Redegørelse

Redegørelse vedr. befolkningens brug af on demand samt erfaringerne med DRs tilrådighedsstillelse af tv-programmer on
demand
Sammenfatning
Stor udvikling i mediemarkedet og brugervanerne.
Da medieaftalen 2015-2018 blev forhandlet på plads havde Netflix kun været omkring 2 år på det danske marked, og YouTube var primært et nichefænomen for
unge. Siden da har meget ændret sig – både for selve mediemarkedet og medievanerne. I dag er streaming en helt almindelig brugsform for en stor del af den
danske befolkning, og det forventes, at streamingforbruget vil tage til de kommende år og accelerere – både blandt den yngre del af befolkningen og blandt hele
befolkningen generelt.
De internationale kommercielle streaming-tjenester YouTube og Netflix dominerer
nu det danske streamingmarked. I takt med tilgangen af de store internationale
aktører har danskernes streamingvaner ændret sig mærkbart, og det gælder
særligt i målgruppen for børn, som har henved fordoblet deres forbrug af streamingtjenesterne YouTube og Netflix de seneste to år, samt unge, hvor flere og
flere udelukkende benytter streaming som adgang til tv-indhold. 25 procent af
unge i alderen 20-29 år har således ikke et fjernsyn - for blot syv år siden var andelen 4 procent.
Samtidig med at udbuddet og medievanerne har ændret sig, har brugernes forventninger til streaming også udviklet sig. Når en bruger vurderer om en streamingtjeneste er relevant, er det ikke bare det konkrete indhold, der er vigtigt.
Det er også forhold som brugervenlighed, streamingkvalitet, mængden af nyt indhold og ikke mindst hvor længe indholdet er tilgængeligt, og hvor mange sæsoner
af programserier, der er tilgængelige, som har betydning for brugernes samlede
vurdering.

Side 1 af 28

 Fremtidens DR TV
DRs streamingtjeneste DR TV er allerede i dag den primære indgang til DR for
flere brugere, og vi ser ind i en fremtid, hvor den bliver det for endnu flere af DRs
brugere (og i et endnu længere perspektiv vil den blive det for alle brugere). DR TV
bliver således afgørende for, at befolkningen har en relevant adgang til DRs indhold. Derfor er det også afgørende, at DR TV udvikles til at være et ligeværdigt
digitalt tilbud, der fungerer i sin egen ret og på mediets og brugernes præmisser.

Et ligeværdigt tilbud, der fungerer i sin egen ret
For at kunne opleves som et ligeværdigt tilbud, der fungerer i sin egen ret på
platformens præmisser, er det afgørende, at DR TV ligesom DRs tv-kanaler indeholder et varieret programindhold, og at der laves indhold, der er tilpasset og udviklet digitalt, og at indholdet tilgængeliggøres på en måde, der svarer til forventningerne til streamingtjenester som f.eks. muligheden for at fordybe sig i flere
afsnit i en programserie, så DR TV ikke opfattes som et utidssvarende og irrelevant tilbud.
Med udgangspunkt i forbrugsmønsteret på tidspunktet for relanceringen af DR
TV (i 2014) har DR indtil nu som alt overvejende hovedregel haft sine programmer
liggende i kortere og afgrænsede perioder. De ændrede forbrugsvaner indebærer
imidlertid et behov for at kunne have visse programmer liggende i længere perioder.
De korte liggetider matcher ikke brugernes behov og forventninger, og erfaringerne viser, at færre seere får glæde af programmer, hvis de kun er tilgængelige i
kortere perioder. Faktisk er uhindret adgang til alle afsnit af en programserie
over en lang periode ifølge danske streaming-brugere det vigtigste parameter
for, hvorvidt en streaming-tjeneste er velfungerende og er det primære forhold,
der afgør, hvor meget tid brugerne benytter på en streaming-tjeneste. Samtidig
viser DRs egne forsøg med egenproduceret indhold og erfaringer fra bl.a. NRK, at
der er stor efterspørgsel efter længere visningsperioder.

Det distinkte alternativ
Det er samtidig den strategiske ambition for DR TV, at den skal være et distinkt
alternativ til de kommercielle streamingtjenester - både når det drejer sig om
indhold, og den måde indhold forbindes, kurateres og tilgængeliggøres på.
DR TV adskiller sig allerede fra de kommercielle tjenester ved dels at levere et varieret og mangfoldigt indholdstilbud med bl.a. fakta-, kultur- og underholdningsprogrammer dels står DR TV stærkt på nyheds- og aktualitetsstof. Endeligt står
DR TV stærkt på danskproduceret indhold, der er oplysende, troværdigt og af høj
kvalitet.
DR vil bygge videre på det tydelige public service-afsæt og de unikke styrkepositioner, som DR har, herunder især på kultur-programmer, dokumentarer, dansk

Side 2 af 28

 /nordisk fiktion samt nyheder og aktualitet. Det betyder, at indhold på DR TV vil
tage afsæt i:
 Den danske kontekst: Når brugerne besøger DR TV skal de kunne mærke, at de
er i Danmark. DR TV tager udgangspunkt i en konkret, aktuel og dansk kontekst, som brugerne kan spejle sig i
 Aktualitet: Indhold på tværs af genrer vil gennemgående tage afsæt i en aktuel virkelighed, herunder også fiktion. Det dags- og tidsaktuelle skal være en
primær indgangsvinkel til behandlingen af både samfundsmæssige, politiske,
kulturelle og historiske emner og tematikker.
 Hele PS opgaven: DR TV skal løfte hele PS opgaven med at samle, oplyse og udfordre. Derfor indeholder DR TV et bredt indholdsmix og alle genrer.
DR TV vil have fokus på danskere der streamer - særligt de unge, da det især er
denne målgruppe, der benytter de digitale tilbud. Indholdet vil i stigende grad blive
udviklet til digitalt brug, så indholdet bedre matcher brugernes digitale medievaner og forventninger.
Endelige vil DR udnytte mulighederne for at tilpasse og personalisere indholdet til
den enkelte, så det opleves som særlig relevant. Derfor har DR igangsat et arbejde med udvikle en ’public service algoritme’, som tager udgangspunkt i brugernes præferencer, men også overrasker og udfordrer brugerne ved at foreslå indhold, der ikke bare lægger sig op af det, der allerede er blevet set. DR TV giver således en unik mulighed for digitalt at udfordre og oplyse den enkelte og levere
brugerrelevante indholdsanbefalinger.
Desuden vil DR i stigende grad fokusere på at bringe mere fiktion, der er produceret til eller af public service institutioner. DR vil dermed komme til at adskille sig
yderligere fra de kommercielle tjenester, der i overvejende grad fokuserer på
amerikansk fiktion (film og serier).

Public service-kontraktens rammer
DR TV er reguleret i Public service-kontrakten. Af kontrakten fremgår det, at:

Indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm må dog ikke stilles til rådighed
on demand, og indkøbte europæiske film samt afsnit af udenlandske fiktionsserier, som ikke er DR-entrepriseproduktioner, må alene stilles til rådighed i en periode på 8 dage efter visningen.
DR har intet ønske om at stille indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm
til rådighed on demand på DR TV, og DR ønsker som nævnt herudover at skærpe
sin profil på DR TV ift. den udenlandske fiktion, således at der i højere grad fokuseres på indhold der er produceret til eller af public service institutioner. Men DR
oplever, at det i væsentlig grad begrænser DR TV, at sådanne public service fiktionsserier, der ikke er DR-entrepriseproduktioner, kun kan stilles til rådighed i 8
dage efter visning på DRs flow-tv-kanaler. Brugerne af streamingtjenesterne har
en forventning om, at indholdet er tilgængeligt i længere perioder, og DR oplever

Side 3 af 28

 helt konkret, at en meget stor del af de klager man modtager fra brugere i relation til DR TV handler om lige præcis dette forhold.
DR anbefaler derfor, at det i forbindelse med public service kontrakten for 20192022 præciseres, at udenlandsk fiktion der er produceret til eller af en public service-institution kan gøres tilgængeligt på DR TV uden begrænsninger i forhold til
liggetider.

Side 4 af 28

 Indholdsfortegnelse
Sammenfatning
1
1. Indledning
6
2. Befolkningens brug af streaming
7
2.1 Brugsmønstre
2.2 Streaming på forskellige enheder og apparater
2.3 Streaming-tjenester på det danske mediemarked – brug og indhold
2.3.1 Indhold på kommercielle- og public service-streaming tjenester
2.3.2 Dækning og tidsforbrug fordelt på streamingtjenester
2.4 Brugen af DR TV
2.5 Brugernes forventninger til streaming-tjenester
2.6 Forventninger til medieudviklingen, markedsudviklingen og
modtageforhold
3 DR TV
17
3.1 Beskrivelse af DR TV
3.1.1 Indhold
3.1.2 Tilgængelighed
3.1.3 Kvalitet
3.1.4 Ambitionerne med DR TV:
3.1.5 DRs indhold til børn
3.1.6 Rammer for DR TV
4 Opsamling på DR TV

Side 5 af 28

7
10
11
12
12
13
15
15
17
17
19
19
20
22
24
25

 1. Indledning
Det fremgår af Public Service-kontrakten, at:
”DR skal gøre DR’s radio- og tv-programmer tilgængelige på internettet ved sam-

tidig distribution (simulcast) og on demand. Indkøbte udenlandske bredt populære
biograffilm må dog ikke stilles til rådighed on demand, og indkøbte europæiske film
samt afsnit af udenlandske fiktionsserier, som ikke er DR-entrepriseproduktioner, må alene stilles til rådighed i en periode på 8 dage efter visningen”.
”DR skal senest primo 2017 udarbejde en redegørelse om erfaringerne med DRs
tilrådighedsstillelse af programmer on demand, herunder danskernes brug, med
henblik på stillingtagen til, om der på baggrund af erfaringerne evt. er behov for
at foretage ændringer i kontrakten vedr. DR’s forpligtelser på området”.

Redegørelsen behandler alene det tv-indhold, som DR stiller til rådighed for brugerne via internettet med hovedfokus på DRs streamingtjeneste DR TV. Redegørelsen vil således ikke behandle radio- og lyd-indhold, der stilles til rådighed via internettet (herunder i DRs radio-app eller på dr.dk/radio) eller tekst- og videoindhold, der som del af DRs aktualitets- og nyhedsdækning udkommer på DRs online platforme (herunder på dr.dk og DRs nyheds-app) eller på sociale medier.
Redegørelsens første del beskriver befolkningens brug af forskellige streamingtilbud, herunder DR TV. I forlængelse heraf beskrives også udviklingen i brugeradfærden og brugernes forventninger til streamingtjenesterne. Redegørelsens anden del beskriver DRs streamingtjeneste DR TV, herunder indhold, udvikling og ambitionerne for tjenestens fremtidige rolle. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse
af de politiske rammer, som DR TV er underlagt, og redegørelsen afrundes med en
opsamling.

Side 6 af 28

 2. Befolkningens brug af streaming
I det følgende præsenteres en række analyser, der viser udviklingen i befolkningens streaming-brug, herunder forskellige målgruppers brug. Med enkelte undtagelser betragtes de 15-29-årige som den yngre del af befolkningen.

2.1 Brugsmønstre
Forbrug af streaming er steget markant de seneste år og indgår som en naturlig
del af mediebruget for en stor del af befolkningen. Som det ses af figur 1, er
streaming-forbruget tredoblet de seneste fire år, og der er i dag næsten 1½ mio.
danskere – svarende til hver tredje mellem 15 og 70 år – der streamer mindst én
gang om ugen (eksklusiv livestreaming).
Figur 1.

Samtidig udgør streaming en stadig større del af den tid, befolkningen bruger på
at se tv. Blandt hele befolkningen var det således 24 pct. af al forbrug af levende
billeder – herunder også YouTube – der foregik som streaming i 2016, hvilket er en
stigning på 6 procentpoint fra 2015. Tendensen er særlig tydelig blandt de yngre
brugere (15-29 år). I 2016 brugte den yngre del af befolkningen 58 pct. af deres
video- og tv-tid på streaming, hvilket er en stigning på hele 15 procentpoint sammenlignet med 2015.
Tendensen til, at flere og flere tilgår tv-indhold tidsforskudt on demand, bekræftes yderligere af figur 2. Her ses andelen af hele den voksne del af befolkningen,
der vælger udelukkende at se tv som traditionelt flow-tv (flow-only-seere), andelen af befolkningen, der vælger at se tv både på traditionelt flow-tv og streaming
(kombiseere) samt andelen af befolkningen, der udelukkende streamer (streamonly-seere).
Det ses, at traditionelt flow-tv fortsat er den foretrukne måde at se tv, men andelen er aftagende. Samtidig øges andelen af både kombi-seere og stream-only-

Side 7 af 28

 seere. Traditionel flow-tv-sening er således det dominerende brugsmønster på
tværs af hele befolkningen, men der ses en stigende tendens til, at flere og flere
foretrækker at tilgå tv-indhold on demand, enten som supplement til traditionel
flow-tv-sening eller som den eneste måde at tilgå tv-indhold.
Figur 2.

Som det fremgår af figur 3, er det blandt de 15-29-årige imidlertid ikke længere
traditionel flow-tv-sening, der er den mest foretrukne brugsform. 61 pct. af den
yngre del af befolkningen kombinerer traditionel flow-sening med streaming og
må karakteriseres som kombi-seere. Kun 19 pct. af den yngre del af befolkningen
er flow-only-seere, der udelukkende ser tv på traditionelt flow-tv. Det ses imidlertid, at både andelen af flow-only-seere og kombi-seere er aftagende, mens der
ses en markant stigning i andelen af stream-only-seere. Det er således 18 pct. af
de 15-29-årige, der alene streamer. Det er en stigning på hele 5 procentpoint fra
2015 til 2016.
Figur 3.

Side 8 af 28

 Samtidig ses det i figur 4, at flere og flere blandt den yngre del af befolkningen
(20-29 år) slet ikke har et fjernsyn. I 2016 fravalgte hver fjerde i alderen 20-29 år,
helt muligheden for at se traditionelt flow-tv på et fjernsynsapparat. Tendensen
blandt de unge er accelereret hastigt – på bare syv år er andelen af 20-29-årige
uden fjernsyn steget med 21 procentpoint.
Figur 4.

Tendensen med at unge og ældres mediebrug i stigende grad adskiller sig er også
en af de væsentlige konklusioner i Public Service Udvalgets rapport: ”Public service de næste 10 år” fra november 2016. Rapporten konkluderede, at: befolknin-

gen nærmest er splittet af en generationskløft mellem primært yngre (15-25
årige) onlinebrugere og den ældre halvdel (40+) af borgerne, som fortrinsvis anvender de traditionelle medier.

Side 9 af 28

 Denne klare forskel mellem yngre og ældre i forbrugsmønster vil efter alt at
dømme fortsat være gældende i udvalgets 10-års horisont. Det vil derfor i denne
periode være en central mediemæssig udfordring at servicere både brugerne af
de traditionelle flowmedier og brugerne af de digitale platforme.
Bevægelserne fra flow mod streaming peger således på to væsentlige skred i befolkningens mediebrug. For det første er det tydeligt, at der er opstået en generationskløft mellem den ældre og yngre del af befolkningen. Hvor den ældre del af
befolkningen foretrækker at se tv som traditionel flow-tv, foretrækker den yngre
del af befolkningen at streame.
For det andet tegner bevægelserne i mediebrugen et billede af, at streaming ikke
længere er en sekundær brugsform, som kun anvendes af en mindre niche i befolkningen. Derimod viser bevægelserne, at fremtidens mediebrug vil være kendetegnet af, at stadigt flere tilvælger streaming fremfor traditionel flow-tv-sening.
Streaming må derfor betragtes som en almindelig brugsform, og det forventes,
at streaming-forbruget vil tage til de kommende år og accelerere – både blandt
den yngre del af befolkningen og blandt hele befolkningen generelt.

2.2 Streaming på forskellige enheder og apparater
Danskerne streamer via en lang række forskellige apparater. Som det fremgår af
figur 5 anvendes både computer (PC/bærbar), smart-tv, tablet, AppleTV/Chromecast, mobil/smartphone og spillekonsol som indgang til at streame.
Figur 5.

Der er dog store forskelle mellem forskellige aldersgruppers brug af forskellige
Side 10 af 28

 enheder og apparater, og selvom den yngre del af befolkningen – de 15-29-årige –
foretrækker at streame via computeren, ses det, at brugerne har behov for at
kunne streame indhold via flere forskellige typer apparater, særligt på tablet, mobil/smartphone og spillekonsol, som i mindre grad anvendes af den ældre del af
befolkningen.
Befolkningens streaming-brug foregår således på mange forskellige enheder og
apparater, og brugerne har en forventning om og behov for, at streaming-tjenester er tilgængelige på tværs af enheder og apparater.

2.3 Streaming-tjenester på det danske mediemarked – brug og indhold
Der findes en række streaming-tjenester på det danske mediemarked, men som
det fremgår af figur 6 og 7 (side 13 og 14) dominerer særligt seks tjenester: YouTube, Netflix, TV2 Play, HBO Nordic, Viaplay og DR TV. Med undtagelse af YouTube
og DR TV er Netflix, TV2 Play, HBO Nordic og Viaplay abonnementsbaserede streaming-tjenester, som brugerne betaler for. Derimod er DR TV et tilbud, som finansieres via medielicensen (og YouTube finansieres primært via reklameindtægter).
Det høje tidsforbrug på YouTube (afbilledet i figur 7) skyldes, at tjenesten tilbyder
enorme mængder indhold, at der hele tiden kommer nyt indhold til, at tjenesten er
gratis at benytte og at YouTube-indholdet – der primært består af kortere klip –
ofte bruges som en playliste, hvor nye klip starter automatisk.
Det høje tidsforbrug på Netflix skyldes først og fremmest, at tjenesten tilbyder
et stort katalog af bredt populært indhold, som ligger tilgængeligt for brugerne
uden begrænsninger. Alle udsendelser, episoder og seriesæsoner kan ses, uanset
hvornår brugeren ønsker det, hvilket giver mulighed for at se mange afsnit af en
serie i træk og endda tilgå hele og flere sæsoner af en serie uanset tidspunktet.
At der også er et relativt højt tidsforbrug på Viaplay skyldes, at tjenesten primært tilbyder bredt populært indhold i form af sport samt amerikanske serier og
film.
Fælles for tjenesterne er imidlertid, at de primært har et udenlandsk indholdskatalog (undtagen TV2 Play der både udbyder dansk og udenlandsk indhold). Når brugerne i stigende grad anvender disse tjenester medfører det, at de i mindre grad
eksponeres for danskproduceret indhold.
Herimod møder brugerne af DR TV primært danskproduceret indhold. DRTV har en
anden type indholdskatalog, og noget indhold ligger tilgængeligt i kortere perioder, hvilket påvirker tidsforbruget, som er noget lavere sammenlignet med de to
største kommercielle streaming-tjenester i Danmark (se mere under afsnittet
”Rammer for DR TV”).

Side 11 af 28

 2.3.1 Indhold på kommercielle- og public service-streaming tjenester
Tv-streaming across the Nordics, som er en tværgående nordisk undersøgelse
foretaget i Norge, Finland, Sverige og Danmark viser, at der er markante forskelle
både på indholdskataloget i og brugernes oplevelse af hhv. de kommercielle streaming-tjenester og public service-streaming tjenester.
Public service-tjenesterne har et varieret indholdskatalog og står stærkt på nyheds- og aktualitetsstof samt nationalt indhold, der er oplysende, troværdigt og
af høj kvalitet. Dette er også gældende for DR TV, som giver danske streamingbrugere et andet tilbud end det, de finder hos de kommercielle streaming-tjenester på det danske marked.
Ifølge undersøgelsen tilbyder de kommercielle streaming-tjenester, modsat public
service-tjenesterne, primært udenlandsk indhold, fiktionsserier og spillefilm og
opleves som et underholdende tilbud med sjovt indhold, der er afslappende, let at
bruge og tilpasset den enkelte bruger.
2.3.2 Dækning og tidsforbrug fordelt på streamingtjenester
Som det ses af nedenstående figur 6, er dækningen for fem af de seks streaming-tjenester stigende, dvs. YouTube, Netflix, DR TV, TV2 Play og HBO Nordic
oplever, at stadigt flere og flere danskere anvender deres tjenester hver uge.
Figur 6.

YouTube er ubetinget den største streaming-tjeneste i Danmark, og hver anden
dansker bruger tjenesten mindst én gang om ugen. Herefter følger Netflix, som
32 pct. af den danske befolkning benytter sig af ugentligt. DR TV anvendes af 24
pct. af befolkningen ugentligt (inklusiv livestreaming), hvilket gør tjenesten til den
tredjestørste i Danmark. Herefter følger TV2 Play, HBO Nordic og Viaplay, der benyttes ugentligt af hhv. 9, 9 og 8 pct. af befolkningen. Disse tre tjenester er således mindre udbredte i den danske befolkning, men både TV2 Play og HBO Nordic
Side 12 af 28

 har de seneste tre år oplevet stigninger i dækningen. For Viaplays vedkommende
gælder det, at det især har været sportsindholdet, der har drevet interessen for
tjenesten.
Betragtes det daglige minutforbrug i figur 7, er YouTube og Netflix ligeledes
størst. En dansker ser i gennemsnit YouTube- og Netflix-indhold i hhv. 19 og 18
minutter dagligt. Herimod ses indhold fra DR TV (inklusiv livestreaming) - og
Viaplay kun i 5 min. dagligt, mens TV2 Play og HBO Nordic ses hhv. 3 og 2 min. dagligt.
Figur 7.

2.4 Brugen af DR TV
DR TV bruges ugentlig af 24 pct. af den voksne befolkning over 12 år (inklusiv
livestreaming), hvilket fremgår af figur 8. Tjenesten bruges i højere grad af brugere under 50 år end brugere over 50 år.
Figur 8.

Side 13 af 28

 Tidsforbruget på DR TV er steget markant og er mere end fordoblet i perioden
2013-2016, jf. figur 9.
Figur 9.

I 2016 så DR TV-brugerne således ca. 5 minutters indhold på DR TV dagligt. Det
svarer til, at knap 10 pct. af al sening af DRs tv-indhold sker på DR TV, mens de
resterende 90 pct. tv-sening sker på DRs flow-tv-kanaler.
DR TV tilbyder både live-streaming af DRs flowkanaler (simulcast) og indhold, som
vælges uafhængigt af udsendelsestidspunktet på flow. Forbruget fordelte sig i
andet halvår 2016 således, at ca. 40 pct. af seningen på DR TV blev brugt på livestreaming af kanalerne, mens ca. 60 pct. af seningen på DR TV blev brugt på tidsforskudt sening.

Side 14 af 28

 De yngre bruger primært DR TV af tre grunde. For det første som et alternativ til
flow-tv-kanaler, når de ikke finder noget relevant på flow-tv. For det andet bruges DR TV af de yngre, fordi andre har gjort dem opmærksom på en udsendelse,
som de ikke har fået set. Og for det tredje bruger de yngre brugere DR TV af den
grund, at de har præference for at se tv-indhold når det passer dem, herunder
også DRs tv-indhold. De ældre streaming-seere bruger primært DR TV til at indhente indhold, som de ikke har nået eller haft mulighed for at se på udsendelsestidspunktet på DRs flow-tv-kanaler.

2.5 Brugernes forventninger til streaming-tjenester
Streaming er blevet en almindelig brugsform for en stor del af den danske befolkning, som benytter flere forskellige streaming-tjenester, der giver brugerne forskellige muligheder og tilbud. Som følge heraf stiller brugerne særlige forventninger til, hvad en streaming-tjeneste skal kunne tilbyde.
Det vigtigste for brugerne er, at en streaming-tjeneste tilbyder alle afsnit af en
programserie, flere sæsoner inden for en programserie og et varieret udbud af
indhold (Norstat for DR Medieforskning, 2015).
Dette er vigtigt både for befolkningen generelt og særligt de 15-29-årige. Blandt
de 15-29-årige er et omfattende indholdskatalog, hvor enkelte afsnit og hele programserier ligger tilgængeligt uden begrænsninger, de vigtigste kriterier for,
hvorvidt en streaming-tjeneste fungerer. Samtidig har det stor betydning for de
yngre brugere, at en streaming-tjeneste tilføjes nyt indhold.
Herudover vægter streaming-brugerne, at den tekniske kvalitet og billedkvaliteten er høj på streaming-tjenester, ligesom det også har betydning for mange, at
indholdet i streaming-tjenesten er nemt at finde og gratis/billigt.

2.6 Forventninger til medieudviklingen, markedsudviklingen og modtageforhold
Som beskrevet ovenfor streamer danskerne mere og mere, og det forventes, at
denne udvikling fortsætter fremover. Det er især tendenserne til stigende streaming-sening blandt de yngre målgrupper, som DR forventer, fremover i endnu
højere grad vil forplante sig til de andre generationer. I takt med den stigende
streaming forventer DR således, at DR TV fremover at blive en primær indgang til
DRs tv-indhold, hvilket understreger, hvor vigtig udviklingen af DR TV er.
Den særlig vigtige betydning af DR TV understreges yderligere af de seneste års
udvikling på sendenetsområdet. Her er en række af de frekvenser DR har til rådighed for udsendelse af sine kanaler via det ”traditionelle” jordbaserede sendenet
(DTT-sendenettet) ved at blive inddraget til andre formål end broadcast. EU skal i
forlængelse heraf i 2025 foretage en vurdering af, om der skal fjernes endnu
flere frekvenser fra tv-distributionen. Der er således en risiko for, at DR efter

Side 15 af 28

 2025 ikke længere vil kunne anvende DTT-nettet, hvis det besluttes at de resterende frekvenser afgives til andre formål end tv.
Konsekvensen heraf vil være, at borgerne mister muligheden for direkte og uhindret adgang til DRs kanaler som broadcast via det traditionelle sendenet.
Sker det vil DR TV blive det eneste sted hvor danskerne kan få uhindret adgang til
DRs TV indhold. Og set i det lys er det helt afgørende, at DR TV styrkes og drives
som en tjeneste, der er ligeværdig med DRs andre tjenester.

Side 16 af 28

 3 DR TV
Det skal indledningsvis fremhæves, at rammen for løsningen af DRs opgave med
streaming-tilbud – ligesom DRs andre tilbud er public service-kontrakten 20152018. Nærmere betegnet afsnittet om, at:

DR skal sikre et bredt udbud af programmer og tjenester til hele befolkningen via
tv, radio, internet og andre relevante platforme. DRs udbud skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, debat, undervisning i form af uddannelse og læring, kunst og
underholdning. DR skal i sine public service-udbud tilstræbe kvalitet, alsidighed og
mangfoldighed.
Samt at:

For at sikre public service-tilbud til alle skal DR følge medieudviklingen og afspejle
danskernes mediebrug ved at levere programmer og tjenester af høj kvalitet på
relevante kanaler og platforme, der svarer til forskellige målgruppers behov.
Det er dermed et centralt element i DRs opgavebeskrivelse, at DR skal tilbyde indhold til hele befolkningen på relevante platforme. Dermed skal DR imødekomme
forskellige brugeres vaner og behov samt følge med udviklingen i befolkningens
mediebrug og derfor også udvikle sit streaming-tilbud i takt med, at danskernes
mediebrug i stigende grad sker on demand.

3.1 Beskrivelse af DR TV
DR TV er DRs samlende streaming-tjeneste, der giver adgang til en bred vifte af
DRs tv-indhold via det frie internet.
3.1.1 Indhold
På DR TV har brugerne adgang til:
- Live streaming af DRs seks flow-tv-kanaler, hvor DRs flow-tv-kanaler
kan streames samtidigt, dvs. simulcast. Dette tilbud giver brugere mulighed for at tilgå DRs flow-indhold via internettet med undtagelse af
visse udsendelser, som DR af rettighedsmæssige årsager ikke har mulighed for at vise via live stream.
- Aktuelle programmer, som er sendt på DRs flow-tv-kanaler, og som kan
tilgås på DR TV uafhængigt af tidspunktet for udsendelse på flow-tv.
- Ad hoc live streaming-kanaler ifm. store begivenheder. For at give brugerne mulighed for at være tæt på og fordybe sig i store begivenheder,
tilbyder DR TV i nogle tilfælde dedikerede live streaming-kanaler, som
kun dækker begivenheder. Det skete fx ifm. folketingsvalget 2015 og OL
i 2016.

Side 17 af 28

 -

-

-

To selvstændige indholdsområder for børneuniverserne. DR Ultra og
DR Ramasjang, der er tilpasset børnemålgrupperne ift. børnenes orientering mod brands, evner og behov vedr. navigation og funktioner samt
krav om beskyttelse af børn (se mere under bilag 1).
Forpremierer på en række nye programmer, inden de vises på DRs flowtv-kanaler. Forpremiererne er dels tilrettelagt med henblik på at sikre
public service-indholdet gennemslagskraft. Nogle forpremierer er tilpasset brugernes døgnrytme og behov. Et eksempel på dette er forpremiere af DRs familiejulekalender ’Den anden verden’, som kunne tilgås på DR TV allerede kl. 6 om morgenen, selvom den først blev udsendt
på DR1 kl. 19.30. Dette tilgodeså de mange børnefamilier, som foretrak
et tidligere tidspunkt. Andre forpremierer er tilrettelagt, så de passer
til bestemte målgruppers præferencer og udnytter aktuelle begivenheder. Herudover har DR siden 2016 haft premiere på en bred vifte af
DR3-programmer på DR TV om søndagen, selvom udsendelserne først
vises på flowkanalen den kommende uge. Udsendelserne præsenteres i
’søndagspakker’, som både imødekommer særligt de yngre brugeres
behov for at tilgå tv-indhold om søndagen og leder brugerne rundt og
videre i DRs samlede udbud af public service-indhold.
Arkiv. DR TVs indholdsprofil er desuden kendetegnet ved, at tjenesten
er DRs primære indgang til DRs arkivmateriale. Med DR TV som formidler og afsender af arkivmateriale er der stillet langt mere af DRs arkivindhold til rådighed on demand, og forbruget er firdoblet over to år.
Der gøres opmærksom på, at DR ikke kun stiller arkivmateriale til rådighed via DR TV men også via arkivtjenesten Bonanza (se bilag 1).

DR TV giver adgang til ca. 2.000 timers tv-indhold og tilbyder en bred vifte af indhold inden for en lang række genrer, primært dansk drama, dokumentar, fakta,
kultur, oplysning, nyheder og aktualitet samt børneindhold. Indholdskataloget på
DR TV afspejler det indhold, som DR strategisk prioriterer højt, og som DR har
mulighed for at stille til rådighed inden for rammerne.
Indholdet i DR TV udskiftes ofte, og brugerne ledes rundt i DRs mange tilbud fra
de forskellige kanaler. Bl.a. gør forsiden på DR TV brugerne opmærksomme på seneste nye indhold og fremhæver særlige temaer og indholdssatsninger, ligesom
brugerne anbefales andet indhold, når udsendelsen slutter. Herudover kan brugerne søge efter programmer, både på tværs af kanaler og genrer.
Det er ikke muligt at tilgå alt det tv-indhold, som DR viser på de seks flow-tv-kanaler på DR TV. F.eks. har DR sendt forskellige film på flow tv, som DR ikke har
haft rettigheder til også at livestreame1 på DR TV). Ligeledes kan DR jf. public service kontraktens rammer ikke stille bredt populære biograffilm til rådighed på DR
TV ligesom internationale fiktionsserier hvor DR ikke er co-producent kun må ligge
i 8 dage til catch-up.

1

Simulcast
Side 18 af 28

 3.1.2 Tilgængelighed
DR TV er opbygget med henblik på at sikre den bedst mulige tilgængelighed for
hele befolkningen. DR har derfor udviklet en række apps og integreret tjenesten
på bl.a. Hbb tv, Cromecast og AppleTV, hvormed DR TV kan tilgås på et bredt udsnit af befolkningens foretrukne apparater. DR TV kan bl.a. tilgås via web
(dr.dk/tv), apps (til smartphones og tablets - både Android, iOS og Windows), Hbb
tv, Apple tv, spilkonsol (Sony PlayStation) mv. Herudover har DR gennem UBOD i
samarbejde med rettighedshaverne gjort det muligt for distributørerne (Yousee,
Stofa, Waoo m.fl.) at videredistribuere DR TV som en del af deres tilbud til brugerne svarende til, hvad distributørerne gør ift. DRs kanaler.
Samtidig har DR TV fokus på brugervenlighed, bl.a. med et enkelt og gennemgående design på tværs af enheder. Det er ligeledes et fokus for DR TV at give brugere, der har svært ved at se, høre eller læse adgang til mange timers indhold
med synstolkning, tegnsprogstolkning og oplæste undertekster - når og hvor de
ønsker at tilgå indholdet. Hermed løfter DR TV vigtige funktioner ift. DRs strategi
for tilgængelighed, som har øget fokus på at bruge de digitale platformes muligheder for at tilbyde mennesker med funktionsnedsættelser en mere fleksibel og
individualiseret hjælp – og dermed højere kvalitet.
Det kan bl.a. nævnes, at programmer der kan ses med undertekster på DR1 og
DR2 samtidig kan streames med undertekster på DR TV. Danske programmer, der
kan ses med undertekster på en af DRs seks kanaler, kan efterfølgende ses med
undertekster on demand. Programmer der sendes på tv med tegnsprogstolkning
kan efterfølgende tilgås on demand på DR TV. Det samme gælder programmer,
der sendes på tv med synstolkning, og herudover tilbyder DR løbende genudsendelser af en lang række dramaproduktioner med synstolkning, en del af dem udelukkende på DR TV. I alt blev der på DR TV i 2016 tilbudt 120 timers programmer
med synstolkning svarende til 153 programmer.
DR tilbyder desuden oplæste undertekster på DR1, DR2 og DR3. Her læser en talesyntese underteksterne op, hver gang der optræder fremmedsprog med tilhørende undertekster i programmerne. Programmer der har oplæste undertekster
på tv tilbydes også med oplæste undertekster, når de tilgængeliggøres på DR TV.
Oplæste undertekster er især til glæde for Danmarks 600.000 usikre læsere samt
25.000 blinde og stærkt svagsynede.
En af de udfordringer ift. tilgængelighed som DR står overfor, er at gøre DRs
apps (herunder DR TV) nemme at navigere i for mennesker med funktionsnedsættelser – fx blinde. Derfor gennemfører DR i 2017 og 2018 flere pilotprojekter med
henblik på at finde veje til forbedringer.
3.1.3 Kvalitet
DR har prioriteret at udvikle DR TV, så streaming-tjenesten er af høj teknisk og
visuel kvalitet. DR har bl.a. udliciteret streaming af DR TV til det internationale
streamingfirma Akamai, som også varetager streaming for BBC og NRK. Det har
Side 19 af 28

 betydet, at DR TV i dag tilbyder brugerne høj streamingkvalitet, både ift. stabilitet
og den tekniske kvalitet af billedet og har stor kapacitet til at servicere mange
brugere, som samtidig tilgår det samme indhold. Desuden er selve streamingkvaliteten hævet, og DR TV tilbyder i dag HD-kvalitet og er dermed optimeret til visning på bl.a. Smart-tv. Tiltagene har betydet et fald i klager over problemer med
streamingkvaliteten på DR TV og på en række kvalitetsparametre måles DR TV
stabilt samtidig med, at DR i perioden 2014-2016 har oplevet stor vækst i antallet
af brugere og visninger.
3.1.4 Ambitionerne med DR TV:
I takt med at befolkningen streamer mere og mere, ser vi ind i en fremtid, hvor DR
TV vil blive en primær indgang til DR for mange brugere. Dette betyder også, at
DR TV bliver afgørende for, at DRs public service indhold fortsat kan nå ud til hele
befolkningen. Derfor er det afgørende, at DR TV udvikles til at være et ligeværdigt
tilbud, der fungerer i sin egen ret på mediets præmisser, og samtidig udgør et distinkt alternativ til de kommercielle streamingtjenester. Dette samtidig med, at
DR TV afspejler DRs overordnede public service ambition om at samle, udfordre
og oplyse - ligesom tjenesten skal afspejle DRs værdier og tilbyde et varieret og
mangfoldigt indholdskatalog, der er kendetegnet ved høj kvalitet.

Et ligeværdigt tilbud, der fungerer i sin egen ret
For at kunne opleves som et ligeværdigt tilbud, der fungerer i sin egen ret på mediets præmisser er det afgørende, at DR TV ligesom DRs tv-kanaler indeholder
alle genrer.
Ved at have alle genrer på DR TV kan DR fortsat leve op til sin rolle med at samle,
udfordre og oplyse. DR TV vil således kunne udnytte muligheden for at arbejde tematisk på tværs af genrer. Er der f.eks. præsidentvalg i Frankrig vil DR på DR TV
kunne krydshenvise brugeren til indhold indenfor genrer som f.eks. debatprogrammer, dokumentarer, nyhedsudsendelser og fiktionsserier, der alle på hver sin
måde bidrager til at tegne et billede af Frankrig og derved oplyser og udfordrer
brugerne omkring aktuelle samfundsmæssige forhold. DR vil dermed fortsat
kunne udnytte det faktum at nogle programmer har en større tiltrækningskraft
end andre til at kunne henvise fra disse programmer til andre programmer.
Derudover er det vigtigt, at der laves indhold, der er tilpasset og udviklet digitalt,
og at indholdet tilgængeliggøres på en måde, der svarer til forventningerne til
streamingtjenester.
Det kræver for det første, at DR i stigende grad producerer sit indhold, så det
som udgangspunkt er udviklet digitalt og tværmedielt. Som eksempler på de initiativer, DR allerede har iværksat kan nævnes Klassen, som er en dansk fiktionsserie til børn, der publiceres ved at følge deres døgnrytme, og derfor udkommer på

Side 20 af 28

 forskellige platforme i løbet af dagen. Serien bruger sociale medier til at kommunikere med danske børn om udvikling af nye afsnit, således at den kommer så tæt
på deres egen hverdag som muligt.
Samtidig er længere liggetider også nødvendigt, hvis det indhold, DR stiller til rådighed på DR TV skal have den samme gennemslagskraft i samfundet, som det
ville have på en traditionel broadcast kanal. Populært sagt tager det meget længere tid at få 200.000 seere på et program på en streamingtjeneste, end det gør
på broadcast. Men erfaringerne viser, at hvis programmet er tilgængeligt i en
længere periode, så er der også mange seere, som får glæde af det.
DR har allerede foretaget en række forsøg med udvalgte programmer for at afprøve, hvorvidt der er efterspørgsel efter længere liggetider. Forsøgene bekræfter, at DR TV-brugerne i høj grad har behov for at kunne tilgå hele sæsoner og
mange afsnit over en længere periode end blot 30 dage. Bl.a. kan nævnes sæsonpremieren på DR2-naturserien ’Nak & æd’, hvor DR TV gav adgang til de første
fem sæsoner af serien på samme tid i hele perioden, hvor den nye sæson blev vist
i efteråret 2015. Her var 64 pct. af den samlede sening af ’Nak & æd’ på DR TV sening af de første fem sæsoner. Også ved co-produktionen SKAM var der stor interesse for indholdet efter 30 dage. Som det fremgår af figur 10 nedenfor, så var
hele 37% af seningen foretaget efter de 30 dage.
Figur 10.

Kilde: GEMIUS

På den baggrund forventer DR i fremtiden at gøre sit eget og co-produceret indhold tilgængeligt i længere perioder.

Det distinkte alternativ
Side 21 af 28

 Det er samtidig den strategiske ambition for DR TV, at den skal være et distinkt
alternativ til de kommercielle streamingtjenester - både når det drejer sig om
indhold, og den måde indhold forbindes, kurateres og tilgængeliggøres på.
DR TV adskiller sig allerede fra de kommercielle tjenester ved dels at levere et varieret og mangfoldigt indholdstilbud med bl.a. fakta-, kultur- og underholdningsprogrammer dels står DR TV stærkt på nyheds- og aktualitetsstof. Endeligt står
DR TV stærkt på danskproduceret indhold, der er oplysende, troværdigt og af høj
kvalitet.
DR vil bygge videre på det tydelige public service-afsæt og de unikke styrkepositioner, som DR har, herunder især på kultur-programmer, dokumentarer, dansk
/nordisk fiktion samt nyheder og aktualitet. Det betyder, at indhold på DR TV vil
tage afsæt i:
 Den danske kontekst: Når brugerne besøger DR TV skal de kunne mærke, at de
er i Danmark. DR TV tager udgangspunkt i en konkret, aktuel og dansk kontekst, som brugerne kan spejle sig i
 Aktualitet: Indhold på tværs af genrer vil gennemgående tage afsæt i en aktuel virkelighed, herunder også fiktion. Det dags- og tidsaktuelle skal være en
primær indgangsvinkel til behandlingen af både samfundsmæssige, politiske,
kulturelle og historiske emner og tematikker.
 Hele PS opgaven: DR TV skal løfte hele PS opgaven med at samle, oplyse og udfordre. Derfor indeholder DR TV et bredt indholdsmix og alle genrer.
DR TV vil have fokus på danskere der streamer - særligt de unge, da det især er
denne målgruppe, der benytter de digitale tilbud. Indholdet vil i stigende grad blive
udviklet til digitalt brug, så indholdet bedre matcher brugernes digitale medievaner og forventninger.
Endelige vil DR udnytte mulighederne for at tilpasse og personalisere indholdet til
den enkelte, så det opleves som særlig relevant. Derfor har DR igangsat et arbejde med udvikle en ’public service algoritme’, som tager udgangspunkt i brugernes præferencer, men også overrasker og udfordrer brugerne ved at foreslå indhold, der ikke bare lægger sig op af det, der allerede er blevet set. DR TV giver således en unik mulighed for digitalt at udfordre og oplyse den enkelte og levere
brugerrelevante indholdsanbefalinger.
Desuden vil DR i stigende grad fokusere på at bringe mere fiktion, der er produceret til eller af public service institutioner. DR vil dermed komme til at adskille sig
yderligere fra de kommercielle tjenester, der i overvejende grad fokuserer på
amerikansk fiktion (film og serier).

3.1.5 DRs indhold til børn
DR har altid haft et særligt fokus på at skabe og formidle børneindhold af høj kvalitet, og denne ambition bæres videre på DR TV og i de digitale universer omkring
Side 22 af 28

 DR Ramasjang og DR Ultra. Børn og unge er ’firstmovers’ på nye medievaner og
har i stigende grad flyttet deres mediebrug fra traditionelle til digitale platforme.
Samme tendens ses ift. børnenes brug af DRs børnetilbud. Børnene tilgår i højere
og højere grad DRs børneindhold via DRs digitale indgange, herunder på DR TV, og
udviklingen sker med særlig stor hast blandt Ultra-målgruppen (7-12-årige). Fortsætter den eksisterende udvikling, forventer DR at lukke DR Ultra broadcast-kanalen i 2020, og lade DR Ultra overgå til at blive et rent digitalt univers. DR er allerede nu i gang med at omstille sig til at producere børne- og ungeindhold, der er
udviklet med udgangspunkt i det digitale univers. Det gælder f.eks. fiktionsserien
’Klassen’, hvor længden og mængden af afsnit er tilpasset til et streaming-univers fremfor et broadcast-univers samt at serien bruger de digitale platformes
muligheder for at skabe dialog og brugerinddragelse.
DR fokuserer på at give børnene danske universer, de kan spejle sig i, men det
gælder fortsat, at der findes meget udenlandsk børne- og ungdomsindhold af høj
kvalitet, som kan være med til at udvikle danske børn og unges forståelse for andre kulturer, værdier og måder at fortælle historier på. Det vedrører både udenlandske fiktionsserier og film. Hvis DR skal skabe et alsidigt inspirerende og udfordrende univers for børn som kan oplyse, udfordre og samle dem, er det nødvendigt, at dette indhold også er tilstede, når DR Ultra forventes at overgå til
udelukkende at være et digitalt univers.
I forbindelse med at DR Ultra overgår til at blive et digitalt univers vil det hovedsageligt bestå af indhold, der er produceret til eller af DR eller andre public service institutioner. Men hvis DR Ultra skal være et bredt samlende og udfordrende
tilbud er der behov for, at alle relevante indholdsgenrer kan stilles til rådighed for
børnene – præcis som det er muligt på DR Ultra flow-kanalen i dag.
At der også er behov for at kunne tilrådighedsstille udenlandsk børneindhold, som
ikke er produceret til eller af public service-institutioner skyldes, at indholdet giver mulighed for at tilrettelægge et alsidigt, inspirerende og udfordrende tilbud,
som er attraktivt for børnemålgrupperne, særligt inden for vigtige og omkostningstunge genrer som animation, dyre- og naturprogrammer samt fiktion.
Når et broadcast-tilbud lukkes og et streaming-tilbud i stedet skal overtage rollen, er det nødvendigt med en regulering, som tager højde for dette, og sikre at
der kan leveres et helstøbt streaming-tilbud. Herunder også med liggetider, der
afspejler brugernes forventninger. Det vil dog ikke være muligt med de eksisterende rammebetingelser at stille alle relevante indholdsgenrer til rådighed for
børnene på DR TV, fordi rammebetingelserne baserer sig på, at DR Ultra på DR TV
er et catch up tilbud, og der dermed lægges til grund, at børnene har haft mulighed for at se de bredt populære biograffilm i normalt flow på broadcast. Dette vil
som sagt ikke være tilfældet, når DR Ultra bliver et rent digitalt univers. Herudover harmonerer rammerne vedr. liggetider for udenlandsk fiktion, der ikke er
egenproduktion eller co-produktion, ikke med børnenes brugervaner. På den baggrund anbefales det, at der i forbindelse med public service kontrakten 2019Side 23 af 28

 2022 tages højde for dette ved, at give særlige regler for tilrådighedsstillelse af
børneindhold fra DR Ultra på DR TV.

3.1.6 Rammer for DR TV
Tilrådighedsstillelsen af indhold på DR TV – dvs. hvilken type indhold kan være på
tjenesten og i hvor lang tid - er reguleret i public service–kontrakten:

DR skal gøre DR’s radio- og tv-programmer tilgængelige på internettet ved samtidig distribution (simulcast) og on demand. Indkøbte udenlandske bredt populære
biograffilm må dog ikke stilles til rådighed on demand, og indkøbte europæiske film
samt afsnit af udenlandske fiktionsserier, som ikke er DR-entrepriseproduktioner, må alene stilles til rådighed i en periode på 8 dage efter visningen.
DR har intet ønske om at stille indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm
til rådighed on demand på DR TV, og DR ønsker, som ovenfor beskrevet, at øge distinktheden af DR TV på fiktionsområdet ved i højere grad at fokusere på at
bringe indhold, der er produceret af eller til en public service institution. Det er i
forlængelse heraf centralt, at DR kan stille relevant udenlandsk public service indhold til rådighed on demand over en længere periode, som sætter relevante emner og temaer til debat, formidler vigtige historiske begivenheder og præsenterer
samfundsforhold fra flere steder i verden. Herunder nordisk og europæisk indhold, som DR ønsker at satse mere på fremover samt andet udenlandsk indhold,
der indgår i DRs indholdsportefølje og understøtter DRs position på det danske
mediemarked som en public service-udbyder, der er relevant for hele befolkningen.
Fiktion har desuden særlig interesse blandt de yngre målgrupper og fungerer som
en vigtig indgang til DRs samlede public service-indhold. Det er derfor væsentligt,
at DR har mulighed for at stille fiktion til rådighed – også on demand – over længere visningsperioder og hermed imødekomme streaming-brugernes og de yngre
målgruppers forventning til at kunne tilgå indhold, når og hvor de ønsker det.
Den eksisterende begrænsning i public service kontrakten betyder imidlertid, at
en række skandinaviske produktioner, som eksempelvis det svenske familiedrama
’Velkommen til Ängelby’ (SVT) og den svenske krimiserie ’Springfloden’ (SVT), kun
kan stilles til rådighed on demand i 8 dage. Dette gælder også for en række europæiske fiktionsserier som eksempelvis den britiske historiske dramaserie ’Imperiets sensommer’ (Channel 4), som handler om de sidste år af den britiske kolonisering af Indien samt den franske serie ’Velkommen til Villefranche’ (’Zone Blanche’ –
France 2) og den tyske serie ’Terror’ (’Terror – Ihr Urteil’ - ARD). Disse fiktionsserier er eksempler på produktioner, hvor brugerne kun haft mulighed for at tilgå
enkelte afsnit i 8 dage. Hermed forringer de begrænsninger, som er fastsat i public service-kontrakten, gennemslagskraften for de fiktionsserier på DR TV, som
ikke er egen- eller entrepriseproduktioner. Det har især betydning den store del

Side 24 af 28

 af yngre brugere, som foretrækker at tilgå tv-indhold – og ikke mindst fiktionsindhold – on demand uafhængigt af udsendelsestidspunktet
Den korte liggetid matcher ikke brugernes behov og forventninger, og erfaringerne viser, at færre seere får glæde af programmer, hvis de kun er tilgængelige i
kortere perioder. Det skyldes både, at brugerne ikke har mulighed for at se mange
afsnit i træk og at brugere der ikke når at se et afsnit inden de 8 dage det må
ligge på DR TV, dropper at se resten af serien.
Faktisk er uhindret adgang til alle afsnit af en programserie over en lang periode
ifølge danske streaming-brugere det vigtigste parameter for, hvorvidt en streaming-tjeneste er velfungerende og er det primære forhold, der afgør, hvor meget tid brugerne benytter på en streaming-tjeneste. Samtidig viser DRs egne forsøg med egenproduceret indhold og erfaringer fra bl.a. NRK, at der er stor efterspørgsel efter længere visningsperioder. Eksempelvis viser en undersøgelse fra
NRK, at 79% af seningen på SKAM blev foretaget efter de 7 første dage.
DR har intet ønske om at stille indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm
til rådighed on demand på DR TV, og DR ønsker som nævnt herudover at skærpe
sin profil på DR TV ift. det udenlandske indhold, således at der i højere grad fokuseres på indhold der er produceret til eller af public service institutioner. Men DR
oplever, at det i væsentlig grad begrænser DR TV, at sådanne public service fiktionsserier, der ikke er DR-entrepriseproduktioner, kun kan stilles til rådighed i 8
dage efter visning på DRs flow-tv-kanaler. Brugerne af streamingtjenesterne har
en forventning om, at indholdet er tilgængeligt i længere perioder, og DR oplever
helt konkret, at en meget stor del af de klager man modtager fra brugere i relation til DR TV handler om lige præcis dette forhold. Derfor foreslår DR, at de eksisterende rammer i public service-kontrakten ændres således, at DR fremover kan
stille udenlandsk fiktion der er produceret af eller til en public service institution
til rådighed så længe som det vurderes at være relevant for brugerne.
DR mener, at ændringen vil være med til at differentiere DR yderligere iht. de øvrige streamingtjenester, og det er DRs erfaring, at de kommercielle tjenester typisk er interesseret i en anden type programmer. Hertil kommer, at distributørerne kan tage dette indhold med i deres videredistribution af DR TV.

4 Opsamling på DR TV
DRs streamingtjeneste DR TV er allerede i dag den primære indgang til DR for
flere brugere, og vi ser ind i en fremtid, hvor den bliver det for endnu flere af DRs
brugere (og i et endnu længere perspektiv vil den blive det for alle brugere). DR TV
bliver således afgørende for, at befolkningen har en relevant adgang til DRs indhold. Derfor er det også afgørende, at DR TV udvikles til at være et ligeværdigt
digitalt tilbud, der fungerer i sin egen ret og på mediets og brugernes præmisser.

Et ligeværdigt tilbud, der fungerer i sin egen ret
Side 25 af 28

 For at kunne opleves som et ligeværdigt tilbud, der fungerer i sin egen ret på
platformens præmisser, er det afgørende, at DR TV ligesom DRs tv-kanaler indeholder et varieret programindhold, og at der laves indhold, der er tilpasset og udviklet digitalt, og at indholdet tilgængeliggøres på en måde, der svarer til forventningerne til streamingtjenester som f.eks. muligheden for at fordybe sig i flere
afsnit i en programserie, så DR TV ikke opfattes som et utidssvarende og irrelevant tilbud.
Med udgangspunkt i forbrugsmønsteret på tidspunktet for relanceringen af DR
TV (i 2014) har DR indtil nu som alt overvejende hovedregel haft sine programmer
liggende i kortere og afgrænsede perioder. De ændrede forbrugsvaner indebærer
imidlertid et behov for at kunne have visse programmer liggende i længere perioder.
De korte liggetider matcher ikke brugernes behov og forventninger, og erfaringerne viser, at færre seere får glæde af programmer, hvis de kun er tilgængelige i
kortere perioder. Faktisk er uhindret adgang til alle afsnit af en programserie
over en lang periode ifølge danske streaming-brugere det vigtigste parameter
for, hvorvidt en streaming-tjeneste er velfungerende og er det primære forhold,
der afgør, hvor meget tid brugerne benytter på en streaming-tjeneste. Samtidig
viser DRs egne forsøg med egenproduceret indhold og erfaringer fra bl.a. NRK, at
der er stor efterspørgsel efter længere visningsperioder.

Det distinkte alternativ
Det er samtidig den strategiske ambition for DR TV, at den skal være et distinkt
alternativ til de kommercielle streamingtjenester - både når det drejer sig om
indhold, og den måde indhold forbindes, kurateres og tilgængeliggøres på.
DR TV adskiller sig allerede fra de kommercielle tjenester ved dels at levere et varieret og mangfoldigt indholdstilbud med bl.a. fakta-, kultur- og underholdningsprogrammer dels står DR TV stærkt på nyheds- og aktualitetsstof. Endeligt står
DR TV stærkt på danskproduceret indhold, der er oplysende, troværdigt og af høj
kvalitet.
DR vil bygge videre på det tydelige public service-afsæt og de unikke styrkepositioner, som DR har, herunder især på kultur-programmer, dokumentarer, dansk
/nordisk fiktion samt nyheder og aktualitet. Det betyder, at indhold på DR TV vil
tage afsæt i:
 Den danske kontekst: Når brugerne besøger DR TV skal de kunne mærke, at de
er i Danmark. DR TV tager udgangspunkt i en konkret, aktuel og dansk kontekst, som brugerne kan spejle sig i
 Aktualitet: Indhold på tværs af genrer vil gennemgående tage afsæt i en aktuel virkelighed, herunder også fiktion. Det dags- og tidsaktuelle skal være en
primær indgangsvinkel til behandlingen af både samfundsmæssige, politiske,
kulturelle og historiske emner og tematikker.

Side 26 af 28

 

Hele PS opgaven: DR TV skal løfte hele PS opgaven med at samle, oplyse og udfordre. Derfor indeholder DR TV et bredt indholdsmix og alle genrer.

DR TV vil have fokus på danskere der streamer - særligt de unge, da det især er
denne målgruppe, der benytter de digitale tilbud. Indholdet vil i stigende grad blive
udviklet til digitalt brug, så indholdet bedre matcher brugernes digitale medievaner og forventninger.
Endelige vil DR udnytte mulighederne for at tilpasse og personalisere indholdet til
den enkelte, så det opleves som særlig relevant. Derfor har DR igangsat et arbejde med udvikle en ’public service algoritme’, som tager udgangspunkt i brugernes præferencer, men også overrasker og udfordrer brugerne ved at foreslå indhold, der ikke bare lægger sig op af det, der allerede er blevet set. DR TV giver således en unik mulighed for digitalt at udfordre og oplyse den enkelte og levere
brugerrelevante indholdsanbefalinger.
Desuden vil DR i stigende grad fokusere på at bringe mere fiktion, der er produceret til eller af public service institutioner. DR vil dermed komme til at adskille sig
yderligere fra de kommercielle tjenester, der i overvejende grad fokuserer på
amerikansk fiktion (film og serier).

Public service-kontraktens rammer
DR TV er reguleret i Public service-kontrakten. Af kontrakten fremgår det, at:

Indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm må dog ikke stilles til rådighed
on demand, og indkøbte europæiske film samt afsnit af udenlandske fiktionsserier, som ikke er DR-entrepriseproduktioner, må alene stilles til rådighed i en periode på 8 dage efter visningen.
DR har intet ønske om at stille indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm
til rådighed on demand på DR TV, og DR ønsker som nævnt herudover at skærpe
sin profil på DR TV ift. den udenlandske fiktion, således at der i højere grad fokuseres på indhold der er produceret til eller af public service institutioner. Men DR
oplever, at det i væsentlig grad begrænser DR TV, at sådanne public service fiktionsserier, der ikke er DR-entrepriseproduktioner, kun kan stilles til rådighed i 8
dage efter visning på DRs flow-tv-kanaler. Brugerne af streamingtjenesterne har
en forventning om, at indholdet er tilgængeligt i længere perioder, og DR oplever
helt konkret, at en meget stor del af de klager man modtager fra brugere i relation til DR TV handler om lige præcis dette forhold.
DR anbefaler derfor, at det i forbindelse med public service kontrakten for 20192022 præciseres, at udenlandsk fiktion der er produceret til eller af en public service-institution kan gøres tilgængeligt på DR TV uden begrænsninger i forhold til
liggetider.

Side 27 af 28

 DATA KILDER:
Epinion, Kvalitetsundersøgelse
Kantar Gallup, Annual Survey
Kantar Gallup, Digital Life
Kantar Gallup, Index Danmark
Kantar Gallup, TV-Meter
Megafon, Dækningsundersøgelse
Norstat, TV streaming across the Nordics, med støtte fra Nordvisionsfonden (2016)
Norstat, Streaming i Danmark for DR Medieforskning (2015)

Side 28 af 28