850.000 Bestyrelsen har bevilget følgende donationslignende lån til anskaffelse og udplacering af tøjindsamlingscontainere: Modværdien af USD 382.000 til CICD, Winestead Hall, England Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 14. december 2007 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. Kontorchef Jytte Tandrup Christensen . Kampmannsgade 1 1780 København V Redegørelse for 3. kvartal 2007 fra bestyrelsen i Den selvejende Institution Fælleseje Hermed følger redegørelse for for 3. kvartal 2007 fra bestyrelsen i Den selvejende Institution Fælleseje, idet jeg beklager den sene fremsendelse. M&~'erillig hilsen jende institution Mobil telefon 2230 4300 E-mai!: nutid@attglobal.net Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 2 Modværdien afUSD 90.000 til nCD Massachusetts, USA Modværdien afUSD 92.000 til IICD Michigan, USA og Modværdien afUSD 163.000 til CCTG, Californien, USA Lånene ydes på samme rentevilkår, som fælleseje opnår i Kaupthing Bank, Luxembourg, er afdragsfrie de første 6 måneder og tilbagebetales derefter over op til 30 måneder. Donationselementet er fastsat til 20 % Best}Telsen har endvidere bevilget en donation på 332.500 USD til 25 personer, som vil studere kinesisk sprog (mandarinkinesisk), samfund og kultur. Vi vedlægger kopier af beretningsperiodens bestyrelsesreferater. Såfremt De ønsker yderligere oplysninger eller har kommentarer til redegørelsen, forventer vi at høre fra Dem. Med venlig hilsen /d'~--7 Kaj Egon Hansen,./' Formand Anni Lundgaard Hansen . Reg. Adresse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse tirsdag den 21; august 2007 kl. 11.00 Gyvelvej 23-25, Gånsager, 6780 Skærbæk Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen, Grete Flintegaard Andersen,A.nne Højhalt og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var beslutningsdygtig. Das.!sorden for bestyrelsesmødet 1) Referat fra bestyrelsesmødet den 12. juni 2007 i Rådmandsgade 58, Nørrebro til godkendelse og underskrift. 2) Godkendelse af bestyrelsens rapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for 2. kvartal af 2007. 3) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen godkendelse af rapport for 1. kvartal af 2007. 4) Forslag om at lægge nyt tag på Odinsvej l7-ejendommen. 5) Forslag om at udskifte varmeanlægget i Nakkebølle med et kombineret flis- og træpillefyr samt visse isoleringsarbejder - herunder stillingtagen tillejeforhøjelser i anledningen. 6) Orientering om ombygningen i Vamdrup. 7) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af As~erbohus. 8) Orientering om bestræbelser for at sælge Dana Nyborg. 9) Orientering om køb af ejendommene Gyvelvej 31, Gånsager, Skærbæk og Tjørnemarkvej 7, Tjømemarke, Stege. 10) Orientering om Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen og Grete Flintegaard besøg i juli 2007 llpå nCD Massachusetts, nCD Michigan og DRH Richmand Vale Academy, St . Vincent, som har modtaget støtte fra Fælleseje. 11) Behandling af ansøgninger fra CICD, Winestead Hall, England nCD Massachusetts, USA lieD Michigan, USA og CCTG, Californien, USA om lån på tilsammen 727.500 USD til anskaffelse af og udplacering af tøj indsamlingscontainere: CICD 2007 USD 90.000 lICD M4. lICD MI CCTG USD92.000 USD 48.000 2008 USD 90.000 USD 67.500 2009 USD 135.000 USD 40.000 USD 50.000 I alt USD 382.500 USD 90.000 USD92.000 USD 163.000 USD 45.000 USD 30.000 USD 40.000 USD 135.000 USD 97.500 USD 215.000 USD 50.000 USO 230.000 USD 232.500 USb 265.000 USD 727.500 Ifølge ansøgningeme skal lånene tilbagebetales over 30 måneder, 24 måneder eller 18 måneder, idet ansøgerne i alle tilfælde ansøger om af de første 6 måneder afhvert låneforløb er afdragsfrit - men ikke rentefrit. Ansøgerne har indbyrdes drøftet og tilrettelagt ansøgningerne således, at Fælleseje på intet tidspunkt har mere end 300.000 USD ude. 12) Behandling af ansøgning fra Britt Klerens, Siri Hølmebakk, Ole Block og Veronique van Steen om en donation på 332.500 USD på vegne af en gruppe på 25 mennesker, som i 2 år vil studere kinesisk sprog (mandarinkinesisk). samfund og kultur. 13) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlenuneme afThe Federation for Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. 14) Orientering om, at Othniel Sylvester har appelleret den dom High Court i St. Vincent afsagde den 29. maj 2007 i Fællesejes disciplinære retssag mod Qthniel Sylvester. High Comt fratog ved dommen Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning tif Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifølge dommen er den 1. november 2007. 15) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 16) Gennemgang af udvalg af rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 17) Meddelelser fra direktionen. 18) Faste punkter iht forretningsordenen: l) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] O 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrel.sen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begmndelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 2 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. . [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] 10) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? 19)Eventuelt Referat: l) Referat fra bestyrelsesmødet den i2. juni 2007 i Rådmandsgade 58, Nørrebro til godkendelse og underskrift. Bestyrelsen godkendte og underskrev referat fra bestyrelsesmødet den 12. juni 2007 i Rådmandsgade 58, Nørrebro i København. 2) Godkendelse a/bestyrelsens rapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsenfor 2. kvartal af2007. Bestyrelsen godkendte og underskrev bestyrelsens rapport til Erhvervs- og Selskabsstyreisen for 2. kvartal af 2007. 3) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen godkendelse a/rapport/or 1. kvartal a/2007. Poul Jørgensen forelagde Erhvervs- og Selskabs styrelsens godkendelse den 17. august 2007 af bestyrelsens rapport for 1. kvartal 2007, som bestyrelsen tog til efterretning. 4) . Forslag om at lægge nyt tag på Odinsvej i7-ejendommen. Poul Jørgensen forelagde forslag om at lægge nyt tag på Odinsvej 17, Grindsted for en samlet pris af omkring 1.1 mio. kr. - herunder Phønix' tilbud af 24. maj2007 om at udføre arbejdet for 505.900 + moms = 632.375 kr. plus Phønix' ekstra tilbud om trekantlister for 65.235 kr. inel. moms = 697.610. Hertil kommer tilbud fra Stakroge Smede- og Maskinforretning om udførelse af sternkanter med kobberplader for 413.000 kr. Det er nødvendigt med ny tagbeklædning, fordi de nuværende stålplader er rustet igennem flere steder og skruerne, der holder pladerne på plads, ruster over. Det forventes at udskiftningen kan gennemføres i år for en pris af omkring 1.100.000 kr. Bestyrelsen vedtog at udskifte den eksisterende belægning med stålplader med et tagpaptag i samme farve og med stemkanter af kobber. e) C) 5) Forslag om at udskifte varmeanlægget i Nakkebølle med et kombineret jlis- og træpillefyr samt visse isoleringsarbejder - herunder stillingtagen tillejeforhøjelser i anledningen. 3 ~I Poul Jørgensen forelagde forslag om at udskifte det eksisterende varmeanlæg i Nakkebølle bestående af store gamle fyr, dampkedler og en stor skorsten med et kombineret flis- og træpillef)rr samt at foretage visse isoleringsarbejder - herunder stillingtagen tillejeforbøjelser i anledningen. Bestyrelsen gennemgik oversigten over udgifter og de vigtigste tilbud fra håndværkere. Udgifterne budgetteres til omkring 1.600.000 kr. Det forventes, at Fælleseje kan låne 80 % heraf i Kaupthllg Bank i Luxembourg. Poul Jørgensen foreslog, at Fælleseje søger gennemført en huslejeforbøje1se hos de eksisterende lejere på ikke un~r 176.000 kr. Bestyrelsen godkendte . forslaget og vedtog at gennemføre den foreslåede udskiftning af varmeanlæg og de foreslåede isoleringsarbejder m.v. 6) Orientering om ombygningen i Vamdrup. Børge Mors orienterede om udviklingen i ombygningsarbejdet og omdelte et hefte med billeder fra ombygningen og den af Jan Utzon projekterede haveplan, som bestyrelsen var tilfreds med. Stakroge Smede- og Maskinforretning udfører alt VVSarbejde og leverer og installerer det ny flis- og pillefyr og fjernevarmerørene fra den ny varrnecentral og leverer og monterer nye radiatorer. Byggeetapen i 2007 omfatter 3 huse - og det er de nyombyggede huse, der i denne etape sluttes til den ny varme central' Børge Mors fører forhandlinger med en vinduesfabrik i Litauen, som kan levere vinduer i samme kvalitet som Velfac og andre anerkendte danske fabrikker af vinduer og døre - udført afkernetræ og i god kvalitet, men til betydeligt lavere priser. Vi arbejder med opnå gode priser for vinduer af træ med en udvendig overflade af aluminium - og vil gerne indgå aftale med vinduesfabrikken om at vinduesfabrikken står for isætningen afvindueme. Bestyrelsen var tilfreds med udviklingen og med det foreslåede samarbejde med virksomheder i Litauen. ?-.~- :",•. . •. ...•..•........•.. (,:~:~.:':; 7) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget afAsserbohus. Poul Jørgensen fortalte, at han ved et møde hos Sadolin og Albæk havde drøftet det igangværende salgsarbejde og de indledende drøftelser· med 5-6 seriøst interesserede købere. Bestyrelsen var tilfreds med redegørelsen. 8) Orientering om bestræbelser for at sælge Dana Nyborg. Poul Jørgensen orienterede om, at det fortsat er planen, at de interesserede hollandske købere skal se Dana Nyborg i dokken ved Marstal Skibsværft - og at køberne vil foretage tykkelsesmålinger af stålpladerne i skibets sider og bund, før en endelig købsaftale kan indgås. Det forventes, at Dana Nyborg kan tages op i dokken i begyndelsen af september. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. () 9) Orientering om køb af ejendommene Gyvelvej 31, Gånsager, Skærbæk og Tjørnemarkvej 7, Tjørnemarke, Stege. Poul Jørgensen orienterede om, at købet af ejendommen i Gånsager var afsluttet - og bestyrelsen havde før bestyrelsesmødet haft lejlighed til at besigtige ejendommen, som bestyrelsen var meget tilfreds med. 4 ; i; ~ ~. :.~ · Vordingborg kommune har godkendt det ny socialpædagogiske opholdS~ted Mississippi, der skal leje ejendommen Tjømemarkvej 7, Tjørnemarke, Stege, og hermed er alle forudsætninger for -at gennemføre-købet-opfyldt,-idet kommunen har godkendt ejendommens anvendelse til fonnålet efter bestemmelserne i planloven og Fælleseje har opnået de ønskede lån i Kaupthing Bank til køb af ejendommen og til at gennemføre den nødvendige ombygning. Det er aftalt, at Fælleseje overtager ejendommen pr. l. september 207 og at den fysiske overtagelse sker den 6. september 2007, idet sælgeren - der har været meget langmodig med Fællesejes opnåelse af de nødvendige godkendelser .. kan anvende en mindre del af ejendommen til beboelse for sig selv indtil den 1. oktober. Bestyrelsen var helt tilfreds med dette. 10) Orientering om Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen og Grete Flintegaards besøg i juli 2007 på IIeD Massachusetts,' IICD Michigan og DRH Richmond Vale Academy, St. Vincent, som har modtaget støtte fra Fælleseje. Bestyrelsen var tilfreds med det referat fra besøgene i dagbogsform, der var udsendt til medlemmerne af bestyrelsen forud for bestyrelsesmødet. Kaj Egon Hansen omdelte en CD-rom med billeder til alle og Hardy Hansen fremhævede, at man havde mødt meget entusiatiske mennesker, der gik op i det arbejde. de udførte. 11) Behandling af ansøgninger fra eICD, Winestead Hall, England IICD l\1/assachusetts, USA lICD Michigan, USA og CCTG, Californien, USA om lån på tilsammen 727.500 USD til anslmffelse afog udplaceringaftøjindsamlingscontainere: CICD lICDMA IlCDMI CCTG C) 2007 USD90.000 USD92.000 USD48.000 2008 USD90.000 USD61.500 2009 USD 135.000 USD40.000 USDJO.OOO l alt U8D382.500 U8D90.000 USD92.000 USD 163.000 USD45.000 USD30.000 USD40.000 USD 135.000 USD97.500 USD215.000 USD50.000 USD230.000 USD165.00D U8D717.500 USD232.500 Ifølge ansøgningerne slrallånene tilbagebetales over 30 måneder, 24 måneder eller 18 måneder, idet ansøgerne i alle tilfælde ansøger om afde første 6 måneder af hvert låne/orløb er afdragsfrit - men iklæ rentefrit. Ansøgerne har indbyrdes drøftet og ti/rette/agt ansøgningerne således, at Fælleseje på intet tidspunkt har mere end 300.000 USD ude. Bestyrelsen gennemgik. ansøgningerne og en skematisk oversigt i regnearks form, som Poul Jørgensen forelagde. Kaj Egon Hansen fremhævede, at det ville være i overensstemmelse med vedtægternes § 2, stk. 1, litra c og/eller litra d, jfr. stk. 4, at imødekomme ansøgningerne. Bestyrelsen drøftede ansøgningerne og vedtog at imødekomme det 5 ansøgte, idet Poul Jørgensen blev bemyndiget til at stå for den praktiske gennemførelse. 12) Behandling af ansøgningfra Britt Klerens, Siri Hølmebakk, Ole Bloek og Veronique van Steen om en donation på 332.500 USD på vegne af en gruppe på 25 mennesker, som i 2 år vil studere kinesisk sprog (mandarinkinesisk), samfund og kultur. Poul Jørgensen forelagde ansøgningen, som bestyrelsen drøftede. Der var enighed om, at det er indenfor Fællesejes formål at imødekomme ansøgningen, og det er vigtigt at -bidrage til derilolrnttiseririgen i KiIl~ hvor-inan kan. KafEgon Hansen foreslog, at modtagerne af bevillingen skulle fremkomme med et revisorpåtegnet regnskab om midJernes anvendelse en gang om året - det er en formålsrevision, der er brug for. Bestyrelsen vedtog at imødekomme ansøgningen iht vedtægternes § 2, stk. 1, litra d, jfr. stk. 4, og at ønske deltagerne i projektet held og lykke - og bestyrelsen ser frem til at modtage rapporter og et årligt revisorpåtegnet regnskab over midlernes anvendelse. G ej 13) Orientering om at tilbagebetalingforegår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federationfor Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. Poul Jørgensen orienterede om, at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federation for Associations connected to the International lillMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. Det var bestyrelsen tilfreds med. :'- 2) ~.j 14) ... Orientering om, at Othniel Sylvester har appelleret den dom High Co urt i St. Vincent afsagde den 29. maj 2007 i Fællesejes disciplinære retssag mod Othniel Sylvester. High Co urt fratog ved dommen Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifølge dommen er den l. november2007. Poul Jørgensen orienterede om, at Othniel Sylvester har appelleret den dom High Court i St. Vincent afsagde den 29. maj 2007 i Fællesejes disciplinære retssag mod Othniel Sylvester. High Court fratog ved dommen Othniel Sylvester adyokatbestallingen og idømte harri. at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifølge dommen er den l. november 2007. Fællesejes advokater, der har gennemgået Sylvesters appelstævning, som er principielt juridisk teknisk begrundet - og det er umiddelbart advokaternes opfattelse, at Sylvester ikke ved appellen til Appeal Court vil opnå et andet resultat. . Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. C) l- o,) \ . ...? 15) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. Poul Jørgensen oplyste, at projektregnskaber og -rapporter indkom som aftalt. 16) Gennemgang af udvalg af rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. Det aftales, at medlemmerne af bestyrelsen vil læse den omdelte rapport fra CICD i 6 Winestead af ll. august 2007 17) Meddelelser fra direktionen. Poul Jørgensen oplyste, at ukendte gerningsmænd havde åbnet for alle vandhaner på første sal i den østlige fløj afhovedbygningen i Nakkebølle - og at dette havde ført til betydelige vandskader på første sal og i stueetagen, hvor det har været nødvendigt at tage at tage gulvbrædderne op både på første sal og i stueetagen. I stueetagen var det været nødvendigt at nedtage skillevæggene så kun selve skillevæggenes bærende skelet står tilbage. Forsikringen dække!' skaderne. Inden genetableringen skaldet Vurderes,om der skal gennemføres ændringer af de eksisterende forhold. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. { :" "'.::"\ " t:i;I .... 18) Faste punkter iht forretningsordenen: 1) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skalforeiægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skalforelægges bestyrelsenfør indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. [Ingen] 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100:000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. . [Ingen] 6) (j) '., Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser afaktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] .. 7) [Ingen] ,'-''"',.. (J ... . : Ansættelser afpersonale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber ~iden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotoko/lens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift· [Ingen] 7 .. -- -, .. _._ .. .... ' ... _ .. --_..._......... -._ ... ,,, ,- 10) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Kaj Egon Hansen oplyste, at han siden sidste bestyrelsesmøde er blevet bestyrelsesmedlem i ITH Industri Invest AfS, HTI Import og Handel AfS, JTH Finans AIS, JTHTræindustri AIS og Aktieselskabet af 1. September 1979. Han havde forinden drøftet dette med Poul Jørgensen, som heller ikke kunne se nogen mulige habilitetskonflikter eller interessekonflikter i dette, idet Fælleseje ingen berøring har med de nævnte selskaber. 19) Eventuelt Intet at bemærke under Eventuelt. Alle beslutningerne var enstemmige. Til mødet var forberedt et materiale på 97 sider med bilag til bestyrelsesmødets punkter inklusiv de ovenfor nævnte rapporter fra de modtagere af bevillinger fra Fælleseje. Materialet udsendes til hver af bestyrelsesmedlemmerne efter mødet. Underskrifter afbestvrelsens medlemmer: 8 Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse tirsdag den 18. september 2007 kl. 11.00 Boserupvej 100, 4000 Roskilde Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen, Grete Flintegaard Andersen, Anne Højholt og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var besiutTIhlgsdygtig. . .. . ED Da!!sorden for bestyrelsesmødet 1) Referat fra bestyrelsesmødet den 21. august 2007 på Gyvelvej 23-25, Gånsager, 6780 Skærbæk til godkendelse og underskrift. 2) Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabs styrelsen 10. maj 2007 og Fællesejes supplerende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 3. september 2007 . . 3) ;/il·: ~ 4) Forelæggelse af driftsoversigt for årets første 6 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøftelse. Herunder forelæggelse af redegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. 5) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for forrige, indeværende og kommende kvartal til beslutning. 6) Orientering om ombygningen i Vamd11lp. 7) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus. 8) Orientering om bestræbelser for at sælge Dana Nyborg. 9) Orientering om køb af TjØrnemarkvej 7, Tjørnemarke. Stege. 10) Godkendelse af budget for afslutningen af arbejderne med at bygge ny frekvensomformere til Tvindkraft -. for en samlet udgift af 400.000 kr. 11) Orientering om forsikringsskade i Nakkebølle og om ønskelige ombygninger i forbindelse med genopretning efter skaderne ~ for en pris af omkring 350.000 kr. 12) Ansøgninger om lån af 300.000 USD fra U'SAgain LLC og om lån af 300.000 USD fra U'SAgain 2000 LLC til behandling. O . ~~:'I \:J Kaupthing Banks lånetilbud af 11. September 2007. Ifølge ansøgningerne skal lånene tilbagebetales over 60 måneder. dog således at lånene er afdragsfri i de første 12 måneder, men ikke rentefri. 13) Indledende drøftelse af enkelte poster i budgettet for 2008. 14) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne af The Federation for Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. . 15) Orientering om, at Othniel Sylvester har søgt retten om udsættelse med betalingen. High Court i S1. Vincent fratog ved dommen den 29. maj 2007 Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifølge dommen er den 1. november 2007. Ansøgningen om udsættelse kommer for retten i oktober. . 16) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 17) Gennemgang af udvalg af rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 18) Meddelelser fra direktionen. 19) Faste punkter ihtforretningsordenen: l) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) 5) Ændlinger i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. 1) Principper for lejefastsættelse i tilfælde af, at Opholdsstedet Kattinge Vig og Opholdsstedet Boserup ønsker at flytte en etage ned. 2) Principper for lejefastsættelse i tilfælde af, at Småskolen ved Nakkebølle Fjord endvidere vil leje halvdelen af fØrste sal i hovedbygningen. 3) Principper for lejefastsættelse af bygningsarealer i tilfælde af, at Nyborg Søfartsskole vil flytte fra Nyborg til Nakkebølle. Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6). Oversigt over alle erhvervelser og athændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) () [Ingen] 8) ,,-:--, ~ Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] . I '.-.;-....1 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] 10) 20) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Eventuelt Referat: 2 1) Referat fra bestyrelsesmødet den 21. august 2007 på Gyvelvej 23-25, Gånsager, 6780 Skærbæk til godkendelse og underskrift. Bestyrelsen godkendte og underskrev referat fra bestyrelsesmødet den 21. august 2007 på Gyvelvej 23-25, Gånsager, 6780 Skærbæk 2) Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007 og Fællesejes · supplerende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 3. september 2007. Poul Jørgensen forelagde Fællesejesbrev til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen af 3. september 2007 i forlængelse af Fællesejes brev af 10. maj 2007 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som bestyrelsen tidligere har godkendt. Bestyrelsen godkendte Fællesejes brev af 3. september 2007 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 3) Kaupthing Banks lånetilbud af 11. September 2007. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik Kaupthing Banks lånetilbud af 11. september 2007. Bestyrelsen bemyndigede Poul Jørgensen til at fortsætte forhandlingerne med Kaupthing Bank om lånetilbuddet - og bestyrelsen underskrev lånetiJbuddet ("Indicative Terms and Conditions") til brug herfor. 4) Forelæggelse afdriftsoversigt for årets første 6 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse aflikviditetssituationen til drøftelse. Herunder forelæggelse afredegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. Poul Jørgensen forelagde driftsoversigt for årets første 6 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøftelse - med redegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. Bestyrelsen tog driftsoversigten og redegørelsen til efterretning. 5) forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for forrige, indeværende og kommende kvartal til beslutning. Poul Jørgensen forelagde drifts- og likviditetsbudget for indeværende og kommende kvartal til beslutning. Bestyrelsen godkende det forelagte drifts- og likviditetsbudget for indeværende og kommende kvartal. 6) Orientering om ombygningen i Vamdrup. Børge Mors oplyste bl. a. • At studerende fra Det Nødvendige Seminarium og DI's fra Den rejsende Højskole på Sydsjælland udførte entreprisearbejder. • At Bjarne 0hlenschlæger indgik i det daglige arbejde med ledelsen af studerende og DI' s. • At isætning af døre og vinduer og lægning af fliser i køkken- og spisesalsbygningen udføres af et polskJdansk byggefinna. 3 At Stakroge Smede- og Maskinforretning leverer og monterer flisfyringsanlæg, levering og installation af centralvarmeanlæg og alle andre VVS-installationer. At lofterne i køkken- og spisesalsbygningen gøres færdige i den følgende weekend. Bestyrelsen udtalte sin tilfredshed med fremdriften i byggearbejderne. 7) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus. Poul Jørgensen oplyste, at Frederiksværk-Hundested har vedtaget lokalplanen første gang i sidste uge og at lokalplanen kan forventes vedtaget endeligt ved et kommunalbestyrelsesmøde i januar 2008, og at forhandlingerne fortsætter med en interesseret køber. Et endeligt salg kan først forventes gennemført, når lokalplanen er endeligt vedtaget i januar 2008. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. 8) Orientering om bestræbelser for at sælge Dana Nyborg. Poul Jørgensen oplyste, at det kan forventes, at Dana Nyborg kommer i dok i Marstal i den kommende uge - og at de hollandske købere derefter kan inspicere skibets bund og kan få foretaget ultralydmålinger af tykkelsen af stålpladerne i skibets bund og sider. Efter dette kan det afgøres, om salget til disse købere kan blive til noget. Køberne har i anledning af den betingede slutseddel deponeret 100.000 kr. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. :'. :~",: '~,":',,)\ 9) Orientering om køb af TjØrnemarkvej 7, Tjørnemarke, Stege. ' Poul Jørgensen oplyste, at købet af Tjørnemarkvej 7. Tjørnemarke, Stege var endeligt gennemført med ejendommens overtagelse den l. september 2007. Sælgerne kan råde over en begrænset del af hovedbygningen indtil den 1. oktober. Bestyrelsen tog oplysningen til efterretning med tilfredshed. :c7 IO) Poul Jørgensen oplyste, at af arbejderne med at bygge ny frekvensomfonnere til Tvindkraft kan forventes afsluttet for en samlet udgift af 400.000 kr. og gennemgik budgettet, der nu viser en samlet udgift på 373.000 kr. Bestyrelsen godkendte, at indtil 400.000 kr. kan anvendes til formålet. C) . ~~ ' -'" ~..;:;) Godkendelse af budget for afslutningen af arbejderne med at bygge ny frekvensomformere til Tvindkraft - for en samlet udgift af 400.000 kr. 11) Orientering omforsikringsskade i Nakkebølle og om ønskelige ombygninger iforbin- ' delse med genopretning efter skaderne - for en pris af omkring 350.000 kr. Poul Jørgensen orienterede om, at afhjælpning af vandskaderne i Nakkebølle af forsikringsselskabet budgetteres til mellem 1.5 og 2 mio. kr. - og at det vil være økonomisk fordelagtigt at foretage visse ønskelige ombygninger i forbindelse med genopretning efter skaderne - for en pris af omkring 350.000 kr. Børge Mors redegjorde nærmere herfor. Ændringerne omfatter bl. a. sammenlægning af 2 værelser i stueetagen og 2 værelser på første sal. De sammenlagte værelser på hver etage åbnes 4 ud mod gangen, således at de med gangarealet kan udgøre et fællesrum, hvor der kan etableres køkkenfaciliteter. Det planlægges også at erstatte opvannningssystemet, der består af gennemgående 2"-rør i værelserne i stueetagen med moderne radiatorer med tennastatventiler. Bestyrelsen godkendte, at der kan anvendes indtil 350.000 kr. til disseombygningsfonnål. 12) Ansøgninger om lån af 300.000 USD fra U'SAgain LLC og om lån af 300.000 USD fra. lj'SAgain 2000LLC til l1ehandling. . Ifølge ansøgningerne skal lånene tilbagebetales over 60 måneder, dog således at lånene er afdragsfri i de første 12 måneder, men ikke rentefri. Poul Jørgensen redegjorde for indholdet af ansøgningerne, som han gennemgik på mødet. Poul Jørgensen oplyste, at ansøgerne hidtil har drevet deres virksomheder med overskud. Bestyrelsen drøftede anSØgningerne. Bestyrelsen vedtog, at ansøgningerne kan imødekommes, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke hat indvendinger, idet bestyrelsen finder, at de fOlmål, som de ansøgte midler ønskes anvendt til, er omfattet af Fællesejes formål, jfr. vedtægternes § 2, stk. 2, litra E, jfr. stk. 3. 13) Indledende drøftelse af enkelte poster i budgettet for 2008. Poul Jørgensen forelagde en oversigt over de udbetalte lønninger i 2006 og 2007 og lagde op til en drøftelse om eventuelle lønstigninger fra 2007 til 2008. Bestyrelsen vedtog at lade lønningerne stige med 3 %. Bestyrelsen ønskede at drøfte Poul Jørgensens løn som direktør - og Poul Jørgensen forlod mødet for at give plads til drøftelsen. Bestyrelsen vedtog, at Poul Jørgensens månedsløn som direktør fra 2008 skal være 38.500 kr. Hertil kommer som hidtil fri bil. Herefter vendte Poul Jørgensen tilbage til bestyrelsesmødet, hvor han blev orienteret om bestyrelsens beslutning. ) 14) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federation for Associations connected to thelntemational HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. Poul Jørgensen oplyste, at betaling af ydelser foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federation for Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. · ".· · O i' . . ,C'C", Ul 15) Orientering om, at Othniel Sylvester har søgt retten om udsættelse med betalingen. High Court i St. Vincent fratog ved dommen den 29. maj 2007 Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. . XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifØlge dommen er den 1. november 2007. AnsØgningen om udsættelse kommer for retten i oktober. Poul Jørgensen orienterede om, at Othniel Sylvester har søgt retten om udsættelse med betalingen. High COUft i St. Vincent fratog ved dommen den 29. maj 2007 Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifølge dommen er den 1. november 2007. AnsØgningen om udsættelse kommer 5 for retten i oktober 2007. Bestyrelsen tog orientelingen til eftelTetning. 16) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. Poul Jørgensen gennemgik en oversigt over modtagne projektrapporter og -regnskaber. Bestyrelsen konstaterede, at rapporter og projektregnskaber stort set fremkommer til tiden og tog oplysningerne til efterretning. 17) Gennemgang af udvalg af rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillin·ger til. Ingen nye rapporter til gennemgang. () 18) Meddelelser fra direktionen. Poul Jørgensen oplyste, at Kolding kommune har lukket opholdsstedet i Ødis, og at man nu forbereder at sælge ejendommen Mejerivej 4 i Ødis. Det forventes at ejendommen kan sælgestil en højere pris end den pris, som ejendommen i 2002 blev købt for. 19) Faste punkter ihtforretningsordenen: 1) :-...~.:::.]... . ...•....... ;: .. Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) ~;;I Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skalforelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer fØr indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. l) Principper for lejefastsættelse i tilfælde af, at Opholdsstedet Kattinge Vig og Opholdsstedet Boserup ønsker at flytte en etage ned. Poul Jørgensen gennemgik en opstilling, hvoraf det fremgik, at ændringerne i årslejen for Opholdsstedet Kattinge Vig og Opholdsstedet . Boserup vi1leblive som følger For Opholdsstedet Kattinge Vig:: En lejeforhøjelse på 172.406 kr. svarende til en stigning på 57 %. For Den Internationale Efterskole Boserup: En lejenedsættelse på 12.052 kr. svarende til et fald i årslejen på 4 %. For Fælleseie:En samlet lejeindtægtsstigning på 160.354 kr. 6 Alt under forudsætnin~ af, at de nødvendige ombygninger kan gennemføres for1.000.000 kr. Bestyrelsen godkendte de principper for lejefastsættelse, der fremgår af opstillingen; 2) Principper for lejefastsættelse i tilfælde af, at Småskolen ved Nakkebølle Fjord endvidere vil leje halvdelen afførste sal i hovedbygningen. Bestyrelsen godkendte på Poul Jørgensens forslag, at den fremtidige husleje kan fastsættes med udgangspunkt i den aktuelle ml-leje for lejemålet på anclen sal .m ed tillæg af U % af de nødvendige ombygninger. Den endelige leje fastsættes ved forhandling. 3) Principper for lejefastsættelse af bygningsarealer i tilfælde af, at Nyborg Sø/artsskole vil flytte fra Nyborg til Nakkebølle. Bestyrelsen godkendte på Poul Jørgensens forslag, at den fremtidige husleje kan fastsættes med udgangspunkt i den aktuelle m 2-leje for lejemålet for Den Millitime Småskole - dog således, at værkstedarealerne kan udlejes for den halve m 2-leje. Den endelige leje fastsættes ved forhandling. 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, fØr der disponeres endeligt. [Ingen] :~ : .~ 6) ':::-.•....••..,:. .' ..... ..'.'. ' .... :.' Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er bes[uttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilfØrsler siden sidste møde til drØftelse og underskrift. [Ingen] 10) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Poul Jørgensen oplyste, at han indtræder i bestyrelsen for P13 AJS, der ejer ejendommen Plagborgvej 13, Grindsted. Det oplystes samtidig, at Fælleseje i en ånække har kautioneret for et DLR-Iån i ejendommen, som Fælleseje tidligere har været ejer af. Bestyrelsen forventer ingen ændring i dette kau7 tionsforhold. 20) Eventuelt Intet at bemærke under Eventuelt. Alle beslutningerne var enstemmige. Til hver af bestyrelsens medlemmer var omdelt 7S sider med bilag til bestyrelsesmødets punkter. Underskrifter af bestyrelsens medlemmer: :...."\ ..•..... ';'<.::j '} :.Y' ej \ 8 7. marts 2008 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att. Kontorchef Jytte Tandrup Christensen Kampmannsgade l 1780 København V Redegørelse for 4. kvartal 2007 fra bestyrelsen i Den selvejende Institution Fælleseje I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 12. december 2003 skal vi henned afgive redegørelse for Fællesejes aktiviteter i 4. kvartal 2007. Bestyrelsen har i beretningsperioden afholdt 3 møder, herunder foretaget besigtigelse af byggearbejderne i Vamdrup. Bestyrelsen har besluttet at foretage en deltidsansættelse af bestyrelsesmedlem Børge Mors Nielsen som leder af ombygningsprojekter og større vedligeholdelsesarbejder. Ejendommen Mejerivej 4, 0dis, Vamdrup er solgt for kr. 2.250.000 Vi vedlægger kopier afberetningsperiodens bestyrelsesreferater. Såfremt De ønsker yderligere oplysninger eller har kommen.tarer til redegørelsen, forventer vi at høre fra Dem 'Med venlig hilsen /~ Kaj Egon Hansen / Formand Reg. Adr,esse: Skorkærvej 8 - 6990 Ulfborg - Danmark - CVR: 6706 1217 I ! Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse tirsdag den 23. oktober 2007 kl. 11.00 Tjørnemarkvej 7, Tjørnemarke, 4780 Stege Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen, Grete Flintegaard Andersen, Anne Højhalt og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var beslutningsdygtig. U Dagsorden for bestyrelsesmødet Forud for bestyrelsesmødet viser Anette Hauritz den ny ejendom frem for bestyrelsen og fortæller om planerne for opholdsstedet Mississippi. ,,-) ~) (- , v l) Referat fra bestyrelsesmødet den 18. september 2007 på Boserupvej 100,4000 Roskilde til godkendelse og underskrift. 2) Orientering om møde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mandag den 5. november 2007 om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007. 3) Kaupthing Banks lånetilbud af 8. oktober 2007. 4) Forelæggelse af driftsoversigt for årets første 9 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøftelse. Herunder forelæggelse af redegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. 5) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for indeværende og kommende kvartal til beslutning. 6) Orientering om budgetter for perioden 2008-2010 til Kaupthing Bank. 7) Orientering om opstilling af skulpturer fra Zimbabwe. 8) Orientering om ombygningen i Vamdrup. 9) Orientering om vedligeholdelsesarbejder i efteråret 2007. 10) Orientering om ombygningen i forbindelse med forsikringsskaden i Nakkebølle. Il) Orientering om, at Dana Nyborg er solgt for 850.000 kr. 12) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus. 13) Beslutning om at søge ejendommen Mejerivej 4, 0dis solgt for 2.250.000 kr. Ejendommen har hidtil været anvendt at Det socialpædagogiske Opholdssted i 0dis, der er lukket. 14) Det fremtidige samarbejde med arkitekt Jan Utzon. 15) Ansættelse af Børge Mors Nielsen som leder af ombygningsarbejderne i Vamdrup. 16) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne af The Federation for Associations connected to the International ffiJMAN A PEOPLE to PEOPLE Movement. 17) Orienteling om, at Othniel Sylvester har søgt retten om udsættelse med betalingen. High Co urt i St. Vincent fratog ved dommen den 29. maj 2007 Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med S % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifølge dommen er 2 den 1. november 2007. Ansøgningen om udsættelse kommer for retten i oktober. 18) Kalender for rapporter fra de projekter. som Fælleseje har givet bevillinger til. 19) Gennemgang af udvalg af rapporter fra de projekter. som Fælleseje har givet bevillinger ti l. 20) Meddelelser fra direktionen. 21) Faste punkter iht forretningsordenen: O l) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) o Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. [Ingen] 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. J 00.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) "--) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) r-\ U Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) I '. Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] \,J' IO) 22) Tiiførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Eventuelt 3 Referat: Forud for bestyrelsesmødet viste forstander Anette Hauritz den ny ejendom frem for bestyrelsen og fortalte om planerne for opholdsstedet Mississippi. 1) Referatfra bestyrelsesmødet den 18. september 2007 på Boserupvej 100,4000 Roskilde til godkendelse og underskrift. Bestyrelsen godkendte og underskrev referatet fra bestyrelsesmødet den 18. september 2007 på Boserupvej 100,4000 Roskilde. 2) CJ Orientering om møde med Erhvervs - og Selskabsstyrelsen mandag den 5. november 2007 om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007. Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen orienterede om det kommende møde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mandag den 5. november 2007 om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. --' 3) -, Kaupthing Banks lånetilbud af 8. oktober 2007. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik hovedpunkterne i Kaupthing Banks lånetilbud af 8. oktober 2007. Poul Jørgensen vil fortsætte drøftelserne med Kaupthing Bank for at opnå lempeligere vilkår. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. ) J 4) Forelæggelse afdriftsoversigt for årets første 9 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøftelse. Herunder forelæggelse af redegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. Poul Jørgensen forelagde driftsoversigt for årets første 9 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøftelse - med redegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. Driftsoversigten viser et forventet driftsoverskud fra den ordinære drift på 2.000.000 kr. Bestyrelsen tog driftsoversigten og redegørelsen til efterretning. l,J o 5) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for indeværende og kommende kvartal til beslutning. Poul Jørgens~n forelagde drifts- og likviditetsbudget for indeværende og kommende kvartal til beslutning. Bestyrelsen godkende det forelagte drifts- og likviditetsbudget for indeværende og kommende kvartal. 6) Orientering om budgetter for perioden 2008-2010 til Kaupthing Bank. Poul Jørgensen fremlagde budgetter for perioden 2008-2010 til Kaupthing Bank og gennemgik en den samlede oversigt for de.3 år og forudsætningerne herror - år for år. 4 Bestyrelsen var ti Ifreds med dette budgetarbejde. 7) Orientering om opstilling af skulpturer fra Zimbabwe. Anni Lundgaard orienterede om opstillingen af skulpturerne fra Zimbabwe, som bestyrelsen besluttede at købe i bestyrelsesmødet den 20. juni 2007. Anni udddelte et billedhæfte, som viste placeringen af de skulpturer, der er opstillet på Odinsvej 17 i Grindsted. Andre skulpturer er opstillet ved skolerne i Tvind og ved Skolerne i Boserup. Opstillingerne er foretaget efter råd fra Sune Jørgensen. Bestyrelsen var tilfreds med orienteringen. 8) Orientering om ombygningen i Vamdrup. Børge Mors Nielsen fremlagde og gennemgik en redegørelse om arbejderne med ombygningen af skolerne i Vamdrup. Det fremgår af redegørelsen, at første etape forventes at blive 450.000 kr. dyrere end budgetteret, men denne forhøjelse planlægges indvundet på ombygningsarbejderne i 2008 og 2009. En af grundene til forhøjelsen er, at ombygningsarbejderne i 2007 kommer til at omfatte nogle af de arbejder, der var budgetteret udført i 2008 og 2009. Bestyrelsen var tilfreds med redegørelsen. Redegørelsen gav anledning til en drøftelse om anvendelsen af en udenlandsk entreprenør, som bestyrelsen vil tage op igen ved et kommende bestyrelsesmøde. 9) '\\ .J} Orientering om vedligeholdelsesarbejder i efteråret 2007. Børge Mors Nielsen uddelte og gennemgik en redegørelse for de planlagte vedligeholdelsesarbejder i efteråret 2007. Vedligeholdelsesarbejderne omfatter bl. a. 1. Større vedligeholdelsesarbeider: - Nye paptage på bygningerne i Grindsted, en bygningsdel i Bogense, i Hellebæk, i Lindknud og i Ådalen. En række kloakker er blevet renoveret Tagrender er udskiftet en række steder. Nyt eternittag på resten af opholdsstedet Cassiopeia (Skydebanegård). Nye vinduer og døre: Bogense. 30 vinduer Nordjylland. 2 yderdøre Holsted. 5 vinduer og 4 døre Juelsminde. 30 kældervinduer Korning. l vindue Vinderup. 5 vinduer Li nders vold. 5 yderdøre og 46 vinduer Odinsvej 19. 12 vinduer Peters lyst l vindue 5 Tvind. 30 vinduer Søgårdhus. 5 vinduer og 5 terrassedøre Skydebanegård. l yderdør Winestead. 59 vinduer og døre 2. Større byggeprojekter. der er i gang eller under forberedelse Vamdrup. Første etape i Vamdrup nærmer sig sin afslutning. Særskilt oplæg herom. . " U Nakkebølle. Nyt pille l flisfyr installeres i nyt fyrrum. Isolering af lofter med tilhørende lukning af huller ved manzardtage. Nye højisolerede varmerØr til gI. funktionær og hovedbygning. 30 nye radiatorventiler. Arbejdet er netop gået i gang . Tvind. DNS Botilbud består af to huse. Det ene hus blev totalt renoveret for et år siden. Nu er det fyldt og hus nr. to skal have samme omgang. Bustrup. BØrneopholdssted på 1. sal over dagskolen er nu godkendt. Bygningsafsnittel skal renoveres og indrettes til formålet. Tjørnemarkvej 7. Opholdsstedet Mississippi. Mindre ombygninger - bl. a. tidligere gymnastiksal til lejlighed for opholdsstedslederen. Børge Mors orienterede endvidere om: 3. Rundtur med Jan Utzon Børge Mors har været rundt med ham i tre dage for at besøge forskellige skolecentre med ønsker om ombygninger og forbedringer af nuværende skolecentre. Rundturen gik til Nordjylland, Christianshede, Vamdrup, Søgårdhus, Nakkebølle og Boserup. Jan Utzon er nu i gang med at lave forslag ud fra ønskerne. De første tegninger er kommet: Ny indretning af to etager i hovedbygningen på Nakkebølle. u Tegning af ny afdeling samt et hus med klasseværelser og kontorer til Christianshede (for Småskolen på Den zoologiske Have Christianshede's regning). Resten følger i den nærmeste fremtid. 4. Opbygning af svstem for import af byggematerialer Børge Mors arbejder med import af billigere byggematerialer. Vi er nået et stykke vej. De første 2 læs er importeret fra Litauen. Det drejer sig om byggematerialer af god kvalitet, men ti I 30 % lavere pris. Der er lavet en leveringsaftale med en Yinduesfabrik i Litauen af dansk oprindelse. Denne fabrik er i gang med at fabrikere Yinduer og døre til de ovenfor omtalte udskiftninger af vinduer og døre. Det drejer sig om i alt 179 til skoler og opholdssteder i Danmark og 33 til det ny byggeri i Vamdrup. Fabrikken skal endvidere levere 59 døre og vinduer til Winestead. Det drejer sig om vinduer og dør af god kvalitet med en udvendig kraftig aluminiums- 6 belægning til beskyttelse af træet. S. Opbygning: af et net af gode samarbejdspartnere Vi har brug for at få gode faste samarbejdspartnere til byggeopgaverne. De første er fundet og i gang med opgaverne. Bestyrelsen var tilfreds med redegørelsen. 10) Orientering om ombygningen ijorbindelse medjorsikringsskaden i Nakkebølle. Børge Mors gaven kort orientering om ombygningen i Nakkebølle efter den betydelige vandskade, der omtaltes ved bestyrelsens møde den 21. august 2007 i Gånsager. Jan Utzon har foreslået en særlig gulvbelægning. Leverandøren har oplyst, at dette koster 30 % mere end den af leverandøren først valgte løsning. Bestyrelsen bemyndigede Børge Mors til at vælge den af UtlOn foreslåede løsning - indenfor en ramme på 100.000 kr. 11) Orientering om, at Dana Nyborg er solgtjor 850.000 kr. Poul Jørgensen oplyste, at Dana Nyborg er solgt til hollandske købere for 8S0.000 kr. Købesummen er modtaget og Dana Nyborg er slettet i det danske skibsregister. Poul Jørgensen redegjorde for det afsluttende tillæg til salgsaftalen, der var omdelt. Bestyrelsen var tilfreds med salget. J i 12) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus. Poul Jørgensen oplyste, at der skal føres forhandlinger med Frederiksværk-Hundested kommune om mulige lempelser i forhold til den lokalplan, der er på vej. Det drejer sig navnlig om antallet af parkeringspladser, hvis den plan skal virkeliggøres, som en interesseret køber har lagt frem. Den interesserede køber deltager i forhandlingerne med kommunen. 13) u Beslutning om at søge ejendommen Mejerivej 4, Ødis solgt for 2.250.000 kr. Ejendommen har hidtil været anvendt at Del socialpædagogiske Opholdssted i Ødis, der er lukket. Poul Jørgensen oplyste, at 2 ejendomsmæglere i området har budt på salget af ejendommen Mejerivej 4, 0dis. Det bedste salgsoplæg går ud på, at ejendommen kan sælges for 2.250.000 kr. Bestyrelsen godkendte, at ejendommen søges solgt for 2.250.000 kr. u 14) Detfremtidige samarbejde med arkitekt Jan UtZOIl. Poul Jørgensen redegjorde for, at arkitekt Jan UtlOn ikke kan fortsætte det hidtidige ansættelsesforhold. UtlOn ønsker at fortsætte samarbejdet med Fælleseje - men på grundlag af, at Utzon udsteder regninger for udført arbejde efter medgået tid. Bestyrelsen ønsker ligeledes at samarbejdet med arkitekt Jan VtlOn kan fortsætte. De fremtidige betalinger for Jan UtlOns arkitekt ydelser vil blive mere ujævne - set over året og årene. Poul Jørgensen fik bemyndigelse til at tage stilling til betalingerne til Jan VtlOn 7 på grundlag af Jan Utzons regninger. 15) Ansættelse af Børge Mors Nielsen som Leder af ombygningsarbejderne i Vamdrup. Poul Jørgensen foreslog, at Børge Mors Nielsen for indsatsen som leder af ombygningen i Vamdrup og som leder af ombygningsprojekterne får en løn, der svarer til 3 måneders halv løn. Børge Mors forlod bestyrelsesmødet. Bestyrelsen behandlede forslaget. Det vedtoges, at Børge Mors for dette arbejde får et honorar på .. kr., som udbetales til Børge Mors i løbet af månederne oktober, november og december 2007. Bestyrelsen vedtog endvidere at ansætte Bør,ge Mors som leder af ombygningsprojekter og større vedligeholdelsesarbejder for kr. månedligt fra og med l. januar 2008. Herefter vendte Børge Mors tilbage til bestyrelsens møde. 1--·, \...) I ~ ... -\ U 16) (J Orientering om at tilbagebetaling foregtJ.r som aftaltfra ltzntagerne blandt medLemmerne afThe Federation for Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. Poul Jørgensen orienterede om, at tilbagebetalingen foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne af The Federation for Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. 17) J Poul Jørgensen orienterede om, at Othniel Sylvester har søgt retten om udsættelse med betalingen. High COUlt i St. Vincent fratog ved dommen den 29. maj 2007 Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifØlge dommen er den L november 2007. Ansøgningen om udsættelse kommer for retten j oktober. Poul Jørgensen oplyste, at han regner med at kunne være til stede ved sagens behandling i Appeal Court i slutningen af oktober. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. o (; Orientering om, at Othniel Sylvester har søgt retten om udsættelse med betalingen. High Court i St. Vincentfratog ved dommen den 29. maj 2007 Othniel Sylvester advokatbestallingen og idømte ham at betale en erstatning til Fælleseje på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Betalingsfristen ifØlge dommen er den l. november 2007. Ansøgningen om udsættelse kommer for retten i oktober. 18) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger lil. Poul Jørgensen gennemgik den omdelte kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til og oplyste, at rapporter og projektregnskaber stort set fremkommer som aftalt - og at han vil drage omsorg for, at manglende projektregnskaber kommer frem. 19) Gennemgang af udvalg af rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givel bevillinger til. Intet at bemærke under dette punkt. 8 20) Meddelelser fra direktionen. Intet at bemærke under dette punkt. 21) Faste punkter iht forretningsordenen: 1) Alle investeringer over kr. /00.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) (j Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] 3) U O Alle kontrakter om nyudleje af aktiver. herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [lngen) 4) Ændringer i besttlende lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. [Ingen] 5) Alle afhændelser af akliver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen. før der disponeres endeligt. [Ingen] '. \ -.-/J 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakler siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser afpersonale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagl begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] V 8) O Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50. 000,-, der er besluttetIforetaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] G /O) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Børge Mors oplyste, at han er medlem af bestyrelserne for Friskolen på Skydebanegård og af bestyrelsen for Opholdsstedet Boller Skov ved Horsens. Poul Jørgensen oplyste, at han er indtrådt i bestyrelsen for Nyborg Søfartssko- le. 22) Eventuelt 9 Intet at bemærke under Eventuelt. Alle beslutningerne var enstemmige. Til hver af bestyrelsens medlemmer var omdelt 70 sider med bilag til bestyrelsesmødets punkter. i ........... I Underskrifter af bestyrelsens medlemmer: ( \ ( ) '--" l:' Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse mandag den 12. november 2007 kl. ] ] .00 Boserupvej 100,4000 Roskilde Kaj Egon Hansen, Hardy Hansen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen, Grete Flintegaard Andersen, Anne Højholt og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var beslutningsdygtig. lJ t....) (j Dagsorden for bestvrelsesmødet l) Referat fra bestyrelsesmødet den 23. oktober 2007 på Tjørnemarkvej 7,4780 Stege til godkendelse og underskli ft. 2) Godkendelse af bestyrelsens rappol1 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for 3. kvartal af. 2007. 3) Beslutning om størrelsen af donationselementet i bevillingerne til ClCO, Winestead Hall, England lICD Massachusetts, USA lICD Michigan, USA og CCTG, Califomien, USA \ J om lån på tilsammen 727.500 USD til anskaffelse af og udplacering af tøjindsamlingscontai nere, som bestyrelsen vedtog i mødet den 21. august 2007. \ J 4) Orientering om møde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tirsdag den 13. november 2007 om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007. 5) Kaupthing Banks lånetilbud af 31. oktober 2007. 6) Budget for 2008 til godkendelse. 7) Aftale om bestyrelsesmøder i 2008. 8) Orientering om ombygningen i Vamdrup. 9) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus. u 10) Salg af ejendommen Mejeri vej 4, 0dis for 2.250.000 kr. ll) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne af The Federation for Associations connected to the Intemational HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. C,. 12) Orientering om, at Appeal Coun den 30. oktober 2007 har afvist advokat Othniel Sylvesters ansøgning om udsættelse med betalingen. Advokaterne på St. Vincent er i gang med at inddrive det skyldige beløb på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Fællesejes krav opgjort pr. l. november 2007 udgØr DKK 17.066.908.00. 13) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 14) Meddelelser fra direktionen. 15) Faste punkter iht forretningsordenen: 2 I) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån. og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] 3) Li Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen1 4) U Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. Den Internationale Høj- og Efterskole i Tvind opsiger lejemålet, som Det Nødvendige Seminatium ønsker at overtage på uændrede vilkår - alt med virkning fra den 1. januar 2008. U 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af akti ver og indgåelser og opsigel. ser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) 9) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. '- [Ingen] .... . --.. . Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] u u IO) 16) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Eventuelt Referat fra bestvrelsesmødet: 1) Referat fra bestyrelsesmødet den 23. oktober 2007 på Tjørnemarhej 7, 4780 Stege til godkendelse og underskrift. Bestyrelsen godkendte og underskrev referatet fra bestyrelsesmødet den 23. oktober 2007 på Tjørnemarkvej 7,4780 Stege. 3 2) Godkendelse af bestyrelsens rapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for 3. kvartal af 2007. Bestyrelsen godkendte og underskrev bestyrelsens rapport ti l Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for 3. kvarlal af 2007. 3) c Beslutning om størrelsen af donationselementet i bevillingerne til ClCD, Winestead Hall, England IICD Massachusetts, USA IICD Michigan , USA og o CCTG, Californien, USA om lån på tilsammen 727.500 USD til anskaffelse af og udplacering af tØjindsamlingscomainere, som bestyrelsen vedtog i mødet den 21. august 2007. (j Bestyrelsen vedtog, at donationsprocenten skulle fastsættes ti I 20 % for de nævnte 4 lån . 4) Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen redegjorde for det planlagte møde med Erhvervsog Sel skabsstyrelsen tirsdag den 13. november om indholdet af Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen JO. maj 2007 . Fra Fælleseje deltager Kaj Egon Hansen , Hardy Hansen, Poul Jørgensen og advokat Henrik Christrup. Bestyrelsen var tilfreds med redegørelsen. \ ~ 5) 6) o Kaupthing Bal/ks lånetilbud af 31. oklOber 2007. Poul Jørgensen gennemgik Kaupthing Banks lånetilbud af 31. oktober 2007, som bestyrelsen godkendte og underskrev til brug for Kaupthing Bank. ej u Orielllering om møde med Erhven1s- og Selskabsstyrelsen tirsdag den 13. november 2007 om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007. Budget for 2008 lil godkendelse. Poul Jørgensen forelagde forslag til budget for 2008 til godkendelse og gennemgik bl. a. budgetforudsætningerne og en oversigt over de forventede resultater af 2007 i hovedposter sammenholdt med budgettet for de tilsvarende poster i 2008 og de sammenfattende budgetter for den ordinære og den ekstraordinære drift, måned for måned. Fonden e-advice har ønsket, at man også i 2008 kunne fortsætte en rabat på huslejen ifølge lejekontrakten for 25.000 kr. om måneden. Børge Mors Nielsen forlod bestyrelsesmødet, medens bestyrelsen behandlede dette ønske fra Fonden e-advice, hvor Børge Mors Nielsen er bestyrelsesformand. Det er oplyst, at Fonden e-advice fra 2009 forventer at kunne betale den aftalte husleje. E-advice begrunder denne forventning med skolernes stigende elevtal. Bestyrelsen godkendte at der i 2008 - af forretningsmæssige grunde - kan ydes en rabat på 25.000 kr. månedligt på den aftalte husleje. Bestyrelsen går herved ud fra, at E-advice fra og med 2009 kan betale den aftalte leje. Herefter vendte Børge Mors Nielsen tilbage til bestyrelsesmødet. 4 Bestyrelsen godkendte herefter budgettet for 2008. Budgettet godkendte endvidere, at budgettet revideres i januar, når nettoprisindekset for december 2007 offentliggøres, idet nettoprisindekset for december 2007 er bestemmende for lejeindtægterne i 2008. Dette endelige budget reguleret med nettoprisindekset for december 2007 fremlægges herefter til endelig godkendelse på bestyrelsens møde den 29. januar 2008. 7) '--'J Aftale om bestyrelsesmøder i 2008. Bestyrelsen aftalte at holde bestyrelsesmøde på disse datoer i 2008: Tirsdag den 29. januar Fredag den 7. marts. o Mandag den 21. apri I. Tirsdag den 20. maj. ( i ...J Fredag den 20. juni . Tirsdag den 12. august. Tirsdag den 16. september. Tirsdag den 21. oktober. Tirsdag den ll. november. -- ...... Tirsdag den 9. december. 8) Orielltering om ombygningen i Vamdrup. Børge Mors Nielsen redegjorde for fremgangen i ombygningen i Vamdrup. Ligesom ved sidste bestyrelsesmøde sklider ombygningen planmæssigt frem. Bestyrelsen var tilfreds med redegørelsen. 9) Orientering 0111 udviklingen i forbindelse med salget af AsserbohIts. Poul Jørgensen redegjorde for, at Frederiksværk-Hundested kommune forventer at kunne vedtage den igangværende lokalplan endeligt i januar - og at der fortsat er god kontakt til den interesserede køber. Bestyrelsen tog redegØrelsen til efterretning. o 10) Salg af ejendolllmen Mejerivej 4, Ødis for 2.250.000 kr. Poul Jørgensen oplyste, at ejendommen Mejerivej 4, 0dis er solgt for 2.250.000 kr. med 1. december 2007 som overtagelsesdag. Bestyrelsen er tilfreds med salget. Il) Orientering om {/{ tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federation for Associations eOlmee/ed to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movelllent. Poul Jørgensen orienterede om, at tilbagebetalingen foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmeme af The Federation for Associations connected to rhe International 5 HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. 12) i V Oriemering om, at Appeal Court den 30. oktober 2007 har afvist advokat OthnieL Sylvesters ansøgl/.ing om udsættelse med betalingen. Advokaterne på St. Vincent er i gang med at inddrive det sf...yldige beløb på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Fællesejes krav opgjort pr. 1. november 2007 udgør D K K J7. 066. 908.00. Poul Jørgensen orienterede om, at Appeal Coun j St. Lucia den 30. oktober 2007 har afvist advokat Othniel Sylvesters ansØgning om udsættelse med betalingen. Advokaterne på St. Vincent er i gang med at inddrive det skyldige beløb på 5 mio. XCD + renter fra december 1993 med 5 % p.a. + sagsomkostninger. Fællesejes krav opgjort pr. l. november 2007 udgør DKK 17.066.908 .00. Advokaterne for Fælleseje har fremsendt et kravbrev ti I Syl vester med et forlangende om, at beløbet indbetales senest den 4. december 2007 - ellers vil advokaterne indgive begæring om, at Sylvester erklæres konkurs. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning med tilfredshed. . ( ; -...J' 13) Kalender for rapporTer fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. POlll Jørgensen fremlagde og gennemgik kalender for modtagelsen af rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. Bestyrelsen tog gennemgangen til efterretni ngo 14) Meddelelser fra direktionen. Poul Jørgensen redegjorde for, at han fortsat hjælper River Doree Holdings Ltd. i anledning af, at regeringen på St. Lucia ikke har overholdt den oprindeligt i 1987 med Fælleseje indgåede lejeaftale om ejendommen på (dengang) 1.300 acres. Fælleseje solgte i 1992 selskabet River Doree Holdings Ltd. til Mt. Lezard Estate Ltd. o 15) Faste punkter illt forretningsordenen: 1) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) U Alle anmodnillger 0111 leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. Ungen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyreLsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i besrående lejekontrakter skal fore/ægges besryrelsen/ør indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. Den Internationale HØj- og Efterskole i Tvind opsiger lejemålet, som Det Nødvendige Seminarium ønsker at overtage på uændrede vilkår - alt med virkning fra den 6 1. januar 2008. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] G 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) U Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet!joretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tiljØrsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] 10) Tiljønder til register over tillidshverv siden sidste møde? Anne Højholt oplyste, at hun er i bestyrelsen for det socialpædagogiske opholdssted Apollo 2000, der lejer ejendommen Vilhelmsborgvej 75 af Fælleseje på en lejekontrakt, der fra Fællesejes side er uopsigelig til 31. juli 2021. -'" 16) Eventuelt Intet at bemærke under Eventuelt. Alle beslutningerne var enstemmige. () Til hver af bestyrelsens medlemmer var omdelt 36 sider med bilag til bestyrelsesmødets punkter. Underskrifter af bestvrelsens medlemmer: GtVk:r:~ /tP~ Referat fra møde i Fællesejes bestyrelse mandag den 10. december 2007 kl. 11.00 Odinsvej 17, 7200 Grindsted Kaj Egon Hansen, Anni Lundgaard, Børge Mors Nielsen, Grete Flintegaard Andersen, Anne Højholt og Poul Jørgensen deltog i bestyrelsesmødet. Bestyrelsen var beslutningsdygtig. Dagsorden for bestvrelsesmødet l) Referat fra bestyrelsesmødet den 12. november 2007 på Boserupvej 100,4000 Roskilde til godkendelse og underskrift. 2) Højesterets dom af 14. november 2007 3) Orientering om mødet med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tirsdag den 13. november 2007 om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007. 4) Behandling af forslag til brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter mødet den 13. November 2007. 5) Forelæggelse af driftsoversigt for årets første 11 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøfte·lse. Herunder forelæggelse af redegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. 6) Møde med Kaupthing Bank 12. december 2007, bl. a. med gennemgang af låneaftale vedrørende Kaupthing Banks lånetilbud af 31. oktober 2007. 7) Gennemgang afforsikringer for Fællesejes ejendomme, skibe, biler og inventar m.v. 8) Orientering om ombygningen i Vamdrup. 9) Orientering om ombygningsprojekter i Nakkebølle og på Odinsvej 17. 10) Orientering om udviklingen i forbindelse med salget af Asserbohus. 11) Salg af ejendommen Mejerivej 4, 0dis for 2.250.000 kr. 12) Orientering om at tilbagebetaling foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne af The Federation for Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. 13) Orientering om, at Sylvester har appelleret til Privy Council om udsættelse med betaling. 14} Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 15} Gennemgang af udvalgte rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 16} Meddelelser fra direktionen. 17) Faste punkter iht forretningsordenen: l) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2} Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges be- 2 styrelsen. [Ingen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. [Ingen] 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] IO) 18) Tilførsler til register over tillidshverv siden sidste møde? Eventuelt Referat fra bestvrelsesmødet Bestyrelsesmødet indledtes i Vamdrup med bestyrelsens besigtigelse af de udførte ombygningsarbejder. Herefter fortsatte bestyrelsesmødet i Grindsted. 1) Referat fra bestyrelsesmødet den 12. november 2007 på Boserupvej 100, 4000 Roskilde til godkendelse og underskrift. Bestyrelsen godkendte og underskrev referatet fra bestyrelsesmødet den 12. november 2007 på Boserupvej 100, 4000 Roskilde. 2) Højesterets dom af 14. november 2007 Poul Jørgensen forelagde, at Højesteret ved dom af 14. november 2007 har givet 3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen medhold og gennemgik Højesterets dom, der var omdelt til bestyrelsens medlemmer (bilagsmaterialets side 9 - 13). Fælleseje har opfyldt Højesterets dom. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. 3) Orientering om mødet med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tirsdag den 13. november 2007 om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik sit referat fra mødet med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tirsdag den 13. november 2007 (bilagsmaterialets side 15 - 18) om Fællesejes brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 10. maj 2007 - og Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen orienterede nænnere om mødet. På mødet oplyste Kaj Egon Hansen til Victor Kjær, at han og Hardy Hansen ved besøget på Richmand Vale Academy på St. Vincent havde konstateret, at Richmand Vale Holding Company, der ejes af Fælleseje, beskæftigede 5-10 lokale ansatte ved dyrkningen af det areal, Richmand Vale Holding Company har lejet af regeringen på en 99 års lejeaftale, hvor bygningerne til Richmand Vale Academy blev opført i 19811983. Fælleseje anser dette for en accessorisk virksomhed, hvor hovedvirksomheden er udlejningen af bygningerne og parkarealerne til Richmond Val e Academy . Det havde Victor Kjær ingen bemærkninger til. Bestyrelsen tog referatet og orienteringen til efterretning. 4) Behandling afforslag til brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter mødet den 13. November 2007. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik forslag til brev til Erhvervs- og SelskabsstyreIsen efter mødet den 13. november 2007 (bilagsmaterialets side 19 - 123). Bestyrelsen drøftede forslaget, som blev godkendt med enkelte ændringer. 5) Forelæggelse af drlftsoversigt for årets første 11 måneder, indeholdende driftsresultat og beskrivelse af likviditetssituationen til drøftelse. Herunder forelæggelse af redegørelse for placeringen af Fællesejes likviditet. Forelæggelsen udgik på grund afforsinkelse. Forelæggelse af driftsoversigt mv. for årets 12 måneder følger på bestyrelsesmødet i januar 2008. 6) Møde med Kaupthing Bank 12. december 2007, bl. a. med gennemgang aflåneaftale vedrørende Kaupthing Banks lånetilbud af 31. oktober 2007. Poul Jørgensen gennemgik låneaftale vedrørende Kaupthing Banks lånetilbud af 31. oktober 2007. Bestyrelsen har tidligere godkendt lånetilbuddet. Bestyrelsen godkendte nu låneaftalen og bemyndigede Kaj Egon Hansen og Poul Jørgensen til at underskrive låneaftalen på Fællesejes vegne. 7) Gennemgang afforsikringer for Fællesejes ejendomme, skibe, biler og inventar m. v. Poul Jørgensen uddelte og gennemgik oversigter over forsikringer for Fællesejes 4 ejendomme, skibe, biler og inventar m.v. (bilagsmaterialets side 124 - 138). Bestyrelsen fandt ikke behov for ændringer. 8) Orientering om ombygningen i Vamdrup. Børge Mors fortalte, at 2007-etapen af ombygningen i Vamdrup forventes afsluttet således, at ombygningsarbejderne kan atleveres til lejerne inden jul. Bestyrelsen var tilfreds med, hvad man havde set ved besigtigelsen og tog Børge Mors' redegørelse til efterretning. 9) Orientering om ombygningsprojekter i Nakkebølle og på Odinsvej 17. Børge Mors oplyste, at ombygningsarbejderne i Nakkebølle er i gang og at det ny oliefyringsanlæg med ny kedel er opstillet og sat i drift. Det ny tlisfyringsanlæg forventes etableret og sat i drift i løbet afkort tid. Bestyrelsen kunne ved selvsyn konstatere, at udskiftningen af taget på Odinsvej 17-ejendommen er i gang. Bestyrelsen var tilfreds med orienteringerne. 10) Orientering om udviklingen iforbindelse med salget af Asserbohus. Poul Jørgensen oplyste, at Frederiksværk-Hundested kommune forventer at kunne vedtage det genfremsatte lokalplanforslag for Asserbohus - og at der fortsat er en interesseret køber til ejendommen. Bestyrelsen tog oplysningerne til efterretning. Il) Salg af ejendommen Mejerivej 4, Ødis for 2.250.000 kr. Poul Jørgensen oplyste, at salget af ejendommen Mejerivej 4, 0dis for 2.250.000 kr. er endeligt - i og med, at købesummen nu er deponeret. Bestyrelsen tog oplysningen til efterretning med tilfredshed. 12) Orientering om at tilbagebetalingforegår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federationfor Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. Poul Jørgensen orienterede om, at tilbagebetalingen foregår som aftalt fra låntagerne blandt medlemmerne afThe Federation for Associations connected to the International HUMANA PEOPLE to PEOPLE Movement. 13) Orientering om, at Sylvester har appelleret til Privy Council om udsættelse med betaling. Poul Jørgensen oplyste, at den tidligere advokat O. R. Sylvester nu har appelleret til Privy Council om udsættelse med betaling. Advokaterne forventer ikke, at dette medfører udsættelse mht til indkrævningen af Sylvesters skyld. 14) Kalender for rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. 5 Poul Jørgensen forelagde og gennemgik kalenderoversigten over modtagne rapporter og projektregnskaber vedrørende de projekter, som Fælleseje har givet bevilling til. Oversigten gav ikke anledning til bemærkninger. 15) Gennemgang afudvalgte rapporter fra de projekter, som Fælleseje har givet bevillinger til. Poul Jørgensen udarbejder til hvert medlem af bestyrelsen en CD-rom med de seneste rapporter til bestyrelsens gennemgang. 16) Meddelelser fra direktionen. Poul Jørgensen oplyste, at Kinagruppens afrejse er blevet forsinket på grund af forsinkelser med visum til indrejse i Kina. Kinagruppen har anmodet om Fællesejes godkendelse af, at man forudbetaler leje af det hus, men vi I bebo i Kina - idet husværten ikke vil holde huset til disposition indtil den forventede ankomst uden betaling af leje for mellemperioden. Bestyrelsen havde ingen indvendinger imod forudbetalingen. Poul Jørgensen oplyste, at Skifteretten vil tage E4 A/S under konkursbehandling, hvad bestyrelsen ingen bemærkninger havde til. Poul Jørgensen havde forsøgt at afslutte den igangværende likvidation, men dette var blevet vanskeliggjort ved de krav om genoptagelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde stillet. Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. Poul Jørgensen oplyste, at han havde fået en henvendelse fra ADPP Angola om, at man forbereder at fremkomme med en ansøgning om et lån på 325.000 USD til investering i ADPP's indtjening til ADPP's udviklingsprojekter m.v. Ideen er at betale lånet tilbage inden udgangen af 2008 og med renter. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 17) Faste punkter iht forretningsordenen: l) Alle investeringer over kr. 100.000 skal forelægges bestyrelsen inden de foretages. [Ingen] 2) Alle anmodninger om leje af lokaler, om lån og om støtte skal forelægges bestyrelsen. [Ingen] 3) Alle kontrakter om nyudleje af aktiver, herunder lokaler og skibe skal forelægges bestyrelsen til godkendelse med relevante oplysninger om lejer før indgåelse. [Ingen] 4) Ændringer i bestående lejekontrakter skal forelægges bestyrelsen før indgåelse, hvis den årlige leje overstiger kr. 250.000.-. [Ingen] 6 5) Alle afhændelser af aktiver, som er bogført til mere end kr. 100.000 skal ligeledes forelægges bestyrelsen, før der disponeres endeligt. [Ingen] 6) Oversigt over alle erhvervelser og afhændelser af aktiver og indgåelser og opsigelser af kontrakter siden seneste møde. [Ingen] 7) Ansættelser af personale forelægges bestyrelsen til godkendelse, bilagt begrundelse for nødvendigheden af ansættelsen. [Ingen] 8) Oversigt over, hvilke dispositioner over kr. 50.000,-, der er besluttet/foretaget i de enkelte datterselskaber siden seneste oversigt. [Ingen] 9) Revisionsprotokollens tilførsler siden sidste møde til drøftelse og underskrift. [Ingen] 10) Ti Iførsler ti I register over tillidshverv siden sidste møde? Kaj Egon Hansen oplyste, at selskabet ITH Industri AJS, som han er i bestyrelsen for, har skiftet navn til Renewagy A/S. 18) Eventuelt Intet at bemærke under Eventuelt. Alle beslutningerne var enstemmige. Til hver af bestyrelsens medlemmer var omdelt 140 sider med bilag til bestyrelsesmødets punkter.