3573 24. Udvikling i 2000 24.1 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen: I en skrivelse med overskriften "Tvind-undersøgelsen", der angives at være udfærdiget den 3. februar 2000, hedder det: "Sammenstilling af dansk rapport af en skattemæssig undersøgelse i Vitoria da Conquista, Brasilien maj 1999, bekræftet ved udarbejdet fællesrapport af 28. maj 1999 af de to skattemyndigheder, med det den 8. november 1999 fremkomme brasilianske svar og dokumentation vedr. spørgsmål Told- og Skattestyrelsen som kompetent myndighed efter dobbeltbeskatningsaftalen havde fremsendt som anmodning af 11. juni.1998 - vedrørende aktiviteter og indkomstforhold i det brasilianske selskab Floryl, Florestadora, som efter det oplyste via franske foreninger har modtaget midler fra fonden til Humanitære Formål tilhørende Skolesamvirket Tvind. Fra dansk side deltog: Finn Høpner, Told- og Skattestyrelsen Jørgen H. Petersen og Poul Rasmussen, Told- og Skatteregion Holstebro Sammenstillingen foretages på grundlag af de rejste spørgsmål til det brasilianske finansministerium af 11. juni 1998.(Oversat til dansk). Spørgsmål 1: Udøver Floryl Florestadora YPE S.A. aktiviteter på ejendommen i Correntina som er i overensstemmelse med det angivne formål? Dansk kommentar: Ved undersøgelsen af materialet i Vitoria da Conquista kan vi bekræfte, at det foreliggende materiale peger på samme vurdering som det brasilianske svar. Dog udtalte de brasilianske myndigheder, at planen om at plante citrustræer ikke er ført ud i livet. Dette var et af hovedformålene ved virksomhedens start i 1992, og anvendt som begrundelse i deres ansøgning om midler fra den danske fond. Undersøgelsen i Conquista blev gennemført i samarbejde med de personer som havde foretaget den fysiske kontrol på ejendommen i Correntina. Spørgsmål 2: Hvilken skattemæssig status har selskabet? Er det skattepligtig af opgjort overskud? Eller har det en Non profit Organization (NGO) - status? Dansk kommentar: Det blev oplyst ved den skattemæssige undersøgelse, at selskabet er underlagt de arbejdsretlige og sociale regler. Selskabet har dog ikke betalt skat i de pågældende år, men dette skyldes at selskabet har haft underskud. 3573 3574 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Spørgsmål 3: Er selskabets aktiviteter på ejendommen, at karakterisere som almindelig erhvervsvirksomhed, jfr. dobbeltbeskatningsaftalens Artikel 7? Dansk kommentar: Artikel 7 stk. 1 i aftalen lyder: Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, med mindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted. Efter vores opfattelse, på grundlag af det foreliggende materiale og de af de brasilianske myndigheder afgivne udtalelser af selskabets aktiviteter, anser vi også aktiviteten for omfattet af artikel 7. Spørgsmål 4. Foreligger der regnskaber og udgiftsbilag for årene 1993 og 1994, som dokumenterer anvendelsen af selskabets indtægter, herunder de modtagne bidragsydelser fra den danske fond? Spørgsmål 5: Foreligger der dokumentation for, at selskabet har modtaget de danske bidragsydelser? Dansk kommentar: Ved vores gennemgang af de foreliggende regnskaber, kasserapporter, kontospecifikationer, kontokort, månedsbalancer for årene 1993-1995 incl. har vi konstateret, at en tilsvarende vurdering af regnskabernes kvalitet m.v. er i overensstemmelse med svaret fra de brasilianske myndigheder. De foreliggende selvangivelser for årene 1993-1995 incl. opfyldte ikke de brasilianske krav. Det er endvidere konstateret, at de modtagne midler fra de 2 franske foreninger er bogført i virksomheden. Der er dog uoverensstemmelse om beløbets størrelse, idet der angiveligt skulle være udbetalt 2,8 mill. $ (jfr. fondens regnskab for 1993-1995 incl.), men virksomhedens regnskab og centralbankens oplysninger kun udviser en overførsel på 2.3 mill. $. Denne manko på 0,5 mill.$ har hidtil ikke kunnet forklares. Vi har konstateret at samtlige de midler virksomheden har modtaget, er anvendt i den daglige drift, herunder dækning af underskud. Der foreligger således ikke dokumentation for, at nogle af midlerne er anvendt til almenvelgørende eller humanitære formål i Brasilien. Midlerne ses således heller ikke anvendt til egentlige forskningsmæssige eksperimenter, men blot indgået i virksomhedens daglige drift. 3574 3575 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Ved vores gennemgang at det foreliggende materiale, ses ikke at være modtaget midler i form af donationer, således som Lars Jensen har erklæret overfor de brasilianske skattemyndigheder. Samtlige midler er anvendt til "forskud til fremtidig kapitalforhøjelse" eller "lån" eller "omkostninger". Vi har ligesom de brasilianske myndigheder konstateret, at der er tilført store midler til virksomheden fra hovedaktionæren, dvs. Bahia Farming, som oplyses hjemmehørende på enten Guernsey eller Jersey Island, hvis ejerskab endnu ikke har kunnet konstateres. Afslutning: Denne sammenstilling er foretaget på grundlag af foreliggende oplysninger og rapporter hvorved bemærkes, at der ved skatteundersøgelsen er anmodet om fremskaffelse af yderligere rapporter, bilag mv. På nuværende tidspunkt er det uvist om anmodningen imødekommes og om indholdet heraf vil blive fremsendt. Told- og Skattestyrelsen har senest ved brev af december 1999, erindret om materialets ønskede fremsendelse." Tiltalte Poul Jørgensen har oplæst fra denne sammenstilling af dansk rapport og fra de foran gennemgåede endelige kommentarer, idet han har bemærket, at det problem, der her tales om, er spørgsmålet om, hvorvidt de penge, der var anvendt i projektet, var kommet fra fonden. Dette problem har vi andre ikke, idet vi ved, at pengene var kommet fra fonden. Det, de brasilianske skattemyndigheder derimod efter deres undersøgelser ved, og som vi andre ikke ved, er, at pengene var anvendt til formålet, og dette bliver her bekræftet. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man kan sige, at svaret fra de brasilianske myndigheder på nogen måde bekræfter, at der på ejendommen skete en masseproduktion af elektricitet. Tiltalte har hertil erklæret, at det var dette, der var målet, og det, der i så henseende er sket på ejendommen, har tiltalte forklaret om. Ideen var, at man ville beskytte naturen mod forøget udvikling af kulstof ved at producere el på under en bæredygtig produktionsform, hvorved denne energi blev frembragt på en måde, hvorved der ikke skete en forøgelse af CO2 i atmosfæren. Det var imidlertid ikke muligt at fremstille el af denne biomasse, før træerne var blevet store nok, og det har hele tiden været formålet, at dette skulle ske, når træerne havde opnået den fornødne størrelse. Der er en tilvækst, der vistnok svarer til flere mill. tønder olie, men olien medfører i modsætning til det herved opståede energipotentiale en forgiftning af atmosfæren ved udledning af CO2. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det afgørende i det, tiltalte har redegjort for, ikke blot var, at træerne stod der. Tiltalte har erklæret, at i så fald har anklagemyndigheden gjort sig skyldig i en alvorlig 3575 3576 24. Udvikling i 2000 24.1 3576 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen misforståelse, for træerne kan ikke stå der til evighed. Der skal produceres energi, og her var dette formålet med, at man havde plantet denne skov. Det er rigtigt, at der frigives ilt, medens skoven vokser, men slutprocessen vil være, at når skoven er blevet til energi, vil skoven frigive en mængde CO2, som svarer til det, der var optaget under væksten. Derfor er den samlede proces CO2-neutral. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det, der flere steder er omtalt som "høstens tid", var forudsat at være år 2000, og har spurgt tiltalte, om der da er sket noget i den anførte henseende. Tiltalte har erklæret, at der var regnet med 25 års tilvækst som den fornødne produktionstid, og det meste var plantet i 1980 og i årene herefter. Herved når man til tiden omkring 2005. Det er dog muligt, at man har været lidt for optimistiske, for det lokale skøn er, at man endnu ikke er klar til at fælde træerne, og der er ikke på nuværende tidspunkt taget skridt til at fremstille et biomasseanlæg. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor langt størstedelen af beløbene er bogført som "forskud på aktiekapital". Tiltalte har erklæret, at tiltalte har fået oplyst, at man af revisionsselskabet Arthur Andersen var blevet rådgivet om, at man burde gøre det på denne måde for at undgå den skat, som der ifølge disse oplysninger ville følge af, at beløbene blev bogført som donationer. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes beløbene er bogført i Danmark. Tiltalte har erklæret, at enhver kan se, at de her er bogført som donationer, der kan trækkes fra på selvangivelsen. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der herunder blev bogført beløb som "royalties med tilbagebetalingsforpligtelser". Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke forstår spørgsmålet. Anklagemyndigheden har herefter forevist tiltalte en skrivelse af 6. april 1998 fra revisionsfirmaet Erik Rømer Jensen til tiltalte Poul Jørgensen. I skrivelsen hedder det "Jeg har læst din skrivelse af 01.04.1998 til Civilretsdirektoratet. Her bemærker jeg at du skriver at USD 2.575.000 er et lån til Floryl-projektet. I den Humanitære fonds selvangivelser har vi brugt tilsagn og udbetalinger som fradragsberettigede udgifter/hensættelser. Uden at jeg for nærværende har undersøgt sagen konkret, må jeg minde om, at lån er ikke donationer, der giver basis for fradrag. Hensættelser behøver ikke at være konkrete, men donationer kan fradrages, når modtageren har erhvervet endelig ret, d.v.s et tilsagn uden forbehold på et stykke papir er givet til modtager. 3577 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Om udmeldingen om at der er tale om lån kolliderer med vor skattemæssige udspil, kan jo vise sig uheldig, hvis skattevæsenet også læser korrespondancen, men bortset fra det, skal foretagne skattefradrag jo kunne holde. Man kunne måske bruge samme model som "Vækstfond-lån". Virksomheder med et projekt/en opfindelse kan evt. få bevilget et lån i statsinstitutionen "Vækstfonden". Det blev indtil for et par år siden givet som et skattepligtigt tilskud. Regeringen gav efter for argumenterne, at som tilskud manglede iværksætteren penge, fordi knap halvdelen skulle gå tilbage til staten som skat. Derfor skal beløbet nu behandles som lån. Kommer der omsætning fra produktet, skal lånet tilbagebetales som royalty, hyppigt 5% af omsætningen. Kommer der ikke noget ud af projektet, eftergives lånet og eftergivelsen er skattepligtig indkomst, men produktudvikleren har jo også løbende fradraget sine udviklingsomkostninger. Heraf kan du udlede at jeg tænker mig de 2.575.000 USD givet som tilskud med en tilbagebetalingsforpligtelse i form af royalty." Forevist skrivelsen har tiltalte erklæret, at hvis tiltalte havde skrevet til Civilretsdirektoratet, at de havde lånt pengene ud, var det en fejl. Tiltalte kunne godt tænke sig at vide, hvornår tiltalte skulle have skrevet dette. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte ansøgningen vedrørende projektet i den tidligere omtalte skrivelse af 10. december 1992 til La Société Verte, hvori det hedder: "Donationen kan i første omfang gives i form af et lån - sikret ved pant i projektejendommen - og betalt i følgende rater" Tiltalte har erklæret, at dette er en ansøgning, og dette er ikke noget, der viser, hvad der blev bevilget. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man i fondens bestyrelse har været i tvivl om, hvorvidt der forelå et lån, eller om der forelå en donation. Tiltalte har erklæret, at der aldrig i fondens bestyrelse har været tvivl om, at det, der var givet, var en donation, og man har aldrig haft forestillinger om, at det var et lån. Derimod havde man for så vidt angik elværket efter råd fra lektor Aage Michelsen opretholdt et ejendomsforbehold vedrørende dette anlæg. Der var dog i alle forhold tale om en donation. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte tiltaltes skrivelse af 1. april 1998 til Civilretsdirektoratet og har foreholdt tiltalte, at det i skrivelsen blandt andet hedder: "Ifølge selskabets ansøgning til La Société Verte ønskes midlerne først som et lån til udviklingen og etableringen af "det andet ben" og herefter ved midlernes 3577 3578 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen overførsel herfra til "det første ben" ønskes lånet konverteret til en donation. Selskabet vil give La Société Verte et pantebrev i ejendommen til sikkerhed for lånet - men således, at pantebrevene igen af La Société Verte frigives, når lånet konverteres til en donation." Tiltalte har erklæret, at der ved dette er tale om en gengivelse, tiltalte gav af, hvad der stod i ansøgningen til La Société Verte. Der står efterfølgende, at man besluttede at yde en bevilling, og dette kan kun opfattes som en donation. Dette ordvalg svarer endvidere til det ordvalg, der findes i fondens protokol, og fonden har ikke på nogen måde været i tvivl om, hvad fonden bevilgede. Tiltalte Bodil Ross Sørensens forsvarer har spurgt vidnet Ian de Porto Alegre Muniz, om vidnet havde kendskab til, at der skete betaling af midler fra en dansk fond eller fra fonde med domicil i Frankrig. Vidnet har forklaret, at helt fra starten havde vidnet intet kendskab hertil, og den danske fond var aldrig nævnt for vidnet. Da der imidlertid begyndte at komme penge til Brasilien, måtte de kontakte Centralbanken for at få pengene omvekslet til brasiliansk valuta, og en sådan omvekslingkontrakt er et meget formelt dokument fra den brasilianske Centralbanks side. Da pengene kom, blev det klart for vidnet, at nogle af midlerne kom fra en fond, der hed L´Energie Eternelle, og vidnet fik da forklaret, at dette var en ikkeprofit organisation, der sendte penge til projektet. Man bad endvidere vidnet om at oplyse, hvad det ville betyde skattemæssigt, når disse penge kom til Brasilien som en donation. Situationen var således, at den brasilianske centralbank af statistiske grunde klassificerede de forskellige midler, der kom til landet, herunder om midlerne kom som lån, donation eller kapitaludvidelse, og dette kunne få betydning for den skattemæssige stilling. Vidnet rådgav herom, idet vidnet oplyste, at hvis disse penge kom til Floresta Atlantica som en donation, ville dette medføre, at pengene skulle beskattes med ca. en tredjedel. Vidnet anbefalede, at de skulle forsøge at undgå denne skatteansætte, der ville gøre det dyrere, og således som vidnet husker det, gav vidnet det råd, at man skulle undgå disse skatteudgifter ved, at beløbene fra L´Energie Eternelle blev givet til Bahia Farming Limited som en donation, idet dette selskab havde hjemsted på Guernsey, således at det ikke havde nogen skatteansættelse i Brasilien. Man skulle herefter overføre midlerne fra Bahia Farming Limited til Floresta Atlantica som enten lån eller kapitalindskud, hvilket ikke ville få skattemæssige konsekvenser. Forsvareren har spurgt vidnet, om denne fremgangsmåde var en model, som vidnet eller andre hos firmaet Arthur Anderson tidligere havde afprøvet i andre tilfælde. Vidnet har hertil erklæret, at dette havde man ikke, idet det var første gang, man var i en situation, der gav anledning til at anvende denne fremgangsmåde. Forsvareren har spurgt vidnet, om det efter vidnets opfattelse ville være en fremgangsmåde, der var i overensstemmelse med brasiliansk ret. Vidnet har hertil erklæret, at såfremt fremgangsmåden ikke var i overensstemmelse med 3578 3579 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen loven, ville vidnet bestemt ikke have rådgivet således. Det var ikke blot vidnets opfattelse, at fremgangsmåden var i overensstemmelse med loven, idet fremgangsmåden simpelthen bygger på den måde, hvorpå brasiliansk skattelovgivning er indrettet. Enhver skatterådgiver kender forskellen på "tax avoiding" og "tax evading", og den anførte fremgangsmåde falder ind under begrebet "tax avoiding", der kendetegner en legal fremgangsmåde til at undgå beskatning. I en skrivelse af 16. februar 2000 fra Told og Skat til tiltalte Poul Jørgensen hedder det: "Kontoforeningen af 15. juli 1992. I medfør af skattekontrollovens § 6, skal man anmode foreningen om at indsende følgende materiale for perioden 1.3.1997 til dags dato: - alt regnskabsmateriale med bilag - dokumenter der kan have betydning for skatteligningen Kopi af skattekontrollovens § 6 er vedlagt." I en skrivelse af 21. februar 2000 fra Jørgen H. Petersen og Poul Rasmussen, Told Skat, til Told- og Skattestyrelsen, att. Eva Jochimsen hedder det: "Undersøgelser i Brasilien vedr. Tvind Ifølge aftale fremsendes notat indeholdende de fakta. som er fremkommet, ved henholdsvis besøg hos samt oplysninger modtaget fra de brasilianske skattemyndigheder. Det er herefter op til Told- og Skattestyrelsen at foretage det videre i sagen." I en skrivelse af 3. marts 2000 fra Civilretsdirektoratet til Poul Jørgensen hedder det: "Vedrørende: Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet. Civilretsdirektoratet har behandlet Deres ansøgning af 11. september 1999 om tilladelse til at ændre fondens vedtægt. De har endvidere indsendt en original dateret og underskrevet vedtægt. Vi kan tillade ændringerne, og kan anerkende modtagelsen af vedtægten. Vedlagt returneres den originale vedtægt. Vi skal henlede Deres opmærksomhed på, at De skal indsende et eksemplar af vedtægten eller vedtægtstillægget sammen med fondens selvangivelse til skattemyndigheden i fondens hjemstedskommune, jf. fondslovens § 6, stk. 2." 3579 3580 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen I en skrivelse af 20. marts 2000, der er underskrevet "K+K Poul", hedder det: "Kære Ruth og Marlene Fonden og Civilretsdirektoratet Civilretsdirektoratet er alligevel ikke helt færdige med spørgsmål. Fonden har modtaget 4 breve med forskelligt: 1. Erik Jensen skal skrive en erklæring om, at der ikke er nuværende eller tidligere medlemmer af fondens bestyrelse, der har fået afskrevet eller eftergivet deres eventuelle manglende bidrag. OK. 2. Civilretsdirektoratet vil have at vide, hvad det bliver til med projekterne "Lærernes Pædagogiske værksted" og "Naturkonserveringsprojekt i Stillehavet". Projekterne skal ikke blive til noget. OK. Civilretsdirektoratet vil også have at vide, hvordan fondens bestyrelse kunne hensætte midler til "Naturkonserveringsprojekt i Stillehavet", som fonden vidste så lidt om. Civilretsdirektoratet vil have kopi af alt materiale om "From subsistence to commercial farmer - solar Energy project (Zambia)". OK. Civilretsdirektoratet vil også have revisionsrapporten for La Société Verte for 1997, når den foreligger. Det gør den. OK. 3. Civilretsdirektoratet vil have en nærmere forklaring på, at myndighederne i Malaysia ikke kan finde en ansøgning fra Nasib Daya om en Timber Licence. Til dette spørgsmål har vi den ydmyge indstilling, at vi ikke kan vide, hvorfor myndighederne ikke kan finde ansøgningen. Måske har de ikke set rigtigt efter. Den virkelige forklaring er meget sandsynligt den, at vi aldrig har søgt om Timber Licence, fordi vi på forhånd opgav at få den. 4. Civilretsdirektoratet har godkendt, at fondens bestyrelse for mange år siden ændrede antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 8 til 5. Det skulle bestyrelsen have spurgt om dengang. Erik Jensen er i gang med det, han skal skrive om. Vi laver dette færdigt på lørdag. Intet af dette er specielt ondsindet. Det drejer sig mest om sager, som Civilretsdirektoratet har åbnet og nu skal have lukket igen." 3580 3581 24. Udvikling i 2000 24.1 3581 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Foreholdt punkt 3 i den anførte skrivelse har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at tiltalte vil bestride sandhedsværdien i dette, idet tiltalte ved, at der var sendt ansøgninger ind om licens. Man stoppede ikke produktionen i 1992, idet man var ved at få optrænet folk og at få "det ene ben" til at virke, medens man sloges for at få "det andet ben" med. Anklagemyndigheden har forespurgt tiltalte, om tiltalte vidste, hvad fondens midler da er brugt til. Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte ikke ved, om der var sat penge af til at købe licens for, men tiltalte vil tro, at det var tanken, at man ville søge licensen og bruge midlerne fra fonden til at få savværket på benene. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte skrev til Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst om disse ting om fonden og Civilretsdirektoratet. Tiltalte har hertil erklæret, at der her var noget, som tiltalte gerne ville fortælle dem, og derfor skrev tiltalte til dem. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der var nogen bestemt grund til, at tiltalte gjorde dette. Tiltalte har erklæret, at der ikke var nogen bestemt grund til, at de skulle vide dette. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der ikke var søgt om denne timber license. Tiltalte har erklæret, at tiltalte har den opfattelse, er der var søgt om en sådan tilladelse. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte da skrev således i brevet, og anklagemyndigheden har ligeledes spurgt tiltalte, om det også i marts 2000 var tiltaltes opfattelse, at der var søgt en sådan tilladelse. Tiltalte har erklæret, at på det tidspunkt, da tiltalte skrev dette brev, var det tiltaltes antagelse, at man sandsynligvis aldrig havde forsøgt at få denne tilladelse. Denne antagelse viste sig at være forkert. Ideen med projektet var, at man ville fremme bæredygtigt skovbrug. I moderne tid knuser man med store maskiner skoven for at få det mest værdifulde træ, og man lader resten ligge. De ville vise, at der var en anden måde at gøre det på, og at man herunder kunne drive bæredygtig skovbrug uden på den anførte måde at drive rovdrift på skoven. Hertil skulle man naturligvis have mulighed for at kunne fælde skov, men det afgørende var egentlig ikke herunder at søge om timber license, men at købe et areal, hvor der fulgte en sådan tilladelse med, og hvor der enten ikke var fældet skov, eller hvor der fortsat kunne fældes skov. Det er derfor lidt "out of place" bare at lede efter en ansøgning om skovhugningstilladelse. Der findes i materialet en telefax fra en person, der hedder John Pang fra selskabet "Syarikat Trushidup", som den 9. november 1991 skrev til Tove Andersen, der var beskæftiget i projektet, idet han ved 3582 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen denne telefax fremkom med et tilbud. Det fremgår af en telefax af 8. august 1992, at den er fra "Steven James" til Sten Byrner, og at der heri findes en omtale af "de 2 farme som du spoerger om". Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte forstår denne telefax således, at det drejede sig om at købe et areal, hvor et skovprojekt kunne komme op at stå, og at Sten Byrner derfor havde spurgt den pågældende om, hvorledes situationen var på to nærmere angivne ejendomme. Tiltalte ved dog ikke mere herom end det, der står i telefaxen. Tiltalte blev ligeledes i forsøget på at følge tingene op orienteret af Jonas Israel om, at der var forsøg på at købe skovområder, hvor der stadig kunne fældes. Ideen har således været, at man med sit eget savværk kunne få en bæredygtig produktion i gang, og det er dette savværk, der under sagen er forevist fotos fra. Der var i denne forbindelse også tiltag med et mobilt savværk. Dette skulle herefter kunne kombineres med den skovdrift, som man også regnede med at få i gang. Det afgørende var herved, at økosystemet i skoven skulle kunne fortsætte med at bestå, idet der blev plantet nye træer i det nødvendige omfang, og at man udnyttede træ, som andre blot lod ligge. De to nævnte funktioner, der vedrørte både fældningen af træer og driften på savværket, hørte sammen i dette projekt, idet det var hermed, man fik det virkeliggjort. Økonomien har imidlertid efter det projektudførende selskabs opfattelse stillet sig i vejen for at få rådighed over et område, hvor skovhugst kunne finde sted, og samtidig gjaldt der for de områder, som staten selv rådede over, og hvor man kunne søge om timber license, nogle strenge regler, hvorefter man skulle være indfødt for at få tilladelse. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har bemærket, at der i den foreviste telefax fra John Pang tales om "counter-offer", hvilket tyder på, at der havde været prisforhandlinger forud for udfærdigelsen af telefaxen. Tiltalte har forklaret, at dette er rigtigt, og dette hænger også godt sammen med, at savværket netop kom godt i drift omkring dette tidspunkt. Anklagemyndigheden har herefter påny forevist tiltalte skrivelsen af 20. marts 2000 og spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte da skrev således. Tiltalte har erklæret, at tiltalte som forklaret dengang hældede til den antagelse, at man aldrig havde søgt om denne tilladelse, men tiltalte fik efter dette af Jonas Israel forklaret, at dette havde man, og det var netop Jonas Israel, der vidste noget herom, idet han stod for udførelsen af det. Det fremgik af rapporten fra projektet, at myndighederne i Malaysia i lovgivningen havde taget skridt til at give den indfødte befolkning fortrinsret, og at de projektansvarlige havde kontaktet lokale indfødte for at indgå i et samarbejde med dem eller købe en tilladelse af dem, hvilket ikke lykkedes, og tiltalte var, da tiltalte skrev skrivelsen i 2000, i tvivl om, hvorvidt de projektansvarlige også selv havde søgt om timber license. Det fremgår dog faktisk også af rapporten fra projektet, at man på et tidspunkt indgav en ansøgning om en sådan tilladelse, hvilket tiltalte senere ikke var opmærksom på, og tiltalte fik som nævnt efterfølgende at vide af Jonas Israel, at man havde indsendt en sådan ansøgning. 3582 3583 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen af 20. marts 2000, og tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke lige husker denne korrespondance, men tiltalte husker, at de omkring år 2000 havde nogle drøftelser om de gavebreve, der var holdt op, idet den tid, de skulle virke i, var udløbet, og drøftelserne fandt sted på baggrund af, at der var kommet en del personer i Lærergruppen, der nu fik løn, efter at særloven havde hindret dette igennem en periode. Der var da nogen, der spurgte, om der ikke burde laves nye gavebreve. Samtidig var der også en del drøftelser i anledning af, at der kørte sag ved Civilretsdirektoratet, idet det var almindelig viden hos personer i Lærergruppen, at der kørte en sådan sag. Der var derfor mange, der ikke rigtig vidste, hvad de skulle tro eller tænke, efter at denne særlov var kørt ned over dem. Der var mange, der gerne ville give noget til fonden, men som var bekymret over, om der nu ville ske noget vedrørende fondens forhold, der lignede det, særloven havde kørt ned over deres egen institution, og tiltalte var gået ind på, at hun ville undersøge, om der var problemer i forhold til Civilretsdirektoratet, der talte imod, at de skulle indlade sig på at indgå sådanne forpligtelser. I denne anledning har tiltalte haft nogen brevveksling med Poul, således at tiltalte kunne gå tilbage til navnlig forstanderne, som hun havde disse drøftelser med, med disse oplysninger. Det har været i anledning af dette, at Poul har skrevet til Ruth og tiltalte om drøftelserne med Civilretsdirektoratet. Anklagemyndigheden har oplæst fra punkt 3 i skrivelsen og spurgt tiltalte, om tiltalte husker denne oplysning vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der i projektet Tropical Forest in Malaysia var søgt om timber license. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke husker denne oplysning, men tiltalte ved, at Poul ikke havde meget kendskab til det, der foregik i udlandet, idet han mest havde med forhold herhjemme at gøre. Der skete tit det, at Poul skrev en lang forklaring, som ikke lige var det, man havde spurgt om, men som han syntes belyste deres arbejde. Han kunne for eksempel sende 30 sider om, hvilke regler der gjaldt i forskellige henseender, hvis man spurgte om noget, og tiltalte læste langtfra altid alt dette, hvilket Poul godt vidste. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen og spurgt, om tiltalte dengang så dette brev. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke husker, om tiltalte dengang fik dette brev. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte og Marlene Gunst dengang drøftede det, der er anført i skrivelsen vedrørende Nasib Daya og spørgsmålet om timberlicense. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke husker at have været med i drøftelser om dette. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorledes tiltalte og Marlene Gunst fordelte opgaverne, når de fik et sådant brev. Tiltalte har forklaret, at de normalt begge læste brevet, og derfor kan tiltalte have læst dette brev. 3583 3584 24. Udvikling i 2000 24.1 3584 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad tiltalte har tænkt, såfremt hun så det anførte om, at man efter Poul Jørgensens opfattelse muligvis slet ikke havde søgt om timberlicense. Tiltalte har erklæret, at tiltalte i så fald har tænkt, at der her var tale om en "flabet dansker", der ikke vidste, hvad der foregik ude i verden, og her har hun tænkt på Poul Jørgensen, der jo burde vide, at disse mennesker, der befandt sig ude på disse steder, naturligvis havde søgt om tilladelse til at foretage sig de ting, de ønskede at beskæftige sig med. Vidnet Jonas Israel har forklaret, at på det tidspunkt, vidnet kom dertil, var der allerede tidligere indgivet en ansøgning til det, der kaldes Hasil Bumi, der står for "the Department for Natural Ressources". Dette departement bestemte i delstaten Sabah, hvem der kunne få koncessioner. Vidnet er ret sikker på, at denne ansøgning allerede da var indgivet, og vidnet var med til holde flere møder med lederen i Hasil Bumi, der hed William Shim, og som var venlig, men uden, at der kom noget ud af denne ansøgning. Disse forhandlinger blev fortsat, og som vidnet husker det, fortsatte forhandlingerne igennem hele 1992 og et stykke ind i 1993, hvorefter de opgav at få denne koncession. Vidnet mener i øvrigt, at Tove Andersen tidligere, før vidnet kom dertil, havde haft nogle forhandlinger med et firma, der hed "Trushidup", og som havde jord i nærheden af Sandakan, hvor de havde været ude og se på jord, der ellers var under konvertering fra at være skovdyrkningsjord til landbrugsjord. Såfremt man havde kunnet få rådighed over et stykke jord med tilstrækkelig skovbestand, ville det i forhold til projektet ikke være afgørende, om man opnåede den omtalte koncession, hvorimod man i tilfælde af, at man fik en sådan koncession, fik tildelt et stykke jord, hvorfra man kunne tage træ ud, således at man betalte en afgift for det træ, der blev udtaget, og administrationen heraf overgik til Forestry Department, når man havde opnået koncessionen. Havde man derimod rådighed over et stykke jord, kunne man ansøge Forestry Department om en såkaldt timberlicense, og vidnet ansøgte faktisk i 1993 om en sådan timberlicense og fik denne. De havde indgået en aftale med en lokal landsby ikke langt fra savværket, hvorefter de kunne tage træ ud på et stykke land på 300 acres, såfremt de opnåede en timberlicense hertil, og de søgte om denne timberlicense og fik den. Papirerne var således i orden, men det viste sig herefter, at den tømmerbestand, de havde regnet med ville være der, ikke var der, hvilket på forhånd er meget svært at vurdere i et sådant skovområde. De kunne herved ikke gennemføre formålet med at tage så meget træ ud uden at ødelægge skoven, at det var økonomisk forsvarligt, og de opgav derfor at udnytte denne mulighed. Vidnet kan således sige, at de fik en timberlicense, men at de ikke fik rådighed over de 10.000 ha, som man havde forudsat i projektet. I en skrivelse af 23. marts 2000 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Kontoforeningen af 15. juli 1992 hedder det: "Kontoforeningen af 15. juni 1992 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget Deres brev bilagt foreningens vedtægter. De oplyser, at foreningen ikke har til formål at fremme deltagernes øko- 3585 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen nomiske interesser gennem erhvervsdrift og foreningen derfor ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Styrelsen har nu overvejet sagen og er nået frem til følgende: Af lov om erhvervsdrivende virksomheder § 1, fremgår, at en virksomhed er omfattet af loven, hvis den har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift og har begrænset ansvar, dvs. at alle virksomhedens deltagere hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. Det fremgår af vedtægternes § 2, at "foreningens formål er at blive noteret som kontohaver til konti i Sparekassen Bikuben, Vendersgade 26, 7000 Fredericia, til konti i andre banker og til girokonti og herefter at disponere over disse konti i overensstemmelse med de almindelige retningslinier i fællesskabet mellem lærere med tilknytning til Skolesamvirket Tvind. Indestående på disse konti tilhører ikke foreningen. Kontiene tjener som fælles konti for personer med tilknytning til Skolesamvirket Tvind." For denne ydelse i form af betalingsservice betaler medlemmerne ved indmeldelsen et engangskontingent på kr. 100 jf. vedtægternes § 4. Det fremgår endvidere af vedtægternes § 6, at foreningen har begrænset ansvar. Af lovens forarbejder fremgår det endvidere, at hvis en forenings ideelle formål opfyldes gennem erhvervsdrift, vil foreningen ikke være omfattet af loven, hvis udøvelsen af erhvervsdriften ikke samtidig har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser. Deltagernes økonomiske interesser kan fremmes ved økonomiske fordele som overskudsdeling, udlodning ved opløsning m.v. Som eksempler på ideelle foreninger nævnes foreninger med socialt, politisk, kulturelt eller humanitært formål. Da det ikke fremgår af det indsendte materiale, at Kontoforeningen af 15. juli 1992 har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser, jf. ovenfor, lægges det til grund, at Kontoforeningens faktiske virksomhed er af ideel karakter. På det foreliggende grundlag finder styrelsen, at Kontoforeningen af 15. juli 1992 må anses for at være en ideel forening, og derfor ikke omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Såfremt ovenstående giver anledning til bemærkninger, er De velkommen til at kontakte undertegnede." I en skrivelse af 30. april 2000 fra Kontoforeningen af 15. juli 1992 til Told- og Skatteregion Holstebro hedder det: "Kontoforeningen af 15. juli 1992 går ud fra, at Deres henvendelse af 16. februar 2000, j.nr. 98-575-1/7 er bortfaldet efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 23. marts 2000, som jeg vedlægger i kopi til Deres orientering." 3585 3586 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte ikke havde bedt om et responsum, men skattemyndighederne havde bedt om oplysninger, og man forstod det i Kontoforeningen således, at skattemyndighederne ved at pålægge skattepligt også kunne pålægge regnskabspligt, idet det i virkeligheden var oplysningerne af personlig karakter, man ønskede, og disse var man i Kontoforeningen bestemt ikke interesseret i at give. Man ville i Kontoforeningen i og for sig gerne efterkomme krav om oplysninger, men man ville ikke give myndighederne indsigt i de pågældendes fuldstændig private økonomi, og man mente ikke, at myndighederne kunne have krav på sådanne oplysninger. Det viste sig imidlertid, at man fra myndighedernes side vendte tilbage til spørgsmålet. I en skrivelse af 23. april 2000 fra tiltalte Poul Jørgensen på vegne Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet til Civilretsdirektoratet hedder det: "Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet har modtaget Deres brev af 3. marts 2000 og Deres supplerende brev af 27. marts 2000 med det materiale, som man tidligere har henvist til, men ikke sendt med. Det oplyses på side 2 i en telefax-meddelelse af 24. december 1998 til Danced Malaysia, fra Jabatan Perhutanan, Sandakan, Sabah at "I am afraid, we donot have such information" i anledning af et spørgsmål fra Danced med følgende indhold: "... if the companies South Sea Farming Sdn. Bhd., Sediamas Sdn. Bhd. or Nasib Daya Sdn. Bhd.'s applications for timber licenses in the period 1990 - 1993 have been denied in Sabah." Det fremgår ikke af denne telefax-meddelelse, hvilken funktion afsenderen, Mr. Sam Mannan, har. Fonden kan ikke forklare, hvorfor Mr. Sam Mannan eventuelt ingen oplysninger har om, at en licens til hugst eventuelt ikke er blevet givet. Også i Danmark kan papirer i offentlig administration blive væk. Fonden må præcisere, at Mr. Sam Mannans udtalelse ikke indeholder oplysninger om, at der aldrig er blevet søgt om timber license i perioden 1990-93. Fonden kan kun henvise til, at alle de beretninger, Fonden har modtaget fra projektet, giver den redegørelse, at hugst licenser ikke længere kan opnås på grund af et ikke-officielt skift i regeringens licenspolitik. Jeg vedlægger for god ordens skyld Anden Progress Report af 20. juni 1993 og henviser til side 3, øverst, La Société Vertes brev af 1. februar 1994 og henviser til side 2 nederst, og Final Report, dateret 4. maj 1994 og henviser til forsiden, hvor det bl. a. anføres, at ansøgningen er indleveret til Department of Natural Ressources. Fonden går ud fra, at De allerede er bekendt med disse dokumenter. 3586 3587 24. Udvikling i 2000 24.1 Aktiviteter hos myndighederne i februar - april, korrespondance med disse, resultatet af undersøgelser i Brasilien, henvendelser om Kontoforeningen Fonden bemærker, at Danced skriver til Forestry Department Sabah, ikke til Department of Natural Resources, men fonden har ikke kendskab til, om de 2 nævnte departementer er identiske." Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har spurgt vidnet Dorrit Sylvest Nielsen, om der var nogen korrespondance mellem fonden og direktoratet i den tid, der gik efter denne skrivelse af 23. april 2000 og indtil det tidspunkt den 26. juni 2001, hvor et brev vedrørende afsættelse af bestyrelsen blev fremsendt fra direktoratet. Vidnet har forklaret, at det var der ikke, men der var en telefonisk kontakt, der mundede ud i et møde den 19. juni 2001, som vidnet nærmere har forklaret om. 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Det fremgår af et referat, at der blev afholdt bestyrelsesmøde i Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet den 8. marts 2000 som et telefonmøde med deltagelse af Finn Jørgensen, Bolette Gunst og tiltalte Poul Jørgensen. Det fremgår af referatet, at punkt 1 på dagsorden var "ansøgning fra ADPP Mozambique om en bevilling på US$25.000,00 til støtte for et nødhjælpsprogram for ofrene for oversvømmelseskatastrofen i Mocambique". I referatet hedder det: "Poul Jørgensen forelagde og gennemgik ansøgningen, der skal opbevares i en bilagsmappe til protokollen. For bevillingen vil ADPP i Mocambique pakke og fordele 2000 familiepakker af tøj, som indeholder tilstrækkeligt tøj til at forsyne 12.000 mennesker med ordentligt tøj. ADPP Mocambique vil foretage fordelingen. Tøjet bliver pakket af ADPPs sorteringscentral i i Maputo og fordelingen foretages af en gruppe af Humana People to People frivillige under ledelse af Anna Hempel, ADPP Mocambique, der nu er rektor for The School of the Teachers of the Future i Nacala. Anna Hempel har fra tidligere erfaringer med ledelse af nødhjælpsarbejder i Mocambique. Bestyrelsen godkendte ansøgningen og bevilgede det ansøgte beløb og bemyndigede formanden til at foretage det nødvendige." Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at dette projekt i Mozambique blev gennemført, og projektet havde den baggrund, at der havde været store oversvømmelser i landet, idet floderne var løbet over, og dette var kombineret med, at der havde været cykloner. Der var herved omkring 1 mill. mennesker, var herved var jaget væk fra de steder, hvor de boede, og man uddelte tøj, som man for støtten på 25. mill. USD opkøbte fra de lagre, der blev drevet af navnlig folk fra Lærergruppen. Tøjet blev uddelt af frivillige under ledelse af Anna Hempel, der stod for ADPPs landskontor i Mozambique, og Anna Hempel fremsendte rapport over, hvad der var sket for pengene. I en skrivelse af 1. marts 2000, der er underskrevet "K+K KLAP", hedder det: 3587 3588 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter "Kære kammerater fra det nylig afholdte forberedelsesmøde om Tvindkraft Tak for sidst. Vort kontor fandt mødet konstruktivt. Referat vil ikke blive udarbejdet, idet det ved mødets start forelagte papir af os betragtes som både referat - idet vi simpelthen gik frem efter det og problematiserede punkterne efterhånden som der viste sig behov herfor - og som grundlag for afholdelse af kongressen i påsken. Til denne kongres vil vort fremstille et tilsvarende papir, mere tydeligt i konturerne og mere klart på visse punkter, mukliggjort af forberedelsesmødets debatter. De af jer, der så er til stede under kongressen vil kunne genkende forskellene, de andre må glæde sig over dem på afstand. Alle ved, hvad de skal foretage sig. Dorte Svendsen vil i ny kørende stil begynde sit arbejde som medvirkende på vores fælles vegne, Tvindkraft vil blive taget sig af efter alle vindkraftens kunstregler og kongressen vil blive tilfredsstillet. Tak for denne gang. Især vil vort kontor takker for de meget konsatruktive både skriftlige men også mundtlige bidrag fra de langvejsfra kommende kammerater." I en skrivelse, der ikke er underskrevet, og som er dateret 09/03/00 hedder det: "Konklusion angående Tvindkraft: Hovedtallene holder for hvad angår Tvindkrafts budgetter. Produktionen på 1.200.000 kwt i år 2000 er vi overens om. Driftsresultatet er som mødet bestemte det i alle årene. Men likviditeten i år 2000 svarer ikke til driftsresultatet, fordi indtægterne fra salg af strøm bliver udbetalt af elselskabet 4 måneder bagud. Vi foreslår derfor at Tvindkraft optager en kassekredit på 148.000 kr. i efteråret, 2000 for at finansiere denne bagudbetaling, så hele driftsresultatet kan blive brugt. Konklusion angående 42 MGW kraftværk: Hovedtallene holder. Jeg har drøftet med PJ hvilket lån vi skal regne med. Vi mener lånet skal være 10-årigt med 10 % rente p.a. Vi har lavet tiderne sådan, at det tager 1 år at bygge 1 mølle. I år 2001 bygges nr. 1 mølle. I år 2002 bygges nr. 2 mølle. 3588 3589 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter I år 2003 bygges nr. 3 + 4 mølle. Og derefter fortsætter det med 2 møller hvert år, Fonden: Hvis Fonden skal betale halvdelen af investeringen i de 20 møller, skal der indmeldes: * 70 kammerater d. 1/ l -2001. * 70 kammerater 2. 1/1-2003. Nogle mindre kommentarer. Tvindkraft. * 3589 Vi har beholdt en lille udgiftspost til information, fordi det stod i det gamle budget. Måske er dette en politisk forkert post, fordi KLAP har overtaget al infomation i de næste 2 år. Nu står det foreløbig sådan. 42 MGW Kraftværk. * Det hedder en 2 Megawatt mølle, fordi dens effekt er maksimum 2 Megawatt i et givet øjeblik, imens den producerer. Dens produktion er 3 millioner megawatt timer på et år (og det er så noget helt andet.) * Angående udspecificeret driftsbudget for i mølle i l år, på l00.000 kr. Denne udspecificering er det rene gætværk. Jeg lavede det sammen med Kim Bonde, fordi ingen af de andre kunne udtale sig om det. PJ mener at hvis vi skal have lån i møllerne, skal de forsikres til en højere pris. Men han ved ikke noget om hvilken pris. Så denne driftsøkonomi skal undersøges bedre." I en anden skrivelse, der er underskrevet "K+K Annicken", og som er dateret 09/03/00 hedder det: "Kære Ruth og Marlene, Her er budgetter for Tvindkraft og 42 MGW kraftværk: 0) Konklusion og nogle kommentarer. 1) 2) 3) 4) 5) 6) Oversigtsbudget for Tvindkraft år 2000 - 2003 Tvindkraft år 2000 - investeringsbudget. Tvindkraft 2000 Tvindkraft 2001 Tvindkraft 2002 Tvindkraft 2003 3590 24. Udvikling i 2000 24.2 7) 8) 9) Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter 42 MGW kraftværk, oversigt 2001 - 2012 Overslag hvis Fonden skal betale halvdelen af investeringen. Driftsbudget for 1 mølle i 1 år." I en skrivelse, der er underskrevet "K+K Allan og Britta", hedder det: "Tak for jeres brev. Undskyld vi er længe om at svare, Vi glæder os til kongressen i juni. Vi tænkte nok det var blevet udsat, siden det ikke blev til noget i påsken. I følge planen skulle vi være klar med automatisk krøjning + have installeret nye lejer i hydrauliksystemet til 1. maj. I morgen, d. 30/4 er al hardware til krøjen installeret, og vi regner med at modtage det færdige program fra Trayton Systems. Der kommer nok lidt justeringer til, men da al hardware er afprøvet i værkstedet før monteringen, og nye ventiler er afprøvet efter montering, mener vi godt vi kan sige at vi har holdt planen mht krøjen. Vi glæder os rigtig meget til at det kommmer til at virke, det vil spare os for en masse tid, og øge produktionen. Det bliver spændende at se, hvad det betyder for produktionstallene, Vi har ikke monteret de nye lejer på hydraulikken. De er købt og ligger klar, og det er på planen at installere dem d. 2. og 3. maj, da vejrudsigten lyder på vindstille. De næste punkter på programmet, den automatiske styring og overvågningen af hele møllen, samt den nye frekvensomformer, skal så være færdige til 1/8, og derefter en måneds indkøring. Styring og overvågning er der i og for sig ingen problemer i, det er en del hardware der skal monteres, og et program der skal laves og køres ind. Det kan vi godt. Der skal knofedt til, og det går igang her i næste uge. M.h.t. til frekvensomformeren har vi endnu ikke fundet metoden til at få lavet en tegning. Vi bliver jo nød til at have nogen til at hjælpe os med dimensioneringen, og denne hjælp har vi ikke fundet endnu. Denne opgave haster det med, men det skal nok lykkes. Vi har nogle ideer, som vi skriver sammen med Kim om, og inden 15/5 vil vi have løst spørgsmålet. Så lader vi høre fra os igen. Produktionen : På de første 4 måneder skulle vi have produceret 240.000 kWh. Vi er 16.175 kWh bagud. Det går vi efter at indhente. Vi har haft forskellige mindre vedligeholdelsopgaver, men ikke større stop. Et hovedspørgsmål har været, hvordan vi skal vedligeholde gearkassen, den viser efterhånden tegn på at være noget slidt. Vi er meget glade for samarbejdet med Dorthe og Kim og Kim." 3590 3591 24. Udvikling i 2000 24.2 3591 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter I en skrivelse af 1. maj 2000, der er underskrevet "K+K KLAP", hedder det: "Kaere Kim H, Kim B, Allan F og Allan J, Dorte S. og Britta E. Vi har modtaget vedlagte brev fra Allan og Britta Det ser ud til at tidligere droeftelser har baaret frugt+ det gaar fremad. Dog ikke med frekvensomformeren. Den hjaelp, der er noedvendig for at faa tegnet omformeren, maa kunne komme fra samme laereanstalt, som Allan har gaaet paa. Men Ruth og Marlene skriver til os: "Vi droeftede paa moedet (Tvindkraftmoedet) at tage laan til frekvensomformeren. Vi synes hellere, naar vi alligevel skal til at bevilge penge fra Fonden, at vi skal bevilge alle pengene, saaledes at Tvindkraft kan betale des mere driftsoverskud til ejerne." Saa mon ikke vi nu skulle bevilge penge fra Fonden til at koebe en faerdig frekvensomformer, saa det ny kan komme effektivt igang? Hvad mener I?" Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen indholdet af denne skrivelse, og tiltalte har forklaret, at dette har tiltalte skrevet. Når en vindmølle kører rundt, producerer den ujævn strøm, og derfor skal dens frekvens omformes. Hertil bruges frekvensomformeren. Der blev for første gang i 10 år udstedt en invitation til vindmøllebyggerne. Denne invitation sendte Allan og en anden ud. Der kom ca. 25 tidligere medarbejdere, og mange af dem arbejder i vindmølleindustrien, der er skudt op på baggrund af møllen, der i sin tid blev opført i Tvind. Tiltalte var ikke med i arrangementet, men han fik et referat af Kim Bonde Andersen. Heraf fremgik blandt andet, at man burde få en frekvensomformer, fordi det ville fordoble outputtet. Det var personer, der kom forskellige steder fra, og derfor blev der indkaldt til et møde herom i Grindsted. Det var afgørende for disse drøftelser, at hvis man vil noget med alternativ energi, må det også være noget, der er økonomisk. Til mødet dukkede Poul Jørgensen op og sagde, at dette kunne fonden betale. "Vort kontor" var mest indstille på, at man skulle låne pengene, og på daværende tidspunkt var Ruth og Marlene også mest indstillet på dette, men der kom så et brev fra dem, hvorefter de tilsyneladende havde skiftet standpunkt. Det var afgørende, at møllen ikke blot skulle vise, at den opfyldte det ideelle formål, men at den også gjorde det på en økonomisk måde. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og spurgt tiltalte, om tiltalte så denne skrivelse. Tiltalte har erklæret, at tiltalte så denne skrivelse allerede i maj 2000, og det er rigtigt, at der til sidst i denne skrivelse fremkommer et forslag fra KLAP om, at man eventuelt kun- 3592 24. Udvikling i 2000 24.2 3592 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter ne bevilge penge til en færdig frekvensomformer ved et køb af denne. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at skrivelsen taler om "vi" som dem, der skulle bevilge penge hertil fra fonden. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om dette ikke var en instruktion. Tiltalte har erklæret, at for det første er det udsædvanligt, at man sætter spørgsmålstegn efter en instruktion. Der er altså tale om et spørgsmål. For det andet mente afsenderen af dette brev vidst ikke selv, at frekvensomformeren skulle købes som en færdig frekvensomformer, således at denne bevilling til dette køb kom på tale. Set i en sammenhæng kan dette ikke være nogen instruktion. KLAP kunne ikke bestemme, om der skulle bevilges penge til frekvensomformeren fra fonden, og det har næppe interesseret KLAP, om der skulle dette. Anklagemyndigheden har under en senere afhøring af tiltalte Mogens Amdi Petersen oplæst denne tiltaltes tidligere forklaring vedrørende drøftelserne om frekvensomformeren og har påny vist både de tidligere foreviste bilag, herunder den ovenfor nævnte skrivelse. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte har skrevet dette brev. Tiltalte har erklæret, at tiltalte har skrevet brevet, og tiltalte kan vedrørende dette henholde sig til sin tidligere forklaring. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der på dette tidspunkt blev disponeret således, at fonden på længere sigt skulle betale for frekvensomformeren. Tiltalte har forklaret, at det gjorde der ikke. Den eneste disposition, der blev truffet, var den disposition, der på et senere tidspunkt blev opsummeret i en skrivelse fra tiltalte, og som gik ud på, at der skulle laves en frekvensomformer på 1.000 kwh af dem selv for 350.000 kr., hvis der ikke blev fremsat indsigelser mod denne konklusion af drøftelserne, og spørgsmålet om, hvem der skulle betale, var blot en sideløbende debat, der var så underordnet, at man måske knap nok kan tale om en sideløbende debat. Tiltalte tilkendegav i skrivelsen en holdning om, at de selv skulle betale for dette, og tiltalte ved ikke engang rigtigt, hvilke svar der kom tilbage, for tiltalte var da i udlandet, men tiltalte ved, at man herefter gik i gang med at lave beregningerne. Tiltaltes store interesse var, at man fik det lavet, og tiltalte syntes, at hvis de kunne gøre det selv og herved vise, at de kunne dette, var det bedst. De havde altid selv betalt for denne mølle, men spørgsmålet om, hvorvidt disse penge skulle betales fra fonden eller ej, har ikke været nogen hovedinteresse, og der har så været nogen, der har ment, at det lå indenfor fondens formål at bevilge penge til dette. Dette har tiltalte ikke været med til at beslutte. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen af 1. maj 2000, og tiltalte har forklaret, at tiltalte vil tro, at tiltalte dengang så dette brev, som Amdi har skrevet, og tiltalte var også inde i de drøftelser, der fandt sted vedrørende frekvensomformeren. Tiltalte hørte meget om dette, og hun husker, at man drøftede, om man skulle købe en ny, eller om man skulle lave den selv. Tiltalte ved, at Poul sagde, at det var logisk, at fonden betalte for dette, men KLAP var ikke meget inde i spørgsmålet 3593 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter om, hvem der skulle betale. KLAP var mere inde i spørgsmålet om, hvorvidt de skulle lave den selv. Der skete imidlertid ikke rigtig noget, og de tænkte i KLAP mest på, hvordan de fik den lavet, hvorimod det ikke tænkte så meget på, hvor pengene skulle komme fra. Tiltalte ved, at Ruth og Marlene har haft samme mening som Poul, hvilket man kan se af papirerne, og KLAP har ikke villet blande sig i noget, der havde med fonden at gøre. Det var naturligt, at Poul som formand i fonden var aktiv vedrørende dette spørgsmål, men der var jo også folk ved møllen og andre steder, der var bidragydere til fonden, og som derfor så på fonden som "deres fond", hvilket kunne være logisk nok, og de kan have haft den mening, at det var mest naturligt, at fonden betalte til dette. I en skrivelse af 3. maj 2000, der er underskrevet "K+K Dorthe", hedder det: "Tak for jeres brev om Tvindkraft. Jeg synes det er en virkelig god ide at få Fonden til at bevilge pengene til frekvensomformeren, en færdigkøbt en. Så kan den anden del af moderniseringen måske også blive hurtigere færdig og dermed gang i en øget produktion. Jo før jo bedre. Der skal nok blive brug for tid til at få det hele indkørt og i god og brugbar funktion. Det er et utroligt spændende arbejde jeg har fået med Tvindkraft! Jeg siger tak for den gode ide. Det er godt at se, at der bliver mere og mere styr på organiseringen og planlægningen af arbejdet med møllen. Det tydeligt, at det har været helt nødvendigt at få Allan og Britta ud af deres enegængergang med møllen - og klart at det vil de også gerne selv. Vi har brugt meget tid sammen til at få løst meget enkle og tilsyneladende banale problemer omkring deres hverdag, dagsstrukturer og rutiner. Jeg tror det tit har været den slags "småting" der har fået Allan til at falde hen i sort, sort humør. Det sidste tiltag har været at finde en anden boplads til dem på Tvind og få flere hjælpere til nattevagterne så Allan kan få sovet sammenhængende og dermed være mere produktiv om dagen når han er vågen. Jeg lærer en masse undervejs og der en hundredevis af spørgsmål jeg må stille for at skaffe mig mere og mere forståelse for hvad møllen er for en organisme. Mit ordforråd udvides! Til sidst også tak for ideen med den røde bil. Det har været en stor forandring i min hverdag. Nu er jeg bilist! Det bliver til noget, jeg kører hver dag, så snart der er anledning til det, og bliver mere sikker for hver dag der går. Det er en god årstid at starte på, at få noget rutine inden efteråret og vinteren med det mere kedelige vejr. Jeg glæder mig rigtig til kongressen i juni." I en skrivelse af 6. maj 2000, der er underskrevet "K+K Kim+Kim", hedder det: 3593 3594 24. Udvikling i 2000 24.2 3594 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter "Kære KLAP Kære Ruth & Marlene Om den nye Frekvensomformer til Tvindkraft. Produktionstallene fra møllen viser at møllerne nu godt kan holde planen for indtjeningen. Indkøb af en færdiglavet omformer, og den derved større anskaffelsespris, kan da sikkert holdes inden for den økonomiske plan. Vi er ved at snakke med 3 mulige leverandører udover de danske tilbud, og regner med at have noget mandag eller tirsdag. Prisen på en færdiglavet bliver sikkert mellem 650.000 og 1.000.000 DKr., mod planlagt 350.000. Det er en god ide hvis fonden kan bevillige dette, vi vender tilbage med foreslag. Vi kender ikke nu driftsoverskudet per KWh Med sidst brugte tal vil en 4 måneders tidligere installering af omformeren hjælpe med betalingen af den højere pris. Tjekker hos Dorthe Svendsen." Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at den ene af de to, der har skrevet dette, er Kim Bonde, og den anden er Kim Hansen, der er computerkyndig, og som driver virksomhed i Kina. I slutningen af februar måned var der holdt et møde for en række interesserede, og ved dette møde var der indgået en aftale om fordeling af arbejdsopgaverne, og den tungeste af disse arbejdsopgaver var det, der vedrørte frekvensomformeren. De anfører i denne skrivelse, at prisen på en færdiglavet frevensomformer måtte antages at ville blive mellem 650.000 og 1.000.000 kr. mod planlagt 350.000 kr. Det var på dette tidspunkt gået godt med det øvrige, herunder krøjen, og de skulle nu i gang med problemet vedrørende frekvensomformeren. Deres forslag var, at man købte frekvensomformeren for den dyre pris og fik penge til dette fra fonden, således at man bare uden videre kunne komme i gang, men det var ikke således, det kom til at gå. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har spurgt tiltalte, om der under forløbet har været forskellige opfattelser om, hvorvidt fonden skulle give en bevilling til frekvensomformeren. Tiltalte har forklaret, at tiltalte uden at gå nærmere ind i, hvor midlerne i sidste ende burde komme fra, har tilkendegivet en opfattelse om, at det lå inden for fondens formål, at fonden gav støtte til dette, og over for dette havde Kirsten og Amdi en opfattelse af, at dette ikke var nødvendigt, fordi man selv kunne lave denne frekvensomformer for 350.000 kr., hvorved man ikke behøvede at bebyrde fonden. Det her foreviste brev er af 6. maj 2000, og man havde den 28. december 1999 bevilget 1 mill. USD til Hope projekter, og der kunne følge flere ansøgninger vedrørende bekæmpelse aids og hiv i Afrika, hvilket kunne være en naturlig konkurrent til en ansøgning om støtte til en frekvensomformer. Der kunne hos mange forskellige være forskellige holdninger til, hvorledes disse forskellige projekter skulle prioriteres i deres indbyrdes forhold. Det har vist sig, at det, man fokuserede på, og som beslutningen kom til at gå ud på, var, at man ville lave frekvensomformeren ved egen kraft, og at man ikke ville bruge fondens midler hertil. 3595 24. Udvikling i 2000 24.2 3595 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter I en skrivelse af 10. maj 2000, der er underskrevet "K+K KLAP", hedder det: "Kære interessenter i Tvindkraft Kim, Kim, Poul, Dorthe, Allan, Britta, Allan V, LG´s Økonomi. Breve fremsendes. Vort kontor er lidt rådvild, idet vi 1. ikke kan se, at Fonden kan betale, hvad Kim og Kim angiver som prisen på en omformer ude fra byen. 2. kan se, at vi ikke magter at bygge selv. Vi hører meget gerne råd - selv vilde." Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at problemet var, at hvis man selv samlede stumperne sammen, kostede det 350.000 kr., hvorimod det ville koste 1 mill. kr., hvis man købte det ude i byen. Det var et følelsesmæssigt problem og ikke noget om, hvad fonden kunne bevilge. Der står i brevet, at man beder om råd. Mange bliver inddraget i spørgsmålet, og problemet er, at Allan siger, at han ikke tror, at han kan bygge en frekvensomformer. Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at dette er et brev af 10. maj 2000 fra Kirsten og Amdi, og det er udtryk for, at der var forskellige meninger, og at de ville se, hvor langt de kunne komme ved egen kraft uden at blande fonden ind i dette, men at der først og fremmest var behov for, at forskellige mennesker kom med alle de ideer, de kunne komme afsted med. Tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen har forklaret, at Amdi har skrevet denne skrivelse, men tiltalte har sandsynligvis dengang set skrivelsen og været med i disse drøftelser. Det, der mentes med denne skrivelse, var, at det efter KLAPS opfattelse ville koste alt for mange penge, hvis man skulle betale den pris, som man antog, det ville koste, hvis man købte en færdig frekvensomformer. Grunden til, at Amdi har nævnt fonden, må have været, at nogen har omtalt denne, men når det var for mange penge, kunne man heller ikke naturligt bede fonden om disse penge. Det er ikke udtryk for, at Amdi herved bestemte, hvad fonden skulle betale. Det kunne da godt være, at fonden ville have haft råd til det. Dette ville jo være noget, fonden selv afgjorde, og der står jo også i skrivelsen, at "vort kontor" var rådvild. Det var imidlertid beløbet, de hos KLAP syntes var for stort, og det var som allerede forklaret et spørgsmål om, hvorvidt man skulle gøre det selv for et langt mindre beløb, hvilket tiltalte var enig med Amdi i, at man burde. Amdi og tiltalte kunne som alle andre tænke deres og sige deres mening om dette spørgsmål, og det var dette, de gjorde. I en skrivelse af 11. maj 2000, der er underskrevet "K+K Allan og Britta", hedder det: 3596 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter "Kære KLAP Kære Kim og Kim Kære Dorthe. Hermed vores forslag til hvordan vi skal gøre med frekvensomformeren. Vi mener vi skal beholde den gamle frekvensomformer og dyppekogerne og så skaffe en ny frekvensomformer på 500 kW i stedet for de 1000 kW som vi har snakket om før. Det gamle udstyr er jo driftsikkert, så der er ingen grund til at kassere det. Grunden til at de 1000 kW blev foreslået var, at vi havde tænkt at flytte det hele op i møllekeglen, så vi kunne rive elhuset ned. Men nu mener vi det er bedre at supplere den nuværende frekvensomformer i elhuset med en ny, så vi får en samlet effekt på 1000 kW. På denne måde kan vi få glæde af al den effekt som Tvindkraft faktisk kan producere, og alle de kroner ned i kassen som vi kan. Rent teknisk har vi tænkt at koble det sammen som vist på vedsendte skitse. Den gamle frekvensomformer leverer strøm ud på højspændingsnettet som den altid har gjort, det laver vi ikke noget om på. Ligeledes dyppekogerne, dem beholder vi som reservekapacitet, så kan vi eventuelt bruge dem, hvis der skal repareres på en af frekvensomformerne, og vi kan koble dem ind som ekstra bremse, hvis det bliver nødvendigt. Den nye frekvensomformer kobler vi ind på hovedtavlen. Den skal lave strøm af en så høj kvalitet, at vi kan bruge den selv, dvs til egetforbrug på Tvindkraft og vi kan sælge den direkte til skolerne udenom RAH. Eller vi kan sælge det til RAH, hvis priserne bliver til det. Vi har diskuteret West Control som mulig leverandør af frekvensomformeren. I det prisoverslag de stillede op over 1000 kW omformer + komplet styring er prisen 95.000 kr for et færdigbygget converterskab på 130 kW. Til 500 kW skal vi bruge 4 skabe på 130 kW, det giver 380.000 kr + moms. Hertil kommer transformator, kabler, køling, afbrydere, styringselektronik og software. Det bliver meget mere end det oprindelige budget. Men måske kunne vi få det billigere hvis vi kunne lave et samarbejde, hvor vi byggede omformeren under deres vejledning. Hovedproblemet er jo at få designet omformeren som vi gerne vil have den, og efter de møder vi har haft med dem, mener vi godt vi kan samarbejde med dem om det. Vi kunne foreslå dem at levere alle stumperne, elektronikken og software. Om muligt, også source-koden til software'en, så vi selv kan bygge videre på den, Hvis det kan betale sig, skruer vi så selv stumperne sammen, sammen med Jørgen Thomasen. På denne måde får vi alligevel al teknikken ordentligt op under neglene, samtidig med at vi har nogen at ringe til, hvis vi får brug for hjælp, Der er heller ikke så langt til Tarm, hvis vi får brug for reservedele. Målet skulle være at ende på en pris på de 350.000 kr. vi har afsat til formålet." 3596 3597 24. Udvikling i 2000 24.2 3597 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter På skrivelsen findes følgende håndskrevne påtegning: "Kære Allan V. Hva´ mener du om denne metode? K+K KLAP" Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen, at det fremgår af påtegningen på skrivelsen, at Allan af KLAP bliver forespurgt, hvad han mener om den anførte metode. Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at påtegningen er Kirstens. Det afgørende er, at problemet var, at man ikke havde diagrammet, idet dette er noget, som virksomhederne holder for sig selv. Spørgsmålet var, om man skulle bruge 1 mill. kr. på det, eller om det kunne laves for 350.000 kr. Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at der her fremkom et forslag fra Allan og Britta. KLAP har lavet en påtegning på skrivelsen, hvori der står: "Kære Allan V. Hva´ mener du om denne metode?". Den person, der her betegnes som Allan V, var Allan Voighel, der havde været med til at bygge Tvindkraft. Man kaldte her på alle gode kræfter til at være med til dette. Allan og Britta var i denne fase ikke meget for at bygge en frekvensomformer, og de var her inde på et forslag om at beholde den gamle og dyppekogerne og at købe en yderligere ude i byen. Dette var deres forslag under dette trin i udviklingen. I en skrivelse af 14. maj 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære PJ og Dorthe. Vi har en bevilling på 170.000 $ fra Fonden til Federationen under udarbejdelse. Det kan være at I får nogle spørgsmål om Fondens vedtægter fra Maria, Annemette el. Niels. Når vi har bestemt indholdet af ansøgningen, så skriver HQ el. e.advice den, og derefter skal Fonden holde et bestyrelsesmøde, og så skal pengene udbetales. Dvs. om en uges tid så skal Fonden udbetale 170.000 $ til Federationen. Nu er i varskoet. (de l10.000 $ er til federationen og de 60.000 $ er til GAIAs containere, men vi tager dem via Federationen for at skåne Fonden, og så er det mellem Federationen/ Planet Aid og GAIA vi laver et forhold - vi går ud fra at det er således at I helst vil have det)." 3598 24. Udvikling i 2000 24.2 3598 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om tiltalte dengang modtog denne skrivelse. Tiltalte har forklaret, at tiltalte dengang så denne skrivelse, og tiltalte kan sige hertil, at Ruth og Marlene ikke kunne bestemme, at der skulle holdes bestyrelsesmøde i fonden, hvilket de også har vidst, idet det afgørende for dem har været at underrette tiltalte om, at denne ansøgning kom, og at de så håbede, at det kunne lade sig gøre. Der er som i de andre tilfælde blot tale om en særlig skrivestil, der ikke skal tages efter pålydende. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst mente med det anførte om, at 60.000 USD af beløbet var til Gaias containere. Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte heller ikke forstod dette, da tiltalte modtog skrivelsen. Tiltalte ringede til Marlene og sagde, at det da godt kunne være, at Gaia ville kunne få bevilget nogle penge til containere, hvilket tiltalte ikke vidste, men så skulle de søge selv. Tiltalte oplyste også, at der nok ikke var noget i vejen for, at man fra fondens side ville bevilge 170.000 USD til Federationen som den, der iværksatte og drev Hope projekterne, idet man jo havde modtaget midler fra fonden hertil tidligere. Tiltalte gjorde det klart, at det i så fald ikke drejede sig om noget, der vedrørte containere, og dagen efter kom der en ansøgning, der da heller ikke havde noget med sådanne containere at gøre. Tiltalte går ud fra, at de containere, der var omtalt, havde med tøjindsamling at gøre, men tiltalte er ikke inde i dette, og der blev efter det anførte ikke nogen anledning for tiltalte til at sætte sig ind i disse ting, idet der jo ikke kom en ansøgning, der vedrørte sådanne containere. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen og har foreholdt tiltalte, at det hedder i denne skrivelse til Poul Jørgensen, at "om en uges tid så skal Fonden udbetale 170.000 $ til Federationen". Tiltalte har forklaret, at dette ikke skal forstås således, at tiltalte skulle kunne bestemme, hvad der skulle bevilges fra fonden. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det hedder i skrivelsen, at "de 60.000 $ er til GAIAs containere, men vi tager dem via Federationen for at skåne Fonden". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad tiltalte mente med dette. Tiltalte har forklaret, at dette skal forstås således, at tiltalte havde været i USA, og hun havde holdt møde med Gaia, der foretog tøjindsamlinger og som behøvede finansiering vedrørende deres tøjcontainere. Tiltalte kom herefter til Danmark, og med de samme personer, som tiltalte har omtalt vedrørende de drøftelser, der fandt sted i 1999, foregik der nu drøftelser om en støtte fra fonden til Hope projekterne vedrørende det følgende halvår. Disse drøftelser fandt sted mellem tiltalte og personer fra Federationen og fra fonden i maj måned eller måske allerede i april måned. Man skulle naturligvis ikke bruge alle disse penge i projekterne med det samme, og da tiltalte nu skrev dette brev, tænkte tiltalte, at hvis Gaia fra Federationen kunne låne de 60.000 USD, som man stod og manglede, 3599 24. Udvikling i 2000 24.2 3599 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter i en periode på 3 - 4 måneder, ville man herved kunne løse problemet for Gaia, og Gaia kunne herefter betale pengene tilbage til Federationen, således at man her havde pengene på det tidspunkt, hvor pengene skulle bruges i Hope projekterne. En anden måde kunne være, at Gaia søgte om at låne pengene af fonden i et par måneder, men tiltalte vidste, at Poul af en eller anden grund ikke var meget for at udlåne penge fra fonden. Dette var årsagen til, at tiltalte skrev, at hun gik ud fra, at det var den førstnævnte løsning, man helst ville have. Det ville i øvrigt også være meget at skulle lave en ansøgning blot for et lån, der varede et par måneder. Tiltalte syntes selv, at den bedste løsning ville være, at Federationen udlånte pengene til Gaia de par måneder, og hun skrev derfor som anført, men Poul ringede tilbage til tiltalte, og sagde, at dette var en rodet tankegang, og at Gaia selv måtte søge, hvis man herfra ville have noget fra fonden. Tiltalte kunne godt selv se dette, og Federationen plejede også at have de penge, de fik bevilget, stående, indtil de blev brugt. Tiltalte droppede herefter ideen. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om Federationen havde brug for de 170.000 USD, som Federationen ansøgte fonden om. Tiltalte har forklaret, at Federationen havde brug for disse penge for at få dækket de udgifter vedrørende Hope projekterne, som den ikke havde fået dækket fra anden side, og det var derfor dette beløb, Federationen ansøgte fonden om. De var så småt gået i gang med ansøgningen, og meningen med brevet var, at tiltalte ville fortælle Poul, at der nu faktisk var en ansøgning på vej til fonden. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i brevet står, at "om en uges tid så skal Fonden udbetale 170.000 $ til Federationen". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om denne ordlyd ikke skulle tages for pålydende. Tiltalte har hertil erklæret, at fonden naturligvis selv skulle sige god for dette, for at det kunne blive en realitet, og tiltalte skrev jo også selv, at fonden skulle holde et bestyrelsesmøde, hvilket tiltalte på den anden side heller ikke kunne bestemme, at fonden skulle, idet fonden jo også selv bestemte, om den ville holde et møde. Den, der skulle bestemme indholdet af ansøgningen, var Federationen, og først herefter var der grund til at holde bestyrelsesmøde. Det var fonden, der selv bestemte, om den ville holde møde, og om den ville bevilge pengene, og tiltalte fortalte ved brevet først og fremmest, at ansøgningen faktisk ville være der om en uges tid. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om det er tiltalte, der har skrevet dette. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke har skrevet dette, men Marlene kan vel have drøftet det, der er anført i skrivelsen, med tiltalte, for tiltalte havde været med ovre og besøge Gaia. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om også dette kun var en opsummering af noget, man havde talt om. 3600 24. Udvikling i 2000 24.2 3600 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Tiltalte har erklæret, at tiltalte går ud fra, at det var en opsummering af noget, der var drøftet mellem parterne, og at Marlene måske i forhold hertil har villet varsko om, hvornår der ville komme en ansøgning, men tiltalte kan ikke vide det, når tiltalte ikke har skrevet brevet. Tiltalte ved imidlertid, at tiltalte var med i drøftelser med Poul Jørgensen og Bodil Ross Sørensen om disse ting. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om disse personer havde sat sig ned sammen og talt om disse ting. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke tror, at der var mulighed for at gøre dette. De kan have brugt telefon og e-mail, og nogen af dem kan have været sammen. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man kan udlede af dette, at de nævnte personer var enige om, at der skulle bevilges 170.000 USD til Federationen. Tiltalte har til dette erklæret, at disse personer var enige om, at det var en god ide, at der blev sendt en ansøgning til fonden herom, hvorimod de ikke var enige om det fiffige, Marlene har skrevet forneden i brevet vedrørende nogle containere til Gaia, idet de har syntes, at dette ville være noget rod. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad det fiffige i dette gik ud på. Tiltalte har forklaret, at det gik ud på, at Federationen i et tidsrum udlånte nogle af pengene til en anden godgørende organisation, der herefter betalte pengene tilbage til Federationen. Dette ville Poul ikke have. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det var således, at tiltalte og Marlene blev overrasket, da bevillingen blev givet. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke ved, om de blev overrasket, men de havde talt om det med dem, der blev søgt penge fra, og dette gør de også meget, når de fra Federationens side søger penge fra andre donatorer, idet altid er naturligt at undersøge, om en sådan ansøgning passer til den pågældendes donators profil. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det var anført i skrivelsen, at de nu var varskoet. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det virker unaturligt at skrive noget sådant, når man i forvejen havde talt om det. Tiltalte har hertil erklæret, at det, der her må have været tale om, må være spørgsmålet om det tidspunkt, hvor ansøgningen ville fremkomme. Det var jo ikke sikkert, de havde talt om dette. Det er dog mest naturligt at spørge Marlene om dette, da det var Marlene, der skrev brevet. Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har foreholdt tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen, at det ville have været nemmere blot at udbetale disse penge til Gaia uden videre fra fonden uden at forelægge noget herom for fonden, såfremt tiltalte og Marlene virkelig som 3601 24. Udvikling i 2000 24.2 3601 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter antaget af anklagemyndigheden kunne træffe bestemmelse herom. Tiltalte har hertil erklæret, at dette ville være utænkeligt. Tiltalte og Marlene har bestemt ikke nogen adgang til fondens pengekasse. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om KLAP har været involveret i denne ansøgning om det beløb på 170.000 USD, der er omtalt i denne skrivelse. Tiltalte har erklæret, at dette ikke har været noget, tiltalte har været involveret i, og det var ikke noget, tiltalte kendte noget til. I en skrivelse af 15. maj 2000, der er underskrevet "K+K Jørgen Elektriker", hedder det: "Til KLAP Fra Jørgen Elektriker Ang. Frekvensomformer Tak for brevet. Jeg vil meget gerne deltage i udvikling, design og eventuelt fremstilling og montage, af en frekvensomformer til Tvindkraft. Jeg er enig i, at det ikke kan være et hovedproblem, at designe en frekvensomformer. Jeg ser frem til at deltage i denne proces." Tiltalte Poul Jørgensen har erklæret, at man ser af denne skrivelse, at Jørgen Elektriker skrev, at han gerne ville medvirke til at designe frekvensomformeren, og man kan altså sige, at dialogen nu blev drejet mere ind på en udvikling, hvorefter man gjorde dette selv for udgifter 350.000 kr. uden at indblande fonden. I en skrivelse af 16. maj 2000, der er underskrevet "K+K KLAP", og hvorpå der med håndskrift er skrevet: "kopi til Jørgen E." og "kopi til Poul J.", hedder det blandt andet: "Kære Kim, Kim, Allan V, Allan J, Britta og Dorthe. Tak for brev om frekvensomformer fra Allen J. og Britta. Vort kontor kunne godt tænke sig at komme i kontakt med Jørgen Elektriker. Vi ville så høre ham, om hvorvidt dette stadige såkaldte "hovedproblem med at designe denne frekvensomformer" i det faktiske kan være et problem for ikke at kalde det et hovedproblem. I følge vort leksikon er denne verden fyldt med ingeniører og elektrikere og designere, der kan foretage dette. Frekvensomformere må være tilstede i endda et 3602 24. Udvikling i 2000 24.2 3602 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter vist antal. Hvorfor det for LG skulle være et "hovedproblem" står som en slags gåde for os. Vi er endda så vidt nu, at vi som kontor gerne - på Tvindkrafts vegne - vil påtage os at få det design ind på lystavlerne inden månedens udgang. Vi skal blot have de nuværende patenthavere på opgaven - Tvindkraft - ud af billedet. Men vi ville gerne i kontakt med Jørgen for at høre, hvad der egentlig skal til. Det kunne være, han ikke ville være så fyldt med ærbødighed eller rådvildhed eller hvad det er overfor sagen. Muligvis vil vi sætte Poul til at få det design frem. Eller noget andet konstruktivt, hvor begrebet "hovedproblem" om en sag af helt almindelig type ikke kommer til gentagen anvendelse. Vi tror simpelthen ikke på det. Selve brevets forslag er konstruktivt nok. Blot ville vi hellere have alle 1000 kW med det samme. Men koblingen er i og for sig anvendelig - også som den er tegnet. Den er måske også billigere. I hvert tilfælde dersom det hele skal tælles i ens skabe i række efter hinanden af 95.000 kroner - vistnok plus moms, hvilket er en uantagelig måde at skrive nogetsomhelst op på mellem kammerater. Hvis det da ikke betyder, at vi ikke skal betale mere, fordi momsen kan "trækkes fra" eller sådan noget. Hvorfor skal vi bruge 4 skabe med hver 130 kW - hvorfor ikke to skabe med hver 250 kW? Lad os snakke med Jørgen Praktiker. Vi kan også snakke med Poul for at se, om han interesserer sig for sagen - for så kan han godt finde på noget gennembrydende." Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Mogens Amdi Petersen, at det fremgår af brevet, at "vi kan også snakke med Poul for at se, om han interesserer sig for sagen - for så kan han godt finde på noget gennembrydende". Tiltalte har forklaret, at dette er et brev, som tiltalte har skrevet. Det gav udtryk for, at "vort kontor" kunne tænke sig en kontakt til Jørgen Elektriker for at få de tekniske problemer løst. Grunden til, at Poul er nævnt, er simpelt hen, at Poul er helt vild med teknik. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om tiltalte var med på de tanker, der her blev fremsat. Tiltalte har forklaret, at tiltalte deltog i denne dialog, og tiltalte har fået kopi af de forskellige skrivelser. Forfatteren af denne skrivelse har tænkt, at Jørgen Elektriker måske kunne designe frekvensomformeren, når Allan og Britta ikke kunne, og der er i 3603 24. Udvikling i 2000 24.2 3603 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter øvrigt også et forslag om at inddrage tiltalte, idet tiltalte muligvis kunne findes på noget. I en skrivelse af 17. maj 2000 hedder det: "Kære Jørgen Godt at høre din stemme igen. Tak for tilsagn om deltagelse i design etc. omkring den famøse frekvensomformer. Vort kontor venter nu at høre fra Allan og Britta, Allan Voighel og Kim og Kim og Dorthe S. Derefter forsøger vi en konklussion. Da denne nemt kan blive delt i en "do it ourself" aktion, vil der ikke ske noget ved at gå igang - f.eks. du og Allan J. - med at tænke design. Vi har visse midler - økonomiske - til formålet. K+K KLAP Hav en god byggeweekend - måske med udendørslyset!" Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at dette er et brev fra tiltalte til Jørgen Elektriker. Når tiltalte i brevet omtaler midler, var det Lærergruppens privat opsparede midler, tiltalte tænkte på. Kammeraterne syntes ikke rigtigt, at der skete noget, og de var indstillet på at spæde noget til for at gennemføre det. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om tiltalte også så denne skrivelse. Tiltalte har erklæret, at tiltalte vil tro, at tiltalte så denne skrivelse. Når der i skrivelsen tales om, at "vi har visse midler - økonomiske - til formålet", har det været de private midler, Amdi tænkte på, for det var dem, KLAP havde at gøre med. Der har ikke været tale om midler, der var i de forskellige erhvervsdrivende fonde, for dem havde KLAP ikke noget at gøre med. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvor de midler, KLAP her omtalte, var. Tiltalte har forklaret, at tiltalte og Amdi som Lærergruppens Kasse ikke ved noget om, hvor disse midler står, men personer fra Lærergruppens Økonomer kunne sammen med Ruth og Marlene vide en del om, hvor sådanne midler var, og når Lærergruppens Kasse bevilgede et sådant beløb, ville Lærergruppens Økonomer sørge for betalingen. Der var i hvert fald så god styr på tingene, at man kunne være sikker på, at når KLAP bevilgede et beløb, ville dette blive taget fra de private midler, og økonomerne ville ikke på dette grundlag tage pengene andre steder fra. KLAPs kontor kan i øvrigt ikke andet end at 3604 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter rådgive, og de har her haft den opfattelse, at det var for meget at give for en frekvensomformer. Når man på denne måde rådgiver, skal de råd, man giver, altid være etisk korrekte, og derfor burde tiltalte og Amdi ikke give det råd, at man da bare kunne have hentet en mill. kr. fra fonden og herved undgå selv at lave dette arbejde. Dette ville ikke være et ordentligt råd, og derfor kunne KLAP ikke have givet et sådant råd. I en skrivelse af 22. maj 2000 hedder det: " Kære Allan, Britta, Dorthe og Jørgen T Skal vi ikke prøve at bygge frekvensomformeren til 1000 for 350 000 kr. Hvis vi beslutter dette med hjertet bag, kunne vi klø løs. Hvis ikke, skal vi beslutte dette nu, så vi kan komme videre med andre veje. Men det er tydeligt, at det møde, der afholdtes i Tvind, ikke kan agere initiativtagende for Tvindkraft. Dette må nødvendigvis være Allan og Britta, ellers bliver alting alt for forsinket, idet vi allesammen har et eller flere andre arbejder samtidig. Vi er ved at ende der, hvor den nuværende mølle fortsætter med bedre drift, men helt uden det nødvendige drive i retning af mere ud af det og de ny tiltag iøvrigt. For hvad angår frekvensomformeren og iøvrigt alle ting, LG skal have sat igang, gælder det, at fordelene går fløjten, når det almindelige samfund skal arbejde for os. Når vi selv kan, tilfalder de os. Mødet sidst ønskede sig det sidste. Dersom det ikke kan få det, er der ikke noget at gøre ved det - sådan har vi stået mange gange tidligere, men det er for vort kontor ikke gennemskueligt, hvorfor mødet sagde ja til spørgsmålet om at bygge selv, mens eftertiden er stoppet op ved et nej. Hvad er mon det rigtige? Dersom det er Kim og Kim og Allan, der mente bygge selv og Allan hele tiden har ment, at dette ikke er muligt, må vi have dette frem på banen, så vi ved, hvor vi står. Heller ikke vort kontor kan forblive aktive ind i et ikke-rum. Hvis I ikke svarer på dette brev - ligesom ingen svarede på vort sidste brev med undtagelse af Jørgen Elektriker - vil vort kontor overveje stillingen selv, for derpå at handle aktivt til fordel for Tvindkraft. Ingen kan vel tro på, at sagen forløber uden initiativer. Det, Allan og Britta tilbød sidst, var samme pris, halvering af effekten. Eller sagt på en anden måde: LG kan få det, som West Control vil levere det - minus vores egen deltagelse i sammenskruningen. Nu må vi høre, om parterne - alle fra mødet please - finder dette vejen frem: Først 500 kW altså til 350.000 kr. Derpå sammenkobling med eksisterende, lade el-huset 3604 3605 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter blive stående og færdig arbejde. Vort kontor er interesseret i en afgørelse med alles vægt bag. LGs Økonomi opfordrer vi til at blande sig i forhold til rentabilitetsberegninger. Kan det betale sig at forsøge sig frem ad lånevejen? Kan det betale sig at vente, indtil vi har studeret tilstrækkeligt til at kunne fremstille både design og omformer selv til 1000 kW. K+K KLAP, der gerne så en afgørelse, så det er Allan og Britta, der tager initiativerne." Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at brevet er skrevet af tiltalte. Tiltalte ville have gang i det, og dette var et led i de tværgående pioneeropgaver, der henhørte under KLAP. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om også dette var en skrivelse, som tiltalte dengang så. Tiltalte har forklaret, at tiltalte så dette brev dengang. Man omtaler i fjerdesidste afsnit i brevet et møde, og der var efter tiltaltes opfattelse sket det, at der først var afholdt et møde den 27. februar 2000, hvorunder man havde drøftet, hvorledes man kunne fremme produktionen af salgbar elektricitet. Det er dette møde, der henvises til. De første møller kørte med et fast omløbstal, og dette gjaldt også for Tvindkraft. Når møllen er indrettet således, kan møllen kun producere el til elnettet, når vindhastigheden passer med dette omløbstal, hvilket naturligvis er uhensigtsmæssigt. Man er senere gået over til, at møllerne kan køre med flere forskellige omløbstal, hvilket til gengæld medfører, at strømmen fra møllen skal frekvensomformes, før den kan gå på nettet. Der kunne på baggrund af denne tekniske udvikling skabes 1.000 kgw ved at omforme den frembragte strøm til den rette frekvens, og indtil nu havde man kun kunnet udnytte 400 kgw, således at den øvrige energi, der fremkom, måtte bruges til varme og lignende. En sådan frekvensomformer kunne købes af andre, hvilket kostede 1 mill. kr., og Kirsten og Amdi gik i brevet ind for en anden løsning, der gik ud på, at man selv udviklede den og sparede dette beløb på 1 mill. kr. Andre sagde, at dette tog for lang tid, og at man ikke turde binde an med det, og at det var lettere at købe den og søge fonden om midlerne til dette. Det afgørende under denne dialog var, at den dyre løsning fremkom ved, at man ved denne løsning benyttede andres programmering, hvilket kostede mange penge, og man ser i brevene en gennemgående opfattelse hos KLAP om, at man i stedet selv skulle lave det for de 350.000 kr., som det ville koste selv at gøre dette. Der er her skrevet om, at det havde været et godt møde, og at alle nu skulle gå hjem og gøre det, der var aftalt. Allan og Britta var udset som dem, der skulle tegne frekvensomformeren, hvilket de måtte meddele, at de ikke havde kunnet gøre. Konklusionen på drøftelserne var til sidst, at det skulle være løsningen, der kun kostede 350.000 kr., der skulle gennemføres, og at man ikke spurgte fonden om nogen bevilling. Det var alle, der her drøftede dette, der tog denne beslutning sammen, og da dette forum omfattede alle de personer, der skulle være med i dette, var det besluttet i det rigtige forum. Man ser af dette brev, at forfatterne var meget 3605 3606 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter interesseret i en løsning, der havde alles vægt bag, og også forslaget med "en halv ny frekvensomformer" var indblandet i drøftelserne. Alle kræfter og forslag skulle indblandes, således at man fik en løsning, som alle gik ind for. I en skrivelse af 23. maj 2000, der er underskrevet "K+K Kim Hansen", hedder det blandt andet: "Kaere KLAP, Alan, Britta, Joergen, Poul, Dorte m.fl. Det bedste ville vaere at faa alle 1000 kW paa en gang i en ny frekvensomformer. Selvbyg kan goeres for 350.000 DKK i materialer. Hvis vi skal koebe designet til en omformer, har det ogsaa en pris. ....... Jeg synes vi skal bygge selv (gentagelse - ikke to omformere nu) for 350.000 DKK til 1000 kWatt. ......." Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at ved denne skrivelse var det nu tanken, at man selv skulle bygge en helt ny frekvensformer, og det skulle ikke være løsningen, hvorefter man også beholdt den gamle. Forfatteren gennemgår i skrivelsen en lang række tekniske forhold, der skulle tages højde for, og han omtaler herunder en regulering med IGBT transistorer, der skulle stå for styringen, og som Kim Hansen tilbød at udføre selv. Man ser således, at man nu var ved at nå frem til en løsning, hvorefter man selv lavede denne frekvensomformer. I en anden skrivelse af 23. maj 2000, der er underskrevet "K+K Allan og Britta", hedder det: "Kære Klap. Kopi til Dorthe. Tak for breve. Vi skynder os at svare nu. Vi vil gerne bygge frekvensomformeren sammmen med Jørgen. Vi skulle være gået i gang for længe siden, men har udskudt det hele tiden, fordi jeg syntes det var alt for stor en opgave, som jeg ikke ville tage ansvaret for, Men jeg skal jo ikke løse opgaven alene, det må jeg se at lære. Så nu går vi i gang. Det er langt det bedste, at vi selv bygger omformeren. Og også finder ud af hvordan den skal virke. Det har jeg set som et hovedproblem, men det er jo bare et stykke arbejde der skal gøres. Vi får brug for noget hjælp i designfasen. Fra nogen der kender til de tekniske detaljer, og som vi kan spørge til råds. Denne hjælp skaffer vi os så. Det er jo rigtigt, at der er nok af folk der kender til frekvensomformere, vi skal bare have fat i dem. 3606 3607 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Vi holder nu et møde med Jørgen, så hører I nærmere." Foreholdt de anførte dele af det førstnævnte brev og foreholdt indholdet af det sidstnævnte brev har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at det er rigtigt, at de her har bevæget sig fra det oprindelige. Tiltalte så dog stadig spørgsmålet om diagrammet som et hovedproblem. Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at Allan og Britta i denne skrivelse melder sig med en ny opfattelse i forhold til tidligere, idet de nu mente, at de kunne bygge selv, og herefter skulle man kunne gå i gang med denne løsning. I en skrivelse af 24. maj 2000, der er underskrevet "kærlig hilsen Dorthe", hedder det: "Kære KLAP Tak for jeres seneste brev om Tvindkraft og spørgsmålet om min rolle i det videre forløb. Vi har snakket om det her i huset, og er enige om, at sige, at det vil jeg gerne påtage mig. Det er ikke uden en vis bæven, fordi det ikke er til at forudse hvor meget tid der skal bruges på det. Vi har - ligesom alle andre - masser at lave og jeg overvejede selvfølgelig om jeg kan følge med i papirbunkernes evige vokseværk samtidig. Men når det er det jeg gerne vil, så finder vi også tiden til det. Jeg tror vi først og fremmest skal have lavet os nogle systemer for kommunikation og kontrol med at planer bliver gennemført, undersøgelser gjort færdige og aftalte delopgaver afsluttede til tiden. Med Kim, Jørgen Allan og Britta som dem der skal gennemføre det, og med den geografiske spredning der nu engang er, bliver det helt nødvendigt at kommunikere tæt og ivrigt for at undgå at noget går i stå i et eller andet hjørne, eller at vi bruger alt for meget tid til at undersøge og overveje og bliver for sene til at komme i gang. Der kan jeg være med. Jeg har allerede aftalt her i begyndelsen af ugen at jeg skal til Tind og mødes med Allan og Britta på fredag. Det er nødvendigt fordi Allan igen har haft et af sine store dyk ned i den sorteste opgivende tilstand. Vi er nød til at holde bedre fast i ham så han ikke befinder sig dér ret længe! Det er ødelæggende og anti-energiskeller hvad det nu hedder. Jeg har også læst Kims brev, og jeg må sige at mit meget ringe kendskab til strøm og andre af den slags fysiske fænomener, gør at jeg ikke forstod ret meget af det. Jeg lærer selvfølgelig mere hele tiden, men det skal selvfølgelig heller ikke være 3607 3608 24. Udvikling i 2000 24.2 3608 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter på min viden om fysikken jeg skal bidrage til at at være med til at få denne anden fase af moderniseringen på plads." Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at der her var lavet en kobling med Dorthe i forhold til Allan og Britta, og tiltalte vil for Allans skyld nødigt gå nærmere ind på dette. Der havde været skrivelser mellem mange, og der var holdt mange møder, men det var ikke noget, KLAP som sådan lavede. Det var derimod noget, KLAP var med i som pioneerarbejde. Man må bemærke sig, at det fremgår deraf, at der var samlet personer mange steder for at lave dette. I en skrivelse, der ved en påtegning synes at være af 24. maj eller 29. maj 2000, og som er underskrevet "K+K KLAP", hedder det: "Kære Kim denne gang Hansen Mange tak for et afklarende brev. Med andre breve i samme efterhånden lidt beknebne anledning i frisk erindring kan det nu bestemmes, at ·Tvindkraft skal have en ny frekvensomformer ·den skal have en kapacitet på 1000 kW ·LG skal bygge denne omformer selv ·bygmestrene skal være Tvindkraft selv ved Allan Jensen og Jørgen T ·omformeren skal være en spædingsreguleret omformer med høj frekvens og med regulering fra IGBT transistorer · vi køber så den transformer, der måtte være nødvendig mellem omformer og generator · Kim sender de design og beregninger, han og Kim BA har fundet frem til · vi finder den eller de personer, der kan rådspørges i forbindelse med både beregninger og design - sådan nogen har vi altid tidligere kunnet finde · vi må hellere se at komme igang · Dorthe roder sig godt ind i sagerne fra den inspirerende og skubbende side · KLAPs kontor er også inde · Kim Hansen går - når det teknisk bliver muligt - ind med styringsarbejdet omkring disse IGBT' er, og hvad der ellers måtte være af den slags · KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr til det samlede formål Skulle vort kontor ikke høre ondt herom fra nogen side - og skulle vi høre bekræftende udsagn for Allan, Britta, Jørgen T og Dorthe - er sagen igang." Foreholdt denne skrivelse har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at når der i skrivelsen står, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr. til det samlede formål", skyldes det, at KLAP på møderne havde fået grønt lys til at tage dette beløb fra de privat opsparede midler. Et beløb på denne størrelse er så stort, at det skal bekræftes, at det er i kapitalberedskabet, og dette ligger i ordet "bevilling", idet de 3609 24. Udvikling i 2000 24.2 3609 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter herefter kunne gå videre til Lærergruppens Økonomi for at få det tekniske gennemført. KLAP havde været inde i processen af 2 grunde. For det første fordi det hører til KLAPs kontor at være inde i det pioneerarbejde, som Lærergruppen sætter i gang. Den anden grund er, at de havde været med til at bygge vindmøllen selv og derfor naturligt hørte til mølleholdet. Pengene blev løsgjort fra Lærergruppens Kasse som privat opsparede midler, og det var ikke fra fondens midler, at KLAP løsgjorde pengene. Dette følger allerede af, at KLAP ikke kan bevilge fra fonden. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og har foreholdt tiltalte, at det fremgår af denne skrivelse fra KLAP, at "KLAP bevilger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr. til det samlede formål". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvor disse penge skulle komme fra. Tiltalte har forklaret, at tiltalte så denne skrivelse i maj måned 2000, og tiltalte kan sige, disse penge skulle komme fra den private økonomi. Det havde intet med fonden eller med fondens budgetter at gøre, og der var ikke heri tænkt på fonden. Det var et brev til Kim Hansen, og brevet indeholder en masse tekniske udsagn, men disse udsagn var faktisk taget fra Kim Hansens eget brev til KLAP. De tiltalte har tidligere gentagne gange under sagen redegjort for, hvorledes penge kan bevilges af Lærergruppens private midler, og som der allerede tidligere er forklaret om, dækker udtrykket om, at KLAP bevilger beløbet, over det forhold, at KLAP har udøvet en kontrol af, at det fornødne kapitalberedskab er til stede. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen og har foreholdt tiltalte, at der her står, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr til det samlede formål". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte modtog kopi af dette brev fra KLAP. Tiltalte har forklaret, at såfremt de har fået dette brev på tiltaltes og Ruths kontor, er det Ruth, der har set nærmere på brevet, for det var Ruth, der havde været med til at lave møllen, og Ruth havde haft meget med møllen at gøre. Tiltalte husker ikke dette brev, og tiltalte havde ikke meget at gøre med det, der vedrørte møllen. Tiltalte hørte dog om disse drøftelser vedrørende frekvensomformer, der stod på igennem flere år. Tiltalte er ikke meget for at fortolke andres breve, men tiltalte mener, at det har noget at gøre med, at der foreligger det fornødne kapitalberedskab, når man fra KLAPS side benytter udtrykket "bevilger", og det kan i hvert fald ikke være noget, der har noget med fonden at gøre, når KLAP benytter dette udtryk. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen af måske 24. maj 2000 og spurgt tiltalte, om tiltalte dengang så dette brev. Tiltalte har erklæret, at der findes en påtegning på brevet, der tyder på, at det også blev sendt til tiltalte og Marlene, og derfor så tiltalte sandsynligvis dette brev. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at KLAP i dette brev skrev, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr. til det samlede formål". Anklagemyndigheden 3610 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter har spurgt tiltalte, om tiltalte har været med i disse drøftelser vedrørende spørgsmålet om frekvensomformer. Tiltalte har forklaret, at tiltalte var meget interesseret i dette, selv om tiltalte ikke kendte meget til det tekniske. Tiltalte syntes, at det var vigtigt, at strømmen fra Tvindkraft kunne komme ud på nettet, hvilket forudsatte, at man fik denne frekvensomformer. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om dette var noget, man ville tjene penge ved. Tiltalte har erklæret, at dette at tjene penge forudsætter, at man får mere ind, end der går ud, og det har man aldrig fået i Tvindkraft, idet udgifterne altid har oversteget indtægterne. Der var imidlertid den fordel, at man ville være tilsluttet elnettet, således at man herfra kunne få strøm, når der ikke var vind, og at man samtidig var i stand til at sælge strøm til elnettet, når der var vind. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der i skrivelsen menes, når der tales om, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse". Tiltalte har erklæret, at tiltalte jo ikke har skrevet dette, men for tiltalte at se har det at gøre med spørgsmålet om, hvorvidt der var et tilstrækkeligt kapitalberedskab i de private midler. Dette var det, KLAP havde at gøre med, og fondens midler var ikke sådanne private midler, hvorfor KLAP ikke havde noget at gøre med fondens midler. KLAP kunne ikke bevilge penge fra fonden, og derfor kan udtrykket kun betyde, at der var de fornødne private midler til at gennemføre dette. Tiltalte Poul Jørgensen har under en senere afhøring tilføjet, at det nu gik hurtigt med udviklingen af meningerne, selv om drøftelserne skete skriftligt, og brevet er en opsummering af, hvad der nu kunne bestemmes, hvis alle ellers nu var enige om dette. Det tekniske, der er omtalt i skrivelsen, er taget fra Kim Hansens brev, og når man taler om, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr til det samlede formål", var der tale om penge, der skulle komme fra et eller andet sted i den private økonomi. Det var klart ikke penge, som KLAP forestillede sig skulle komme fra fonden. Brevet indeholder til sidst en opfordring til at protestere, hvis man ikke var enig i dette. I praksis ville det herefter forløbe således, at der ville blive indsamlet informationer og lavet beregningsarbejde igennem en lang periode. Dette beregningsarbejde ville ikke belaste økonomien væsentligt, men det indebar, at man købte en computer og lavede design. Dette skete da også, og den computer, man havde anskaffet til dette, blev i øvrigt beslaglagt af politiet ved den ransagning, der fandt sted, hvorefter den senere blev udleveret. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen, og tiltalte har forklaret, at der i denne skrivelse fortsat var tale om, at pengene, der blev 350.000 kr., skulle afholdes af de private midler. I modsat fald ville Amdi slet ikke have skrevet således. Det er heldigt, at Poul og advokat Jan Erik Kornerup Jensen har fundet et papir, der faktisk viser, at dette beløb på 350.000 kr. også faktisk blev stillet til rådighed af Lærergruppens private midler. 3610 3611 24. Udvikling i 2000 24.2 3611 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter I en skrivelse af 24. maj 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære PJ og Dorthe. Angående Fondens beholdning. Hvor meget har vi tilbage af penge i Fonden, nu efter den har bevilget de 170.000 $ til Federationen, samt de 350.000 kr. til frekvensomformeren?" Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen denne skrivelse og har foreholdt tiltalte, at Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst i denne skrivelse kun 24 dage efter, at tiltalte havde skrevet, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr til det samlede formål", spurgte Poul Jørgensen og Dorthe, hvad der var tilbage i fonden "nu efter den har bevilget de 170.000 $ til Federationen, samt de 350.000 kr til frekvensomformeren". Tiltalte har erklæret, at skrivelsen faktisk ser ud til at være fra samme dag som tiltaltes skrivelse. Tiltalte har først i dag set dette brev, og tiltalte har ikke haft noget med brevet at gøre. Når Ruth og Marlene skrev således samme dag, som tiltalte skrev et brev om, at KLAP bevilgede beløbet, kan man forstå brevet således, at de spurgte Poul, hvor meget der var tilbage, efter at fonden havde bevilget 170.000 USD til Federationen, og at de blot herefter nævnte spørgsmålet om beløbet på 350.000 kr. til frekvensomformeren. Man kan også læse det på den måde, som anklagemyndigheden vil læse det, men dette behøver ikke at være den rigtige forståelse. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen og har foreholdt tiltalte, at Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst tilsyneladende skrev dette samme dag, som Mogens Amdi Petersen skrev det tidligere foreviste brev. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke ved, om Marlene, der har forklaret, at hun skrev brevet, endnu havde set brevet fra KLAP, da hun skrev dette, men tiltalte kan se af sagen, at Poul og Marlene hele vejen igennem har kørt et løb, hvorefter det set fra deres synspunkt var fonden, der senere skulle betale disse penge, og at de endda i fonden havde øremærket pengene. Tiltalte kan hertil blot sige, at dette ikke har været KLAPs opfattelse. I en skrivelse af 27. maj 2000, der er underskrevet "K+K Poul og Dorthe", hedder det: "Kære Ruth og Marlene Fondens penge På fondens konto er i dag *) DKK 2.734.450,88 3612 24. Udvikling i 2000 24.2 3612 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Tvindkraft DKK - 350.000 Federationen ($ 170.000,00) Dollar kurs 26. maj 2000 814,58 Til rest DKK -1.384.786,00 DKK 999.664,88 *) Heraf er 70.489 i usd - omregnet til Nationalbankens kurs den 26. maj" Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen denne skrivelse og har foreholdt tiltalte, at Poul Jørgensen her anførte 350.000 kr. af fondens penge som vedrørende Tvindkraft på dette tidspunkt kun tre dage senere end skrivelsen fra KLAP. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke husker, om tiltalte så dette, men tiltalte kan have set det. Tiltalte og Marlene fik nogle gange, når de bad herom, en orientering om, hvor mange penge der var i fonden, men det var aldrig noget, der skete systematisk. Tiltalte har undertiden spurgt til dette, fordi tiltalte interesserede sig for, om fonden kom til at betale skat, eller fordi tiltalte og Marlene interesserede sig for, om der ville være mulighed for at søge om andre bevillinger. Herunder har de også undertiden efter den tid, hvor særloven kom, stillet spørgsmål angående administrationen i fonden, idet omverdenen var på vagt over for dem, og fordi et problem der opstår et sted, også ofte fører til problemer og dårlig omtale andre steder, hvis man ikke tager hånd om det. Tiltalte eller Marlene havde ikke rettigheder over for fonden, og de kunne ikke stille krav over for fonden, men de har undertiden spurgt om fondens forhold af de grunde, tiltalte har nævnt. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om det var usædvanligt, at tiltalte og Marlene Gunst spurgte om noget vedrørende fonden. Tiltalte har erklæret, at man nok ikke ligefrem kan sige, at det var udsædvanligt. Tiltalte ville nok ikke ligefrem bruge dette ord. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der kun var tre dage mellem brevet fra KLAP og frem til brevet til tiltalte og Marlene. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der var sket i disse tre dage. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kender til noget, der var sket i de tre dage, men de to breve var ikke fra samme person. Det er sket, at mennesker har haft forskellige opfattelser, og der havde været mange drøftelser mellem mange mennesker, der interesserede sig for, at Tvindkraft kom til at køre bedre. Poul har formentlig hele tiden ment, at man burde ansøge fonden om disse penge, men der rodes meget rundt mellem dette i brevene, hvilket har den naturlige forklaring, at folk har forskellige opfattelser. Tiltalte er selv i en skrivelse, der er blevet lavet på et tidspunkt, efter at bevillingen var givet fra fonden, kommet til at skrive, at pengene var givet af private midler, og man kan ikke af nogen af disse skrivelser udlede noget herom, idet der først var truffet en beslutning vedrørende dette på det tidspunkt, da fonden faktisk gav bevillingen. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen af 27. 3613 24. Udvikling i 2000 24.2 3613 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter maj 2000 og har foreholdt tiltalte, at tiltalte heri lavede en opgørelse, der viste, at fonden skulle betale 350.000 kr. vedrørende frekvensomformeren. Tiltalte har forklaret, at der i denne skrivelse fandtes en lille redegørelse fra tiltalte og Dorthe til Ruth og Marlene, og man ser heri, at man på dette tidspunkt havde ca 2,7 mill. kr. på fondens konto. Herfra har man i opgørelsen trukket både et beløb fra vedrørende 170.000 USD til Federationen og et beløb på 350.000 kr. vedrørende Tvindkraft, og når Tvindkraft her optrådte i denne opgørelse med dette beløb, var årsagen hertil ikke, at der var givet en bevilling hertil. Derimod var det en privat reservation, som tiltalte havde taget, idet tiltalte havde den holdning, at det på den ene side var en god beslutning, man havde taget, når man havde besluttet at gøre det selv og at tage midlerne hertil fra de private midler, men at tiltalte på den anden side selv så det som et godt projekt for fonden, og at tiltalte derfor selv syntes, at tiltalte burde reservere beløbet for det tilfælde, at de personer, der havde taget beslutningen, alligevel skulle komme på andre tanker. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen det svar, der fremgår af skrivelsen af 27. maj 2000, og foreholdt tiltalte, at Poul Jørgensen her tilsyneladende havde trukket dette beløb fra i sin opgørelse af, hvad der var til rådighed i fonden. Tiltalte har erklæret, at tiltalte godt kan se dette, men tiltalte har også hørt, at Poul Jørgensen i retten har forklaret, at han for en sikkerheds skyld satte dette beløb på, fordi han selv personligt syntes, at fonden på et tidspunkt skulle betale beløbet. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det også kan vise, at tiltaltes forklaring om, at den bevilling, tiltalte havde givet, ikke havde med fonden at gøre, ikke er rigtig. Tiltalte har erklæret, at tiltalte hertil kan kun sige, at det hele tiden ved det, tiltalte havde at gøre med, var forudsat, at det drejede sig om private midler. Dette kan tiltalte sige, fordi tiltalte deltog i disse drøftelser, og når tiltalte skrev, som tiltalte gjorde, var grunden hertil naturligvis, at der i de drøftelser, tiltalte deltog i, var en almindelig holdning om, at de godt selv ville betale dette. Tiltalte kan ikke over for dette inkrimineres ved drøftelser, som andre har haft, og som tiltalte ikke har haft noget at gøre med. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om dette vil sige, at tanken om, at andre herved fulgte en holdning, som tiltalte havde, er fjerntliggende. Tiltalte har erklæret, at dette vil det sige. Tanken herom er endog meget fjerntliggende. Tiltalte havde ikke noget kendskab til, at fonden skulle betale dette beløb. Der er i Lærergruppen mange drøftelser, som et mylder af mennesker har med hinanden, og de taler herunder også om ting, der senere skal tages op i særlige organer. Disse fælles drøftelser er kammeratlige drøftelser, hvorunder andre end dem, der direkte er involveret i disse organer, ikke kan bestemme, hvad der skal foregå i disse. De kan godt give en mening tilkende herom, og tiltalte har en dyb respekt for den måde, hvorpå Lærergruppen er struktureret på ved på den ene side sådanne "myldermøder", og på den anden side nogle organer, der selv skal træffe sine afgørelser. Tiltalte er ikke "håndsky" over for spørgsmålet om selv at træffe nogle afgørelser om noget, tiltalte kan gøre, og at påvirke 3614 24. Udvikling i 2000 24.2 3614 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter andres holdninger, når der er kommet gode ting fra tiltaltes kontor, og tiltaltes holdning har da sikkert haft betydning under sådanne "myldermøder". Omvendt giver Poul heller ikke indtryk af at være "håndsky", når Poul går ind i sine bestyrelser og her træffer afgørelser, og alle, der ved noget om forholdene i Lærergruppen, ved, at KLAP aldrig har grebet besluttende ind over for bestyrelser og fonde, når disse skulle agere og sige ja eller nej til noget. For så vidt angik spørgsmålet om frekvensomformeren havde der kun, efter at man var nået frem til generel enighed om, hvad der skulle ske, været en efterfølgende uenighed om, hvor midlerne skulle komme fra, hvilket ikke havde været omtalt som et stort spørgsmål, men det er ligeledes en kendt sag af alle, der kender til disse forhold, at når noget kommer som en bevilling fra Lærergruppens Kasse, har det nødvendigvis kun med de fælles private midler at gøre. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen af 27. maj 2000 og spurgt tiltalte, om dette er udtryk for, at der sideordnet kørte to forskellige løb vedrørende dette spørgsmål. Tiltalte har erklæret, at tiltalte egentlig ikke engang ved, om det er rigtigt at sige, at der kørte to forskellige løb, for de havde ikke drøftet dette spørgsmål meget med KLAP, og tiltalte ved ikke, hvor indgående andre har drøftet, hvor pengene skulle komme fra, men noget sådant kunne udmærket drøftes forskellige steder samtidig, og det har været naturligt, at Poul i højere grad har tænkt på fonden som den, der kunne støtte dette, idet han stod nærmere denne. For KLAP var det mere afgørende, at det blev gennemført, og det havde været trættende med hele denne korrespondance, uden at der skete noget. KLAP havde først fremmest ønsket, at det skulle besluttes, om det skulle laves, eller om det skulle droppes, og hvor pengene skulle komme fra, tænkte de ikke meget på. Tiltalte tror ikke engang, at man senere meddelte KLAP noget herom, da man langt senere bevilgede beløbet fra fonden, og dette viser noget om de tanker, der har været fremme om, at man godt i visse henseender kunne tænke sig, at der fandtes en noget strammere styring. Amdi havde jo også i sin opsummering af, hvad man efterhånden var nået frem til, skrevet, at det blev således, hvis vort kontor "ikke skulle høre ondt herom". Tiltalte ved ikke engang, hvad der måtte være blevet svaret på dette, men hun ved, at da hun langt senere var ved møllen i forbindelse med, at møllen holdt jubilæum, stod Allan og sagde stolt, at nu var frekvensomformeren kommet, og nu skulle den op. Dette viser lidt om, hvor vanskelige betingelserne undertiden kan være, når man skal fungere som et tværgående serviceorgan. I en skrivelse af 27. maj 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære PJ og Dorthe. 1) Tak for opgørelse om Fondens penge. 1 mil dkr. har vi tilbage. 2) Mangler der nogle penge fra Belize forsat? I så fald hvor mange og kommer de så oven i den 1 mil dkr., og hvornår? 3615 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter 3) Skal vi bevilge flere penge til Tvindkraft, f.eks. skal vi betale noget af det Kim Hansen laver el. andet? I så fald hvor meget, til hvad og skal dette aftales med KLAP el. er det aftalt? 4) Hvorfor har Fonden ikke udbetalt pengene til Federationen? Mangler der noget? Hvornår udbetaler I dem til Federationen?" Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte ser denne skrivelse fra Ruth og Marlene som for det første en oplysning om, at de havde modtaget en opgørelse over fondens penge, og for det andet som en forespørgsel vedrørende nogle penge fra Belize. Endvidere indeholder brevet for det tredje en oplysning om, at Tvindkraft måske står i nogle likviditetsvanskeligheder, hvortil kommer et fjerde punkt vedrørende betaling fra fonden til Federationen. Punkt 1, 2 og 4 vedrører, så vidt tiltalte kan se det, fonden, medens punkt 3 ikke gør det. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og spurgt tiltalte, hvorfor Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst skulle have den redegørelse, som de her anmodede om. Tiltalte har forklaret, at tiltalte dengang modtog denne skrivelse, og grunden til, at de spurgte om disse ting, var båret af samme venlige omsorg, som tiltalte har omtalt vedrørende en anden skrivelse fra deres side. Tiltalte forstår brevet således, at spørgsmålet under punkt 3 ikke drejer sig om fonden, idet udtrykket "vi" kun kan referere til enten den private økonomi eller til Estate, og både Ruth og Marlene var i bestyrelsen for Estate, hvorfor det var naturligt, at de interesserede sig for dette. Derimod kunne de ikke bestemme, hvad der eventuelt skulle bevilges fra fonden. I en skrivelse af 28. maj 2000, der er underskrevet "K+K Poul og Dorthe", hedder det: "Kære Ruth og Marlene Svar på 3 spørgsmål om fondens penge 1. Fonden mangler 25.000 USD fra Belize. Forventet i juni. Kommer oveni millionen. 2. Vi kan ikke svare på endnu, om vi skal bevilge flere penge til Tvindkraft. Svar følger senere. 3. Den første ansøgning fra Federationen duede ikke. Vi har fået en anden og meget bedre, har holdt bestyrelsesmøde i morges, skriver til banken i dag og pengene flyttes ind på Federationens konto i morgen." Foreholdt denne skrivelse har tiltalte Mogens Amdi Petersen erklæret, at det synes at se 3615 3616 24. Udvikling i 2000 24.2 3616 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter ud til, at Poul og Dorthe syntes, at pengene til Tvindkraft kunne komme fra fonden, men sådan opfatter tiltalte det ikke. Forevist skrivelsen har tiltalte Poul Jørgensen erklæret, at denne skrivelse er tiltaltes svar på skrivelsen fra Ruth og Marlene, og heller ikke her vedrører det, der er anført i skrivelsen angående Tvindkraft, fonden. Der var på daværende tidspunkt fortsat kun tale om, at beløbet på 350.000 kr. skulle komme fra de private midler. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte i overskriften har henvist til, at det drejede sig om "svar på 3 spørgsmål om fondens penge". Tiltalte har erklæret, at dette ikke ændrer ved det forhold, at det andet, der er svaret på i skrivelsen, ganske vist vedrørte fondens penge, men at spørgsmålet vedrørende Tvindkraft ikke gjorde dette. Fonden bevilgede først på et langt senere tidspunkt penge til Tvindkraft I et dokument, der er affattet på engelsk, hedder det i overskriften: "A partnership between Humana People to People, The Federation for Associations connected to the International Humana People to People Movement & Fonden for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet - 5 Hope Centers in Angola, Zambia, Malawi, Namibia and Mozambique - Projects to fight to the spread of HIV/ AIDS and to support those affected by the epidemic." Det fremgår af dokumentet, at Humana People to People inviterer fonden til at blive partner i kampen mod HIV/AIDS, og at det beløb, som man inviterer fonden til at betale, er 170.000 USD. Det fremgår af dokumentet, at det er underskrevet af Maria Darsbo som formand for Humana People to People. I en oversættelse af ansøgningen hedder det blandt andet: "Dette er en opfordring HUMANA PEOPLE TO PEOPLE opfordrer hermed Fonden for humanitære formål til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet (i det følgende kaldet Fonden) til at fortsætte som udviklingspartner. HUMANA PEOPLE TO PEOPLE opfordrer Fonden til at blive partner i bekæmpelsen af hiv/aids ved at bidrage til dækning af udgifterne til 5 HOPE-centre i følgende lande: Angola, Malawi, Mozambique, Namibia og Zambia for perioden juni - december 2000. Det samlede beløb, vi opfordrer Fonden til at betale, er: 170.000 USD Vi henviser til vores ansøgning om US$ 1.000.000, vi indsendte i slutningen af 1999. Vi ansøger hermed om yderligere US$ 170.000 til de samme 5 HOPEcentre. Det samlede budget for de 5 HOPE-projekter for 2000 er US$ 1.594.345. Fonden har allerede bevilget US$ 400.000 heraf. Selv om vi fremskaffer midler fra flere andre partnere, er der stadig brug for yderligere midler til projekterne for at opfylde 3617 24. Udvikling i 2000 24.2 3617 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter deres behov. Vi anmoder derfor om yderligere midlere på US$ 170.000 til betaling af væsentlige løbende udgifter. På HUMANA PEOPLE TO PEOPLEs vegne sender vi de bedste hilsner for al humanitet. ........." Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at man på dette tidspunkt var fremme i maj måned 2000. Efterhånden som sygdommen bredte sig i det sydlige Afrika, hvor Federationen var til stede med projekter, havde man også et ønske om at standse denne sygdoms udbredelse og at beskytte folk mod virkningerne af denne epidemi, og herved udvikledes de overordnede mål, som man ville opnå med Hope projekterne. Man ser i oversættelsen af ansøgningen angivelsen af disse overordnede mål, som fonden første gang blev præsenteret for i 1996. Disse mål gik ud på, at man ville gøre en indsats for at standse spredningen af hiv-virus, forhindre hiv-smittede i at udvikle aids, tage sig af mennesker, der havde udviklet aids, tage sig af pårørende, der havde mistet andre på grund af aids, ligesom man ville inddrage hele samfundet og øge dets kapacitet i kampen mod aids. Der var behov for fundraising for at gøre dette, og man søgte midler alle de steder, hvor man kunne få dem, således som det fremgår af den uddelte oversigt. Det følger efter det anførte i ansøgningen et indhold, der er identisk med det indhold, der er anført i ansøgningen fra 1999, idet der dog vedrørende beskrivelsen af de opnåede resultater findes følgende beskrivelse i stedet for beskrivelsen af opnåede resultater i 1999: "De overordnede resultater fra 2000 Antal HOPE-centre Antal HOPE-stationer Antal frivillige ledere i programmet Antal personer, der deltager i programmerne Antal frvillige, der er uddannet og ansat inden for de 5 aktivitetsområder Antal personer, der er informeret direkte og personligt Antal personer, der er informeret indirekte gennem medier, plakater osv. Antal personer, der er hiv-testet 5 5 1.400 13.500 12.000 16.300 620.000 620" Endvidere hedder det i denne ansøgning: "Nedenfor fremlægges et budget. Opfordringen dækker aktiviteterne i perioden juni - december 2000. HUMANA PEOPLE TO PEOPLE arbejder på at få etableret partnerskaber til dækning af udgifterne i år 2000. Vi indser dog, at også i år 2000 vil det måske ikke lykkes for os at rejse de nødvendige midler til at gennemføre dette vigtige program. Vi foreslår derfor, at hvis der viser sig andre donorer, der er parate til at dække nø- 3618 24. Udvikling i 2000 24.2 3618 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter jagtigt disse udgifter, anvender vi disse midler til endnu flere lignende HOPE-aktiviteter. Den præcise anvendelse vil blive beskrevet i kvartalsrapporterne. År 2000 Projekt Beløb HOPE Benenguela 40.000 HOPE Malawi 17.000 HOPE Beira, Mozambique 30.000 HOPE Namibia 17.000 HOPE Zambia 66.000 2000 i alt 170.000 " Forevist ansøgningen har tiltalte Poul Jørgensen erklæret, at tiltalte som forklaret havde gjort det klart, at Federationen ikke kunne ansøge om noget på Gaias vegne. Federationen havde tidligere fået bevillinger til Hope projekter, og disse bevillinger havde ikke haft noget at gøre med containere, og denne ansøgning vedrørte heller ikke noget med containere til Gaia. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har foreviste tiltalt det budget for 1999, der fremgår af den tidligere ansøgning fra Federationen vedrørende Hope projekter, og har spurgt tiltalte, om disse beløb var nogenlunde kontinuerlige år for år. Tiltalte har erklæret, at dette var de nok "med en pil opad", idet opgaverne jo ikke blev mindre med tiden. Når man nu søgte om 170.000 USD, rimede dette godt med de driftsudgifter, der havde været til dette projekt. Anklagemyndigheden har erklæret, at anklagemyndigheden for så vidt angår det beløb på 170.000 USD, der er omhandlet af anklageskriftets forhold 11, kan erklære sig enig i, at man på baggrund af de revisionserklæringer, forsvaret har henvist til, kan lægge til grund, at beløbet på 170.000 USD er udbetalt og anvendt i Hope projektet. På den anden side finder anklagemyndigheden ikke, at dette giver anledning til, at anklagemyndigheden ændrer i tiltalen vedrørende dette punkt. Det fremgår af et dokument, der er dokumenteret, at det var meningen, at 60.000 USD skulle anvendes til containere til Gaia, og uanset, at man via revisionserklæringerne kan lægge til grund, at beløbet på 170.000 USD blev anvendt til Hope projektet, har bevillingen af beløbet givet mulighed for, at man anvendte et beløb på 60.000 USD til containere. Uanset om dette beløb herefter må være kommet fra Federationen eller andre, finder anklagemyndigheden, at man vidste, at bevillingen skulle muliggøre denne betaling. Økonomien mellem de forskellige organer i Lærergruppen er sammenvævet, og der er kommet penge til Hope projektet fra andre kilder, således at revisorerklæringerne ikke viser, at der ikke er sket denne betaling for containere til Gaia. Anklagemyndigheden vil derfor opretholde tiltalen i den formulering, der findes i anklageskriftet. Det er rigtigt, at tiltalte Poul Jørgensen har afgivet en forklaring, hvorefter der slet ikke var forbundet nogen betaling til containere med bevillingen, 3619 24. Udvikling i 2000 24.2 3619 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter idet der ifølge denne forklaring var en samtale herom, men retten må forholde sig til de forklaringer, der afgives herom, og sammenholde dem med dokumentet og tage stilling til, om der herved er begået en lovovertrædelse, der er dækket af beskrivelsen i tiltalen. Det afgørende for anklagemyndigheden er, at man i Federationen på grund af bevillingen af 170.000 USD har fået mulighed for at anvende 60.000 USD til containere, og hvorledes dette forholder sig til beskrivelsen i anklageskriftet og kan begrunde en domfældelse, er i sidste ende et procedurespørgsmål. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har erklæret, at det er meget vanskeligt at forstå anklagemyndighedens holdning til dette spørgsmål. Der er rejst tiltale på det grundlag, at 60.000 USD af de uddelte 170.000 USD er anvendt til indkøb af containere, og samtidig erklærer anklagemyndigheden sig enig i, at ingen af de 170.000 USD blev anvendt til andet end Hope projektet, idet dette fremgår af revisorerklæringerne. Anklagemyndigheden må derfor enten frafalde denne tiltale eller berigtige anklageskriftet på en måde, der viser, hvad der er, anklagemyndigheden finder kan bebrejdes de tiltalte. Hvis anklagemyndigheden et utilfreds over, at andre eventuelt har givet Gaia nogle penge til containere, hvad der i øvrigt slet ikke er bevis for, må anklagemyndigheden oplyse, hvad det er, der herved skulle være begået af ulovligheder, således at forsvaret har mulighed for at lade dette indgå i bevisførelsen. Dette vil da indebære, at man må gå ind på en række forhold vedrørende Federationen og eventuelt vedrørende andre, som anklagemyndigheden måtte mene har betalt disse penge, og det er derfor ikke blot et procedurespørgsmål, der her er tale om, idet det er afgørende for forsvaret at vide, hvor anklagemyndigheden egentlig vil hen, og om det, anklagemyndigheden her gør gældende, er noget, der åbner op for yderligere bevisførelse. Dette er meget vanskeligt, når man ikke mere præcist ved, hvad det egentlig er, anklagemyndigheden mener. Tiltalte Poul Jørgensen har herefter fra den rapport af 31. oktober 1996, der er omtalt på side 3087 f.f., oplæst følgende: "II. Vurdering af om de enkelte enheder tilknyttet Tvind hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. På bilag I er anført hvilken skattepligtsbestemmelse de undersøgte skoler, foreningér, fonde m.v. hidtil har været omfattet af. Det følger heraf, at de enkelte enheder hidtil har være anset for selvstændige juridiske enheder. I Rigsrevisionens rapport er givet en nærmere beskrivelse af det tætte samarbejde, der på en lang række områder har været mellem skolerne indbyrdes og mellem disse skoler på den ene side og andre institutioner på den anden side, herunder navnlig det tætte samarbejde mellem skolerne og Den Selvejende Institution Fælleseje, Den Selvejende Institution Estate og UFF. På baggrund af dette tætte samarbejde har regionen på helt overordnet plan overvejet, hvorvidt der i realiteten er tale om én stor juridisk enhed i skattemæssig henseende og ikke om et samarbejde mellem selvstændige skattesubjekter. 3620 24. Udvikling i 2000 24.2 3620 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Efter regionens opfattelse er der imidlertid ikke grundlag for skattemæssigt at behandle samtlige enheder under "Tvind-Imperiet" som én juridisk enhed og dermed som ét skattesubjekt. Regionen har herved lagt vægt på, at der ikke kan ses bort fra det faktum, at de enkelte skoler, fonde, foreninger og selskaber er stiftet på en sådan måde, at de overholder forskrifterne for at blive anset for selvstændige juridiske enheder, og dermed også selvstændige skattesubjekter. At de enkelte skoler m.v. opfylder betingelserne for hver især at udgøre selvstændige juridiske enheder bestyrkes i høj grad af, at samtlige 31 skoler, der hidtil har modtaget statstilskud (13 efterskoler, 6 husholdnings- og håndarbejdsskoler, 6 højskoler og 6 friskoler), er blevet godkendt af undervisningsministeriet som selvejende institutioner. Endvidere er de formuende fonde som feks. Den selvejende Institution Fælleseje og Den Selvejende Institution Estate registreret som erhvervsdrivende fonde i erhvervsfondsregisteret og er dermed også undergivet offentligt tilsyn. Tilsvarende gælder for selskaberne. Endelig må småskolerne, der modtager kommunale tilskud, tillige antages at have været undergivet kommunalt tilsyn. Som følge heraf er kontrollen blevet tilrettelagt og gennemført med udgangspunkt i, at de enkelte skoler, fonde, foreninger og selskaber hver især udgør selvstændige juridiske enheder og dermed også selvstændige skattesubjekter." Tiltalte Poul Jørgensen har erklæret, at man i denne rapport af 31. oktober 1996 om kontrolaktion vedrørende Tvind, der blev gennemført af skattemyndighederne, ser, at skattemyndighederne anførte, at de enkelte enheder hidtil havde været anset for selvstændige juridiske enheder. Når tiltalte ønsker at fremhæve dette afsnit i rapporten, skyldes, det, at anklagemyndigheden gør gældende, at økonomien er så sammenblandet i det, der kan kaldes "den gule spand", at adskillelsen i disse juridiske enheder ikke er afgørende. Det fremgår af et referat, at der blev afholdt bestyrelsesmødet i Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet søndag den 28. maj 2000 med deltagelse af Steen Conradsen, Bolette Gunst, Finn Jørgensen og Poul Jørgensen. Det fremgår af referatet, at mødet blev gennemført som et telefonmøde. I referatet hedder det: "Dagsorden: 1) Ansøgning fra Federationen for landsforeninger knyttet til den internationale HUMANA PEOPLE TO PEOPLE bevægelse om en supplerende bevilling på US$ 170,000.00 til drift af 5 HOPE centre i Angola, Zambia, Malawi, Namibia og Mocambique i 2000. 2) Eventuelt. Referat: 3621 24. Udvikling i 2000 24.2 1) 3621 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Ansøgning fra Federationen for landsforeninger knyttet til den internationale HUMANA PEOPLE TO PEOPLE bevægelse om en supplerende bevilling på US$170,000.00 til drift af 5 HOPE centre i Angola, Zambia, Malawi Namibia og Mocambique i 2000. Poul Jørgensen forelagde ansøgningen, som forinden var udsendt til bestyrelsens medlemmer. Ansøgningen opsummerer HIV/AIDS-problemet i de nævnte lande og redegør for resultaterne i de 5 HOPE-projekter i perioden januar - maj 2000, hvor udviklingen har været tilfredsstillende. I ansøgningen opstilles målene for resultaterne i 2000. Et budget i ansøgningen redegør for fordelingen af de indkommende midler (hvis ansøgningen imødekommes) og for anvendelsen af midlerne. På side 11 redegøres for, hvorledes man vil måle fremskridt Federationen vil sende halvårs rapporter om udviklingen til Fonden. Bestyrelsen godkendte ansøgningen og bevilgede det ansøgte beløb og bemyndigede formanden til at foretage det nødvendige." Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har spurgt tiltalte Poul Jørgensen, om tiltalte er i tvivl om, hvorvidt det bevillinger, der blev givet til Hope projekterne, er gået til disse projekter. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke et øjeblik er i tvivl om, at disse penge er gået til disse projekter. Forsvareren har spurgt tiltalte, om tiltalte er i tvivl om, hvorvidt der er købt containere for nogen af disse penge. Tiltalte har erklæret, at det ved tiltalte, at der ikke er. Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har anmodet anklagemyndigheden om at overveje, hvad anklagemyndigheden nærmere forstår ved begrebet "Gaia", når anklagemyndigheden gør gældende, at midler fra fonden er gået til noget, som man kalder således. Såfremt man slår op på internettet med dette søgeord, fremkommer der et utal af forskellige henvisninger, der dækkes af dette ord, og det kunne derfor være relevant, at anklagemyndigheden konkretiserer, hvad man forstår ved ordet. Anklagemyndigheden har over for dette henvist til, at der i en forelæggelse fra forsvarets side er givet følgende beskrivelse af "GAIA - The GAIA Movement Trust Living Earth Green World Action": 3622 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter "- er en svejtsisk forening, der har til formål at beskytte naturmiljøet. Foreningen er etableret i Svejts, fordi Svejts er kendt som hjemsted for mange internationale humanitære organisationer. Dens indtægter er på nuværende tidspunkt donationer, som hovedsagelig stammer fra overskud ved tøjindsamling og tøjsalg i USA og England. Gaia er en enhed af nyere dato. Yderligere oplysninger :www.gaia-movement.org" Endvidere har anklagemyndigheden henvist til en skrivelse med følgende indhold: "Lgs Kasses kapitaldannere Under denne overskrift vil Lgs Kasse opstille en raekke sammenhaengende organer, hver isaer befolket med eksperter i kapital og udoevende i dens dannelse. Med en grundlaeggende opdeling i dem, der tjener pengene, dem, der tigger pengene, dem, der laaner pengene og dem, der investerer pengene vil Lgs Kasse etablere en serie af raadgivende og udoevende organer til fordel for hele det store aktivitetsniveau, der hedder Lgs Arbejde. Se det saaledes, at Lgs Kasse og Lgs Oekonomi har deres niveau. Det er dette niveau, der oensker sig disse organer, saa det oeverste niveau kan bestemme, at de kapitaldannende kammerater - i foerste raekke de store, i de naeste raekker dem alle - goer det, der skal til for kapitals dannelse. -------------------------------------------------------------------------------------------Dem der TJENER PENGENE, faar deres eget system. 1. Foerst medlemmer af "Foreningen 2003". Her finder vi de stoerste kommercielt agerende erhvervsdrivende. I selskaber, der har stor vaerdi, ofte ogsaa stor frivaerdi, opererer disse kammerater helt som ledere af andre mellemstore virksomheder i denne verden. Det er derfor ogsaa som saadanne, vi skal baade se dem og beskytte dem og lede dem og sorege for, at deres kontante resultater bliver optimerede for hvert kvartal aarene igennem. Eksempler er Soeren Farmer med sit Belize og Jonas Israel med sit McCurry. Medlemmer optjener i 2003 ikke mindre end 5 millioner usd i netto kontanter til brug for almenvellet. 2. Dernaest medlemmer af "Foreningen 2003 for de haabefulde". Her finder vi de ogsaa store forretningsdrivende, der er staerkt paa vej mod en status som fuldgyldige medlemmer af "Foreningen". 3622 3623 24. Udvikling i 2000 24.2 3623 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Eksempler er Simon Lichtenberg og Farmerne i Equador. Lgs Toejsalg. Majorkaplanen. Medlemmerne optjener i 2003 ikke mindre end 2 millioner usd til almenvellet. For M-planen gaelder der saerlige regler, idet midlerne ikke udbetales, men fortsaetter deres sejrsgang inde i planen. 3. Dernaest i tredie bane selvstaendig erhvervsdrivende under vejs, i svoeb. Vi kunne sige "Foreningen af aspirerende haabefulde 2003". Eksempler her er Kim Hansen og Annette Castella. Jatoba. For medlemmerne gaelder det, at de optjener ikke mindre end 1 million usd til almenvellet i 2003. 4. Her finder vi de bevaegelser, hvor en raekke kammerater har bundet sig til hinanden og til en bestemt funktion og til et bestemt omfang af kapitaldannelse. Eksempler er PP-bevaegelsen, Mikael Groenborgs toejsalg i Afrika. HHbevaegelsen. U'SAgain. GAIA-bevaegelsen. Planet Aid USA. 5. Her finder vi den samlede flok af loenmodtagere i LG, en skare af voksende betydning for kapitaldannelsen. 6. Her finder vi Lgs Oekonomi, der tjener penge gennem isaer salg af ejendomme. For dem alle gaeder det, at de kan flyttes fra hoejere til lavere gruppering. Grupperingen "For dem, der tjener penge" er oprettet med henblik paa hos Lgs Kasse og hos Lgs Oekonomi at kunne fastholde overblikket. Desuden gaelder det - omend i forskellig grad - for dem alle, at begge disse LG institutioner deltager i deres drift. Det kan vaere til daglig via systemer, det kan vaere periodisk paa anden vis - f. eks. via personforbindelser. Det kan ogsaa - som det vil vaere tilfaeldet for medlemmer af "Foreningen" - vaere som meddriftsherre i en slags faellesdriftssystem af saerlig type. LG boer oprette flere kontorer, der alene arbejder med inspiration og kontrol af de paa disse lister optagne virksomheder, ligesom Lgs Kasse boer deltage som leder af det for "Foreningen" passende faellesdriftssystem og som deltager i driften af virksomhederne, der er medlemmer af "Foreningen". Medlemmer af "Foreningen" deltager sammen med Lgs Kasse i driften af en raekke - men faa - af de andre virksomheder optagne paa lister i denne afdeling. ------------------------------------------------------------------------------------------------Dem, der TIGGER PENGENE, faar deres eget system. Foerst kommer M3. Dette foretagende er saa enestaaende, at det kun bestaar af ganske faa og endnu faerre aktive. Men det tigger paa hoejt plan. Det er et yderst succesfuldt foretagende, der for tiden exellerer i TCE-tiggeri. Desuden er det involveret i HQPIND og i tiggeri af varer. Dets om muligt stoerste successer har det opnaaet i Angola. 3624 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Det er det mest indbringende foretagende i LG til dato. Det skal i 2003 indsamle ikke mindre end 20 millioner usd. M3 skal desuden fra nu af vaere en del af ledelsen af PIND i det hele taget. Det betyder, at alle PIND niveauer skal ledes fra HQ med Lgs Oekonomi som direkte raadgiver og FLHQ som central figur, men det betyder ogsaa, at M3 er medansvarlig for udviklingen af f. eks. Lokal PIND og for indsamlinge af midler fra HQ selv HQPIND. HQPIND indsamler i 2003 ikke mindre end 20 millioner usd. LokaIPIND indsamler i 2003 ikke mindre end 20 millioner usd. Skoleinstitutioner indsamler til UFF formaal i 2003 ikke mindre end 500.000 usd. Vi ser saaledes M3+HQPIND+LokaIPIND+Skoleindsamlinger som ET HELE, hvor de tilknyttede dele hver for sig praesterer, hvad de skal, men hvor dette hele optraeder som garant for det hele og deri hinanden. Formaalet med denne gruppering er at give Lgs institutioner lejlighed til at overskue, men ogsaa i hoej grad at inspirere til og paa sine niveauer deltage i en gennemgribende planlaegning af PIND indsatsen. Denne planlaegning er alfa og omega i tiggeriet. M3 skal vaere to til tre aar forud for sine dollardage i planlaegningsmaessig forstand. HQPIND et til to aar og LokaIPIND mindst et aar, helst ogsaa to aar forud for dollardagene. LG boer oprette sit eget kontor, der udelukkende arbejder med inspiration til og planlaegning og implementering af opgaver, der foerer frem til disse maal. -------------------------------------------------------------------------------------------------Dem, der LAANER pengene faar deres eget system. Foerst er der Lgs Oekonomi. Denne institution laaner penge paa en raekke forskellige maader, hvoraf omprioriteringer og laan via pantsaetninger kan naevnes som vigtige omraader. Optagelse af laan spiller en stadig stoerre rolle i financieringsmaessig henseende. Virksomhedernes antal og den enkelte virksomheds vaekstrate fordrer store kapitaler til financiering af denne vaekst. Disse laan optages med Lgs Oekonomi som enten direkte aktiv udoever eller under denne institutions ledelse. Oftere og oftere ser vi lokale virksomhedsdrivende selv agere aktivt i forhold til banker etc. - ikke mindst gjort aktive som resultat af indsatser fra Lgs Oekonomi. Det betyder, at laanoptagning ogsaa er en sag for virksomhedsledere som 3624 3625 24. Udvikling i 2000 24.2 3625 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Simon Lichtenberg Jonas Israel Soeren Soerensen Mikael Norling direkte for Lgs Oekonomi Poul Joergensen Anne Hansen for Lgs Oekonomi En saerlig form for laanoptagning hidroerer fra indkoeb af fast ejendom, hvor laanene kan bestaa af saelgerpant. Saadanne saelgerpanter udgoer en betragtelig del af Lgs laan. Bjarne Hjort og Ole Toft anvender denne metode. Metoden anvendes ogsaa ved koeb af opholdsstedsbygninger. Direkte laan i bygninger ses i form af kreditforeningsbelaaninger eller banklaan med sikkerhed i bygningerne. Laanoptagningen i 2003 maa forventes at udgoere omkring 20 millioner usd. Det er Lgs Oekonomi, der indretter sig herpaa. -------------------------------------------------------------------------------------------------Selvom den rummer store dele af vores oekonomiske aktivitet, skal der saamaend nok vaere en del, der ikke er beroert i denne opsummering. Men for det hele gaelder det dog, at opmaerksomheden fra Lgs Kasses side overfor disse forhold maa skaerpes, blive meget mere systematisk organiseret og vaere helt i - naesten daglig - overensstemmende kontakt med Lgs Oekonomi. Det er for denne sags skyld - og for aaret 2003s skyld - at dette papir er skrevet." Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte ikke har skrevet dette papir. Papiret kunne være et referat fra et møde, og skal tiltalte gætte på, hvem der kan have skrevet det, vil tiltalte gætte på, at Bodil, Elsebeth eller Jytte Martinussen kunne have skrevet det. Tiltalte har derimod været med i de overvejelser, der her er gengivet, og da tiltalte nu så skrivelsen, som han ikke huskede, kom tiltalte til at tænke på, at det vist er fra det møde, de har holdt. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om skrivelsen på en korrekt måde beskriver, hvorledes Lærergruppens Kasse og Læregruppens Økonomi fungerer. Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker den opdeling af de forskellige grupper, der er omtalt, men tiltalte husker, at væksten og udviklingen krævede mere kapital, end der var til rådighed, og man ville undersøge, hvorledes man kunne rejse kapital. De to kontorer ønskede, at der blev oprettet en sammenhængende organisationsform, der kunne skabe forståelse for kapitaldannelsen, og der er her tale om et organisationskulturelt indslag, hvorunder man ønskede hjælp fra eksperter til at skabe forståelse hos de personer, der arbejdede for kapitaldannelsen, for, at de faktisk gjorde dette, og at de herved også for- 3626 24. Udvikling i 2000 24.2 3626 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter stod, hvad de faktisk gjorde. Man kan se af formuleringerne i papiret, at det må være skrevet enten fem år eller tre år før 2003. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der nederst på skrivelsen ses en håndskrevet påtegning, hvor der står: "7/9-2000". Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke ved, hvem der har skrevet denne dato på papiret, men hvis det er den dato, papiret er skrevet, har der været tale om en treårs forventning frem til 2003. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der står i skrivelsen, at M3 er "et yderst succesfuldt foretagende, der for tiden exellerer i TCE-tiggeri". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte er enig i dette. Tiltalte har erklæret, at hvis man ser på det, der er anført i papiret, skal man gøre sig klart, at når der tales om, at man i 2003 skulle indsamle ikke mindre end 20 mill. USD, er der tale om en forhåbning. Herved får man den største misforståelse væk. Tiltalte tror, at M3 står for de personer, der etablerede kontakt med "The American Soy Bean Association", og man opnåede herfra et tilskud til projektet TCE på 8 mill. USD over tre år som soja og drift af sojarestauranter. Tiltalte har ikke ved andre lejligheder hørt om noget, der var så stort i Lærergruppen. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om TCE giver overskud til Lærergruppens Kasse. Tiltalte har erklæret, at TCE hverken giver overskud til Læregruppens Kasse eller til andre. De mennesker, der arbejdede for dette projekt, var mennesker, der arbejdede for Federationen, og de havde længe arbejdet for at formulere projektets endelige affattelser. Projektlederne havde konstateret, at problemerne vedrørende aids var så stort, at der burde gøres noget, og de havde først holdt et møde, hvorefter de havde opfordret KLAP til at deltage i arbejdet med at formulere, hvorledes dette bedst kunne gøres. Tiltalte fik en henvendelse om dette, og "vort kontor" affattede 3 dokumenter, der beskrev, hvorledes det kunne gøres, og hvorledes det kunne blive til noget. Der blev herefter holdt et andet møde, hvor KLAP forelagde dette. Dette blev vedtaget, og KLAP blev herefter af Federationen opfordret til at deltage. Der er nul forbindelse mellem Lærergruppens Kasse og TCE, og tiltalte forstår da godt, at anklagemyndigheden ud fra den holdning, anklagemyndigheden har, må stille spørgsmålet, men man må på den anden side have forståelse for, at tanken for tiltalte simpelt hen er absurd. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte har et personligt indblik i de forskellige gruppers økonomi. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det foreviste dokument tyder på det. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke har et sådant indblik. Tiltalte tror i øvrigt ikke, at tiltalte har set dette dokument tidligere, men tiltalte husker som forklaret disse drøftelser. 3627 24. Udvikling i 2000 24.2 Bevilling vedrørende oversvømmelse i Mozambique, drøftelser i marts - maj om Tvindkraft, bevilling til Hope projekter Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at dokumentet er fundet på en computer på adressen Plagborgvej 13 i Grindsted i lokaler, der efter det oplyste var udlejet til Svend Katholm. Tiltalte har erklæret, at tiltalte bor på denne adresse, men tiltalte ved ikke, hvem der har lejet de forskellige lokaler. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det i skrivelsen var anført, at "under denne overskrift vil Lgs Kasse opstille en raekke sammenhaengende organer, hver isaer befolket med eksperter i kapital og udoevende i dens dannelse". Tiltalte har erklæret, at dette papir gennemgår det forhold, at Lærergruppens Kasse ønskede at opstille en sådan række sammenhængende organer af eksperter. Det var tanken, at sådanne eksperter naturligvis måtte have et indblik i forholdene for at kunne hjælpe, men man havde ikke med skrivelsen opstillet sådanne organer. Lærergruppens Kasse har ikke et sådant indblik, og der tales ikke om, at Lærergruppens Kasse skulle have et sådant indblik. Forevist referatet af 28. maj 2000 har tiltalte Bodil Ross Sørensen forklaret, at det her var bevillingen på 170.000 USD til de 5 Hope centre, der blev vedtaget. Tiltalte har gennemgået oplysninger fra et uddelt hæfte vedrørende disse projekter og har forklaret, at man her ser en oversigt over, hvorledes beløbet på 170.000 USD blev fordelt. Det var centret i Ndola, der fik den største del af bevillingen, men pengene blev i øvrigt fordelt på de 5 centre. Tiltalte har på en følgende side selv lavet en sammenfatning, men det er fejlagtigt, når tiltalte her har anført, at flere Hope centre allerede var etableret før de 5. Det var nemlig de 5 centre, der blev etableret først, og det var fonden, der var med til at etablere disse første centre. 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer: I en skrivelse af 17. maj 2000 fra skatteminister Ole Stavad til Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat hedder det: "Hermed fremsendes svar på spørgsmålene nr. S 2576 - S 2579 rejst den 5/5 2000 af Kirsten Jacobsen (FRI)." I svarene hedder det: "Spørgsmål S 2576: "Vil ministeren redegøre for, hvor store pengesummer der fra og med regnskabsåret 1996 og til dags dato er indbetalt som gavebidrag til Tvinds fonde, og om der er opnået skattefradrag for disse beløb?" Svar: Fra 1996 til 1998 foreligger der følgende oplysninger om gavebidrag ifølge 3627 3628 24. Udvikling i 2000 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer regnskabet for Tvinds Humanitære fond: 1996 1997 1998 5.472.941 4.798.313 652.004 Der udgives årligt et TSS-cirkulære - senest 1999-30 - med fortegnelse over foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv., der er godkendt i henhold til Ligningslovens (LL) § 8 A (fradrag for gaver) og/eller § 12, stk. 3, (fradrag for løbende ydelser). De nærmere retningslinier for godkendelse fremgår af cirkulæret. Fonden til støtte for Humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet er siden 1997 alene berettiget til at modtage løbende ydelser med fradragsret for giveren i henhold til LL § 12, stk. 3, idet fonden ikke længere opfylder det generelt foreskrevne krav om antal gavegivere på gennemsnitlig 250 om året over 3 år, for fortsat at kunne godkendes efter § 8A. Regnskabet skal indsendes 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Regnskabet for 1999 er således ikke modtaget endnu og skal først indsendes medio 2000. U-landshjælp fra Folk til Folk havde allerede, og af samme grund, mistet tilladelsen efter LL § 8A med virkning fra 1996, og har ikke været godkendt efter § 12, stk. 3. Foreningen til Almene Formål af 22. august 1989 er fortsat berettiget til at modtage gaver mv. med fradragsret for giveren i henhold til LL § 8A, og har ikke været godkendt efter § 12, stk. 3. Regnskaberne er ikke offentligt tilgængelige, men indsendes til skattemyndighederne til brug for kontrollen. De oplysningerne, som skattemyndighederne modtager i denne forbindelse om modtagne gaver, kan derfor ikke videregives i henhold til tavshedspligtsbestemmelsen i Skattestyrelseslovens § 37. Jeg vil orientere Folketingets Uddannelsesudvalg om størrelsen af gaver, som er modtaget af Foreningen til Almene Formål i perioden 1996 - 1998 i lighed med besvarelsen af spørgsmål 271 i udvalgets skrivelse af 24. juli 1997 (alm del - bilag 742), som af samme grund blev besvaret fortroligt, og som vedrørte gaver i perioden 1993 - 1995. Jeg bad allerede i 1998 Told- og Skattestyrelsen om at styrke kontrolindsatsen overfor de almennyttige organisationer Dette har medført, at såvel godkendelsen som kontrollen med de godkendte foreninger nu er samlet i Told- og Skatteregion Nærum, som også har fået udmeldt måltal i kontrolplanen herfor. En tilbagekaldelse af en godkendelse efter LL § 8A og/eller § 12, stk. 3, vil have virkning for fremtidige indkomstår. En eventuel tilbagekaldelse vil derfor være uden betydning for allerede godkendte fradrag. 3628 3629 24. Udvikling i 2000 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer Det er gavegivers ligningskommune, der fører kontrol med, at en gave, der er fratrukket efter bestemmelserne, er givet til en forening mv., der er godkendt. Eventuelle ansættelsesændringer foretages af gavegivers ligningskommune. Selvangivelsen indeholder ikke specifikke oplysninger, som gør det muligt at udsondre den personkreds, der har selvangivet fradrag for gaver til Tvind. Jeg er derfor ude af stand til at oplyse, om der er selvangivet fradrag herfor, og om der i givet fald er foretaget korrektioner af ligningskommunen. Spørgsmål S 2577: "Vil ministeren redegøre for, om regeringen i perioden 1997-2000 har afgivet løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger vedrørende Tvinds økonomiske forhold, og i bekræftende fald lade svaret indeholde oplysninger om, hvornår disse løfter er givet, hvad de gik ud på, samt af hvilke af Folketingets dokumenter det fremgår." Svar: Det fremgår af svaret til Folketingets Uddannelsesudvalg, jf. spørgsmål 273 af 24. juli 1997 (Folketingets Uddannelsesudvalg (alm. del. - bilag 742), hvortil der henvises i begrundelsen for spørgsmålet, at videre undersøgelser af Tvind gennemføres som et led i den almindelige kontrol. For skatteministeriets område kan jeg i fortsættelse heraf oplyse, at jeg ikke har afgivet andre løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger vedrørende Tvinds økonomiske forhold. Jeg vil i lighed med den tidligere besvarelse vende tilbage, når der er indhentet svar fra arbejdsministeren, erhvervsministeren, justitsministeren, undervisningsministeren og socialministeren for så vidt angår deres ministeriers områder. Spørgsmål S 2578: "Vil ministeren redegøre for det svar, som udvalgte ministre, jf. svaret på spørgsmål 273 stillet i Folketingets Uddannelsesudvalg 24. juli 1997 (Folketingets Uddannelsesudvalg, alm. del - bilag 742), blev bedt om at give" Svar: For skatteministeriets område har jeg ikke noget at tilføje til det svar, der blev givet på spørgsmål 273. Jeg vil bede arbejdsministeren, erhvervsministeren, justitsministeren, undervisningsministeren og socialministeren om eventuelle supplerende oplysninger for så vidt angår deres ministeriers områder." Spørgsmål S 2579: "Vil ministeren oplyse, om der, rent ligningsmæssigt, er foretaget en efterfølgende korrigerende skatteansættelse i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens 3629 3630 24. Udvikling i 2000 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer regler om fradrag, foretaget af personer m.v. med indflydelse på og kendskab til midlernes anvendelse indenfor Tvinds fonde og institutioner, og i bekræftende fald lade svaret indeholde oplysninger om, hvor mange personer der har fået foretaget indkomstkorrektion, og om hvor store beløb dette er foretaget for." Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål S 2576, idet jeg kan tilføje, at sådanne oplysninger også er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen i Skattestyrelseslovens § 37." I en skrivelse af 19. juni 2000 med overskriften "status for Tvindkraft pr. 1/6-00" hedder det blandt andet: "5) Frekvensomformer, plan færdig 1/9. Budgettet er: 350.000 kr. Pengene er til rådighed nu fra LG. Opgaven er lige startet og er ved at blive konkret. Ikke nok endnu til at forudsige udgifterne konkret." Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at man ser af denne status, at Tvindkraft kom til at ende med et likviditetsresultat for året på 150.000 kr., og det fremgår udtrykkeligt af dette, at "disse penge skal bruges til alle de planlagte investeringer undtagen frekvensomformeren". Det fremgår endvidere af punkt 5 under status for disse investeringer, at der til frekvensomformeren var budgetteret med 350.000 kr., og at "pengene er til rådighed nu fra LG". Tiltalte har selv været forfatter til dette en lille måned efter brevet fra KLAP, hvori det hed, at "KLAP bevilliger til øjeblikkelig løsgørelse 350.000 dkr til det samlede formål". Det var således efter dette klart meningen, at der ikke ville være tale om en bevilling fra fonden. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har spurgt tiltalte, hvornår der blev truffet beslutning om, at dette alligevel burde ende med en ansøgning til fonden. Tiltalte har forklaret, at dette skete i forbindelse med overvejelser, som man havde vedrørende budgettet for 2001, og det skete efter overvejelser mellem tiltalte, Ruth og Marlene. Det var her Estates bestyrelse, der traf afgørelse om dette, og der blev i denne anledning lavet en ansøgning fra Estate til fonden vedrørende et beløb på 350.000 kr. Det fremgår af et referat, at der blev afholdt bestyrelsesmøde i Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet den 30. juni 2000 med deltagelse af tiltalte Bodil Ross Sørensen, Bolette Gunst, Finn Jørgensen og tiltalte Poul Jørgensen. Det fremgår af referatet, at punkt 1 på dagsorden var "godkendelse af det reviderede årsregnskab for 1999", medens punkt 2 på dagsorden var "ansøgning fra den selvejende institution Estate om bevilling af $8.900 til gennemførelse af undersøgelser af 2 hypoteser om konstruktion og produktion af vindmøller og vindkraftværker. I referatet hedder det vedrørende det sidstnævnte punkt: 3630 3631 24. Udvikling i 2000 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer "Poul Jørgensen forelagde en ansøgning fra den selvejende institution Estate om bevilling af $8.900 til gennemførelse af undersøgelser af 2 hypoteser om konstruktion og produktion af vindmøller og vindkraftværker med bilag, idet han oplyste, at han ikke ville deltage i behandlingen af ansøgningen, fordi han er formand for Estates bestyrelse. Bestyrelsen minus Poul Jørgensen behandlede derefter ansøgningen, hvori det er oplyst, at Estate, der i forvejen ejer og driver Tvindkraft nu overvejer at etablere flere store vindmøller i parker ligesom Estate overvejer at gå ind i produktion af vindmøller for at fremme GAIA-formål. Formålet med ansøgningen er således at fremme beskyttelsen af naturmiljøet. Bestyrelsen minus Poul Jørgensen godkendte ansøgningen og bevilgede det ansøgte beløb, idet den bemyndigede Poul Jørgensen til at foretage det videre fornødne." Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at dette projekt, der var meget lille, gik ud på at undersøge to hypoteser om konstruktion og produktion af vindmøller og vindkraftværker. Den selvejende fond Estate overvejede at lave flere store møller, og man ville undersøge mulighederne for at lave henholdsvis nogle 2.000 kW møller og nogle 10.000 kW møller. Kim Bonde Andersen rejste under dette projekt rundt i verden igennem 3 måneder og foretog undersøgelser hos vindmøllefabrikanter og andre sagkyndige, og han rapporterede tilbage om sine forskningsresultater. Også andre kunne bruge de forskningsresultater, der kom ud af dette, men det var Estate, der havde den direkte interesse i undersøgelsen, fordi man i Estate overvejede at bygge sådanne møller. Beløbet gik til de udgifter, der var forbundet med disse undersøgelser, og man var i fondens bestyrelse ikke i tvivl om, at dette projekt lå inden for fondens formål. I en skrivelse af 2. juli 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære PJ og Dorthe Om brug af Fondens midler. Vi er ved at videre udvikle på TCE med medicin. Til dette skal vi starte en pilleproduktion op på Murgwi, således at vi kan lave denne ny medicin. Samtidig med skal vi have nogle maskiner til at tage de hivpositives CD 4 tal, og så skal der føres protokol med det. I kan se de 2 vedlagte papirer fra Kysthospitalet. Vi ser det selv som et gennembrud, og det er bare en meget meget interessant udvikling vores TCE projekter kommer ind i, med dette ny gren. Vi vil så gerne kunne søge Fonden om penge til opstarten af dette, fordi ved at komme i gang, så er det nemmere at skaffe PinD-penge til denne sag. 3631 3632 24. Udvikling i 2000 24.3 3632 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer Vi ved ikke noget om beløb m.v. endnu, men dette er udelukkende et spørgsmål der går på, om Fonden kan bevilge penge til dette formål." Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen, og tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke husker selve brevet, men da tiltalte har skrevet under sidst, kan det være tiltalte, der har skrevet det. Tiltalte husker det overordnede problem, der gik ud på, at disse mennesker i Afrika var meget fattige, og at kun 2 % af dem, der var ramt af aids, fik den medicin, de skulle have. De havde været inde i nogle forsøg på at fremstille medicin i pilleform for meget billige penge, og tiltalte var interesseret i at vide, om fonden ville støtte dette. Tiltalte husker ikke, hvad Poul Jørgensen svarede på brevet. I en anden skrivelse af 2. juli 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære PJ og Dorthe Angående Fondens midler. Vi kan se, at vi forventer (med de pt kendte donationer), at Fonden har 1,5 mil dkr. i kasse ved årsskiftet. Vi overvejer om vi skal tage en par stabile danske lønindtjenere med ind i Fonden, således at de kan få deres fradrag for 2000 anerkendt. - Er dette uproblematisk? - Er det 10 el 12 år de binder sig for? - Er det forsat 15% de skal give, og må de nogle år give flere penge og andre år kun de 15%. - Er der udsigt til indskrænkelser i hvad fonden må bruge sine penge til i fremtiden, f.eks. om det skal godkendes af myndighederne inden pengene føres til udlandet el. andet? - Har Fonden sager med myndighederne pt, der ikke er afsluttede, og som vi derfor skal tage med i betragtning, når vi beslutter at lade den leve i fremtiden med nye gavebreve." Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at skrivelsen ikke er udtryk for, at folk ikke selv bestemmer, om de vil være bidragyder til fonden. Brevet må ses i den sammenhæng, at fonden blev etableret i 1987, og gavebrevene blev for størstedelens vedkommende indgået dette år. Hermed var de fleste af forpligtelserne efter gavebrevene ved at klinge ud, og da man kom frem til 2000, manglede man at få en del penge ind. Der var derfor sammenholdt med det grundlovsstridige indgreb, der havde fundet sted, overvejelser om, hvorvidt man skulle lukke for tilgangen af nye gavebreve, indtil Civilretsdirektoratet var kommet til en afklaring. Dette var sammenhængen, og brevet drejer sig i bund og grund om, at tiltalte med Ruth og Marlene har drøftet, hvorvidt det var betænkeligt at tage nye bidragydere ind. 3633 24. Udvikling i 2000 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen og spurgt, hvem der menes med "vi" i dette brev. Tiltalte har forklaret, at når der står, at "vi kan se", var det tiltalte og Ruth, der her refereredes til, og når der står, at "vi forventer", var det fonden, der blev refereret til som den, der havde disse forventninger. Når der i det følgende står, at "vi overvejer", var det alle de forskellige personer, der var lønmodtagere, som nu overvejede, om de ville lave nyt gavebrev til fonden. Tiltalte havde i mange år haft sin daglige gang på Forvaltningen, og der drøftede man, hvordan det gik med fonden, og man drøftede, hvilke projekter fonden støttede, og hvilke gavnlige virkninger disse havde, ligesom man drøftede, om man nu undgik at betale noget af sin skat ved, at fonden udførte disse projekter. Det var ting, som mange af bidragyderne, der arbejdede i Danmark, kom med, og som de drøftede, og tiltalte havde da påtaget sig, at hun godt ville finde ud af, hvorvidt det kunne anbefales, at man forpligtede sig efter et sådant nyt gavebrev. De var i et fællesskab, og de drøftede mange ting under uformelle former. Når de sad 25 stykker sammen på Forvaltningen efter et møde, kunne en forstander for eksempel sige, at han nu, hvor de havde fået deres lønindtægt stabiliseret, syntes, at der kunne laves gavebreve, men som så spurgte, hvordan det gik med den der sag, der kørte ved Civilretsdirektoratet, eller en kunne sige, at han syntes, at de betalte for meget i skat, og om der ikke kunne gøres noget ved dette. Det var noget, der tog udgangspunkt i de skolelærere, der gerne ville ind i fonden med deres bidrag igen. Tiltalte var kun inde i dette i forhold til, om det var fornuftigt, og tiltalte kunne gå ind i dette på den måde, at tiltalte ville undersøge, om fonden havde styr på disse forhold. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det hedder i skrivelsen, at "vi overvejer, om vi skal tage et par stabile danske lønindtjenere med ind i Fonden", og har spurgt tiltalte, hvad der menes i skrivelsen med ordene: "når vi beslutter at lade den leve i fremtiden med nye gavebreve". Tiltalte har hertil erklæret, at fondens bestyrelse naturligvis mente, at fonden skulle leve videre, og fondens bestyrelse havde sikkert slet ikke været inde på dette spørgsmål. Den var naturligvis interesseret i at få flere bidragydere ind uanset den sag, der kørte ved Civilretsdirektoratet. Det skal heller ikke forstås således, at det var tiltalte, der kunne beslutte, om fonden skulle leve videre, eller at tiltalte i det hele taget havde en bestemt personlig hensigt vedrørende det, der er skrevet, men det var jo kun dem, der havde stabile lønindtægter, der overvejede at lave gavebreve, og det var jo tiltalte, der havde skrevet brevet, hvorfor det var naturligt at formulere det således. Det var imidlertid ikke tiltalte, der kunne sætte dagsorden herom, og udtrykkene må ses på baggrund af, at der var sket drøftelser med disse mennesker, der overvejede, om de ville lave nye gavebreve til fonden, og det var dem, der traf afgørelse om, hvad de ville. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om tiltalte har skrevet dette brev. Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke har skrevet dette brev. På dette tidspunkt i 2000 var der mange bidragydere, der ikke længere var med som bidragydere, idet den periode, de 3633 3634 24. Udvikling i 2000 24.3 3634 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer havde bundet sig for, var udløbet, og tiltalte var med til forskellige drøftelser med blandt andet forstandere på skolerne om, hvorvidt de forskellige personer igen skulle være bidragydere, idet man rundt omkring havde rejst dette spørgsmål. Problemet var, at der efter særloven var en del af disse mennesker, der ikke fik fuld løn, men som gerne ville være med. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det hedder i skrivelsen, at "vi overvejer om vi skal tage en par stabile danske lønindtjenere med ind i Fonden". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem "vi" her var. Tiltalte har erklæret, at tiltalte nødig vil fortolke andres breve, og Marlene har i øvrigt allerede svaret på spørgsmålet i retten. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om der var nogen, der havde spurgt tiltalte om disse ting. Tiltalte har erklæret, at de pågældende vist ikke specielt havde spurgt tiltalte og Marlene om disse ting, men tiltalte og Marlene havde kunnet høre, at disse drøftelser var der, når disse mennesker alligevel talte sammen, og Marlene har derfor villet rejse dette spørgsmål over for fonden. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte og Marlene gerne ville vide, om fonden havde sager med myndighederne. Tiltalte har hertil erklæret, at tiltalte kun kan sige, at der var disse drøftelser herom blandt de mennesker, de mødte forskellige steder. Disse mennesker havde ikke spurgt tiltalte og Marlene specielt, men Marlene har i skrivelsen samlet det, der kom frem under disse drøftelser, og som de havde hørt og deltaget i, op for at høre, hvad man i fonden mente om det. De mennesker, der havde drøftet disse ting, var de personer, hvis gavebrev var udløbet. Tiltalte Ruth Sejerøe-Olsens forsvarer har foreholdt tiltalte, at anklagemyndigheden har den opfattelse, at tiltalte og Marlene nærmest vidste alt om fonden i forvejen. Forsvareren har spurgt tiltalte, om der på denne baggrund var behov for at spørge, hvorvidt der i fonden var sager hos myndighederne. Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke var meget inde i fondens sager. Tiltalte og Marlene var ofte i udlandet, men de kom undertiden til Danmark, og de hørte da nogen snakke om disse ting. De har villet samle disse ting op, og det var naturligt, at de, der overvejede at blive bidragydere til fonden igen, var interesseret i, om fonden ville kunne udfolde sig frit, idet de i modsat fald måske ikke var interesseret i at blive bidragydere. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i skrivelsen er anvendt udtrykket "når vi beslutter at lade den leve i fremtiden med nye gavebreve". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem der skulle beslutte at lade fonden leve med de nye gavebreve. 3635 24. Udvikling i 2000 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer Tiltalte har erklæret, at det skulle de personer, hvis bidragsperiode var udløbet, og Marlene kunne sagtens udtrykke sig således, idet Marlene også selv var bidragyder, hvorimod tiltalte ikke var det. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om tiltalte tidligere har set denne skrivelse. Tiltalte har forklaret, at tiltalte kun har set denne skrivelse her i retten. I en skrivelse af 9. juli 2000, der er underskrevet "K+K Poul", hedder det: "Kære Ruth og Marlene Jeres brev om fondens midler 2. juli 1. Ja, der er uproblematisk at tage et par stabile danske lønindtjenere med ind i fonden, så de kan få fradrag anerkendt for 2000. Dette kan ske nu og det kan også ske senere i året, men hvis først gør det senere i året, får vi sandsynligvis mindre og mindre af skattevirkningen frem i år. En del af skattevirkningen vil så komme frem i forbindelse med årsopgørelsen til næste år. 2. Vi har hidtil lavet binding for 11 år - men der er ikke noget i vejen for, at vi kan lave binding for 10 år med 2000 som det første år. 3. Minimum er 15.000 kr. eller 15 % af indkomsten, sådan at forstå, at hvis indkomsten er under 100.000 så er det minimum 15.000 kr. 4. Nej, der er ingen udsigt til indskrænkninger. Der er udsigt til, at der kommer skrappere krav om rapportering fra projekter i udlandet, fordi skattevæsenet ikke selv er indrettet på at følge godt med i udlandet. At der skulle komme sådanne krav med virkning for fremtiden blev bebudet i 1998. Siden er der ikke sket noget. Når/hvis kravene kommer, vil de kun få virkning for fremtiden. Det er hvad udtalelserne går ud på. 5. Vi er ikke færdige med Civilretsdirektoratet - sidste besvarelse af spørgsmål blev sendt herfra den 25. april i år. Det er vores indtryk, at Civilretsdirektoratets interesse er ved at ebbe ud - men vi kan ikke vide dette. Ingen andre myndigheder end skattevæsenet og Civilretsdirektoratet har interesseret sig for fonden. Ja, fonden kan bevilge penge til at fremstille medicin mod HIV. (Det I skriver ser endda meget interessant ud.)" Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen denne skrivelse og har spurgt tiltalte, hvorfor spørgsmålet om, hvorvidt det skulle tilmeldes bidragydere, blev behandlet mellem Poul Jørgensen på den ene side og tiltalte og Marlene på den anden si- 3635 3636 24. Udvikling i 2000 24.3 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer de. Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker brevet, men tiltalte så sandsynligvis dengang dette brev. Tiltalte vil ikke sige, at spørgsmålet om, hvorvidt det skulle tilmeldes bidragydere, blev behandlet mellem dem. Tiltalte og Marlene havde stillet nogle spørgsmål, og de havde fået svar på spørgsmålene. Dette var rimeligt, og Poul har også haft den opfattelse, at dette var rimeligt. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen og har foreholdt tiltalte, at denne skrivelse synes at være svaret på skrivelsen af 2. juli 2000. Tiltalte har forklaret, at tiltalte heller ikke dengang så dette brev. I en skrivelse af 5. juli 2000, der er underskrevet "k+k Allan og Britta", hedder det: "Ansøgning til Fonden om bevilling til ny frekvensomformer. Vi ansøger om 350.000 kr til at bygge og installere en ny frekvensomformer til Tvindkraft for. Formålet med at bygge den er - at forøge Tvindkrafts produktion ved at udbygge produktionsapparatet. - at gøre det muligt ikke at købe Tvinds og Tvindkrafts egetforbrug fra el-værket Hermed kan Tvindkraft tjene et overskud til Lærergruppen. - at lære at bygge en frekvensomformer Budgettet er i overensstemmelse med Tvindkrafts investeringsbudget, som vi lavede det i februar, 2000. Computer 7000 kr Program 50.500 kr Omformer 200.000 kr Transformator 42.500 kr Montering/kabler 50.000 kr I alt 350.000 kr Vi er i øjeblikket ved at undersøge hvilke dele og hvilken styring vi skal bruge. Vi arbejder også på hvilken form for tilslutning til elværket vi skal have. Derfor er det detaljerede budget ved at blive lavet. Prisen på computer og program regner vi med passer. Omformeren kommer vi med et mere detaljeret bud på på næste side. Transformatoren skal vi ikke bruge, men vi regner med at de 42.000 kr + de 50.000 til kabler og montering tilsammen skal dække montering og tilslutning til el-værket." Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen denne skrivelse, og tiltalte har 3636 3637 24. Udvikling i 2000 24.3 3637 Udviklingen i maj - juli, bevilling til undersøgelse vedrørende vindkraft, drøftelser om nye bidragydere, skrivelse om bevilling til frekvensomformer forklaret, at tiltalte i sin tid fik denne skrivelse, og der var her kun tale om en kladde til en ansøgning, hvorimod der ikke var tale om en ansøgning. Allan og Britta kunne ikke skrive en ansøgning til fonden, men de har nok tænkt, at det var bedre, fonden bevilgede beløbet på 350.000 kr., end at disse penge som påtænkt blev afholdt af de private midler. De har da sendt denne skrivelse til tiltalte, så tiltalte kunne skrive en ansøgning, men tiltalte gjorde ikke dette på daværende tidspunkt. Derimod skrev tiltalte senere en ansøgning fra Estate til fonden, men det var ikke denne ansøgning. 24.4 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse: I en skrivelse af 6. juli 2000 fra Everardo Maciel, Secretary of the Federal Revenue, til Finn Høpner hedder det: "Dear Mr. Hopner, With reference to the request for assistance at issue and with respect to the provisions of Article 26 of the Brazilian-Danish Double Taxation Convention of 27 August 1974 and considering further specific questions raised in your letter dated 29 May 2000, we are pleased to provide you with the following documentation: 1) Letter of 10 December 1992 from "Floryl" to "La Societe Verte" 2) "Facts" Agro-Foresty Property in Brazil 3) Letter of 2 October 1994 from "L'Energie Eternelle" (Lars Jensen) to the Danish Foundation 4) "Relatório Fiscal" of 16 December 1998 5) "Jatobá" account 1994 6) Letter of 31 December 1994 from "L'Energie Eternelle" (Tove Birkö) to "Jatobá" 7) "Foreign Transactions and Central Bank registration" of "Jatobá' from 1993 to 1998 8) "Relatorio Fiscal" of 24 May 1999 by Mr. Osvaldo Augusto Teixeira. We also inform you that the fiscal examination is going on, but without any further data of interest for our mutual assistance. As to the permission for the information in our report to be forwarded to the Danish "Civil Law Department" under the Ministry of Justice we are affraid that this would not be possible considering the provisions of Article 26 of our 3638 24. Udvikling i 2000 24.4 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse Convention. They limit the disclosure of any information only to persons or authorities concerned with the assessment or collection of the taxes which are the subject of the Convention. Such a disclosure should be covered by a specific convention between the Ministry of Justice in Brazil and the Ministry of Justice in Denmark. We do not think that there is any such convention in force by now. However, owing to the relevance of the matter we think that perhaps the Ministry of Justice in Denmark should try an ad hoc agreement with the Ministry of Justice in Brazil in case that criminal issues also emerge, as required by the Brazilian Constitution." I en skrivelse af 7. juli 2000 fra Kongelig Dansk Ambassade i Brasilien til Skatteministeriet att. Finn Høpner hedder det: "Bistand fra brasilianske myndigheder i skattesag. Deres skrivelse af 26.5.00 jnr. 99/98-506-51 Med henblik på videresendelse til Skatteministeriet har ambassaden fra det brasilianske finansministerium - sekretariatet for skatteinddrivning - modtaget vedlagte skrivelse af 6. ds. Der vedlægges tillige i uofficiel engelsk oversættelse kopi af skrivelse tilsendt undertegnede. Såfremt ambassaden skal rette henvendelse til det brasilianske justitsministerium med henblik på at opnå særlig tilladelse til Skatteministeriet (ad hoc aftale) til at videregive oplysninger som i medfør af Dobbeltbeskatningsaftalens artikel 26 er unddraget andre myndigheders offentlighed, udbedes særskilt instruks herom." I skrivelse af 19. juli 2000 fra Finn Høpner, ToldSkat, Kontrol- og Inddrivelsesafdelingen, til TSR Holstebro, att. Poul Rasmussen, hedder det: "Til videre foranstaltning og under henvisning til tidligere korrespondance, jf. bl.a. brev herfra af 10. november 1999, vedlægges kopi af brev af 6. juli 2000 fra de kompetente brazilianske skattemyndigheder bilagt den dokumentation, som jeg på styrelsens vegne og under henvisning til den dansk/brazilianske dobbeltbeskatningsaftale anmodede om ved brev af 28. Maj 1999. Dokumentationen ses i sin helhed at underbygge den af de brazilianske skattemyndigheder udarbejdede rapport af 8. november 1999, fremsendt til regionen med ovennævnte brev af 10. november 1999. Udkastet til brev af 3. juli 2000 til fonden har jeg nogle få mest redaktionelle bemærkninger til. De sendes over e-mail med henblik på færdiggørelse, herunder eventuelle supplementer som følge af den nu foreliggende dokumentation. Kontroloplysninger og dokumentation, som modtages fra udenlandske kompetente skattemyndigheder, kan i vidt omfang og inden for gældende begrænsninger forelægges den eller de skattepligtige, hvis skatteforhold er til undersøgelse. Dette 3638 3639 24. Udvikling i 2000 24.4 3639 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse gælder fx faktiske oplysninger om konkrete forhold fremsendt på anmodning af kompetent myndighed i henhold til indgået aftale. I modsat fald ville det internationale kontrolsamarbejde kun have begrænset betydning. Ifølge det brazilianske brev mener brazilianerne ikke der p.t. er hjemmel til at udlevere den brazilianske rapport til civilretsdirektoratet, men de påpeger, at sådan hjemmel dog formentlig kan tilvejebringes i form af en "ad-hoc aftale" mellem det brazilianske justitsministerium og det danske justitsministerium - "såfremt der skulle dukke "kriminelle forhold op". jf. hertil vedlagte kopi af den danske ambassades brev af 7. juli 2000. Kopi af dette brev og dokumentationen er sendt til Eva Jochimsen, selskabsbeskatningsafdelingen." I en skrivelse af 7. august 2000 fra Told og Skat til Kontoforeningen af 15. juli 1992 hedder det: "Afgørelse om skattepligt for Kontoforeningen af 15. juli 1992 Foreningen har hidtil været registreret uden skattepligt. Det er imidlertid Told- og Skatteregion Holstebros opfattelse, at foreningens virksomhed, som omfatter administration af midler mv. mod betaling, skal anses som erhvervsmæssig virksomhed, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, jfr. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6. Skattepligten pålægges med virkning fra den 1. januar 1997 (indkomståret 1997). Regionens afgørelse er truffet i medfør af skattestyrelseslovens § 14 stk. 4. Der henvises iøvrigt til vedlagte sagsfremstilling. Kontoforeningen anmodes om at selvangive for 1997, 1998 og 1999. Til brug herfor vedlægges selvangivelsesblanketter. Foreningen kan kontakte undertegnede for nærmere aftale om tidspunkt for indgivelsen. Afgørelsen om foreningens skattepligt kan indbringes for Landsskatteretten (vejledning vedlagt)." I en anden skrivelse af 7. august 2000 fra Told og Skat til Kontoforeningen af 15. juli 1992 hedder det: "I forbindelse med en undersøgelse af foreningens skattepligtsforhold har regionen med henvisning til skattekontrollovens § 6 indkaldt regnskaber, vedtægter af 23/4 1995, eksempel på betalingsinstrukser og gavebrev, ligesom der er anmodet om kontoudtog mv. for foreningen. Der er i tilknytning hertil afholdt møder med foreningens formand, hr. Poul Jørgensen. 3640 24. Udvikling i 2000 24.4 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse Det er oplyst, at foreningen modtager midler fra lærere med tilknytning til Skolesamvirket Tvind, og at disse midler disponeres ifølge en betalingsinstruks og et gavebrev, der er indgået med hver af de enkelte lærere. Der er i medfør af Skattekontrollovens § 8H, stk. 1 anmodet om indberetning af renter og indestående. Foreningen har ifølge de modtagne regnskaber indtægter fra kontingenter mv. fra lærerne. Indtægterne er ifølge regnskaberne anvendt til dækning af udgifter i forbindelse med administrationen. Vedtægterne: Det fremgår af vedtægternes § 1, at foreningens formål er at blive noteret som kontohaver til (angivne konti ..) og herefter at disponere over disse konti i overensstemmelse med de almindelige retningslinier i fællesskabet mellem lærere med tilknytning til Skolesamvirket Tvind. Videre fremgår det af vedtægternes § 2, at indestående på disse konti ikke tilhører foreningen. Kontiene tjener som fælles konti for personer med tilknytning til Skolesamvirket Tvind. Efter § 4 betaler foreningens medlemmer ved indmeldelsen et engangskontigent på 100 kr. Efter § 6 har foreningens medlemmer ikke ret til nogen del af foreningens formue, og efter § 10 tilfalder eventuelle værdier den selvejende institution Fælleseje, Ulfborg. Indtægter og udgifter: Til brug ved fastsættelse af foreningens indkomst, skal der foretages en opdeling af overskud for hhv. medlemmer og ikke medlemmer jf. selskabsskattelovens § 1, stk 5. Disponeringen: Det er oplyst, at hver enkelt lærer har egen lønkonto, hvor løn efter kildeskat indsættes. Efter betaling af forskellige private udgifter overføres restbeløbet hver måned til fælles konti oprettet af kontoforeningen. Herfra administreres betalinger af Kontoforeningen i henhold til betalingsinstruksen, eksempelvis til sammenkomster, rejseudgifter mv., både for læreren selv og til fælles udgifter, dvs. for andre. Restbeløbet disponeres 12 gange årligt på bestyrelsesmøde i henhold til gavebrev til Sparefællesskabet United Savings / Acorn Worldwide Ltd., Brittish Virgin 3640 3641 24. Udvikling i 2000 24.4 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse Island. Ordningen har efter det oplyste til formål at hindre (dobbelt)beskatning af de midler, som foreningen disponerer på vegne af lærerne, idet den enkelte lærer allerede er beskattet af lønnen ved udbetaling. Det er således foreningens opfattelse, at foreningen ikke er skattepligtig af de midler der disponeres i henhold til betalingsinstruks og gavebrev. Der foretages ikke løbende opgørelse af den enkelte lærers saldo i løbet af perioden, men ifølge Poul Jørgensen kan opgørelsen foretages. Det er Poul Jørgensens opfattelse at renter, der tilskrives de fælles bankkonti oprettet af Kontoforeningen, tilfalder Kontoforeningen. Midlerne gives efter det oplyste som gave til Sparefællesskabet.. Kontoforeningens nuværende regnskab og bogføring: Poul Jørgensen har oplyst, at der ikke føres regnskab eller opbevares bilag for disponeringen i henhold til betalingsinstruks og gavebreve, idet midlerne anvendes endeligt på bestyrelsesmøderne og bilag smides ud herefter. Der opbevares heller ikke kontoudtog for bankkontiene. Det er oplyst, at den enkelte lærers konto eventuelt kan opgøres, og foreningen har tilbudt at opgøre eksempler herpå for et antal udvalgte lærere, dog uden samtidig adgang til hele regnskabsmaterialet. Det er hertil oplyst, at da det ikke vil være muligt for regionen at efterprøve opgørelsen for eksemplerne uden sammenhæng til det samlede regnskab, vil eksemplerne ikke være egnet til at danne grundlag for nogen nærmere vurdering. Renter og indestående på konti vedrørende lærerne: Det er Poul Jørgensens opfattelse, at lærerne forlods har givet afkald på de renter, der opnås på indestående på bankkonti i løbet af perioden og renterne anvendes af foreningen. Det er derfor foreningens opfattelse, at der ikke skal ske indberetning efter skattekontrollovens § 8H, stk. l. De enkelte lærere, for hvem der disponeres, får ikke oplysning om saldo og gøres ikke bekendt med nogen renteandel eller nogen rentetilskrivning. Det er fortsat regionens opfattelse, at lærerne er skattepligtige af de renter, der kan henføres til forrentning af midlerne, som disponeres på vegne af lærerne, idet der også disponeres over renterne i henhold til betalingsinstruksen. Kontoforeningen skal derfor foretage en indberetning i overensstemmelse med skattekontrollovens § 8 H, stk. 1. 3641 3642 24. Udvikling i 2000 24.4 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse Regionen vil afvente Kontoforeningens selvangivelse. Bogførings- og regnskabspligt i henhold til lovgivning: Efter aftale har Told- og Skattestyrelsen rettet henvendelse til Finanstilsynet og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til nærmere afklaring af i hvilket omfang foreningen er omfattet af bogførings- og regnskabsregler der, idet vedtægter og eksempel på betalingsinstruks og gavebrev er vedlagt. Finanstilsynet har ikke på det foreliggende grundlag anset Kontoforeningen for omfattet af bank- og sparekasseloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag anset Kontoforeningen for omfattet af bogføringslovens § 1, stk. l . Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henviser dog til bogføringslovens § 1, stk. 2, hvorefter bogføringspligt gælder, hvis virksomheden er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet, og vil gerne tage stilling hertil, hvis der fremkommer yderligere oplysninger. Kontoforeningen har videre henvist til afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at Kontoforeningen ikke på det foreliggende grundlag anses som omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nærmere afgørelse om bogføringspligt og omfanget heraf afhænger således af afgørelsen om Kontoforeningens skattepligt. Afgørelse om Kontoforeningens skattepligt: Det er Told- og Skatteregion Holstebros opfattelse, at foreningens virksomhed, som omfatter administration af midler mv. mod betaling, skal anses som erhvervsmæssig virksomhed, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, jfr. selskabsskattelovens § 1, stk 1, nr. 6. Skattepligten pålægges med virkning fra den 1. januar 1997 (indkomståret 1997). Regionens afgørelse er truffet i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4." Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at her gik skattemyndighederne over til at kræve oplysninger på grundlag af regler om administration af midler mod betaling, således at man var omfattet af statsskattelovens regler om skattepligt. Man lavede herefter de selvangivelser, som man var blevet bedt om, men efterfølgende har man slet ikke hørt mere fra skattemyndighederne om dette spørgsmål. Desuden opløste man den 20. december 2000 Kontoforeningen, idet der ikke længere var brug for denne i og med, at man efterhånden kunne ordne den private økonomi elektronisk. De pågældende havde fra 1997 hver haft deres egen lønkonto, og herfra kunne hver person selv lægge ind, hvad der skulle betales derfra til personligt forbrug, hvorefter der skete automatiske overførsler, herunder stadig således, at pengene som gave endte i United Savings. Konto- 3642 3643 24. Udvikling i 2000 24.4 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse foreningen blev herved overflødig, og ophævelsen af denne forening er bekendtgjort i Statstidende senere. På forespørgsel fra tiltalte Poul Jørgensens forsvarere om formålet med afhøringen vedrørende disse forhold har anklagemyndigheden erklæret, at det er anklagemyndighedens opgave at løfte sin bevisbyrde for, at man har været indstillet på at give vildledende eller urigtige oplysninger fra fonden til skattemyndighederne. Anklagemyndigheden er ikke enig i, at Told og Skat har fået de fornødne oplysninger om Kontoforeningens forhold, og det er anklagemyndighedens hensigt ved det anførte at påvise, at når man i denne henseende var indstillet på at føre skattemyndighederne bag lyset, kan man lige så vel have været dette med hensyn til at give oplysninger vedrørende fondens forhold. Tiltalte Poul Jørgensen har over for dette fastholdt, at det gennemgåede i høj grad viser, at man var indstillet på at give skattemyndighederne alle de fornødne oplysninger. Det eneste, man ikke har villet oplyse nærmere om, var de enkelte personers private forbrug. I tredje skrivelse af 7. august 2000 fra Jørgen H. Petersen og Poul Rasmussen, Told Skat, til Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet, att. Poul Jørgensen, hedder det: "Undersøgelse af fondens overførsel af pengemidler til Brasilien Told- og Skatteregion Holstebro har foretaget nærmere undersøgelser vedrørende fondens overførsel af midler til Floryl-Skov i Brasilien i årene 1993-1995 via en fransk forening. Undersøgelserne vil danne baggrund for overvejelser om fondens videre godkendelse efter ligningslovens § 12 stk. 3, ligesom resultatet har betydning for den videre stillingtagen til og kontrol med midler, som fonden allerede har uddelt. Der lægges i den forbindelse særlig vægt på, om fonden kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at midlerne er anvendt til den danske fonds vedtægtsmæssige formål, som er grundlaget for godkendelsen. Undersøgelserne er sket i samarbejde med de brasilianske skattemyndigheder. Regionen har sammen med en repræsentant fra Told- og Skattestyrelsen besøgt de brasilianske skattemyndigheder, der har været behjælpelig med fremskaffelse af oplysninger og dokumentation om de midler, der er modtaget af virksomheden i Brasilien. Rapporten fra de brasilianske myndigheder, kontoudskrifter m.v. vedlægges. Det er regionens opfattelse, at uanset at midlerne er overført via en fransk forening, så er fonden fortsat ansvarlig over for de danske skattemyndigheder for, at midlerne anvendes indenfor godkendelsen. Regionen har konstateret, at der ifølge fondens regnskab er udbetalt 2.854.000 USD i årene 1993-1995. Virksomhedens regnskab (i Brasilien) samt oplysninger 3643 3644 24. Udvikling i 2000 24.4 Aktiviteter hos myndighederne i juli - august inden TV udsendelse fra Centralbanken i Brasilien udviser kun en overførsel på 2.357.950 USD. Der ønskes derfor en nærmere forklaring på differencen på 496.000 USD. De beløb, i alt 2.397.950 USD, som virksomheden i Brasilien har modtaget, er iflg. regnskaber og dokumentation for overførslerne der oplyst som lån eller midler til fremtidige kapitalforhøjelser, og ikke som donationer, der er anvendt til bestemte formål. Der ønskes en nærmere redegørelse herfor. Ifølge de brasilianske skattemyndigheder, er selskabet i Brasilien en almindelig erhvervsvirksomhed. Det er således ikke umiddelbart muligt at se, hvorledes der med virksomheden i Brasilien foreligger en opfyldelse af den danske fonds vedtægtsmæssige formål. I ansøgningen til fonden er det bl.a. oplyst, at et af hovedformålene var at plante citrustræer. De brasilianske skattemyndigheder har ved besøg på farmen konstateret, at dette ikke er sket. Der ønskes en redegørelse herfor. Yderligere anmodes fonden om at indsende regnskab for 1998 og 1999 samt udfylde vedlagte skemaer. Dette indsendes til Told- og Skatteregion Holstebro. Fonden anmodes venligst om svar inden 1. september 2000, idet man ellers vil anmode de centrale told- og skattemyndigheder om at vurdere, hvorvidt fonden på det foreliggende grundlag vil kunne opretholde sin godkendelse i henhold til ligningslovens § 12 stk. 3. Den ligningsmæssige godkendelse af fondens selvangivelser forudsætter, at midlerne anvendes til de vedtægtsmæssige formål indenfor godkendelsen. I det omfang fonden ikke fremlægger dokumentation, der er fyldestgørende for anvendelsen af midlerne, vil der også kunne blive tale om korrektion af den selvangivne indkomst." 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse: I en skrivelse af 8. august 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære Bodil, PJ og Bolette - for Fonden. Vi har nu aftalt med KLAP, at vi melder 10 kammerater ind i Fonden i 2000, hvilket betyder et ekstra økonomisk bidrag på 400.000 kr til fonden (skattevæsnet betaler 168.000 kr og LG betaler 232.000 kr af disse) i 2000. Derefter melder vi kammerater ind i en takt, som passer til Privatøkonomi i 3644 3645 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse Danmark, dvs. i takt med at vi får flere lønninger ind, så har vi også råd til at betale bidrag til Fonden. Dette gør vi i løbet af et par år, og indtil vi er oppe på at 50 kammerater har laver gavebreve til Fonden til en årlig værdi af 2 mil dkr. Vi bestemmer nu, hvilke 10 kammerater det er der skal lave gavebreve på min. årstallet, dvs 10 år. Og derefter regner vi med at Bodil tager sig af, at disse kammerater laver dette gavebrev (vi laver dem klar og instruere). Når vi synes Bodil skal lave dem med kammeraterne, så er det fordi det tidligere foregik i forsamlingerne, som et LG-spørgsmål, men vi har ikke dette forum mere, så derfor mener vi at Bodil skal gøre det." Foreholdt denne skrivelse har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at tiltalte ikke husker at have set brevet, og tiltalte husker ikke den pågældende forespørgsel, ligesom tiltalte ikke husker nogen aftale med KLAP. Tiltalte genkender slet ikke problemstillingen. Tiltalte har aldrig helt forstået forholdet mellem skattevæsenets betalinger og Lærergruppens betalinger, men det må være de 15 %, der spøger. Man får i Lærergruppen udbetalt sin løn, og tiltalte har ikke selv vidst, hvorledes, det foregik, men man får udbetalt det, man skal bruge til sine personlige behov. Tiltalte har under de oplysninger, han fik under politiforhøret, forstået, at der spares op i fællesskab. Han har ikke sat sig ind i, hvorledes det økonomisk virker, men han har forstået, at man giver 15 % af sin løn. Det kan være, at de nævnte 400.000 kr. er et gennemsnit af det, man har tilbage, når man har fået udbetalt pengene til sine egne personlige behov, men det økonomiske er ikke tiltaltes område. Alle bestemmer naturligvis selv, om de vil underskrive et gavebrev til fonden. Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at når der står, at det var aftalt med KLAP, at de meldte 10 kammerater ind, passer det udmærket med det, tiltalte har forklaret. Det, der ligger heri, er igen overvejelserne om, hvorvidt der skulle tages nye indskydere ind, efter at der ikke var kommet nogen i en række år. Man skal også holde fast på, at der faktisk ikke kom nogen ind. Resten må Ruth og Marlene svare på, men det, tiltalte kan holde fast på, er, at fonden selv tager sig af sine egne forhold og sin egen økonomi. Personer, der har været knyttet til Lærergruppen igennem mange år, har udviklet en særlig sprogbrug, der anvendes i interne forhold, og der ligger efter tiltaltes opfattelse ikke i ordvalget noget om, at de pågældende bidragydere ikke selv bestemte, om de ville være bidragydere eller ej, men de pågældende må selv svare på spørgsmål om, hvad de mener med det, de har skrevet. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen og har spurgt, om det er tiltalte, der har skrevet brevet, og om de havde aftalt det, der her er anført, med Kirsten Larsen og Mogens Amdi Petersen. Tiltalte har forklaret, at tiltalte har skrevet dette, og tiltalte husker ikke selve brevet, men de havde i den omtalte proces også været henne og spørge Kirsten Larsen og Amdi Petersen, om disse syntes, det var en god ide af hensyn til den fælles økonomi, at flere gik ind som bidragydere i fonden under de nu foreliggende omstændigheder. Det var 3645 3646 24. Udvikling i 2000 24.5 3646 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse naturligvis, den enkelte, der selv bestemte, om han ville gå ind i dette, men det var typisk for dem, at de uanset dette drøftede et sådant spørgsmål i fællesskab, og andre vil jo også med andre drøfte ting, der har afgørende betydning for dem, inden de selv tager stilling, for eksempel hvis de vil købe et hus eller træffe andre vigtige beslutninger. Man spurgte derfor også disse om deres mening. Dermed besluttede KLAP ikke, om man skulle lave gavebreve eller ej. Tiltalte kan sige, at KLAP syntes, at det var en god ide, og Poul syntes, at det var en vildt god ide. Ruth og tiltalte var i syv sind, og hos forstanderne var der delte meninger, idet flere af dem ikke mente, at det var en god ide, så længe, der kørte den anførte sag i Civilretsdirektoratet. Det er tit således, at når der er delte meninger, ender det med, at folk vælger den forsigtige beslutning, idet man tager hensyn til andres betænkeligheder. Enhver kunne naturligvis selv bestemme, hvad han ville, men det endte med, at der ikke var nogen, der lavede nye gavebreve til fonden. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad det er for et regnestykke, der er opstillet i skrivelsen. Tiltalte har erklæret, at betragtningen var, at såfremt man regnede med en normal gennemsnitsløn for 10 lærere, ville 15 % af deres samlede løn svare til 400.000 kr. om året, og heraf ville deres skattefradrag i anledning af gavebrevet gennemsnitligt kunne anslås til 168.000 kr., medens restbeløbet på 232.000 kr. ville gå ind i fonden i stedet for at gå ind i den fælles økonomi. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om disse tal indgik i tiltaltes overvejelser vedrørende privatøkonomien. Tiltalte har hertil erklæret, at disse tal aldrig ville indgå i tiltaltes kalkuler vedrørende kapitalberedskabet, idet det er en helt andet driftsøkonomi, der her er tale om, nemlig driftsøkonomien i de kommercielle selskaber og økonomien i United Savings. De tal, der her er tale om, ligger henne i den enkelte persons driftsøkonomi. Personen får sin løn, og han betaler sine egne ydelser, herunder til fonden, og når han har gjort dette og betalt sin skat, kan restbeløbet gå til sparefællesskabet som gave. I forhold til privatøkonomien er der i Danmark 100 eller 125 personer, der er med i den fælles økonomi, og for dem laver man i november og december måned - mest på grundlag af forstandernes oplysninger oversigter over, hvad man får, og ved beregningen heraf kommer fonden ind som en udgift på samme måde som andre private udgifter, de pågældende har. Det er naturligvis denne ekstraudgift, der herved må forventes. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af skrivelsen, at "derefter melder vi kammerater ind i en takt, som passer til Privatøkonomi i Danmark", og har foreholdt tiltalte, at dette synes at tyde på, at nogen lavede nogle beregninger, hvorefter de på grundlag af disse beregninger meldte personerne ind. Tiltalte har hertil erklæret, at der var nogle personer, der var kommet i gang med at få en lønindtægt, men andre var ikke dette, og så lånte disse andre personer det, de skulle bruge, af dem, der havde lønindtægt. Det er et system, de er enige i, og de skriver som långivere og lånemodtagere under på disse papirer. Som følge af dette kunne ikke alle nu 3647 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse melde sig ind, fordi de udlånte penge til "sidemanden", og de kunne da først melde sig ind, når "sidemanden" havde fået midler til at betale disse penge tilbage. Der var ikke mange, der på dette tidspunkt havde muligheder for at underskrive et gavebrev til fonden. Såfremt de pågældende ikke ville udlåne penge til "sidekammeraten" og i stedet give disse penge til fonden, kunne de naturligvis gøre dette, men tiltalte har dog ikke hørt nogen gøre sådan, for de stod faktisk ret solidarisk med hinanden i henseende til at komme over virkningerne af særloven. Man må ikke se således på det, at alle penge bliver puttet sammen, og at man så ser, om der er penge til at give bidrag. Der sker for hver enkelt person en opgørelse efter personens personlige forbrug, og det, som personen herefter havde til rådighed, kunne personen vælge at bruge som bidrag til fonden ved at lave gavebrev, eller personen kunne vælge at lade pengene på ind i United Savings regi. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem der bestemte, hvilke 10 kammerater der skulle laves gavebrev for. Tiltalte har erklæret, at det gjorde de pågældende i sidste ende selv, men det var navnlig grupperingen med de ca. 30 forstandere, der ville drøfte, hvem det så var, der ville være i stand til det, og tiltalte vidste naturligvis ikke, hvordan de forskellige menneskers private økonomi var. Derfor kunne tiltalte og Ruth ikke sige, hvem det så var, der kunne lave gavebrev til fonden, men det vidste den enkelte jo selv. Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt tiltalte, hvorfor det ikke blev til noget. Tiltalte har forklaret, at baggrunden for, at det ikke blev til noget, var, at der ikke blev klare forhold mellem fonden og Civilretsdirektoratet, og derfor ville ingen lave gavebrev, før Civilretsdirektoratet meldte ud med, at det var i orden. Dette var årsagen til, at der, uanset hvad de forskellige eventuelt gerne ville, at andre gjorde, ikke var nogen, der faktisk lavede disse gavebreve. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om dette er noget, tiltalte kender til. Tiltalte har forklaret, at det er Marlene, der har skrevet dette. Tiltalte så nok skrivelsen, og tiltalte har i hvert fald været med til at drøfte spørgsmålet. Tiltalte kan ikke forholde sig til specielle vendinger i skrivelsen, når det er Marlene, der har skrevet det. Poul syntes, at der sagtens kunne meldes flere bidragydere ind, da der ikke var problemer med myndighederne, men mange forstandere syntes, at der var problemer med det, når de enkelte ikke havde ordentlige lønindtægter. Det endte vist med, at et flertal syntes, at de ikke ville meldes ind, således at det ikke blev til noget. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der står i skrivelsen, at "vi har nu aftalt med KLAP, at vi melder 10 kammerater ind i Fonden". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte har været med til drøftelser om dette med KLAP. Tiltalte har erklæret, at hvis der var sådanne drøftelser med KLAP, kan det ikke have været lange drøftelser. 3647 3648 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i skrivelsen er anført, at dette medførte et bidrag på 400.0000 kr. til fonden, og at "LG betaler 232.000 kr. af disse", idet skattevæsenet betalte resten. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der ligger i dette. Tiltalte har forklaret, at det omtalte bidrag er det beløb, der regnedes med at komme til fonden, hvis der var 10 bidragydere, der meldte sig ind, og når der står, at LG betalte et beløb, var der naturligvis tale om, at pengene blev afholdt af de 10 personers løn, der ellers skulle have gået til den fælles økonomi. Tiltalte går ud fra, at Marlene havde talt med disse personer, når hun skrev således. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at dette ikke stemmer godt overens med, at der også står: "Vi bestemmer nu, hvilke 10 kammerater det er der skal lave gavebreve på min. årstallet, dvs 10 år. Og derefter regner vi med at Bodil tager sig af, at disse kammerater laver dette gavebrev". Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at dette tyder på, at der ville blive taget en central beslutning om at melde 10 personer ind og om at udpege, hvem det skulle være, og herefter at lade dem underskrive et gavebrev, hvorved andre lavede hele papirarbejdet. Tiltalte har erklæret, at dette er en forkert fortolkning af brevet. De personer, der ville melde sig ind, skulle være sikker på, at de havde en fast indtægt, der indebar, at de kunne betale bidraget til fonden, og Marlene har talt med dem om, hvorvidt de havde lønindtægten til det. Man kunne ikke blot melde folk ind som bidragyder hen over hovedet på dem. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det ikke desto mindre ser ud til at være tilfældet, når man kunne skrive, at "derefter melder vi kammerater ind i en takt, som passer til Privatøkonomi i Danmark". Tiltalte har erklæret, at det fremgår af brevet, at det skulle gøres i takt med, at personerne havde de lønninger, der gjorde det muligt. Det var dette, der mentes med disse ord, og dette var naturligvis noget, hun talte med dem om. Marlene repræsenterede herunder de mennesker, hun talte med om disse ting, og som selv bestemte, hvorvidt de ville være bidragydere til fonden. Det endte da også med, at de ikke ville være bidragydere til fonden. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Kirsten Ambrosius Larsen skrivelsen, og tiltalte har erklæret, at tiltalte også først har set dette brev her i retten. Tiltalte kan godt se, at der står i skrivelsen, at Ruth og Marlene havde aftalt det her anførte med KLAP, og tiltalte vil nødig sige, at der ikke var truffet en sådan aftale med KLAP, når Marlene har skrevet dette, men tiltalte må sige, at tiltalte ikke husker dette. Tiltalte kan derimod huske, at der var nogle drøftelser mellem forskellige mennesker i Lærergruppen i anledning af, at gavebrevene udløb, idet de vidste, at der kørte noget i Civilretsdirektoratet. Tiltalte vil ikke bestride, at tiltalte i kan have givet sit besyv med, men tiltalte husker det ikke selv som nogen aftale, der blev indgået. Det var naturligvis kammeraterne selv, der bestemte, om de ville være bidragydere. Hverken KLAP eller Ruth og Marlene kunne be- 3648 3649 24. Udvikling i 2000 24.5 3649 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse stemme noget herom. De nævnte drøftelserne foregik flere forskellige steder, men naturligvis mest i Danmark. I en skrivelse af 16. august 2000, der er underskrevet "K+K Annicken", hedder det: "Kære Ruth og Marlene, Hermed status for Fonden pr. 1/8-00. 1) Saldi på kontiene pr. 31/7-00: DKK konti: USD konti: 26.038 USD I alt med juli gennemsnits kurs: 1.275.857 DKK 206.964 DKK 1.482.821 DKK USD kurs juli: 794,85 2) * * Der er udbetalt første portion penge til Hypotese om Vindkraft projektet til Kim Bonde, ialt 27.375 kr. Der kommer indtægt på 400.000 kr. fra 10 nye medlemmer i efteråret. Gavebrevene bliver lavet nu, så skattekortene kan nå at blive lavet om pr. 1. oktober og skattevæsenet derved betaler sin andel i oktober, november og december. 3) Hvordan ender året: Saldo pr. 31/7: 1.482.000 DKK Ind gavebidrag i okt, nov og december: 815.000 DKK Ind renteindtægter i efteråret: 10.000 DKK Bevilling til Tvindkraft: 350.000 DKK Restbevilling til hypotese om Vindkraft: 43.000 DKK Driftsudgifter resten af året: 25.000 DKK Tilbage den 31/12: 1.889.000 DKK Tilbage ifølge status: Kursdifference: I alt faktisk: 1.849.000 kr. 40.000 kr. 1.889.000 kr." Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen og foreholdt tiltalte, at det på det tidspunkt, da Annicken lavede dette, ser ud til at have indgået i hendes overvejelser, at der kom 10 nye bidragydere. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte og Marlene skulle have denne meddelelse. Tiltalte har erklæret, at tiltalte sandsynligvis har set dette, men tiltalte husker det ikke. Når de fik disse oplysninger, var det ikke, fordi de skulle have dem, men de kan have spurgt om noget, og Annicken kunne i øvrigt være meget omfattende med hensyn til, hvad hun skrev, når hun ville skrive og orientere dem om noget. 3650 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse I en skrivelse af 20. august 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", og hvorpå der står: "kopi til PJ/Dorthe", hedder det: "Kære Ellen Kære Annicken Vi skal lige holde lidt igen i forhold til at lave nye gavebreve i forhold til Fonden, så længe vi ikke ved, hvad det vi har fået fra Told & Skat vedr. Jatoba betyder." Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om tiltalte var involveret i de drøftelser, som denne skrivelse giver udtryk for, at der var. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kan sige, hvor meget tiltalte var involveret i denne skrivelse og i de drøftelser, der lå bag den. Tiltalte har måske været involveret i nogle sådanne drøftelser, men det kan kun blive et gæt. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor man nu skulle holde igen med udfærdigelsen af gavebreve. Tiltalte har forklaret, at der havde været nogle drøftelser mellem bidragydere, som tiltalte og Marlene havde mødt, hvilket for eksempel kunne være på byggeweekender, hvor mange mødtes, og det, der kom af skrivelser og drøftelser vedrørende spørgsmålet, herunder også denne skrivelse, var noget, der forholdt sig til, hvad disse mennesker snakkede om. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at man af denne skrivelse får det indtryk, at det var en beslutning, der var truffet af tiltalte og Marlene. Tiltalte har hertil erklæret, at dette indtryk så er skrupforkert. I en skrivelse af 12. august 2000, der ikke er underskrevet, hedder det: "Ultrakort redegoerelse for visse mulige aendringer i medlemsvirksomhedsorganisation i LG Hensigten med de mulige aendringer er Lgs oegede mulighed for at indoptage og haandtere sin vaekst medlemsmaessigt, virksomhedsmaessigt, oekonornisk og kammeratskabsmaessigt paa en saadan maade, at denne vaekst kan bane vejen for endnu mere vaekst. 1 LG medlemmerne inddeles i en slags medlemscirkler hver paa en 50 kammerater. Disse cirkler agerer som tilhoerssteder for medlemmerne i deres mere naere lg-liv. Cirklerne KAN vaere de nuvaerende afdelinger eller flere af disse sammen, KAN 3650 3651 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse ogsaa vaere geografisk dannede og kan endelig - hvor eksisterende systemer taler herfor - bestaa af tidligere organisatoriske enheder som f. eks. alle DRH skolernes medlemmer kammerat kan i visse tilfaelde vaere medlem af flere cirkler. Casablanca toej. Helbredsundersoegelser. Holden oeje med hinanden i det hele taget. Fordelingsdroeftelser. Well-being for alle og den enkelte. Husdyrsdroeftelser. Boernedroeftelser. privatoekonomiske overvejelser, aldersanliggender. Kulturprogrammer for lg-kammerater. Uddannelsesprogrammer for den enkelte lg-kammerat. Karriereovervejelser. DET HELE PAA HINANDENS VEGNE. Det tvaergaaende og de aktive lg-kammerater skulle hjaelpe hinanden med at skrive den hele liste over aktiviteter, der tilfalder cirklerne op. Titel, ordlyd og en introduktion. Dette materiale skulle saa vaere en del af det praesentationsmateriale, LG skulle laegge frem i forbindelse med og som argumentation for denne ide. Til oversigten af opgaver og aktivitetsfelter for cirklen kommer inddragelse af stadig flere kammerater i cirklens kreds via invitationer til arrangementer af mere aaben karakter. Det betyder f. eks., at en af de tunge centre for den planlagte foroegelse af medlemsskaren ligger hos cirklerne. Organisation af en cirkel kunne vaere centreret udfra et par gamle lg-kammerater, der kunne taenke sig at vaere Lgs saerlige aktiver i cirklen. Disse kammerater skulle saa agere lokalt med inspiration centralt fra. Det betyder, at de og vort kontor skulle dele forestillinger om en slags halvaars dagsorden for funktionaliteten af cirklen - med byggeweekender, kulturforanstaltninger- og mere prosaiske indsatser som uddeling af toej, arbejde med helbred og sundhed etc. Omkostninger ved driften af cirklen daekkes centralt fra udfra tesen om alle pengene i Kassen, alle pengene ud fra Kassen. Det Faelles og den enkelte cirkel samarbejder saa om opstillingen af standarder. Saa og saa mange ny kammerater ind i LG pr. dette halvaar. Saa og saa mange tjenesteydelser fra cirklens aktive kammerater til cirklens funktion. LG naer paa uden partiet Venstres naerdemokrati. Cirklerne kunne benaevnes nr. 1,2,3 etc., kunne foere sig frem paa TGS og kappes om de fleste nytilmeldinger, de bedste programmer og de bedste resultater pa en raekke af de felter, hvor de skulle operere. Cirklerne kunne inddeles i smaagrupper af 5 som byggeweekenderne er det i Danmark. Disse 5 skulle fungere baade under arrangementer og til hverdag - meget sammen eller saa godt som ikke sammen - alt efter. Det var kammeraterne som LG. Her et citat fra den foerste skitse til ovenstaaende sag: " Skabelsen af "medlemscirkler" med hver sin corporate culture, organiseret med 3651 3652 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse lokalt-regionalt centrum, eget "kontor med LG-faciliteter af tvaergaaende karakter, funktion og kvalitet", samlinger i eget og i LG-regi og med egne kraefter lagt i medlemmernes stadig maximerede personlige muligheder og chancer. Disse cirkler kan vaere nationalt afgraensede, fagligt afgraensede eller blot numerisk afgraensede - som DK, USS eller 60 til 75 personer. Hensigten er at intencificere LG naerheden, goere denne til enhvers ejendom og derigennem at tilsikre ethvert medlem optimale personlige og kollektive udviklings og livsmuligheder." 2. LG som faenomen er ikke og skal ikke formaliseres. Ingen juridisk person her. 3. Lgs arbejde er derimod formaliseret. Inddelt i soejler og disse igen i mange selskaber fremtraeder det i knopskudt stand velordnet, men alligevel ret uoverskueligt. Der er meget selskabspleje, der er mange penge at betale for at opretholde dette system i det daglige. Det gode ved systemet er, at saa mange kammerater har fingrene nede i det. Det daarlige ved systemet er dets uoverskuelighed. Vort kontor kunne forestille sig en reform, der baade skulle gaa paa det uoverskuelige og det ledelsesmaessige/arbejdsmaessige. LG deles administrativt i syv afdelinger. En afdeling defineres af Lgs Oekonomi, der ogsaa staar for udpegelsen af en af sine folk til at lede afdelingen administrativt. Det er saa meningen, at denne kammerat skal flytte sig hen til afdelingens hovedby, etablere kontorfaciliteter, hvor fremmede kan arbejde under vedkommendes ledelse og hvorfra altsaa de administrative opgaver, der hoerer til denne afdeling skal varetages. Det er hensigten at tildele hver afdeling tre lg-kammerater. Saaledes skaber vi 21 stillinger paa hoejt LG niveau. Hvor vi ikke har disse kammerater, uddanner vi dem. Ruth og Marlene leder og styrer disse administrative selvstaendige enheder. Det goer de med et kontor med tre kontorchefer. Det er vort kontors hensigt at fastholde paastanden om selvstaendighed, eget ansvar for egen boldgade etc. Vi forestiller os, at Lgs Oekonomik opretter en spoergebod, hvortil alle spoergsmaal i dagligdagen kan rettes. Den kunne vaere Annickens og Pouls og Dorthes. De anliggender, der maatte koste mere end 25.000 usd, dersom de gik tabt, skulle saa gaa videre til R+M for endelig afgoerelse. R+M selv skulle beskaeftige sig kvarttids med dette niveau af Lgs administration. Resten af tiden skulle dette kontor med sine udvalgte naere medarbejdere bearbejde store samtidige anliggender og - dette isaer - store kommende anliggender. Til dette arbejde hoerer fremskrivningsarbejde, skabende arbejde og arbejde for paa et meget dybere niveau at forstaa penges, reglers og finansers og vekselkursers og ny muligheders verdener. Tag altsaa globen, udpeg de 7 hovedbyer, hvorfra en afdelings administration skal ledes og udfoeres, fordel menneskene ud derpaa, flyt dem, etabler de 7 administrationscentre, udnaevn de kontorchefer, der skal tilse dette system paa Ruth og Marlenes vegne, opret spoergeboden, udpeg de naermeste medarbejdere til Ruth 3652 3653 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse og Marlene, lad blot visse pladser staa tomme hist og her til ny folk under snarlig uddannelse - og lad os komme igang med den sunde, rutinepraegede dagligdag under fuldt ansvar i hvert administartionscenter og med de perspektivfyldte og dagligt kontante og vigtige gennemslagskraftige indsatser fra Ruth og Marlene. Dette system er til at vokse i. Det kan vel vaere, at Ruth og Marlene skal indrette en ligge afdeling til at varetage helt ny anliggenders opgavesaet, en slags kuvoese for begyndere. Men hurtigt skal ogsaa saadanne sager hen til deres designerede afdeling. Men systemet er til at vokse i. Og til at vokse af. Der er plads, der er ny LG stillinger paa en raekke passende niveauer. Der er ogsaa mulighed for at drive en ansaettelsespolitik, der hele tiden goer, at Tordenskjold maa se sig om efter et andet arbejde end det at holde evighedssoldater. Her kommer et citat fra den foerste skitse til dette afsnit: "Skabelsen af paa det meget naermeste selvorganiserende og selvfungerende Holding selskaber - f. eks. saa faa som 5 stykker - hvis opgaver er alle de traditionelle selskabsfunktioners. Det er saa meningen i disse holdingselskaber at designere alle Lgs selskaber som ejet af disse faa. Der skulle vaere adskillige fordele herved. Heriblandt etableringen af en fast, fuldt ansvarlig ledelse af holdingselskaberne, ogsaa i den forstand, at disse skulle vaere ansvarlige for aktiviteterne, de er holdere af. Det er hensigten at fastholde et centralt tvaergaaende organ - LG selv - samtidig med at udbygge et tilstraekkelig bredt organ - de 5 holdingselskaber - til at optage rationaliseringer og vaekst. Der forudses ingen aendringer i den oekonomiske organisation set fra Lgs Kasses side, men sandelig set fra Lgs Oekonomis side. 3 Vaekst skal kunne finde sted i traditionelt organiserede rum saavel som i mere radikalt organiserede rum. De traditionelle skulle da vaere de lande, i hvilke LG arbejder, mens det mere radikale skulle vaere hele den klode, hvor LG for tiden arbejder. I de traditionelle rum burde LG organisere sig med en saerlig aktiv kammerat som leder af en slags national TG Political Action Committee, bestaaende af LG kammeraterne i dette land. Hensigten skulle vaere at bygge og at udbygge Lgs arbejde i landet, at oege maengden af LG-kammerater gennem optagelse af ny medlemmer fra landet, at inddrage disse ny lg-kammerater i arbejdet og at stoette den mere radikale, den globale udvikling og ekspansion i LG derved. Landsdirektoeren skal drive sin egen virksomhed. Desuden stille sig aktivt i spidsen for de initiativer, den politiske aktions kommitte tager for at naa sine maal som skrevet ovenfor. Vort kontor er i faerd med at opstille en database, der kan rumme de igangvaerende aktiviteter i hvert land, i hvilket LG arbejder samt at rumme en raekke mulige udviklinger, foreslaaet af et samarbejde mellem de derboende kammerater og vort kontor. Det betyder en slags fremskrivning af aktiviteter, penge, mennesker i perspektiveret form. Det er til at forestille sig, hvorledes vort kontor kunne opstille et ledelsesorgan til 3653 3654 24. Udvikling i 2000 24.5 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse at befordre de udviklinger, kammeraterne i det enkelte land kunne oenske sig, men ikke faa gennemfoert ved egen kraft. Faelles kraefter ville her finde et vaeldigt afloeb for sin styrke. Opgaven ville vaere en ren LG opgave. Det ville samtidig hermed vaere vejen til opstilling af solide dagsordener for samlinger af ny type, hvor de nationale anliggender fra landene og Det TG Nationale Anliggende kunne bearbejdes hver for sig og i forhold til hinanden. I det mere radikale rum, det globale rum, hvori TG Nation skal vokse sig bred og betydningsfuld, opererer i de foerste 3 aar udelukkende Det Faelles, Det Tvaergaaende. Her skal to ting finde sted. Den ene er alt det, der fremskrevent betyder LG, som vi kender den idag, med sine hjaelpetropper organiseret i Lgs Anlaegvirksomhed, Lgs Oekonomi, Lgs Skolearbejde og Federationens HQ. Den anden er udarbejdelsen af de retningslinier, der skal gaelde for udviklingen af af dagligdagen i TG Nation. Herunder ogsaa den ikke officielle start af mange af faenomenerne knyttet hertil. Dialektiken mellem de enkelte lande og deres interne maalsaetninger og initiativer og virksomheder og arbejdet i Det Tvaergaaende vil med tiden smelte sammen i en raekke faelles bestraebelser, paa en raekke samlinger med denne dialektiks teoretiske funderinger og dens praktiske udforminger og i et referat world wide om de lokale udviklinger og ekspansioner, der tilsammen og organiseret i samme taenkning bliver til TG Nation, der vel at maerke tillige vil finde sig egen identitet at arbejde udviklende udfra - ogsaa til fordel eller direkte i forhold til de enkelte landes besaetninger. Det er taenkt saaledes, at hver virksomhed stadig drives af sin virksomhedsledende kammerat med den direkte kontakt til Lgs Oekonomis administrationscenter, der daekker det omraade, til hvilken virksomheden hoerer. Det er desuden taenkt saaledes, at Lgs Kasse stadig arrangerer sammenkomster by invitation only i form af regionale samlinger omkring vigtige drifts og ekspansionsanliggender samt i stigende grad ogsaa omkring vigtige LG anliggender, isaer i forhold til TG Nation. 4. TG Nation under dannelse - og for den sags skyld ogsa LG i sin nuvaerende skikkelse - behoever mere idag end nogensinde tidligere et forum, der kan vaere fokus for den nationale debat. Et forum, hvor debatter om hoejere materier paa hoejere niveauer kan finde sted, og hvorfra et tydeligt og artikuleret ekko kan naa alle medlemmerne. Det kan vaere i form af referater pa TGS, i form af mundtlige referater eller foelgedebatter paa samlinger eller i form af egentlige skrifter til studier blandt kammeraterne, hvor de bor, lever og arbejder. Hensigten er at udvide dem faelles horisont, i et stort forum at fastlaegge en raekke strategiske bestraebelser for LG og endelig af forudse og planlaegge en raekke udviklinger til gavn for hele nationen. Eftersom alle skulle have adgang til dette forum, boer det operere by invitation only og udfra sin praksis inddrage alle kammeraterne. Det kan vaere med kommentarer inden droeftelserne, der kan vaere med kommentarer til referaterne af droeftelserne. Det, der nu skal til, er en droeftelse, visse grundigere opstillinger af det her 3654 3655 24. Udvikling i 2000 24.5 3655 Udviklingen i øvrigt i august inden TV udsendelse skitserede og beslutninger om at saette dette eller dele deraf igang." Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte kan bekræfte, at det er tiltalte, der har sat datoen på skrivelsen med håndskrift. Det må være tiltalte, der har skrevet dette brev. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om Ruth Sejerøe-Olsens og Marlene Gunsts rolle har været således, som den her er beskrevet. Tiltalte har forklaret, at Ruth og Marlenes rolle ikke er således, som den her er anført, og den har aldrig været dette. Tiltalte har under punkt 1 foreslået, at man lavede en organisering med nogle medlemscirkler, og nogle sådanne er aldrig blevet lavet, således som det her er beskrevet. Ruth og Marlene har heller ikke nogensinde fået den rolle, som tiltalte i skrivelsen har foreslået, og der er ikke blevet lavet de administrative enheder, som tiltalte heri har foreslået. Tankerne står klart i skrivelsen beskrevet som en ændring, hvorved man ville øge sine muligheder for at organisere væksten og det kammeratskabsmæssige sammenhold, således at den glæde, kammeraterne havde ved den vækst, de skabte, blev grundlag for mere vækst. Hensigten var at øge overskueligheden ved denne vækst, og tanken var, at hvis nogen var glade for at være i Lærergruppen og for herved at skabe noget, skulle også andre have glæde af det. Det var denne vækst og denne glæde ved væksten, der var tale om, og tanken var, at andre herved også skulle få lyst til at deltage i dette. Tiltalte kunne tænke sig en løsning strukturelt, idet den flade struktur, der fandtes, efter tiltaltes opfattelse ikke længere var så velegnet som tidligere. Tiltalte må sige, at hvis man ser tilbage på det fra år 2006, hvor vi nu befinder os, er der noget af dette, der er gennemført, men ikke på grundlag af den anførte skrivelse. Problemet var, at behovet for overblik hele tiden var der, men at det hele var blevet mere og mere decentraliseret, således at det fælles sted, hvor man samledes og fik et fælles overblik over det, der skete som helhed, blev svagere og svagere. Man har lavet lidt ved dette ved forsamlinger, hvor noget af det foregår, men slet ikke som her beskrevet. Tiltalte kan ikke huske, om dette dokument har været fremme under drøftelser i Lærergruppen, og tiltalte ved ikke, om nogen overhovedet har set det. Det kan også være, at Kirsten har set det og spurgt, om tiltalte ikke blot kunne finde en skuffe til det. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det hedder i skrivelsen, at "det er desuden taenkt saaledes, at Lgs Kasse stadig arrangerer sammenkomster by invitation only i form af regionale samlinger omkring vigtige drifts og ekspansionsanliggender samt i stigende grad ogsaa omkring vigtige LG anliggender". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om Lærergruppens Kasse gjorde noget sådant i forvejen. Tiltalte har erklæret, at dette gjorde Lærergruppens Kasse, der er tiltalte og Kirsten Larsen, og det kan nævnes, at man på dette tidspunkt igennem tre år havde holdt møder på terrassen i Miami, hvor der kunne deltage mange mennesker. De kunne her udveksle ideer og oplysninger og skrive dem ned til videre udbredelse, og succesen derfra var udgangspunkt for det, der her var foreslået i skrivelsen, og som tiltalte mener, er udtryk for god strategisk tænkning 3656 24. Udvikling i 2000 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen: Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt vidnet Frede Farmanthir Rasmussen, hvad der var tiltaltes funktion i forbindelse med tilblivelsen af den første film, der blev vist på TV den 20. august 2000. Vidnet har forklaret, at vidnets funktion gik ud på, at vidnet leverede researchmateriale til Troels Rasmussen og Søren Steen Jespersen, og vidnet leverede materialet i i originalkopier. De kendte vidnets fortolkning, men vidnet havde ingen redaktionel indflydelse, og det var dem, der sad som kendere af mediemarkedet, og som derved vidste, hvad folk ville se og høre. De tog fra vidnets materiale, men selve den redaktionelle linje for, hvordan udsendelsen skulle bæres frem, var deres problem. Vidnet kunne fungere som rådgiver vedrørende vidnets eget materiale i det omfang, det blev inddraget. Vidnet havde lavet interviews, der fandtes i råmaterialet, for eksempel af Asger, hvilket var morsomt, idet der nu også lå denne politianmeldelse mod vidnet. Der var ligeledes interviews med Steen Højstrøm og Britta Junge. Andre interviews blev foretaget af Søren Steen Jespersen, og de brugte fra Nordisk Film temmelig mange penge på at lave udskrifter af disse interviews. Vidnet har fået en betaling fra Nordisk Film i en størrelsesorden på et par hundrede tusind kroner for den første udsendelse, og vidnet havde en kontrakt herom. Man bliver vederlagt efter et skøn over, hvor megen tid det har taget, og hvilke positive udgifter, vidnet lagde ud, således at man hertil lægger honoraret. Når TV 2 havde bevilget udsendelsen og frigivet pengene for den til Nordisk Film, frigav Nordisk Film pengene til vidnet. Forsvareren har spurgt vidnet, hvor stor del af det omtalte beløb, der ville svare til vidnets omkostninger. Vidnet har erklæret, at disse omkostninger typisk vil ligge omkring 70.000 - 80.000 kr. Vidnet vil herudover få et honorar på omkring 100.000 - 120.000 kr. alt efter, hvor mange timer vidnet brugte. Der var dog brugt mange flere timer, end der var betalt for. Timesatsen har været ca. 350 kr., hvilket viser, at der var brugt megen tid, og baggrunden herfor er, at alt skal være så gennembearbejdet, at Østre Landsret og Vestre Landsret ville komme til det samme resultat, nemlig frifindelse, såfremt der kom en sag herom. Forsvareren har spurgt vidnet, om vidnet var i Paris i relation til dette. Vidnet har erklæret, at det var vidnet ikke, for her var det hele blot på en postboks, der var ren fiktion. Det var ikke nødvendigt at tage derned for at se dette. Forsvaret har spurgt vidnet, om vidnet var i udlandet i relation til denne research. Vidnet har erklæret, at det var vidnet ikke. Vidnet har derimod trukket på mange fra udlandet. Vidnet Steen Højstrøm har forklaret, at det er rigtig, at vidnet også opsøgte Sten Byrner og havde en samtale med ham herom, idet vidnet havde indtryk af, at Sten Byrner var 3656 3657 24. Udvikling i 2000 24.6 3657 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen udtrådt af Lærergruppen. De talte sammen, medens de gik alene i Kongens Have. Forsvareren har spurgt vidnet, om der blev optaget en film af tiltalte og Sten Byrner, medens de var sammen. Vidnet har erklæret, at der ikke var nogen sammen med dem, og vidnet kender ikke noget til, om nogen optog dem på film. Vidnet mente, at Sten Byrner efter at have forladt Lærergruppen ville kunne fortælle en masse, som vidnet ikke kendte til, idet Sten Byrner havde arbejdet meget med økonomien, men Sten Byrner erklærede, at han ikke ville dette, og de forlod hinanden i noget, som vidnet opfattede som fredsommelighed. Der var også mange andre, der sagde nej til at træde frem med oplysninger. Vidnet tror også, at Frede Farmand omkring dette tidspunkt har talt med Sten Byrner. Man kan efter vidnets opfattelse ikke anse vidnet, Stig Jørgensen og Frede Farmand som en gruppe. De er blot, bortset fra Frede Farmand, tidligere medlemmer af Lærergruppen, og vidnet har i forhold til de andre nærmest fungeret som den, man kunne spørge til råds. Tiltalte Sten Byrners forsvarer har spurgt tiltalte Sten Byrner, om det er rigtigt, at tiltalte blev kontaktet af vidnet Steen Højstrøm, således som dette vidne har forklaret. Tiltalte Sten Byrner har forklaret, at dette er rigtigt, og det foregik således, som vidnet Steen Højstrøm har forklaret. Tiltalte var forinden blevet kontaktet af Frede Farmand, og tiltalte havde til denne både mundtligt og skriftligt meddelt, at tiltalte ikke ville medvirke i en udsendelse. Tiltalte troede, at samtalen med Steen Højstrøm i Kongens Have var fortrolig, og at ingen andre kendte til den, men efterfølgende blev der i TV vist klip derfra, hvor man så dem gå i samtale med hinanden. Tiltalte havde ingen anelse om, at dette blev optaget på film. Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt vidnet Frede Farmanthir Rasmussen, om vidnet har været i kontakt med Sten Byrner. Vidnet har forklaret, at dette har vidnet ved et rent held. Der var et navn på et bogforlag i Aaberaagade, og vidnet fandt ud af, at det var Sten Byrner, der boede der. Vidnet ringede på, og vidnet forstod på ham, at han havde troet, at det var naboen, idet vidnet sagde, at det var Frede, hvortil han sagde: "Kom bare ind". Vidnet stod herved pludselig i lejligheden, og vidnet kunne se, at han ikke havde det godt med dette. Vidnet spurgte ham, om det ikke var en god ide, at de fik en samtale, og vidnet sagde, at de eventuelt kunne få Steen Højstrøm med. Herefter kom Steen Højstrøm, og de gik en tur ned ved den have, der findes ved Rosenborg Slot. Mødte endte resultatløs. Vidnet fulgte efter Sten Byrner og Steen Højstrøm, men vidnet var ikke sammen med dem. Grunden til, at vidnet fulgte efter dem, var, at vidnet ville se, om der kom et positivt resultat ud af mødet, således at de eventuelt kunne snakke sammen alle tre. Forsvareren har foreholdt vidnet, at Steen Højstrøm jo godt efterfølgende ville kunne fortælle vidnet herom. Vidnet har erklæret, at uanset dette ville vidnet selv se, hvorledes resultatet var. Vidnet filmede, og disse billeder ligger hjemme i arkivet. Ekstrabladet fik et enkelt fotobillede, 3658 24. Udvikling i 2000 24.6 3658 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen som vidnet tog, og vidnet tror bestemt, at det blev offentliggjort. Forsvareren har foreholdt vidnet, at dette foto efter det oplyste blev offentliggjort den 21. august 2000. Vidnet har erklæret, at dette nok skal være korrekt. Vidnet ved ikke, om Steen Højstrøm vidste, at vidnet fulgte efter dem, men vidnet tror egentlig, at han vidste det, for han vendte sig på et tidspunkt om og så efter vidnet. Det var afgørende for vidnet at fastholde på billede, hvad der var sket, for det er i Lærergruppen således, at såfremt noget ikke er bevist, bestrider man det bare. Vidnet tror, at mødet med Sten Byrner og Steen Højstrøm fandt sted et par dage før offentliggørelsen at fotoet i avisen. I en skrivelse af 15. august 2000 fra Told- og Skattestyrelsen til skatteministeren hedder det: "Hermed følger udkast til endelig besvarelse af spørgsmålene S 2577 og S 2578 rejst den 5. maj 2000 af Kirsten Jacobsen (FRI) til din eventuelle underskrift. Spørgsmålene blev besvaret foreløbigt den 17. maj 2000, som vedlagt, idet der skulle indhentes udtalelse fra 5 ministre. Svarene foreligger nu. Spørgsmålene vedrører Tvind, og du bliver bedt om at redegøre for om regeringen i perioden 1997 - 2000 har afgivet løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger vedrørende Tvinds økonomiske forhold. Du bliver også bedt om at redegøre for det svar, som udvalgte ministre blev bedt om at give til besvarelsen af spørgsmål 273, som omhandlede perioden 1993 - 1995, og som blev givet i slutningen af 1998 til Uddannelsesudvalget og til orientering for Skatteudvalget. Kopi af det endelige svar på spørgsmål 273 vedlægges, idet der i begrundelsen for spørgsmålene henvises til besvarelsen af de tidligere spørgsmål. Hovedindholdet af svaret er, at der ikke er lovet noget og at der ikke er noget at tilføje til det tidligere svar. Kirsten Jacobsen spurgte også om gavebidragene til Tvinds fonde og om kontrollen hermed ved S 2576 og S 2579. Disse spørgsmål blev svaret endeligt den 17. maj 2000. De fortrolige oplysninger blev alene givet til Uddannelsesudvalget. Svarene vedlægges. Tv-udsendelse om Tvind: De 4 spørgsmål er givetvis stillet på foranledning af pressen (journalist Thomas Stockholm), der allerede i maj var ved at forberede en tv-udsendelse til fak2eren. Så vidt vides vil udsendelsen blive sendt i to dele, den 21. august og den 4. september. En hr. Frede Farmand har efter eget udsagn bidraget til udsendelsen i form af 3659 24. Udvikling i 2000 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen manus og notat fra en fratrådt lærer, Hans la Cour. Dette materiale er udleveret til Told- og Skatteregion Holstebro, idet han ønskede at give oplysninger ved et besøg dér. Manus og notatet vedlægges. Ifølge manus vil udsendelsen særligt fokusere på, at de penge der går ind i fonde mv. blot cirkulerer og forbliver i Tvind. Læreren oplyser i notatet, at meget få - og sandsynligvis ingen - af projekterne, der gennemføres under dække af forskning og beskyttelse af naturmiljøet, kan betegnes som videnskabelig forskning, og at projekterne er sat i gang af hensyn til skattemyndighederne. Der kommer ifølge oplysninger fra Frede Farmand udtalelse i tv-udsendelsen fra eksperter herom. Manus indeholder kun postulater, som ikke umiddelbart giver anledning til videre undersøgelser. Nogle af de hovedsynspunkter, der indgik i den endelige besvarelse af spørgsmål 273 til Uddannelsesudvalget var: "Det er min opfattelse, at der konkret kan og skal skrides ind, såfremt der foreligger en begrundet mistanke om, at der administreres i strid med almindelig god forvaltningsskik for forvaltning med andres penge, idet en godkendelse som humanitær organisation, hvor der gives et skattemæssigt fradrag, kan opfattes som blåstempling af organisationen. Jeg har bedt Told- og Skattestyrelsen om at sørge for, at der i kontrolarbejdet for 1999 sker en styrkelse af kontrolindsatsen overfor almennyttige foreninger m.fl. -Videre undersøgelser af Tvind gennemføres som et led i den almindelige kontrol. I modsat fald vil jeg med rette kunne kritiseres for - den hidtidige indsats og resultaterne heraf taget i betragtning - ikke at anvende de tilmålte ressourcer på en hensigtsmæssig måde, ligesom en fortsat fokusering på Tvind-samvirket kunne give anledning til påstande om, at Skatteministeriet varetager andre formål end de fiskale hensyn, som det efter lovgivningen skal varetage." Told- og Skattestyrelsen har ikke indtil nu haft en begrundet mistanke om, at Tvind har overtrådt regler, som bør medføre bortfald af godkendelsen. Sagen er dog endnu ikke afsluttet herfra. Der er som lovet sket en styrkelse af kontrolindsatsen overfor almennyttige organisationer. Der er allerede gjort rede herfor ved besvarelsen af spørgsmål S 2576, idet såvel godkendelsen som kontrollen med de godkendte foreninger nu er samlet i Told- og Skatteregion Nærum, som også har fået udmeldt måltal i kontrolplanen herfor. De videre undersøgelser af Tvind er gennemført som et led i en almindelig kontrol. Styrelsen har bl.a. besøgt de brasilianske skattemyndigheder vedrørende den Hu- 3659 3660 24. Udvikling i 2000 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen manitære fond. Styrelsen fik i juli 2000 forskellig dokumentation fra Brasilien, som opfølgning på besøget sidste år i maj. Undersøgelserne går på, om pengene er brugt til formålet, i dette tilfælde en plantage i Brasilien. Den Humanitære fond er den 7. august blevet bedt om supplerende oplysninger i tilknytning hertil. Styrelsen kan selvsagt ikke give oplysninger om, hvilke undersøgelser vi foretager af Tvind eller resultatet heraf, ligesom styrelsen ikke kan orientere om kontakten med de brasilianske myndigheder. Styrelsen kan end ikke udlevere de modtagne oplysninger fra de brasilianske myndigheder til Civilretsdirektoratet, der er fondsmyndighed. Vi har konkret spurgt de brasilianske myndigheder om muligheden herfor, men i svaret henvises til, at artikel 26 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Brasilien ikke giver mulighed for at videregive oplysningerne, men at hjemmel dog formentlig kan tilvejebringes i form af en ad hoc aftale mellem de to landes justitsministerier, såfremt der skulle dukke "kriminelle forhold" op. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at det vil være en fordel, at svarene på Kirsten Jacobsens spørgsmål gives inden tv-udsendelsen. Skulle der komme konkrete beviser på bordet i tv-udsendelsen, er der et andet og nyt grundlag for kontrollen." I en skrivelse af 17. august 2000 fra skatteministeren til Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat hedder det: "Hermed fremsendes endeligt svar på spørgsmål nr. S 2577 rejst den 5/5 2000 af Kirsten Jacobsen (FRI)." I svaret hedder det: "Spørgsmål S 2577: "Vil ministeren redegøre for, om regeringen i perioden 1997-2000 har afgivet løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger vedrørende Tvinds økonomiske forhold, og i bekræftende fald lade svaret indeholde oplysninger om, hvornår disse løfter er givet, hvad de gik ud på, samt af hvilke af Folketingets dokumenter det fremgår." Svar: I det foreløbige svar den 17. maj 2000 (alm. del - bilag xx) oplyste jeg, at det fremgik af svaret til Folketingets Uddannelsesudvalg, jf. spørgsmål 273 af 24. juli 1997 (Folketingets Uddannelsesudvalg (alm. del. - bilag 742), at videre undersøgelser af Tvind gennemføres som et led i den almindelige kontrol. Videre oplyste jeg, at for skatteministeriets område kunne jeg i fortsættelse heraf oplyse, at jeg ikke har afgivet andre løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger vedrørende Tvinds økonomiske forhold. Jeg ville i lighed med den tidligere besvarelse vende tilbage, når der var indhentet svar fra arbejdsministeren, erhvervsministeren, justitsministeren, undervisningsministeren og socialministeren for så vidt angår deres ministeriers områder. 3660 3661 24. Udvikling i 2000 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen Disse oplysninger foreligger nu og er i det følgende gengivet i hovedtræk, ligesom der gives en supplerende orientering for Skatteministeriets område. Arbejdsministeren har oplyst, at Arbejdsministeriet ikke i perioden 1997 - 2000 har afgivet løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger om Tvinds økonomiske forhold. Erhvervsministeren har til brug ved besvarelsen af spørgsmål S 2577 og S 2578 oplyst, at i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er der registreret en række aktie- og anpartsselskaber som erhvervsdrivende fonde, der på forskellig måde har tilknytning til Tvind. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er registreret som fondsmyndighed i flere af de erhvervsdrivende fonde. Det oplyses, at der er ikke afgivet løfter om at iværksætte særlige undersøgelser af virksomheder med tilknytning til Tvind. Der henvises til Erhvervsministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmål 2, stillet til undervisningsministeren af Folketingets Uddannelsesudvalg den 30. maj 1996, vedrørende forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af ansvaret for Tvind - B 134. Videre oplyses, at indenfor Erhvervsministeriets område i øvrigt er der ikke givet tilsagn eller løfter til Folketinget vedrørende undersøgelser eller oplysninger om Tvinds økonomiske forhold. Justitsministeren henviser til udtalelser fra Rigsadvokaten og Civilretsdirektoratet, som Justitsministeriet har modtaget i anledning af spørgsmål nr. S 2577. Rigsadvokaten udtaler, at i Rigsadvokatens bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 273 i 1997 oplystes blandt andet, at Rigsadvokaten den 7. maj 1996 i medfør af retsplejelovens § 103, stk. 4, havde pålagt Statsadvokaten i Aalborg at forestå koordineringen af efterforskningen i forbindelse med Undervisningsministeriets anmeldelse af Skolesamvirket Tvind. Rigsadvokaten har til brug for sit bidrag til spørgsmål nr. S 2577 indhentet udtalelse fra Statsadvokaten i Aalborg. Statsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at Politimesteren i Holstebro telefonisk har meddelt hende, at der ikke siden 1997 har været iværksat efterforskning vedrørende Skolesamvirket Tvinds økonomiske forhold. Statsadvokaten har tilføjet, at der heller ikke fra statsadvokaturens side har været foretaget efterforskning vedrørende Tvind siden den 26. januar 1998, hvor efterforskningen i forbindelse med anmeldelsen fra Undervisningsministeriet blev afsluttet. Rigsadvokaten henholder sig til statsadvokatens udtalelse og har ikke yderligere at tilføje. Civilretsdirektoratet oplyser, at direktoratet ikke er bekendt med, at der på Civilretsdirektoratets område er afgivet løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger til Folketinget vedrørende Tvinds økonomiske forhold i perioden 1997 3661 3662 24. Udvikling i 2000 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen - 2000. Til orientering bemærker Civilretsdirektoratet, at direktoratet endnu ikke har afsluttet gennemgangen ar årsregnskabet for 1992 for "Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet". I øvrigt henviser Civilretsdirektoratet til sin udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 273 i 1997 fra Folketingets Uddannelsesudvalg. ........... For Skatteministeriets område kan jeg endelig i fortsættelse af den tidligere besvarelse supplerende oplyse, at Skatteministeriet heller ikke siden har afgivet løfter om undersøgelser eller tilsagn om oplysninger vedrørende Tvinds økonomiske forhold." I en anden skrivelse af 17. august 2000 fra skatteministeren til Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat hedder det: "Hermed fremsendes endeligt svar på spørgsmål nr. S 2578 rejst den 5/5 2000 af Kirsten Jacobsen (FRI)." I svaret hedder det: "Spørgsmål S 2578: "Vil ministeren redegøre for det svar, som udvalgte ministre, jf. svaret på spørgsmål 273 stillet i Folketingets Uddannelsesudvalg 24. juli 1997 (Folketingets Uddannelsesudvalg, alm. del - bilag 742), blev bedt om at give" Svar: I det foreløbige svar den 17. maj 2000 (alm. del - bilag xx) oplyste jeg, at for skatteministeriets område havde jeg ikke noget at tilføje til det svar, der blev givet på spørgsmål 273. Jeg ville i lighed med den tidligere besvarelse vende tilbage, når der var indhentet eventuelle supplerende oplysninger fra arbejdsministeren, erhvervsministeren, justitsministeren, undervisningsministeren og socialministeren for så vidt angår deres ministeriers områder. Arbejdsministeren har oplyst, at for Arbejdsministeriets område har ministeren ikke noget at tilføje til det svar, der blev givet på spørgsmål 273 fra Folketingets Uddannelsesudvalg. Erhvervsministeriet har besvaret spørgsmål S 2577 og S 2578 under et. Der henvises derfor til den samlede besvarelse af spørgsmålene som fremgår af besvarelsen af spørgsmål S 2577. Justitsministeren oplyser, at Justitsministeriet har indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten og Civilretsdirektoratet til besvarelsen af spørgsmål S 2577 og S 2578. Der henvises i svaret til udtalelserne, som fremgår af besvarelsen af spørgsmål S 2577. 3662 3663 24. Udvikling i 2000 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen Det oplyses videre, at Justitsministeriet ikke i øvrigt har supplerende oplysninger til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. S 2578. Undervisningsministeren har oplyst, at Undervisningsministeriet ikke har bemærkninger til ministeriets tidligere svar til Skatteministeriet. Socialministeren har oplyst, at ministeren ikke har noget at tilføje på Socialministeriets område til det svar, der blev givet på spørgsmål 273 fra Folketingets Uddannelsesudvalg. For Skatteministeriets område kan jeg endelig i fortsættelse af den tidligere besvarelse supplerende oplyse, at Skatteministeriet fortsat ikke har noget at tilføje til det svar, der blev givet på spørgsmål 273." Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt vidnet Frede Farmanthir Rasmussen, hvad der på baggrund af det researchmateriale, vidnet havde stillet til rådighed, var vidnets opfattelse af den udsendelse, der blev vist i TV den 20. august 2000. Vidnet har erklæret, at vidnet har beskrevet det som at "servere kalkun for folk, så de får fjerene, og så beholder man selv kødet". Det er nemlig så uendelig lidt, der er kommet ud i medierne i forhold til det, der er samlet ind, og dette er naturligvis en skuffelse for vidnet, da der er brugt så meget tid herpå, men man må huske, at når man har med TV at gøre, skal det også være på et niveau, hvor alle kan deltage forudsætningsløst, og det er dette, de i TV er dygtige til. Set på denne måde var det en god udsendelse, selv om vidnet nok ud fra det materiale, der forelå, havde ønsket sig noget andet. I en telefax af 25. august 2000 fra tiltalte Poul Jørgensen til Jørgen H. Petersen og Poul Rasmussen, Told- og Skatteregion Holstebro, hedder det: "På vegne af Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet har jeg den 9. d.m. modtaget Deres brev af 7. d.m. på mit kontor Vejlevej 80, 6880 Tarm. På grund af en udenlandsrejse med afrejse fra Danmark den 13. d.m. har jeg af praktiske grunde været afskåret fra at sammenholde det modtagne materiale med det rapport- og dokumentationsmateriale, som fonden har modtaget fra projektet og som i vidt omfang allerede foreligger for Told- og Skat Holstebro (herunder de redegørelser for midlernes anvendelse, som fonden har modtaget fra revisionsfirma Arthur Andersen i Brasilien). På denne baggrund anmoder jeg om udsættelse med svarfristen til tirsdag den 14. september 2000. Af det modtagne materiale er fonden naturligvis allerede bekendt med den del af materialet, der vedrører fondens behandling af ansøgningen. Den del af materialet, der er på portugisisk, kan fonden ikke behandle, da det hverken er affattet på dansk eller på engelsk eller på et andet sprog, som praktisk beherskes af fondens bestyrelse eller administration. I overensstemmelse med telefonsamtalen med Poul Rasmussen mandag den 21. 3663 3664 24. Udvikling i 2000 24.6 TV udsendelse og udviklingen i august efter udsendelsen d.m. tillader jeg mig derfor at anmode om enten en oversættelse af det portugisksprogede materiale eller - hvis materialet kun har begrænset bevismæssig betydning - da en kort redegørelse for, hvad Told- og skatteregion Holstebro uddrager af materialet af betydning for fondens besvarelse af Deres brev af 7. d.m. med en konkret henvisning til sidetal og linje nr. - så hurtigt som muligt af hensyn til fondens besvarelse indenfor den ansøgte tidsfrist jfr. ovenfor. Da jeg fortsat som nævnt i telefonsamtalen med Poul Rasmussen er i Sydafrika tillader jeg mig at anmode om en telefonisk besvarelse af ansøgningen om fristforlængelse i dag." I en skrivelse af 1. september 2000 fra Told Skat til Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet, att. Poul Jørgensen, hedder det: "Undersøgelse af fondens overførsel af pengemidler til Brasilien Som svar på Deres telefax-meddelelse af 25.8.2000 kan regionen oplyse følgende: Bilag 5 i materialet fra de brasilianske myndigheder: Side 55-139 er regnskaber fra Jatoba for året 1994. Dette materiale kan henvise til spørgsmål 3 og svar fra de brasilianske myndigheder (jfr. rapport af 8.11.99), hvorunder brasilianerne konkluderer, at aktiviteterne på ejendommen er karakteriseret ved almindelig forretningsvirksomhed. Bilag 7 - side 144 (de efterfølgende sider er underspecifikationer til hovedtallene): Heraf fremgår det, at der iflg. Centralbankens oplysninger er overført et beløb på 2.357.950 USD. I rapporten af 8.11.99 fremgår det af svaret fra de brasilianske myndigheder, at der er tale om lån eller midler til fremtidige kapitalforhøjelser og ikke donationer. Det bekræftes (jfr. telefonsamtale af 25.8.00) at fristen for besvarelse er udsat til den 14.9.2000." 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi, politiske redegørelser: Kriminalkommissær Knud Haargaard, Rigspolitichefens Afdeling A ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, har som vidne forklaret, at det, der gav anledning til, at en efterforskning blev indledt, var, at der den 21. august 2000 blev bragt en udsendelse i TV 2, der blev kaldt "Tvindimperiet", og hvorunder også en skatteekspert havde udtalt sig om de skattemæssige forhold. Dagen efter denne udsendelse rettede politimesteren i Holstebro henvendelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og oplyste, at han ville indlede en efterforskning vedrørende nogle af de forhold, der var omtalt i TV udsendelsen. Vidnet blev herefter den 23. august 2000 bedt om at tage til Holstebro, hvor der blev holdt møde, og dette møde mundede ud i, at man ville indhente materiale fra de såkalte "åbne kilder", hvorved man forstod offentlige myndig- 3664 3665 24. Udvikling i 2000 24.7 3665 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi heder som Civilretsdirektoratet, Erhvervs- og selskabsstyrelsen, Rigsrevisionen samt Told og Skat. Politimesteren i Holstebro havde allerede i forvejen kontakt til skatteregionen, og man ville fra myndighederne indhente materiale, således at man kunne bedømme, om der var grundlag for at gå videre med en efterforskning. Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt vidnet, om vidnet har kendskab til andre tilfælde, hvor man har ydet en sådan assistance fra Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet efter begæring fra den lokale politimyndighed. Vidnet har erklæret, at vidnet ikke har kendskab til andre tilfælde, hvor man på daværende tidspunkt havde ydet en sådan assistance. Det kan være mange forskellige omstændigheder, der kan sætte en undersøgelse i gang, og i dag yder man i et antal tilfælde assistance til det lokale politi vedrørende sådanne undersøgelser. Om baggrunden for, at denne assistance blev ydet i det pågældende tilfælde, kan vidnet kun sige, at baggrunden var en samtale mellem Flemming Kjær og politimester Jens Kaasgaard, og der blev i første omgang holdt et møde i Holstebro den 31. august 2000, hvorunder man besluttede, at der skulle ydes en sådan assistance under en foreløbig efterforskning, og at denne efterforskning skulle være forankret hos politiet i Holstebro og henhøre under Statsadvokaten i Aalborg, men at selve efterforskningen skulle gennemføres af 3 medarbejdere fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, og 2 medarbejdere fra politiet i Holstebro. Man gennemså ikke TV udsendelsen under det afholdte møde, men vidnet havde gennemset udsendelsen, inden dette møde blev afholdt. Forsvareren har spurgt vidnet, om man på mødet stillede nogle hypoteser op vedrørende det, man nærmere ville foretage en efterforskning i. Vidnet har erklæret, at man ikke opstillede nogle egentlige hypoteser over, hvad man antog, der var sket, men man ville indhente oplysninger fra de åbne kilder, det vil sige oplysninger, der forelå hos andre myndigheder, og man ville lave en sammenskrivning af disse oplysninger, der gav mulighed for at foretage en vurdering af, om der var grundlag for at videreføre efterforskningen. Forsvareren har foreholdt vidnet, at man dog burde have en formodning om en eller anden ulovlighed, der havde fundet sted, idet dette ifølge retsplejeloven er betingelsen for at iværksætte en politimæssig efterforskning. Vidnet har erklæret, at man herom havde de oplysninger, der forelå fra TV udsendelsen, og under denne havde advokat Tommy V. Christiansen også afgivet nogle udtalelser, der pegede på, at der havde fundet ulovlige forhold sted. Vidnet ved imidlertid ikke, hvilke formodninger vidnets foresatte havde herom i forbindelse med iværksættelsen af efterforskningen. Den 22. august 2000 havde statsadvokat Flemming Kjær ringet til et antal myndigheder og bedt dem om at stille deres sagsakter til rådighed for undersøgelsen, og man ville nu på grundlag af dette materiale vurdere, om efterforskningen skulle fortsætte. Forsvareren har spurgt vidnet, om det er sædvanligt, at en statsadvokat blot ringer rundt til forskellige myndigheder og indhenter sådant materiale. 3666 24. Udvikling i 2000 24.7 3666 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Vidnet har erklæret, at vidnet ikke er bekendt med andre tilfælde, hvor dette er sket. En sådan indhentelse af materiale bør naturligvis ske i overensstemmelse med reglerne herom i forvaltningsloven. Forsvareren har spurgt vidnet, om en sådan henvendelse ikke forudsætter skriftlighed og begrundelse. Vidnet har erklæret, at vidnet ikke selv nærmere tør sige, hvorledes reglerne er udformet herom, men vidnet kan sige, at det foregik ret uformelt ved, at man først fik lejlighed til at undersøge, hvilket materiale man havde interesse i under efterforskningen, og at man herefter skrev og gav en begrundelse for udlevering af materialet. Forsvareren har spurgt vidnet, om vidnet tidligere har været ude for, at man har startet en efterforskning i en sag af et sådant omfang vedrørende besvigelse over for det offentlige i andre tilfælde, uden at der var kommet en indberetning herom fra de relevante myndigheder. Vidnet har erklæret, at det normalt har været en indberetning fra myndigheder, der har medført, at en efterforskning blev sat i gang, og det er rigtigt, at man ikke hos politiet har fået en sådan indberetning fra disse myndigheder i nærværende sag. Der har ikke foreligget en konkret begæring fra nogen myndighed om, at politiet iværksatte denne efterforskning, og vidnet er enig i, at det er undtagelsen, at der ikke foreligger en sådan begæring i en sag, hvorunder man starter en efterforskning vedrørende forhold af den her nævnte karakter. Anklagemyndigheden har foreholdt vidnet Dorrit Sylvest Nielsen, at det det synes at have været spørgsmålet om, hvorvidt uddelingerne var sket efter vedtægterne, man havde samlet materiale ind for at kunne bedømme. Anklagemyndigheden har spurgt vidnet, hvilken betydning det herefter fik for direktoratets behandling af sagen, at der nu blev indledt en efterforskning ved politiet. Vidnet har forklaret, at på det tidspunkt, hvor denne efterforskning blev indledt, havde man fået de sidste af de oplysninger, man havde bedt om, ind i direktoratet, og man stod nu overfor at skulle gennemgå dette materiale og nå frem til en afgørelse, der drejede sig om, hvorvidt uddelingerne i 1992 var sket i overensstemmelse med fondens formål. Dette beroede sagen på, da politiets efterforskning blev indledt i august måned 2000. Man blev dagen efter TV udsendelsen i direktoratet ringet op af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, vistnok statsadvokaten selv, der oplyste, at man ville foretage en efterforskning. Dette betød for direktoratet, at man i hvert fald ikke selv ville afslutte direktoratets revision på daværende tidspunkt, idet direktoratets oplysninger eventuelt ville kunne suppleres med det yderligere materiale, der fremkom under efterforskningen. Man indstillede derfor indtil videre revisionen. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har spurgt vidnet, om det var usædvanligt, når vidnet dagen efter den pågældende TV udsendelse blev kontaktet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. 3667 24. Udvikling i 2000 24.7 3667 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Vidnet har erklæret, at vidnet ikke ved andre lejligheder er blevet kontaktet af statsadvokaten. Under telefonsamtalen oplyste han, at man i lyset af den TV udsendelse, der havde været bragt dagen forinden, ville indlede en foreløbig undersøgelse af fondens forhold. Forsvareren har spurgt vidnet, om statsadvokaten over for vidnet fortalte, hvad der var årsag til, at han havde rettet henvendelse til vidnet om dette. Vidnet har erklæret, at vidnet i hvert fald ikke studsede over, at han rettede henvendelse til Civilretsdirektoratet i denne anledning, idet man jo i dette direktorat havde meget materiale vedrørende fonden. Vidnet husker ikke, om han under samtalen bad om at få udleveret sådanne akter, men vidnet forventede som noget selvfølgeligt, at man på et tidspunkt ville bede om at få disse. Det fremgår af en notits om telefonsamtale fra vidnet Dorrit Sylvest Nielsen, at der i anledning af TV udsendelsen fandt en telefonsamtale sted mellem vidnet og tiltalte Poul Jørgensen, medens tiltalte Poul Jørgensen var i Sydafrika, idet tiltalte Poul Jørgensen havde anmodet vidnet om at ringe sig op. I notitset hedder det blandt andet: "Poul Jørgensen indledte i øvrigt samtalen med, at han førstkommende mandag ville komme til møde for at besvare vores evt. spørgsmål, idet han ikke mener, at vi p.t. har ubesvarede spørgsmål. Dette sidste bekræftede jeg. I lyset af ovenstående var der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for noget møde." Tiltalte Poul Jørgensen har forklaret, at tiltalte må slå fast, at bortset fra, at fonden ikke ønskede at oplyse navne og cpr. numre på gaveyderne, var der fra foråret 2000 ingen uopfyldte krav fra Civilretsdirektoratet i forhold til fonden. Dette fremgår også af notatet, der er af 21. august 2000, hvilket var dagen efter, at der var bragt en TV udsendelse, der fik anklagemyndigheden til at beskæftige sig med denne sag. Tiltalte var da i Afrika, og tiltalte ringede i anledning af til passerede til Dorrit Sylvest Nielsen og tilbød hende at give alle de oplysninger, man måtte anmode om, såfremt der var yderligere oplysninger, man mente at mangle. Tiltalte ved, at notatet er fra den anførte dato, og notatet viser, at der ikke var yderligere oplysninger, man manglede. Vidnet Dorrit Sylvest Nielsen har erklæret, at vidnet kan bekræfte, at indholdet af dette notat er korrekt, herunder det sidste afsnit af notatet, hvoraf det fremgår, at vidnet bekræftede, at vidnet ikke mente, der var flere ubesvarede spørgsmål. I en skrivelse af 2. september 2000, der er underskrevet "K+K KF (efter aftale med Anne)" hedder det: "Kaere Poul Vedr. Fonden: Hermed: 1. Informationerne til svarene til told og Skat. 3668 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi 2. Rengeark, som viser detaljerne I tallene. Alt er taget ud fra Jatobas reviderede regnskaber og fra LEE's reviderede regnskaber. Det passer sammen med hvad det brasilianske og det danske skattevaesen har fundet frem. Vil du sende mig papiret fra professoren vedr. gaver til kommercielle foretagender. Hvorfor spoerger de om Fondens 1998 og 1999 regnskaber? Har de ikke faaet dem tidligere? Skal de ikke have dem hvert aar ca. inden 1/7 - eller er det kun en selvangivelse? Er der problemer I det? Vi skal nu aftale, hvordan formen paa svaret skal vaere. Forslag: Vi forestiller os, at Fonden skal skrive til LEE og bede LEE goere rede for de 496.000 US$. Dette beder LEE sin revisor goere. Maaske kan vi ikke faa ham, til at lave det inden 15/9. Men saa kan LEE selv goere det - og meddele at revisoren kommer til at attestere dette. Fonden skal ogsaa bede LEE forklare hvorfor overfoerslerne er bogfoert som de er. LEE beder herefter Floresta Jatoba forklare. Saa forklarer Floresta Jatoba - og vedlaegger en kommentar fra Muniz om at Arthur Andersen I sin tid anbefalede denne loesning. Fonden skal selv skrive redegoerelsen om gaver til erhvervsdrivende virksomheder og om citrusene, der ikke er plantet - og hvorfor Fonden har kunnet vaeret tilfreds med dette." I en skrivelse hedder det: "SPOERGSMAALENE TIL FONDEN FRA TOLD OG SKAT - OG SVARENE DERPAA: 1. spm.: Fonden har i 1993-1995 udbetalt 2.854.000 US$ til LEE. Jatoba har modtaget 2.357.950 US$. Hvad er der blevet af forskellen paa 496.000 US$: Svar: Vi er enige I ovenstaaende tal, som Told og Skat har skrevet op. Forskellen er opstaaet ved, at Fonden har betalt til LEE og LEE har betalt til Jatoba og LEE har selv haft udgifter. Derudover har LEE - efter 1995, hvortil Told og Skat's undersoegelse gaar - overfoert yderligere 135.700 US$ til Jatoba. 3668 3669 24. Udvikling i 2000 24.7 3669 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi De 496.000 US$ er brugt saaledes: Overfoert yderliger til Jatoba: Ekstrabevilling til el-vaerk i 1998: 100.000 US$ Sagfoerer vedr. EG-Turbinas-sagen: 35.700 US$ Brugt af LEE: Management fee 1993-95: 184.900 US$ Rejser 1993-94: 36.700 US$ Revisor/sagf/adresse/mm. 1993-98: 130.200 USS Indestaaende paa bankkonto: 135.700 US$ 351.800 US$ 9.300 US$ 496.800 US$ Dette kan dokumenteres med tal fra LEE's reviderede regnskaber. Evt. skal vi faa LEE's franske revisor lave en redegoerelse for dette. Ioevrigt, saa har Told og Skat - hvis de havde gjort sig den umage - selv kunnet uddrage dette af de regnskaber, som de har haft adgang til i Danmark. 2.Spm.: a. De 2.397.950 US$ er bogfoert som "forskud paa aktiekapital, "cost" og laan". Hvorfor er det ikke bogfoert som donationer: Langt stoerstedelen er bogfoert som "forskud paa aktiekapital". Dette er gjort efter droeftelse med Ian Muniz fra Arthur Andersen. Hvis det var bogfoert som "donation" ville det have medfoert indkomstskat. Naar det er bogfoert fos "forskud paa aktiekapital", beskattes det ikke samtidig med at pengene er bundet I selskabet. Dette skal vi evt. faa Muniz til at bekraefte. b. 197.500 US$ er bogfoert som "cost". De 180.000 US$ er betalinger til Floryl I 1993, mens Shell kontrollerede det og dets bankkonti. Pengene er brugt til drift af Jatoba. For de 17.500 US$ daekker det over sagfoerer-regninger. c. 150.000 US$ er bogfoert som laan. Dette - tror jeg - er bevilling til el-vaerk som senere er omdannet fra laan til gave - alt efter ansoegningens hensigt. Dette mangler jeg at kontrollere. 3. Spm.. Redegoer for, hvorledes betalinger.til en erhvervsvirksomhed som den I Brasilien kan opfylde fondens vedtaegter. F.eks. er der givet penge til at plante citrustraer - og dette er ikke sket. Svar: Professoren har skrevet et generelt papir om, hvorledes Fonden godt kan stoette erhvervsvirksomheder. Dette skal vi have beskrevet, saa det passer med Jatoba. - Jeg har ikke laest papiret. 3670 24. Udvikling i 2000 24.7 3670 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Citrustraerne var oprindelig "det andet ben", som skulle tjene penge til bevarelse af skoven som "energi-skov" "environmental project". I rapporter er der gjort rede for, hvorfor der ikke er plantet citrus. I stedet er der bla. etableret et savvaerk. 4. Der skal indsendes 1998 - 1999 regnskaberne. Vores reviderede regnskaber siger: 1993 - 1995 Fra Fonden Til Floryl 1993 - LSV 1993 - LEE 1994 1995 TOTAL 540.000 815.000 1.093.000 406.000 2.854.000 Til Floresta Til Aarets Jatoba administrat. resultat 400.000 80.000 0 0 480.000 25.000 525.000 919.600 407.600 1.877.200 115.000 39.000 168.400 22.100 344.500 0 171.000 5.000 -23.700 152.300 Til administration udspecificeret managem. rejser 60.000 20.000 96.000 8.900 184.900 sagf/rev/mm 18.000 0 18.700 0 36.700 Ialt 37.000 19.000 53.700 13.200 122.900 115.000 39.000 168.400 22.100 344.500 Hovedtal 1993 til 1995 Fra Fonden til LSV/LEE 1993 1994 1995 TOTAL 1.355.000 1.093.000 406.000 2.854.000 Fra LSV/LEE til Floryl/ Flor.Jat. 1.030.000 919.600 407.600 2.357.200 Administration Aarets resultat 154.000 168.400 22.100 344.500 171.000 5.000 -23.700 152.300 1996 til 1998 De ovenstaaende 152.300 US$ er brugt saaledes: Fra Fonden til LEE Fra LSV/LEE til Floresta Jatoba Administration Aarets resultat 3671 24. Udvikling i 2000 24.7 3671 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi 1996 1997 1998 TOTAL 0 0 0 0 9.700 5.000 121.000 135.700 5.300 0 2.000 7.300 -15.000 -5.000 -123.000 -143.000 SVAR PAA HVOR DE 496.000 ER BLEVET AF: Pr. 31.12.1995: Til administration 344.500 Paa bankkonto 152.300 496.800 Pr. 31.12.1998: Til Jatoba:135.700 Til administration: 351.800 Paa bankkonto: 9.300 496.800 Udspecificeret hvad de 496.000 er blevet af: Til el-vaerk i 1998: Til EG-Turbinas sagfoerer: Management fee/LEE: Rejser/LEE: Revision, sagf., adresse, mm./LEE: Paa bankkonto/LEE: TOLD OG SKAT SIGER: Fonden har udbetalt: 1993 1994 1995 Jatoba har modtaget: Forklar forskellen: 100.000 35.700 184.900 36.700 130.200 9.300 496.800 1.355.000 1.093.000 406.000 2.854.000 2.357.950 496.050 DET BRASILIANSKE SKATTEVAESEN SIGER PAA BAGGRUND AF OPLYSNINGER FRA CENTRALBANK OG JATOBAS REGNSKABER: Floryl har modtaget i 1993: 480.000 Floresta Jatoba har modtaget i 1993: 550.800 1.030.800 Floresta Jatoba har modtaget i 1994: 917.575 Floresta Jatoba har modtaget i 1995: 409.575 2.357.950" Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen af 2. september 2000 og de efterfølgende bilag og har spurgt tiltalte, hvorfor Kirsten Fuglsbjerg var indblandet i, hvad man skulle svare Told Skat. Tiltalte har erklæret, at tiltalte gerne vil vide, hvad der blev svaret på i dette brev. 3672 24. Udvikling i 2000 24.7 3672 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Anklagemyndigheden har forevist tiltalte skrivelsen af 7. august 2000 fra Told Skat. Tiltalte har forklaret, at den rapport, som Told og Skat afgav den 13. oktober 1997, havde det som en åben mulighed, at der i hvert fald i forhold til Federationen kunne være anledning til at foretage undersøgelser i udlandet, og der var drøftelser hos myndighederne om, hvorvidt der var mening i, at man rejste til Brasilien og foretog undersøgelser dette sted. I foråret 1999 rejste en delegation på tre mand fra Told Skat til Brasilien. Det var Finn Høpner fra skattestyrelsen, Jørgen Petersen fra Told og Skat i Holstebro og Poul Rasmussen, der var den faste undersøger af Tvinds forhold. De besøgte det regionale skattekontor, der ligger nærmest Jatobá, og de ønskede, at der kom en undersøgelsesekspedition til ejendommen, hvorunder de tre personer lige så stille kunne indgå i delegationen, men de brasilianske myndigheder fandt ikke, at der var hjemmel til dette. Derfor blev undersøgelsen begrænset til en undersøgelse af de dokumenter, skattemyndighederne i Brasilien havde, og med skrivelsen af 7. august 2000 modtog tiltalte over 100 sider fra de brasilianske myndigheder. Det var materiale på portugisisk, som tiltalte ikke forstod, og som skattemyndighederne næppe heller forstod. Tiltalte talte med Poul Rasmussen om dette, og de aftalte, at tiltalte kunne svare på brevet uden at komme ind på dette materiale vedrørende bogføringen, som ikke var let at forstå. Der var herefter blot tale om, at tiltalte skulle svare på de spørgsmål, der var stillet i skrivelsen. Tiltalte var på daværende tidspunkt på rejse, hvorfor man ser i en telefax af 25. august 2000, at tiltalte anmodede om udsættelse til den 14. september 2000. Dette førte til yderligere overvejelser ved Told Skat i Holstebro, hvor man nåede frem til, at da politiet var i gang med en strafferetlig undersøgelse, havde tiltalte ikke pligt til at svare på spørgsmålene. Herefter kom der i en skrivelse af 4. september 2000 en meddelelse om, at fonden ikke havde pligt til at svare på spørgsmålene. Det eneste af de stillede spørgsmål, tiltalte ikke umiddelbart kunne besvare, drejede sig om den indre fordeling af anvendelsen, der var sket i foreningerne Paris, og tiltalte spurgte derfor Kirsten Fuglsbjerg herom, idet tiltalte mente, at hun måtte kunne skaffe disse oplysninger frem. Der kom herefter en pakke fra hende, der også indeholdt forslag til, hvorledes spørgsmålene kunne besvares, hvilket hun naturligvis gerne måtte komme med forslag til. Afgørende var imidlertid, at tiltalte gerne ville vide, hvad der i enkeltheder var sket i Paris vedrørende de midler, der ikke direkte var overført til Jatobá. Det var naturligvis under alle omstændigheder tiltalte, der som formand for bestyrelsen i fonden var den, der besvarede de stillede spørgsmål. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at tiltalte Christie Pipps ikke har været i bestyrelsen for L´Energie Eternelle, og har spurgt tiltalte, hvorfor hun skulle have særlige forudsætninger for at svare på disse spørgsmål. Tiltalte har hertil erklæret, at ikke desto mindre ville Kirsten Fuglsbjerg kunne fremskaffe oplysninger om disse forhold. Tiltalte var herved kun interesseret i svar på det, der var foregået i Paris, idet tiltalte naturligvis kunne svare på det, der var foregået i fonden i Danmark. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Christie Pipps skrivelsen med spørgsmål og svar vedrørende Floryl og har spurgt tiltalte, om det er tiltalte, der har lavet dette. Ankla- 3673 24. Udvikling i 2000 24.7 3673 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi gemyndigheden har ligeledes forevist tiltalte den oven for anførte skrivelse af 2. september 2000. Tiltalte har forklaret, at det er tiltalte, der har skrevet dette, og den Anne, der er nævnt som den, med hvem tiltalte havde aftalt at skrive brevet, var Anne Hansen. Poul spurgte tiltalte, om tiltalte ville hjælpe med at svare på de spørgsmål, skattemyndighederne havde stillet. Dette skete i tiltaltes egenskab af at være ansat i Fairbank Cooper & Lyle, der ejede de selskaber, der i sidste ende ejede Jatoba, og baggrunden herfor var ligeledes, at tiltalte havde haft kontakten til revisor Leutenegger. Poul kunne også have bedt L´Energie Eternelle om at gøre det, og i så fald ville bestyrelsen i L´Energie Eternelle have bedt tiltalte om at gøre det. Tiltalte havde jo også i tidens løb hjulpet La Société Verte og L´Energie Eternelle med forskellige ting. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det fremgår af skrivelsen af 2. september 2000, at tiltalte foreslog, at fonden skulle spørge L´Energie Eternelle, der skulle svare på spørgsmålene. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte også skulle lave et sådant brev for L´Energie Eternelle. Tiltalte har forklaret, at det skulle tiltalte ikke, og det kom aldrig til at foregå således. I skrivelse af 4. september 2000 fra Told Skat til Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet hedder det: "Undersøgelse af fondens overførsel af pengemidler til Brasilien Told- og Skatteregion Holstebro bad den 7. august og igen den 1. september 2000 om en redegørelse for forskellige forhold vedrørende fondens overførsel af midler til Floryl-Skov i Brasilien. Da politiet i Holstebro nu foretager en undersøgelse i strafferetligt regi, kan regionen ikke på nuværende tidspunkt pålægge fonden at svare. Såfremt fonden alligevel vælger, at give den omtalte redegørelse, vil denne kunne indgå i politiets undersøgelse." I en skrivelse af 1. september 2000 fra Told- og Skattestyrelsen til justitsministeriet hedder det: "Spørgsmål fra det Politisk - Økonomiske Udvalg af 29. august 2000 (Alm. del bilag 127) til skatteministeren. Efter telefonisk aftale med Lennart Lindblom, Politikontoret, fremsendes vedlagt spørgsmålene af 29. august 2000 fra det Politisk - Økonomiske Udvalg (Alm. del bilag 127) til skatteministeren. Spørgsmålene vedrører undersøgelserne af Tvind. I spørgsmålene 17 og 18 spørges skatteministeren nærmere om baggrunden for, at bagmandspolitiet har indledt undersøgelser, idet det antages, at det er skatte- 3674 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi ministeren, der har bedt bagmandspolitiet om at undersøge forholdene. Så vidt Told- og Skattestyrelsen er orienteret, har Holstebro Politi af egen drift taget sagen op. Dette fremgik allerede af pressen dagen efter tv-udsendelsen den 21. august. Da politimesteren i Holstebro således efter det oplyste leder undersøgelsen, har Told- og Skatteregion Holstebro efter aftale med Told- og Skattestyrelsen taget kontakt til Politimesteren i Holstebro med henblik på udlevering af det materiale, som er fremkommet ved vores undersøgelser. Regionen og Told- og Skattestyrelsen bistår herefter politiet efter aftale. Justitsministeren anmodes således om en udtalelse til brug ved skatteministeriets besvarelse af spørgsmål 17 og 18. Til orientering vedlægges kopi af skatteministerens endelige besvarelse af spørgsmålene S 2577 og S 2578 den 17. august 2000, hvor justitsministeren også bidrog." Det fremgår af en kosterraport fra Rigspolitichefen, at der den 5. september 2000 blev stillet følgende materiale til rådighed for anklagemyndigheden af Told- og skatteregion Holstebro: "I-1-1 I-1-2 I-1-3 I-1-4 I-1-5 I-1-6 I-1-7 I-1-8 I-1-9 I-1-10 I-1-11 I-1-12 I-1-13 I-1-14 I-1-15 I-1-16 6 ringbind og 2 sagsmapper, som Fonden har udleveret til regionen i forbindelse med dokumentation for Fondens bevilliger til projekter i udlandet. Ringbindene inderholder bl.a.- projektmateriale 1994 - udskrifter bank 1994 - bogføring 1994 - bilag 1-412 bankudtog 1993 - protokol, biogas, vindkraft, forskningsråd - fond udskrifter 1993 - kontrakter for igangværende projekter ved udgangen af 1993 - bogføring, kontospecifikationer, balance mv. vedr. 1993 ringbind indeholdende -fondsstamoplysninger - referater afbestyrelsesmøder ringbind indeholdende presseklip blåt sagsomslag nr. 44/95 5693-00003 grønt sagsomslag nr. 44/98-379-00018 grønt sagsomslag nr. 44/98-5693-00008 Skrivelser og dokumenter udleveret af Frede Farmand til Told og Skatteregionen. Diverse materiale fra T&S, Holstebro Diverse materiale fra T&S, Holstebro" Anklagemyndigheden har forevist vidnet kriminalkommissær Knud Haargaard denne kosterrapport og har spurgt vidnet, om det var sådant materiale, der fremkom under denne 3674 3675 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi del af efterforskningen. Vidnet har erklæret, at dette er korrekt, og kosterapporten viser materiale, som man denne dag modtog fra Told- og Skatteregion Holstebro. Anklagemyndigheden har foreholdt vidnet, at denne kosterrapport også omfatter materiale, der er angivet som skrivelser og dokumenter, der af Frede Farmand var udleveret til Told og Skatteregionen. Anklagemyndigheden har spurgt vidnet, hvilken slags dokumenter der her var tale om. Vidnet har forklaret, at det her drejede sig om dokumenter, som Frede Farmand selv havde afleveret til Told og Skat og skatteregionen, og det var materiale, som politiet ikke havde kendskab til, før politiet fik disse dokumenter udleveret fra Told og Skat. Politimesteren i Holstebro Jens Kaasgaard havde rettet henvendelse til Troels Rasmussen fra Nordisk Film, hvilket skete først som en henvendelse den 1. september 2000, hvorefter disse personer påny talte sammen den 6. september 2000. Politimesteren havde i disse samtaler bedt Troels Rasmussen om at udlevere det materiale, man havde bygget udsendelsen på, og Troels Rasmussen havde oplyst, at Nordisk Film ikke længere selv havde dette materiale. Han havde henvist til Steen Højstrøm, der var tidligere medlem af Lærergruppen, og som havde medvirket til udsendelsen, ligesom han havde oplyst, at materialet befandt sig hos Frede Farmand. Han havde oplyst, at man hos Nordisk Film ikke havde noget imod, at materialet blev stillet til rådighed for politiets efterforskning. Der blev herefter rettet henvendelse til Frede Farmand, og man bestemte med det samme, at der kun burde være en enkelt kontaktperson til Frede Farmand. Det var vidnet, der blev denne kontaktperson, efter at vicekriminalkommissær Finn Olesen fra Holstebro havde været den, der havde rettet den første henvendelse til Frede Farmand. Man vidste, at Frede Farmand kun havde sit materiale fra andre, således at han ikke selv var nogen direkte kilde til oplysninger, og man ønskede for en sikkerheds skyld, at der kun blev denne ene kontaktperson til ham, idet man vidste, at han var noget flyvsk i sine tanker. Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt vidnet, om der fra skattemyndighedernes side blev givet udtryk for, at skattemyndighederne under deres egen sagsbehandling havde fundet oplysninger, der gav anledning til mistanke om særlige forhold. Vidnet har forklaret, at skattemyndighederne oplyste, at de havde været i Brasilien og undersøgt virksomheden der, og at man havde fået det indtryk, at det her drejede sig om en almindelig forretningsmæssig virksomhed, ligesom man havde foretaget en undersøgelse af pengestrømmen vedrørende dette projekt, og at man herunder ikke havde kunnet finde frem til, hvorledes et beløb på ca. 500.000 USD var blevet anvendt. Forsvareren har spurgt vidnet, hvad skattemyndighederne i denne forbindelse mente kunne være problemet. Vidnet har erklæret, at man ikke herom foretog en egentlig drøftelse, men man ville foretage den omtalte undersøgelse fra de åbne kilder for på denne baggrund at nå frem til en egentlig vurdering. 3675 3676 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Forsvareren har forevist vidnet en skrivelse af 22. august 2000 fra Told og Skat til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og har spurgt vidnet, om vidnet dengang modtog denne skrivelse. Vidnet har erklæret, at vidnet formentlig har fået denne skrivelse, men vidnet tør ikke sige, hvornår dette skete, og det kan godt være, at vidnet først så denne skrivelse et par dage efter modtagelsen. Forsvareren har foreholdt vidnet, at der medfulgte en redegørelse af 22. august 1998 med skrivelsen, og at denne redegørelse vedrørte en undersøgelse vedrørende Tvind, der dengang var foretaget. Forsvareren har spurgt vidnet, om dette var en redegørelse, vidnet dengang så. Vidnet har erklæret, at vidnet utvivlsomt har gennemgået denne redegørelse. Forsvareren har spurgt vidnet, om denne redegørelse også blev drøftet på mødet den 29. august 2000. Vidnet har erklæret, at redegørelsen ikke var med på dette møde. Forsvareren har fra redegørelsen oplæst følgende: " -Told- og Skattestyrelsen er anmodet om at foretage en fornyet vurdering af muligheden for at gennemføre en skattemæssig kontrol af aktiviteterne i Brasilien. Civilretsdirektoratet anmodes om at oplyse om regnskaberne for Tvind-institutionerne de sidste 5 år er afleveret, om materialet lever op til de krav, der løbende skal honoreres, for at en fond kan anses som almennyttig, og om der er grundlag for en fornyet undersøgelse af, om "Fonden til støtte for humanitære formål" og "Federationen" opfylder betingelserne for den opnåede retlige status. Har den 19/11 97 oplyst, at man ikke (som skattemyndighederne) løbende modtager regnskaber, og at direktoratet kun modtager regnskaber på begæring. Regnskaberne indhentes stikprøvevis, idet det ved lovændringen i 1991 af bemærkningerne fremgår, at fordi regnskaberne i forvejen er revideret af en revisor og regnskaberne også gennemgås af skattevæsenet efter reglerne i fondsbeskatningsloven, skal hovedvægten i tilsynsarbejdet efter forslaget lægges på vejledning frem for kontrol. Videre, at der er foretaget gennemgang af regnskabet for 1992 for Fonden til støtte for Humanitære formål, og at direktoratet foranlediget af styrelsens brev har gennemgået regnskaberne herfor for 1993-1996. Gennemgangen har ikke givet direktoratet anledning til at vurdere fondens status, og der sondres ikke mellem almennyttige fonde og andre fonde. Der er løbende i 1997 og 1998, senest 22. juni 1998, sendt forskelligt materiale til 3676 3677 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Civilretsdirektoratet efter anmodning. (j. nr. 99/98-5112-00011)."Forsvareren har spurgt vidnet, om indholdet af denne redegørelse gav anledning til noget i forbindelse med efterforskningen. Vidnet har erklæret, at vidnet formentlig har været bekendt med denne redegørelse, og det var naturligt, at indholdet gav anledning til, at man mente, at der også burde indhentes materiale fra andre myndigheder I en skrivelse af 6. september 2000 fra Told- og Skattestyrelsen til skatteministeren hedder det: "Hermed følger udkast til svar på spørgsmål 17, 18 19 20, 21 og 22 - alm. del - bilag 127 fra Folketingets Politisk - Økonomiske Udvlag. Spørgsmålene, der er stillet til brug for et eventuelt kommende samråd, vedrører dels undersøgelserne af Tvinds forhold, dels de generelle regelsæt for gaver til og fra fonde. Spørgsmålene er afledt af tv-udsendelsen om Tvind den 21. august 2000, som omtales efterfølgende. Spørgsmålene 17 og 18, der vedrører bagmandspolitiets undersøgelse af Tvind, er besvaret foreløbigt. Det oplyses, at Politimesteren i Holstebro af egen drift har indledt en undersøgelse af Tvinds forhold. Det fremgår også, at justitsministeren er bedt om bidrag til brug for den endelige besvarelse af spørgsmålene, idet der ønskes nærmere om baggrunden for, at undersøgelsen er indledt. I spørgsmål 19 ønskes nærmere oplysning om undersøgelser på grundlag af materiale, som tidligere ansatte i Tvind har forsynet offentlige myndigheder med. Det oplyses, at tidligere ansattes oplysninger om økonomiske forhold indgår i kontrollen med Tvind, men at der på grund af tavshedspligten ikke kan oplyses om kontroltiltag eller om resultatet heraf. Spørgsmål 20 og 21 vedrører regelsættet om gaver, om muligheden for misbrug, og om konsekvensen ved ændring af mindstegrænsen for antallet af gavegivere. Det erkendes, at der kan være risiko for misbrug, hvis modtager er skattepligtig til udlandet. Der henvises her til overvejelserne om muligheden for skærpede regnskabskrav for fonde, hvis aktiviteter finder sted i udlandet, som blev givet ved din besvarelse af 20. november 1998 til Folketingets Uddannelsesudvalg på spørgsmål 273 af 24. juli 1999 (Alm. del - bilag 743). Svaret vedlægges til din orientering. Det fremgik bl.a. af dette svar, at det er styrelsens opfattelse, at det vil være betænkeligt og en urimelig mistænkeliggørelse af nødhjælpsorganisationerne, såfremt der stilles særlige krav ved anvendelse af midler i udlandet. I spørgsmål 22 spørges om resultatet og konsekvenserne af de undersøgelser, som blev nævnt i talepapiret fra samrådet med tidligere skatteminister Carsten Koch. 3677 3678 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Der henvises til, at der blev redegjort for disse initiativer ved din besvarelse af spørgsmål 273 til Folketingets Uddannelsesudvalg. Talepapiret vedlægges til din orientering. Orientering vedrørende Tvind. Tv-udsendelsen den 21/8 2000 om Tvind fokuserede særligt på, at uddelinger fra fonde under Tvind blot cirkulerer og forbliver i Tvind, og at projekter, der gennemføres under dække af forskning og beskyttelse af naturmiljøet, er uden reelt indhold og kun eksisterer på papiret af hensyn til skatte- og fondsmyndighederne. Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, var en af de fonde, der blev nævnt i udsendelsen. TV-udsendelsen omhandlede navnlig kritik af aktiviteter i 1990. De væsentligste kritikpunkter er beskrevet og kommenteret i vedlagte notat. Told- og Skattestyrelsens undersøgelse har omfattet senere perioder. Den første rapport vedrørte 1993 1995. Undersøgelserne af senere perioder er endnu ikke afsluttet herfra. Advokat Tommy V. Christiansen udtalte flere gange i udsendelsen, at såfremt oplysningerne i udsendelsen var korrekte, så var der tale om strafbare forhold, der måtte medføre erstatningsansvar for bestyrelsesmedlemmerne. Som nævnt har Holstebro Politi taget sagen op af egen drift, og Told- og Skatteregion Holstebro har efter aftale med styrelsen taget kontakt til Politimesteren i Holstebro med henblik på udlevering af det materiale, som er fremkommet ved undersøgelserne. Bagmandspolitiet har den 5. september påbegyndt en gennemgang af materiale hos regionen. Det er nu politiet, der leder undersøgelsen, og Told- og Skattestyrelsen bistår efter aftale. Viser politiets undersøgelser, at midlerne ikke er anvendt til de vedtægtsmæssige formål indenfor godkendelsen, kan godkendelse efter hhv. ligningslovens § 12 stk. 3 og § 8 A tilbagekaldes. I det omfang fonden ikke fremlægger dokumentation, der er fyldestgørende for anvendelsen af midlerne, vil der også kunne blive tale om korrektion af den selvangivne indkomst. Betales pengene tilbage til fonden, bortfalder grundlaget for den skattemæssige korrektion af indkomsten. Som en konsekvens af politiets undersøgelse, er det aftalt, at regionen meddeler Tvinds Humanitære fond, at fonden ikke på nuværende tidspunkt kan pålægges at svare på de spørgsmål, som blev rejst i begyndelsen af august, og at såfremt fonden 3678 3679 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi alligevel svarer, så vil oplysningerne kunne indgå i politiets undersøgelser. Spørgsmålene vedrørte fondens anvendelse af midler i Brasilien. Den efterfølgende tv-udsendelse den 4. september på Fak2eren vedrørte overvejende de fratrådte læreres personlige forhold til Tvind. Konsekvenserne af at indgå i Tvind med "fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling" blev belyst af flere fratrådte lærere." Tiltalte Marlene Gunsts forsvarer har spurgt vidnet Frede Farmanthir Rasmussen, om det var samme samarbejdsform, der blev brugt ved den anden udsendelse den 4. september 2000. Vidnet har hertil erklæret, at det var det, og vidnets honorar var her nogenlunde det samme som ved den første. Denne anden udsendelse var dog vistnok lidt dyrere, idet den tog længere tid. Det fremgår af et referat, at der blev afholdt bestyrelsesmøde i Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet den 9. september 2000 med deltagelse af Steen Conradsen, Bolette Gunst, Finn Jørgensen og tiltalte Poul Jørgensen. Det fremgår af referatet, at punkt 1 på dagsorden var "ansøgning fra Federationen for landsforeninger knyttet til den internationale HUMANA PEOPLE TO PEOPLE bevægelse om en bevilling på US$25.000.00 til gennemførelse af en klinisk afprøvning af nye midler til bekæmpelse af udviklingen af HIV hos allerede smittede. I referatet hedder det: "Til bestyrelsesmødet forelå en ansøgning fra Federationen af landsforeninger knyttet til den internationale HUMANA PEOPLE TO PEOPLE bevægelse om en bevilling på 25.000 USD til et klinisk test-program til afprøvning af nye midler mod udviklingen af HIV hos allerede smittede: A PILOT STUDY to demonstrate that affordable therapies for HIV exist. A four months clinical trial in Zimbabwe. Poul Jørgensen forelagde og gennemgik ansøgningen. Formålet beskrives således: The aim is to test two combination therapies against placebo. The first combination is SAM - Selenium + Aspirin + Multivitamin. The Selenium and Aspirin is working by a mechanism called NF-kappa B inhibiting, the factor in the cells that increases production of certain substances at certain occasions. The second combination is MACS - Multivitamin + Aspirin + Chloroquine + Selenium. The only difference here is Chloroquine, which is working by the mechanism called Interleukine - 6 inhibition. The Multivitamin in both cases has special emphasis on vitamin B-12 and the mineral zink. Both substances are important in the fight against diseases. The length of the study will be 4 months and 30 participants will be enrolled - 10 participants in each of the 3 groups. The participants will be tested with CD4 counts and viral load tests in the beginning, in the middle and in the end of the 4 months study. These data will be statistically treated and the results will be published. The 10 participants in the pla- 3679 3680 24. Udvikling i 2000 24.7 3680 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi cebo group will receive 4 months free therapy with the best combination. Det forventede udbytte er beskrevet således: The expected outcome of the trial is that both combination therapies, MACS and SAM will reduce the HIV virus significantly and that also the CD4 cell count will raise considerably. It should be possible to measure those effects with statistical significance when 10 paticipants in each group takes the medication for 4 months on a regular and controlled basis. In addition we also expect the outcome to be a good group of 30 HIV positive zimbabweans, who have augmented their knowledge to HIV and the possible treatments and who thereby can make a contribution in their society among other people with HIV/AIDS. Any successfull results of CD4 cell count or virus load will lead to further research in this field and hopefully to a trial where the mechanisms will be even more clarified and the possible number of affordable drugs against HIV will increase. Bestyrelsen drøftede ansøgningen. Poul Jørgensen oplyste, at han havde talt med Bodil Ross Sørensen om ansøgningen. Bodil anbefaler, at bestyrelsen godkender ansøgningen. Bestyrelsen godkendte ansøgningen, bevilgede det ansøgte beløb og bemyndigede Poul Jørgensen til at foretage det videre og praktiske." Tiltalte Bodil Ross Sørensen har forklaret, at dette projekt gik ud på, at man i Afrika ville afprøve billig medicin til at styrke immunforsvaret hos mennesker, der var smittet med hiv. Man foretog først kliniske forsøg på et ikke særligt stort antal forsøgspersoner på ca. 40 personer, og hvorunder man gav 2 forskellige slags medicin til forsøgspersonerne. Den ene kaldtes SAM og bestod af selen, aspirin og mulitivitamin, medens den anden kaldtes MACS og bestod multivitamin, aspirin, chloraquin og selen. Efter 6 måneders forsøg kunne man konstatere, at SAM virkede meget bedre end MACS, hvorefter man skiftede over til SAM, og efter et års forløb konstaterede man, at selv personer med aids havde det betydeligt bedre, når de fik denne medicin. Støtten fra fonden drejede sig kun om det første forsøg, der imidlertid blev fulgt op af langt mere omfattende forsøg, og det har vist sig, at denne medicin sammen med god kost og sund levevis har en virkelig stor effekt. Tiltalte Bodil Ross Sørensens forsvarer har spurgt tiltalte, om der også vedrørende dette projekt forefindes rapporter, der vil kunne fremsendes til anklagemyndigheden, såfremt anklagemyndigheden ønsker at se dem. Tiltalte har erklæret, at der er der. Forsøgene blev gennemført over en periode på 6 måneder fra januar måned til sommeren 2001. Ansøgningen var sendt frem til fonden i september 2000, og i maj måned 2001 blev der afleveret en rapport, hvorefter fulgte den afsluttende rapport i september 2001, og senere fremkom der i april 2002 en revisionsrapport. Der blev efter afslutningen af det forsøg, der var støttet af fonden, gennemført yderligere og mere omfattende forsøg, og man opnåede herved megen viden, idet man har fået mere kendskab til billig medicin, der har gavnlig betydning over for følgerne 3681 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi af hiv. Tiltalte kan bekræfte, at disse penge blev benyttet efter formålet. Tiltalte Bodil Ross Sørensen har herefter forevist retten en film vedrørende projektet "TCE - a Pilot Study to Demonstrate Affordable Therapies". Tiltalte har efter forevisningen af filmen uddelt en kopi af tidsskriftet "The Central African Journal of Medicine", idet tiltalte har erklæret, at kopien er taget fra et lægefagligt tidsskrift, der giver en medicinsk forklaring på forsøget. I en skrivelse af 12. september 2000 fra præsident for AGFUND, (Arab Gulf Programme for United Nations Development Organisation) Talal Bin Abdul Aziz til Snorre Westgaard, "direktør for TCE, HOPE og Child Aid", Murwi Estate, Shava, Harare, Zimbabwe, hedder det i oversættelse: "Kære hr. Westgaard Det er mig en fornøjelse at informere Dem, at komiteen for AFGUND´s internationale pris for banebrydende udviklingsprojekter på sit møde den 9. september 2000 i Riyadh har valgt TCE-Total Control of the Epidemic, et projekt igangsat af Deres organisation i Zimbabwe, til vinder af AGFUND-prisens første kategori. Denne pris, som beløber sig til 150.000 US$ (et hundrede og halvtreds tusinde US dollars), gives til projekter, der iværksættes af FN samt regionale og internationale organisationer inden for bekæmpelse af aids og dens spredning i udviklingslandene. Jeg ønsker Dem og Deres kolleger til lykke med det enestående resultat og håber, at projektet ved at modtage denne pris kan blive drivkraften i en endnu større indsats inden for dette vigtige udviklingsområde. Bemærk at AGFUND vil give Dem nærmere besked om afholdelsen af prisoverrækkelsesceremonien." I en skrivelse af 21. september 2000, der er underskrevet "K+K Annicken", hedder det: "Kære Ruth og Marlene, Her er status for Tvindkraft pr. 1/9-00. Ved sidste status den 1/7-00 havde vi en plan hvorved Tvindkraft lavede et likvidt overskud på 150.000 kr. i år 2000, og 100.000 kr. af disse skulle bruges til alle investeringerne bortset fra frekvensomformeren. I begyndelsen af august - efter at Tvindkraft havde holdt møde med KLAP reviderede vi budgettet. ·Tidsplanen blev lavet lidt om. ·Forventningerne til produktionen i efteråret blev sat ned. ·Budgettet for investeringerne - undtagen frekvensomformeren - blev sat ned, fordi det bliver billigere end forventet. 3681 3682 24. Udvikling i 2000 24.7 3682 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Med denne plan løb økonomien lige rundt i år 2000 inklusiv penge til investeringerne. I den anden uge af august blev møllen stoppet, fordi den havde en forkert lyd. Det viste sig at det største af de 2 hovedlejer - det der sidder ud mod navet - havde slidt en fordybning i yderringen. Løsningen på dette er at vende lejet om, så fordybningen sidder øverst hvor der ikke sker slitage. Projektet med at lave denne reparation har taget størstedelen af august og bliver færdig den 1/10. Konklusion: Konsekvensen er, at både produktion og produktivitetsforbedringer er ikke foregået i næsten 2 måneder. Vi har nu revideret budgettet igen og taget højde for dette. Prognosen for år 2000 er nu: Prognose sept 00 Opr. budget marts 00 En produktion på: Et likvidt resultat på Bruges til investeringer: Resultat efter investeringer: 570.000 kWh - 15.000 kr. - 48.000 kr. - 63.000 kr. 1.149.000 kWh + 250.000 kr. - 150.000 kr. + 100.000 kr. Dertil kommer frekvensomformeren på 350.000 kr., som Fonden bevilger. Allan og Britta fra Tvindkraft har gennemgået denne status. De kan finde de manglende 63.000 kr. i likviditet ved at: · Få skolerne til at betale 35.000 mere i el, således at Tvindkraft får dette i likviditetsfordel i forhold til regningen fra elværket. Lige nu balancerer dette ca. · Besparelser for 10.000 kr. · De har ikke løsningen på de sidste 18.000 kr., men vil f.eks. skubbe udgifter til hen over nytår. Det vil sige, de kan lige få likviditeten til at hænge sammen ved at fiddle sig frem. Og det betyder sikkert at Estate får ikke sit gamle tilgodehavende hos Tvindkraft på 37.000 kr. i år. ---Dette ser ikke så godt ud, set i forhold til de store forventninger fra tidligere på året. Og det betyder at Tvindkraft går i driftsmæssigt underskud i år 2000. Det der er at gøre ved dette, er at gennemføre planen, således at Tvindkraft kommer op i produktion." Foreholdt denne skrivelse har tiltalte Mogens Amdi Petersen forklaret, at den, der har underskrevet brevet, hedder Annicken. Hun kan ikke disponere over fondens penge, og hun har i det hele taget ikke noget forhold til, hvad fonden bevilger, og hvad den ikke bevilger. Det fremgår af brevet, at der her var gået 5 - 6 måneder, hvilket viser, at de pen- 3683 24. Udvikling i 2000 24.7 3683 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi ge, det drejede sig om den 24. maj, ikke var fondsmidler. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen af 21. september 2000 og har foreholdt tiltalte, at det hedder i denne skrivelse, at "dertil komme frekvensomformeren på 350.000 kr., som Fonden bevilger". Tiltalte har erklæret, at tiltalte har set denne skrivelse, og det er rigtigt, at Annicken heri har anført, at fonden bevilgede beløbet på 350.000 kr., men Annicken brugte fremtidsformen af ordet, når hun brugte ordet: "bevilger". Der var nemlig ikke truffet nogen beslutning om, af fonden ville bevilge noget. Annicken har haft nogle funktioner på Estates og Fællesejes kontor, og det er med denne status, hun her har skrevet til Ruth og Marlene. Hun har i skrivelsen givet udtryk for en forventning, som hun ikke havde noget grundlag for at have, for der var intet besluttet herom. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen og har spurgt tiltalte, hvorfor Annicken sendte en sådan status for Tvindkraft til tiltalte og Ruth Sejerøe-Olsen. Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker brevet. Derimod kan tiltalte huske, at ligesom Annicken arbejdede for tiltalte og Ruth på deres kontor, arbejdede Annicken også med forhold, der vedrørte Fælleseje, Estate og Thomas Brocklebank, og der blev herunder lavet status og budgetter. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte regelmæssigt så status for Tvindkraft. Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker, om det lige var for Tvindkraft, der regelmæssigt blev lavet en sådan status for, men tiltalte kan huske at Annicken lavede forskellige statusopgørelser for Estate, Fælleseje og Thomas Brocklebank. Tvindkraft var naturligvis et anliggende for Estates bestyrelse, men ikke et stort anliggende, idet de andre forhold har større betydning for økonomien i Estate, men Ruth havde at gøre med møllen, og Ruth interesserede sig meget for denne, og tiltalte var i bestyrelsen for Estate, hvor hun også fungerede som arbejdende bestyrelsesmedlem, hvorfor tiltalte havde interesse i, at økonomien her var i orden. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der står i skrivelsen, at budgettet var blevet revideret, efter at der var holdt et møde med KLAP. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om Mogens Amdi Petersen og Kirsten Larsen lavede budget for Tvindkraft. Tiltalte har erklæret, at det, der var sket, var, at der var blevet holdt et møde, og at budgettet herefter var blevet revideret. Der står ikke i skrivelsen noget om, at KLAP lavede budgetter. Tiltalte har aldrig oplevet, at Kirsten Larsen og Amdi Petersen har lavet noget budget for Tvindkraft. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der står i skrivelsen, at fonden bevilgede 350.000 kr. til frekvensomformeren, og har spurgt tiltalte, hvorledes Annicken kunne skrive dette på det anførte tidspunkt. Tiltalte har forklaret, at der i 1999 havde været et såkaldt "selvsyn" på møllen, og der 3684 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi havde i den herefter forløbne tid været talt meget om frekvensomformeren. Mange havde haft forskellige meninger om, hvorledes det skulle gøres, og hvor pengene skulle komme fra. Annicken kunne ikke se ind i fremtiden, og Annicken kunne ikke på det tidspunkt, hvor hun skrev dette brev, vide, om fonden bevilgede disse penge, for der var stadig ikke taget stilling til dette. Annicken kunne naturligvis godt selv have den opfattelse, at pengene ville blive bevilget af fonden, men tiltalte ved slet ikke hvad Annicken har tænkt. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen og har spurgt tiltalte, om dette var en skrivelse, tiltalte så. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kan sige, om tiltalte så denne skrivelse, men tiltalte kan meget vel have set den. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvorfor tiltalte og Marlene skulle have en status for Tvindkraft. Tiltalte har forklaret, at det skulle de heller ikke. Tiltalte har imidlertid deltaget i mange drøftelser om Tvindkraft, idet tiltalte, lige siden de byggede møllen, har været stolt af, at det kunne lade sig gøre. Tiltalte havde i sin tid nok været betænkelig ved, om det kunne lade sig gennemføre, men det har været noget, der var visionært, og som naturligvis havde stor betydning, da drøftelserne om atomkraft dengang fandt sted, idet tusindvis af danskere nu fik mulighed for at støtte op omkring, at man selv kunne gøre noget, hvorved man påviste, at det ikke var nødvendigt at indføre atomkraft, idet der var andre muligheder, der var gennemførlige. Endvidere var tiltalte tekniske interesseret, uden at tiltalte dog har haft den store tekniske indsigt. Man havde oprindeligt gennemført det på den måde, at man havde haft en slags stort piskeris, der skulle frembringe varme, men man fandt også ud af, at Tvindkraft kunne lave ikke forurenende strøm som en vedvarende energikilde. Tiltalte havde samtidig den opfattelse, at man også skulle vise, at dette kunne være en forretning, således at man også påviste, at dette var levedygtigt i økonomisk henseende, og dette var et stort krav at stille til Tvindkraft. Til tider har man fået støtte, medens man andre gange ikke har fået støtte, men tiltalte har fulgt meget op på, at det skulle være økonomisk levedygtigt og ikke bare noget, der klarede sig på grund af økonomisk støtte fra andre, og tiltalte har derfor også været efter personerne, der arbejdede med Tvindkraft, når hun syntes, at de på den måde, hvorpå de drev møllen, havde en tendens til mere at gå op i de tekniske forhold, hvad de naturligvis også skulle, men uden at se nok på det forretningsmæssige, som man også skulle vise kunne hænge sammen. De har nok mere villet argumentere med andre samfundsmæssige fordele, men tiltalte har haft den opfattelse, at argumenterne har størst slagkraft, hvis man også kunne vise, at det var økonomisk fordelagtigt, og derfor gik tiltalte op i, at det skulle afprøves i praksis, at det kunne gøres med økonomiske fordele. Der blev holdt et større komsammen i 1999, hvorunder der kom så mange som muligt af dem, der havde været med til at lave møllen. De talte meget om møllens fremtid, og herunder har de nok også talt om spørgsmålet vedrørende frekvensomformer. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at Annicken i skrivelsen har henvist til 350.000 kr. "som Fonden bevilger", uanset at der endnu ikke på dette tidspunkt var truffet nogen afgørelse herom i fondens bestyrelse. 3684 3685 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi Tiltalte har erklæret, at Annicken tilsyneladende har haft den opfattelse, som Poul også længe havde haft, at fonden skulle bevilge penge til frekvensomformeren, og tiltalte havde også den opfattelse at fonden ville kunne bevilge disse penge, idet de lå inden for fondens formål at gøre dette. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det efter de fremkomne oplysninger i denne status ikke syntes at gå helt som forventet. Tiltalte har erklæret, at dette er rigtigt. De var tydeligt ikke helt tilfredse med økonomien. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om man på grundlag af driften af møllen ville have kunnet fremskaffe beløbet på 350.000 kr. til frekvensomformeren. Tiltalte har forklaret, at tiltalte i så henseende altid først vil tænke på, om man skal ud og låne disse penge, og tiltalte ved ikke, hvor meget man har drøftet dette spørgsmål på dette tidspunkt. I en skrivelse af 23. september 2000, der ikke foreligger nogen angivelse af underskrift, men hvorpå der med håndskrift står: "Kopi af brev til KLAP", hedder det: "Om Return of Marco Polo. Vi vil gerne aftale økonomien for efteråret med jer for Return of Marco Polo. Vi skriver dette ud fra et papir vi har fået fra Else Jensen. Status: LGs Kasse har bevilget indtil nu: Byggeweekenden i juli 2000 Byggeweekenden 1. sep. 2000 142.000 dkr 156,000 dkr Der skal ikke være flere byggeweekenden på skibet i 2000. I efteråret skal skibet delvist kalfatres så det er tæt, masterne skal i og nogle mindre andre ting skal laves. Amtet skal på besøg ind i godkendelsesprocessen. Det koster noget i drift at have skibet liggende, og dette dækkes fra Fællesejes eget driftsbudget. Vi vil gerne have en bevilling fra LGs Kasse på 143.000 kr for resten af året til de ting, der skal laves. Det er følgende: Spunsning af masterne Delvist kalfatring af dæk Køb af presenning 26.000 kr 40.000 kr 60.000 kr 3685 3686 24. Udvikling i 2000 24.7 Mindre ting I alt 3686 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi 17.000 kr 143.000 kr Der foreligger ikke noget færdigt budget for, hvad det koster at få skibet flaget ind og synet, kun et overslag mellem 1,4 og 1,6 mil dkr. Vi vil forsat gå i gang med at få alle omkostningerne finansieret, når vi er kommet betydeligt længere med at få godkendt skibet til opholdsstedet." Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen denne skrivelse, og tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke kan sige, om den her viste skrivelse har nogen sammenhæng med skrivelsen af 24. september 2000 fra tiltalte og Marlene, og tiltalte ved heller ikke, om tiltalte og Marlene har skrevet det her foreviste brev. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om KLAP har været forespurgt om en bevilling fra Lærergruppens Kasse til skibet Return of Marco Polo på baggrund af et papir fra Else Jensen. Tiltalte har erklæret, at man tit fra Fællesejes og Thomas Brocklebanks side har spurgt Amdi og Kirsten vedrørende forhold, der havde at gøre med ombygninger af skolebygninger eller skibene, når de skulle indrettes til de unge mennesker, idet Amdi og Kirsten fungerede som konsulenter for dem i forbindelse med sådanne ombygninger på grund af den særlige indsigt, de havde vedrørende sådanne ombygninger. Kirsten og Amdi lagde meget vægt på, at der skulle være gode forhold for de unge mennesker, og de var også meget inde at vejlede, når de gjorde skibene i stand, idet Amdi kender alt til skibe. Det har derfor været naturligt, at Kirsten og Amdi også har været inde på at tage stilling til, hvorvidt man på dette tidspunkt burde afholde disse udgifter på dette skib. Else Jensen har arbejdet meget med Lærergruppens anlægsvirksomhed, og hun har herunder arbejdet meget med Kirsten og Amdi vedrørende sådanne forhold, og de har her talt om, hvad der var godt at bruge penge til, og hvad der var mindre nødvendigt at afholde udgifter til. Tiltalte tror, at når der tales om "en bevilling fra LGs Kasse", har det drejet sig om de opsparede midler, der fandtes i den selvejende fond, og som kaldes mange forskellige ting, således som Marlene Gunst har forklaret om i retten. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i skrivelsen tales om en bevilling, og har spurgt tiltalte, om tiltalte og Marlene har bedt KLAP om en bevilling til istandsættelser af skibet Return of Marco Polo. Tiltalte har erklæret, at det tror tiltalte ikke, at de har, men de kan have bedt om KLAPs vejledning. Hvad Else har bedt dem om, kan tiltalte ikke sige. Tiltalte kan godt se, at der står i et brev af 24. september 2000, at KLAP havde sagt nej til en bevilling, men tiltalte kan ikke hjælpe med, hvorledes disse to breve hænger sammen, og om de i det hele taget gør dette. Tiltalte ved heller ikke, hvem der har skrevet brevet af 23. september 2000. Tiltalte Christie Pipps forsvarer har erklæret, at det undertiden sker, at nogen hos anklagemyndigheden skriver en bemærkning på et dokument, og forsvareren har spurgt anklagemyndigheden, om anklagemyndigheden ved, hvem der med håndskrift har 3687 24. Udvikling i 2000 24.7 Igangsætning af efterforskning, udviklingen i september, bevilling til medicinforsøg, drøftelser om status og økonomi skrevet: "Kopi af brev til KLAP" på skrivelsen af 23. september 2000. Anklagemyndigheden har hertil erklæret, at anklagemyndigheden ikke ved dette. I en skrivelse af 24. september 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære Else J og Annicken Vi har sendt det vedlagte brev til KLAP. De har sagt nej til den bevilling, og Else må kontakte dem for nærmere. --000-I forhold til selve driftsudgifterne, så som el (6.000 kr.) og olie (35.000 kr.), så er det Fællesejes driftsbudget, der skal betale. Det har ikke noget med istandsættelsen af skibet at gøre, men det handler om at holde skibet i det daglige. Annicken må få oprettet et lille driftsbudget i fællesejes budget for ROMP, således at dette er en ting, og hele istandsættelsen og klargørelsen til syn er en anden ting og økonomien er også 2 tinge; nemlig Fællesejes driftsøkonomi og LGs Kasse og senere hen forhåbentlig financiering." Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen denne skrivelse og har foreholdt tiltalte, at det blandt andet hedder i denne skrivelse fra Ruth Sejerøe-Olsen og Marlene Gunst: "Vi har sendt det vedlagte brev til KLAP. De har sagt nej til den bevilling, og Else må kontakte dem for nærmere". Anklagemyndigheden har herefter forevist tiltalte skrivelsen af 23. september 2000 og foreholdt tiltalte, at det fremgår af denne skrivelse, at det, man ønskede en bevilling til, var et beløb til istandsættelse af skibet Return of Marco Polo. Anklagemyndigheden har spurgt, hvem der havde besluttet ikke at bevilge dette beløb. Tiltalte har erklæret, at det har i realiteten hele det miljø, der fandtes omkring skibet Return of Marco Polo. Det er ikke foregået på den måde, at tiltalte blot har truffet en afgørelse uden videre. Man har spurgt flere personer om deres mening, og man har herunder sandsynligvis spurgt Poul, Ruth og flere andre, og herunder har man navnlig spurgt dem, der havde med småskolerne at gøre. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen, og tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke har skrevet dette, men det drejer sig om en istandsættelse af skibet Return of Marco Polo, og tiltalte har haft meget at gøre med byggeweekenderne. 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá: I en skrivelse af 5. oktober 2000 fra justitsminister Frank Jensen til skatteministeriet hed- 3687 3688 24. Udvikling i 2000 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá der det: "Ved brev af 1. september 2000 har Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug ved skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 og 18 af 29. august 2000 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (Alm. del - bilag 127). Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Politimesteren i Holstebro. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har tiltrådt politimesterens udtalelse. På baggrund at udtalelsen har Justitsministeriet udarbejdet vedlagte udkast til endelig besvarelse af spørgsmålene." I besvarelsen hedder det: "Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 17 - 18 af 29. august 2000 fra Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (Alm. del - bilag 127). Spørgsmål nr. 17: "Ministeren bedes angive hvilke nye oplysninger, der nu har ført til, at ministeren har anmodet bagmandspolitiet om at indlede en undersøgelse af Tvinds forhold." Svar: Til brug for den endelige besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet. Justitsministeren har henvist til følgende udtalelse fra Politimesteren i Holstebro, der er tiltrådt af Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet: "Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. TV2 bragte den 21. august 2000 en udsendelse om Tvind, hvori der indgik en række udtalelser fra tidligere medlemmer af lærergruppen og fra skatteretseksperter. De personer, der optrådte på TV, mente entydigt, at der - som sagen var oplyst - forelå overtrædelser af gældende lovgivning. Efter at have set udsendelsen vurderede Politimesten i Holstebro, hvor gerningsstedet i givet fald måtte være. Da et par af de centrale fonde har adresse i Holstebro politikreds, og de hidtidige sager i den anledning har været behandlet i denne politikreds, var vurderingen, at en udsendelse med sådanne oplysninger nødvendiggjorde, at der blev foretaget nogle indledende sonderinger og vurderinger for at få klarlagt, om der kunne være anledning til at påbegynde en egentlig efterforskning i 3688 3689 24. Udvikling i 2000 24.8 3689 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá medfør af retsplejelovens § 742, stk. 2. Den 22. august 2000 om formiddagen kontaktede Politimesteren i Holstebro derfor statsadvokat Flemming Kjær, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, og forelagde problemstillingen for ham. Statsadvokaten var enig i, at der indledningsvis burde afklares, hvad sagen egentlig indeholdt med henblik på en vurdering af, om der var grundlag for at gå videre. Der var således tale om en foreløbig visitationsfase, og resultatet af drøftelserne blev herefter forelagt for Statsadvokaten i Ålborg, som tiltrådte beslutningen. Det blev endvidere samme dag aftalt, at sagen indtil videre hørte hjemme i Holstebro politi, men at alle dispositioner mv. foretages i et samarbejde mellem Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og Holstebro politi. I den efterfølgende tid er der blevet skabt et noget større overblik over sagskomplekset, og tilgængeligt materiale er blevet gennemgået. På baggrund af de foreliggende oplysninger blev det den 11. september 2000 i samarbejde med Statsadvokaten i Ålborg besluttet at indlede en egentlig efterforskning i medfør af retsplejelovens § 742, stk. 2. Efterforskningen vil fortsat ske i et samarbejde mellem Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og Holstebro politi. Beslutningen om at indlede en foreløbig visitation af sagen med henblik på at vurdere, om der skulle iværksættes en egentlig efterforskning, er således truffet af Politimesteren i Holstebro alene på baggrund af den pågældende TV-udsendelse og ikke efter anmodning fra hverken skatteministeren eller justitsministeren." Spørgsmål nr. 18. "Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete forhold bagmandspolitiet er anmodet om at undersøge." Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 17." Det fremgår af sagen, at der blev fremsendt kvartalsmæssige rapporter til fonden vedrørende Hope projekterne i Afrika. I en kvartalsrapport for 3. kvartal 2000 for "HOPE Humana projekterne i Angola, Malawi, Mozambique, Namibia og Zambia", der er udfærdiget på engelsk, og som er fremsendt til fonden ved skrivelse af 16. oktober 2000, hedder det i oversættelse: "De konkrete resultater i kvartalet. Antal HOPE-centre Antal HOPE-stationer 5 15 3690 24. Udvikling i 2000 24.8 3690 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá Antal aktivister 824 Antal personer, der deltager og er uddannet 26.800 Antal direkte informerede personer 76.000 Antal indirekte informerede personer Antal testede personere 935.000 571 Fælles aktiviteter og vigtige begivenheder Den 13. internationale WORLD AIDS-konference fandt i juli 2000 sted i Durban, Sydafrika, hvor Humana People to People deltog med en udstilling og informationsmateriale om de regionale HOPE-projekter samt om TCE - Total Control of the Epidemic. Konferencen giver en enestående mulighed for at indgå partnerskaber og i netværk med andre organisationer og aktive aktører inden for bekæmpelsen af hiv/aids, og de konkrete resultater fra denne konference omfatter aftaler om fremtidigt samarbejde med en række af disse organisationer. Konferencen gør det ligeledes muligt at lære af de seneste resultater, der er sket inden for dette område, samt at udbrede vores "best practices" og resultater til flere mennesker. Der blev i august afholdt en international Humana People to People HOPEkonference på Federationens hovedsæde i Shamwa, Zimbabwe. Programmet omfattede planlægning af hovedoverskrifterne for resten af året, f.eks. "Producing Connections to a Better Future" (skabelsen af forbindelser for en bedre fremtid) og "Reaching Out" (opsøgende arbejde). Godfrey Sikipa fra UNaids i Genève deltog som gæst i konferencen. Der blev i dette kvartal aflagt to besøg hos HOPE Humana projekter i Zambia og Malawi. HOPE Zambia, der er forløberen for de andre projekter, præsenterede udmærkede eksempler på programmer for "Positive Living" talsmænd (Positive Living Advocates) - udviklet i samarbejde med medlemmerne af "Positive Living" kurserne - og for prostituerede, som de andre projekter kan lære og blive inspireret af. HOPE Malawi har præsenteret deres nye HOPE-ungdomsklubber, et godt eksempel, der skal indføres i flere projekter. HOPE i Benguela, Angola Projektet har uddannet 220 "high school peer educators" i dette kvartal og har derefter bidraget til oprettelsen af klubbber, der har til formål at påvirke og informere andre studerende på skolerne. Der er gennemført undervisning i seksuelt overførte sygdomme samt hiv/aids på to spejderlejre i Benguela, på alle HUMANA PEOPLE TO PEOPLE projekterne i provinsen samt et stort antal aktivister i lokalsamfundene. Projektet kørte en kampagne med titlen "Give a hand in the fight against aids" (giv en hånd i kampen mod aids), hvor 100 aktivister kontaktede over 3.000 indbyggere for at informere om hiv og opfordre dem til at bidrage til det lokale loppemarked. Der blev udsendt fire interviews i lokalradioen. Projektet fortsatte i kvartalet sine tillidsskabende aktiviteter med hensyn til VCT-centret 3691 24. Udvikling i 2000 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá (VCT = Voluntary Counseling and Testing - frivillig rådgivning og testning), og der blev testet 49 mennesker i 3-måneders perioden. HOPE Mozambique Projektet har fortsat sit opsøgende arbejde med at nå ud til mennesker i Sofala-provinsen med sit intensive forebyggelses- og omsorgsprogram gennem et stærkt netværk af frivillige i lokalsamfundet. 100 mennesker har fået undervisning, hvoraf de 62 arbejder som aktivister. Projektet har en aktiv ungdomsrådgivningsenhed med 21 unge aktivister samt en gruppe på 25 "peer educators" for prostituerede, der mødes regelmæssigt for at få yderligere undervisning og diskutere, i et fællesprogram med de lokale sundhedsmyndigheder. To gange om ugen underviser projektet unge i et rådgivningsprogram om smitsomme kønssygdomme, og der er undervist 300 unge i denne 3-måneders periode. Den ugentlige radioudsendelse for lokale grupper og foreninger kører videre med mindst 5.000 aktive lyttere. Projektet er blevet anbefalet som et muligt VCT-site for et UNICEF-finansieret program. HOPE Zambia I 3. kvartal 2001 har dette projekt mobiliseret 3.900 elever fra 45 skoler til at deltage i dets "peer education" og HOPE-klub program. Alle skolerne deltog i den årlige teaterkonkurrence, der blev afholdt på HOPE-centret. Projektet gennemførte et "Positive Living" støttekursus for 22 hiv-positive deltagere, hvilket var starten på en "bevægelse", der skulle lære mennesker, hvordan man lever længere med virusset og udbreder denne viden til andre lokale grupper. Projektet fortsætter sit tætte samarbejde og mobilisering af sine knap 1.000 aktivister, som tilsammen har informeret 5.350 mennesker direkte om hiv/aids i dette kvartal. HOPE Malawi Projektet har udvidet sin før-fødselsservice, der gratis underviser og hjælper gravide kvinder og bl.a. foretager blodprøver (hæmoglobin) og syfilis-screening. Projektet fokuserer på forebyggelse og omsorg, da det ikke har nogen VCTservice. Programmet for hjemmepleje er meget vellykket med et stort antal deltagere, der er blevet uddannet og fået udstyr til deres arbejde efter endt uddannelse. Femten arbejdspladser har fået løbende input gennem træning og "peer educators". HOPE Namibia Projektet har fortsat sin uddeling af kondomer, og har nået at uddele over 175.000 kondomer fra 374 kondomuddelingssteder gennem en stabil og pålidelig indsats. HOPE Humana´s nyhedsbrev for unge er fortsat med en fornyet bevilling, og man har introduceret et afsnit om økonomisk planlægning, hvilket har gjort læsernes aldersfordelling bredere og nu også omfatter mange voksne. Hiv-lektioner gennem 15 "Stepping Stones" studiegrupper er fortsat med stor succes, og der er afholdt over 800 lektioner i hele 3-måneders perioden. Projektet har observeret, at der er stigende efterspørgsel efter ydelser og arbejder aktivt på indsamling af midler til VCT-service." 3691 3692 24. Udvikling i 2000 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá I en skrivelse af 1. november 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære Anne H Kære Søren Hvordan går det med at få likviditeten færdig for Jatoba - dvs at Søren får aftalt færdigt med KLAP, hvorledes LGs Kasse skal udbetale. Husk lige, at vi ikke udbetaler flere penge fra Kassen før end at det er aftalt med KLAP. Og mener i stadigvæk at likviditeten holder - dvs er forudsætninger på plads for det planlagte?" I et dokument, der er kaldt "seddel paa foerstedagen efter 8. Samling", hedder det blandt andet: "44. Jatoba i perspektiv - for at give os en bedre forstaaelse for denne modige ekspansion fra Lgs haand. 45. Jatoba og oekonomi i September, oktober, November, December - og foerste halvdel af 2001 og anden halvdel af 2001. Tidsenhed for tidsenhed. 46. Jatoba og det ny management - visioner, perspektiver og dag til dag aktiviteter. 47. LG kammeraterne paa Jatoba maa finkaemmes med henblik paa at finde ledige kammerater til fordeling til andre og vaesentlige stillinger i LG." I en skrivelse hedder det blandt andet: "Angående Jatoba under nyt management Kære Ruth og Marlene og Anne Hansen Kære Søren og Laila 1. Det ny management skal have råderet over samtlige forhold omkring Jatoba. Herfra skal dog sådanne fænomener være undtaget, hvor LGs Kasse og LGs Økonomi ønsker det. 2. Ejendommen Jatoba og produktionen Jatoba synes idag at være to ting. LG har købt Jatoba. Produktionen drives af visse kammerater. Ejendommen har en værdi, der burde være kendt og anerkendt af LGs Kasse og LGs Økonomi ligesom af evaluatorer i det private og i det offentlige i Brasilien. På denne måde kan vi hele tiden følge det vigtige forhold mellem ejendommens værdi og de økonomiske omstændigheder omkring den produktion, der foregår på den. 3692 3693 24. Udvikling i 2000 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá Produktionen er for øjeblikket uden værdi, idet producenterne ikke formår at tjene det overskud, der skulle give den sin værdi. Det er LGs Kasse og LGs Økonomi, der skal bestyre ejendommen. Det er management, der skal bringe produktionen på ret køl. 3. Jatoba som real estate asset skal til stadighed vurderes af sine bestyrere også med henblik på mulig realisering. Imidlertid bestemmer dette papir, at det er hensigten med ejendommen at ride på flere heste. Disse er a. fastholde ejendomsretten til dette prægtige stykke jord for passivt iøvrigt at høste værdien prisstigningerne b. fastholde udtyndingerne som grundlag for optræning i storproduktion før den store høstens tid sætter ind c. høste, når tid er og plante i kølvandet heraf. ad a. prisstigningen foregår. Vi skal nu have denne sag sat ind i et skema, så det er til at følge både den og den værdistigning, der foregår samtidig ved tilvækst i plantagen. ad. b. Det ny management skal holde sit blik fast på rentabiliteten i produktionen. Markederne er til stede, råvaren er til stede, men produktionsapparat og producent er ude af trit med virkeligheden. Produktion, pengesager og kontrol i top. Så foregår b. som det har været hensigten. c. Høsten burde knyttes helt an på en produktionsapparat, der kan aftage på stedet, omdanne på stedet og sælges fra stedet. Dette er en opgave for både LGs organer og det ny management. 4. Det ny management udgøres af --LGs Kasse stiller Søren Sørensen GENERAL MANAGER --Jatoba stiller Lars Jensen MANAGER Ole Bech MANAGER --LGs Økonomi ØKONOMISK MANAGER stiller med Laila M. Politisk Økonom 3693 3694 24. Udvikling i 2000 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá Didde L Teknisk Økonom Anne Nielsen administrerende økonom --Jatoba stiller Joan T Laison Officer med dobbeltbopæl i Brasilien og i Belize efter det ny managements nærmere bestemmelser Jatoba stiller Øvrige LG-kammerater Administratorer og Producenter til rådighed for det ny management. Disse kammerater kan arbejde i Brasilien og i Belize efter managements nærmere bestemmelser. 5. Fra nu af drives samdrift mellem visse etableringer i Belize of hele Jatoba som produktionsenhed. Hensigten er at udnytte kapaciten i Belize til fordel for LGs Kasse i Jatoba-spørgsmålet således, at den nødvendige gældsafvikling tilføres sikre midler, og således at produktion og produktivitet i driften sikres gennem overførsel af know-how i produktionsmæssig henseende fra Belize til Jatoba. Det påhviler Søren Sørensen at sætte LG kammeraterne ind i planerne herfor. Desuden vil bemeldte Søren snarest opsøge KLAP for med dette kontor at gennemdrøfte samdriften yderligere. 6. Praktisk er det hensigten at drive de to steder hver for sig. Det er på LGs Kasses niveau, samdriften kan ses tydeligst. Kassen hverken kan, kan forsvare eller vil agere passivt offer for lokal brasiliansk siesta-produktivitet. 7. Fra LGs Økonomi vil Ruth og Marlene holde øje med realiteter, hvorudfra politiske løsninger på vanskelige anliggender kan udtænkes. Ingen af parterne står ligefrem i et smørhul af ro og orden. 8. Det er hensigten at tilrettelægge produktionsapparatet således, at der til stadighed alene produceres med et overskud svarende til 130. Dette kan nås i alle afgørende led. Hertil hører en række rationaliseringer og nyinvesteringer i produktionsapparatet. Det vil være LGs Kasse og General Manager og Det økonomiske Management, der sammen bestemmer herom. 3694 3695 24. Udvikling i 2000 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá 9. Kammerater i Brasilien, der ikke finder dette tiltalende eller som ikke finder opgaven at gennemføre produktionen til 130, kan finde fordelingsgruppens telefonnummer. DET ER MENINGEN, AT DET VI HER BESTEMMER, SKAL VÆRE GÆLDENDE I VIRKELIGHEDEN 10. Hovedmetoden i restaureringen af Jatoba som succesfuld producent vil være, at provenuet fra produktionen anvendes efter det ny managements bestemmelser. Det betyder, at ikke kræfter på Jatoba alene, men LGs fælles kræfter, således som disse er formuleret i og af det ny management, bestemmer over provenuet. Hovedsagelig ønsker det ny managements sig en produktivitetsstigning på 200 % en rationaliseringsindsats med aftackling af overflødigt eller ubrugeligt mandskab med en lønudbetalingsnedgang på 37.5 % til følge til kun 62.5% af nuværende udbetaling en salgsindsats, hvor mindre værdifulde varer potentieres, således at disse indbringer 250% mere end på nuværende tidspunkt en fokuseren på masseproduktion af værdifulde varer - volumen er her kodeordet en investeringsrate i nyt produktionsudstyr svarende til 150% per halve år en total rationalisering af gamle problembørn som transport, arbejdet i skoven etc. en virkelighedstro regnskabsføring, således at det er til at se, AT der tjenes penge en gældsafvikling, der begynder hos myndighederne, fortsætter hos de latterligt forrentede lån og ender med ren røv at trutte i en genrejsningsproces på omkring 2.5 produktionsår til midten af 2003, vhor gælden vil være afviklet, produktiviteten i top, produktionerne varierede og varerne solgt i meget god tid forud, økonomien og financieringer helt kontrollerede og mange andre nyttige varianter af den del af den sunde fornuft, der bygger på LGs almindelige kammeratlige reaktionsmønstre overfor opgaver, der vel kan synes store, men som først bliver det, når de ikke tages med fasthed og fælles styrke. For hvad angår høsten skal denne anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter. Det er vores hensigt at undersøge markedet for mindre fabrikker, der kan fremstille f. eks. plader. Både Søren og Jatoba selv har tanker i denne retning, men det skal siges, at produktionsudstyr, der koster det hvide ud af øjnene, ikke er i det ny managements smag. Vi har derimod ikke noget mod partnere til at løfte opgaven, men skulle det være umuligt eller så dårligt, at det bliver uønskeligt, er vi i stand til og indstillet på at gå den alene. Vi er af den opfattelse, at drøftelser herom gerne må indledes med det samme." Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at tiltalte har skrevet dette papir, og tiltalte 3695 3696 24. Udvikling i 2000 24.8 Udviklingen i oktober - november, politiske redegørelser, rapport fra Hope projekter, drøftelser vedrørende Jatobá har ikke herved givet ordrer. Det vedrører et møde, hvor der var personer fra Lærergruppen samlet for at finde ud af at få underskuddet på farmen finansieret. Baggrunden var en årelang række af drøftelser om, hvorfor det ikke var til at få økonomien til at virke i Jatoba. Man havde drøftet salg eller lån for at finansiere den underskudsgivende produktion. Søren er en landmand i Belize, og Laila arbejdede med de økonomiske forhold vedrørende dette. Søren tilbød nu, at Belize hjalp Jatoba, da der tydeligt var et managementproblem. Tiltalte gik nærmest ind for at sælge, men Søren mente, at hans forhold til banken i Belize var således, at man med hans garanti over for banken ville kunne finansiere det. Brevet beskriver stemningen på mødet, og det var tydeligt, at det var sidste gang, man gav det chancen, og at det var "dertil og ikke længere". Det var en holdning hos en hel gruppe af mennesker. Når der står, at dette papir "bestemmer", var det udtryk for, at en forsamling af lærere i Lærergruppen - og ikke tiltalte - havde besluttet noget. Det vedrørte 65 - 75 mennesker, der var nået frem til noget, og som i forhold hertil gav KLAP en tillidsposition. Det var ikke udtryk for noget i retning af det, som tiltalte har beskrevet tidligere i forbindelse med tiltaltes tanker i et andet brev. 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá: I en skrivelse af 5. december 2000 fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen til Folketinget, Lov- og Parlamentssekretariatet, hedder det: "Vedlagt oversendes i 80 eksemplarer skriftlig besvarelse af spørgsmål fra Det Politisk-Økonomiske Udvalg (Alm. del - bilag 126) diverse (Offentligt)." I besvarelsen hedder det: "Spørgsmål: "Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad regeringen indtil nu har foretaget sig for at finde ud af, om Tvind koncernen, med tilhørende foreninger og fonde m.v., samt Tvinds lærergruppe og andre ansatte, har modtaget offentlige midler eller har fået skattefradrag i strid med gældende regler (herunder lovgivningens forudsætninger). Oplysningerne bedes givet i skematisk form med angivelse af myndighed, dato, formål og resultat." Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål indhentet oplysninger fra undervisningsministeren, der i koordination med justitsministeren og skatteministeren har oplyst følgende: "Nedenfor gives der opdelt for hvert ministerområde oplysninger om de enkelte 3696 3697 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá undersøgelser, som er blevet iværksat for at undersøge om Tvind koncernen har modtaget offentlige midler eller fået skattefradrag i strid med gældende regler. Det har ikke været praktisk muligt at samle de forskellige oplysninger i en relevant skemaform. Justitsministeriet: Justitsministeriet kan oplyse, at Rigsadvokaten den 7. maj 1996 anmodede Statsadvokaten i Ålborg om at forestå koordineringen af efterforskningen i forbindelse med en anmeldelse indgivet af Undervisningsministeriet mod Samvirket Tvind. Statsadvokaten traf den 26. januar 1998 beslutning om at indstille efterforskningen i denne sag. Der henvises til Justitsministeriets bidrag til den vedlagte besvarelse af 20. november 1998 fra Skatteministeriet af spørgsmål nr. 273 fra Folketingets Uddannelsesudvalg (ALM del - bilag 743). I en fjernsynsudsendelse om Tvind den 21. august 2000 indgik en række udtalelser fra tidligere medlemmer af lærergruppen og fra skatteretseksperter, som gav udtryk for, at der forelå overtrædelse af gældende lovgivning. I anledning af de oplysninger, der kom frem i udsendelsen, iværksatte Politimesteren i Holstebro en foreløbig undersøgelse med henblik på at klarlægge, om der kunne være anledning til at påbegynde en egentlig efterforskning i sagen. På den baggrund har politimesteren i samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet den 11. september 2000 besluttet at indlede en egentlig efterforskning i medfør af retsplejelovens § 742, stk. 2. Justitsministeriet kan henvise til sit bidrag til brug for Skatteministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 17 og 18 af 29. august 2000 fra Folketingets Politisk-Økonomisk Udvalg (Alm. del - bilag 127). For så vidt angår Civilretsdirektoratets tilsyn som fondsmyndighed efter lov om fonde og visse foreninger (fondsloven) henvises til Justitsministeriets besvarelse af 30. oktober 2000 af spørgsmål nr. 13 og 14 fra Folketingets Politisk-Økonomisk Udvalg (Alm. del - bilag 125). Skatteministeriet: Told- og Skattestyrelsen iværksatte allerede i 1996 en undersøgelse af Tvindkoncernens skatte- og afgiftsmæssig forhold. Kontrolindsatsen er koordineret med en række andre myndigheders indsats, primært Rigsrevisionen, Undervisningsministeriet og Civilretsdirektoratet. Der er givet fortrolig orientering til Folketingets Uddannelsesudvalg om resultatet af undersøgelserne. Undersøgelserne er siden fortsat. På grund af tavshedspligten kan skattemyndighederne ikke offentligt give nærmere oplysninger om undersøgelserne eller resultatet heraf. Skatteministeren har senest den 19. september 2000 givet svar på spørgsmål 17 22 vedrørende Tvind fra Folketingets Politisk Økonomiske Udvalg (Alm. del - 3697 3698 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá bilag 127). Disse spørgsmål drejer sig navnlig om de undersøgelser, som politet har indledt efter TV-udsendelsen om Tvind den 21. august 2000. Told- og Skattestyrelsen bistår her politiet med de oplysninger, som er indsamlet ved undersøgelserne. Som bilag til besvarelsen den 19. september 2000 indgår skatteministerens svar af 20. november 1998 til Folketingets Uddannelsesudvalg på spørgsmål 273 af 24. juli 1997 (Alm. del - bilag 743). Der redegøres heri for de initiativer, som blev iværksat i tilknytning til undersøgelserne i 1996. Der er siden gennemført den styrkelse af kontrolindsatsen over for de almennyttige fonde og foreninger, som blev stillet i udsigt i svaret. Undervisningsministeriet: .........." I en skrivelse af 9. december 2000, der er underskrevet "K+K Poul og Dorthe", hedder det: "Kære Ruth og Marlene Tak for brevet om fondens stilling set i forhold til, om nye bidragydere skal melde sig. Myndighederne og fonden Skattevæsenet indstillede sin lille sag om Brasilien, da politiet sagde, at politiet ville foretage en undersøgelse. Politiet er sandsynligvis i gang med afhøringer af bidragydere til TV-udsendelsen, men vi ved ikke noget om det. Det kan også være, at politiet ikke er nået til det endnu. Der kommer ingen konklusioner på dette hverken før eller lige efter jul. Måske til foråret, måske til sommer. At der er gået så lang tid (siden august-september) kan ses som et udtryk for, at sagen ikke har en høj prioritet. Hvad skal vi gøre Det er på den ene side usandsynligt, at myndighederne skulle fyre fondens bestyrelse og indsætte en helt anden bestyrelse. Og hvis de ville det, kan fonden svare igen med en retssag, som kan trække alting ud i 4 år, hvor det er allermest sandsynligt, at vi fortsat kan bruge fondens penge. På den anden side kan vi aldrig vide med de offentlige myndigheder. Uden at tage 10 nye ind i år vil fonden have omkring 1,2 mio. kr. i kassen ved årets udgang. Bl. a. fordi behovet for at bruge penge til det ny HIV/AIDS forskningsprojekt ikke er blevet til mere end 25.000 USD i år. Målt på likviditetssituationen kan vi således vente - og tillade os at miste 1 år. Men i den samlede stilling kan vi godt komme til at mangle pengene. 3698 3699 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá Det helt helt sikre er at vente, men det er usandsynligt, at vi kommer til at fortryde det bagefter, hvis fonden tager imod 10 nye bidragsydere i år. Derfor kan vi godt lukke op for 10 nye - det er det, vi hælder til." Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen denne skrivelse, og tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker brevet, men tiltalte har som allerede forklaret deltaget i nogle drøftelser om, hvorvidt nogle personer skulle melde sig ind som bidragydere, men tiltalte har ikke i øvrigt været meget inde i dette. Tiltalte tror ikke, at der kom disse bidragydere, men hvad man nåede frem til herom på visse tider, ved tiltalte ikke. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at skrivelsen taler om, at "i den samlede stilling kan vi godt komme til at mangle pengene". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem det her var omtalt som "vi", og som kunne bruge af fondens penge. Tiltalte har erklæret, at det må være fonden, Poul Jørgensen her talte om. I en skrivelse af 13. december 2000, der er underskrevet "K+K KF", hedder det: "Kaere Poul Hermed de to punkter, jeg skulle svare paa. Jeg mangler at faa fat paa Per Knudsen for at vaere sikker paa, hvad vi lige nu goer ved de 150.000 US$ i pkt. Jeg er ikke helt sikker paa det sidste punkt 2c. Jeg bryder mig ikke om, at de brasilianske skattemyndigheder skal blive inspireret til at sige, at her indroemmer vi, at dette skulle have vaeret donationer, og giver sig til at beskatte det. Jeg forsoeger mig her med en rund formulering." Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte Poul Jørgensen skrivelsen og har foretholdt tiltalte, at der herefter følger en besvarelse af de stillede spørgsmål på engelsk. Tiltalte har erklæret, at tiltalte ikke ved, hvad dette egentlig var, og tiltalte ved ikke, hvorfor det også var udfærdiget på engelsk, idet det jo ikke havde meget mening at svare Told Skat i Holstebro på engelsk. Tiltalte ved ikke, om det, der ses i det følgende, har nogen forbindelse med skrivelsen af 13. december 2000. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at Kirsten Fuglsbjerg i skrivelsen af 2. september 2000 erklærede, at der skulle sendes et svar fra L´Energie Eternelle. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det følgende kunne fremtræde som et svar fra L´Energie Eternelle. Tiltalte har erklæret, at selv efter at have gennemgået dette, kan tiltalte ikke sætte disse bilag i en meningsfyldt sammenhæng, der kan give svaret. Tiltalte kan dog sige, at tiltalte ikke har haft til hensigt at sende det her viste til Told Skat, efter at Told Skat nu havde 3699 3700 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá erklæret, at fonden ikke skulle svare på de stillede spørgsmål. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Christie Pipps skrivelsen af 13. december 2000 og har spurgt tiltalte, hvad det var, tiltalte sendte frem med denne skrivelse. Tiltalte har forklaret, at det godt kan være de ovenfor omtalte spørgsmål og svar, der var det underliggende bilag til dette brev. De tal, tiltalte anførte i denne skrivelse, støttede sig på de oplysninger, tiltalte kunne se i det materiale, tiltalte så, og tiltalte havde været i forbindelse med Per Knudsen, der havde ansvaret for regnskabet på Jatobá. Told Skat havde spurgt, hvad der var blevet af det beløb på 496.000 USD, der var i forskel i forhold til skattemyndighedernes beregninger, og dette redegjorde tiltalte nu for ud fra det, tiltalte kunne se i materialet. Der var imidlertid i september måned kommet et brev fra Told Skat, hvori man skrev, at de ikke behøvede at svare på spørgsmålet, idet der var indledt en strafferetlig undersøgelse, og i lang tid efter dette kredsede Poul om, hvorvidt de skulle svare på spørgsmålene eller ej. Tiltalte tænkte, at tiltalte under alle omstændigheder burde finde ud af dette, og hun gennemgik L´Energie Eternelles og Floresta Jatobás regnskaber. Tiltalte ville undersøge, om det, skattemyndighederne havde fundet ud af, stemte med og det, der forelå i banken og i Floresta Jatobas regnskaber, og det gjorde det. Tiltalte kunne herved gå ind i L´Energie Eternelles regnskaber og se, hvad de penge, der ikke fremgik af det øvrige, var brugt til. Tiltalte har herefter konfereret med Bodil Sejerøe-Olsen om, hvorvidt dette var rigtigt. Herefter har tiltalte tænkt, om tiltalte ikke burde få revisor Leuteneggers attestation på dette, men det blev ikke til noget, og grunden til dette var måske, at Poul fandt frem til, at man ikke skulle svare skattemyndighederne. Tiltalte ved dog ikke, hvad der er grunden hertil. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvor L´Energie Eternelles regnskaber blev ført. Tiltalte har forklaret, at disse regnskaber blev ført af Michael Hermann på hovedkontoret, og enten så tiltalte de omtalte oplysninger af regnskaber, som tiltalte havde kopi af, eller også fik tiltalte Michael Hermann til at sende regnskaberne til sig. Tiltalte husker ikke dette. Man kan imidlertid se af den gennemgang, tiltalte har foretaget, at tiltalte nærmest har regnet det ud både forfra og bagfra, og der findes et sted i sagens materiale et papir, hvorpå det er specificeret ud i skemaer. Tiltalte Poul Jørgensens forsvarer har forevist tiltalte et skema vedrørende et antal beløb hvert år fra fonden, der viser, hvad der er gået til Floryl, til Floresta Jatoba samt til administration samt et skema med specifikation af administrationsudgifterne. Tiltalte har erklæret, at dette skema har tiltalte lavet ud fra det, tiltalte kunne se i regnskaberne. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte de formuleringer af de anførte spørgsmål og svar på engelsk, der findes i et bilag, og anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte også har lavet denne formulering af svarene på engelsk. Tiltalte har forklaret, at også dette har tiltalte lavet. 3700 3701 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om dette skulle være det svar fra L´Energie Eternelle til fonden, som tiltalte havde omtalt. Tiltalte har forklaret, at den skrivelse, hvori der stod noget om dette, var skrevet i september måned, og svarene på spørgsmålene på engelsk er skrevet december måned. Tiltalte husker ikke, hvorfor tiltalte lavede denne besvarelse på engelsk i december måned. Den ene mulighed er, at det kan have været et udkast til, hvad L´Energie Eternelle eventuelt ville kunne svare fonden. En anden mulighed er, at det kunne være et udkast til forelæggelse for revisor Leutenegger, som man kunne bede ham bekræfte rigtigheden af. En trejde mulighed kunne være, at det var et sådant udkast til forelæggelse for Ian Muniz, idet de ville kunne svare på hver sin del af dette for så vidt angik det område, de havde haft noget at gøre med. Tiltalte ville kunne sige til dem, at skattemyndighederne havde spurgt således, og at man havde tænkt sig at besvare spørgsmålene således. Tiltalte ville så kunne spørge dem, om de kunne bekræfte, at dette svar var rigtigt. Dette er det, tiltalte kan tænke sig som årsagen til, at tiltalte formulerede dette på engelsk i december måned, men tiltalte husker ikke konkret, hvad der var årsagen hertil. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det er anført i skrivelsen, at man havde haft en ingeniør permanent på stedet i 18 måneder. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvem tiltalte her tænkte på. Tiltalte har forklaret, at det både kan have været Lars Jensen og Thomas Væth, for de har været der begge. I en skrivelse af 20. december 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære KLAP Forslag til udvidelse af bestyrelserne i de 2 drift selskaber på Jatoba. Vi vil gerne udvide bestyrelserne i de 2 drift selskaber, som vi har i Brasilien. Når vi henvender os om det, så er det fordi det et Jatoba. Vi har en aftale og praksis i USS-driftsselskaberne om, at det er LG-kammeraterne i landet på ubestemt tid, som udgør bestyrelsen. Se vedlagte tegning for, hvordan det er nu på Jatoba. Vi vil gerne have 6 kammerater mere med ind i bestyrelsen, fordi: (Der må i alt være 8 bestyrelsesmedlemmer) - Det er meningen, at bestyrelsen skal bo og opholde sig i Brasilien, og det gør Birgitte stort set ikke, og derfor har vi kun Lars i bestyrelsen og Brasilien. Dette vil vi gerne styrke. - Vi har lige fået færdigregistreret for 3,3 mil $ i Centralbanken som aktiekapital. Det giver mulighed for, at alle bestyrelsesmedlemmerne kan få permanent opholdstilladelse i Brasilien. 3701 3702 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá Vi kan godt skaffe tidsbestemte arbejds- og opholdstilladelser, men det kræver en del arbejde, samt at al myndighedsgæld er betalt. Vi vil gerne have bestyrelserne i Floresta Jatoba (Brasil) Ltda. og i Floryl Florestadora Ype Sa til at se således ud: Formand Lars Jensen Næstformand Birgitte Krohn Næstformand Ole Bech Joan Thomsen Per Knudsen Jochen Holm Maria Forell Vi har ikke taget Anne Nielsen ind, fordi vi vil nu også gå i gang med at få udvidet bestyrelses-antallet, således at vi kan have op til 12 i bestyrelsen. Og så kan Anne komme ind, når hun kommer tilbage til Jatoba. ---000-I øvrigt så betyder dette så vidt vi kan se, at hvis I vil have opholdstilladelse i Brasilien, så burde I kunne få det ad denne vej, fordi: - Vi har 3,3 mil registeret som aktiekapital, og det kræver kun 200.000 $ for hvert bestyrelsesmedlem. - For at kunne få opholdstilladelse i Brasilien, så skal man dels være i bestyrelsen, samt man skal kunne bevise en tilknytning til moderselskabet Bahia Farming Ltd. Og en tilknytning kan enten være ansættelse el. noget i den retning. KL har sin tilknytning i orden, fordi hun har været ansat i Fairbank, Cooper & Lyle i lang tid, og vi kunne også ansætte AP, hvis vi skulle benytte denne mulighed. - Nu ved I det lige, og vi synes ikke vi skal gøre noget lige nu. Må, vi gå videre med at lave de 2 drift-selskab-bestyrelser om?" Tiltalte Mogens Amdi Petersen har forklaret, at denne skrivelse ikke er udtryk for, at Ruth og Marlene beder om tilladelse til at indsætte bestemte mennesker i bestyrelsen i Floresta Jatoba og Floryl. Det var en føler for at finde ud af, om tiltalte og Kirsten havde bemærkninger til det. Muligvis var de usikre, og muligvis vidste de, at KLAP havde skrevet meget for at få ejendommens økonomi til at hænge sammen vedrørende produktionsmåder og administrationsformer. Tiltalte og Kirsten er med, når nogen vil lave noget nyt, eller når nogen vil have dem til at "holde under". Derimod skulle tiltalte ikke have noget med besættelsen af bestyrelsesposter at gøre. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Mogens Amdi Petersen en skitse med overskriften "fra skov til LG´s Kasse". Skitsen synes at vise et forløb fra Floresta over nogle fabrikker og pladser via "Gerente Anne H" og kontor med "Bodil" og "Tove" til LG´s Kasse. Skitsen kan gengives således: 3702 3703 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá Tiltalte Mogens Amdi Petersen har hertil erklæret, at tiltalte aldrig har set denne skitse, før politiet viste ham den. Tiltalte ved ikke, hvornår den er fra. Når skitsen viser Lærergruppens Kasse yderst til højre, kan det kun betyde, at Lærergruppens Kasse skulle være formidler. Floresta havde været et rabundus foretagende 6 - 7 år efter hinanden, og Lærergruppens Kasse har været formidler og er her sat på som en, der skal formidle tilbage. Naturbeskyttelsen går ud på at lade skoven opsamle kultveilte og derefter brænde det af, hvorved man opnår elektrisk strøm. Hvis man sparer naturen for at blive fyldt med giftgasser ved at gøre dette, er det et naturbeskyttelsesprojekt. Dette er imidlertid integreret i det øvrige, der foregår, og en af fordelene er, at skoven har trukket så meget grundvand op, at der er opstået planter, der ellers ikke har vokset på stedet. I en skrivelse af 22. december 2000, der er underskrevet "K+K Soeren", hedder det: "Kaere Ruth og Marlene. Om Jatoba. Tak for brev. Nej, det ser ikke for godt ud. Ja, det kan godt vaere at det er en ide at lade nogle af produktionerne blive - og saa goere dem mere effektive. Det vil sikkert vaere lettere at afbalancere og saelge produkterne efter en mindre produktion. Men et hovedproblem er de smaa traer. Vi har hele tiden ment at vi kunne tjene penge paa udtyndingen - ved at opskaere og producere stolper af de tynde traer. Det kan sikkert ogsaa lade sig goere - det er bare ikke lykkedes for os endnu. Det er ikke saa let og spoergsmaalet er om vi skal bruge mere energi (og penge) paa at opnaa det. Derimod er det forholdvis sikrere at vi kan tjene penge paa stoerre traestammer (og dermed f.eks. om 8 aar) - om ikke andet saa kan vi saelge dem som saadanne og regnestykket fra den anden dag tager ogsaa hoejde for dette. Faktisk er det saadan at vi slet ikke kan saelge stammerne som de er nu, der er simpelthen ingen pris paa dem - og det maa ogsaa fortaelle os noget om hvor let og vanskeligt det er 3703 3704 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá at tjene penge paa dem. Jeg vil i loebet af idag eller imorgen faa skrevet en brev om sagerne til KLAP, men jeg mener at vi nu skal goere op med det fortsatte underskud - og faa det til at holde helt op. Og vi maa goere det der stopper det. Samtidligt mener jeg at vi skal beholde Jatoba og dermed goere det som sikrer at vi ikke mister noget. Det jeg mener om de 112.000 US er, at kassen skal betale nu - og at kassen får pengene tilbage via laan der kommer ind i Januar og Februar. Vi har problemer med at faa penge fri til bidrag foerend at laanene bliver udloest og kan ikke betale herfra ligenu. (der staar dog 320.000 BZ paa Caribbean Farmings konto i Belize som er en del Novembers bidrag herfra - og disse kunne evt. bruges, saadan rent praktisk, men det er en helt anden og rent teksnisk sag.)" I en skrivelse af 25. december 2000, der er underskrevet "K+K Ruth og Marlene", hedder det: "Kære Anne og KF Det er aftalt med KLAP, at vi laver den forandring med bestyrelsen vedr. de 2 Jatoba selskaber." I en skrivelse af 26. december 2000, der er underskrevet "K+K Annicken", hedder det: "Kære PJ og Dorthe, Her er vedr. budgettet for Fællesejes drift 2001: Denne skannede fil indeholder: 1) Brev fra mig. 2) Hovedtals side. Sammenligning mellem budget 2001 og forventet 2000. 3) Hovedtals side - den sædvanlige. 4) Kopi af oplæg til Ruth og Marlene med hoved-forudsætninger vedr. budgettet. Derudover: 5) En fil med budgettet for Fællesejes drift 2001. 6) En fil med Tvindkrafts budget. Jeg skal bede jer om at gennemgå budgettet og læse disse papirer, og vende tilbage til mig med eventuelle spørgsmål, kommentarer eller ændringer." I en anden skrivelse af 26. december 2000, der er underskrevet "K+K Annicken", hedder det: "Kære PJ og Dorthe, 3704 3705 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá Angående budgettet for Fællesejes drift 2001. Vi har holdt møde om budgettet med Ruth og Marlene, sammen med de andre økonomier i Danmark: Skolerne, Privatøkonomien, med flere. Vi har aftalt budgettet for Fællesejes drift og dets forudsætninger med Ruth og Marlene. De indtægter, der står i dette budget, er aftalt med skolerne. Og det er de samme tal, der står i skolernes budgetter. Nogle skoler er derudover planer om nedbetaling af gæld, som vi ikke regner med i budgettet. Vi har aftalt med skolerne at dette er bidrags-mulighed. Dette fordi vi vil ikke regne med ekspansion i budgettet. Der er en buffer på 1.400.000 kr. i dette budget. Dette er en intern buffer. Vi går dog efter at få dette budget til at lykkes inklusiv bufferen. Men LG regner ikke med de 1.400.000 kr. i sit budget. Målet er således: At lave et overskud på 4.100.000 kr. på driften i 2001. At kunne nedbetale BG kassekreditten på 2.700.000 kr. den 31/12-01. Og derudover har vi 1.400.000 kr. i likvidt overskud, hvis vi kan holde budgettet. Når jeg sammenligner dette budget med det budget vi lavede for 2000, så er der meget mere hold i det. Sidste år havde vi meget små forventninger til foråret og meget store forventninger til efteråret. Og vi kalkulerede fra årets start med ekstra indtægter. Og vi havde ikke gode aftaler med skolerne. I år har vi større forventninger til foråret og mindre forventninger til efteråret, og vores forventninger bygger ikke på ekspansion, men på at alle skolerne laver god skoledrift. Dette inkluderer dog højskolerne, og det betyder at højskolerne skal præstere en helt anden skoledrift i 2001, for at de kan holde deres aftaler. Men der bliver også virkelig lagt i ilden, for at det bliver sådan. Der er en række forhold, som gør indtægtsgrundlaget mere sikkert pr. nu: Opholdsstederne er faktisk ved at blive fyldt helt op af agitationsgruppen. Vi har fået en fast agitationsgruppe, som leverer deltagere især til højskolerne. Vi får en lille række opholdssteder godkendt i disse dage. Vi har HCA lejet ud. Vi har Peterslyst godkendt, plus de andre opholdssteder som vi har faet godkendt her i efteråret. Vi kalkulerer ikke med ekstra indtægter i dette års budget, så det i sig selv er også en buffer, idet vi har forbedringsmuligheder. F.eks. har jeg ikke skrevet nogen indtægt fra lejeindtægter fra Juelsminde. 3705 3706 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá -----------Jeg medsender her det papir om Fællesejes drift, som vi gennemgik med Ruth og Marlene. Plus selve budgettet og budgettet for Tvindkraft. Jeg har lavet en side med hovedtal, hvor I kan se budgettallene for 2001 sammenlignet med hvordan vi forventer at 2000 bliver. Det er denne oversigt jeg har brugt, da jeg skrev papiret med forudsætningerne. Hermed nogle kommentarer udover de vedlagte. Eller rettere det er vist en liste over forskelligt der skal på plads i forhold til det nye budget. 1) Salg af jorden på Løvdal. Ruth og Marlene er ikke vilde med at vi sælger jorden på Løvdal. Vi ejer Løvdal - dvs. skolen er ikke solgt fra ligesom på Isterødgård. LG vil gerne eje jord. Det er generelt godt at eje jord. Marlene foreslog, at vi måske skulle forpagte jorden ud. - Så vi skal have lavet en andet forslag vedr. Løvdal, hvor vi ikke sælger jorden. 2) Eventuelt salg af Madum Kirkevej i Tvind. Dette havde jeg foreslået, fordi jeg kan ikke se hvorfor vi skal beholde det hus. Der er masser af plads på Tvind iøvrigt. Vi aftalte, at vi bringer ikke emnet på bane foreløbig, medmindre kammeraterne i Tvind selv tager initativet. 3) RVA sælges til Argyll pr. 31/12-00. Dette skal I aftale færdigt med R+M og derefter sætte iværk. 4) Tvindkrafts budget. Jeg har skrevet et afsnit om Tvindkrafts budget i de vedlagte forudsætninger. R+M er enige i det som jeg har skrevet. Ruth og Marlene foreslår nu, at I indkalder Allan og Britta til et møde, hvor I gennemgår budgettet og bliver overens med dem om at nu er det dette budget, der gælder for 2001. Og så skal I aftale med dem hvilke måneder de skal betale aftaletallet på 380.000 kr. til LG. Pengene skal indbetales til LG Fælleseje. Og så skal I lave en fast aftale med dem om hvornår de betaler den gæld, som Tvindkraft har til Estate. Dette er en ekstra indtægtsmulighed til Fællesejes drift - og det er alligevel omkring 37.000 kr. Jeg sender Tvindkrafts budget til jer som en del af pakken. I denne forbindelse skal ansøgningen vedr. frekvensomformeren gøres færdig nu, hvis den ikke er lavet. Således at pengene kan blive udbetalt fra Fonden. Jeg har aftalt med R+M at det er ikke et lån fra Fonden, det er en bevilling. 5) Huslejen for skolerne i Juelsminde. De skal have nye huslejekontrakter - jeg henvender mig om dette separat. 3706 3707 24. Udvikling i 2000 24.9 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá 6) Huslejen for Bogense Efterskole og DRH Bogense. I skal blive overens med Dorte Jacobsen om den korrekte fordeling mellem de 2 skoler, så vi har det på plads fra årets start. Dorte har noget med nogle kvadratmetre, der ikke er fordelt rigtigt. 7) Huslejen for DIE Helsingør. DIE Helsingør skal have en ny huslejekontrakt med den forhøjede husleje. 8) LG's Server. Vi skal skrive til R+M hvordan vi overdrager LG's Server fra Fælleseje til privaten. F.eks. over i Ruth's navn. Vil I sige hvordan dette skal gøres, indstille det til R+M og iværksætte den nu, så det er på plads inden nytår. Eller ring til mig og sig hvordan I synes, hvis jeg skal skrive papiret til R+M. 9) Fitness maskiner. Anne Marie Hansen har bestemt sammen med Inger og Lis, at det er Heldagsskolen på Bustrup der skal overtage leasen på fitness maskinerne. Og skolen har leasen på sit budget. Vil I få dette overdraget til skolen inden nytår så Fælleseje ikke skal holde dette forhold i det nye år. 10) Angående småskolen på Løvdal: Har de faet pengene for deres badeværelse? Er de igang med at betale den forhøjede husleje, som vi har aftalt? ----------- Budgettet er ikke helt endeligt endnu. Jeg holder den "autoriserede udgave", indtil det er helt færdigt. Det der mangler er: Budget for Fonden. Slet Tvindkrafts budget - det har sin egen budget og status fil. Ryd op i afstemningssiden. Og så skal vi have skrevet udgangspunktet pr. 31/12 ind, når vi har det. Når alt er endeligt færdigt og bestemt, skal vi fryse budgettallene, så de ikke bliver "hentet" fra forventet-kolonnen, som nu." Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte Poul Jørgensen, om dette ikke viser, at det var LG´s budget, der her var tale om, og at fonden indgik i dette budget. Tiltalte Poul Jørgensen har erklæret, at dette papir bør sættes i en sammenhæng. Tiltalte tog sig sammen med Dorthe af administrationen af de tre erhvervsdrivende fondes forhold, og Annicken har hjulpet dem med dette, idet hun har været med til at tilrettelægge og gennemgå budget for de tre erhvervsdrivende fonde. På den sidste side 3707 3708 24. Udvikling i 2000 24.9 3708 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá skriver Annicken, at de stadig manglede at lave et budget for fonden, men tiltalte vil præcisere, at fondens budget ikke indgår i nogen som helst anden virksomhed. Ruth og Marlene er ikke med i administrationen af fondens forhold, og fondens budget og regnskab er holdt helt for sig selv, men Ruth og Marlene var i bestyrelserne for de tre erhvervsdrivende fonde, og de havde derfor interesser i de forhold, der angik disse. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at en naturlig forståelse af skrivelsen synes at være, at fondens budget havde en klar sammenhæng med noget, der i skrivelsen kaldes LGs budget. Tiltalte har hertil erklæret, at Fællesejes økonomi er tilrettelagt med dels en driftsøkonomi og dels en investerings- og opsparingsøkonomi. Beløb til opsparing til køb går ind på en konto i Sydbank og ikke BG Bank, hvor driftsøkonomien er. Når der her tales om, at LG regner med et overskud på 1,4 mill. kr. i sit budget, er det en henvisning til, at der ikke ved overførslerne til Sydbank regnes med de 1,4 mill. kr. Det er i det hele taget intern jargon i Lærergruppen, når der tales om LG s budget, men der er i realiteten tale om kontoen i Sydbank, og om, at denne opsparing havde en naturlig forbindelse med, om skolerne kunne regne med en indtægt. Den private fælles økonomi og de erhvervsdrivende fonde var naturligvis i en vis forstand konkurrenter, idet der betaltes ca. 27 mill. kr. i leje til disse fonde, og de erhvervsdrivende fonde kunne opnå sine indtægter ved, at folk gav afkald på sine indtægter, og derfor var der en naturlig sammenhæng. Hovedproblemet var således, hvad skolerne kunne betale i leje, og så nævnes det blot lige i forbifarten, at så mangler man også fondens budgetter. Tiltalte kan med sin bedste vilje ikke se, at dette skulle være udtryk for, at fondens budgetter indgår i de øvrige budgetter, og at de ikke bliver holdt fuldstændigt adskilt fra disse, således som tiltalte forklarer. Med alle de bilag, anklagemyndigheden er i besiddelse af, ville det have været naturligt, at man havde påvist blot et eneste budget, der viste dette, hvis man virkelig ville fastholde en sådan påstand. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Marlene Gunst skrivelsen og har oplæst det anførte i skrivelsen vedrørende Tvindkrafts budget, idet anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der står i skrivelsen, at Annicken havde aftalt med tiltalte og Ruth Sejerøe-Olsen, at beløbet til frekvensomformer ikke blev et lån, men en bevilling. Tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker dette brev, og tiltalte husker ikke det møde med tiltalte og Ruth, som Annicken omtaler i skrivelsen. Tiltalte husker derimod, at der på et tidspunkt havde været en drøftelse med Poul, hvorunder han gav udtryk for, at fonden ikke var interesseret i at udlåne penge, og at fonden, såfremt den skulle give noget, ville give pengene som en bevilling. Dette havde Poul på et tidspunkt sagt til tiltalte, og tiltalte kan ikke huske det tidspunkt, hvor han sagde dette, men tiltalte eller Ruth kan på denne baggrund godt have sagt til Annicken, at såfremt der skulle ansøges om noget, burde det være en ansøgning om en donation og ikke en ansøgning om et lån. Det ser ud til, at de har holdt et møde om de økonomier, der var i Danmark, og der har Tvindkraft givet været med som en naturlig del af disse drøftelser, idet Tvindkraft var ejet af Estate, og idet tiltalte siden særloven havde fungeret som arbejdende bestyrelsesmedlem i Estate. 3709 24. Udvikling i 2000 24.9 3709 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at Annicken i brevet skriver til Poul og Dorthe, at de skulle aftale med Allan og Britta, hvilke måneder de skulle "betale aftaletallet på 380.000 kr. til LG". Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad Annicken mente med dette. Tiltalte har forklaret, at når man bruger udtrykket "aftaletallet", drejer det sig om et beløb, der er aftalt mellem parterne, og de to parter, der her havde indgået en aftale, var på den ene side dem, der drev møllen, og på den anden side dem, der drev Estate. Tiltalte har forklaret, at der var en opdeling mellem de penge, skulle gå til opsparing i Estate, og de penge, der stod til driften. Møllen har dog aldrig givet noget overskud, og tiltalte ved derfor ikke helt, hvad der kan have ligget i, at der fandtes en aftale om et beløb på 380.000 kr. Der bliver lavet et budget af de mennesker, der driver virksomheden, her møllen, og på dette grundlag laver de en aftale med her Estate, men det er dem, der driver virksomheden, der finder ud af, hvad der kan betales. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der i skrivelsen tales om, at beløbet er til LG. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, hvad der i det følgende menes med udtrykket "LG Fælleseje". Tiltalte har forklaret, at de i tidens løb har kaldt den beholdning, der ligger til opsparing inde i Fælleseje og Estate, for alt muligt forskelligt, og her har de kaldt den således, men de mennesker, der skriver og læser disse papirer, ved, at der er tale om flytning af nogle penge fra driftskontoen i Estate og hen til Estates beholdningskonto, såfremt der kommer et overskud, der gør det muligt, at pengene bliver overført til denne konto, således at disse penge ikke skal bruges i den fremtidige drift. Dette ved alle, når de snakker sammen, og derfor skriver de det ikke, idet dette ikke er nødvendigt, men de kalder det som nævnt mange ting. Det er imidlertid Estates penge, og pengene forbliver i Estate. Anklagemyndigheden har forevist tiltalte Ruth Sejerøe-Olsen skrivelsen af 26. december 2000, og tiltalte har forklaret, at tiltalte ikke husker brevet, men der er næppe tvivl om, at der har været holdt nogle møder som anført vedrørende budgettet. Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte været med til at aftale budget og forudsætninger for budgettet, således som det fremgår af skrivelsen fra Annicken. Tiltalte har erklæret, at der her er tale om budgettet for Fællesejes drift, og tiltalte har set på Fællesejes budget, idet tiltalte var i bestyrelsen for Fælleseje, men dette har nærmere været noget, tiltalte har gjort sammen med Poul, og Annickens fantasi er her nok for bombastisk, når hun udtrykker det på den måde, hun gør. Tiltalte kan i øvrigt ikke gå nærmere ind på de ting, Annicken har anført i skrivelsen, idet det jo ikke er noget, tiltalte har skrevet. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at det under punkt 4 i skrivelsen hedder: "4) Tvindkrafts budget. Jeg har skrevet et afsnit om Tvindkrafts budget i de vedlagte forudsætninger. 3710 24. Udvikling i 2000 24.9 3710 Udviklingen i december, politiske redegørelser, drøftelser om nye bidragydere og budgetter, flere drøftelser om Jatobá R+M er enige i det som jeg har skrevet. Ruth og Marlene foreslår nu, at I indkalder Allan og Britta til et møde, hvor I gennemgår budgettet og bliver overens med dem om at nu er det dette budget, der gælder for 2001. Og så skal I aftale med dem hvilke måneder de skal betale aftaletallet på 380.000 kr. til LG. Pengene skal indbetales til LG Fælleseje. Og så skal I lave en fast aftale med dem om hvornår de betaler den gæld, som Tvindkraft har til Estate. Dette er en ekstra indtægtsmulighed til Fællesejes drift - og det er alligevel omkring 37.000 kr. Jeg sender Tvindkrafts budget til jer som en del af pakken. I denne forbindelse skal ansøgningen vedr. frekvensomformeren gøres færdig nu, hvis den ikke er lavet. Således at pengene kan blive udbetalt fra Fonden. Jeg har aftalt med R+M at det er ikke et lån fra Fonden, det er en bevilling." Anklagemyndigheden har spurgt tiltalte, om tiltalte kan huske, at tiltalte har været med til at indgå en aftale om, at beløbet vedrørende frekvensomformeren ikke var et lån fra fonden, men en bevilling. Tiltalte har erklæret, at tiltalte tror, at det i denne skrivelse kører lidt rundt for Annicken, hvem hun har aftalt hvad med. Udover at Annicken arbejdede med Tvindkrafts budgetter, har hun også arbejdet en del med Poul. Hun kunne ikke aftale med tiltalte og Marlene, om der blev givet en bevilling fra fonden til noget. Tiltalte har derimod haft den opfattelse, at Tvindkraft blev forsømt, idet man i for høj grad blot gik op i det tekniske, og der har været talt om at få en støttegruppe for at se på, hvorledes Tvindkraft kunne drives mere effektivt. Tiltalte og Marlene kan sagtens have opfordret til dette. Derimod kunne tiltalte og Marlene ikke tage stilling til, om fonden skulle give støtte til Tvindkraft. Anklagemyndigheden har foreholdt tiltalte, at der også blev henvist til budgettet, hvorefter der skulle opfyldes nogle forudsætninger vedrørende et aftaletal i forhold til Lærergruppen. Anklagemyndigheden har ligeledes foreholdt tiltalte, at det fremgår af skrivelsen, at tiltalte og Marlene havde foreslået, at Poul Jørgensen og Dorthe indkaldte Allan og Britta til et møde. Tiltalte har erklæret, at man ud af tallene vedrørende driften kan se, hvor meget der blev gjort ud af det, og det har da nok været naturligt at se på budgetterne. Det er Allan og Britta, der stod for møllen, men tiltalte husker ikke, at der netop blev talt om, at disse skulle indkaldes til et møde. Det har på den anden side været naturligt at se på, om der kunne laves et overskud på møllens drift, men når tiltalte udtaler sig om alt dette, gætter tiltalte faktisk igen, for tiltalte husker ikke meget om det. Når man henviser til at aftaletal, har der nok været tale om en aftale, der var indgået mellem parterne om, hvad der kunne komme fra møllen til Fællesejes opsparingskonto, hvilken konto man her kalder "LG Fælleseje".